Jeg er enig i mange af ovenstående indlæg. 
Især det med at løbe fra regningen, ikke er ok.
Jeg vil ikke sige, at det kun er opstaldere, der mangler pli og moral. Det er kan lige så meget være staldejere, der ikke overholder kontrakten. Og i sidste ende vil jeg nok mene, at det er staldejere der lidt har magten - de kan jo "bare" smide dig og din hest ud.
Jeg har været nogle steder efterhånden, og nej, jeg er ikke en "hopper", da jeg faktisk er rigtig dårlig til forandring og det samme er min ene hest, men jeg har været nødsaget til at flytte grundet forskellige årsager.
Jeg havde engang min hest stående på en rideskole, hvor reglerne i kontrakten som sådan var meget klare. At de så blev håndholdt mere overfor nogle end overfor andre, alt efter hvor meget man fedtede sig ind hos staldejer, er så hvad det er.
Men tingene ændrede sig hele tiden, kvaliteten af foder, mængden af foder og stråfoder, strøelse osv. Ens hest fik nye foldkammerater konstant og blev bare flyttet boks, uden at man fik besked om det.
Jeg flyttede da forholdene for min hest blev værre og værre, og fordi ingen af os trivedes der.
Jeg har så haft hestene opstaldet hjemme, dvs. på den gård hvor jeg lejer en længe. Det har været fantastisk. Mine heste har stået sammen med staldejernes og et par andre pensionærer.
Jeg havde jo klart en masse fordele fordi jeg bor på stedet, men der var godt nok også mange ulemper.
Stille og roligt blev mundtlige og skriftlige aftaler overskredet, og jeg var for dårlig til at sige fra. Jeg endte med at passe hele stalden, og når staldejere skulle på ferie, kom de som regel dagen før afrejse og fortalte at de nu skulle rejse og at de forventede at jeg passede hele gården imens, inkl. deres heste, på trods af deres datter var hjemme. Dette skete mange gange. Der var en del småting som heller ikke blev overholdt, f.eks. udlukningstidpunkt og at man ikke efterlader en hest alene tilbage, når ejer af hesten gentagne gange har bedt dem lade være. Når jeg prøvede at åbne en dialog for at jeg gerne ville have kontrakten overholdt, så blev jeg pænt viftet væk med at tingene var som de var, og det ville de ikke ændre på. Hvis jeg ønskede noget ændret, måtte jeg selv gøre det. Dertil skal det så siges, at jeg i forvejen knoklede mig selv halvt ihjel med at tingene skulle køre nogenlunde glat for mig selv og de resterende pensionærer.
Jeg har altid haft et super godt forhold til staldejerne og de har været som en ekstra familie for mig, men som tiden gik, blev jeg mere og mere udnyttet og der blev hverken sagt tak eller gjort noget til gengæld.
Da jeg så fik nok og besluttede mig for at flytte mine heste, med ekstra varsel end hvad der fremgik af kontrakten, blev de noget så sure og fornærmede. De ville have ønsket at jeg havde givet udtryk undervejs for min utilfredshed.
Kort og godt, jeg flyttede mine heste til et andet sted, hvor tingene bare fungerer. Der er helt klare regler, som alle stå skrevet sort på hvidt, og der er en kæmpe hjælpsomhed pensionærerne i blandt, og ikke mindst, så er staldejerne ansvaret bevidst. Tingene bliver ordnet inden man selv når at opdage at der skulle have været noget i vejen. Spørger man om noget kan blive fikset i løbet af ugen, så er det gjort 10 min efter.
Jeg er selv en knokler og jeg fikser gerne hegn, river gårdspladsen, kører vand ud og hvad jeg ellers kan hjælpe med. Jeg ved hvor hårdt det er at drive en stald med pensionærer, så jeg hjælper hvor jeg kan.
Men ja, der er selvfølgelig de opstaldere, der er umulige at stille tilfredse.... 
