Ved visse bidmærker kan man låne bid med hjem og afprøve. Det gælder fx. Sprengers bid og vist også Myler-bid .
Et bid skal passe. Det skal ikke være så langt, at du let trækker det frem og tilbage i munden, og ikke så kort, at det niver i mundvigene.
Lige akkurat langt nok til, at det ikke niver - men når det er passende langt, så ligger det stille i munden, og dermed er det nemmest at få en rolig hest med en rolig mund.
Personligt er jeg stor fan af Myler-bid - men vigtigst af alt er, hvad den enkelte hest trives bedst med .