.. ja nogen gange må man indse, at ens hest bare ikke vil være med mere til det hele.
Planen var jo, at gamle shila igen skulle igang med det klassiske for alvor, nu hvor jeg havde mistet min den store ridehest.
Jeg startede stille og roligt op og normalt, har shila altid været med på alt hvad jeg har budt hende, både når det gælder træning og nye oplevelser.
Min datter har jo brugt hende til almindelig dressur og redet stævner på hende, så jeg mente at vi sagtens kunne kombineret både hendes ridestil og mine ønsker om det mere klassiske/akademiske. Det har ført kunne lade sig gøre uden problemer.
Men desværre er gamle shila ikke mere med på ideen.
Hun laver hverken bukke spring eller forsøger at smide mig af. Hun er jo bare så velopdragen den lille dejlige hest, men jeg kender hende jo og kan mærke, at hun bare ikke mere gider det hele.
Kan jo se hvor fint og med hvor stor ivir hun arbejder med min datter og i forgårs, da jeg valgte at vi lige sprang det klassiske over og istedet for red som min datter plejer, da var det igen en glad og tilfreds hest jeg havde med mig under hele træningen.
Hun havde stor iver, ørene fremme og var slet ikke til at stoppe i hendes iver på mer mer mer.
Så nu må det blive lille Prop der trænes med i det kalssiske/akademiske og jo kun fra jorden af, da han jo er en bette fyr på kun 125.
Rimeligt øv, da jeg jo havde glædet mig til at komme igang igen for alvor med gamle shila. Men nogen gange vælger hesten for os og så må vi følge med, hvis vi vil ha glæde under træning både fra rytter og hest.
Min veninde spurgte mig om jeg så ville købe en ny hest, men nej. jeg syntes jeg har for travlt i øjeblikket til at starte forfra med en ny hest. Måske om et par år, når shila ikke kan mere og lille prop har sagt farvel grundet alderen.
Så mine planer om undervisning og en masse kurser, er lige her og nu lagt væk. Lidt ærgeligt, men skal jeg træne min hest, skal den også ha lyst til det jeg byder den.