Hej,

Jeg synes du er meget tålmodig og der kan være flere bud på, hvordan du kommer videre.

Nogle vil mene, at du skal turde kaste din hest ud i større udfordringer, lidt lige som når man bruger flooding. Altså man præsenterer hesten med så megen påvirkning, at den til sidst affinder sig med det, fordi der ikke er andet at gøre. Jeg er ikke tilhænger af den metode.

Andre vil mene, at du skal have hesten bedre ind under dine hjælpere i træningen. Det kunne f.eks. være et puf i den rigtige retning med et kursus hos Will Rogers eller en anden dygtig træner.

Min gamle hest var utroligt lærenem, havde været igennem masser af miljøtræning og havde ikke de vilde reaktioner overfor langt de fleste ting, men nogle bestemte ting kunne hun gå helt i spåner over. Eksemper: Fugle, der hopper rundt på taget af ridehuset, kæmpetraktorer, larmende motorcykler eller solsorte i en hæk. Jeg prøvede alt muligt, og det eneste, der virkede på hende, var at lære hende at stoppe og stå stille, indtil hun syntes det var OK at gå videre (plus godbid). På den måde stoppede jeg hendes flugtinstinkt i at få magten, og det virkede supergodt. Efter lidt træning stoppede hun selv, når der var noget, hun var utryg over. Hellere det end et stort hop ud på vejen f.eks. med risiko for at tabe mig.... Vore rideture blev meget bedre af det, og i ridehuset hjalp det også meget.

Jeg håber, at du finder noget, der virker på din hest! Held og lykke med det.

MVH

Jette

Jeg står lidt med samme udfordring med min hoppe lige i øjeblikket. Hun har så bare udviklet et EKSTREMT voldsomt mønster, hvor hun ikke bare nøjes med at springe rundt, men også kan finde på at stejle, slå ud osv.

Det er blevet så slemt, at jeg faktisk har taget en ridepause for kun at fokusere på jordtræningen. Og det er ikke fordi jeg har rideproblemer, for her er hun faktisk meget nem så længe det er i trygge omgivelser. Men f.eks. kan turen (jeg trækker hende) til/fra ridehuset, ridebanen etc. blive meget voldsom hvis der er noget der trigger hende på vejen.

Hun har så også noget historie bag sig med en borrelia infektion, som tilsyneladende har givet større følger end jeg troede, da det ramte hendes nervesystem. Hun har ingen selvtillid og har lidt balance/koordineringsproblemer, som samlet set har gjort hende meget utryg og usikker. Og det har jeg ikke taget alvorligt nok, men tænkt at det gik over af sig selv jo ældre hun blev og jo længere tid det var, siden sygdommen ramte. Men det har vist sig ikke at være den rigtige fremgangsmåde, da hun bare føler sig mere og mere svigtet og usikker på mig. Så det er målet at få styr på det, så jeg kan få en rolig og selvsikker hest igen.

Vi er i øjeblikket igang med et forløb med en træner, hvor vi arbejder meget stress-reducerende og på hvordan vi ønsker hendes reaktioner skal være. Hun må GERNE blive bange for ting - det er helt okay - men hun må IKKE springe ukontrolleret rundt, hvis vi ikke selv gør det. Så hun skal ligesom lære at følge træners reaktioner på omgivelserne (som er ingen reaktion )

Det er bare SÅ spændende og på bare to uger har jeg fået en helt anden hest, som er rolig, glad, og så småt begynder at få et mere positivt reaktionsmønster på omgivelserne.

Jeg ligger løbende videoer op af træningen på min FB-side, så hvis du kan bruge det som inspiration, er du velkommen til at kigge med og spørge ind til fremgangsmåderne

er at det vigtigste er hesten kan søge ro og tryghed hos træneren.Dvs stå stille er altid det bedste i verden, og jo mere du træner at stå og rose, jo bedre bliver hesten til at søge den ro i en presset situation, samt den også vil have lettere ved at forholde sig til de nye ting, når den føler den har dig til at give ro og støtte.

Så jeg ville ALDRIG gøre som det vises i video, hvor jeg ser man stresser hesten yderligere i en allerede stressende situation.
jeg vil til en hver tid bede om stop, ro på og start igen, og aldrig presse den væk.

jeg har med stor succes trænet flere heste på denne måde, også heste med voldsom adfærd.

Hvis det er min video du referer til (og hvilken en?), så kan du ikke bede en hest som går SÅ meget ind i et personligt rum som hende her har gjort, og som kan finde på at rejse sig lige op i hovedet på en, om at stoppe det den er igang med- før den har flyttet sig væk. Du bliver jo nødt til at fjerne hesten ud af den farlige situation, før du kan bede om ro

Der er desuden også en dominans-problematik kombineret med det, og derfor er det ekstra vigtigt at hun retter sig efter træneren og ikke overtager situationen selv, for det bliver altså for farligt at stå med.

Ligeså snart hun har flyttet sig, så får hun også ro, ros, der arbejdes med vejrtrækning og presset fjernes og vi går tilbage til simple øvelser.

Det har resulteret i, at hesten på to uger er gået fra at flyve afsted og stejle, til at hun nu har meget mere dæmpede reaktioner og hurtigere søger et ståsted, hvor der er ro, tryghed og ros. Hun har f.eks. ikke stejlet eller lagt an til det, i to uger.

Men kernen i det hele er i øvrigt, at hun skal have fokus på træneren og ikke på omgivelserne, og derfor bliver hun bedt om at holde fokus og bliver korrigeret, når hun falder ud af fokus, og får ro, når hun atter har fokus.

Men hver har jo sin måde, jeg har en træner på 2 gange om ugen, og jeg kan tydeligt se og mærke, at min hest har fået meget mere ro og selvsikkerhed ved at hun har fået en leder at rette sig efter, som passer på hende og sørger for hun ikke bliver spist af omgivelserne - og reaktionerne (samt antallet af reaktioner) bliver mere og mere dæmpede, for hver træning vi har .

.... gøre som Jette, lære den at stoppe og stå stille, når noget er "farligt"

Derudover ville jeg også bede den sænke hovedet. En hest, der står med hovedet højt rejst og kigger efter et eller andet, er i alarmberedskab og klar til flugt. Når den sænker hovedet, brydes den tilstand, så den bliver mere afslappet og rolig, både fysisk og psykisk.

Tidligere har jeg også ladet mine heste stå og kigge til de var klar til at gå videre, men især den en af dem hidsede sig selv mere og mere op over at få lov til at kigge.

Den jeg har nu, har lært at sænke hovedet hos tidligere ejer, og det virker.

Skridter jeg f.eks. for en løs tøjle og han ser noget skummelt i det fjerne, slapper han af med det samme, hvis jeg lige tager fat i tøjlen og beder ham om at sænke hovedet og gå på biddet et kort øjeblik. Nogen gange er det også nødvendigt at han står stille, men det kommer an på, hvor voldsomt han reagerer, ofte er det nok for han at sænke hovedet.

Heste er forskellige - nogle har brug for at få benene til at stå stille for at kunne falde til ro (hvis hesten er i flugt giver benbevægelse adrenalin produktion) - sådan en har jeg....

så er der dem der har brug for bevægelse fordi det at holde dem i ro øger deres stress og der ved adrenalin produktion.

så det der virker på en hest virker ikke nødvendigvis på den anden.

samtidig er det vigtigt at du ikke har en hyp der er i magnesium underskud - for det øger dens stress - ligesom fysiske skavanker i kroppen også gør (løven æder det svage/syge dyr)

Som du er inde på kan man ikke tvinge ro igennem - det er jeg enig i. Men du kan forsøge at lære ham at reagere hensigtsmessigt når han bliver bange. Så måske skal kravene længere ned i fremmede situationer - og måske skal han have en ROLIG ven med der kan vise ham at verden er ok? - måske skal han præsenteres mere for verden med dig til fods?

jeg overtog en følsom araber/trakhener der ikke ville røres i ansigtet, reagerede voldsomt ved lyde og ting der overraskede ham, han var bange for mange ting. Vi har arbejdet med desensitivering, ligeudretningstræning og afspænding (plus tillid og kommunikation); dvs løsnen af spændinger i kranie, kæbe, overlinie, underlinie og åbne for energiflow i kroppen. Det har gjort underværker, så nu kan jeg ride ham og røre ham overalt og han løber ikke længere sansesløst rundt om mig i galop når han bliver bliver ophidset/bange. Så det var måske værd at overveje om spændinger eller asymmetri eller skævhed kunne have en uheldig indflydelse på adfærden - og parallelt arbejde med de aspekter også.
Til sidst vil jeg sige at din egen kropsholdning, krospspændingssniveau, vejrtrækning og energi i situationerne også kan have en indflydelse, så det er også værd at se på.
God fornøjelse,

-Nanna

Jeg har fundet og fået meget brugbar viden hos Will Rogers. Der er nogle videoer og tips hist og her på nettet - søg dig frem, bl.a. på youtube, og ellers er han og konen jævnligt i DK, hvor man kan komme til klinik - evt. have hesten med.

Han går meget op i, at vi IKKE ønsker en doven hest. Nejnej, man ønsker en sensitiv hest, der lærer at holde hovedet koldt i stressede situationer.

Jeg har selv et stk. Michellino 4 års, der netop også er MEGET bevidst om, hvad der foregår omkring ham. Da jeg købte ham som 2 år og 3 mdrs, var han også med et stort flugtinstinkt. Vi har trænet en del miljø.

Når Alberto bliver ukoncentreret, så beder jeg ham straks om at gøre noget - bakke baglæns, rykke sine skuldre el. lign, så jeg får brudt ham i at være ukoncentreret... på den måde er han hurtigt tilbage til koncentrationen. Bliver han ved med at kigge, så bliver jeg ved. Og nå jeg beder om, at han går baglæns, så skal han gå baglæns! Lige meget, hvad han føler for at lave i stedet for - så jeg siger min bakkelyd, virker det ikke, så vifter jeg med armene - stadig ingen reaktion = lette dask på bringen og går lidt truende hen mod ham. Så plejer det at virke

Du skal lære dem, at det er OK at være opmærsom, men ikke OK bare at slå fra og miste koncentration

Men læs om Will Rogers træningsmetoder - synes meget af det virker enormt godt... og realistisk ikke mindst med de varme dressurmusser, man nu engang har i dag Han siger også, at man aldrig kan pille en hests natur helt af den - en hest, der er meget ængstelig, vil altid være ængstelig i pressede situationer, men man kan lære den at dæmpe den reaktion så meget som muligt, så den hurtigere kan falde tilbage til det, man har lært den, og derved ikke panikker i samme grad, som den gjorde i starten.

Dét gav enormt god mening for mig