Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Alt om andre dyr

 Hvilken hundepension
Forfatter: 
Dato:  20-03-2018 13:11

 

Hjælp kære HN

 

Jeg er så heldig, at mine svigerforældre godt vil komme og passe mine heste i en uges tid i starten af juni, så vi kan komme på ferie for første gang i 10 år.

MEN men men, vores 2 unge hunde er for stor en mundfuld for dem, så de skal i pension, mens vi er på ferie.

Jeg har været ude at besøge 2 pensioner, der lød gode på deres hjemmesider og som har fået gode anmeldelser på deres respektive facebookside. Jeg kan godt lide begge pensioner og deres mennesker, men de har hver en stor fordel, men også en ulempe, så nu er jeg i tvivl, om hvilken jeg skal vælge.

 

På begge pensioner bliver der gået 3-4 ture med hundene hver dag og så er der mulighed for, at de kan komme ud i en stor indhegning og løbe/lege med hinanden eller andre hunde(hvis de passer sammen med andre).

Pension nr 1 har den fordel, at der udover gåturene også bliver lavet en del mental aktivering af hundene med fodersøg og den slags.

Pension nr 2 har den fordel, at det er en lille meget rolig pension med plads til kun 6 hunde og den boks de bruger til samboende hunde, ligger lidt afsides for sig selv, hvilket vil være rigtig godt for min tæve, der meget nemt stresser.

Pension nr 1 har den ulempe, at det er en lidt større pension end den anden, med plads til 14 hunde og så synes jeg, der lugtede lidt dårligt/indelukket i den ene afdeling, da jeg var på besøg.

Pension nr 2 har den ulempe, at den form for aktivering der bliver benyttet udover gåturen er boldspil, som min tæve bliver meget stresset over. Her kan jeg nok bede om, at der ikke bliver spillet bold med hende, men så tror jeg ikke, hun bliver aktiveret udover gåturene.

 

Hvis jeg kun skulle vælge ud fra min hanhund, så havde jeg bare valgt den billigste pension(nr 2), da han er ret nem at have med at gøre. Men tæven som er en blanding af formel 1 labrador og hønsehund, har simpelt hen brug for rigtig meget aktivering, men helst ikke vild leg med bold og frisbee, da hun stresser sig selv helt vildt op af det og derfor er næsearbejde SÅ meget bedre til hende.

 

Aaaaarrrhh jeg er i vildrede, så kom gerne med jeres inputs og gode råd - måske bliver jeg bare mere forvirret, men måske hjælper det mig til at tage en beslutning, så jeg tager chancen


Med Venlig Hilsen
Karina Both Andersen


De bedste kys kommer fra en varm mule

0
0
Svar på denne tråd
 
 Nummer 2
Forfatter: 
Dato:  21-03-2018 13:13

Tror du ikke det er muligt at tale med sted nummer 2 om at lave sporarbejde med din tæve?

 

Det lyder for mig bedre for din tæve at være stresset på tur pga boldkast og så have ro på "hjemme"(nr. 2), end at blive aktiveret med træning, men stresse over meget uro (nr. 1).

 

Det var bare mine tanker. Hvad siger din mavefornemmelse?


Mvh. Line

0
0
Svar på denne tråd
 
 Mavefornemmelse
Forfatter: 
Dato:  22-03-2018 12:15

 

Min mavefornemmelse siger først den ene pension og så den anden pension og så er jeg jo lige vidt.

 

Både min hundetræner og min mor, der jo begge kender tæven, siger pension nr 1 med næsearbejde. Specielt fordi vores ferie ikke ligger i højsæsonen og derfor vil pensionen højst sandsynlig ikke være fyldt op(ikke så meget uro).

 

Jeg er stadig i tvivl


Med Venlig Hilsen
Karina Both Andersen


De bedste kys kommer fra en varm mule

0
0
Svar på denne tråd
 
 Terning
Forfatter: 
Dato:  22-03-2018 21:51

Jeg trækker af og til lod og hvis jeg ikke kan lide udfaldet, så skifter jeg

 

Hvis både hundetræner og mor siger nr. 1, så lyt til dem. De kender din tæve, jeg sidder bare og kommer med bud ud fra dit skriv.

 

Fortæl bekymringerne til hundepensionen. Man skal kunne tage på ferie med ro i maven med tro på ens hunde har det godt. De er trods alt vores hjertebørn


Mvh. Line

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hundepension
Forfatter: 
Dato:  27-03-2018 20:08

 

Jeg blev ved med at væve frem og tilbage mellem de to hundepensioner, indtil jeg blev enig med mig selv om, at så var det nok ikke det rigtige sted, nogen af dem. Så jeg gik igang med at surfe lidt mere på nettet og se, om jeg kunne finde et alternativ. Og det gjorde jeg sørme.

 

Så i dag har vi været ude at besøge hundepension nr 3, som er en lille pension med 4 bokse, minimum 3 daglige gåture, mulighed for at lege i en stor fold, træningsbane med agility og andre træningsfaciliteter og masser af næsearbejde

Og ekstra bonus, så er den billigere end de andre pensioner

 

Ejeren er tidligere Danmarksmester i spor og rundering, har gået masser af lydighedsklasser på eliteplan og så er hun både uddannet træner og dommer i Dch.

Det tog hende få sekunder, at få vores lille Banjo til at lade være med at hoppe op og hun var helt rolig omkring hundene.

Måske hun kan lære Smilla at gå pænt i snor på den uge, vi er væk? Noget der ikke er lykkedes mig på 4 år

 

Hun kunne lynhurtigt mærke på mig, at jeg nok i bund og grund er lidt utryg ved hele den her "Overlade mine hundebørn til en vildt fremmed, specielt min lidt følsomme Smilla" idé og vi har nu fået en prøve-overnatning fra torsdag til fredag. Hun sætter videokamera på, så hun kan fortælle os, hvordan de har taget natten.

 

Jeg føler mig egentlig rimelig tryg ved hende og alt efter hvordan hundene tager overnatningen, er jeg allerede overbevist om, at det er der, de skal hen på ferie


Med Venlig Hilsen
Karina Both Andersen


De bedste kys kommer fra en varm mule

4
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider