Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 P.R.E Hoppe sent tilredet
Forfatter: 
Dato:  12-02-2019 14:59

Hej allesammen.

Jeg har nogle spørgsmål som jeg håber i kan give mig lidt svar på. Jeg er faldet pladask for den spanske hest P.R.E og jeg ved bare, at den hest jeg søger skal være den race.

Jeg har været ude, at se på en hoppe med det mest FAN-TASTISKE sind! Hun er totalt cool med ALT. MEN hun er meget sent tilredet.. Hun blev tilredet sidste år, hun er 12 og bliver 13 i år. Hun kan skridt, trav, volter, slangegang, osv. Hun kan ikke anspringe i galop, der løber hun. Der er enormt meget arbejde i hende, da hun intet kan. Hun samler sig og søger pænt til bidet, hvis man vel og mærke rider rigtigt. Men jeg er dog forbavset over hvor hurtigt hun har lært de forskellige ting og når jeg rider hende har hun fuld fokus på mig og mine signaler, man kan mærke hun er en hest der gør alt, hvad du ber hende om. Ejer siger hun kun har haft rytter på 30 gange..

Hun har rødt pas og er kåret i Spanien. Hun er importeret fra Spanien og har gået som rugemor.. hm. Men kun registreret med 1 føl... hm.. Så der vides ikke, hvor mange hun har fået..

Hun har INGEN muskler og er lidt for tynd.

 

Mit spørgsmål lyder, at jeg er fuldstændig vild med den her hest, men jeg er bare bange for, at hun er "træt" om 1-2-3 år??? Hvor jeg måske tænker det først lige er blevet sjovt med, hvad vi har lært sammen. Forstået på den måde, om jeg kan ride hende i dressur til stævner osv. Eller hvad er jeres mening??

Jeg er simpelhen så forvirret både på hendes alder og baggrund som rugemor..... BTW hun koster 25.000,-

0
0
Svar på denne tråd
 
 hmmm...
Forfatter: 
Dato:  14-02-2019 08:24

Ud fra din beskrivelse ville jeg ikke være bange for at købe hesten, hvis ikke den virker "træt" nu og ellers er sund og rask (overvej handelsundersøelse).

 

Jeg tænker at som med alle andre heste gælder det om a lave afvækslende arbejde, så ikke bare ride dressur 7 dage om ugen men gerne noget bomarbejde/ spring og turridning.

 

Nogen gange skal man også tage en chance og især hvis man synes at hesten er fantastisk. Man ved alligevel ikke hvad fremtiden bringer.

Evt tage en anden hestekyndig person med som kender dig og dine behov. Ser personen de samme kvaliteter i hesten som dig eller har kærlighed gjort dig blind?

 

Det kommer selvfølgelig også an på hvad du vil bruge hesten til. Hvis du vil op og ride de høje stævneklasser så taler alderen jo imod men er det "de lettere" dressurklasser vil jeg mene at du sagtens kan få glæde af hende.

 

Held og lykke

 


Cand. Agro og hestemassør.

2
0
Svar på denne tråd
 
 Heste holder
Forfatter: 
Dato:  14-02-2019 11:07

Hej Lisa

 

Heste holder længere end man tror, den kan uden problmer holder 10 år mere. Det kommer kun an på hvordan du træner den.

Kan man holde sin hest uden skader, så holder de meget længe.

Man tænker at en hest over 10 år er gammel, men der er den faktisk i sin bedste alder.

 

Heste lære hurtigt hvis de får indlært dem ting rigtigt, og de har ballancen og kroppen med.

Med ungheste venter man jo gerne på at kroppen bliver udviklet, derfor tager det nogle gange noget mere tid at tilride dem.

Mens når man tilrider ældre heste, så er kroppen jo med og de har oplevet en del, så verden er ikke så farlig, og det går langt hurtigere at ride dem til.

 

Hvis du føler at det er den rigtige hest for dig, så vile jeg købe den.

 


Mvh,

Maria

 

Med Ponyen "Moremoney Magneto"

Dressur - Spring - Military - TREC

1
0
Svar på denne tråd
 
 Hvad mener i?
Forfatter: 
Dato:  16-02-2019 10:17

Tusind tak for jeres svar. Hun virker ikke træt, men har selvfølgelig ingen kondi, så hun bliver hurtig "doven" men det skal selvfølgelig trænes op.

Jeg har ikke som sådan et mål om, at ride de helt store stævner, da jeg ikke selv er så fantastisk endnu. ;-)

 

Men tænkte også det kunne være en god udfordring for mig med hende. Vil i tro med den rette træning selvfølgelig, at vi kunne opnå en LA, med en hest på 13, så sent tilredet? :-)

Det er nok mit mål :-)

 

Der er mange holdninger omkring, at købe en hest der måske er på dit niveau eller lidt under som er den bedste lærehest. Mens andre mener at en hest der kan "det hele" er bedre. Synes det er sådan en jungle at finde den rette makker.. Hvad mener i?

 

Mvh Lisa

0
0
Svar på denne tråd
 
 Med den rette hjælp ...
Forfatter: 
Dato:  16-02-2019 12:30

Hej Lisa

 

Med den rette hjælp kan du uden problemer nå langt.

 

Tænk på en unghest med en proff rytter, så kan den fra den bliver tilredet når på et 1 år at gå fra uredet hest til at gå LA dressur.

Du skal nu bare til at lære at lære en hest de forskellige ting du vil have den til.

Så det du sparer i indkøb brug det til undervisning, og find den rigtige underviser, find en som har ja hatten på, en som du forstår, en som ser på hele hesten og ikke en som kun ser på hvordan dens hoved vender og hvordan du sidder, det er tit dem som desværre ikke hjælpe i det lange løb.

 

held og lykke med den

 


Mvh,

Maria

 

Med Ponyen "Moremoney Magneto"

Dressur - Spring - Military - TREC

1
0
Svar på denne tråd
 
 ja til hesten
Forfatter: 
Dato:  17-02-2019 18:52

Ja LA er jo bare almindelig god grundridning, så hvis det er dit mål, og hesten er sund og rask, så ser jeg det bestemt ikke som et problem at nå der til.

Held og lykke med det, det er jo skønt når man finder drømme hesten.


Konflikt Fri Træning.

Arbejde fra jorden, undervisning med fokus på rytterens opstilling og ridning for lette hjælpere. Trailertræning, adfærdsproblemer.

Kører ud til dig/hesten.

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 "Gammel" hest
Forfatter: 
Dato:  21-02-2019 10:03
Jeg vil så gå mod strømmen og ikke købe. En 13-årig hest er sådan set ikke gammel og byrde have mindst en håndfuld gode år i sig og formentligt lidt mere.
Men hvis den skal startes helt fra bunden nu, og det tager altså ret lang tid at opbygge både kondi, muskler, sener osv til krævende arbejde (og det uanset om hesten er 3 eller 20), det tager også tid at uddanne den. Hvor lang tid bliver der så til at nyde den færdiguddannede hest i den anden ende?

Og så synes jeg prisen er høj for en 13-årig der intet kan. Hvis den har fremragende afstamning og er interessant for avlen, så ok, men som jeg har forstået, var den rugemor, ikke mor, så er den interessant at avle på?
Hvis ikke, så synes jeg godt nok man kan få meget mere hest for pengene.

Og smid 10.000 oveni, så er der faktisk flere fine, unge PRE'er til salg - arbejdet med uddannelse er det samme, men glæden ved dem har man sandsynligvis en del længere.

 

Mvh Michelle

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 hesten...
Forfatter: 
Dato:  27-02-2019 09:03

hvis det er hesten, så skal du vel købe den.. prisen er for os underordnet..

du skal bare huske på at en ældre hest der er ude af træning skal have dobbelt så lang tid til at komme op i kondi, styrket sener og muskler end en ung.. det er netop derfor de unge tilrides så tidligt og holdes let i gang.

men ja hun burde da sagtens kunne komme op og gå LA klasser, men sæt et år af til det før hun vil være helt klar til det.. og det er primært senerne jeg tænker på..

 

lange skridt ture i frisk tempo, gerne på afvekslende underlag og læg så små intervaller trav til og derefter samme måde med galop..

Det er jo ikke en skadet hest der skal genoptrænes, men en hest der blot skal optrænes igennem styrkende arbejde..

og når hun bliver træt/doven så husk at tænke på det kan skyldes mælkesyre, og rider man bare videre på det, så sker øges risikoen for skader..

og husk der kan laves rigtig meget dressurarbejde i naturen..

min har lært bagpartsvendinger, schenkelvigninger, han lærte at komme i den rigtige galop, og nu træner vi så samling og traverse på markveje, stubmarker og hvad vi ellers finder på.. netop fordi jeg har en naturlig fremdrift på tur og han tager bedre imod der


Man bliver rig af at have heste.. dog ikke økonomisk..

1
0
Svar på denne tråd
 
 Rid som 3-års
Forfatter: 
Dato:  10-03-2019 16:59

Ridemæssigt er det en 3-års og den skal bruge nøjagtig lige så lang tid på optræning/oplæring som en 3-års, dvs med fornuftig langsom træning kan den gå en LA om 2-3 år, ikke før. Hvis man går hurtigere frem aå splitter man den ad.


Mvh. Charlotte

 

"Züchten heißt, in Generationen zu denken"

 

2
1
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider