Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hesteejendomme

 Fra drøm til plan - billig rideban
Forfatter: 
Dato:  20-03-2019 10:02
Se evt tidligere tråde.

Min mand og jeg køber måske det husmandssted min mormor (og morfar) boede på det meste af deres liv.
Mmm. Glæder mig.

Skal jeg have hest hjemme, vil jeg jo også kunne ride hjemme.
Det er ikke realistisk at jeg rider x km til lånt ridebane.
Og køb af trailer og trailer trækkende bil bliver godt nok dyrt.


Ridebane..
Hvilke erfaringer har folk med at lave en ridebane hjemme?
Jorden er fed muld med ler i, men jorden skråner en smule det sted, jeg har udset mig, og der er velfungerende dræn i marken.
Når der efter en periode med regn kommer tørvejr, er det stedet jorden tørrer op først...

Jeg tænker noget i stil med, at fjerne det øverste lag muldjord.
Sørge for, at banen ender med at hælde en lille smule.
1-2 cm pr meter? (og at det vand, der så drænes af kan komme væk.)
Og så smide sand/grus på. Planere ud.
Hegn udenom med lys på.

Råd?
Hvad er oddsne mon for, at jeg slipper godt afsted uden yderligere dræning?
Hvilke bund er mon bedsr/værst? Og hvor tykt lag??
Og hvad ender det mon cirka med at koste for at etablere en billig bane??
1
1
Svar på denne tråd
 
 Min ridebane
Forfatter: 
Dato:  23-03-2019 08:29

Jeg flyttede mine heste hjem for 3 år siden og for godt 2 år siden var banen anlagt og i brug.

Min bane var ikke helt billig at anlægge, selvom vi gjorde det meste selv.

Den ligger på et lidt skrående sted og laveste punkt er 200mm lavere end det højeste, der er ingen dræn i, tilgengæld er den lavet om til en fiberbane.

Dette blev gjort:

Vinter 2016/17:

Græslaget og noget jord fjernet og lagt i en vold på ejendommen

Fiberdug anlagt i "hullet"

190 tons knustbeton med astfald lagt i "hullet"

Tromlet

105 tons ridebane sand med ler.

 

Jeg fik en entrepreneur til at fjerne græslaget og lægge fiberdug samt det knuste beton på, men ridebanesandet kørte vi selv på med en havetraktor og anhænger. Det var meningen at hele anlægget skulle været lavet af entreprenuren, men da det knuste beton var lagt, stak noget af fiberdugen op og jeg måtte i gang med at grave den ned. Vi havde i øvrigt også en diskussion omkring hvor fiberdugen skulle ligge.

Jeg ville have den under det knuste beton og han ville have den over betonnen og under ridebanesandet. Jeg er glad for at jeg insisterede på at få den under betonen, for i dag når hestene er løse kan man nogle steder se de har gravet ned til betonen og det er jo ikke så smart at et heste ben sidder fast i en dug.

 

Hvis jeg i dag skulle lave banen igen, tror jeg slet ikke at fiberdugen er nødvendig, fordi den er lagt for at der ikke skulle gro planter på banen, men det gør der alligevel.

 

Banen blev taget i brug, to dage efter sidste sandbunke var kørt ud og planet.

 

Desværre var sandet meget løst og banen meget tung, så i sommeren 2017 blev der lagt "Soiltex" fiber på den og det har virkelig hjulpet. Den er nu fjedrene og fast, når den er fugtig, jeg har nemlig stadig en tung bane, når den er helt tørret ind om sommeren.

 

Hegnet er trykimprænereret brædder og stolper. Det er malet i teaktræ farve og så har jeg valgt at lave en kant på da sandet faktisk ligger ovenover den omkringliggende jord.

 

Sådan så banen ud (før anliggelse af fibre):

 

Billede

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Super appetitligt billede!
Forfatter: 
Dato:  23-03-2019 13:55
Tak for din beskrivelse.

Har du cirka bud på, hvad de forskellige stadier har kostet?

Og super appetitligt billede.
...man kan lige se sig selv ride der, en forårsdag...
1
1
Svar på denne tråd
 
 Priser
Forfatter: 
Dato:  31-03-2019 20:36

Hej igen.

Selvfølgelig kan jeg give et bud på en pris, men det var ikke billigt:

 

Grave arbejdet, det knuste beton (190 tons),fiberdug samt tromling kostede 85.000 kr.

105 tons Ridebanesand fra Vindekilde ca. 20.000 kr.

Soiltex fiber 15.000 kr. (4 big baller)

Billede

"Sne midt om sommeren" (Soiltex pålægges i hånden!) -4.juli 2017

 

Hegnet fra Jem og Fix ca. 30.000 kr. med det hele inkl. maling. Det øverste bræt er sat 150 cm over jord.

 

Banen er 22 x 42 m.

 

Lyset på min bane er sat på hegnet, min kommune satte som krav ved ansøgningen at lyset max måtte sættes 150 cm over jorden, men jeg havde ikke selv ansøgt om at få lys på, så sidste år blev der sat 8 LED lamper fra Harald Nyborg på og det har vel kostet 20.000 kr.

 

Den fungerer stort set hele året, dog fryser den ved minus 4 grader, selvom Soiltex firmaet påstår den ikke kan fryse, men min påstand er, at det kan alt der ligger udendørs og specielt når banen fungerer som en svamp (soiltexen) der holder og suger vandet.

Billede

Dette billede er fra Marts 2018, med let sne og frost. Hesten er Ågerupgårds Bastian

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Soiltex
Forfatter: 
Dato:  26-04-2019 09:24

Christine, hvor har du købt soiltex henne? Og hvordan fik I det "i" banen?

Og har du et billede at et af dine LED lamper, hvor den er monteret på banen?

Mvh. Christina

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ridebane
Forfatter: 
Dato:  27-04-2019 01:44

min bane er super god. Den er lavet ved at grave det øverste lag muldjord af, således at der er et let fald til begge sider og så er der kørt stenmel på i 8 cm.`s tykkelse i korn 0-2 mm. Der ligger måske dræn i jorden, fra dengang der blev dyrket afgrøder på området. Banen er nu et år gammel og det er planen at næste lag skal på - det er flis af kernetræ. Både min underviser og dyrlæge roser banen😊. Den har kostet 29000 - dertil kommer hegn

0
0
Svar på denne tråd
 
 Min ridebane
Forfatter: 
Dato:  01-05-2019 15:16

Christina-S:

Soiletex blev købt hos firmaet "Green and Blue" i Værløse og jeg har for ikke så længe siden været inde og google det og det ser desværre ikke ud til at firmaet længere eksisterer.

Hvis jeg søger "Solitex fiber" i dag, så er "Safety-System" dem der kommer først med Geotekstil og selve Soiltex produktet, skal købes i Australien!! - det stammer så vidt jeg husker oprindeligt fra Belgien.

Soiltex produktet (og andre tekstil produkter) burde harves ned i banen med en rotorharve, men sådan en ejer jeg ikke og derfor brugte vi vores havefræser. Når banen er tør ligger en del af produktet på toppen af banen, så jeg forventer at fræseren skal i gang igen i år eller at jeg investerer i en harve.

 

Banen ser således ud d. 1. maj 2019:

Billede

 

Lamperne; er sat på bagsiden af det øverste bræt, således at der er sat et ekstra bræt hele vejen rundt på ydersiden, Se billede 2:

Billede

Billede

Når lamperne er tændt bliver det meste af banen lyst op, men hjørnerne er stadig let mørke, de giver et behageligt lys og blænder ikke. Mine lamper er ikke ens, da de hurtigt blev udsolgt, men søg på LED lamper på Harald Nyborgs hjemmeside og sådan nogle burde fremkomme.

 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider