Hey du.

Jeg har egentlig haft samme problem med min hoppe da hun var 4-5-6 år... Hun er 7 nu. (Tror også det ligger til hopper. ) Men, nu er vi altså ret meget ovre det, nogle gange sparker hun ud efter schenklerne, men det er overhovedet ikke slemt længere.

Da hun var ung kunne jeg ofte ikke ride en omgang uden hun rejste sig eller bukkede og stoppede op. En del af det var helt klart i protest og magtkamp, men tror også lidt af det kom af min ridning.

Men når det så er sagt, så handler det sku om at sætte sig igennem over for sådan nogle madammer... Og det handler altså om ikke at være bange for hvordan de vil reagere, for de kan mærke hvis man er usikker, og så udnytter de det.

Men mit råd til dig det er at hele tiden holde dem fremme, hvis de er i protest "mode". Min gjorde i hvert fald det, at hvis hun først fik mulighed for at stoppe bare lidt op så var der plads til unoder. Måden du gør det på det er at hvis hun bare antyder det at stoppe op, så holder du indvendige schenkel på og drejer hende rundt til indvendige side. For så bliver hun nødt til at tage et skridt til siden for at holde balancen. Og så snart du får hende til at tage et skridt så har du fremaddriften. Dvs. hvis du mærker hun vil stoppe op, så drej hende på én lille volte rundt til indvendige side, hvorefter du kan fortsætte på det spor du red på. Måske lidt i overtempo, men det kan du korrigere når du er ovre protesterne.

Det hjalp i hvert fald for mig. Tror dine undervisere har ret i at du er for "blød". Sådan nogle typer skal have det sort på hvidt og skåret det ud i pap. Men når hun så gør noget rigtigt så ros hende, og ros hende meget! På den måde får jeg i hvert fald min med på legen.

Men det er en langvarig proces, og for min kom det lidt i perioder. Men nu er hun helt med på legen, og elsker at gå til ridning. Så der er håb endnu.

med heste, der er svære at træne - men jeg kalder det ikke stædig og dominerende

Det kan som regel ikke betale sig at slås med hesten, måske får man sin vilje, men hesten bliver mærket af det

Det er oftest meget bedre at sætte hesten i situationer, hvor det er muligt at rose den for at gøre noget godt. Eller bare situationer hvor den får gode oplevelser.

Fx blev vores ret hurtigt god på skovture, selv om hun stejlede og vægrede sig i starten. Det fik vi trænet væk, og så gik det fint.

Men det viste sig så desværre at den havde haft en god grund til at være umulig. Den var ellers erklæret ganske rask - men den havde altså et eller andet smertefuldt inde ved hovbenet på begge forben.

Vi troede, det var et spørgsmål om god træning - som jo også hjalp ganske meget - men den havde altså en god grund til at opføre sig sådan. Så den blev aflivet på uanvendelighed

Det er jo ikke sikkert, det er det samme med din. Men der er altså som regel en rigtig god grund til at heste opfører sig umuligt.

Det kan være rytteren/træneren, der ikke er/har været god nok - men det er ganske ofte et fysisk problem hos hesten.

Med overhængende fare for at tale for døve øren, så tænker jeg tre ting når jeg læser dit indlæg.

1: Du tillægger dælme din hest mange overvejelser og tanker. Mig bekendt er en hest ikke i stand til at være beregnende og "tage måsen på en". Det lyder som om, at du har en ret misforstået opfattelse af hvad din hest er i stand til. Jeg tror hendes adfærd skyldes noget helt andet (hvilket leder til de næste to punkter).

2: Den ene mulighed er, at din hoppe enten har et fysisk problem, som så udmønter sig i tværhed og agression. Eller at din træning er mere end hvad hesten mentalt kan kapere, hvilket igen kan udløse den adfærd du nævner. Det tror jeg dog umiddelbart ikke er tilfældet, ihvertfald ikke hele problemet.

3: Når jeg læser dit indlæg, får jeg en fornemmelse af at du efterhånden er ret pissed off på din hest. Det kunne jeg forestille mig kom til udtryk i, at du selv har en lettere muggen attuitude overfor din hest i den daglige håndtering.

Når du gang på gang har fået at vide at du er for "blød", så kunne jeg forestille mig at du er ret obs på at bevise det modsatte når du er sammen med hesten. Når man har at gøre med en sensibel hoppe (som din),så vil jeg mene at det aller vigtigste for hende var ro og stabilitet (dette er ikke nødvendigvis det samme som "blød").

Som jeg læser din situation pt, så gætter jeg på at du ganske ofte er på randen til at eksplodere når du er sammen med hesten. Det tror jeg de færreste heste reagere positivt på.

Mit råd er at du får styr på dig selv, dine egne (og andres) forventninger til dig og din hest, får styr på hvad det er for nogle tanker du har omkring din hest og hendes adfærd. Mange gange skaber vi selv "fordomme" omkring en hest og det er den slags der er giver grobund for "farlige og uhåndterlige" heste. Hvis vi fra starten regner med at krikken springer i luften, så håndterer vi den automatisk derefter og vupti, sørme om den ikke gik totalt amok da den skulle trækkes forbi derhenne hvor man i forvejen godt ved at hesten ALTID bliver bange...

Bryd med fordommende omkring din hest og se på din egen adfærd først og fremmest. Alt dit vås med at du skal have "skovlen under hesten" mv. det giver jeg intet for og jeg tror ikke det løser dine problemer.

Kamilla P: tak for din erfaring. Jeg tror også netop det er kombinationen af alder og køb, som giver mig det nuværende bøvl.

NinA: hvis jeg var det mindste i tvivl om, at hesten fejlede noget, så satte jeg mig aldrig på ryggen af den. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er en magtkamp, vi har. Den har vi nemlig uanset om vi snakker ridning eller almindelig håndtering - den daglige håndtering er bare lettere at tackle, fordi jeg ikke er i risiko for at blive smidt af. Det er meget typisk af hende, at hvis jeg vinder en kamp, så finder hun på noget andet. Nu har jeg redet med et tyndere og dermed skarpere bid i 4 dage, hvilket betyder, at hun ikke får det mindste ud af at slå med hovedet eller løbe, for jeg kan tage godt ved og komme igennem i løbet af få meter, i stedet for at hun kan rende flere runder i ridehuset. Og så prøver hun bare på det modsatte...

Line1982:

1: jeg forsøger aldrig at tillægge hesten for meget intelligens, men må handle ud fra det, jeg oplever.

2: Som jeg skrev, så forlanger jeg intet af hesten, andet end at den kan styres rundt i det tempo, jeg beder om. Det er ikke for meget at forlange af en hest som er redet i 1½ år.

3: Nej, jeg er ikke 14 år gammel og har ikke behov for at bevise noget overfor hverken mig selv eller andre. Og nej, jeg er aldrig nogensinde ved at eksplodere overfor hesten. Jeg tager hver dag som en ny dag, og jeg forventer ikke, at hesten står og planlægger, hvad den skal finde på for at genere mig. Tvært imod gør vi præcis de samme ting hver dag i præcis samme rækkefølge, NETOP fordi det giver ro og stabilitet. Jeg synes det er rigtig ærgerligt, at du konkluderer at jeg er hidsig og sur i arbejdet med hesten. Tvært imod skriver jeg jo netop, at jeg bliver kritiseret for at være for tålmodig overfor hende.

Men du har helt ret i, at jeg har "fordomme" omkring min hest. Det, der hyler mig ud af den sådan som igår, er jo netop, at jeg ved, hvad hun er i stand til. Det, at hun stiller sig og nægter at gå frem eller løber, sker der jo som sådan ikke noget ved. Det er frygten for, om hun rejser sig, bukker, eller hvad hun ellers kan finde på, som gør mig usikker. Og det er noget, som jeg i forvejen arbejder rigtig meget med at være opmærksom på.

Men jeg tror ikke, du har prøvet at arbejde med en hest, som kæmper med næb og kløer for at beholde magten. Hvis du havde det, så skrev du nok ikke som du gør - og det var netop folk med erfaring, som jeg gerne ville høre fra. Alle idealerne er gode nok, men de fungerer bare ofte ikke i praksis. Hvis de gjorde det, så kunne vi alle jo løse vores problemer bare ved at læse et par gode bøger. Og så ville der ikke være meget at skrive om på HN....

Tænkte nok at den med selvransagelse ville blive tager ilde op...

Mht. erfaring, så har jeg haft med heste at gøre i mere end 20 år. Alle mulige slags og langt fra nemme allesammen. Jeg har haft heste mellem hænderne for år tilbage, som jeg/vi måtte opgive, pga. hvad jeg i dag ved var manglende viden og (selv)indsigt. Jeg er overbevist om at jeg kunne have fået et andet resultat i dag.

Sjovt nok, så har jeg ikke haft decideret "problemheste" i hænderne de seneste år. Jeg tror ikke, det skyldes at de heste jeg har med at gøre, ikke har "potentiale" til at blive problemheste, det tror jeg alle heste kan blive med forkert behandling, uanset om vi snakker islænder, shetter, eller fuldblods-araber. Jeg tror det handler om, at jeg har en anden attitude til den måde jeg omgås hestene på og jeg har fået nogle andre værktøjer at arbejde med.

Vigtigst af alt, jeg holdt op med at forestille mig at hesten stod og "planlagde" ting og sager den kunne irritere mig med.

Selv min gamle (dominerende) 18 års er blevet en anden at arbejde med. Dette tror jeg ikke kun kan tilskrives hans alder, men mere de tanker og det fokus jeg har. F.eks. har jeg indtil for ca. 6 måneder siden, ikke været i stand til at ride tur alene på ham. Der var intet problem når han var sammen med andre, han er ligeglad med trafik mm., men alligevel kunne han finde på at stikke af når han ikke "gad" længere...

Jeg fandt ud af at problemet skyldtes en blanding af at han helst ikke ville forlade flokken plus min egen angst for at krikken drønede afsted. Med målrettet træning af hans modvillighed mod at forlade de andre heste og min angst, så kan jeg nu ride glad i skoven uden sadel i alle tre gangarter.

Jeg er ikke naiv, jeg siger ikke at alle problemer med din hoppe vil forvinde med et trylleslag, hvis du ændre din attitude til hesten, men tror det vil hjælpe dig et stykke af vejen. Det kan godt være at du ikke selv mener du er negativ omkring hesten, men jeg syntes dit indlæg er præget af meget stærke følelser og hvis det er samme "følelse" du tager ud i stalden med hver dag, så har jeg meget svært ved at se hvordan det ikke skulle påvirke dig i din omgang med hesten.

også været. Vi havde en meget følsom og dominerende hoppe. Vi fandt ud af at jo mere vi pressede hende til f.eks. at gå frem, jo mere sur og farlig blev hun. Mange gange har datteren fået at vide af forskellige undervisere at den bare skulle have en i røven = så stejlede hun. Hen ad vejen fandt vi ud af at det hele gik meget bedre, hvis man lige gav hende tid til at stå lidt, så dreje stille og roligt og derefter kunne hun gå frem og få ros. Til sidst var det meget sjældent at hun stillede sig op og når hun gjorde, kunne man få hende frem efter få sekunder. Hun endte med at blive B-hest i dressur inden hun blev aflivet af en skade, så man kunne sagtens ride på hende uden problember, så længe man ikke pressede hende for meget.

Jeg er sikker på at vores ikke ville have fungeret ved at kæmpe med hende, og det ville helt sikkert have været med helbredet som indsats. Men det har virkeligt krævet MEGET tålmodighed og mod (for nogle gange blev hun rigtig sur) at nå så langt med hende.

Line:

Jeg ved ikke, om du kan bruge det til noget, men i en lang periode var min hest sur og tvær. Han bakkede når jeg skulle op og han kunne også finde på at sparke efter schenklerne, bukke eller løbe af med mig en gang imellem. Han var tjekket igennem af dyrlægen, og jeg sendte ham endda i røntgen for at sikre mig, der ikke var noget galt med ham. Han blev erklæret rask, og jeg fik som dig at vide, at han bare skulle vide, hvem der bestemte.

Dette kunne jeg dog ikke affinde mig med, da jeg var overbevist om, at sådan opfører en/min hest sig altså ikke, med mindre der er noget galt. Så jeg havde kiropraktor til ham (og senere fysionterapeut), og det viste sig, at han var låst flere steder i ryggen. Fra den ene dag til den anden, blev han sød og rar igen. Så selv om han var erklæret rask af 2 dyrlæger og havde været igennem store undersøgelser inkl. røntgen på et dyrehospital. Så kan der godt være noget, der måske stadig driller damen.

En anden ting kunne være, at hesten måske er signalforvirret. Nu ved jeg godt, du ikke synes, du forlanger noget af hesten, men der skal heller ingenting til at forvirre dem Jeg havde i lang tid problemer med at longere min hest - Hvilket egentlig burde være ret nemt at forstå, tænker jeg. Han blev sur og "sparkede ud" (ikke rigtigt, men du ved.. Sådan for at markere, at det her gad han fandeme ikke være med til!), han vendte røven ud af volten ognægtede at bevæge sig rundt, og når han så endelig satte igang efter vores lille magtkamp, var det som regel i fuld drøn lige forbi mig med en attitude, der tydeligt viste, at det her skulle han da nok lige styre

Men det hjalp gevaldigt, at jeg begyndte at nedjustere mine signaler og i stedet for at skælde ham ud og være efter ham med longepisken, når han gjorde noget galt, så ignorerede jeg simpelthen hans protester og guidede ham stille og roligt igang igen uden sure miner, og så en MASSE ros, når han gik pænt og slappede af. Det tog faktisk meget kort tid til et par ganges træning, så var hesten rolig og afslappet og lyttede til mig i stedet for at kæmpe imod.

Han har simpelthen været forvirret, tror jeg. Han har ikke fattet, hvorfor jeg drev på ham, når han gik som han skulle, for jeg var rigtig dårlig til at fjerne presset.. I det her tilfælde få longepisken pakket væk, når han reagerede på mine signaler. Jeg blev jo ved med at presse på, selvom han reagerede, og så er det klart, han ikke fattede en pind af, hvad jeg bad ham om.

Min pointe er bare, at man ikke skal stole blindt på, når andre siger at hesten er ok. Der kan være mange ting galt, som en dyrlæge måske ikke lige får med. Det er ikke sikkert, hesten forstår hvad vi beder den om, hvis vi ikke ser på, hvad det egentlig ER, vi beder den om, og sørger for at være klare i vores signaler og fjerne presset i det splitsekund, hvor hesten gør det rigtige

Held og lykke med projektet - Jeg håber du som mig, ender op med en helt anden og meget gladere hest

Det kunne være min hoppe, du beskrev i starten. Selv det med grynten passer perfekt.

Hun var dog nem at tilride og ændrede sig da hun blev ca 4 år og en rigtig mokke at ride på. En evig kamp og et par gange i sandet. Ikke særlig sjovt og jeg red hende mest af pligt og stædighed.

Hun er nu 7 og tingene begynder at fungere. Vi har ændret metoder. Et klog hoved sagde for ikke så længe siden til mig at jeg skulle lade være med at kæmpe mod hende for det er en kamp jeg ikke kan vinde. I stedet korrigerer jeg hende gennem en anden øvelse og vi slipper for kampen og alle er glade.

Hvis feks. hun løber i galoppen og skyder udvendig skulder ud, så stopper jeg hende op, laver en kort bak og bagpartsvending til udvendig 180 gr samt forpartsvending de øvrige 180 gr. Hun er så allerede i position til nyt anspring, venter og har skulderen inde.

Alt sammen på en let tøjle og roligt.

På min hoppe virker det og hun er holdt op med at gøre alt til en kamp og samarbejder meget mere.

Jeg tror det er noget med at hun bliver taget ud af den dårlige situation vi er i og samtidig får jeg rettet det, som egentlig går galt, -bare på en anden måde så det ikke er galoppen i sig selv, jeg kæmper med, men symptomerne, jeg korrigerer.

Håber det giver mening.

Line1982: Du konkluderer på en forkert baggrund. Jeg havde et uheld for snart 5 år siden, som skræmte mig fra vid og sans - og det er hver evig eneste dag en kamp for mig at gå i stalden uden at ryste og bæve. Og det er noget, jeg aldrig slipper af med, det har jeg erkendt. Men det ændrer ikke på, at hesten stadig godt kan opføre sig ordentligt inden for de rammer, som den kender. Jeg tager jo ikke til stævner eller i skoven med den, og forlanger alt muligt, som hverken jeg eller hest er klar til. Vi er i ridehuset under helt normale rammer, som vi begge kender. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at problemet kunne være løst hurtigere i går, hvis jeg havde haft mod til at tage en pisk og stikke den en i måsen første gang den stoppede op. Netop derfor ville jeg også gerne have hende i proff hænder igen nu, så vi får ordentligt styr på problemerne. Men det var jo heller ikke det, der var mit spørgsmål her. Jeg ved godt, hvad jeg skal gøre for at løse de problemer, vi har, så spørgsmålet var, at høre andres erfaringer.

polkamor: tak for din historie. Det er jo sådan set også lidt der, jeg ofte står; skal jeg sætte min vilje igennem, men risiko for hvad hesten finder på, eller skal jeg "glide af" på dagens problemer, og håbe på, at det er væk i morgen? Jeg har længe haft en gentleman-aftale med hesten; hvis den ikke generer mig, så generer jeg heller ikke den. Men det holder ikke, og det fører ind imellem til endnu farligere situationer, bl.a. har jeg fået en flækket bruskplade i fingeren og blev kylet af pommern til her for halvanden måned siden. Men jeg tænker nemlig også, om det nogensinde stopper, eller om jeg må lave kompromis-ridning med hende resten af tiden. Det eneste jeg må hæfte mig ved er, at hun indordner sig meget hurtigt, når der kommer et mere erfarent og bestemt menneske på ryggen af hende. Derfor tror jeg, at jeg er nødt til at "køre den til ende". Nu må vi se, hvordan ridningen kommer til at gå idag.

