Her kan jeg da være med på holdet. Og efter at have brugt et års tid på at producere den slags hest, som min salig moder på magisk vis havde gennem et langt liv, så kan man godt nok blive tøsefornærmet, når nettet svømmer over med annoncer, hvor folk leder efter en hest "der ikke skal kunne noget særligt, bare være 100% stabil, trafiksikker, gennemsund og kunne stå et par uger", og så altid slutter med at de har 5000 at købe for..
Prrffhh....
Jeg er ved at have sådan et par, og synes egentligt det er gået forbavsende hurtigt med træningen, men regner jeg på det, så har jeg brugt 10-15 timer ugentligt ude i samfundet med den røde, så det ville give en ringe timeløn at sælge ham for 5000..
Nu har jeg en drøm om at lave en arbejds/kvæg hest, og har selvfølgelig en Quarter med fuld udstyrspakke inkluderende lasso, så jeg har hele tiden haft nogle ekstra ønsker til træningen, udover de basale praktiske ting. Han skal kunne tænke selv, selv tage stilling til omgivelser, terræn, hastighed, energiforbrug osv. Forstået på den måde at det sgutte er mig han hele tiden er opmærksom på, jeg angiver retning og grundtempo og lader ham så være i fred. Derfor tager det længere tid, for jeg arbejder faktisk mere med hele grundfølelsen i hesten end tekniske detaljer. Det skal være en naturlig, dejlig begivenhed at forlade matriklen, det er noget vi gør sammen, og det skal være ligeså basistrygt at stå midt på asfaltvejen 10 kilometer hjemmfra, som at stå med næsen i høkassen derhjemme..
Nu snyder jeg så også, jeg er endt med at have en 2 hestes løsdrift i baghaven, først havde jeg den gamle hoppe som makker, da hun ikke kunne mere fandt jeg en ny kone til drengen. Så jeg har altid 2 med ad gangen, så er man en bande, hvilket heste holder meget af, og det sparer på tidsforbruget, så jeg kan holde begge i kondition..
Og jeg går rigtigt mange kilometer med mine hunde..Hvilket har den positive effekt at begge efterhånden er 100% fortrolige med mig på jorden. Faktisk i sådan en grad at den hvide dame lister hurtigt op på siden af mig når hun er utryg, selv om hun har rytter på så er det mig hun følger, og det gør at jeg ikke er i tvivl om at uanset hvor meget himlen falder ned om ørene på os, så bliver de hos mig. Jeg rider meget defensivt, udstyret med et ridedyr, der er avlet til at flytte sig absurd hurtigt og med reflekser som en hjort, så vil det være galimatias at prøve "at ride sig ud af problemerne", og jeg har forlængst udarbejdet et sprog med ham, der gør at han klart siger når jeg skal hoppe af og hjælpe, og et specielt puf med mulen, der betyder "hop så op", når han har fattet sig. Der kan siges meget godt om at ende bag bagsvidslen på sin cowboykuffert, men er der ingen barriere til at stoppe dyret, så ser jeg ingen fremtid der..
Til gengæld så har jeg så fået en hest, der ser sådan her ud, også selvom de hvide køer kom imod os lige efter jeg tog billedet, der lå en gyllelastbil bag os, og den hvide pony trippede noget eksalteret ved min side..Og der går længere og længere imellem at jeg skal af 
Nu er vi nået dertil, hvor de uden at tøve går allevegne, også de mere ufremkommelige steder, og er i stand til at færdes forsvarligt på landevejen, også med tung trafik, hvilket vi har meget af her på småvejene. Det, der glæder mig allermest, og som gør at jeg efterhånden er blevet fanatisk turrytter, er at de nyder det virkeligt. Hvor den røde i foråret var meget fremme i skoene de første par kilometer, for så at blive træt, så har han nu lært at stille blikket på uendeligt, og de har fået en rigtig god skridt de kan holde hele turen. Den hvide dame har fået en grundkondi og grundtryghed, så nu efter 2 måneder er hun også klar på sit nye liv, hun er meget elsket af min ponypige på 12, der er præget godt og grundigt af mig til også at elske lange rolige ture, ponyfræs kan hun dyrke andetsteds..
Vi er begyndt at trave de sidste par uger, og de er ved at finde et blødt tempo, de selv regulerer efter underlaget, og hvor den røde stadig har overskud til at bearbejde omgivelserne. Igår fandt vi den første stubmark og fik tjekket endnu en ting, de kan godt trave side om side og skifte førerposition, uden at de pacer hinanden eller bliver utidige..Ponypigen er min niece, så hendes farmor er min svigermor, så gud nåde og trøste mig, hvis jeg forulykker pigen ved uansvarlig ponyomgang 
Nu er målet at bibeholde og videreudvikle det vi har opnået. For mig er det en 5 årsplan at lave en rigtig god turkammerat, jeg regner ikke med at få galop lagt på lige forløbigt, traven skal være 100% i skabet, og jeg har ikke tid til fejltagelser eller skader. Lige pt ligger de på små 40 kilometer om ugen, overvejende i skridt, det er passende de næste par måneder for at få bygget muskler og sener mere op..
Du skal nok hurtigt få vænnet dig til en "hidsig" mule frem for en rolig gul 
Man lærer så meget af dem 
Det lykkedes heldigvis, selvom han er utroligt savnet. Som "stand-in" købte jeg min lille nye unghest. En ret "speciel" en af slagsen. Han er i dag 3 år gammel, og målet hele vejen igennem har været at få en hest, der er glad for arbejde, at samarbejde, og som synes det er skide sjovt at blive ridehest 
Tilridning gik kanon. Kan selv komme op og ned i dag, selv efter 2 mdrs. voksepause. Han får 2 mdr. mere, og så stille og roligt igang igen.
