Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 HJÆLP!!!!!!
Forfatter: 
Dato:  25-11-2014 17:37
Jeg har for en uge siden købt en hest og slog min fjordbolle. Jeg elsker sultan så meget! Han har bare det bedste temperament og de kærligste øjne! Han er 6 år. Køber siger at han er ride vant og det tror jeg så på? Indtil jeg skulle longere ham her hjemme? Der var ingenting med at få hovedtøj på med da jeg fik sadlen på står han urolig.. :( jeg longere ham og tror først det er gjordkampe? Han svinger med hovedet og taget hovedet ned til jorden og begynder at bukke voldsomt! Så tager jeg sadlen af og longere ham, så er der ingenting. Så sagde ham jeg købte den af at han var ride vant og så billeder af det og alt det der.. også så dum jeg er ville jeg her igen prøve at ride ham, jeg sadler ham op og sidder mig op på ham. Inden ham når at tage et skridt begynder han at svinge med hovedet, stejle også faldt han og jeg faldt self af.. jeg har prøvet at have sådan en gjord ting på uden sadlen og der svingede han med hovedet og gad ikke gå. Jeg har prøvet at ligge et underlag på ham og når jeg endelig må komme til hans ryg så kan man bare se på ham at det genere ham?? Jeg synes jeg har prøvet alt? Håber virkelig at i kan hjælpe? Vil ikke af med ham! Han er sådan en god hest!!! :(((
0
2
Svar på denne tråd
 
 xxxxxxxxxxxx
Forfatter: 
Dato:  25-11-2014 20:15

Hvis han kun er 6 år er han jo ret ung. Og du har kun haft ham 1 uge. Jeg tror du går alt for hurtigt frem med ham. Start med bare at strigle, gå nogle ture med ham.

 

Jeg får indtryk af at du er ret ung. Så måske skal du have en erfaren voksen til at hjælpe dig med hesten.


Mvh. Sanne

 

Sælges: Barefoot Cheyenne str 2, fuldt monteret incl. lammeskindssædde. Se præsentation for flere detaljer.

0
0
Svar på denne tråd
 
 normalt
Forfatter: 
Dato:  26-11-2014 15:49

Det er ret normalt, at der desværre ofte bliver sprunget en masse grund arbejde over, når heste vænnes til rytter. Det vil være en rigtig god ide, hvis du får de grundlæggende øvelser på plads fra jorden af først. Det kræver du er tålmodig og mere er interesseret i at se hesten udvikle sig over de næste mange uger, end du selv er interesseret i at ride. Hesten er meget rå, sådan som jeg opfatter det og det kræver noget erfaring, eller stor vilje til at læse hesten og dens udtryk.

Nogle af de ting der oftest bliver skippet linker jeg lige et par video klip til længere nede, som du, hvis du har erfaring til det kan øve.

Det er vigtigt at starte med de små lette ting og først, når de er rigtig gode, begynder man at tage fat på den næste ting. Nogle synes det virker ulogisk at lære hesten disse ting, men de er vigtige, fordi hesten lære at tackle mange andre ting imens.

www.youtube.com/watch?v=N25jKHxOd9E

www.youtube.com/watch?v=Hrhnr3Wcd6M

 

held og lykke med din nye hest.

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 Prøv hesten først
Forfatter: 
Dato:  27-11-2014 09:37

Hej,

 

Du skriver, at du har købt hest for en uge siden og "slog din fjordbolle" - jeg håber, at du mener, at du solgte din fjordhest

 

Jeg synes, at du har handlet hest lidt for hurtigt, for hvis du ville have en hest, du kunne ride på, burde du have prøvet at ride den hos sælgeren først. Det kan godt være, at sælgeren har billeder af hesten under rytter, men det hjælper ikke dig, hvis hesten lider af gjordkrampe eller bare er lidt for rå. Det svarer lidt til, at jeg køber en bil for at køre på arbejde, men jeg prøver ikke først, om den kan starte, men jeg ser et billede af, at der kommer røg ud af udstødningsrøret.... Ikke for at være hård ved dig, men husk på det, hvis du igen skal handle hest i fremtiden.

 

Hvis jeg var dig, ville jeg bede sælgeren om at komme og hjælpe dig med at ride hesten (måske med dens gamle rytter), så du kan komme i gang. Eller du kan finde en anden, rutineret rytter, der kan hjælpe dig i starten. Og som andre også skriver, så har du kun haft hesten i en uge. Mange gange går der lang tid, inden en hest finder sig til rette et nyt sted, så den kan jo være meget stresset lige nu, især hvis den aldrig har skiftet hjem før, eller hvis den har skiftet hjem lidt for tit i sit unge liv.

 

Jeg håber, at situationen løser sig for dig, når du nu er så glad for hesten, men sørg for at få hjælp, så både du og hesten får en god oplevelse ud af rideturene!

 

MVH
Jette


Vi rider akademisk, min hest og jeg, og vi elsker det!

 

Men jeg synes også, at...

 

Rigtige piger rider military!

3
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider