Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Hjælp. Meget nervøs over stævner
Forfatter: 
Dato:  18-07-2017 22:46

Hej :)

Det er sådan at jeg rigtig gerne vil starte stævner, men jeg bliver sådan virkelig! nervøs over bare at tænke på stævner.

Jeg har redet 1 stævne en gang da jeg var 10, på min egen hest, men da min hest ikke kan lide at komme i trailer, vil jeg selvfølgelig ikke udsætte ham for det (det kan tage op til halvanden time at få ham op i traileren). Så jeg ville starte på rideskolens heste, på rideskolen når der er stævner der.

Jeh tror det jeg mest er nervøs over er fordi jeg højst sandsynligt ikke kan øve programmet på den hest jeg skal ride på, også er jeg også bange for hvad folk vil tænke. De vil vækst sandsynligt ikke tænke noget, men min hjerne er bare super god til at gøre situationer meget værre end de nu er.

Det jeh så prøver at spørge om er om i har nogle tips til hvordan man kan komme over det og slappe af.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Stævne...
Forfatter: 
Dato:  19-07-2017 08:48

Tænker nok at der vil være mulighed for at træne program på rideskolens heste.

Går du på rideskolen? altså får du undervisning på et rideskolehold?

Hvis ikke, kan det nok blive lidt svært og det er ikke sikkert at du kan låne en hest til stævnet.

 

For mig er det en stor hjælp at "tegne" programmet, jeg skal ride på et stykke papir, hvor jeg har tegnet banen op. Så sidder jeg og tegner den vej jeg skal ride rundt og i hvilket tempo (skridt, trav eller galop).

Så behøver man ikke helt at ride programmet igennem så mange gange

 

Og så skal du huske at du rider for din egen skyld, og hvad folk tænker - op i rø... med det.

 

Vi skal jo allesammen starte et sted, og man bliver ikke "verdensmester" fra den ene dag til den anden


mvh

 

Julle

 

DIN hest - DIT ansvar !!!

1
0
Svar på denne tråd
 
 Prikprik
Forfatter: 
Dato:  19-07-2017 12:53

Jeg er overhovedet ikke nervøs til stævner - simpelthen af den grund, at jeg rider stævner, fordi jeg vil træne min hest.

 

Her er det ikke konkurrencer og rosetter, her er det miljøtræning for ham, og træning for mig i, at komme rundt i et program. Det er faktisk svært, synes jeg, for man kan jo ikke lige proppe en volte ind, når der er behov :) Og skidt da pyt med, om det ikke går som planlagt - det er jo bare stævner! Du kunne jo heller ikke gallopere, første gang, du sad på en hest vel? Så er det jo klart, du heller ikke kan ride 80 % første gang, du er til stævne :)

 

Så tag du det bare roligt. Jeg tænker også altid, at om så jeg har lyst til at hoppe på tungen hele vejen rundt, så har jeg betalt for at starte, og så har de sørme da også bare at glo på os hele programmet rundt og hjælpe os med lidt kommentarer i kritikken

 

Så tag det da helt ro. Bare sig til dig selv, at det er træning, der er intet at være nervøs for.

 

Ellers er mit bedste råd, at man bare skal afsted. Simpelthen. Jo flere stævner, jo mere afslappet bliver man, fordi man så kender situationen bedre og bedre.

 

Mht. trailer, så får da en trailertræner ud til at hjælpe dig med at lære din hest at gå i trailer Jeg havde Camilla Stormont ude for første gang til min 4 års i går - jeg gider ikke at bøvle med læsning, så det skal han bare lære fra start af. Det er nemlig også en stress-ting på stævnedagen, hvis man skal bekymre sig om at komme frem og tilbage :) Så kan de fleste heste altså godt lære at gå i trailer :)

 

Så tror du skal tænke mere, som at det er noget nyt, man skal lære både stævner og trailer. Ikke at det er noget, man skal kunne og som der er en masse forventninger til :)

 

Rigtig meget held og lykke. De fleste er da nervøse, så det er bare med at komme afsted :)


*****

VH

ANNA OG CASINO ROYALE

 

2
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider