Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hesteejendomme

 Hesteejendom - hvordan gør jeg?
Forfatter: 
Dato:  15-04-2020 12:11

Hej

 

Da jeg afslutter min uddannelse til næste sommer (2021), er min kæreste og jeg begyndt så småt at kigge efter ejendom med plads til heste.

Jeg har redet i mange år, men ikke noget lig at have heste hjemme på egen matrikkel.

 

Derfor er jeg nysgerrig for at spørge jer med hesteejendomme, hvad I kiggede efter af faciliteter da I skulle købe jeres eget.

 

Drømmen for mig ville være at finde et sted (gerne løsdrift) med lille stald m. wc, foderrum, sadelrum, vandspiltov, plads til opbevaring af hø, halm, bundstrøelse og ridebane - men der er jo mange ting, der skal tages i betragtning... Vedligehold af ridebane fx - her har jeg læst mig frem til, at der kræves traktor eller andet større køretøj for at banen harves tilstrækkeligt. Desuden er der krav ift. mødding - og hvordan får man den overhovedet afskaffet? Kan man bo på landet med heste og egne faciliteter, hvis ikke man har en traktor?

 

Det jeg efterspørger er jeres erfaringer og viden omkring det at have hest hjemme - altså alle de praktiske ting, der hører med.

 

Jeg ser frem til at høre om en masse gode råd og overvejelser.

 

Tak på forhånd

- Patricia

0
0
Svar på denne tråd
 
 God arbejdslyst
Forfatter: 
Dato:  16-04-2020 07:48
Det første man skal sige er nok "god arbejdslyst".

Jeg går ud fra at I vil købe?
Nemlig da leje af landejendomme med plads til ovenstående er relativt sjældent udbudt.

Der er naturligvis det økonomiske. Og ansvaret.
Jord koster ca 260.000 kr pr hektar.
En ejendom med fornuftige udbygninger og jord til, er væsentligt dyrere end et parcelhus.
Tilsvarende er de løbende udgifter højere, vedligehold osv koster mere.
-et slag på tasken er dobbelt så dyrt.
Har I erfaring med vedligehold af hus, have, bygninger, selv at holde store husdyr??

Min mand og jeg købte sidste år et husmandssted.
Valget er ikke taget på den måde du nok søger.
Jeg er læge, og videreuddannelse til speciallæge sendte os til Jylland. Jeg har haft den ondeste hjemve i de år vi boede i Jylland.
Vi skulle tilbage til Sjælland. Finde et sted, der kunne være vores eget. Et sted vi ville føle os hjemme.
Med plads til dyr, gerne op ad skov osv.

Min mor ejede dette husmandssted, som har tilhørt familien siden morfar købte det i 1940.
Det havde været lejet ud i nogle år, lejerne flyttede ud - og vi endte med at købe det.
Massiv istandsættelse. Opvarmning bestod før af 3 brændeovne suppleret med elvarme.
Gulv brækket op, isolering, gulvvarme, nye vinduer, havedør, køkken, udskiftning af vestgavlen osv....

Der er 6 hektarer Mark til. Det bliver først næste år vi kan have dyr hjemme.
Jeg regner med at bygge 2 store løsdrift skure, lave folde og ridebane.
Indrette et sadelrum med varmepumpe i stalden. Kraftfoder I musesikre beholdere.

Og kunne holde det i hverdagen med en havetraktor, men min grandonkel er landmand og bor for enden af vejen. Skal der gøres ting, der kræver traktor, håber jeg at han kan hjælpe.

At bo her forudsætter at man kan kalke, pudse murværk, tjære bindingsværk, bruge en motorsav til at ordne brænde og fælde det, som skal fældes i haven.
Og en dyb pung. For der bliver ved med at være mange udgifter til istandsættelse / vedligeholdelse. Og jeg kan faktisk ikke selv skifte tag og undertag.

Til gengæld.
Der er en speciel charme i at have besøg af venner fra stenbroen og se en fiskeørn blive jaget bort af krager, der helt sikkert gerne vil have rovfuglen væk fra deres reder.
Det er en blandet charme at en allike bygger rede i skorstenen og blive vækket af deres lyde.
Det er en stor charme at sidde ude om aftenen. Se på stjerner med et glas mjød i hånden mens hunden snuser rundt i baghaven..

Summa summarum.
Start med at være 100% ærlige om, hvad der er jeres økonomiske kapacitet og arbejdskapacitet.
Har I ressourcerne til det, så go for it.
Belæggenhed, Belæggenhed osv.
Mange af de ting du nævner kan bygges, hvis ejendommen ellers er fornuftig til jeres behov.
Mellem 4 og 10 hektarer er et skatteteknisk sweet spot, hvor man ikke betaler ejendomsskat efter parcelhus regler men som landbrug. Men hvis man kommer over 10 hektarer kan man kun låne efter reglerne for landbrug = ikke 80% men kun 60% af ejendommens værdi.

God arbejdslyst
1
1
Svar på denne tråd
 
 Tak for svar
Forfatter: 
Dato:  16-04-2020 09:00

Mange tak for svar.

Vi vil gerne købe, ja. Og planen er at købe noget, som er klar til indflytning da vi hverken har viden eller interesse i at skulle renovere en masse som det første. Vedligehold kan man ikke komme uden om, det er vi klar over.


Jeg er ved at uddanne mig til sygeplejerske og min kæreste er anlægsgartner. Vi har en del håndværkervenner/-familie, som er hhv. malere, tømrere, mekaniker, elektriker og som har erfaring med tag, udbygning, renovering mm., så hjælp er der rigeligt at hente.


Vi håber på at kunne spare sammen, så der kun skal lånes realkreditlån (80%) og derfor slipper for banklånet.

Lige nu har vi øje på en ejendom på 3,6 HA til 2,4 mio. (man har vel lov at drømme). Den har alt det vi efterspørger - stort nyrenoveret stuehus, flot have, stald, åben garage, maskinhus og selvfølgelig folde. Desuden ligger den væk fra større trafik og med 10-15 minutters kørsel til handlemuligheder, institution mm.

 

Desværre er udsigterne til denne pris lang, når jeg endnu er på SU. Her har vi snakket om, at hvis den stadig er til salg om et år, vil vi kunne presse prisen ned og få vores drømmested. Dog vil vi blive nødsaget til også at have banklån og ikke kun realkreditlån, da vores opsparing kun vil være knap halvvejs til den tid.

 

Hvad har det af betydning for ejendomsskat, hvis den er under 4 HA?

Mvh

0
1
Svar på denne tråd
 
 Parcelhus
Forfatter: 
Dato:  16-04-2020 15:44
Problemet er, at (som jeg forstår reglerne) kan det godt være, at ejendommen er registreret som landejendom nu.
Og dermed er ejendom skatterne ret lave.

Men, hvis kommunen senere ønsker at booste deres budget, så kan de konvertere ejendomme under 4.0 hektarer til parcelhus med et regelteknisk snuptag.
Og så mangedobles din skat.

Til sammenligning giver jeg det halve i skat for mit bindingsværk idyl lidt syd for Kbh, som en af vores vennepar giver for et otdinært hus i det sydligste Sønderjylland, selvom deres ejendom er langt under 1/3 af min ejendoms værdi.

Hvis ejendommen er over 10 hektarer, kan du kun låne 60% i realkredit.

...
Hvad har I af erfaring med at bo i hus og passe store dyr, mv?
Var det en ide at købe et otdinært hus (eller leje) og prøve en light version af at have eget landsted?
Og så senere købe landejendom??

Jeg er landmandsdatter.
Og da jeg var barn, var der nogle år hvor det var meget moderne at købe nedlagte landbrug, indrette sig med hund, kat, hest, får osv.
Og sindssyg meget udendørs belysning - var folk mørkeredde??
Efter et år var hun og udendørs belysning tilbage, resten havde folk skilt sig af med, fordi det lød mere idyllisk end det arbejde der lå i det.
Har I taget stilling til den del? Om I kan afprøve det mens i sparer op?
Istandsættelse er noget @!#$ (siger jeg et år og 950.000 kr senere) - men, det er jo bare en periode. Magter I hverdagen? Hverdagen bliver ved.
2
1
Svar på denne tråd
 
 Erfaring.
Forfatter: 
Dato:  16-04-2020 16:47

Tak for at dele din realistiske hverdag og erfaring.

 

Jeg forstår det med ejendomsskatterne - det er ikke noget, jeg har vidst om før nu. Tak!

 

Jeg er opvokset i lejlighed syd for KBH og min kæreste er opvokset i hus i Jylland.

Jeg har ikke den store erfaring med hus, men har dog erfaring fra min faster, som jeg har boet hos i et års tid (og før det spændt meget tid med i næsten alle skoleferier). Hun har ejendom med geder, katte, hunde og 25 heste, hvoraf ca. 15 af dem er hendes egne. Her har jeg været med til at vaske stald, ordne hegn, passe dyrene, hjulpet ved dyrlægebesøg, smed og meget andet, der hører med. På den måde ved jeg, hvilke forpligtigelser der er ved at have store dyr.

 

Ellers, for at være ærlig, har jeg ikke meget andet erfaring, men jeg er villig til at kaste mig ud i det, da jeg brænder for ideen om at have hest hjemme (som da jeg boede ved min faster, selvom der hører mange forpligtigelser med og praktisk arbejde). Desuden har jeg familiære relationer og venner, som bor på ejendomme med heste hjemme, så der vil jeg også kunne spørge til råds og bede om hjælp.

 

Vores tanke er at købe noget, for at blive boende der. Det har ikke vores interesse at have en "mellemstation".

 

Som du siger er det idyllisk at have sit eget med fuglefløjt for oven og kronvildt i haven. Men når noget går i stykker i p*s-øs regnvejr, skal det også fixes.. og hvis fyret brænder sammen, skal det repareres/skiftes ud. Der er både godt og skidt ved at have sit eget og ikke "bare" leje en lejlighed.

 

Det er dejligt at høre fra dig, så jeg kan få alle overvejelserne med.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 landejendom
Forfatter: 
Dato:  22-05-2020 07:27

der er fordele og ulemper ved det hele.

Har du under 5,5 ha og det er beboelse, er ejendomsskatten (grundskylden) ret dyr, men ved salg skal der ikke betales skat, som hvis det er landbrug. så hvis man ønsker lave udgifter her og nu er det en fordel at have et landbrug. Det er også lettere at få tilladelser til at bygge "nødvendige" bygninger ved landbrug.

 

Jeg købte mit eget for 4½ år siden og tog kampen med skat, da ejendommen blev stykket ud. Jeg har det registreret som landbrug selvom jeg har 5,1 ha. Da det vurderes at jeg driver det som landbrug, på trods af jeg har heste, da jeg har hestene til at gå på marken, laver foder (hø), opbevarer høet i laden osv.

 

Jeg elsker at bo på landet og nyder at se hvordan omlægning af 2,5 ha landbrugsjord til græs kan give så meget dyreliv. I starten var der ikke rigtig noget, men nu har vi rørhøg, viber, tårnfalke, harer og agerhøns.. og en masse mus til alle rovdyrene.

Jeg købte en traktor da jeg lavede ridebane, og den kræver vedligeholdelse, da det er en ældre model. Da jeg gerne ville have muligheden for at flytte høballerne (den har ikke frontlæsser men bruger bagtøjet), så kræver det en traktor med en vis størrelse, selvom det er en lille traktor.

Mine går i løsdrift og jeg elsker det. der er sat krybber op så de bliver bundet når de bliver fodret en gang dagligt og ellers hedder det hø.

ponyerne kan ikke tåle for meget mad, så der er lavet en græsfold, der ikke bliver gødet og de store får lige lov til at bide græsset ned inden ponyerne kommer over. Presset gør at jeg nogle gange skal fodre med hø, men ponyerne ser meget bedre ud på denne måde end græs eller jordfold, da de faktisk er beskræftiget med at græsse.

sadelpladsen blev lavet ved at mure en væg op og hænge sadler på. Her er der også foder.

der er lavet en sygeboks, som er rar at have.

Er der ikke jord nok, så er det billigste at købe stråfoder til hele vinteren på en gang, hvis der er plads til opbevaring ellers er der jo wrap.

 

Jeg købte et renoveringsprojekt, hvor huset var delvist istandsat og stalden/løsdriften blev lavet så hestene kunne bruge den med det samme. Jeg kan ikke anbefale at købe et projekt hvor der skal rodes med begge dele på en gang, så hellere lave en hurtig løsning til hestene.

Vær OBS på om det er sand eller lerjord. Er det lerjord skal du være opmærksom på at der skal laves tørre steder. selvom det er sandjord skal der skrabes af ved stalden da mine heste skider og tramper det rundt, så jeg får lige det øverste lag skrabt af når jeg får muget ud om foråret.

Jeg må gerne smide mit mødding ud på naboens mark, så længe det blot lægges så marken kan pløjes uden han skal have ekstra arbejde.

Men jeg får lavet markstak, som overdækkes. så er planen at det om 3-5 år har formuldet og kan komme ud på marken eller rundt omkring hvor jeg tit liiiige mangler lidt jord.

