Jeg ville forsøge at lokke hende til at kigge ned via bomme.

Evt kunne du overveje sådan en her til longering - den er fantastisk på min den sorte, som absolut ikke bryder sig om longearbejde, og derfor går og spænder op. Han reagerer rigtig dårligt på indspændigstøjler, men denne her hjælper ham med det samme til at søge ned og frem med snuden.

Han går landsstævner i dressur, og bruger sig selv nydeligt med rytter på ryggen, og har en superfin overlinie.

www.hooks.dk/hest/udstyr-til-hest/ korsel-longering/longeringshjaelp

http://www.google.dk/ search?q=longeringshjæ...fari&hl=da- dk&prmd=mivn&source=ln...EQPeyo1CcM:

Jeg bruger min i grimen, det er nok til at han svare ned og frem.

Mvh Charlotte

Udover bomme ville jeg finde en kapsun frem og lave en del sidebevægelser for hånd (versader, traversader osv). Evt også under rytter, hvis hesten kan slappe af og ikke modarbejde rytteren.

På den ene side skriver du, at hun løber mod hånden, og det forstår jeg som at hun går igennem hånden på dig? På den anden side skriver du, at hun har et fint stopsignal? Men en hest med et fint stopsignal jo brager ikke igennem hånden. Så jeg ville holde fokus på at holde stopsignalet skarpt. Begynd allerede i skridt. Stop for tøjlen og når hun står, så få givet efter. Det samme i trav og galop, for den sags skyld - ikke sidde og kæmpe med at hun går igennem tøjlen, for hesten er altså stærkest. Sørg for at få sluppet når du har taget en anholdning, ellers får du udvasket betydningen af et tøjletag.

Og så gælder det IMO om at få tempoet ned. Det er svært at runde sig rigtigt hvis man skal spæne afsted.

Og når der er styr på dét, så er jeg helt enig i at bomarbejde er rigtig godt til at få hende til at vende rigtigt og opbygge overlinje. Men du er nødt til først at få hende til at vente så hun kan komme til at arbejde afslappet og svinge gennem ryggen.

Hej,

Som den glade ejer af en hest, der ankom med absolut nul brug af ryg (p.g.a. gammelt traume i ryggen), kan jeg fortælle om, hvad der har virket for mig i forhold til en hest, der sænker ryggen og løber stærkere, hvis man prøver at indvirke på tempoet.

Hun havde en tendens til at drøne derudaf, for det er altså bare lettest, når man ikke har lyst til at bruge ryggen. Selv om smerten og stivheden er væk, sidder det gamle bevægelsesmønster meget, meget dybt. Jeg gjorde det, at jeg gik mange ture, hvor hun blev nødt til at holde min fart og ikke bare skridte afsted i hurtigste skridt-gear. På den måde fik jeg ro i skridten. Desuden er bomtræning og proprio-træning i skridt virkelig nyttigt.

I traven brugte jeg at longere meget målrettet ved at bede om nedsættelse af tempoet og rose rigtig meget, når hun slappede af og sænkede hovedet. Bare med kapsun og line - ingen hjælpetøjler. Jeg kunne også finde på at gå kvikt rundt på en mindre volte og have hende (i trav) tættere på end ved almindelig longering, hvilket gav lidt bedre kontrol og ro på tempoet. Ikke bomarbejde eller propriotræning i trav, før travtempoet i forvejen var blevet fornuftigt, men så var det også ganske effektivt.

Jeg opdagede hurtigt, at i ridningen ville hun stadig gerne sætte fart på, og tøjlen brugte hun kun til at krølle halsen sammen og ikke til at bremse for. Nu efter en masse jordarbejde er hun blevet meget mere afslappet at ride og har meget lettere ved at søge frem og ned. Hun betragter heller ikke tøjlehjælp som en årsag til at krølle halsen sammen. Ryggen er også kommet bedre med nu, og jeg håber at udviklingen vil fortsætte i samme retning, for så skal det såmænd nok blive godt.

Hvis du har svært ved at komme igennem bare med kapsun og line, kan jeg som den eneste hjælpetøjle godtage brugen af en såkaldt gammeldags chambon (IKKE elastikudgaven). Hvis den bruges korrekt, hjælper den hesten med at søge frem og ned på en ret blid måde. Husk blot, at den ikke er hensigtsmæssig at bruge i galop, fordi den da kan begrænse hestens brug af halsen i galoppen.

Men jeg synes altså, at jordarbejdet er guld værd, for det er lettere at lære hesten at bruge ryggen uden en ryttervægt oveni.

Held og lykke med træningen!

MVH

Jette

Mine iltre heste har alle haft

** spændinger/blokeringer i kroppen, typisk overlinie= kranie, nakke, ryg, lænd, korsbensområde

** spændinger omkring nervesystemet

** asymmetrier i kroppen, dvs dårlig balance (vertikalt, horisontalt, diagonalt)

For mig har træning først fra jorden hvor vi havde fokus på ligeudretning og balance, samt parallelle afspændingsbehandlinger, som jeg som hestemassør med div supplerende teknikker selv giver, virkelig hjulpet.

Så nu har jeg afspændte rolige heste, der som udgangspunkt lytter, bøjer sig, ikke løber gennem hånden/biddet - og som i ridning er ens på begge volter.

Det tager tid, men er samtidigt lærerigt og opbygger et gensidigt godt samarbejde og forhold hest og rytter imellem.

-Nanna

(jeg kan ikke fjerne de uregerlige løse 'er)

nu har vi trænet på banen i nogle uger...

og det jeg oplever, er at hun synes det er SÅ underligt at hun skal gå frem, når jeg samtidig har ved tøjlen- for så siger jeg jo stop?

i starten var hun sindsygt urolig fortil, men det har nu ændret sig meget.

Men hun er svær at ride frem til bidet- traven bliver meget nem i undertempo, hvor der luntes mere end traves. Sikkert fordi det er hårdt at skulle bruge sig.

jeg rider kun letridning pt, men til trods for at hun er en meget fremadgående hest, så oplever jeg at hun lidt(meget) hoppeagtigt går imod mine schenkler, når jeg prøver at ride hende frem til biddet. Hun er eftergivende nok og jeg har en meget blød hånd, men jeg vil gerne ud over det som i mine øjne let bliver en falsk eftergivenhed, hvor hun putter sig og går i undertempo, til en hest som søger frem mod biddet.

Hun er en varm hest, som let kan spænde op og stresse, så jeg går stille frem, men jeg ville gerne vise hende, at tøjlekontakt ikke betyder fuld stop og at der ikke sker noget ved, at der er en kontakt.

Er det bare at blive ved og væbne sig med tålmodighed?