Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 HJÆLP min hest vil ikke ind fra fold!
Forfatter: 
Dato:  13-03-2019 21:19

Hej alle sammen,

 

Jeg har problemer med at få min hest ind fra fold. Jeg har nu snart i 1 år kæmpet med hende for at få hende ind fold. Hun er 9 år og aldrig rigtig været i hænder indtil at jeg fik hende, og hun har fundet ud af hun er stærk. Så når jeg henter hende kan jeg gå lidt med hende indtil at hun bare drejer og løber afsted. Hun er en fjordhest med en meget kort og stærk hals og derfor kan man ikke rigtig dreje hendes hals.

 

Jeg fandt koden til hende på et tidspunkt, hvor alt faktisk gik rigtig fint, indtil nu. Hun er nu begyndt at stoppe op og gider slet ikke at gå, når jeg så svinger lidt med træktovet og hiver lidt i hende, går hun frem, men løber så bare afsted.

 

I må meget gerne komme med alle de ideer I har!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Flere spørgsmål
Forfatter: 
Dato:  14-03-2019 15:34

Skal hun alene ind mens resten af flokken er ude på folden?

Hvad laver du med hende, når hun kommer ind?

Når først hun er kommet ind - kan hun så trækkes med uden problemer?


Kh NinaSt

Min youtube-kanal

2
0
Svar på denne tråd
 
 svar og svar
Forfatter: 
Dato:  14-03-2019 17:57

NinaSt/ Ja det skal hun, men igen hun har i længere periode ingen problemer haft med det, men nu er det kommet tilbage at hun ikke gider. Jeg laver meget forskellige ting med hende, for tiden hygger/stigler jeg og laver liberty/horsemanship med hende. Men ellers rider vi ture med andre heste, rider dressur og en sjælen gang springer. Det kun på folden vi har problemer. Vi har en led, hvor når man er kommet ud skal man gå lidt langt før vi er ved selve stalden, og der kan jeg gå med løst tov og det hele. Men ned på folden skal jeg ligge alle kræfterne i for at få hende op fra fold.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Træning af signal til at gå frem
Forfatter: 
Dato:  14-03-2019 18:46

Det lyder som om du ikke har fået trænet signalet til at gå frem godt nok. Når I er oppe I stalden får du ikke trænet det, fordi du ikke bar brug for det - hun følger bare med. Når I skal væk fra folden, har hun mest lyst til at blive sammen med resten af flokken, og så er det en større opgave at indlære signalet, fordi hesten kun lærer det rigtige, hvis tingene lykkes.

 

Du skal finde nogle situationer, hvor du kan få fremsignalet til at lykkes. Måske kan du få hjælp til at få hende op I stalden og så træne deroppe. Eller også kan du træne nede ved folden ved i første omgang at gå langs med den og ikke væk fra den, eller hvis hun gerne vil gå de første 10 meter, så kan du træne på de første 5 meter, hvor du ved at du har succes.

 

Når jeg indlærer fremsignalet foretrækker jeg at de lærer at gå frem for et lyd-signal som jeg forstærker med berøring med pisken. Jeg starter med at føre hånden med træktovet lidt frem i den retning, som hesten skal gå. Så siger jeg 'hyp-lyden' og rører den derefter med pisken. Lige så snart hesten tager et skridt i den ønskede retning skal alt 'pres' forsvinde, det vil sige at træktovet skal være helt løst og man må ikke længere røre hesten med pisken.

Berøringen med pisken kan forstærkes ved at tappe med pisken - ikke slå.

Dette skal gentages rigtig mange gange i de situationer, hvor man ved, at man få succes. Når hesten begynder at flytte benene så snart man siger 'hyp-lyden' kan man begynde at gå i den retning, som hesten ikke har lyst til, men det er vigtigt at man ofte vender tilbage til de situationer, hvor hesten gerne vil reagerer korrekt, så man få en masse succesoplevelser.

Her er en video, som viser hvordan man kan træne fremsignalet - her i forhold til at gå op i en trailer. Du kan se, hvordan træneren bruger berøring med pisken og let tap, og du kan se, hvordan hesten får fred og alt pres forsvinder så snart hesten gør det, som ønskes: www.youtube.com/watch?v=dtpy4NJjyw8

 

Når jeg træner, bruger jeg altid godbidder til yderligere at forstærke den ønskede reaktion, men det skal du nok kun gøre, hvis du er vant til at bruge godbidder i din træning.


Kh NinaSt

Min youtube-kanal

0
0
Svar på denne tråd
 
 svar og svar
Forfatter: 
Dato:  14-03-2019 19:56

NinaSt/ Det kan sagtens være jeg ikke har fået trænet det nok, men har dog haft rigtig stor fokus på det de sidste 3 måneder, hvor jeg lige præcis har trænet stop og gå. Og det har virket over alt, undtagen på folden, også nogen gang hvor vi har været ude fra folden og hun har været uenig i at gå frem, har jeg altid kunne bruge min lyd og så gik hun, men på folden nej. Det er som om, at når vi er på folden glemmer hun alt hvad vi trænet.

Men det er klart en ting jeg vil lægge mere vægt på.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Analyse af din træning
Forfatter: 
Dato:  14-03-2019 20:34

En af de ting, der gør at jeg bliver ved med at finde træning af heste interessant, er at forsøge at regne ud, hvad jeg har gjort rigtigt og hvad jeg skal gøre anderledes i min træning for at få bedre resultater. Nu skal du også i gang med sådan en analyse.

 

Hvilke signaler bruger du, når du vil have hesten til at gå frem?

Hvordan forstærker du signalerne?

 

De tre vigtigste typer af signaler er:

- Noget hesten kan høre - fx et tungeslag som 'hyp-lyd'.

- Noget hesten kan mærke - fx træk i grimen eller tap med pisken.

- Noget hesten kan se - fx at hesten går frem, når træneren går frem.

 

Nogle gange tror man, at hesten reagerer for fx en lyd (tungeslag), men så viser det sig, at hesten i virkeligheden begynder at gå allerede når træneren bevæger et ben, og at lyden derfor ikke har nogen btydning for hesten.

 

Det kan man tjekke ved at stå HELT stille og give lydsignal og så se om hesten begynder at bevæge sig. Eller at røre hesten med pisken uden at flytte på sine fødder.

 

Der er mange, der er glade for at træne hesten til at følge efter sig og at stoppe, når man selv flytter sig eller stopper op. Det kan være en god træning at lære hesten at reagerer på et sådant visuelt signal, men man skal være klar over, at det er svært at forstæke et sådant signal og umuligt at bruge det, når man rider - for så skal man jo stå af, hver gang man vil give hesten et signal.

 

Nu skal du huske, at jeg overhovedet ikke aner, hvordan du træner, og mine tanker om, at din hest måske reagerer mere på dine bevægelser end på dine øvrige signaler måske er helt forkerte.

 

PS: det er virkelig dårlig stil at rette på andres stavning - men jeg håber at det omvendte er i orden med dig: det er en fornøjelse at læse at du vil 'lægge vægt på' (og ikke 'ligge')

 


Kh NinaSt

Min youtube-kanal

0
0
Svar på denne tråd
 
 Mit råd
Forfatter: 
Dato:  14-06-2019 20:00

Hejsa

Har siddet i samme problem her for 1 måned siden.. hvor min hoppe heller ikke ville ind fra folden.

 

Mit råd vil være, først, at give hende en godbid når du har fat i hende/spændt træktovet fast. Bagefter trækker du hende hen til åbningen, hvis du kan, hvor du giver hende en godbid igen.

 

Ved godt det måske ikke er det bedste råd, men det hjalp på min hoppe :-)

 

Knus Knus

Juli222n

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider