Vil du forklare lidt om, hvorfor i lader hingsten komme så tæt på jeres personlige rum/grænse, især når den har været/er så dominerende som den er?

Jeg syntes overhovedet ikke jeg ser en hest der har den mindste respekt for grænser, ihvertfald ikke endnu. Den står HELT oppe i hovedet på træneren og er generelt meget nærgående i kontakten. Det forstår jeg ikke i vil tillade, med den historie jeg kan læse at hingsten har.

Den skal have en respektfuld afstand til træneren og for mig at se, er det stadig den der dominerer slagets gang, og hvis man bad den om at flytte sig bagud/væk, tror jeg man ville få en reaktion fra den, fordi den ikke har accepteret lederskabet.

Ikke engang min egen hest vil jeg tillade kommer så tæt på mig, når jeg arbejder/går med hende (hun har nemlig også en tendens til meget voldsom adfærd med stejleri og slåen ud efter en, hvis man f.eks. henter hende på folden og det ikke lige passer hende på det tidspunkt). Hun SKAL acceptere mine personlige grænser, ligesom jeg accepterer hendes og hun skal bakke et skridt bagud når jeg stopper foran hende og generelt holde en respektabel afstand, hvor jeg ikke kan nå hende med en armslængde.

Det er både rarere for hest og menneske med en personlig grænse/rum, der ikke overskrides af den anden.

Men jeg følger spændt med, spændende projekt

Der er en årsag til, at Apollo i øjeblikket kommer tæt på.

Han har fuldstændig mistet tilliden til mennesker, så jeg vælger derfor ikke at rette hans placering, men flytter mig selv lidt tilbage. I øjeblikket er det vigtigere at få skabt bånd til Apollo, så vi undgår hans udafreagerende adfærd.

Når vi kommer lidt længere i træningen, så kommer der sikkert styr på "det personlige rum".

Men du beskriver jo selv i tidligere indlæg, at hingstens manglende tillid til mennesker har resulteret i at den netop går i ekstrem nærkontakt med den der håndterer den. Så derfor kan jeg ikke forstå, hvorfor i fortsat opfordrer den til så meget nærkontakt, og ikke viser den, at det kan være en god og positiv ting, at arbejde sammen på afstand.

Hvis nu den stak af og ikke var til at komme i nærheden af uden at flygte, så kunne jeg måske bedre forstå hvorfor i gør det for at skabe tillid, men ikke når det netop er lige præcis den adfærd med ekstrem nærkontakt, den er tillært.

Jeg ser en hest der KUN står der, fordi den får -og leder- efter godbidder, og den står SÅ tæt på træneren, at træner flere gange må flytte sig bagud for at få lidt afstand. Så hesten er jo udemærket godt klar over den kan flytte rundt på træneren- og den gør det!

Min egen kan da også være noget så artig når der er godbidder i farvandet, men det bider mig så i måsen når jeg skal til at opretholde læringen, uden den får godbidder, for så forstår hun ikke hvorfor det ikke udløser belønning i form af en godbid - og så bliver hun først frustreret.

Mie:

jeg har nu ikke skrevet, at Apollo søger nærkontakt.

Apollo mangler tillid til mennesker og vælger derfor ofte at ignorere mennesker og ha fokus på alt andet og især hvad der interessere ham.

Derfor er det vigtigt, at få skabt lidt tillid og interesse omkring et samarbejde. Jeg vælger at bakke et halvt skridt, når han kommer for tæt på af den grund, at hvis jeg irettesatte ham, så ville det blive noget negativt, at søge mennesker og så vil jeg ikke opnå, hvad jeg synes er vigtigst ved den træning.

Det er jo forholdsvis nemt senere, at få skabt større afstand, så han respektere menneskers personlige rum.

Tillid og respekt følges ad. Der findes ikke ægte tillid uden respekt og ingen af delene opnås ikke ved tilfældig godbidsfodring, da det bare stjæler opmærksomheden, som træneren skulle have haft. Respekt har ikke noget med irettesættelse eller straf at gøre, men med at lære hesten på en venlig, men konsekvent (altså ensartet) måde, at holde afstand. Man behøver altså ikke ligefrem at vente med at gribe ind til det er nødvendigt at irettesætte hesten for at komme for tæt på, men kan kan blot nøjes med at markere og skabe "sit rum", på en klar og tydelig måde uden at skræmme eller straffe.

Jeg synes det er et flot arbejde. Efter at alene have arbejdet med hingste gennem de sidste 30 år så mener jeg at jeg godt kan udtale mig om dette.

Alle hingste er forskellige og en del hingste har det bedst med at man, i re-socialiseringsperioden, fjerner ALLE konflikter. Når jeg siger fjerner konflikter mener jeg at skabe en tillid hvor ikke ALT blir irettesat. Jeg bruger dog ikke slik men istedet fysisk kontakt men det er ikke alle heste som kan lide det i starten.

Det er ikke noget direkte ret eller forkert (forkert er at korregere alt hele tiden og "afstraffe" en hest der ikke har tillid eller forståelse for personen eller instruktionen) da alle hingste er forskellige. Kunsten ligger i at finde det helt rigtige til lige præcis den hingst man arbejder med. At finde ud af det er i mange tilfælde en kunst i sig selv.

Flot arbejde BestBreed Mustang. Jeg synes at I har hjertet på det rigtige sted og at I ser ud til at altid finde en individuel tilgang til de heste I har i træning.

Lisette, jeg kan se, hvis jeg ikke er helt forkert på det, at du kender Science of Motion. Vil bare sige at det er dejligt at se at der er flere danskere der har fået øjnene op for Jean Luc´s videnskabelige metoder.

Omkring godbidder, så er det sådan, at der skal være forskel/afstand mellem ris og ros, så hesten nemt kan forstå det. Ved en utrænet hest, der skal forskellen normalt være større for at den forstår princippet i starten. Man træner så forskellen mindre og mindre.

Når man arbejder med en hest, hvor der virkelig mangler forståelse for træning, så er gidbidder rigtig gode til at rose - det er nok den bedste ting, som samtidig opfattes behageligt for hesten - fysisk ros, skal først tillæres.

Derfor bruger vi godbidder i nogle tilfælde.

Vi fik aldrig mere viden om hvordan det endte med den hingst?!

Jeg er også nysgerrig? Dengang måtte vi ikke få update pga. en artikel der skulle bringes, men den venter vi da vist ikke på mere...

Desværre har Ridr magasinet ikke holdt deres aftale, hvor historien omkring "den farlige hingst" skulle bringes i de 3-4 første numre af magasinet.

Nordjyske Medier, som står/stod for Ridr Magasinet udgav kun det første nummer.

Historien skulle skrives af uvildig journalist, så den blev korrekt og fortalt på en god saglig måde. Samtidig skulle fotografer fra Ridr komme og tage de nødvendige billeder.

Alt omkring denne aftale så Ridr Magasinet stort på og på trods af gentagende rykkere fra vores side, hvor vi forsøgte, at få journalisten + fotografen ud, så de kunne lave en opfølgning på hingstens udvikling, så skete der desværre intet.

Vi er på intet tidspunkt blevet orienteret omkring årsagen af Ridr Magasinet eller den ansvarshavende redaktør, så den kender vi ikke.

Vi kan kun sige, at hingsten for lang tid siden, er kommet retur til hans ejer.

Jeg vil ikke begynde at beskrive forløbet, da det bare vil sætte gang i en debat, der er forældet.

Vi vil formentlig på et senere tidspunkt gentage opgaven, men denne gang med en seriøs samarbejdspartner.

det var godt nok ikke et særlig godt svar fra dig.

Du reklamerede selv meget voldsomt for den hingst i starten, og ville ikke selv opdatere os, da det skulle i bladet.

Nu kom det så ikke i bladet og du vil stadig ikke opdaterer os.
Ikke en gang fortæller du om det gik godt og den fungerer som hingst, eller om den endte som vallak, hvilket der var snak om på et tidspunkt.

Der er jo faktisk ingen der har eftersprugt hele forløbet, bare hvad det endte med.

Hvem er ejeren? Så kunne man vel bare høre dem ad hvad de fik ud af det

gad vide om det er ejeren eller mustang der har givet mig thumbs down...