Vores datter er opstalder i en lille rideklub.

Der er ikke fantastiske faciliteter og stedet trænger til en overhaling. Men hun elsker, at være der og pigerne imellem, hygger sig rigtig meget.

Klubben holder til i egne lokaler, delvis selvfinanceret og delvis lejet ind, i kommunale bygninger.

Så der er ikke nogen ejer af stedet, som sådan. Hvorfor klubben selv står for ALT vedligehold m.m.

Tidligere kunne jeg godt være en af dem, der stod og øffede i baggrunden, at mangt og meget, var for dårligt, når vi nu betalte det samme, som de gør de større steder, hvor de har langt bedre faciliteter. At det ikke kunne passe jeg skulle gøre dit og dat, når jeg nu betalte den pris jeg gjorde.

MEN så meldte jeg mig i bestyrelsen - en tur alle pony-forældre tilknyttet en klub, burde gøre. For det giver indsigt i, hvad det er pengene går til og hvor svært det kan være, at få løst, selv simple opgaver.

Jeg har min egen hest herhjemme, på nabogården. Og betaler kun foder og hø (dog til hele stalden, som min pris for, at være der).

Men hvis jeg omregner det til en dagspris og oveni ligger vand, halm, tid til strøning, feje, slæbe vand og alt andet forbundet med hestehold. Oveni igen ligger strøm, maskiner, bortkørsel af møg og afdrag på bygninger, samt vedligehold af samme - så er det jo slet ikke en urimelig pris, vi betaler på rideskolen.

Så nu står jeg i den anden ende og øffer over de forældre, som aldrig møder op og giver en hjælpende hånd med i klubben - som mener de har gjort hvad de skal, fordi de får en regning hver måned.

Og ikke mindst over de forældre, der tillader sig, at nedgøre den frivillige indsats jeg gør for, at deres børn har en klub, at være i.