Jeg kender et sted, hvor man har haft generationer af staldkatte og ofte killinger, som har været som killinger skal være - legesyge og livlige. Dette års killinger var ret skravlede og voksede ikke rigtig til. De voksne katte ser heller ikke helt så godt ud, som de plejer, selv om de får rigeligt med foder (der er altid noget tilbage i skålene). Jeg har før hørt tale om bestande af gårdkatte, som "alle sammen havde kattesyge". Det lød, som om det var en sygdom, som kunne være kronisk hos kattene, noget som gjorde dem svagere, selv om de overlevede. Nu har jeg søgt på nettet om kattesyge og andre grimme sygdomme hos katte; her får jeg imidlertid det indtryk, at kattesyge er noget, som giver et akut forløb, og som katte og især killinger med stor hyppighed dør af; men de, som kommer sig skulle være immune.Der står ikke noget om, at de, som kommer sig, bliver sunde og raske, eller om de vil være skravlede resten af livet.

Disse staldkatte kommer ikke rutinemæssigt til dyrlæge, og ejeren af stedet har af forskellige forståelige årsager ikke haft det store overskud. Jeg kender det godt selv fra mine egne inde-ude-katte, at det kan være svært at bestille tid hos dyrlægen og så være sikker på faktisk at have fanget dyret/dyrene, så man kan komme af sted til den aftalte tid.

Jeg tror godt, at jeg kan få lov at hjælpe, men jeg ville gerne vide lidt mere om, hvad der kunne være galt, så jeg kan argumentere på et bedre grundlag end nu, hvor jeg bare kan sige, at "her er vist noget galt".

Indvoldsorm er en nærliggende mulighed. Ejeren siger, at han ikke har set nogen "riskorn" bagi kattene. Men mig bekendt kan de godt have orm alligevel.

Gode råd og erfaringer er velkomne!

PS: af en eller anden grund optræder der nogle store Aer med en snølle over i teksten. Jeg har forsøgt at fjerne dem.