Allerførst stort tillykke med jeres ejendom - det er fedt at få lov til at sætte sit helt eget præg på sit kommende nye hjem (omend det kan være hårdt til tider).. 
Jeg vil tilslutte mig Doctor Who i forhold til at kigge godt efter, dels hvilke konstruktioner jeres ejendom er opført med og dels hvilke materialer og overfladebehandlinger, det har fået.
Med en ældre ejendom vil jeg sige, at det er vigtigt at anvende så diffusionsåbne og naturlige materialer som muligt både udvendigt og indvendigt. Murværk, mørtler og generelt de forskellige bygningskonstruktioner fra før 1950 er bare ikke egnet til cementbaserede eller akrylbaserede produkter, fordi disse materialer lukker fuldstændig af for muligheden for, at de enkelte bygningsdele kan arbejde med temperatur og fugtighed.
Som der også bliver skrevet i flere indlæg - hvis ejendommen er kalket udvendigt - så fortsæt med kalk.. Kan I ikke lide kalk, eller synes, det er for besværligt, så kan der anvendes kalkmaling (det skulle have længere holdbarhed end kalk og fås i utallige farver). Er murværk eller nuværende pudslag for dårligt, så få det renses af og pudset/filtset op igen med hydraulisk kalkmørtel (dette kan også indfarves).
Indvendigt ville jeg anvendes enten en god silikatmaling (Keim og Caparol har rigtigt gode produkter, og sidstnævnte fås også i Beck & Jørgensen) eller kalkmaling direkte på de pudsede vægge (altså ingen filt/tapet) - Ældre ejendomme er ofte bygget på enten kampesten eller fundament uden vandret fugtsikring, og der vil derfor være en risiko for opstigende grundfugt. Hvis dette lukkes inde med tapet og akrylmaling kan det give anledning til større fugtophobning og skimmel. Derfor er det vigtigt, at fugten kan dampe ud af af væggen, så det hele tiden holdes på et minimum.
Ligeledes kan der være kuldebroer ved hjørner o.l., hvor kondens kan sætte sig - tapet, tapetlim og akrylmaling indeholder organiske materialer, og i kombination med lidt fugt er der igen risiko for skimmel.
Vær ligeledes obs på, om der skulle sidde cellutex-plader eller forsatsvægge på ydervæggene.. Disse er som regel opsat for at mindske evt. kuldepåvirkning fra ydervæggene, men rent fugtteknisk er de ikke nogen særlig hensigtsmæssig løsning. Der skabes nemlig et "rum" bag plader eller forsatsvæg, hvor den oprindelige ydervægs overflade nu bliver meget koldere end før. Kommmer der så fugt enten nedefra fundament eller fra rumluften via små utætheder i opbygningen, er der stor risiko for fugtophobning eller kondensdannelser med skimmelvækst til følge (og det der er værre, hvis det er rigitg slemt). Ønskes væggene efterisoleret, så tjek først og fremmest, om det er muligt at hulmursisolere (helt klart den billigste løsning), og ellers kan der anvendes mineralske kalciumsilikatplader indvendigt, der fuldklæbes til vægoverfladen. Derved kan der ikke trænge fugtig rumluft bagom pladerne, og pladerne i sig selv er diffusionsåbne, så skulle der være indtrængende fugt i den oprindelige ydervæg, kan det passere igennem og ud i rumluften, hvor det så ventileres bort. På den måde opnås en tør overflade, hvor der ikke kan gro skimmel. Igen vigtigt at anvende diffusionsåbne malinger..
I må endelig ikke lade jer skræmme af ovenstående - jeg er selv i fuld igang på 5. år med renovering af en ældre landejendom fra 1870 med både opstigende grundfugt, gamle forsatsvægge og et-stensvægge uden isolering. Men ved at vælge de rigtige løsninger fra starten af, slipper I for bøvl senere..
Rigtig god fornøjelse..
Mvh Gitte
