Nej jeg er ikke sikker på det er biddet men kunne overveje det var. Han har fået tilpasset sadel og har ikke problemer med den sp dette kan det ikke være. Trensen er han tilredet i og har aldrig sagt fra. Når der ingen tøjle kontakt er der gør han intet kun af keeeomhed hvis han står stille i længere tid. Kan sagtens være fordi han ikke bliver redet nok for ben var bare meget i tvivl ond et da når jeg rider med hackamore gør han det ikke. Når han løfter hovedet på den måde han gære går han som om det føltes at side k en tølt

For mig at se ligner det en hest der er mangelfuldt tilredet og en rytter der spænder op og forhindrer hesten i at finde balancen (rytteren spænder sandsynligvis op på grund af uroen foran). Den skal i mine øjne het tilbage til basis og lære at skridte med let kontakt til biddet og først når den kan det så går man videre til at lære den at gå afslappet i trav og så videre. Spring bør den slet ikke før den har lært at gå ordentligt i alle gangarter. Og så husk nogle dybe indåndinger og slap af Araberne er følsomme og kan mærke hvis du spænder op og så kommer det bare til at blive en ond cirkel. Syng evt en sang

Hvis det endelig skulle være biddet (og som sagt det tvivler jeg på), så er det som regel fordi det er for tykt, der er ikke meget plads i sådan en lille araber mund.

mvh Karen Marie Nissen

en gang araber rytter altid araber rytter

Hej

Jeg er enig med Karen, det ligner for mig en hest der ikke er helt med på hvad den skal og ikke har lært at række sig frem til bidet.

Den ubehagelige gang får du af at den smider hovedet i vejret og ryggen ned samtidig med at den ikke går frem for benene.

Hvor længe har den været redet og på hvilket plan?

Hvordan går den med andre ryttere / ejer?

Såfremt der ikke er noget fysisk galt med hesten, så skal der nok startes helt forfra med skridtarbejde. Start - stop - vendinger.
Hesten skal lære at strække sin hals frem og ud af kroppen og sænke den så den går i remonte holdning. Den skal endelig ikke krølles sammen.

Hilsen Anne

Jeg er meget enig med Karen og Magnus - og jeg hæfter mig ved, at du skriver at du har part på hesten, dvs. at der også er en ejer inde i billedet.

Rider ejeren selv hesten? - og hvordan går det så?

Jeg tænker ikke umiddelbart at du selv kan fikse det dér, jeg tror at der skal noget undervisning til. Og ikke bare helt almindelig dressurundervisning, nej det skal være en underviser som kan hjælpe dig med at få vænnet hesten af med at stresse afsted i højt tempo, og få den lært at vente på dig og række frem og ned.

Jeg tror såmænd ikke at det er umuligt at få noget godt ud af det Jeg tror bare at du skal bruge hjælp... og en god portion tålmodighed.

Hilsen Sif

Jeg ville egentlig også komme med lidt inspiration, men kan nu se, at trådstarter kun har svaret på et enkelt af de indlæg, der har været. Så gider jeg ikke! Ironisk nok begynder hun med at frabede sig negative kommentarer. Jeg synes, det er uartigt og dårlig opdragelse ikke i det mindste at give et lille pip, når andre har ulejliget sig med at skrive. Mit indlæg her er også møntet på andre trådstartere, der ikke gider vende tilbage (det oplever man ofte herinde, synes jeg).

Det der- det kunne havde været min hest for 2 år siden.

Jeg har en Araberhoppe på 13 år, som jeg købte da hun var blevet pensioneret fra store distanceklasser, som hun har gået i udlandet i 7 år.

nu går hun som avlshoppe med skovture og hyggeridning

Hun er en hest som aldrig har lært noget grundlæggende dressur, som har en voldsom gå lyst, et ret varm temperament og tilmed har haft problemer med tænderne. Så hun har aldrig været tryg ved biddet, som for hende enten er hiv= stop eller noget som gør av.

At opfatte tøjlen om noget man kn søge frem til, var et totalt uforståeligt koncept for hende.

Det jeg gjorde var at starte helt forfra. Som en hest, der skulle tilrides igen. Med jordarbejde i grime, med uednelig tålmodighed med at lære de forskellige signale.

Senere fik jeg et udelt gummibid med sidestænger, og vi har arbejdet meget med at blive tryg ved biddet. Det har ikke altid set smukt ud, og hendes "go-to" reaktion er stadig at smække hovedet i vejet og panikke, men vi har også succesoplevelser, hvor vi kan både lave øvninger, halve parader og har fin styring på volterne.

Jeg rider med en meget følsom hånd og min erfaring er, at det er ikke biddet som betyder så meget, men deriomod om hesten har fundet ud af, at det er ufarligt at gå frem til biddet. Den skal kort og godt lære at lammen en sammenhæng mellem ben og tøjle.

Så når hesten bevæger sig på denne måde, er det fordi den nok ikke aner hvad den skal tro og tænke om bidet og ridning. At den løber i pas, skyldes sjovt nok at mange arabiske heste faktisk har et anlæg til tølt( og derved også pas, da de to gangarter hænger genetisk sammen) og heste som ikke går trygt frem til tøjlen, har stor risiko for at falde i pas.