 

Tilbage til huset som kostede noget renovering, her er det som alle andre renoveringsprojekter. Kan man selv koster det mindre, kan man ikke så skal man forvente at materialer koster ca. 1/3 af renoveringsdelen og arbejdsløn resten. Jeg var så heldig at finde en tømmer der accepterede jeg var "arbejdsdreng", så han kom og vi arbejde, jeg fik lektier for og når det arbejde var gjort kom han igen. Til sidst sagde han nu "gider han ikke komme mere, du kan selv" skal lige hilse at sige at youtube kan man lære rigtig meget omkring opsætning af gips, døre, slibning og mange andre ting.

Min tømmer sagde iøvrigt også at det er de 3 første år der er dyrest at bo i en ejendom når man køber..mit renoveringsprojekt holdte budgettet også fordi jeg lavede så meget selv. (elektriker og vvs har jeg ikke rørt, det har jeg fået autoriserede folk til).

og iøvrigt keder man sig aldrig på landet.. der er altid noget at give sig til


Man bliver rig af at have heste.. dog ikke økonomisk..

0
0
Svar på denne tråd
 
 Størrelse
Forfatter: 
Dato:  22-05-2020 09:56

Mange tak for svar.

 

Hvordan laver du hø og hvor meget plads bruger du til det?

 

Jeg har endnu ikke egne heste. Dette vil jeg vente med, til vi er kommet ordentligt på plads i et kommende hus og har ordnet alle staldting, som skal være i orden.

Vi kigger egentlig efter en ejendom, som ikke er for stor - jo flere bygninger, jo mere renovering...

 

Grundarealet er vi stadig i tvivl om. Min tanke er, som tidligere skrevet, løsdrift og så ville vandrefold være at foretrække. Hvor meget plads jeg skal bruge til dette, er jeg ikke helt sikker på.

Ideelt skulle der være plads til maks 4 firbenede. Jeg har tidligere haft en 1'er pony, som jeg regner med at kunne købe tilbage. Derudover vil jeg finde en ekstra pony og en opstalder eller to. Hvor meget jord ville du finde til dem med tanke om ejendomsskatter mm.? Altså hvor meget jord til 2 eller 4 firbenede?

 

Dejligt du kunne lave en aftale med tømren. Vi er så heldig at min kærestes bror er tømre og to tætte venner er elektrikere - så her har vi hjælp at hente. Og ja, der er altid noget st give sig til.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lefab - go måde at gøre det på
Forfatter: 
Dato:  25-05-2020 07:58
Det var da en smart ide at hyre håndværkere på den måde!

Det trick vil jeg da tænke på.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Jord osv
Forfatter: 
Dato:  25-05-2020 08:05
Den gamle tommelfingerregel er vist en tønde land pr hest.
Vil du have 4 heste, skal du have 4 tønder land.
Hvis du køber mere kan du nok forpagte det ud, som du ikke har brug for.

Jeg har ikke selv tænkt mig at lave hø - men måske min grandonkel vil lave wrap for mig??
Jeg har ikke lade til større maskiner, og der skal jo en del maskiner til at kunne slå hø, vende, presse hø, høre baller hjem, få dem på loftet.
Selv for en som mig, der er vokset op med det og jeg nok kan overtage de maskiner, der står på den fædrene gård - jeg ved, at jeg ikke kan vedligeholde maskiner selv, og jeg kan ikke nå markarbejdet når høet er tørt efter arbejde...
Jeg vil betale mig fra det.
0
0
Svar på denne tråd
 
 håndværkere
Forfatter: 
Dato:  08-07-2020 10:15

jeg har nogle enge der er lejet, som jeg får maskinstationen til at slå, vende, presse og køre hjem.. jeg får lavet hø.. er ved at køre træt i wrap..

 

dr. who ja jeg var heldig, han var på efterløn og måtte derfor ikke tjene for meget, så netop derfor var han til at snakke med.. jeg har lært rigtig meget af dette projekt, men jeg har så også været med i renoveringsprojekt med min eks.. så vidste i forvejen hvor meget eller hvor lidt jeg troede på selv..

fordelen her var netop at sælger havde renoveret underetagen, så jeg "blot" skulle klare overetagen.. der jo primært består af nedrivning, isolering, og byg op igen og ingen murerarbejde.. :-)


Man bliver rig af at have heste.. dog ikke økonomisk..

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider