Vi kiggede selv på gård i 2014 og 2015 og fandt vores sted i oktober 2015, og jeg kan godt huske fornemmelsen i maven, da vi fandt vores drømmested.

For os var det et spørgsmål om beliggenhed, beliggenhed og vigtigst af alt beliggenhed. Så måtte vi ændre i rammerne, hvis ikke de matchede vores ønsker.

Nu skriver du ikke noget om, hvorvidt det allerede er en hesteejendom eller om du først skal til at enten bygge stald, eller etablere bokse i eksisterende bygning, og om der er folde, ridebane osv.

Holdninger om hvordan man holder hest, hvad der er nødvendigt, hvad det koster etc., er vist lige så mange som der er hesteejere.

Vores opstart er dyr, da vores gård ikke var en hesteejendom, men vi har valgt at renovere en gammel bygning, i stedet for at bygge nyt. Det gør også at bygningens rammer sætter grænsen for hvad der er muligt eller ej.

Pris på bokse er et temperamentsspørgsmål. Jeg har set Röwer & Rub bokselementer der kostede spidsen af en jetjager og jeg har set bokse banket sammen af 4x4 stolper og brædder. Begge dele udfyldte behovet om at holde hesten inde til fulde. Det ene var bare pænere end det andet.

Fold var jeg overrasket over hvor dyrt var at etablere, til trods for at der pt. kun er tale om to små midlertidige folde a 2500 m2 stykket. Igen det kan gøres billigt eller dyrt. Nogle syntes at tentorpæle og en enkelt eller to tråde er nok. Andre vil have mere sikkerhed i form af tykkere pæle, højere hegn, og flere tråde. Pælene skal 1/3 ned i jorden, så vil du have at den øverste tråd i 1.40, skal dine stolper være 2.10, og de er væsentlig dyrere end stolper på 1,50 meter.

Vi har lige knapt 7 hektar landbrugsjord, som pt er bortforpagtet, men som bliver frigivet til os efter høst 2017, sået med udlæg. Græsfrøene til den omgang løber op i omkring 7.000 kr.

Man anbefaler at lægge græsset om mindst hver 5-6 år. Når vi skal have lagt det om, kommer der ud over udgiften til frøene, også en udgift til en maskinstation/landmand for at gøre det.

Alt efter hvor meget jord der er til ejendommen, og hvor mange heste i skal have, så skal i gøre op med jer selv, om der skal laves slet på jeres jord, og om i gør det selv (udgift til maskiner) eller får en maskinstation/landmand til det.

Igen nu ved jeg ikke om det er en hesteejendom, og hvorhenne i landet det er, men der hvor vi løb panden imod muren flere steder vi så på gård, var ved ønsket om etablering af 20x60 ridebane med lys. De steder vi så på, lå meget naturskønne steder, nogle med §3 beskyttelse, nogle i kyst eller skovbyggelinie, nogle i fredede områder og nogle hvor kommunerne havde særligt fokus på naturen, og hvor en forespørgsel hos kommunen mundende ud i et NEJ.

Jeg ved at jeg ikke får kørt med trailer 5 dage om ugen, til et ridehus, så for mig er det rigtig vigtigt at der, som minimum, er bane med lys på stedet og ridehus i nærheden.

Vi har lige søgt landzonetilladelse til etablering af ridebane og klagefristen er lige udløbet, så vi starter forhåbentlig op til næste forår. De manglende faciliteter sammenlagt med det kæmpe renoveringsprojekt vi har gang i, har også betydet at jeg stort set ikke har redet i år, andet end 1-2 ture i naturen om ugen. Da vi boede i rækkehus, og hesten stod med fuldpas i nærheden red jeg dressur 5-6 dage om ugen...

Du spørger ind til nogle priser 

Hø

Jeg har kun en hest og en pony. Hesten er meget nøjsom og kan leve på en sten, hvor ponyen er stik modsat. Jeg bruger ca 30 kg hø om dagen, og kan derfor ikke nå at bruge de store baller wrap.

Hvis jeg skal have hø på loftet, stiger vores landbrugsforsikring med 3.800 kr. pr. år. Pt. bruger jeg minibig høballer. Jeg har ikke opbevaringsplads til dem, så jeg kan kun hente 3 af gangen. Jeg giver ca 1,5 kr. kiloet, hvilket giver ca 1.400 kr. pr. mdr i hø

Foder

Jeg fodrer med regulator complete, lucerne, og roepiller. Ponyen får også linamix. Det er den billigste måde for mig at fodre på.

Jeg fodrer for under 250 pr. hest pr. mdr.

Bund i boks

Jeg bruger træpiller. Det gør jeg fordi det er nemmest for mig at muge i, og fordi jeg ikke har opbevaringsplads til halm.

Halm er jo væsentlig billigere, men møddingen bliver også tilsvarende større.

Jeg køber træpiller afhentet til 28 kr. posen (16 kg) og bruger 20 ps til opstart pr. boks og ca 10 ps. til opfyld gennem en sæson. Det er 840 kr. pr. år pr. boks.

Vi har en meget stor støbt møding, så jeg har slet ikke taget stilling til afhentning af mødding, og ved derfor ikke hvad det koster.

Vand

Der er ret stor forskel i pris på vand rundt om i landet.

En tommelfingerregel siger, at man skal beregne 10 l. vand pr. 100 kg. hest. Mere hvis den er i hårdt arbejde eller det er meget varmt.

Mine heste på hhv. 300 og 600 kg drikker derfor 90 liter pr. dag = 2.790 l. pr. mdr.

Hvis vandet koster 65,50 kr. pr m3, så giver det

65,50*2,790*12= 2.1993 kr. pr. år.

Derudover er der vand til at skylle hesten, vaske stalden ned, spandende etc. Jeg tror man bruger flere liter end man regner med.

Strøm

Strøm kommer rigtig meget an på dit forbrugsmønster.

Selve elaggregatet til hegnet bruger ikke så mange kwh.

Mit bruger 7 w i timen, hvilket vil sige 7/1000= 0,007 kwh

Når det har været tændt i et døgn, har det brugt´:

0,007 kwh*24 = 0,168 kwh

På et år bliver det 61,32 kwh

Hvis en kwh koster 2,25 kr., så har det kostet 137.97 kr. på et år.

Har du et par armaturer tændt i stalden 5 timer i døgnet, kan det godt begynde at løbe lidt op. Især hvis det er gamle lysstofrør.

Vedligehold

Skal stalden males/kalkes hvert år, er der også en udgift til det. Der vil være løbende udskiftning af stolper på hegn, vedligehold på maskiner, på bygning osv.

Derudover er der jo de samme udgifter som hvis de står ude. Dyrlæge, smed, div. behandlere, udstyr, ormekur, undervisning, klubkontingent osv. Igen det afhænger rigtig meget af hvem man er, hvad det koster.

Det er vigtigt at i har gjort op med jer selv, hvad i vil med stedet. De beskyttede områder som jeg nævnte tidligere, kan være en hæmsko for mange projekter. Et af de steder vi havde kig på, lå i et fredet område. Der måtte vi ikke engang sætte et skur op på folden, da det kun var i forb. med landbrug, at der kunne gives dispensation. Til gengæld er du temmelig sikret på, at der ikke unødigt dukker et kæmpe monstrum af en fabrik op, et par år senere hos naboen, som du skal kigge på.

Mængden af jord af vigtig, bla. i forholdet til ejendomskat. Er der under 5,5 hektar, så betragtes det ikke som landbrugsjord, men beboelsesejendom, og kommunerne og SKAT er begyndt at have mere og mere interesse for dette område, da forskellen på de 2 statusser også har en masse skattetekniske forskelligheder. En ejendom kan godt have status som landejendom når i kigger på den, for så at ændre status ved køb eller næste vurdering.

Mængden af jord er også vigtig i forholdet til hvad i vil. Det kan være svært at købe ekstra jord, som støder op til jeres eget.

Det er min opfattelse at det kræver enten en god pensionær eller nogle gode naboer at have hest hjemme. Jeg har flere gange boet sammen med min hest, men der har været andre i stalden, så jeg kan virkelig godt mærke at jeg er alene om alting nu. Jeg syntes ikke at vi har rejst særligt meget, men vi har alligevel været gode til spontant at pakke bilen og tage ud i det blå med en enkelt overnatning eller to. Det kan man altså ikke gøre med heste hjemme. Vores nærmeste naboer er i 70'erne og jeg ville ingen skrupler have med at bede dem om at fodre kattene, men jeg ville aldrig bede dem om at passe mine heste, med ind og udluk, hø og mugning. Vi har heldigvis en genbo, som også har heste, og dem er jeg sikker på ville hjælpe hvis vi spurgte.

Til gengæld er det skønt at have dem lige ude foran døren. Skønt at man selv bestemmer det hele. Skønt at sidde med sin morgenkaffe og se solen stå op over marken, hvor de går.

Jeg elsker at komme ud til dette syn, og vil ikke bytte det for noget

Først, tak for et rigtig godt og grundigt svar Nana! Kæresten og jeg er lige startet op på samme proces og har derfor et par enkelte spørgsmål!

Hvordan håndterede i det med at lave forespørgsler på at bygge stald og ridebane på ejendommen? Kan man lave en uforpligtende forespørgsel til kommunen uden at sende tegninger mv. og uden at eje ejendommen? Hvordan finder man ud af "hvilken type område" en ejendom ligger i? Jeg ved godt jeg lyder super blank lige nu, vi er lige startet og jeg kommer direkte fra lejlighed, så jeg har nok meget at lære endnu!

Hvis du ellers har nogle gode links/hjemmesider, hvor sådan en uvidende bybo kan søge hjælp må du meget fortælle om dem

Nana: Flot og uddybende svar

Kæresten og jeg har netop købt vores første (land)ejendom, efter at have boet sammen i 7 år i lejlighed.

Vi har købt ejendom hvor der ikke tidligere har været heste.

De tre nøgleord for os, som vi prioriterede højest var beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed!

Det er rigtig vigtigt at I gør op med jer selv hvilke værdier der betyder noget for jer, I vil samtidig kunne spare en masse krudt og resourcer på ikke, at skulle køre rundt og se på "de forkerte huse". Det lærte vi på den hårde måde. Husk at spørg ind til eks. højden i huset, min kæreste er dog kun 1,90.. men vi oplevede desværre flere gange, at han ikke engang kunne komme ind af hoveddøren.. og så er der altså lang vej!

Ang. hold af heste på en ejendom hvor der ikke før har været heste:
Jeg ringede til kommunen (Sjælland, Slagelse) og så længe du ikke skal have mere end 4 voksne heste (tæller faktisk 4 voksne heste med dertilhørende føl), så skal du ikke søge om tilladelse. Det samme gælder placering af mødding. Kommer du over 4 heste er der helt andre regler og du vil skulle have miljø-tilsyn.
Ridebanen skal du søge om under alle omstændigheder.

Lys på banen skal du ligeledes søge om og jeg kan så oplyse dig om, at der er kommet nye landsdækkende regler, så alt privat ridebanelys ikke må være højere end 1,5 meter over jorden!

Der findes dog to måner at bøje den regel på, 1. du sætter lyset på en bygning = arbejdslys. 2. du laver lyset flytbart = midlertidig belysning.

Hvis der ikke er sået græs, så kan jeg oplyse dig om at det er en lidt pebret post. Vi har sået med 60S PRONITRO i slutningen af september måned/først i oktober. Vi har givet 2000 kr. i frø for ca. 2 Hektar og fik en flink kollega til at så for os.

Dernæst har vi valgt at lave en løsdrift det første år, da jeg gerne ville have hestene hjem hurtigt, så vi kunne spare bokslejen ude i byen. Den fungerer rigtig godt for os og vil senere blive alletiders læskur.
Vi har bygget i en eksisterende længe. Jeg ville gerne have læskur/løsdrift som en del af min stald, så jeg ikke skal hente hestene ude ved leddet om aftenen hvor det er mørkt, hestene løber rundt når de skal ind, der er mudret ved leddet, de maser på når man har taget den første... arh.. jeg GIDER det bare ikke, har simpelthen prøvet det alt for mange gange. Så vi har indrettet stalden således at jeg kan tage dem direkte fra læskuret/løsdriften indenfor og over i deres bokse. Selv kæresten kan lukke heste ud/ind, da han ikke skal ud og gå med dem, da det hele foregår indendørs.. det synes vi er rart.

Hø, wrap og spåner (vores står på spåner i løsdriften) afhænger af hvad hestene spiser og mine får så hø adlibitum.

Jeg kan endnu ikke hjælpe dig med priser på el og vand, da vi kun har haft hestene hjemme i 5 uger, men gør jeg selv den tjeneste og del foldene op i flere sektioner, så I ikke skal køre med strøm på alle foldene, når I kun bruger vinterfolden.

Hejsa Rødtoppen

Fedt at læse om dit læskur/løsdrift i stalden. Præcis sådan vil jeg gerne indrette min nye stald.

Har bare tænkt meget på om de nu vil gå der ind, det ville netop gøre de aftener hvor det er mørkt meget nemmere. Og ly for sol og insekter om sommeren til dem ville også være skønt

Så bruger dine hestene det ? Altså står de der af og til når du lukker dem ind ?

Det må også gøre det nemmere at lukke dem ud ik ?

Umdskyld trådstarter, håber det er ok jeg lige hoppede ind med noget andet end dit spørgsmål

Jeg er så på 10 år som gårdejer - men er helt enige med de andre indlæg mht at vi gør det alle forskelligt, og har forskellige behov.

Det vigtigste er, at gøre det nemt at have hestene hjemme især om vinteren - ellers bliver det en unødig sur pligt.

Ved køb af selve gården - det eneste du ikke kan ændre er beliggenhed. Så vær helt klar i spyttet mht hvor og hvordan gården må ligge mht afstand til arbejde, byer, skove, ridehal, indkøb ect. Omend man køber gård som et "hesteprojekt", så skal det altså også være et dagligdags hjem.

Vær helt ærlig mht hvor meget I kan gøre selv ! Det er RIGTIGT dyrt at skulle have håndværkere, men det er nødvendigt hvis man ikke er god "do it your self", eller hvis man helt banalt bare ikke har tiden pga arbejde og børn og heste til hverdag.

Hvis I er så heldig og har økonomi til at købe noget som er istandsat og hvor hestefasiliteterne er i orden - ja så er det kun vedligehold og drift, hvilket også kan være en stor del af hverdagen, når der fx sommeren igennem skal slåes græs på store arealer

Lad vær med at købe en "egoistbolig". Det kan godt være I kun er to nu, og fint kan leve i et lille lækkert hus på 80 kvm - men om 8 år har I måske to børn, og så er 80 kvm uden udvidelsesmuligheder bare ikke fedt.

Det er skønt at gården ikke ligger op af befærdet vej - men der er STOR forskel på 200 M grusvej og 1,5 km grusvej i vedligehold og "nem at komme ud ved snevejr"

Hvad koster det så at have hestene hjemme - det kommer an på hvilke heste du har. Jeg har en ollebolleblanding som er en easykeeper, hvilket koster mig ca 1000 kr/mdr i krybbe- og grovfoder. Og en myndeslank dv'er som koster mig ca 2100 kr/mdr for krybbe- og grovfoder. Jeg har konkurrenceheste, så de kommer ind hele året rundt på boks - så der er en øget udgift til træpillesmuld, og selvom jeg har bygget læskure til dem, så står de ikke ude på døgnfold.

Vand er billigt hos os ( heldigvis) El har vi sørget for er mest mulig billig med LED pærer ect.

Vores gård var ikke indretttet til heste, så alt er blevet lavet til mig. Men fx kræver det hestetrailer for at kunne kører ud og træne/stævne/undervisning. Ridebanen er lige blevet lavet i år - og nøj det er en hjælp i den daglige træning Stor trailer er købt, fordi jeg har ikke nok opbevaringsplads til at købe store mængder hø/halm/wrap hjem, så jeg kører ud og henter to minibig af gangen, og det kræver en stor trailer, og ikkeen lille havetrailer

Jord har vi kun 3 tdl af - og med to konkurrenceheste er det rigeligt...( for meget) Vi har fravalgt at slå hø/wrap på det - de sommerdag det er godt vejr gider vi ikke bruge på at kører og vende hø, og betale maskinstationen for at komme og presse. Så det bliver brakpudset to x hver sommer. Jeg har dog lejet jord af naboen for at kunne lave nogle lækre vinterfolde. Min sommerfold ligger nemlig 30 m væk, og en sommermorgen er det dejligt at trække dem på fold, men en sort, våd, blæsende vintermorgen der er det skod. Så jeg har lejet 1 tdl jord til vinterfold 20 cm fra min stalddør - og det er lækkert/nemt. Og med en ollebolle der er kronisk sulten, så har mine heste lært, at når jeg fløjter så er det mad - så de står ved leddet splitsekunder efter fløjtet To heste på meget foldplads gør så også, at selv med lerjord så er det ikke voldsomt med mudder man slåes med - mine får oftest kun mudder på selve hovene, men sjældent op på de hvide sokker.

MEN så er der hele manglen på socialt liv !!! Som elvagården/Nana skriver, så får man oftest ikke redet det man før gjorde - hele ens tid kan nemt gå med renovering/vedligehold/pasning af heste. Og når der så ikke er nogen man hygger med i stalden, i ridehallen hvor man kører hen, ja så er det nemt lige at springe rideturen over - det er jo også hyggeligt bare at gå og nusse dem ude på folden og i stalden i stedet.

Jeg gør rigtig meget i, at være social de steder jeg kommer ud. At ride sammen med andre, for at blive inspireret og for at blive "hevet afsted". Jeg træner heldigvis mod konkurrencer, og er rimelig "udholdende", så jeg rider så at sige alle dage i ugen - jeg har to heste, så hvis den ene har fri, så rides den anden, og nogle dage rides begge to. Men det skal altså lige puttes ind mellem "ordne stald", hente hø/wrap, slå græs, gøre rent, besøge veninder, lave aftensmad, renoverer staldbygning, kører på genbrugsplads, læse en bog ect. Overvej evt en opstalder eller mulighed for en passer. Og gør dig venner med andre hestefolk i omegnen, så man kan hjælpe hinanden med at passe hestene, hvis det kniber nogle dage.

Helt reelt er det en livsstil at have gård og hestene hjemme

Og jeg elsker da at kunne bestemme alt selv, men hader når det er koldt, vådt og surt. Elsker at se hestene en sommerdag på græs - og hader når jeg så skal ud og tage dem ind huhej pga klæg. Elsker at se hvor flot manden og jeg har renoveret etellerandet, men hader når man skal bruge en hel weekend på at bryde betongulv op i en udbygning, og først når at ride kl 2030 lørdag aften ( i regnvejr)

Mvh Charlotte

Havde ikke lige set dit spørgsmål

arealinformation.miljoeportal.dk/ distribution/ var uundværlig for os.

Læs kommuneplanen (kommunens langsigtede strategiske plan) på kommunens hjemmeside

Nogle af de steder vi har kigget, har vi lavet en tegning med ønsket placering, materialevalg osv., og sendt til pågældende kommune, for at høre om der overhoved ville være en mulighed for det. Man kan også bede sælger om at søge landzonetilladelse, og betinge købet heraf.

Du skal være klar over at der i nogle kommuner er meget, meget lang svartid. Selv for forespørgsler. Så det gælder om at have is i maven. Men nu er landejendomme heller ikke lejligheder på Vesterbro, så der er tit en noget længere liggetid, hvilket også gør sælgerne lidt mere sultne på at yde en indsats.

Så er der finansieringen.

Som udgangspunkt kan landejendomme kun finansieres 60-70% med realkreditlån. Dog har realkreditselskaberne mulighed for at finansiere 80% med et realkreditlån, for landejendomme på op til 10 hektar, hvor der ikke drives landbrug. Der kan være forskellige ting der spiller ind der. Ejendommens stand og beliggenhed. I Udkantsområder er realkreditsselskaberne mere forsigtige, da de kan være svære at komme af med. Vi gik helt bevidst efter ejendomme under 10 hektar, for at få mest muligt finansieret af et realkreditlån, i stedet for et væsentlig dyrere banklån. Banken lavede beregningerne for os, og godkendte os, og alligevel viste det sig, da vi kom op i banken, efter underskrift på købsaftalen, at realkreditselskabet ikke ville finansiere med mere end 70% pga. køkken og bad, som var af en ældre dato.

Vi er derfor blevet rådet til, af realkreditselskabet, at tage kontakt til dem igen, når vi har lavet vores planlagte førstesal, samt badeværelse og køkken, for at få lagt lånene om til 80/15 i stedet for 70/25.

Jeg tror ikke at man som lægmand, fra villa, rækkehus eller lejlighed, med en lyst til jord under neglene og heste i baghaven, når at finde hoved og hale i alle de regler der er, før man har købt og boet der i en længere periode.

Nu ved jeg ikke hvor i er fra i landet, og hvad i søger efter, men Gefion holdt nogle "ny på landet"-aftenarrangementer som vi havde rigtig stor glæde af. Der er så mange ting man skal/bør være opmærksom på. Eksempelvis omkring beskatningen. Når du sælger en landejendom, bliver du beskattet af overskuddet fra handlen. Det er derfor ikke ligegyldigt hvordan købesummen fordeles, for stuehuset holdes uden for det. Hvis du har tænkt dig at benytte dig af de skattefordele et landbrug har, så er det til gengæld en anden betragtning der skal til, ved fordelingen af købesummen, når du overtager. Vi tog købsaftalen med til vores revisor, men ellers har rådgivningsfirmaer, som eksempelvis Gefion, rådgivere som man kan købe på timebasis. Det er ret gode penge at give ud, for en investering der gerne skulle vare mange år ud i fremtiden.

Der var rigtig mange ting vi ikke var klar over, da vi skulle købe.

Vi har valgt at lave stald i en, ifølge BBR, eksisterende maskinhal. Vi troede at det bare krævede en landzonetilladelse, men da vi ændrede formål med bygning fra maskinhal til stald, skulle vi have søgt en byggetilladelse. Det virker fuldstændig åndsvagt, da vi jo ikke byggede, men bare satte bokse op inde i en eksisterende bygning, så vi havde ikke fået søgt, inden vi lavede det. Så lige nu går vi og krydser fingre for at den byggetilladelse vi har søgt efter etableringen, bliver godkendt. Det ville nok have været smart at søge inden, i tilfældet af?.

Derudover så er det gratis at søge en landzonetilladelse, men det koster penge at søge en byggetilladelse.

Skal ridebanen drænes, er det ikke altid nok at søge en landzonetilladelse til etablering af ridebane. Så skal der muligvis også søges tilladelse efter vandløbsloven.

Det er korrekt at antallet af dyreenheder gør forskellen på om du har erhvervsmæssigt dyrehold eller ikke-erhvervsmæssigt dyrehold. Har du et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, skal du ikke søge om godkendelse, men de fleste kommuner vil gerne have at man anmelder sit dyrehold, så de har overblik over dyrehold i kommunen. I min kommune ville de bare have en mail hvor jeg skrev at vi ville etablere et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, bestående af 2 heste og 1 hund.

Har man flere slags dyr, eksempelvis 2 heste og 2 får, så skal kommunen vurdere om det er erhvervsmæssigt, selvom det er under de 3 dyreenheder.

Har man et erhvervsmæssigt dyrehold, er man omfattet af bestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. (husdyrbekendtgørelsen) og skal leve op til kravene i den, samt den øvrige miljølovgivning.

Der føres ikke tilsyn med dyrehold på 0-3 dyreenheder, men miljøreglerne er de samme, og du skal stadig overholde lovgivningen, herunder reglerne omkring mødding. Opbevaring skal ske så der ikke kan opstå risiko for forurening. Det vil sige at fast gødning skal opbevares i en mødding med fast bund eller en container. Hvis containeren er overdækket og tæt, behøver den ikke at stå på en plads med afløb til beholder.

Hvis man har dybstrøelse i stalden vurderes det som værende kompostlignende efter 3-4 måneder, og kan opbevares i markstakke, som skal være overdækkede, men ellers må man ikke placere mødding direkte. Der er en masse regler omkring dette, som jeg vil anbefale at man læser op på, når man når dertil.

Flytter man, som vi, til en ejendom hvor der allerede er støbt mødding med afløb til ajletank, så skal man være opmærksom på, om hvor stor beholderen er. Er den 100 m3 eller derover skal der minimum hvert 10. år kontrolleres for styrke og tæthed. Det er dig som ejer, der skal afholde udgiften til kontrollen.

Som Charlotte også er inde på, så skal man have for øje, at der er tale om hele familiens base, og ikke kun en mangeårig hestepige-drøm der skal indfries. Det er hele familiens behov, der skal tænkes ind i kriterierne, når man skal have gård, og så skal man være realistisk omkring både tid, evner og økonomi.

Det er bare dyrt at holde ved lige, og dyrere end en villa, for bygningsmassen er større, og "græsplænen" er større.

Vi er 2 timer om at slå græs, med en havetraktor. Jeg tør slet ikke at tænke på, hvor lang tid det ville tage med den benzindrevne plæneklipper vi naivt tog med, fra vores rækkehus.

Vi har etableret en frugtlund, og fandt bagefter ud af, at vi, grundet råvildt, var nødt til at få det hele hegnet ind med vildthegn.

Vi har lige knapt 200 meter grusvej som indkørsel. Og da vi ikke er så privilegeret at vi kan sige at vi ikke behøves at køre ud, før sneen er smeltet, var vores medbragte sneskovl med rugbrødsmotor ikke meget bevendt. Så der har vi også været ude at investere i maskine. For os var det vigtigt at vi lå naturskønt og uforstyrret på landet, men samtidig ret tæt på klasse 1 og klasse 2 veje i forholdet til snerydning, for vi har ikke store 4wd, men almindelige personbiler og et arbejde vi som udgangspunkt ikke kan blive væk fra. Du kan se hvordan vejene er klassificeret på kommunernes hjemmeside.

Vi har, som Charlotte, også måtte investere i en maskintrailer. Uundværlig, har vi måtte sande.

Da vi flyttede ind, undrede vi os over at haven bare bestod af en plæne, omkranset af træer, og så et 10 meter bredt græsbælte og så endnu et læbælte Ingen bede overhoved. Jeg har lært hjemmefra, at man ikke må gøre noget ved botanikken det første år, da det højst sandsynligt er plantet af en årsag. Og her var der massere af tanke bag dette. Vi ligger med 800 meter til vandet, mod vest, på toppen af en bakke, så vi har været rigtig glade for læbælte x 2, til at bryde vestenvinden. Derudover så har vi ikke brugt haven en eneste gang imens vi har boet her. Vores ejendom er nærmest 3-længet, så der er en rigtig god plads på gårdspladsen, med åbning mod syd. Så de eneste der bruger vores have, er rådyrene, og jeg gider egentlig ikke at luge i bede, vande og nippe, for at deres buffet, skal se lidt mere indbydende ud. Da vi fik jordbærplanter gik der ikke 24 timer før de så sådanne ud:

Sørg for at sætte jer ind i varmekilde, kloak, isolering osv.. Der er ikke tilstandsrapport på landejendomme, og det er ikke muligt at tegne en ejerskifteforsikring på en landejendom.

Nårh jo. Den allervigtigste regel, hvis man flytter ud på en gammel landejendom? Hvis der er en forhøjning et sted, så lad være med at grav der, medmindre du har rigtig meget overskud. Det er med alt sandsynlighed ikke et geologisk fænomen. I gamle dage gravede man et hul. Smed det der ikke kunne brændes i hullet, og dækkede det til med jord. Vupti så er det væk.