Jeg er den periodevis lykkelige ejer af en fjordhoppe på 9 år. Hun blev købt ca. 2,5 år gammel hos avler. Vi har selv tilredet hende - og hun har alle dage været en meget speciel hest.
Fra starten krævede hun en meget fast og konsekvent håndtering. Hun var slem til at stejle ved håndtering, og det fulgte desværre med op i sadlen.
Efterhånden som hun blev uddannet mere og blev redet regelmæssigt, viste hun sig at være meget ridelig og lærenem. Dog krævede hun stadig en meget konsekvent rytter.
Nu er hun så blevet 9 år gammel. Hendes unoder under rytter kan opstå med halve års mellemrum, hvis man ikke formår at holde konsekvensen. Hun er en hest med en god balance og meget selvtillid, som generelt er cool og sjov at arbejde med.
Igennem alle årene har jeg redet hende selv med bistand fra min søster, som har klaret tilretningerne, når det har været nødvendigt. Hun er væsentlig dygtigere, hurtigere og modigere, end jeg nogensinde har været (B rytter i dressur).
Jeg har dog lært enormt meget af hesten og udviklet mig mere i min tid med den - end i tiden før. Jeg har haft eget hest i 18 år - og har redet siden barndommen, er nu 36 år gammel.
Nu har jeg så en 11 måneder gammel datter. Jeg red i det meste af min graviditet og havde undervejs kun en ufrivillig afsidning i starten, hvor hesten bukkede mig af. Den pågældende dag havde jeg ikke været hurtig nok til at korrigere, at den gik lidt igennem den ene skulder - og så måtte jeg smage sandet.
Da faldet var tidligt i graviditeten, lå barnet stadig i mit bækken - og jeg kravlede stortudende op og færdiggjorde ridtet. I slutningen af graviditeten nedtonede jeg ridningen, og efter at hesten en dag begyndte at hoppe rundt og blive utidig, måtte jeg opgive ridningen. Jeg måtte blive på og korrigere, hvilket betød, at jeg knap kunne gå bagefter.
Hesten var stadig oppe på mærkerne over den vandingsmaskine, som havde sat den i gang, og kun med møje og besvær fik jeg den bugseret fra banen med min store mave. Derefter stoppede jeg med at ride den.
Min søster tog over, men kom selv til skade med en anden hest og måtte opgive. Jeg genoptog selv ridningen nogle uger efter fødslen.
Desværre nåede jeg ikke at genoptage ridningen længe, før jeg blev syg. I en lang periode måtte jeg sætte ridningen på stand-by.
Mit problem er nu, at jeg ikke rigtigt er kommet mig. Jeg har haft hesten på stand-by i næsten 2 år. Mit bækken er svagt, mine kognitive evner er nedsatte og jeg er stadig deltids sygemeldt på grund af mine problemer.
Vi har hestene hjemme og jeg har egen ridebane. Udover den nævnte hest har jeg en gammel hoppe på 23, som er ved at være lidt slidt og egentlig er pensionist. Hende skridter jeg lidt ture på, og så prøver jeg at holde den "unge" i gang med longearbejde.
For nyligt smed den unge mig af, og en uge senere styrtede den med mig på banen. Begge gange gik det udover mit ene knæ, i styrtet fik hesten nogle flænger, men var ellers ok.
Jeg er nu igen sat tilbage, da jeg i snart en måned har måttet slås med en bihulebetændelse - oven i mine andre issues.
På det seneste er jeg begyndt at tænke på, om jeg burde revurdere mit hestehold. Jeg har tidligere startet en del distance på let plan og været rigtigt glad for det. Den unge er imidlertid aldrig rigtigt blevet trænet i at gå ud alene - og den kan være særdeles spændende, når den udviser konfliktadfærd.
Den kan stejle, bukke som ind i helvede - og smide sig med rytter. Ergo er modet til at træne de vanskelige situationer udeblevet. Det er dog en trænet hest - og den kan mange øvelser - og er også ofte blevet redet i skov og ved strand med den gamle som håndhest.
...men, jeg skranter tilsyneladende kontinuerligt og har egentlig brug for en mere tilgivende hest. Det er super lærerigt at have en hest, som kræver meget konsekvens, men det er også krævende og hårdt, når krop og hjerne ikke fungerer optimalt.
På den gamle kan jeg godt være på 50% og stadig ride, på den unge skal jeg helst være min. 95% - og helst helt klar.
Jeg er meget glad for mine heste og har endnu aldrig solgt en hest, så helst ville jeg gerne træne min "unge" hoppe til mit nuværende niveau, men kan man det? Og hvordan?
Det skal siges, at ser man bort fra hendes voldsomme tendenser, så springer hun sjældent til siden for noget, hun er trafiktrænet, glor sjældent - og har ikke tendens til at stikke af eller lignende.
Bare at komme til DEN erkendelse tager tid og kræfter! Jeg var i lang tid i tvivl om jeg overhovedet skulle have heste fortsat...
)
)
