Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Alt om andre dyr

 Atopica Vet - Får din hund det?
Forfatter: 
Dato:  24-01-2014 10:09

Kære hundeejere

 

Er der nogen herinde der giver deres hund præparatet Atopica Vet.? Jeg har netop fået det ordineret til min franske bulldog med allergi. Han har indtil nu fungeret fint på allergivenligt foder fra Acana, Aloe Vera og 2 mg Medrol om dagen, men han begyndte at få skellignende pletter i pelsen, som lignede ringorm på en prik. Det mente dyrlægen dog ikke det var, men mente til gengæld at det var en bivirkning fra Medrol pillerne. Han har derfor i stedet anbefalet mig at bruge Atopica Vet. Jeg skyndte mig ned og købe det (1000 kr. til én måneds brug), men har nu efterfølgende kunne læse på nettet, at det har ret voldsomme bivirkninger, og bla. kan fremme cancer på længere sigt, hvis hunden er disponibel for det. Min hunds far døde af kræft sidste år, så derfor bliver jeg jo lidt bekymret. Han fungerede jo faktisk fint på Medrol bortset fra de pletter, som dyrlægen mente var en bivirkning der fra. Pletterne virker dog ikke til ar genere min hund med kløe, svie eller anden form for irritation.. men det er jo ikke så fedt de er der. Han har prøvet behandling for ringorm uden held og han har været på antibiotikakur uden held, og inden Atopica'en prøvede vi at trappe ham ned i Medrol (med 50 % efter dyrlægens anbefaling), men da kom hans allergisymptomer tilbage...

 

Jeg vil meget gerne høre folks erfaringer med præparatet - både de nutidige bivirkninger og evt. længerevarende bivirkninger...


*** Hilsen Mette ***


* Trailerlæsning tilbydes i Nordjylland. Se profil for info *




0
0
Svar på denne tråd
 
 lille hund
Forfatter: 
Dato:  24-01-2014 16:36

Hej,

 

ja vores ene hund på 10kg får 50mg hver 2 dag.

Han har fået det fast i 1,5år nu, inden da fik han det i perioder..

 

Vores hund har flere forskellige problemer og får også 2,5mg

prednisolon hver dag..

Dosen er også meget lav. og umiddelbart har han ingen kendte bivirkninger af medecinen, men som altid skal man opveje hvad godt det gør for hunden nu og her..

Hellere at han har et godt men kort liv, end at han lever et par år længere,hvor han lider,det vil jeg ikke byde min hund.

 

Det er svært at vide hvordan den enkelte hund reagerer,det er som med os mennesker, nogen kan tåle noget som andre ikke kan..

Kan kun anbefale dig at snakke det godt igennem med din dyrlæge.

 

Mvh Hotbandit!

 



0
0
Svar på denne tråd
 
 Medrol kontra Atopica
Forfatter: 
Dato:  26-01-2014 13:50

Nu har jeg godt nok ikke en hund med allergi men en kat, men det er de samme produkter der anvendes til hunde og katte.

 

Der er bivirkninger både ved Medrol og Atopica.

 

Medrol er det billigste af de to produkter men har også en række alvorlige bivirkninger især ved brug gennem længere tid (man siger at i hvert fald kattes levetid forkortes med omkring 2 år ved brug af Medrol jævnligt). Men du kan læse lidt mere om bivirkningerne ved Medrol her:

 

MEDROL® VET.ORION PHARMA
Præsentation: Syntetisk glukocorticoid til oral anvendelse.
Bivirkninger: Ved langtidsbehandling kan egen ACTH og kortisoludskillelse hæmmes. Cushing-lignende symptombillede kan fremprovokeres: Øget glukoneogenese, diabetes mellitus, kataboliske bivirkninger som osteoporose, muskel- og hudatrofi med hæmmet sårheling. Endvidere natrium- og kaliumretention medførende ødemer og hypertoni. Nedsat virkning af immunsystemet.
Kontraindikationer: Dyr med Cushing's syndrom, mavesår, diabetes mellitus og nyrelidelser samt hypokalæmi, hjerteinsufficiens, osteoporose, demodecose eller viræmi. Sidste tredjedel af drægtighedsperiode.
Interaktioner: Kombination med salicylater og andre ikke-steroide antiinflammatoriske stoffer øger risikoen for gastrointestinale komplikationer.
Drægtighed, diegivning og laktation: Bør ikke anvendes.
Cave: Ved infektiøse lidelser må causal terapi iværksættes. Ved hjertefejl og hypertension observeres dyret nøje under behandlingen.

 

 

 

Hvad angår Atopica Vet. så er det det dyreste af de to produkter, men dette produkt har også bivirkninger som det fremgår nedenfor:

 

Præsentation: Ciclosporin er en selektiv immunosuppressor, der virker specifikt og reversibelt på T-lymfocytter.
Bivirkninger: Gastrointestinale forstyrrelser såsom opkastning og diarré er meget almindelige. Disse er generelt milde og forbigående, og kræver ikke ophør af behandlingen. Almindelige: sløvhed, anoreksi, hypersalivation, vægttab og lymfopeni. Disse bivirkninger svinder sædvanligvis spontant efter behandlingsophør eller efter nedsættelse af doseringshyppigheden. Bivirkninger kan være alvorlige i enkelte dyr.
Kontraindikationer: Må ikke anvendes til katte, der er inficeret med FeLV eller FIV. Må ikke anvendes til katte med en historie af maligne lidelser eller progressive maligne lidelser. Undlad at vaccinere med levende vaccine under behandlingen eller inden for et to-ugers interval før eller efter behandling.
Interaktioner: Klassen af azolforbindelser (f.eks. ketoconazol) samt makrolider kan forøge plasmakoncentrationen af ciclosporin. Visse cytokrom P450 induktorer, antikonvulsiva og antibiotika kan sænke plasmakoncentrationen af ciclosporin. Samtidig administration af makrocycliske laktoner kan potentielt give tegn på CNS toksicitet. Dette synes dog ikke at være et problem i kliniske forsøg.
Drægtighed, diegivning og laktation: Kan ikke anbefales anvendt.
Bemærkning: Selvom ciclosporin ikke inducerer tumorer, hæmmer det T-lymfocytter, og derfor kan behandling med ciclosporin føre til en øget forekomst af klinisk malignitet på grund af formindskelsen af antitumorimmunresponset. Hvis lymfadenopati ses hos katte, der behandles med ciclosporin, anbefales der yderligere kliniske undersøgelser, og behandlingen indstilles, hvis det er nødvendigt. Ved tilstedeværelse af tegn på diabetes mellitus, skal behandlingens effekt på glykæmi overvåges. Brug af ciclosporin anbefales ikke til katte med diabetes. Katte, der er seronegative for T. gondii, kan være i risiko for at udvikle klinisk toxoplasmose, hvis de bliver smittet, mens de er under behandling. I tilfælde af klinisk toxoplasmose eller anden alvorlig systemisk sygdom, skal behandlingen med ciclosporin stoppes, og passende behandling skal indledes. Det anbefales ikke at vaccinere med inaktiverede vacciner under behandling eller inden for et to-ugers interval før eller efter indgivelse af produktet. Det anbefales ikke at bruge immunsuppressive stoffer samtidigt.

Jeg må indrømme at ingen af de to ting tiltalte mig synderligt så jeg valgte den umiddelbart dyre løsning til min kat nemlig hyposensibiliseringsprogrammet hvor katten vaccineres med de ting den ikke kan tåle (præcis som man gør med mennesker). Det er dog kun græspollen, træpollen og husstøvmider der kan vaccineres imod så har hunden eller katten allergi overfor skimmelsvamp samt foderallergi så skal der andre metoder til. Men da min både viste sig at have voldsom allergi overfor især birkepollen og også allergi overfor husstøvmider så var min beslutning ikke svær.

Så tag en snak med din dyrlæge om hvad der er af muligheder og hvad der er bedst for din hund eller tag evt. fat i en dyrlæge med speciale i allergi og hudlidelser da disse ofte ved mere om det end de alment praktiserende dyrlæger.

Pøj pøj med hunden.

 

Pia


www.dyretaxi.dk

 

 

 
0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  26-01-2014 14:53

Prøv at se min tråd som hedder : Vaccination / allergi ?

 

Men ellers, .... Er de skelpletter din hund har røde ? og evt. ender med en lille hvid nist i midten ? Hvis, så er det staffylokokker og de kan kun behandles med antibiotika. De er reelt set en start på HotSpot, hvis de ikke behandles.

Min 8½ årige hund som er konstateret allergiker ved blodprøve, har også fået en del Medrol (4mg) igennem de sidste 4 år. Han har haft staffylokokker, HotSpot, blodører forårsaget af kæmpe kløe-irritation. Han er også blevet hybersencibiliseret, og som hjalp, men problemet vendte tilbage hver vinter.

Da han IKKE blev vaccineret sidste gang, har han i år INTET problem med huden.

Min 4½ årige hund har lige haft staffylokokker, og for at kløestille ham fik han 2x2 Medrol. HAN blev vaccineret sidste gang.

 

Hvor gammel er din hund ? Og hvor ofte bliver den vaccineret ?

 

Karen

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Se også ....
Forfatter: 
Dato:  26-01-2014 14:56

..... tråden Lopper nu ?

 

Iøvrigt rigtig grim læsning Pia H. Men tak for info.

 

Karen

0
0
Svar på denne tråd
 
 Atopica
Forfatter: 
Dato:  04-02-2014 21:00

Min Franske Bulldog, som også lider af allergi har også fået Atopica, dog helt uden virkning, derfor stoppede den fest ret hurtigt. I dag får hun 2 mg Medrol hver anden dag, jeg har kunnet trappe hende ned efter jeg skiftede over på Essential Foods, varianten Nautical Living. Det på trods af hun ikke lider af foderallergi, men det har alligevel haft en rigtig god effekt på hende. Hendes mave er meget velfungerende, hendes pels er tæt og blød og hun klør sig meget mindre (derfor jeg har trappet hende ned i Medrol)

Jeg oplevede i den tid jeg havde hende på Atopica ( ca 2 - 3 mdr), ingen bivirkninger, men så heller ingen effekt.

God bedring med din Buller :)


Mvh

Tina Elisabeth

 

Med den enestående

Bøggilds Ichiro Light

 

Cacharel, mit hjertebarn, elsket aldrig glemt

 

Røde, min sjæleven, foraltid elsket foraltid savnet

 

Kun med hjertet kan man rigtig se

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 I øvrigt..
Forfatter: 
Dato:  13-02-2014 14:48

har det vist sig at have en rigtig god effekt med EFA olie til hunde og katte med allergi, så hvis ikke din dyrlæge har foreslået dig at prøve det så ville jeg klart give det et skud, det kan blandt andet købes her:

 

cotonshoppen.dk/kosttilskud-til- hunde-og-hvalpe-81/efa-prescription- 3581.html

 


www.dyretaxi.dk

 

 

 
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider