Ungheste kan ofte have tendens til at spænde op i forbindelse med galoppen og også efter, at man har galopperet på dem. Det forsvinder efterhånden, de bliver bare så ivrige, og vil gerne gøre det så godt som mujligt, og galop er jo lidt sjovt, når man er ung.

Det lyder som om, at den har brug for at få grundridningen helt på plads. Dvs. accept af biddet, indlæring af stopsignal og at søge frem og ned til biddet. Jeg ville nok behandle den som en hest, der skal tilrides forfra og få en dygtig underviser til at hjælpe mig.

Den er 12 så den er jo ikke just ung. Min underviser er super dygtig og gør hvad hun kan for at hjælpe men jeg føler bare ikke mine evige gentagelser bærer frugt

at hesten havde (samme?) udfordring i skridt fra starten, men at det er overstået - hvordan fik du hende til at vente i skridt, og kan du overføre metoden til galoppen..?

Som IBH skriver skal det grundlæggende (herunder accept af bid, fremad- og stopsignal) først og fremmest være på plads, og dernæst ville jeg prøve at skille opgaverne ad - travarbejde for sig og galop for sig, og i en periode lægge galoparbejdet som det sidste i træningen.

Kan hun skridte afslappet efter galop, lægger du egentligt skridt-arbejde ind efter galoppen, og tilføjer så efterhånden et helt kort travinterval, hvor du i starten ikke forlanger andet end at hun traver roligt frem nogle få skridt, inden i skridter af.

Når hun kan det, øges det afsluttende travinterval gradvist, og først når hun kan slappe af i hhv. galop, skridt, trav ville jeg begynde at veksle yderligere mellem gangarter - så hun lærer at fokusere på den igangværende opgave, fremfor på hvad der måske kommer after...

/Dorte

Jeg har snakket med tidligere ejer men får ikke noget konkret andet end hun siger det er en klog hest man ikke kan øve stævne programmer på, fordi det huskes og der altid laves mange øvelser for at få gearet ned men for mig løser det jo ikke problematikken med hesten ikke lytter til det jeg siger, men selv prøver at besteme dagsordenen.

Når der traves af er det super godt, men der løsnes tøjlen også.

Jeg synes jeg gør ret meget ud af at samlet tøjle ikke betyder fart også på tur, så der samles op og gives samt jeg skifter meget mellem hvornår galoppen er og jeg sidder kun ned til aller sidst, altså er letridning det der bruges mest, da nedsidning stresser yderligere.

Det er primært kortsiderne der volder problemer eller volter over midten, men det hjælper hvis jeg laver en stejl volte tilbage, det er bare ikke altid der er plads.

jeg er med på, at nogle westernryttere praktiserer at indlære stop ved at ride hesten op mod barrieren, men her rider man vinkelret på denne.

At førsøge at dreje en hest i overtempo, der bevæger sig parallelt med barrieren i en afstand af ca. 50 cm., ud af volten, vil for mig at se med overvejende sandsynlighed resultere i, at hesten knalder hovede og skulder ind i barrieren, og at dit knæ risikerer at ende samme sted.

Eneste måde jeg kan se "tricket" fungere på, vil være at fortsætte til nærmeste hjørne, og ride ligeud i stedet for at dreje...?

/Dorte

Jeg vil egentlig sige det modsatte af Dorte. Jeg ville bestemt ikke lægge galoparbejdet til sidst. Forventningens glæde og alt det der... Min egen hoppe er vældig glad for galop og har også været virkelig svær at få ned på jorden igen efter galoparbejde - og jo længere jeg udskød det i dagens træning, jo mere ivrig/anspændt blev hun når hun så endelig fik lov. Hun ville bare mere. Og jeg fik en tendens til at lægge galoppen sidst i dagens program og så i øvrigt galoppere ret længe på hver volte fordi overgange og nyt anspring var svært. Og når så vi havde galopperet til hver side var dagen slut, for jeg "kunne jo ikke få noget fornuftigt" ud af hende efter galoppen.

Men man bliver ikke bedre til noget, man ikke øver, så for os har træningen i et godt stykke tid stået på at lægge galoppen ret tidligt i programmet og træne rigtig mange overgange til trav, ro på i trav og nyt anspring. Nogen gange har jeg faktisk endda opvarmet i galop i stedet for trav. Og ja, hun har været lidt spændende i travarbejdet og gået sidelæns og hoppet lidt... Men efterhånden begynder det faktisk at være bedre. Der er ikke andet for end at være vedholdende og øve. I starten var det noget med at komme helt ned i skridt, lige få roen og så ride frem i trav.

Jeg synes faktisk, den her video fra Helgstrand er ret god til at forklare om grundarbejdet, og jeg synes det er et supergodt trick at lære hesten, at hvis man bliver lidt bred og dyb med udvendige hånd, så betyder det at den skal tage traven. Det har jeg i hvert fald taget til mig, det tip.

www.facebook.com/246334928886165/ videos/724714321734026

Hvordan reagerer hesten i longen?

Kan det tænkes at der er noget der generer den? Har du fået tjekket den for mus/kissing spine osv?

Hvis hesten ikke fejler noget fysisk, er det måske bare et spørgsmål om at den, efter at have stået stille, endnu ikke har kræfterne til at bære sig i galop.

Jeg ville lave et træningsprogram, hvor hesten longeres et par gange om ugen for at bygge musklerne op, uden at skulle gå og spænde, fordi den evt. ikke helt forstår dine signaler? Når hesten arbejder i longen, kan du træne den i lydsignaler, som du i uddannelsesfasen kan understøtte dine hjælpere med når du rider, og derved gøre det lettere for hesten af forstå hvad du forventer af den.

-Lidt alternativt, måske, men det har virket for mig.

Uden at have set hverken dig eller hesten. kan det så tænkes at du kommer til at "hænge" lidt i tøjlen, efter galop?

Jeg ville springe an fra skridt, så den ikke får lov til at "løbe sig i galop". Overgang til trav og så hurtigt ned i skridt, og skridt lidt for lang tøjle til der er ro på igen. Så lav lidt travarbejde, så ned i skridt igen og hvis der er ro så et nyt anspring.

Du kan/skal også træne selve overgangen fra galop til trav.

Sæt dig tungt i sadlen og vær pasiv i dit sæde, og lette anholdninger op tøjlen (det er nemmere sagt end gjort)

Jeg ville nok heller ikke tænke så meget over, om det nu var korrekt det vi fik lavet, men går efter at hesten er afspændt, i alle 3 gangarter.

En hel anden ting, har du kigget på dens foder? her tænker jeg mængde, stivelse og sukker.

Efter at have skiftet foder på min, har jeg fået en mere afslappet hest. Og min er bestemt ikke "kedelig" af den grund, bare nemmere at ride.

Fedt der er håb, for nogle dage går det så dårligt så jeg har lyst til at opgive. Problemet er jeg ikke engang kan starte i trav efter skridt uden det bliver en kamp om hvem der vinder tempoet. Jo flere overgange, des mere frustration, så jeg synes det er skruen uden ende

Hun tripper i skridt og lægger konstant op til galop i trav. Jeg ved jeg i de situationer får holdt for meget fast, men de gange jeg har prøvet at slippe let er der bare ingen stop knap igen

Den har en mus men er vurderet uden betydning og har næsten lige været til tjek på bevægeapperatet. Ikke pga det her dog..

Foder er ikke problemet, da der næsten ikke gives fuldfoder og der fodres med saracen til nøjsomme heste

Jeg synes traven bliver bedre når galop tages fra skridt, men til gengæld fucker skridten op fordi der konstant er forventning om nyt. Bare jeg samler tøjlen 1 cm er troen på der skal ske noget der allerede, på trods af jeg gør så meget for ikke at gøre tingene ens

For mig at hører er der kun en vej frem og det er trænining og atter træning.

Hvor tit rider du hende?

Hvad med at prøve og du kan få hende i trav unden at du afkorter tøjlen? Hvis hun så traver roligt frem, så ros hende og så ned i skridt. Og gentag.

Hun må gerne trave flere omgange, hvis hun forbliver afspændt.

Over tid skulle du gerne komme frem til at du kan korte tøjlen unden at hun spænder op.

Du kan også gøre det samme i galop.

Har du en dygtig underviser til at hjælpe dig? det er nogle gange svært at klare alene.

er oftest løsningen - udfordringen er, hvordan træningen af den enkelte hest skal gribes an...

" Bare jeg samler tøjlen 1 cm er troen på der skal ske noget der allerede, på trods af jeg gør så meget for ikke at gøre tingene ens "

Heste - ligesom andre levende væsner - har behov for kontrol over egen situation, hvilket involverer klare signaler, så de ved hvordan de skal reagere i en given situation.

Det er f*cking svært at rådgive om en adfærdssituation man ikke selv har oplevet, men det ovenstående citat bestyrker faktisk min første indskydelse, nemlig at hesten har behov for at kende sin opgave - og det kræver jo netop at "spørgsmålet" er entydigt, så den ikke er i tvivl om svaret...

Så hvis ellers fysiske udfordringer kan udelukkes, ville min approach stadig være at nedbryde træningen i delelementer, og indlære et element ad gangen - hvilket netop involverer, at tingene skal gøres ens, til opgaven er forstået.

@Dr. Who: Nu rider jeg stort set ikke hverken i ridehus eller på bane længere, men kan da huske lidt fra både min tid som dressurrytter og som westernrytter - og sidstnævnte kategori bruger ganske rigtigt mindre tid på end udenfor hovslaget.

I et "dressurridehus" er der ikke 2 m fra hovslag til barriere - og tricket duer slet ikke, hvis du træner program....