Rosen: tak for din fortælling. Min hest er som sagt tjekket af både fys og kiro, så jeg er meget sikker på, at den absolut ikke har ondt nogen steder. Men jeg har også tænkt på signalforvirring, netop fordi hun jo længe har løbet, og det gør hun så ikke mere - så måske er der gået for meget bremse i den. Det virkede dog ikke som om, hun ikke forstod mig - for schenklerne virkede jo fint resten af tiden. Men jeg tænker også, at det vigtigste i dagens træning er, at jeg skærer ud i pap, hvad jeg gerne vil have hende til.

Bossemor: jep, det giver mening. Jeg gør lidt det samme som dig; nemlig at få hesten til at tænke på noget andet. I går var det bare en umulig opgave, når den stod stille og nægtede at flytte sig Men i det daglige vil jeg også helst flytte fokus, i stedet for at sidde og kæmpe hele tiden.

Min har også været utrolig nem at tilride, blev dog tilredet sent som 4½ års. Hun var syg 3 måneder i foråret, og der var ingen udfordringer med at starte hende op igen, selvom hun kun var redet få måneder inden. Problemerne er først kommet rigtigt nu her, og de har kørt on/off siden december. Jeg føler, at jeg har fået helt styr på hendes tempo, så måske er det bare de sidste krampetrækninger, inden hun bliver mere voksen og fornuftig at have med at gøre

får du da lige et andet råd fra samme person:

gentag - gentag - gentag - gentag - .......

Nu har jeg efterhånden læst ganske mange tråde fra dig ang din fine hoppeloppe og en ting der går igen, er at du meget gerne vil placere problemet hos din hest..

Jeg er overbevist om at du er en meget omhyggelig hesteejer, der har fokus på hestens velfærd og trivsel og forsøger at gøre det bedste for din hest...

Men, når det så er sagt, må jeg indrømme at dine indlæg tit og ofte får mig til at tænke " Når man gør som man plejer, får man det man plejer"..

Jeg tænker at du i virkeligheden gerne vil ha inputs til at løse de problemstillinger du skriver om, men alligevel er du meget afvisende overfor de fleste af de råd du får..

IMO, så er vi alle nødt til at være selektive i de råd vi modtager, men vi bliver også nødt til at tænke over HVORFOR vi afviser de velmente råd..

Line skriver noget meget fornuftigt og særdeles sagligt til dig, om hvad der kunne være galt, men du afviser det blankt.. Desværre.

Kunne det tænkes at du er et sted i din ridning, hvor du bliver meget frustreret over at det der plejede at virke, bare ikke virker for jer? Og at du måske godt er klar over at du har en hest som kræver en rytter, der "tænker udenfor kassen"?

Har du overvejet om du har været så heldig at ha en hest, der bare er lige lidt kvikkere/ mere sensitiv end de fleste??

Dagens spørgsmål, HVAD har du at miste ved at ændre dine tankerækker/træning for en periode?

Fx, kunne det være en ridetur hvor du udelukkende fokuserede på hvad din hoppe gjorde godt. Om det så bare er at stå pænt ved skamlen mens du stiger op, at hun skridter fint for løse tøjler, at hun var super nem at dreje ind på en volte osv...

Groft sagt, hold op med at slås med din hest og gå 4 skridt tilbage i træningen og NYD det der virker og hold fokus på hvad der er dejligt ved lige netop din fine hoppeloppe...

SavaLou: Jeg tror du misforstår mit svar til Line, eller også formulerer jeg mig ikke godt nok. Jeg ved udemærket godt, at hvis jeg var den perfekte hesteejer, som gjorde alting rigtigt i første huk, så ville mine problemer med hesten i 9 ud af 10 tilfælde ikke blive de samme, eller ikke blive så store. Og derfor slår jeg ALDRIG ned på et problem, med mindre jeg er helt sikker på, at det ikke er mig, der er galt på den. Det er jo også derfor at jeg i denne tråd deler, at jeg IRL får huk for at være for flink ved hesten. Men jeg er rigtig ked af, at I får det til at lyde som om, jeg er en hysterisk hesteejer som er meget fokuseret på alt det, som hesten gør galt. Det er absolut ikke tilfældet, tvært imod får jeg jo huk for at være for god af mig. Og jeg får også skæld ud for at forlange for lidt af min hest, da jeg tager hensyn til, hvad den er god til, og hvad den er mindre god til. Og jeg skal sågar høre på, at

Og jeg HAR været igennem en periode, hvor jeg slap tøjlerne og red på hestens præmisser. Da jeg samlede tøjlerne op igen, gik der 1 uge, og så smed den mig af. Det var takken for at have givet den lidt andet at tænke på - den havde fået lov til at bestemme for meget, og så blev den sur, da jeg igen begyndte at ville tage føringen. Så det holder bare ikke at slippe hesten og flytte fokus, for jeg skubber blot problemet foran mig. Det har jeg hele tiden gjort med hende, og problemerne forsvinder ikke - tvært imod kommer de retur med dobbelt kraft...

Problemet med denne hest er også, at den 99 % er det sødeste, blødeste og blideste. Det gør det rigtigt svært at tackle, når først hun stritter imod. Mange synes jeg er "pjattet", når jeg f.eks. nægter at trække den på fremmed grund uden en kæde, for "den gør jo ikke noget". Nej, 99 % af tiden gør den ikke. Og den ene procent af tiden, hvor den så gør noget, der gør den det altså også, så det kan mærkes. Jeg har flere ar på kroppen som beviser, at hun ikke er from som et lam til alle tider. Og det er ikke noget, jeg gider at gentage blot for demonstrationens skyld. Det er ikke altid man slipper med et par ar, som er til at leve med.

Men som sagt, så synes jeg det er rigtig ærgerligt, at I, eller jeg måske, får det til at lyde som om, jeg er dybt frustreret over min ridning. Det er jeg også, når hesten adskillige gange stiller sig midt på banen og nægter at gå frem - det er sgu ikke specielt sjovt... Men resten af tiden er jeg den, jeg kender, som roser allermest. Hun får ros for alle overgange, alle volter, alle stop, og får en stor krammer efter alle rideture. Så jeg synes det er rigtig ærgerligt at få skyld for andet.

Ud fra hvad du skriver om dit uheld, og hvor bange du stadig kan være, lyder det for mig som om det ville have været bedre for dig at have haft en rutineret vallak på 12 år, som kan sine øvelser. Men jeg tager måske fejl.

Jeg håber du finder ud af tingene med din hoppe

KatharinaV: ja, langt hen af vejen ville det også på mange punkter være bedre, men hvis jeg havde købt en rutineret hest, så ville jeg aldrig være kommet på den. Jeg brugte 2½ år på at lære hende at kende, inden jeg sendte hende i tilridning. Jeg var aldrig kommet på nakken af hende igen efter den første ridetur, hvis ikke det var fordi, jeg kendte min hest og stolede fuldstændigt på den. Jeg har været nødt til at udfordre min angst og skubbe mine grænser for, hvad jeg magtede, ellers kunne jeg simpelthen ikke komme ud af sengen om morgenen. Så "projekt hest" har været en del af min rehabilitering ovenpå uheldet. Og som sagt, så er det den skønneste hest 99 % af tiden. Der er bare lige det med hoppe+alder, som giver nogle udfordringer ind imellem

Jeg tror man skal passe på med at være så afvisende, det holder folk fra at komme med gode råd, mig selv inkl.

Der burde ikke have stået råd, da det ikke lader til at det er det du efterspørger, men erfaringer.

Chuntao: det hjælper jo også, hvis man lader være med at drage langhårede konklusioner langt ud over, hvad der oplyses om og hvad man kan have en chance for at vide noget om Jeg opretter ikke tråde, for at få rygklap, men for at dele erfaringer og viden. Så er der ikke meget sjov ved, når tingene skal drejes i en helt anden retning, som i øvrigt ikke har noget med virkeligheden at gøre. Det er jo også træls læsning for mig, at man vender tingene til noget helt andet.

Eftersom det er svært at proppe ALT info ned i en besked her på forum - dv.s du kan ikke proppe ALT ned i en besked som andre måske burde vide, du aner ikke hvad de vil kommentere.

Derfor bliver man nød til at drage konklusioner på noget der ikke liiige står skrevet, fordi du ikke kan skrive ALT ned.

Ligesom at hvis man kun skrev konklusioner på det skrevne, så ville det nok ende med at rende i en cirkel hvor du ikke fik nye indputs og råd.

Men må hoppe i samme båd som andre. Ville gerne sige noget, men har egentligt ikke lyst til det.

meget vel være en kombination af noget fysisk ubehag hos hesten - som den altså ikke bør have ret meget af, før træningen bliver tvang

Og så den omstændighed, at hesten kan mærke, at du er bange. Selv om man har taget sig sammen og ikke selv lægger så meget mærke til det, kan heste godt mærke det....

Det er i hvertfald min erfaring. Jeg har redet i så mange år, at jeg ind i mellem også har haft den slags perioder. Så er de roligste heste pludselig blevet nervøse

Egentlig er det jo ikke så mærkeligt. Hesten reagerer ikke for at være på tværs eller trodsig - den reagerer på, at én i dens flok er bange, endda 'en, der står for styringen

'Så er det åbenbart nu, vi skal være bange' ligger lige for hos en hest.

Undskyld, ved godt, det er typisk HN at køre lidt af sporet, men så bare hop dette over.

"

Hvis feks. hun løber i galoppen og skyder udvendig skulder ud, så stopper jeg hende op, laver en kort bak og bagpartsvending til udvendig 180 gr samt forpartsvending de øvrige 180 gr. Hun er så allerede i position til nyt anspring, venter og har skulderen inde.

Alt sammen på en let tøjle og roligt."

Prøv noget andet.

Når du springer an, lægger du indvendige KNÆ til hesten, du trækker indvendige tøjle opad, helst op mod din brystkasse (altså ikke tage mere fat, bare opad), og træk indvendige skulder tilbage, ligesom hvis du kigger dig tilbage, mens du skubber lidt frem med indvendige sædeben. Så behøver du ikke stoppe og korrigere den.

Du holder hjælperne hele vejen igennem, husk at give efter. Min var ekstrem (dårlig) i galoppen efter års pauser, men selv i overgang til trav kan jeg nu undgå, hun falder på forparten, kigger ud af volten, eller bare lægger sig ned i svinget.

Men glemmer jeg en af hjælperne, er jeg lige vidt. Eller hvis hesten skal kæmpe pga. tung bund.

Alle heste er skæve, kig www.arr.de , der finder du mange svar til sådan en hest.

Adfærd og smerter hænger ofte sammen,en hest er simpelthen ikke i stand til at tænke som du bekriver din hest,da dens 2 hjernehalvdele ikke arbejder sammen og en hest reagere udfra instinkt,hvilket er lig med overlevelse. Der er en forklaring et eller andet sted på din hests adfærd,men du er måske bare ikke hest bevidst om hvad det er,det kræver en meget erfaren person,da der kan være flere faktore.

Min erfaringer er:

1. erkend når du har gabt over for meget,løsning med stærkere bid,pisk og sætten på plads er ikke løsningen.

2. En hest kan gå mange mdr/år med smerter uden ejeren ved det,da det i naturen betyder døden at vise svaghedstegn så når en hest pludeselig/langsomt over noget tid ændre adfærd så har en hest altså MEGET ondt,Når det så er fikset/tjekket så er der altså noget i hestens hjerne der gør at den sagtens kan tro smerten stadig er der,så der må man starte forfra med sin træning så heste finder ud af at det altså ikke gør ondt mere.

3.At starte hesten helt forfra i træningen,hvis der er en øvelse eller håndtereing ikke fungere,ja så er træningen gået for hurtigt og hesten har simpelthen ikke lært det rigtigt,så del øvelsen op i mange små bidder og gå ikke vidre før det forrige trin er helt på plads.

4. din egen attitude er den allervigtigeste,da heste er super sensitive,og går du hele tiden og synes din hest er hysterisk,fræk,doven eller what ever,ja så bliver den det sku,du kan ride en hest på tanken alene,hvis du har lært det rigtigt,da din krop automatisk signalere det før du gør det.

Min erfaring siger mig at der er noget der er gået helt galt med din hest,enten fra start af eller under tilridning,jeg har ALDRIG været nødt til at blive hård over for nogen heste,(Har stået med en jydehingsteplag som bare ville slå mig ihjel når jeg forlangte lidt af ham,men kunne aldrig drømme om at blive hård ved ham og jeg har den sødeste hest der følger mig i en sytråd idag det har kostet blod,sved,tåre og en brækket finger,men i de forkerte hænder ville han have været meget farlig og sikkert aflivet,så det er ikke løsningen,folk der siger man skal være hård,er i mine øjne slet ikke eget til at have med heste at gøre.

Du synes måske ikke du forlanger noget,men din hest prøver at fortælle dig et eller andet og det er din opgave som hesteejer at finde årsagen til dens adfærd,da det er naturlig adfærd i hestens øjne men desværre ikke i menneskernes øjne.

Og hvis man tænker på hestens "basis" adfærd er de vigtigeste ting for en hest at

1. føle sig fri for pres

2. instinkt=overlevelse

3. forplantning

4. bruge så lidt energi som muligt.

Disse ting bruger jeg altid som tjekliste,når jeg står med en "problemhest" da hesten så som regl selv viser mig hvad der er galt og jeg starte herefter HELT forfra.

Randi - det er bestemt ikke kun unghopper, der er stædige madammer

Jeg kan ikke forklare/gætte på hvorfor din hest opfører sig som en id.....er dum dominerende, provokerende osv.

Men den ER checket igennem skriver du. Så er mit forslag, i tråd med de fleste andre, at du først prøver at se på dig sig så klarhjernet og ærligt som muligt. Og så prøver at tage hver situation igennem, hvad skete, hvad gjorde hesten, hvad gjorde du, hvad kunne du gøre anderledes så det ikke var eskaleret?

Og måske skal du ikke gå 1 men 2 eller 3 skridt 'tilbage'. Det er stadig en ret ung hest, måske har den brug for lidt 'pause', ikke sådan at I ikke skal lave noget, men at du f.eks. den næste måned kun laver meget enkle og grundlæggende ting.

Når jeg læser denne tråd har jeg en fornemmelse af noget mere end 'bare lige' brug for lidt råd. Pas på du ikke kører dig selv ned.

For mig er det med hesten først og fremmest mit frirum. Den kræver ikke så meget af mig som familie, arbejde osv. Så selv om jeg sagtens kan forestille mig alt muligt jeg gerne VILLE med hesten, så er mine ambitioner meget beskedne, jeg skal ha det rart og det har jeg hvis hesten har det rart og vi kan samarbejde.

Så prøv at mærke efter hvad din mavefornemmelse siger, lytter du nok til dig selv? Og indretter du dine ambitioner med hesten efter din 'mave'?

Jeg krydser fingre for at du finder den rigtige løsning, ikke hvad andre siger, men havd du selv kan stå inde for. Mit indtryk af dine indlæg er, at du gør et seriøst arbejde med din hest. Men du er måske bare faret lidt vild lige nu.

1. Heste kan sagtens være dominerende og have en naturlig lederposition som også kan gøre sig gældende overfor mennesker.

2. Heste har forskellig personlighed ligesom os, og derfor skal man tænke sig godt om i valget af hest. Passer man ikke sammen med sin hest kan det få ubehagelige konsekvenser.

3. Hvis man selv har nogle "lig i lasten" og måske enda er blevet lidt bange for sin hest, skal man først og fremmest arbejde med disse ting, før man giver sig til at arbejde med hesten.

Mit råd til dig er derfor: Find ud af hvad der foregår indeni dig, og hvordan du kan tackle det når du er sammen med din hest. En rigtig god bog der kan hjælpe dig med dette er Heidi Møllers bøg "Den Kompetente Rytter".

Dernæst så find ud af om din hoppe virkelig er hesten for dig, eller om du måske var bedre tjent med en anden hestetype. En hest der ikke harmonere med dig, kan være drømmehesten for en anden, og du kan få en hest som vil gøre jeres samvær til en fornøjelse i stedet for de kampe du oplever nu.

Linda Tellington Jones har skrevet nogle interessante bøger om hestes personlighed og det samme har Hempfling. Disse kan måske hjælpe dig med at afklare om dig og din hest passer sammen.

Held og lykke.

Du skriver at du ikke tager hende med til stävner eller i skoven - måske du skulle overveje at tage hende ud i skoven, eller på en mark - hvad du nu har tilgang til.

Det kan godt väre du gör det, men jeg har svärt ved at udlede det af dine svar - hesten er måske godt trät af altid at gå inde bag 4 mure, kom ud og ha' det lidt sjovt med den. Så finder I måske sammenspillet igen og hun kan måske finde tillid til dig, i stedet for at ville dominere dig. Det skal jo helst väre et sammenspil, ingen skal dominere...

Tak for jeres svar allesammen.

Jeg fik heldigvis en god ridetur på madammen igår. Jeg tog en pisk med, og så fik hun lov til at gå i en lidt længere holdning, end hun helst skal. Hun prøvede til et par gange med samme type ballade som dagen før, og det fik jeg meget hurtigt stoppet med et enkelt spark og fremadrettet stemmehjælp, og så var det egentlig det. Det var ikke den letteste opgave at ride i går; på et tidspunkt var vi 6 (!) ekvipager i ridehuset, så det var temmelig trængt. Men det tog hun bare i stiv arm.

Jeg forstår godt, de af jer der skriver, at hesten nok fejler noget eller har ondt, eller andet form for ubehag. Jeg er super følsom overfor alt af spændinger eller halthed, og jeg kan mærke haltheden inden folk fra jorden kan se den. Og netop når hesten er tjekket igennem adskillige gange i anden sammenhæng, så er jeg bare nødt til at stole på, hvad min fornemmelse siger mig. Især fordi hesten har samme reaktionsmønster også udenfor ridning; nemlig at hvis først jeg "vinder en kamp", så bliver hun hamrende sur og laver ballade af en anden slags, indtil hun ligesom finder ud af, at det heller ikke hjalp, og så "overgiver" hun sig, og bliver sød og blid igen.

Jeg tror også bare at dette er et sammenrand af, at hun skal arbejde lidt mere for sagen. Hun er virkelig ved at blive godt gående i traven, og der er flere gange jeg kan mærke, at hun får ekstra elastik i benene og letter fra jorden i et par skridt af gangen. Det har hun aldrig gjort før - det er noget der er kommet i løbet af de sidste par uger. Oveni har hun overgivet sig i forhold til at komme væk fra folden. Jeg har siden februar kæmpet med, at hun flippede hvis jeg tog hende ind fra fold, og også hvis nogen forlod ridehuset. Og det galdt uanset om der var andre heste tilstede eller ej. De ting er hun kommet helt udover nu, så hun kun lige kigger lidt, hvis nogen går, og så hun står bomstille på staldgangen, selvom de andre heste er ude. Og det er kommet her i løbet af de sidste par uger, så jeg tror det hele er for stor en mundfuld for hende lige nu. Oveni er jeg jo kommet igennem på hende i ridningen, så hun ikke løber, render igennem en skulder og den slags. Når jeg så i lørdags til undervisning får hende pakket rigtigt sammen så hun går helt perfekt, tja, så bliver det hele måske bare for meget.

Så vi må tage et par rolige uger nu, hvor der bliver forlangt lidt mindre af hende, og så må vi se, om ikke konflikterne er overstået for denne gang. Det er klart, at det giver hesten et ubehag når den skal ind og sætte sig og bære sig rigtigt. Det er jeg indforstået med, og sådan er det altså bare at være dressurhest. Og de færreste heste finder sig vist bare i det uden bøvl.

Jeg er meget bevidst om min egen sindstilstand overfor hesten, og jeg ved godt, at det langt hen af vejen skaber nogle problemer. Men derfor foretrækker jeg nu alligevel, at hesten arbejder med mig, fremfor imod mig

Jeg har også en forholdsvis ung hoppe....

Måske du kan bruge lidt af min erfaring....

- Fra jorden arbejde på banen m godbidder og masser af ros i lommen. Grime på hesten og træktov....prøv at lære den at standse, når du standser, gå når du går, mens den holder sig på din højre side, følge dig rundt både til højre og venstre side.... i starten har du træktovet i hånden, og bruger stemmen, men efterhånden følger den dig og det er altså fedt...... brugbart overalt bagefter og det er sjovt for dig og hesten at lave noget andet, og man får en hest, der hverken trækker eller hænger bagud, når kan håndtere den i træktov.

Men igen husk ros, kæl og ros..... og sig tydeligt nej, når den ikke gør som den skal..... og dette bruger jeg så "videre" oppe på hesten i ridningen.....

- Når jeg har haft en skidegod dressur-tur, måske endda ganske kort, afslutter jeg den..... prøver altid at afslutte med en god oplevelse og masser af ros. Men vil så også sige, at reagerer hun på en træls måde flere gang eller mange gange, tager jeg en springpisk med og klapper (ikke hårdt) hende på skulderen og siger nej..... og igen masser af ro, når hun gør det godt.

- Afveksler mit arbejde med hesten. En god skovtur, giver glæde i både rytter- og hestesind. Longering er også god træning i kommandoer, som du så kan bruge videre oppe på hesten. Skift en masse imellem, hvad du laver med hesten.

Knus herfra...

Jeg har selv været i næsten nøjagtig samme situation som dig.

For at gøre en lang historie meget kort, blev min dejlige hoppe aflivet da det viste sig at problemerne skyldtes ødelagte/slidte forben (selvom hun kun var 3½ år gammel). Hverken dyrlæge, smed, osteopat eller hestemassør havde bemærket noget, men røntgenbillederne fortalte det som hesten havde prøvet at fortælle mig og andre igennem længere tid: "jeg protesterer fordi jeg har ondt og jeg bliver sur på dig når du får det til at gøre ondt på mig".

Så råd nr. 1 er: få taget røntgenbilleder af hoppens ben og evt. også ryg.

I dag har jeg det stadig EKSTREMT dårligt med at det først blev opdaget efter 3 mdr.s tilridning ! (Og nej, hun haltede ikke, da begge forben var lige slemme)

Jeg blev også bange, for det er noget at det VÆRSTE jeg har oplevet: at min dejlige hest (som jeg selv havde hjulpet til verden) truede mig, sparkede efter mig og prøvede at smide mig af. Denne skræk sidder stadig i mig og jeg har derfor selv måttet have hjælp for at komme videre med mine andre heste, da jeg var blevet lidt usikker i min omgang med dem og DET kan de mærke !

Så mit råd nr. 2 er: få hjælp til dig selv. Jeg kan varmt anbefale Joy Blach.

Held og lykke - håber I kan komme videre SAMMEN

..."Når jeg så i lørdags til undervisning får hende pakket rigtigt sammen så hun går helt perfekt, tja, så bliver det hele måske bare for meget.

Så vi må tage et par rolige uger nu, hvor der bliver forlangt lidt mindre af hende, og så må vi se, om ikke konflikterne er overstået for denne gang. Det er klart, at det giver hesten et ubehag når den skal ind og sætte sig og bære sig rigtigt. Det er jeg indforstået med, og sådan er det altså bare at være dressurhest. Og de færreste heste finder sig vist bare i det uden bøvl"...

Er det virkelig den almene opfattelse af dressurens svære kunst ?

Jeg har lige haft Andreas Helgstrands bog om Matiné i hænderne, og også her er tonen og opfattelsen/menneskligørelsen af hesten nogenlunde den sammen ?...

Grib dog i egen barm, og tænk lidt over, om det der bydes hesten, er rent overgreb og tvang - frem for en langsom og opbyggende fremadskridende træning af dyret .

Det gyser helt i mig, når jeg læser den her tråd, og de bevæggrunde trådstarter lægger for sin hests handlinger, jeg troede ikke hestetræning var stagneret så voldsomt..

hvis det skal føre til fremgang giver en eller anden form for ubehag - i den forstand at hvis man ikke træner nok til at muskulaturen bliver en smule overbelastet opnår man ikke styrkefremgang. Det er helt almen lære inden for træning (Og her taler jeg human-træning - men det gælder nu også for heste).

Det vil sige - hvis man træner sin hest bare semiseriøst så kan man ikke undgå at hesten af og til oplever ubehag i form fx. af andendags-ømhed.

Her skal man naturligvis huske på at træne sin bedste ven således at den ikke er fuldkommen ødelagt i sin muskulatur og det kan nogle undervisere af og til have noget svært ved (!) Jeg har oplevet hvor stokhalt min pony bliver hvis man udsætter ham for en halv times træning i holdning og med god fremdrift - det er han slet ikke træningsparat til - men han giver sig alligevel fordi han er en "rigtig kammerat". Han KAN nemlig godt - men han kan ikke holde til det

Jeg tror generelt de fleste overtræner deres heste, fordi den udbredte opfattelse er at når man først har kastet sig på nakken af krikken, så skal man død og pine blive siddende de næste 60 minutter, ellers er det ikke seriøs træning.

Mig bekendt siger en gammel regel (jeg aner ikke om den er videnskabeligt underbygget), at en muskel har har ydet sit optimale ved 5-7 sammentrækning for en dag. Derefter træner man på ren mælkesyre.

Jeg tror det er vigtigt at have fokus på hvad der er kvatitet og kvalitet i træningen. Hvis jeg mener min hest vil have godt af noget konditionstræning, så rider jeg en tur i skoven på ham. Jeg pisker ikke rundt på en ridebane eller longere for at motionere.

På ridebanen er det fokuseret læring, uanset om jeg rider, laver jordarbejde eller longere. Til gengæld arbejder jeg som udgangspunkt max. 30 minutter, ikke nødvendigvis i alle gangarter hver dag og gentager ikke de samme øvelser i det uendelige.

Heste lærer også i pauserne mellem træning, så jeg tror ikke man skal være så bekymret for at satse på "lidt men godt", i stedet for bare at tonse afsted fordi man er angst for at hesten "aflærer" alt hvis ikke den laver 10 schenkelvigninger hver eneste dag. Men jeg tror det er grænseoverskridende for de fleste ryttere...

Roselina ?C?: du lægger noget meget andet i visse indlæg, end hvad der menes. Med ubehag, mener jeg, at hesten er nødt til at anstrenge sig, fordi den er nødt til t arbejde i sine muskler. Jeg har også et ubehag, når jeg løber ti kilometer, skal hoppe højt eller hvad det nu måtte være. Det er DET, jeg mener med et ubehag; en belastning af kroppens bevægeapparat, som vi alle har, når vi laver andet end at sidde stille. Og de fleste heste forsøger at undgå at lave noget, fordi det strammer i musklerne, ligesom langt de fleste mennesker foretrækker at ligge på sofaen fremfor at løbe en tur.

Line1982: jeg er helt enig med dig. Jeg har aldrig redet mine heste meget mere end 30 min., og jeg kommer heller aldrig til det. Jeg gider simpelthen ikke sidde der så længe, og jeg mener heller ikke at hesten er i stand til at lære så lang tid af gangen. Jeg bliver også rundforvirret hvis jeg skal gøre det samme igen og igen - så hvad lærer hesten mon? Sandsynligvis ingenting. Så hellere erkende, at det var det bedste, vi kunne præstere idag, og så tage det op igen dagen efter. Man kommer tit længere med små skridt.

Rigtig gode indlæg.

Jeg må indrømme, at jeg ligesom Roselina blev noget forundret over trådstarters seneste indlæg, og jeg er chokeret over den holdning, der lægges for dagen. Selvom du siger, du er for god ved hesten( ), så er der jo tydeligvis noget der ikke fungerer. Du bør se indad og overveje, om enten du selv eller din hest ikke er klar til den seriøse træning, du gerne vil udføre - Både mentalt men også fysisk.

En hest skal ikke have ubehag ved træningen. Så er det da trænerens/din opgave at sørge for at tilrettelægge træningen, så den ikke bliver ubehagelig for hesten. Hvad opnår man ved at træne en hest med ømme muskler? Ud over en hest der forbinder træning med ubehag altså..? En hest siger jo fra, når den bliver øm, og det skal man lytte efter. Den forstår da ikke, at det "bare er ømme muslker fra sidste træning". Virkelig underlig og chokerende indstilling at have, når man arbejder med et levende dyr.

Det er da bestemt muligt at arbejde effektivt med en hest, UDEN at træningen skal være præget af konfliktadfærd og ubehag for hesten. Samtidig tror jeg også ligesom Line1982, at en "mindre seriøs træningssession" giver større udbytte, end en presset "seriøs session".

Som Line skriver, så lærer hesten meget i pauserne. Det kan jeg også mærke på min egen hest. Hvad han måske slet ikke forstår den ene dag, kan han rigtig fint den næste, hvor han ikke er frustreret over at han ikke forstår det, og igen har fået ro i hovedet. Og der behøver jeg på ingen måde presse ham til at gøre det rigtigt 10 gange i streg den første dag.

Nu kom du lige på banen med et indlæg, mens jeg skrev mit

Jeg kan sagtens forstå, hvad du mener, men hesten forstår jo ikke ømme muskler som et tegn på, at den har lavet noget dagen før. Så bør man måske lave noget andet, som ikke giver hesten ubehag de efterfølgende dage, så man undgår konfliktadfærden og en muggen hest. For det der der vel ingen der lærer noget af, og rideturen bliver ikke sjov for hverken hest eller rytter.

Forestil dig, at du har lavet hård lårtræning 30 minutter en dag, og de efterfølgende dage vil din mand lege hest på dine lår (ligesom små børn gør). Det kommer sgu til at gøre nas, og det er jeg ret sikker på, du heller ikke ville finde dig i Så ville det være bedre at lege noget andet

Det er bare dét, jeg tænker - Så undgår du konflinktadfærden. Og muslker behøves jo ikke trænes hårdt hver eller hver anden dag

Åh jeg blev lidt trist over at læse dit sidste indlæg...

En hurtig gennemgang af dine indlæg, afslører at du har en hoppe der både døjer med seperationsangst, signalforvirring og konfliktadfærd..

Jeg kan godt blive lidt bekymret for hvad der kan ske, hvis hun " vælger" at optrappe jeres konflikt og sige NEJ TAK til ridning..

Du har tidligere skrevet at hun i forbindelse med ridning fik smidt dig af på en ret voldsom måde, hvorefter du valgte at sende hende i ridning. Nu er problemerne tilbage og du vælger at se det som at det er fordi jeres træning er intensiveret- og overvejer igen at sende hende i ridning...

Hvem har ansvaret for at din hoppe ikke fungerer i ridningen??

Hvordan har du det egentlig når du står af hesten?

Har du den der YES SIR- fornemmelse af at i bare spiller max som ekvipage og at jeres træning foregår i harmoni og samarbejde?

Eller står du af og tænker " Så kan den sgu lære det"?

Og hvilken fornemmelse vil du egentlig helst have med hjem fra stalden?

heste og mennesker er jo også at mennesker bevist VÆLGER at løbetræne, velvidende at det gør nullernaller dagen efter, men de gør det alligevel for at opnå en bedre kondi,vægttab osv..

Den slags tankerækker er heste jo ikke i stand til... De konkluderer bare at ridning er ubehageligt og forsøger at undgå ubehaget...

Dybest set er de jo skideligeglade med om de har præsteret det perfekte anspring..

Det er jo vores forbandede pligt som ryttere at træne vores heste, så vi aldrig sætter dem i den situation at ridning er så ubehageligt at de siger nej tak til næste ridetur...

Nu tror jeg også lige, vi skal ned på jorden igen Det er en hest, som der ikke bliver forlangt andet af, end at den går til biddet i det tempo, jeg beder om. Og det gider den ikke, for det strammer mere i måsen at bruge ryg og bagben, end at rende rundt på forparten. De der har dressurheste, ved, at det er et ganske almindeligt fænomen, at hesten hellere vil dalre rundt i hyggetrav end at arbejde korrekt. Med tiden får hesten det jo meget lettere, når den bruger sig rigtigt, og det er netop formålet med dressuren. Men det forstår hesten jo ikke, og det er her, konflikterne opstår.

Savalou: Du er ret galt på den. Ja, vi har døjet med seperationsangst, som vi er fuldstændig ovre nu, igennem meget målrettet og meget tålmodig træning. Og ja, hesten har EN GANG smidt mig af, efter at en person lige ville ryste et tæppe da jeg red forbi. Det er der vel ikke noget mærkeligt i? Og nej, hun har ikke været i ridning efterfølgende, så det ved jeg ikke lige hvor du har fra. Hun har været i tilridning, og så var hun afsted to dage i januar, fordi hun havde taget en ordentlig bukketur med mig. Det var mens det var isglat udenfor, og hestene derfor stod inde. Så der var lidt rigeligt krudt.

Jeg har slet ikke en diktator-holdning overfor min hest, og jeg synes det er rigtig ærgerligt, hvis det er de, I andre læser. For mig er ridningen et samarbejde, og jeg byder aldrig min hest andet, end hvad jeg er sikker på, den er i stand til og klar til. Lige nu er vi i en periode, hvor tingene ikke fungerer. Når der er tale om en ung hest, så er det vist ikke noget mærkeligt i, at man får konflikter. Men mange af jer herinde vil gerne se det som et sygdomstegn i træningen, at hesten ikke nødvendigvis er 100 % med på legen. Det er i mine øjne en meget urealistisk tilgang til træning af ungheste. Jeg kender INGEN som har en unghest, der ikke har lavet bøvl af den ene eller anden slags. Jeg kender heller ingen andre end mig, som kun er blevet sat af deres unghest en gang, fordi den blev skræmt. Og alligevel kommer det til at lyde som om, jeg hiver og slæber i hesten hver dag, skælder den ud for ingenting og har en tilgang til den om at den fanme bare skal rette sig, presser den ud i alting som den ikke er klar til, og i øvrigt har en træls holdning til både hestens intelligens og træningsprincipper. Det er en meget grov overfortolkning, og det synes jeg er rigtig ærgerligt. Jeg oprettede denne tråd for at få andres erfaringer med fyrrige unge hopper, og så bliver det drejet over på noget, som intet har med virkeligheden at gøre. Jeg forstår godt jeres pointer, og jeg er enig i mange af de ting, I skriver. Faktum er bare, at I skyder helt ved siden af i forhold til, hvordan min hest er, hvordan jeg træner den, og hvordan vores samarbejde fungerer.

Så til illustration, kan jeg demonstrere, at det er sådan her, hun er tilredet:

I stedet for i denne holdning:

Hvis nu du forsøger at kigge ind ad, så er den her tråd jo et super godt eksempel på, at du forsøger at kommunikere ét budskab ud, men at det bliver opfattet helt anderledes af omverdenen - måske er det samme gældende overfor din hest .

Hvis nu vi antager, at de forskere der har forsket i heste, og fundet ud af at hestens luftveje lukkes mere og mere til, des mere den kommer i / bag lod, har ret - så kan det jo 'bare' være derfor din hest slår med hovedet og udviser konfliktadfærd, som du beskriver det, når du forlanger, den skal gå bag lod, som på de to øverste billeder viser. At mange heste til sidst affinder sig med den holdning, er ikke lig med at det er i orden og en del af dressurtræningens must.

Hvorfor er det, at en hest i den daglige træning skal gå som på de billeder du viser?

Konkurrenceholdningen fordres, at være usvigeligt sikkert let foran det lodrette plan, og kun i de meget samlede øvelser i lod.

Hvorfor skal hesten så gå i den bag lod holdning i dens daglige brug? I Ove Stenkovs bog Ridelære skrives det, at hesten skal gå i det der kaldes brugsholdning. ..."Brugsholdningen skal være utvunge: Halsen skal være lang uden spændinger, næsen lidt foran den lodrette linje; hesten skal være til biddet, have rummelig, fjedrende bevægelser og være i selvbalance... - det er vel og mærke den gennemuddannede dressurhest han her skriver om og ikke bare remonten.

Enig med Louise

Jeg tror mange af os "misforstår" hvad det er du vil med disse indlæg, fordi du lægger mange føleser i dine beskrivelser af dig og din hoppe. Mange af dem virker temmelig modstidende.

Når du beskriver din hoppe som en "madamme", at den skal "pakkes sammen" og at du har fået "skovlen under den" mv., så syntes jeg det er meget voldsomt sporgbrug og jeg kan ikke lade være med at tolke en del på din retorik.

På den ene side skriver du, at det er "træls" at hesten gør på den ene eller anden måde og du ikke ved hvad du skal stille op. På anden side skriver du at det er normal unghesteadfærd og at der ikke er noget problematisk i det. Jeg er efterhånden meget forvirret over hvad du vil have vi skal svare på??

Hver eneste gang en eller anden nævner at du muligvis presser for hårdt på, at du skal se på dig selv eller andre ting, så bliver det meste bortkastet og du svare lidt små-fornærmet at vi helt har misforstået det hele og at det ihvertfald IKKE er der problemet ligger. Nu er vi så endt ud i at du ingen problemer har og at hesten bare er en unghest, men at du bare gerne vil høre fra andre der (også) har problemheste? Hvordan hænger dette sammen?

Jeg fastholder de ting jeg har skrevet tidligere og syntes der er mange der er kommet med fornuftige og velmenene indlæg. Læs dem igen og overvej hvad det helt nøjagtigt er du vil.

Roselina ?C?: Jeg forsøgte ikke at kommunikere et budskab ud i denne tråd - jeg søgte i stedet at høre andres erfaringer. Andre, som også står med unge hopper, med deres egen mening, og som, i mit tilfælde, adskillige profesionnelle folk betegner som yderst dominerende, selvstændige og egenrådige.

Men mere enige bliver vi vist ikke - hvis du synes, at hesten går bag lod, så er der vist ingen grund til at kommunikere yderligere, for så taler vi ikke samme sprog... Men i øvrigt, så har hendes hovedslåen ikke kun noget med holdningen at gøre - det er en generel irritation over tøjlen. Når hun har en dårlig dag, så slår hun med hovedet for hver gang, jeg rører ved tøjlen, og det er uafhængigt af halslængde og næserygshældning. Problemet er bedret, så hun nu kan skifte volte uden at slå sig fra (skiftet af volten kræver jo, at man ændrer bøjningen fra den ene side til den anden, og derfor også flytter trykket i tøjlen).

Jeg synes ikke, der er meget mening i at slippe tøjlen og lade hesten blive lang og sænke ryggen. Jeg foretrækker i hvert fald klart billederne herover, fremfor dette:

Line1982: Jeg mener jo så netop, at I overfortolker, når I kæder indlæg sammen. Ja, jeg deler det, når jeg har et problem, og jeg vil gerne høre andres erfaringer. Det er ikke det samme, som at jeg ikke har en løsning, eller at jeg på HN søger det forkromede svar. Det gør jeg ikke, for det ville være tåbeligt at søge et svar på cyberspace, for her har man ingen forudsætninger for at vide, hvad der rent faktisk foregår. Men derfor synes jeg alligevel det er rart at høre fra andre, som har oplevet noget tilsvarende. Jeg forstår ikke, at det skal gøres til noget negativt, at man gerne vil have andres input. Men jeg forstår heller ikke manges behov for at svare på noget, som de slet ikke har erfaring med. Læs blot overskriften på denne tråd, og sammenlign med, hvor mange af posterne, der rent faktisk lever op til dette - det er ikke mange....

Og ja, jeg synes det er møgirriterende at skulle foreholdes noget, som hverken er relevant eller realistisk, og jeg synes, det er træls at andre konkluderer noget, som ikke er korrekt - og jeg føler mig nødsaget til at forsvare og forklare, når nu man er helt galt på den. Jeg kunne også bare ignorere dit og andres indlæg, og så nøjes med at svare dem, som rent faktisk deler deres erfaring. Måske er det dumt af mig, at jeg forsøger at rette op på misforståelserne.

Og ja, som jeg skrev tidligere, så er det vel helt normalt, at man har bøvl med sin unghest - det er jo også lidt det, som dem der deler deres erfaring, skriver. Jeg ville IKKE have svar på noget - jeg ville have andres erfaring. Så hvis I startede med at læse, hvad jeg spurgte om, så var vi måske kommet et andet sted hen

Og så holder jeg meget hårdt på, at jeg ikke presser min hest til noget, fordi det er det mest tåbelige at sige, i lige min situation. En 6-års DV hest på et LD-niveau, det er vist ikke at presse for meget. Ligesom jeg også holder hårdt på, at min hest får al den ros i verden, har de bedste forhold og lever som blommen i et æg. Og hvis man ikke tror på dette, så er man jo velkommen til at møde op IRL og få syn for sagen. Jeg synes det er træls, at skulle forsvare sig imod en forestilling, som andre får, og som er helt skæv.

Randi: Nu skal jeg nok snart holde op med at irritere dig, men faldt lige over en ganske simpel figur som jeg syntes er meget sigende for samspillet mellem hest og rytter (set i forhold til nogle af mine og andres pointer tidligere i tråden).

Hvis forholdet mellem hest og rytter skal gå op i en højere enhed, så er det svært at udelade bare et enkelt af elementerne. Alle dele spiller uafladeligt sammen hele tiden, og halter det ene element, så chancen for at man opnår harmoni i samspillet med hesten temmelig ikke-eksisterende.

Jeg vil anbefale dig især at se på hvordan samspillet i trekanten mellem Relationship Horse-Rider, Horse´s Mind og Rider´s Mind fungerer i forhold til dig og din hest .

Figuren giver ingen forkromede løsninger, men kan være en god hjælp til at man som rytter husker at se helheden i samarbejdet og ikke kun ser på de enkelt dele der måske/måske ikke fungerer i øjeblikket.

Hej Randi.

Nu har jeg fulgt med i denne tråd de seneste dage, og jeg har meget overvejet om jeg skulle skrive. Nu gør jeg det så, skal nok holde det så kort som muligt, og håber ikke du bliver for irriteret over det.

Overordnet set syntes jeg det er brand-ærgeligt at du tillægger din hest nogen egenskaber som den slet, slet ikke besidder.

Du skriver i dit første indlæg at hesten er en stædig madamme, selv vil bestemme, vil ikke opgive magten uden kamp osv. osv.

Jeg kunne godt tænke mig at stille dig nogle spørgsmål:

Hvad mener du en hest får ud af at "kæmpe" med et menneske?

Hvad mener du en hest får ud af bevidst at opsøge en konflikt med et menneske?

Hvad mener du en hest får ud af at være stædig og dominerende?

Hvad mener du en hest får ud af at have "magten" over et menneske?

Heste er så smart indrettet, at de handler rent instinktivt. De reagerer på deres omgivelser, og handler ud fra det. Det er netop dette der gør dem så nemme at træne

Heste vil slappe af hvis deres omgivelser tillader det, og de vil aller helst bare have det godt. De er ikke interesserede i at opsøge konflikter, med mindre de føler det nødvendigt. En sulten hest vil kæmpe med andre heste for at få mad, men er der mad nok er der ingen grund til kamp.

I min verden er en hest ikke i stand til hverken at være magtsyg, fræk eller respektløs ifh. til mennesker. Det ville forudsætte at hesten VED hvilken adfærd der er den korrekte, og bevidst vælge at gøre det stik modsatte, netop for at bevise noget over for mennesket. Heste kender ikke forskel på rigtigt og forkert, de ved ikke hvad de "burde" eller hvad der forventes af dem.

Heste lever i nuet, og de handler ud fra hvad der sker nu og her. Netop også dette er heldigt ifh. til at vi gerne vil kunne træne dem.

Hvis hesten i en ridesituation var i stand til at tænke, at "hvis blot jeg smider min rytter af, så kan jeg rende ud på den grønne mark og spise græs i stedet for at ride", ville vi som ryttere have store problemer. Din hest kan, med andre ord, ikke tænke at "hvis jeg nu vinder den her magtkamp med min rytter, så vil jeg i fremtiden kunne bestemme alting selv". Sådan fungerer det ikke i en hestehjerne.

Jeg har igennem flere år trænet mange såkaldte problemheste, og der har været nogle ret heftige imellem. Fælles for dem alle har været at de problemer der var, var menneskeskabte. De har alle været pga. mangelfuld, dårlig, misforstået håndtering.

Nogle af dem har været så mærket af deres fortid, at de har været svære at fikse, enten fordi det har været for farligt, eller fordi ejeren simpelthen ikke har været dygtig nok til opgaven.

Men det har ALDRIG ALDRIG været hesten der var noget galt med, eller den der har skabt problemet. ALTID ligger ansvaret hos de mennesker der håndtere hesten. Med andre ord er det altså mennesket der må ændre i sin måde at træne og håndtere på.

Jeg kan ikke lade være med at studse over din kommentart i dit seneste indlæg:

"som jeg skrev tidligere, så er det vel helt normalt, at man har bøvl med sin unghest"

Her må jeg så sige, nej det er i min verden overhovedet ikke normalt.

Ungheste er de absolut nemmeste at arbejde med og træne. De er jo helt grønne, og har derfor ingen dårlige oplevelser med i bagagen. Samtidig er de dejligt nysgerrige og åbne for læring, og det betyder at man som træner har frie tøjler til at lære hesten det man gerne vil have at den skal kunne.

En unghest tager jo bare imod, her skal man ikke til først at afvænne dårlige vaner, man kan bare putte de ting ind man vil

Jeg har haft mange ungheste i tilridning, og de nemmeste har altid været dem der intet har kunne før. Det har sjældent været en fordel at hesten er gjort f.eks. sadelvant hjemmefra, for der kan hurtigt være opstået dårlige vaner som man så først skal af-indstallere, før man kan lære hesten det på ny.

Hvis man som træner er i stand til at stille træningen op således, at hesten ser en fidus ved at gøre som man gerne vil have, og den i øvrigt forstår øvelsen, vil man aldrig rende ind i problemer.

Man kan sagtens presse sin 6 års for hårdt i træningen, selvom man blot træner LD-niveau. Det handler mere om hvor meget fysisk pres man lægger på hesten, og hvor god man er i sin timing ifh. til at SLIPPE presset igen, fremfor hvor svære øvelser man beder hesten om.

Hvis man ikke er i stand til at dele en øvelser op i flere små delmål, og give hesten mulighed for at gøre noget der får presset til at forsvinde, kan en simpel øvelse som at skridte en cirkelvolte være for svær for mange heste.

Den største kunst i hestetræning, er at være i stand til at kigge på sin hest og kunne se hvad hesten har behov for LIGE NU. Læg alle ambitioner på hylden, samt alle "i går kunne den godt, derfor kan den også i dag" og lær at træn din hest ud fra hvad den har behov for i det øjeblik.

Det blev langt alliogevel, og jeg har mere jeg gerne vil skrive, men nu har jeg ikke mere tid...

Jeg synes aldrig man kan afslå at hesten har ondt. Du skriver:

"hvis jeg var det mindste i tvivl om, at hesten fejlede noget, så satte jeg mig aldrig på ryggen af den. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er en magtkamp, vi har."

"Min hest er som sagt tjekket af både fys og kiro, så jeg er meget sikker på, at den absolut ikke har ondt nogen steder."

De folk, der er kommet med erfaringer (hvor deres erfaring har været at hesten havde ondt, var skadet m.m. ved 'vild', 'voldsom', 'unormal', 'usamarbejdsvillig' adfærd) har jo ikke vidst at deres hest havde ondt på det stadie dig og din hest (måske!) er.

Du kunne prøve at omlægge træningen i noget tid, og f.eks. forsøge med frem og ned for at se om, der som nogen påpeger, kunne være noget med hendes luftrør. Hvis hun stopper med at gå imod tøjlen og ryste hovedet kunne det jo fint være et tegn på at hun har haft ubehag. Og det skader dig jo ikke, at prøve det i to uger. Hesten får stadig kondition og får bygget muskler m.m.

Nå, til MIN erfaring:

Derudover vil jeg sige at jeg også selv har en dame, der har været svær at håndtere. Men det er alt sammen noget hun har lært et eller andet sted. Hun har f.eks. aldrig fået en grænse for hvor tæt hun må gå på mennesker, så i starten bøvlede vi med at undgå at blive vadet ned af hende. Ja, det er fint at man er god ved sin hest, men det vigtigste tror jeg er at lave nogle klare grænser i håndteringen ligeså vel som nogle tydelige signaler under ridningen.

En af de seneste episoder var, da hun ikke ville ned fra fold fordi hun var lukket på en stor saftig mark. Der var løsningen for os at hun måtte bakke ned hver gang hun lavede spilopper (stejlede, flugtforsøg m.m.). Siden da har der ikke været noget.

Under ridningen har hun også ofte sin egen mening om retningen, men det insisterer jeg på en blid, men bestemt måde, på den retning jeg vil (vi er stadig igang med tilridningen).

Hun finder stadig på nye ting at afprøve, men jeg bliver hele tiden nødt til at finde på den mest fredsfyldte og rolige løsning jeg kan komme til. Er jeg hård ved hende møder jeg mere modstand. Jeg prøvede f.eks. at løse mit fold-problem ved at smække hende en med pisken. Næste forsøg blev blot endnu voldsommere.

Desuden ser jeg træning som et kompromis mellem hest og rytter - hesten fortæller os hvad den er behagelig med og hvad den ikke er, ligesom vi fortæller hesten med hvad vi er behagelig med (f.eks. at den ikke må gå ind i os, eller hænge sig i os når vi renser hove m.m.). Hvis der så opstår konflikter er det fordi den ene og den anden part ikke vil det samme. Og grunden til at de ikke vil er der mange af, som der selvfølgeligt har været mange bud på i denne tråd.

Nu håber jeg du kunne bruge mine erfaringer omkring en "stædig" dame til noget. Jeg siger på ingen måde at de er lig dine. Hendes stædighed kom simpelthen bare af det som hun havde lært i løbet af hendes opvækst at hun kunne slippe afsted med. Og det er ikke til at sige HVOR hun lærte det.

Det er et super indlæg Tine (Ciller)

Rasmus-modsat - jeg kan anbefale dig at få Tine ud og hjælpe dig - hun er virkelig dygtig, og jeg er sikker på, at hun kan give dig nogle redskaber, så du undgår de dårlige oplevelser med din hest.

Hej

Jeg tænker at det er vigtigt at hesten aldrigt føler at du

bliver usikker eller utryg når hun prøver dig af.

Og hver gang du forlanger noget af hende så være helt sikker

på at du kan gemmenføre det, før du begyder det er ret vigtigt.

og så snart hun reger positiv og prøver at gøre det du ønsker så

stop for den dag, det hun husker næste dag, er en positiv opleves

også altid stop imens legen er god..det er så vigtigt...

Ride hende ikke for hårdt det skal være en god opleves, tag en ting af gangen..og gradvist lægge mere arbejde i også så hun fysisk kan

være med..

løsgørende øvelser er en god ide i den periode..

Jeg købte en gang en dressur hest som kunne gå en MB på det tidspunkt, han var meget stor og hvade lært at hvis man stejler

så bliver rytter bange og man bliver sat på stald...så han var blevet leveret tilbage af damen som hvade købt som problem hest, og opkøbt af ham som jeg købte ham af...

Det tog godt nok langtid og tålmodighed og få det pillet ud af ham

jeg viste ham at hvis han stejlet så kom man bare til at arbejde mere og så snart han gik fint uden og stejle så fik man fred og masser af ros..

men jeg kom til at starte intermediare I på ham sener..

Noget og huske på er også at det tager heste ca 10 sekunter og overveje noget så giv hende tid, så hun kan nå og tænkte over det.

Hvis du er nervøs, tænker jeg at det måske er en fordel og få din berider til at ride hende et par gange om ugen.

håber du kunne bruge det til noget

Min 5 års vallak er redet i 1 år, og er en meget sød og rar, samt nem unghest - men jeg gør mig også alle anstrengelser for at han fortsætter med at være det.

for jeg søger ikke konfrontation, at ride igennem, at det skal gøre ondt før det bliver bedre osv.

Min oplevelse er, at hans udvikling kan ses som en trappestige - i perioder tager vi et stort skridt op, i andre står vi stille, og nogle gange tager vi et trin ned.

For et par måneder siden fandt jeg ud af, at han var begyndt at kunne lave travøgninger uden at slå fra. Og da min gamle hest aldrig havde kunnet det, så var det jo en stor oplevelse for mig at kunne ride det.

Så hver gang jeg red, så fik vi nogle øgninger - tjuhej det gik.

men så begyndte jeg kort tid efter at føle, at han ikke gav blødt efter fortil, han virkede lidt stiv, lidt tvær fortil.

Jeg fik fortalt min underviser hvad jeg oplevede, vi kiggede på det, og fandt ud af, at i øgningerne red jeg ham op og frem - og det var han fysisk ikke klar til endnu.

Så jeg stoppede med travøgningerne, og red bare alm tempoveksel i trav, ogvar meget fokuseret på at han svarede frem, men blev ned i en blød forbindelse.

I forgårs red jeg så undervisning, og vi vurderede at vi kunne forsøge os ud i en travøgninger, fordi han var kommet de måneder længere frem - og det gjorde han lige så smukt.

Til gengæld har han lidt problemer med kontragalop, det gør at selvom han "burde" gå kontra, ja så rider jeg kun forstadierne til det, for ikke at give ham en øv-oplevelse af kontragalop.

I forgårs red min underviser ham, og to gange fik hun redet ham "hele vejen rundt" i kontragalop på hans gode volte, og så stoppede vi der. Det var jo tydeligvis hårdt for ham, så ikke noget med at blive ved.

På hans dårlige volte blev han rost for at slå ned i trav, for det er bedre end at han går i krydsgalop, som han plejer. Så på en måde mærkeligt at rose hesten for at falde i trav, når nu øvelsen reelt var enkontragalop.

Men både min underviser og jeg kigger jo på hesten, og forholder os til, at han viser et er svært for ham, så hvorfor provokerer ham ud i at skulle stejle eller bukke ?

Så jeg mener lige som mange af de andre, at ungheste skal der leges ting ind i - og ja noget er sværere for dem end andet, det må man tage hensyn til. Og hensyn til hvis de er trætte, vokser osv.

Brug ros en masse - hesten responderer på ros, både eftergivenhed og skridtpauser, men også ros med stemmen.

Og det andet god ved ros med stemmen er, at det psykologisk virker positiv på os der roser, vi bliver også mere glad og positive af det.

Samtidig må jeg sige, at jeg har været igennem el del undervisere/beridere, og jeg har også lært at "ride hesten igennem" at det er i orden at hesten protesterer, for så har man fat i noget der giver muskler osv.

Nu har jeg heldigvis fundet en berider som går meget op i positiv ridning for hest og rytter, og som vægter grundridningen meget højt, samt selv har uddannet mange ungheste - og det er guld værd at finde sådan en efter 20 år med ridning.

Hun er uddannet ved hasse Hoffmann, og jeg kan anbefale om du kan finde en underviser med den baggrund.

Eller er hasse hoffman's nye bog om dressur også guld værd som inspiration til at ride heste fra ungheste til GP.

Min berider og jeg har et fantastisk samarbejde omkring mine nu 2 stk ungheste, og jeg bruger hver gang 10 min af min undervisningstid på at hun rider og mærker hesten - hun kan føle om jeg gør noget forkert og føle om alt er på rette vej. Og hun bruges derfor ikke til at "ride hesten igennem", men til at træne ham i det han har svært ved fx kontragaloppen lige for tiden, og til at kunne give mig rådgive mig.

mv Charlotte

Charlotte

når du engang opretter en fanklub, må jeg så ikke nok blive formand..?

Dorte

Ej altså hvor er I søde, jeg må helt

Mvh Charlotte

Husker du at trække vejret stille, roligt og regelmæssigt? Jeg har en meget følsom hoppe, og hun reagerer omgående, hvis jeg holder vejret.

Det kan være svært at give lidt ekstra tøjle og trække vejret roligt og dybt, hvis man ved, at hesten kan finde på at springe et sted, men det er det, der virker med min.

Min er også utrolig følsom over for mit sæde. Da jeg er udover både første og anden ungdom, betyder det, at jeg somme tider er meget stiv i lænden. Jeg har fundet ud af, at stort set alle problemer jeg kan have i dressuren, stammer fra min lænd.

Hesten kan ikke forstå, at en anspændt lænd somme tider er et tegn og andre tider bare betyder dens rytter er blevet gammel. Måske stiver du dig også, hvis du føler hesten vil slås med dig, det vil være ret naturligt.

Hej Rasmus modsat.

Et godt råd vil være at kontakte Torben andersen. Han arbejder først med hesten og så med dig, og han er virkelig alle pengene værd! Han kører i hele landet

http://naturalhorsetraining.dk/

jeg har også en sensibel hoppe på samme alder med højt energi niveau

som jeg oplever overreagere ved at stå og hoppe på stedet og slå fra samtidigt og bagefter prøver at løbe sig fra det. hvis der er noget som den syntes er ubehageligt eller syntes er svært .

jeg har fundet ud af vha min underviser og ved at ride andre heste at jeg har tendens til at spænde for meget i kroppen i tilspidsede situationer og faktisk også generelt i ridningen . jeg får ikke givet efter på tøjlen i tide når hesten så gør det jeg beder den om . kroppen skal være tonet men ikke spændt hele tiden . det handler meget om kontrol af kroppen. det har hjulpet rigtig meget på hesten efter jeg har mere focus på hvordan jeg agere med min krop når jeg rider især da jeg også laver afspændingsøvelser med mig selv efter ridning . kropskontrol og afpænding kommer jeg til at have fokus på resten af min ridekarriere da det har kæmpe betydning for hestens og min præstations evne og samarbejde

jeg har ikke en helt klokke klar opskrift på hvordan du løser de problemstillinger du ridser op . det var de samme problemstillinger som jeg havde sidste år og de blev løst over noget tid vhja ovenstående og vhja ved at være konsekvent overfor hesten når den gjorde noget som ikke var ok.

det bliver nok ikke de eneste problemer du løber ind i med den hest når den er så følsom og derfor er mit råd at ret focus på din egen krop og hvordan du sidder på hesten og indvirker på hesten . find en underviser som har focus på det. mange beridere har slet ikke nok focus netop på det .

Dejligt at tråden er tilbage i rette spor uden negativ kritik, som er det nemmeste i verden at give andre, der blot efterspørger råd/input/erfaringer fra andre

det der - Jeg har ikke nået at læse hele tråden, men der er sikkert kommet mange gode råd, men umiddelbart minder det du beskriver mig om min hoppe på nu 11 år. Kors hvor vi kæmpede, og jeg havde ikke lig med i lasten, men det kunne også være skræmmende. Hun var villig til at kæmpe for sagen og om nødvendigt dø i kampens hede. Sådan føltes det.

Hun var ved kiropraktor masser af gange, blev rettet og gjort ved, massage, røntgen, fjernhealing, træningen blev justeret igen og igen, ny sadel for en sikkerheds skyld. osv osv. Der var ikke noget galt med den hest ud over dens attitude, blev der sagt.

Indtil hun som noget af det sidste røg i scintigrafi - så var der noget galt i korsbenet, som ikke kunne ses på anden vis. Det er slidt så skævt at hun kun kan bruges begrænset som ridehest, men nu ved jeg hvad vi sloges imod, og jeg passer meget på med træningen, som ikke må være for krævende. Så nu har vi det godt sammen, og jeg har så valgt at sætte hende i fol og hun er tyk og rund nu. Det var ikke noget arveligt, men en skade fra guderne må vide hvad?

Håber at du finder en løsning med din hoppe.

Jeg har lige siddet og løst gennemlæst nogle indlæg.

Ciller: Det var dog et dejligt indlæg. Tak fra alle fordi du ville skrive det

Jeg er meget enig med Ciller. Især med det med ungheste = problemer.

Jeg har også gennem de sidste 10 år trænet ungheste.. Og det er ved gud de letteste at træne og arbejde med--

Men det kræver jo nok også at man som træner sætter sig ind i "horse mind" og Horse body som f.eks plachen fra Lines indlæg.

Vil også lige kommentere at TS skrev: (skiftet af volten kræver jo, at man ændrer bøjningen fra den ene side til den anden, og derfor også flytter trykket i tøjlen).

Det lyder for mig helt sikkert som om at din hest protesterer mod dit forkerte tøjle brug. Men det har andre også påpeget for dig tidligere kan jeg se ;)Så resten er jo bare op til DIG ts. Du kan nu fortsætte i samme frustrerede stil, eller prøve at sætte dig ind i din hests signaler, og omlægge din træning til noget der kan passe til din hest. Lige nu

Pøj pøj med rejsen..

Hej igen

Nogen af jer får lidt svar - andre gør ikke. Jeg gider ikke gentage mig selv Mange tak for råd og input - jeg synes det er rart, at så mange vil dele deres erfaringer, og jeg er glad for, at mange af jer kommer med positive historier og råd, i stedet for blot at skyde løs på noget, som er misforstået eller overfortolket.

ciller: Jeg er helt enig med dig i det meste af dit indlæg. Men hvad så, når hesten allerhelst bare gerne vil stå ude på folden og spise græs sammen med sin flok? Jeg tror de fleste vil være enige i, at hesten foretrækker at stå med sin flok og spise grønt græs, end at fræse rundt på en ridebane sammen med rytteren, hvor hyggeligt og stilfærdigt sidstnævnte end er. Og det er jo her konflikten opstår - fordi hesten har en anden motivation og et andet mål, indtil den "finder sig i", at det altså koster en halv times ridning at komme tilbage på den hyggelige græsfold. Så må hesten med tiden finde ud af, at den hverken dør af at komme fra flokken eller at blive redet. Jeg kan ikke forklare den tingene, blot håbe på at den med tiden indser, at det ikke er så slemt. Og her tror jeg bare, der er rigtig meget forskel på, hvor meget den enkelte hest kæmper imod, at blive flyttet fra sin ligevægt. For det er det, vi i mine øjne, gør, hver gang vi fjerner hesten fra dens naturlige dagligdag og fra dens flok.

Jeg er ikke enig i, at det er en dans på roser at have unghest. Min hest har også været den letteste med rigtig mange ting, f.eks. var tilridning og tilvænning til udstyr fuldstændig ukompliceret, ligesom den står bomstille i en trailer og går pænt ind og ud. Det er meget lettere at lære en hest nye ting rigtig fra starten af, end at rette op på ting som er indlært forkert, så langt er vi enige. Men det er i mine øjne utopi, hvis man mener, at ungheste ikke søger grænser. Det gør de alle - nogen gør det bare kraftigere end andre. Og så holder jeg fast i, at jeg endnu aldrig har hørt om en unghest, som bare har taget imod alting med kyshånd og uden at vippe et øre forkert.

Charlotte: det lyder som rigtig fornuftig unghesteridning, og det lyder også rigtig meget, som det, vi laver. Omend nogen her gerne vil have det til at lyde som om, det er noget helt andet vi foretager os Hoffmanns bog har jeg, og synes også den er rigtig god på mange punkter. Til gengæld var jeg ikke synderligt imponeret over hans ridning i weekenden, og det er lidt ærgerligt. Min egen underviser er uddannet samtidigt med Hasse Hofmann og alt handler om grundridning. Det er rart, at tingene bliver gjort rigtig fra starten, og det gør alting meget lettere i sidste ende.

Jeg er helt enig med dig i, at alting skal leges ind, og det er et princip jeg bruger meget, men jeg finder det ikke anvendeligt i alle konflikter - men måske er jeg for idéløs? Hvordan leger man ind i hesten, at den f.eks. slår sig fra ligeså snart man samler tøjlen op? Jeg kan ikke se det.

Astrea: Du skriver: "Jeg tænker at det er vigtigt at hesten aldrigt føler at du bliver usikker eller utryg når hun prøver dig af. Og hver gang du forlanger noget af hende så være helt sikker på at du kan gemmenføre det, før du begyder det er ret vigtigt.". Det er meget væsentligt, det du er inde på her, og netop derfor har jeg bestilt en plads til hende hos en berider, som jeg kender godt. For man skal være der HVER gang, og det kan jeg ikke. Hvis først hun lægger an til at stille sig på bagbenene, så bliver jeg usikker og slipper det hele. For jeg ved ikke, om jeg kan tackle hende hvis først hun tager ved og kæmper. Så det er der nogle andre, der må løse. Så er det lettere for mig lige nu at ride hende for lange tøjler, indtil der kan blive taget ordentligt hånd om problemet.

StaldShamrock: Jeg synes, du skylder en forklaring på dette: "Det lyder for mig helt sikkert som om at din hest protesterer mod dit forkerte tøjle brug. Men det har andre også påpeget for dig tidligere kan jeg se". Hvor er det lige, du vil hen med det - og hvor læser du om mit forkerte tøjlebrug? Jeg synes, det er mærkeligt at reagere negativt på, at man ændrer hestens stilling ved volteskift - det kan jeg slet ikke se nogen logik i. Og jeg har også meget svært ved at få øje på, hvad du kender til mit tøjlebrug. Jeg synes, det er en mærkelig måde at skrive på, og at det er dræbende for enhver dialog.

Jeg har det sådan, at gør hesten gentagne gange opmærksom på at noget er svært, slår fra, stiver sig, skyder skuldren o.l., ja så skal man tænke lidt ud af boksen.

Jeg lader da gerne min unghest stive sig, slå lidt fra e.l., hvis jeg bare kan føle vi er på rette vej, at det er bedre end sidst. Så skal vi sørme nok nå frem til slutmålet på sigt.

Jeg har lavet en video fra i går, som du kan se på hvis du har lyst - desværre kan man jo ikke lige hele 30 min's ridning ind på youtube, så der er klippet i videoen, men du kan fx se hans reaktion på fx galopanspring fra skridt, hvor jeg fint aksepterer at han springer lidt voldsomt igennem, at han slår lidt fra, at han skyder bagdelen - fordi han hele tiden bliver bedre og bedre.

Det samme gælder kontragaloppen, hvor jeg i går rider vores første hele vejen rundt kontragalop den ene vej rundt, mens han på den dårlige volte falder i trav, men roses for forsøget og for valget af trav fremfor en hel kortside i grisegalop.

Tilbagetrædningerne er heller ikke stævneperfekte, men nu tager han ikke hovedet op og går i mod tøjlen - så det er fint.

Det samme gælder schenkelvigningerne, hvor det især til den ene side er lidt svært for ham, og hvor jeg akspeterer lidt mindre overtrædning, bare han svar korrekt.

www.youtube.com/watch?v=6vl8CGhFHnk

En del af det som er klippet ud, er at jeg skridter en del for lange tøjler, hvor han får lov at strække sig så meget han vil. Jeg foretrækker at han ikke er al for forpustet og svedt, når jeg rider.

Så jeg tror du skal forholde dig til, om du reelt forlanger for meget af hende - hvis hun er blevet god i traven, ja så tager det lidt tid med galoppen formentlig, før hun er lige så stabil.

Og tænk på det billed du har sat i, hvor hun virkelig tager hovedet op og trækker til - I er jo kommet milevidt siden. På den konto er I jo startet i -10 fremfor på 0-niveau, og så tager det altså længere tid, først at få hende til at slappe af, så at akspeterer biddet, så vende hendes ønske om at tage hovedet op osv.

Det er unægteligt nemmere med sådan en som min vallak, som nærmest aldrig nogensinde har haft hovedet i den position, som din hoppe viser på stævnebilledet - og som naturligt heller ville putte fremfor at tage hovedet op.

Jeg har gang i en anden unghest også, og ham takler jeg HELT anderledes. Her går alt ud på at han lige nu og her slapper af, får gode oplevelser og vænner sig til et liv som ridehest.

Og jeg er meget bevidst om, at han formentlig ikke går lige så godt som Pinot om 1 år, men tilgengæld tror jeg på, at han er en som man vil vinde vildt meget på at tage det stille og roligt, og give ham flere år til at blive stærk fysisk og arbejde med at holde ham rolig og afslappet i ridningen.

Her er video af ham fra i går, og det er jo unægtelig anden form for ridning.

www.youtube.com/watch?v=H7SypHQrHV8

Her aksepterer jeg jo rask væk, at han slår fra fx i passage af hjørner, som er svært for ham, mens jeg på volten korrigerer ham med stemmen, den ene gang rimeligt højt, for her burde han gå mere "stabilt".

Træning med ham i går var en succes, fordi han ville gå forbi min kæreste som filmede nede ved det farlige hjørne ved porten. Og så var det en succes, at han stopper så fint for min stemme og laver parade.

At han går lidt uroligt fortil er ok på dette niveau. At han ikke har specielt meget fremaddrift er ok på dette niveau, da mit mål som sagt er ro og afslappethed.

Han er sådan en type hest, hvor jeg er sikker på, at kører du hårdt mod hårdt, rider ham igennem, presser ham for meget, så får du en hest som står på bagben, går sidelæns og bukker dig af. Så alt går ud på at liste tingene ind i ham, når han har styrken til at gøre det.

Og så er det altså utroligt givende at se video af sig selv - man kan se hvilke fejl man gør, fx skal jeg tydeligt ride med meget mere åben håndføring på Caspian. Og jeg tror også jeg kan ligge en lille smule mere pres på tempoet.

Så måske skulel du få taget noget video, hvor du kan sammenligne med tidligere videoer og se, at det GÅR fremad.

MVh charlotte

du at hun er tjekket på kryds og tværs. Men jeg har lidt svært ved at vurdere om du har haft en hestetandlæge (ikke en dyrlæge) ude.

En anden ting kan være at hun ikke fungerer særlig godt på det bid du har. Jeg har flere gange prøvet at en hest ikke kunne finde ro pga biddet. Det kunne være for tykt, for tyndt, forkert materiale, for mange/få led osv.

Charlotte: tak for videoer og input.

Jeg tror måske, at jeg formulerer mig for uklart. Jeg forlanger ikke, at min hest skal gå stabilt til biddet i alle overgange, tempi mv. Men jeg forlanger, at den ikke slår med hovedet, tager biddet, river mig ud af sadlen og løber hvorhen den vil. Og når den lader være med det, så er den MEGET stabil i alt andet.

Så nej, vi er ikke kommet milevidt siden. Billedet, hvor hun har hovedet oppe i det ene hjørne, er fra et stævne i september, hvor hele hendes hoved-slåning rigtig begyndte under stævnet. Og siden er det kun blevet værre, i perider med ingenting, i perioder med meget. Hun har hele tiden været svær i munden, og slog meget med hovedet i starten af tilridning, indtil man fandt det bedste bid. I september skyldtes det sandsynligvis tandspidser - hun skal have tandlæge hvert halve år, og det var jeg ikke klar over på det tidspunkt. Tvært imod, for hun har et helt perfekt tandsæt, men tygger åbenbart ikke så godt på det.

Efterfølgende gik det over i, at hun løb samtidig med at hun slog med hovedet, det kom i oktober, og det har jeg så kæmpet med siden. Og nu udviklede problemet sig så igen, da det endelig lykkedes mig at få hende til at lade være med at løbe, til at hun nægtede at gå frem samtidig med at hun svingede hovedet op til den ene side.

Billederne fra ridehus, hvor hun går pænt, er fra juli sidste år. Det er 6. gang jeg rider hende efter hun havde været syg i 3 måneder. Det sidste billede (hvor hun bliver lang og sænker ryggen lidt) er fra marts i år, fra en periode hvor jeg red hende for løsere tøjler. Det kom der ikke noget godt ud af.

Jeg bruger selv video meget, omend min ene underviser hver gang må kommentere, om jeg nu har taget tv2 med.... Jeg synes, det er et rigtig vigtigt redskab, og jeg bruger det også til at korrigere ting, som min underviser måske ikke lige synes, var så vigtigt den dag. Hvis jeg sidder og hopper med hænderne, kommer i stolesæde eller what ever, så kan det godt være, at det ikke var det vigtigste den dag - men det må det så blive dagen efter. Og så er det rart at vide, hvordan det egentlig ser ud. Nogen gange føles det meget anderledes, end det ser ud. Men jeg har rent faktisk lidt video fra sidste lørdag, fra starten af timen. Det kan jeg lægge ind i aften, så kan I se, hvad det er hun laver. Nu bliver tråden jo tydeligvis ikke drejet tilbage på det oprindelige emne, så kan jeg ligeså godt køre den til ende Jeg har også video fra stævnet, hvor det ene billede er taget. Jeg ser lige, om ikke jeg kan finde ud af at lægge det på nettet. Min opfattelse er uanset, at hoved-slåningen har ændret karakter, og at det er en irritation. En irritation af mig, af tempo, af bøjning, af at det strammer i måsen mv.

Dejligt at se nogle videoer, Charlotte, flot og sympatisk ridning .

Jeg har også en temmelig sensitiv hoppe, som når hun stresser/føler sig presset, slår med hovedet, eller stopper og går i bakgear. Jo mere fokuseret jeg bliver på, at det er et problem, jo værre bliver det.

Hvis jeg ignorere det, og selv sidder helt afslappet, så stopper det. Ikke at jeg siger, det virker på din, det kan jo være der er andre måder at tackle det på. Og man kan selvfølgelig ikke ignorere at hesten løber afsted... Kan din underviser ikke hjælpe dig med at løse problemet ? Jeg har stor glæde af Lotte D. Much, som har stor forståelse og god til at tackle de sensitive heste.

Det kan være svært med følsomme og selvstændige hopper, min erfaring er dog at man ikke kan "sætte dem på plads", og sjovt nok når jeg træner med andre som rider hopper, så snakker vi helt vildt med hestene i træningen, og er super pædagogiske at høre på

Super at du vil lægge video, spændende tråd

Glæder mig til at se videoerne - tror det er rigtig godt du ligger dem frem.

Husk du kan risikerer "hug", men jeg synes det er sejt, at du så gerne vil hjælpe dig selv og din hest til et bedre forløb, at du trodser risikoen for "hug"

Mvh Charlotte - som er glad for sine vallakker , fungerer bare ikke med hopper !

Hej Rasmus-modsat.

Kan se du er den heldige ejer af en Fameuse datter - jeg har kendt Fameuse og en del af hendes afkom(har været ansat på Nørrelund og kommer der forsat af og til)Min oplevelse af afkom efter denne hoppe er det er nogle skønne heste som til tider er lidt følsomme og på mange måder kvikkere end de fleste

tror som mange andre skriver at man skal tænke ud af boksen med denne type hest - hun kræver at du altid er et skridt foran hende og viser hende vejen frem,eller feljtolker hun dig og prøver så selv at finde frem til hvad du gerne vil hun skal gøre - og her går i så forkert af hinanden også opstår konflikten. hvordan fungere den alm træning når hun feks er i longe? tænker her på om hun opfatter og forstår dine komandoer?

Jeg er overhovedet ikke i tvivl om du elsker din hest og vil det bedste for hende - vil rigtig gerne se de videoer hvor du rider hender hvis det kan lade sig gøre?

hvis det er din hoppe efter show star-mago xx

kan jeg udfra mine erfaringer sige at fuldblod eller trakehner er meget sensitive kloge heste, dem jeg har haft med at gøre har simpelthen lært så hurtigt så de blev stresset, så jeg lærte udfra det at de sidste ti min af min ridetur hver dag, skulle jeg lege nye øvelser ind i dem for de blev så stresset, at bagefter kunne jeg ingenting på dem så hoppede de rundt, så jeg travede bare af dyb løs tøjle, og forlangte intet men dagen efter havde jeg en hest som allerede havde fattede øvelserne, derudover fik min hest meget varierende træning, så som en skridtdag og tur samt cavaletti træning, og skovtur og dressur træning, og fridage så den ik gik det samme hver dag og det fungerede super fint.

mvh steph

Stephanie-Hansen.dk

Late Night Shadow og Quite Delight

Jeg gik på bagkøb med videoerne, netop for ikke at blive haglet ned, men besluttede, at det sådan set allerede var for sent at undgå det

Den første video er fra stævnet i september, hvor hun begyndte at slå med hovedet. Hun ser lidt uren ud på højre forben, men det skyldes, at der var hamrende blødt på banen ovenpå adskillige mm regn i ugen op til. Det ser muligvis ikke sådan ud, men de fleste steder var det hele hoven, der sank i. Hun skovler meget på begge forben, men allermest på det højre, så hun kunne simpelthen ikke holde takten i det dybe sand. Hvis hun mister balancen, løber for stærkt el.lign., så kommer hun til at se uren ud. Men hvis I i videoen kan nå at se hvor meget sidelæns hendes ben kommer, så er der ikke noget mærkeligt i det, for det er ret voldsomt, hvor meget hun skovler. Det sætter sig også i hendes skuldre, så dem skal hun jævnligt have strukket ud, ellers så låser de, så hun slet ikke kan føre benet tilbage. Det er dog heldigvis blevet noget bedre efter hun har fået bedre balance.

Den anden video er fra for 1½ uge siden til undervisning, som jo går lidt anderledes end til daglig, der er mere drøn på, og der bliver forlangt mere af både mig og hest. Tænk på, at der går rigtig meget forud for det I ser Jeg høvler hende godt og grundigt i munden lige i starten af videoen, lige inden da har hun revet mig ud af sadlen. Det kan virke barskt, og det synes jeg også selv, det er - det bryder jeg mig ikke om. Men måske var alt dette aldrig blevet et problem, hvis blot jeg havde revet igen, dengang i efteråret. Alt er prøvet - simpelthen alt. At ignorere det, at ride for helt løse tøjler i ugevis, at råbe af den, at rose den når den går rigtigt, 117 forskellige bid - you name it, alt hvad I kan finde på har vi nok prøvet. Og det har altså været et problem siden september! Så jeg har været tålmodig rigeligt længe, så ja, jeg rusker den en gang i munden efter at den har revet i mig i et kvarter. Og tænk sig, så fik vi bagefter det bedste undervisning. Hun bliver lidt lang og dyb i klippet, men bliver lidt senere samlet lidt mere ind, så hun ikke falder så meget på næsen. Ikke meget, men nok til at hun kommer lidt mere op og arbejder bedre bagi. Og hvad man ikke kan se er, at når hun går korrekt, så har jeg simpelthen ikke andet end et par gram i tøjlerne. Jeg har aldrig redet på en hest som krævede så lidt tøjlekontakt som denne - hun er simpelthen blød som smør. Men det er sådan, jeg foretrækker mine heste, og jo nok også derfor hun er blevet så følsom. Jo mindre, jo bedre. Men alt med måde, og jeg erkender gerne, at det er min fejl, at problemet er vokset. Hvis jeg havde været dygtigere og mere konsekvent, så var det nok gået bedre det hele. Men sådan er oddsene.

Jeg har lagt videoerne på HG, men de "afventer konfiguration", så I må lige have lidt tålmodighed.

Anja1: Ej hvor sjovt! Jeg har jo aldrig nået at se hendes mor - kan du ikke fortælle noget om hende? Din beretning om hendes afkom er ret interessant, for det er lige præcis sådan, min er. Min opfattelse af hende er også klart, at der sker meget i hovedet på hende. Og det er jo så nok det, som ofte er svært at tackle rigtigt. Lotte, som har tilredet hende og tre andre efter samme far, har berettet at de alle har været trælse i munden, svære at finde bid til mm. Så måske er det bare en dårlig kombination...

steph: tak for din besked. Det kan godt være, at jeg skal blive bedre til at variere hendes træning, så hun ikke kommer til at kede sig eller føler sig jaget med.

Lennert: tak for din erfaring.

Det lykkedes mig at uploade stævne-videoen. Den anden er åbenbart i et forkert format, så det ved jeg ikke lige, hvad jeg skal stille op med... Jeg ville gerne vise jer forskellige klip, men jeg aner ikke, hvordan man gør den slags, så I må altså nøjes... Jeg uploader i stedet et lille klip fra november, hvor I kan se hvordan hun går, når det hele går fint.

Stævnevideoen kan ses her: hestegalleri.dk/ vid_vis.aspx?VideoID=289559

Og det var altså under det stævne, at hun rigtigt begyndte på at slå med hovedet. Ved stævnet var hun netop færdig med genoptræning. Hun blev tilredet nov-dec, blev redet let jan-marts, var indlagt april, stod i boksro maj, på sygefold juni, og så igang med genoptræning fra juli. Så hun er forholdsvist muskelfattig, og trods alt ikke redet så meget. Der er rigtig mange ting hun er blevet dygtigere til siden, men hun klarer det godt, trods alt.

Den anden video kan I se her: www.youtube.com/ watch?v=OKiOK6W16iM&fe...e=youtu.be

Den er meget kort, men det må I leve med. Hun er blevet noget stærkere i sin overlinje nu, men har jo så til gengæld også nogle dage, hvor alting går i ged.

Hej Randi

Lige umiddelbart er hun jo en yderst velopdragen unghest - og desværre har du ikke lige et videoklip af hvor hun "flipper", og vi kan se jeres samspil i en konfliktsituation.

Men lige umiddelbart så ser jeg, at hun reagerer når du bøjer hende i et hjørne.

Her tænker jeg at der kunne være to muligheder:

Hun har nogle tandspidser der generer hende ?

Du kommer måske ubevidst til at blokerer hende med hånden ?

Selvom hun er passet med tænder, så kan fx skjulte ulvetænder e.l. måske generer hende ?

Tager du ubevidst hånden over mankekammen, når du rider hjørner/vendinger ? Det er nemlig en generel fejl, som rigtig mange ryttere har incl mig selv - og jeg skal selv virkelig især på den ene volte tænke over at fører hånden ind i volten, fremfor henover mankekammen.

Så hvis du har mere video af jer, så kunne du måske selv se, om det primært er den ene volte og i bøjninger at konflikterne opstår.

Muligvis ville jeg også sige, at du virker en lille smule stram og ueftergivende i albuen - jeg kan snildt forstå det, jeg oplever lidt det samme på min den unge brune, fordi jeg oplever at han jo også går ustabilt fortil. Efter at have set det på min egen video, kan jeg i hvert fald se, at jeg reelt skal være mere blød i albuen, så han reelt får en blød og fjedrende forbindelse, fremfor en "mur" han møder nu.Jeg er så også bevidst om, at grunden til at jeg gør det, nok er fordi jeg er en smule spændt og ikke helt stoler på at ham endnu.

Jeg kan så se på min video, at jeg ikke skal ride ham for snært rundt på kortsiden, så gør han lige som din hoppe - trækker frem med hovedet. Hvor i mod jeg på videoen kan se, at volteridning på store bløde volter fungerer godt for både hesten og for mig, jeg slapper tydleigt mere af på volte, end når vi nærmer os barrieren

Nå men det du kan se af overståen analyse af min ridning på min den unge, ville være godt hvis du også havde mulighed for at se nærmere på i din ridning - især hvis du har en video af hvor det "går galt". Og så se på hvad der udvirker det går galt, hvor når det går godt igen, og hvad du så gør der osv.

Men på de to stumper video du viser her, ser jeg ikke umiddelbar en problemhest, men en helt almindelig sød unghest, som især på stævnevideoen bare endnu ikke er stabil fortil, og end nu ikke er hel tryg ved biddet/hånden.

MVh charlotte

Hej igen. Fameuse fungeret som avlshoppe i min tid på nørrelund- hun var en rigtig dejlig hoppe som var super god til at passe sine føl og opdrage på dem. Hun var dejligt gående og godt sat sammen.

til tider kunne hun fare op over underlige ting.Min erfaring var som jeg skrev at hvis hun fornemmet at man var usikker /i tvivl om hvad man skulle,jah så forslog hun selv noget, ikke altid en løsning der var lige smart - men fungeret man som leder så var hun klar til at gå gennem ild og vand for dig

Som jeg skrev så tror jeg din hoppe har arvet sin mors sind og klogskab - så det handler om at være et skridt foran og være bevist om sine signagler - på dine videoer,ser jeg en unghest som endnu manlger noget styrke og balance.Men som også forsøger at efterkomme dine ønsker.Og som er så ivrig efter at gøre det rigtige at den måske nogle gange svare hurtiger end du har tænkt frem tid.

med det mener jeg at hvis du to eller tre gange har lavet den samme øvelse ved E - ja så den 4 gang tror hun du atter vil gentage øvelsen,selv om du måske ville have forsat ned af langsiden.også opstår der jo uenighed - jeg tror ikke din hoppe er stædig - bare en klog hest som bruger hovedet for meget nogle gange. mit råd vil være at i det omfang du magter det at variere din træning og pas på for mange gentagelser samme sted.

Jeg ønsker dig held og lykke med din dejlige hest.

ps - hvor er det du gerne vil have hende i ridning henne

Charlotte: jeg har mange gange fået spørgsmålet til tænder. Hun fik fjernet ulvetænder da hun var 3, og jeg har selv set tænderne, så jeg er sikker på, at der ikke sidder rester af dem.

Jeg ville gerne vise et klip af, hvor hun løber afsted, men jeg ved ikke hvordan man klipper i videoerne, og det tager jo en krig at uploade en halv times video...

Men det er typisk i forbindelse med bøjningerne, at problemet opstår. Hun har stadig lidt svært ved at holde balancen, og så bliver det for svært at komme godt rundt på det buede spor. Men det undskylder stadig ikke, når hun tager biddet og stikker af, eller krænger hovedet helt bagover. Som jeg vist har skrevet før, så tror jeg, at problemet stammer fra de "almindelige" ting, altså netop daværende tandspidser og ubalance, og så har hun lært, at hun kan rykke i biddet og så løbe hvorhen hun vil. Hun vil MEGET gerne fremad, og det er jo immervæk lettere at løbe, når jeg er revet ud af balance og hænger halvt ude på sadlen. Nogen synes, at det er at tillægge hesten for meget intelligens, og fair nok. Men ikke desto mindre, så er det det, der sker.

Og ja, hun er 99 % af tiden den sødeste, blødeste og roligste hest, som hverken kigger, hopper, eller noget andet.

Måske kan du benytte Windows Movie Maker (som du sandsynligvis allerede har liggende på din computer, hvis du har et Windows styresystem?) til at klippe videoen i.

Windows Movie Maker er lettere at bruge end Windows Live Movie Maker.

Kan formatet ikke samarbejde med WMM, så kan det konventeres i Youtube Downloader, som er et gratis tilgængeligt downloadingsprogram, der ligger på nettet.

www.youtubedownloadersite.com/ download.html

youtubedownload.altervista.org/

Tak fordi du TØR ta emnet op , så må du sortere selv i svarene , hvad jeg kan se du også gør

Jeg har en halvbror (samme far ) som Bossemor`s hoppe og jeg har haft en del problemer også til tider og kan genkende en del af det du skriver , har haft ham fra helt lille og er i dag 8 år gammel , så vi kender hinanden godt .

Han slår med hovedet især når der er insekter i luften , han er meget sensitiv når jeg holder ham på næseryggen også (har fået undersøgt hans luftveje) og dyrlægen sagde bare headshaker (når de ikke har en diagnose)

Jeg oplever at slås jeg med ham , får jeg også en negativ reaktion , men prøver jeg at gi lidt tøjle og være obs på mine hænder , er det ikke lige så slemt og det er minimalt i forhold til hvis jeg prøver at sætte mig igennem .

Tror dog ikke det er helt det du slås med ,men hvis du har en meget hård hånd og ikke eftergivende kan det måske være en mulighed .

Jeg har også en klog hest og laver jeg de samme øvelser , føler jeg han keder sig -og har jeg ikke en "plan" og bare "luller" rundt , så er han den der kan finde på andet og mere spændende

Nogle dage kan jeg mærke at ,så er min motivation ikke til det vilde og vælger at ride ud , sådan har min hest det også indimellem og jo mere jeg respekterer at han er en samarbejdspartner og giver ham credit for alle de andre gode ridt vi har og holder pause imellem øvelserne og giver ham et klap og ikke har så travlt , så fungerer det bedre for os i dag og jeg elsker min hest

Jeg havde meget travlt med at være på forkant med at min hest ikke skulle lave fejl - men det er netop ved at de får lov til at lave fejl - at man lærer

Vh Jette & Rockie

Ps Vil lige her sige en STOR tak til min mand , der har været medvirkende til at jeg har kigget på mig selv og min egen adfærd

Så er der en video igen, hvor I kan se det bøvl, hun laver. Den er fra 20/5. Jeg fik downloaded Movie Maker, det gør jo det hele meget lettere.

Hun slår med hovedet når jeg vil bremse hende ned; hun trækker ud i tøjlen så jeg ryger ud af balance, og så løber hun. Jeg bremser IKKE for tøjlen, men udelukkende for sædet. Lidt inde i videoen stiller hun sig op og kører rundt med hovedet. Det var det hun lavede i udvidet form med mig i sidste uge, hvor hun så samtidig nægtede at flytte sig bagefter. Det ser måske ikke så voldsomt ud, men det er meget ubehageligt at sidde der, når hesten kaster rundt med hovedet eller tager det helt op og ud til den ene side.

Min hænder hopper en del på dette klip, fordi jeg sidder ned, og fordi hun bakker lidt af for mig. Efterfølgende har jeg fundet ud af, at jeg bare skal lave et par øgninger, så kommer hun lidt tilbage til mig igen, i stedet for at jeg sidder og banker løs på hende og selv kommer ud af balance.

www.youtube.com/ watch?v=2nNlnaNjDFI&fe...e=youtu.be

Jeg har virkelig overvejet om jeg skulle skrive noget som helst og der er sikkert nogle som synes jeg skulle lade være.

Men, jeg ser en helt enormt sød hoppe. Du har virkelig en sød hoppe! Min teori er at i går fuldstændig fejl af hinanden. Jeg tror du misforstår hendes intentioner.

På stævne videoen er hun jo sød og opmærksom. Hun kigger op, og det er jo HELT naturligt for en hest i den alder som ikke har den store stævne erfaring. Hun vil gerne se hvad der sker omkring hende. Hun er et flugtdyr og hun har ingen ide om at det der sker omkring hende ikke er farligt, derfor er hun nødtil at kigge op og se. Hun er ikke ulydig. Hun kan bare ikke hvad der foregår. Med alderen og erfaringerne vil hun ikke have behov for at kigge så meget.

Den seneste video ser jeg en hest som er i konflikt. Du har fat i tøjlen. Det er normalt et stopsignal når man tager i tøjlen, men du driver hende samtidig frem konstant. Hun aner ikke hvad hun skal gøre for at slippe for presset ved tøjlen. Det meste af tiden finder hun sig i det. Men på et tidspunkt prøver hun at slippe af med presset ved at slå op med hovedet. Hvilket hun ikke får noget ud af, du tager bare endnu mere fat i hende og sparker endnu hårdere.

Du har en sød og meget følsom hest. Sådanne heste kræver at man tænker nye tanker og måske ændre på den måde man hidtil har trænet på.

Her er lidt om min erfaring med tilridningen af min hest. Den er vel nok vallak og af en helt anden race. Men da min var 3,5-4 år gammel var den ind imellem livsfarlig. Den stoppede ikke, den bukkede, den stak af og "så spørgelser". Jeg red den som jeg altid havde lært. Som du også rider din hoppe.. Men jeg endte som dig med rigtig mange frustrationer. For uanset hvad jeg gjorde tog min hest bidet, slog med hovedet, stak af, bukkede og den har også rejst sig med mig 2 gange. (og dem som kender min hest idag tror sikkert ikke på mig når jeg skriver det her) Han rakte tunge når man havde fat i tøjlen. Jeg prøvede også den med kraftigere bid og jeg modtog også undervisning hos et par beriddere. Men jeg opnåede bare ikke det jeg ville. En hest som var let på tøjlen, som ikke stak af, som ikke rakte tunge, som ikke bukkede. Jeg har tudet så meget over ham efter endt ridning!

En ting jeg kæmpede meget med var at han stak af fra ridebanen, med mig på ryggen! Jeg kunne ride lige så stille rundt, men så snart vi nåede udgangen til ridebanen eller hvis døren til ridehallen ikke var lukket så smuttede han. Jeg har et par gange oplevet at komme i galop på en langside også smuttede min hest bare ud af døren i galop og rendte hen med stalden og skulle til og gå ind mens jeg forsøgte at standse ham inden jeg blev halshugget på gavlen. Jeg har kæmpet for at han ikke skred sin vej når han nåede udgangen ved ridebanen, jeg har hævet og flået i ham, han var fuldstædnig ligeglad! Jeg var tudefærdig over han var så ulydig!

Jeg manede som dig også alle gode råd om at tænke ud af boksen til jorden. Men efter nogle måneder og endnu mere frustration var mit valg enden at opgive eller forsøge noget nyt. Jeg tænkt af det ikke kunne blive værre?

Men jeg måtte omstille mig totalt! Jeg måtte se indad og det er altså svært, især når man er en smule stolt, for jeg ville jo selv! Det var enormt hårdt at erkende at den måde jeg hidtil havde opfattet min hest på var forkert.

En ting der er godt at spørge sig selv om er at hvis hesten er SÅ klog. Hvad får den så ud af at slå fra, bukke, slå med hovedet ect. Hvis den er så snu og klog som vi jo mener hestene er, hvorfor gør de dette når de jo tydeligvis godt ved (Og det må de jo vide de er så kloge) at de bare bliver sparket endnu hårdere til, der bliver taget endnu hårdere fat i tøjlen, måske får de endda et rap med pisken.

Men jeg endte med at træne min hest forfra. Vi lagde ud med at lære den stop og bak. Og derefter bygge mere og mere på. Det hjalp!

Min hest stoppede med at stikke af, den stoppede med at bukke, den stoppede med at række tunge, det gør den kun hvis jeg idag må blokere stop klodsen eller får taget for hårdt fat. Min hest er sød og rar og man skulle ikke umiddelbart tro jeg har haft så massive problemer.

Idag er jeg af den overbevisning af det er rytterens opgave at sørge for at hesten GERNE VIL rides. Det er vores opgave at gøre træningen så rar og behagelig at hesten rent faktisk selv kommer hen til en på folden og går med én. Hesten skal nyde at blive redet. Og jo det er muligt! Jeg kan igen refere til min egen hest som ikke gad fra fold og kom ikke sig selv. Men det gør han idag.

En anden ting jeg også har kæmpet med er seperationsangst. Jeg kunne ride af sted på tur og når 100-200 meter også vendte han om! Uanset hvor meget jeg tog fat i ham for at få ham den anden vej. Så rendte han hjem. Totalt ligeglad med mine signaler! Men jeg troede jo det var en magtkamp han ville have med mig. Jeg troede det var pjat, for han var jo gået 150meter uden at skabe sig. Hvorfor skulle han efter 150meter begynde at savne de andre? Lige pludselig? Men ikke desto mindre var det, det han gjorde.

Jeg har det sådan at ridning skal være sjovt, udfordrende - måske. Men det skal ikke være en kamp.

Tænk ud af boksen. Du har fået så mange gode råd som de bare maner totalt til jorden med undskyldninger om at de misforstår dig og ikke læser hvad du skriver. Det er så brand ærgerligt at du konkludere at disse ikke kan læse eller at dres lignende erfaringer ikke er gode nok, bare fordi de forslår noget som du lige nu synes er noget vrøvl. hvad nu hvis de rent faktisk har haft præcis samme problemer som dig og har fundet en god løsning? Var det så ikke værd at lytte? Det er så ærgerligt at sparke guldvæk væk bare fordi man ikke selv synes det ligner guld.

Jeg ved at nogle af dem som kommer med råd selv har kæmpet, lyt til Line, Savalou, NinA, Rosalina mm. De har ingen onde intentioner og deres erfaringer er altså ikke nødvendigvis ubrugbare bare fordi de er anderledes.

Og til slut vil jeg igen gerne sige at jeg synes du har en helt ekstrem flink og sød hoppe. Hun er simpelhent så sød ved dig også! I forstår bare ikke hinanden 100%. Tænk ud af boksen så vil du forstå hvad de er hun prøver at sige til dig. Lyt til hende før hun begynder at råbe. Det er en følsom hest og de kræver nogle gange at man ændre nogle ting radikalt. Held og lykke med hende, hvis du gør det rigtige får du en soulmate og en ven for livet .

Hmmmmm det er en lidt "sjov" video at se - umiddelbart går det jo fredeligt derud af. Men når hun så starter med at protesterer, så ville jeg såmænd også synes det ville være ubehageligt at sidde på, fordi hvad kan det udvikle sig til.

Så du har generelt en sød unghest på denne video, som når jeg ser det ikke er helt eftergivende/har aksept af biddet. Hun virker som om hun undviger ved at putte sig lidt, og når der så kommer mere kontakt fortil/ligges lidt pres på, så reagerer hun.

Til gengæld er hun jo ekstrem "sød/afdæmpet" i sin protest på denne video - I er endnu ikke eskaleret ud i protest der går ud på at vippe dig af. Og du takler hende fint, uden at overpresse hende - for så kunne jeg forestille mig hende som en der kunne finde på at rejse sig.

Og der er det du fortælle med, at hun er begyndt at nægte at gå frem, et signal til mig om, at protesten bliver større - en hest som ikke vil gå frem og ej heller bakke eller til siden, vil til sidst vælge at gå til vejrs er min obervation.

Så reelt er hun en sød rar unghest, som forsøger at protesterer på en pæn måde - og du takler protesten fin på denne video.

Hun virker ikke til at svare helt godt frem for dig, så det er "pæn ridning/stævneridning" jeg ser på videoen, men som jeg ser det, så ville jeg ride letridning på hende, og få hende til at svare frem og tilbage i letridning. Jeg tror simpelthen ikke helt hun er klar til længere tids nedsidningen endnu.

Nu er det jo kun et udsnit af en video - og jeg kan ikke se hvad I ellers laver. Men 20 m volter rundt og rundt uden umiddelbart at lave noget afveksling i tempo og bøjning - det ville jeg nok forsøge at ændre, for at bryde hendes mønster.

Var hun min, så ville jeg begynde at ride letridning, og så ride slangegange, indenfor hovslaget, ridehuset rundt osv - dvs få hende til at svare frem først og fremmest, og så få afveklset træningen.

Har hun svært ved hjørnepassage, som der måske er antydning af - så skær hjørnet og forhold dig til, at det er fordi hun er ung og har svært ved det. Og så må du træne hendes balance med slangegange o.l.

Hvad med sidebevægelser ? Er i begyndt på dem, for det kunne være en løsning, at give hende nogle øvelser i skridt, som du kan rose hende for, og som gør at du kan indlægge flere skridt-øvelser. Samtidg ville du jo have en mulighed for , når hun stopper for dig, at ride hende ind i en skridtøvelse med sidebevægelse som du kan rose hende for - bare hun svare til siden og derved går frem, ja så er det jo en god ting at hun går frem, samt at det ikke bliver en løsning for hende at gå i stå fra traven, for så beder du hende jo bare stadig om at lave noget, fremfor at dreje lidt rundt og skridt frem ?

Umiddelbart synes jeg ikke det ser ud til at du blokerer hende med hånden, men når hun er i protest-mode, så ville jeg nok overdrive med at føre hånden til siden og og endelig ikke bagud.

Hun er smuk hest, og I ser knaldgodt ud sammen - så det her bør kun være en bump på vejen, for at I får et godt samarbejde sammen.

Og ja det er øv, når andre rider ungheste som er umidddelbart er længere fremme - men din hoppe lyder til at være følsom og kvik, og det kan være en fordel på den lange bane, men en ulempe hvis de bliver presset bare 1 mm for langt og "lærer" en forkert løsning.

Se på det som, at du med denne her hest lærer SÅ meget mere om dig selv, og om heste, end med en "nem udgave".

Men er enig med andre indlægsskrivere om, at det skal være noget man har overskud og lyst til - for det er ikke en hest som bliver "nem" de næste mange år !

Jeg er glad for at have en "nem" model i den sorte - men når noget lykkes med den "svære" model den brune, så er følelsen af glæde og stolthed SÅ meget større. Og det jeg har lært ved bare at arbejde med den brune fra jorden, for at lærer sådan en sensitiv fætter at slappe af, at lærer korrekt i første omgang m.m, ja det bruger jeg såmænd også med den sorte.

Så sorte Pinot elsker jeg at ride på, men brune Caspian lærer jeg 100 gange mere af.

Bare se de mange sensitive heste som toprytterne rider på - en hel del af dem er jo først blevet "gode" som 8-10 års, selvom det er proff-ryttere der har ejet dem, og som er vant til forskellige hestetyper m.m.

MVH charlotte

Super godt indlæg x 1000

Rigtig, rigtig godt

er interessant, fordi man kan se det sådan:

Umiddelbart ser det meget pænt ud - men pludselig bliver hesten mærkelig og ulydig.....

Men man kan også udfra hestens perspektiv lægge mærke til detaljerne i videoen (og det vil jeg anbefale dig at gøre selv):

Rytteren rider nedsidning på en hest, der ikke rigtig er parat til det. Derfor bliver hesten bumpet lidt i ryggen og småhakket i munden. På et tidspunkt - i hjørnet - får hesten trang til at strække sig mere frem, sandsynligvis for at få strukket ryggen. Det får den ikke lov til, og slår så fra. Sikkert bare for at finde en mere behagelig position for ryg og hals.

Så, hvis du kunne være mere OBS på at hesten skal have det rimeligt rart - og mindre på om den gik i en bestemt holdning, tror jeg meget kunne nås

Nu rider jeg jo ikke på den måde, men lyt til Morgan, som gør

Tak for jeres svar.

Camilla og Bailey: jeg afviser de første "råd" i denne tråd, dels fordi det ikke var det, tråden handlede om, og fordi mange begynder at konkludere en masse langt ud over, hvad der har med virkeligheden at gøre. Jeg gider ikke læse noget, som er en bunke af beskyldninger med et tilhørende råd, som ikke har noget med mig og min ridning at gøre, men blot er nogle ting man binder sammen, og så ved man lige en masse, synes man. Det er også derfor, jeg i stedet lagde videoerne ind.

Som jeg har skrevet til andre, så rider jeg min hest med sug på tøjlen og derfor en stabil kontakt. Jeg har ikke tænkt mig at slippe tøjlen og ride for løst, det får jeg intet ud af (se evt. billede længere oppe i tråden). Og ja, jeg har langt størstedelen af tiden en rigtig sød hest. Men man skal ikke tage fejl af hende, og det er der rigtig, rigtig mange der gør, lige indtil de oplever hende i en skidt situation. Hun er en hest der kæmper med næb og kløer, bider, sparker og bukker efter mig, hvis der er noget, som ikke passer hende. Og det er jo ikke kun noget, jeg oplever, at hun er dominerende. Det er også den melding jeg får fra den berider, som har tilredet hende, og fra min trænere samt når jeg har deltaget i kurser med nye beridere. Så det er ikke noget, jeg finder på Men langt hen af vejen er hun kanon sød, og jeg tror også at de her udfald forsvinder når hun bliver lidt ældre.

morgan: du har helt ret. Men netop fordi jeg også godt ved, at næste step er stejl, er det ikke et problem, jeg selv skal løse.

Jeg rider primært letridning på hende, nedsidning max. 5 min. om dagen, og det er et tilfælde, at klippet er fra nedsidning. Det ændrer ikke på hendes udfald, at jeg sætter mig ned. Og som sagt så bakker hun lidt af i klippet, men det er efter at hun har løbet rundt med 120 i timen i et kvarters tid. Efter 100 halve parader går hun sådan der rundt, og så får vi netop problemet, at når hun normalt løber afsted af ingenting, så virker min drivende hjælp faktisk ikke for godt, fordi jeg aldrig er nødt til at bruge den.

Til daglig rider jeg ikke sådan rundt og rundt, det er for kedeligt. Vi laver 15-20 m volter, slangelinjer, slangegang, temposkift mv. Jeg træner både at hun sætter sig lidt på måsen, og at hun får lov til at søge godt frem. Hun er blevet hammergod til at lave travøgninger, men det har jeg desværre ikke video af. Hun svæver bare, så jeg glæder mig til at se det selv en dag. Jeg laver lidt schenkelvigning på hende og lidt versade, hvis hun lige ligger til det, men ikke noget vildt, og jeg kræver intet af hende. Men jeg synes, det er en god variation, at hun også går lidt sidelæns ind imellem, og hun har meget nemt ved det.

NinA: jeg er ikke enig med dig i, at hun ikke er klar til nedsidning. Hun har en kæmpe muskelsætning i både ryg og bag, og hun gør ikke forskel uanset og jeg sidder ned eller laver letridning.

Hun strækker sig ikke frem i hjørnet. Jeg forsøger at lave en halv parade, men i stedet går hun imod og slår sig fra og løber afsted. Jeg mener ikke, hun løber så meget i det klip, men det har været en del af problemet indtil da.

Det der sker i hjørnet, er faktisk fordi hun nyser, eller hvad det hedder når hesten siger "puuust" i næsen. Det var nok et andet klip, jeg tænkte på. Jeg har fjernet lyden af hensyn til min underviser, da han ikke har bedt om at blive udstillet på HN Men det er meget klassisk for problemet; hun nyser og får derved lige trukket lidt ekstra i tøjlen, og så går det hele i kage. Det er lige så snart der sker noget anderledes i munden, så bøvler hun. Hvis jeg f.eks. vil strække hånden frem og klappe hende på halsen, så slår hun med det samme fra. Så det sker både når tøjlen bliver sluppet, og når den bliver samlet op. Nogen dage er der ingenting, andre dage er det et helvede når vi er skridtet varm og skal til at lave lidt, så bliver hun hammer sur.

hejsa. jeg har også en lille vågnen sød fremadgående hoppe på 6 år (købte hende som 3 1/2 års)

Hun er klog,lærenem og følsom og altid i godt humør så en rigtig arbejdshest.

fordelen ved hende er så at hun har fået lagt en god grundridning i sig da hun blev tilredet af forige ejer og det er bare super vigtigt med sådan en hest da de ellers godt kan være lidt svære at takle.

men rom blev jo ikke bygget på 1 dag,hun vil feks meget gerne ud fra banen hvis lågen er er åben så idag har vi skridtede med åben udgang ja det er jo også en øvelse...

For mig ligner det også et spørgsmål om at hesten har brug for lige at gå i lang form, måske bare et par skridt, og at den er irriteret på tøjlen. Men jeg tænker, at det kunne være spændende hvis du prøvede at ride bidløst, måske bare en uge for herefter at evaluere hvordan det gik . Forekommer problemet ikke, er det da et godt udgangspunkt for yderligere fremgang.

Selv har jeg en varmblodshoppe som var sød og dejlig med SÅ mange ting, og let at tilride mv., men omkring 4års alderen blev hun loco nogle dage i ridning, og faktisk livsfarlig. Hun var også godt tjekket igennem, og redet remonte mv. efter alle kunstens regler. Jeg fik hende tjekket endnu en gang af dyrlægen, og hun havde hormonforandringer i svær grad. Behandling med insprøjtninger gjorde hende hingstet og caslick havde ingen effekt, så hun er nu en flot foldfigur .

Min erfaring siger mig dog også, at heste og især ungheste, ikke sætter sig imod med mindre der er noget "galt" et sted, være det sig fysisk, mentalt eller ridemæssigt.

Jeg har også en super sensitiv og hamrende intelligent hoppe som kan være en tikkende bombe og kun kan håndteres af mig,jeg har først startet hendes tilridning som 6 års fordi hun simpelthen ikke var klar mentalt,hun reagerede over for ALT og hun var den type som sprakede først,løb og derefter først kiggede om det egentlig var farligt,alt skulle foregå i slowmotion omkring hende for ellers eksplodere hun bare,det tog næsten et år bare at få gjord på hende og da hun er super intelligent ja så krævede det altså en god del mere omtanke for mit vedkommende,hun solg hurtigt fra mentalt og vi trænede aldrig den samme øvelse mere en 2-3 gange før vi gik vidre til noget andet,plus hun også fik "fri" efter 3-4 øvelser så hun lige kunne holde "tænkepause. Vi statede tilridning sidste sommer og er langt fra færdig,vi er først ved at lære at bære sig selv og søge ned.

Når jeg ser dine vidoer ser jeg også en sød og villig hest,som bare ikke er klar til det du beder den om,jeg ville ikke kalde hende "stabil" på biddet men mere unghesteagtig,og hun prøver at fortælle dig på en pæn måde at "dette er ikke behageligt" jeg ser heller ikke du giver særlig meget efter (når min søger ned,smider jeg næsten tøjlen ned og giver hende frihed til at søge helt til jorden hvis det er det hun vil) det er hendes beløning for at reagere på mine tøjler,jeg har tilredet mange heste og har ALDRIG haft nogen konflikter med mine ungheste,og kan godt forstå det er rigtig fustrende,men hvis jeg havde sådan en hest som din ville jeg starte helt forfra som om hun aldrig var blevet redet og få hende til at synes det er behageligt med en rytter,evt. "tilride" hende bidløst (jeg bruger slet ikke bid på mine heste)så hun får lidt ro i sin mund,det kan også godt være at dem der har tilredet hende,har gjort det for stærkt i forhold til om hun kunne følge med,jeg ser ikke en uartig/dominerende hest overhovedet,jeg ser kun en uerfaren hest som ikke er helt færdig tilredet og klar på signaler,når først ting er gået er sporet er man nødt til at tænke anderledes og komme væk fra det spor og det kan være en metode man slet ikke har tænkt på kunne være løsningen,ikke 2 heste er ens og ikke alle heste kan tilrides på 1-2 mdr. Du har en mega sød hest,som bare prøver at gøre det du beder om,men den forstå IKKE dine signaler eller what ever fordi hun er uerfaren i forhold til videoen.

skal hesten ikke have lov til at nyse uden at blive trukket i munden? Synes du ikke, du skal give efter dér? Ellers er det da ubehageligt for hende

NinA: jeg er ikke enig med dig i, at hun ikke er klar til nedsidning. Hun har en kæmpe muskelsætning i både ryg og bag, og hun gør ikke forskel uanset og jeg sidder ned eller laver letridning.

Jeg skal ikke kunne sige, om hun er klar til nedsidning ift. hvad du mener, men du bumper lidt på hende og sidder lidt for uroligt med hænderne - og det fik mig til at antage, at hesten ikke bruger ryggen godt nok til, at man kan sidde ordentligt ned på den i trav

----------------------

Som Camilla og Carizma og Bakkely27 - og mange andre - skriver, så kunne du forsøge at ændre dine ambitioner over i retning af at give hesten en god oplevelse af dét at blive redet.

Altså at 'gå med' den - i stedet for at forlange noget af den, som den (af for dig uransalige grunde) tydeligvis finder ubehageligt

Jeg tænker lidt om hun får nogle skridtpauser hvor hun får mulighed for at strække halsen ud?

Både som belønning men også for at variere holdningen af hendes hals, så ikke musklerne syrer til. Prøv du at holde en spand vand i bøjet arm, men stadig ud fra kroppen. Der går ikke længe før dine muskler syrer til og hvis ikke du har mulighed for at strække/ændre bøjningen så vil du begynde at kompensere andre steder som så også kommer til at gøre ondt.

Jeg har en unghest som i lang tid er redet for helt løse tøjler. Her har han gået med halsen i næsten vandret position og han har haft mulighed for at strække ud. I dag rides han med mere kontakt og jeg kan mærke at han ofte har brug for at skridte og han får løse tøjler. Her tager han så næsen helt ned i jorden hvilket han får lov til et kort stykke inden jeg samler ham lidt op igen.

Jeg regner med at med tiden vil han have mere styrke til at kunne holde længere tid inden han får brug for at strække sig.

Jeg håber du finder en løsning så I kan ride uden konflikter og så det giver glæde hos jer begge.

Nu har jeg læst med hele vejen - Og jeg er dels enig med folks 'for og imod' at heste ikke kan/kan være stædige, ulydige, dominerende.

Det behøves vi ikke at debattere mere - men jeg er enig i, at det ikke er en dans på roser med unghestene. Når de først begynder at få styrken, så vil de også prøve at smutte igennem de mindste små smuthuller.

På den sidste video (hvor du viser lidt af, hvordan hesten slår fra) ser jeg dog en unghest, der virkelig tåler meget 'støj', og med støj mener jeg, at du som rytter, ikke helt virker til at være helt nok balanceret i din sæde, til at kunne adskille dine hjælpere. Altså, at dine ben og dine arme lidt lever deres eget, ustabile liv, og det forstyrrer altså så ung en hest. Især når den er så følsom, som du beskriver.

Først når unghesten vitterlig er sikker i alle basissignalerne og er sikker på, at den kan bære sig selv uden forstyrrelser, vil den være i stand til at sortere den slags 'støj' fra rytteren, fra.

Når du sidder med hænder, der følger hestens takt, giver du ikke helt din hest den fornødne ro, den bør have, når den faktisk går dér med næsen, som du vil have den. Altså ved den aldrig rigtig helt, hvornår det er godt nok - og hvis den så lige vil strække sig frem for at pruste/samle kræfter/fordi den syrer til, og du bare styrker presset i biddet, vil den altså forsøge at værgre sig for det pres, den virkelig prøver at slippe for, som du med en ikke helt stillesiddende og eftergivende hånd, ikke giver hesten, når den er berettiget.

Det er en smuk og velgående hest, du har - og jeg tror du ville opleve, at hvis du lige satte tempoet 10% ned og måske droppede nedsidningen med de urolige ben og hænder, at hun måske ikke ville slå fra.

De andre problemer du har beskrevet er svære at forklare eller finde en løsning, når man ikke selv ser det - men igen, hvis du hele tiden har fat i biddet, og aldrig rigtig roser via eftergivenhed, vil en følsom hest forsøge at flygte ved at slå kraftigt fra eller nægte at gå.

Det var bare mine input. Dejlig hest.

det var godt du kom video optagelser på

jeg er af samme mening som ovenstående kommentare . du mangler kontrol over din krop. det kræver en masse træning fra din side og det er ikke oven på den unge hest . det foregår på ældre uddannede heste og longe arbejde på ældre heste uden bøjler for at få balance og komme ordenligt ned om hesten .

Det er altså lidt nemmere at tage jeres råd til mig, hvis I læser de ting, jeg forklarer

NinA: jeg tror bare du leder efter en undskyldning for, at min ridning passer ind i din forestilling om mig? Jeg kan ikke rigtig gøre noget ved, at hesten trækker voldsomt frem i et nys. Skal jeg til enhver tid bare kaste tøjlen ud af hænderne, når hesten i et splitsekund trækker i mig? Det synes jeg ikke, at jeg skal, og jeg har i øvrigt ikke en chance for at nå at reagere i ovenstående tilfælde. Og hvis du vil vide det, så sætter jeg altid i skridt og slipper tøjlen, når hun lægger an til at nyse, for det er ikke specielt sjovt at sidde der når hesten falder på næsen. Men på videoen kom det som lynet fra en klar himmel, og det kan selv jeg ikke gardere mig imod. Det interessante i videoen er, hvad situationen ender ud i, netop fordi der er ændringer på biddet ved, at hun trækker nedad. Det er blot et eksempel, og jeg kan vise mange flere, som ikke har noget med et nys eller noget andet at gøre.

vibs: jep, hun får masser af skridtpauser, hvor jeg slipper tøjlen helt og hun kan dalre rundt, som hun vil. Det var netop i en skridtpause for lange tøjler, at hun sagde voldsomt fra i sidste uge ud af ingenting. Hun er meget sød at ride for lange tøjler, så det er aldrig et problem at give hende plads.

Bianca: som jeg skriver til videoen, så bakker hun af for mig i det klip, og derfor bliver jeg noget urolig. Hun er simpelthen ikke til at sidde på, når hun ikke er med i sin overlinje. Og nedsidning er desværre ikke årsagen til, at hun gør, som hun gør. Førhen red jeg aldrig nedsidning, for det var hun jo ikke klar til endnu, og det ændrer altså ikke på problemet, desværre. For tiden rider jeg max. 5 min nedsidning, jeg ser ingen grund til mere, når vi ikke er på højere niveau. Så desværre er det ikke forklaringen, det ville ellers have været nemt... Og som jeg vist også skrev et sted, så er det et tilfælde, at jeg rider nedsidning på det klip. Jeg valgte det blot, fordi hun slår sådan ud lidt inde i videoen. Om DET så skyldes at jeg der rider nedsidning, det skal jeg ikke kunne afvise, for normalt slår hun jo bare med hovedet. Men jeg tror nu mere at det skyldes, at jeg tog ved hende, da hun hev i mig - og det synes damen vist ikke er så sjovt, og forståeligt nok, men det synes jeg så heller ikke. Men det sædvanlige hovedslåning og værgning mod biddet, det har desværre ikke noget med nedsidning at gøre. Bare det havde, så var det til at løse...

Til jer andre: tak for jeres erfaringer, jeres mening og at I har brugt tid på at kigge, samt holdt det meste i en god tone. Alt er læst og forstået

Du skriver du ikke kan ride med lange tøjler, for så sker der det som vi ser på billedet.

Tror du ikke det er svært at ride med lange tøjler og let kontakt? Det er altså ikke noget man bare gør og man kan skam godt ride med lange tøjler og gøre det HELT forkert.

At ride en hest for løs men let hånd er ikke bare at smide tøjlen og håbe på den så går pænt. Det kræver enormt meget af rytteren og sædet. Og hvis du ikke kan ride hesten korrekt og styre den med sæde og let hånd så er den ikke reddet for sædet, men for hånden.

Jeg synes virkelig du skal prøve at åbne dit sind og læse hele tråden med et åbent hjerte og uden fordomme og forudtagende holdninger om at vi på forhånd har besluttet alt muligt. Det er der ingen af os som har. Vi læser hvad du skriver, ser på din smukke og søde hest og råder dig ud fra VORES erfaringer. Vi har rent faktisk et inderligt ønske om at hjælpe dig og din hest. Jeg tror ikke der er nogen som skriver her som gad skrive hvis det bare var for at være onde, irriterende, eller vildlede dig. Hvad skulle vi dog det for?

Det er meget virkeligt og andres erfaringer kan altså godt være meget brugbare selv om de er stik imod hvad man ellers ville have gjort. Det er faktisk meget virkeligt og reelt.

Og hvad går der af dig ved at forsøge? Bevares, der kunne ske det at dine problemer med din hoppe forsvandt som dug fra solen. Ville det ikke være dejligt?

Lad os nu sige, selvfølgelig rent hypotetisk at jeg og f.eks NinA havde ret. At hoppen ikke er problemet, men træningen. Hvad så? Ville det så ikke være godt at afprøve noget nyt? Hvad kunne der ske? Kunne der ske andet end at du kunne konkludere det ikke fungerede eller at det virkede og du fik styr på dig selv og derefter din hest? Det ville da være smukt.

Og hvis det ikke virkede så kunne du jo bare ride videre som du gør nu og håbe på det forsvinder med tiden.

Jeg tror jeg kan tale på alles vegne når jeg nu skriver at vi kommer med fred.

Jeg ønsker i hvert falde kun at alle får gode oplevelser med deres heste og at man synes det er fedt at ride. Ikke andet.

Og igen, du har en skøn hoppe! Hun er helt normal af en 6-årig. Faktisk er hun en meget rolig og rummelig af en 6-årig at være.

Randi jeg beundrer din ihærdighed for at forstå og ændre på hestens opførsel.

NinA: jeg tror bare du leder efter en undskyldning for, at min ridning passer ind i din forestilling om mig?

Randi, mine forestillinger om din ridning udfra det skrevne i tråden passer nærmest på en prik på den video

Jeg tænkte nok, at det måtte være noget i den retning, vi ville se. Og det var jo også det, du skrev: nemlig en som regel rigtig sød hest, der pludselig kunne lave ét eller andet.

Men hvis hun nyser og pruster forholdsvis ofte og slår med hovedet - så er hun måske en smule headshaker? Det kunne faktisk godt være en væsentlig årsag til problemet?

Det ser ud til at der er noget, der generer din hest? Det ligner altså ikke en magtkamp...(Men det er selvfølgelig svært at bedømme ud fra en video). Jeg ville: A) prøve at skifte næsebåndet ud med et hannoveransk og se om det gjorde en forskel. Ride i skoven - eller bare ud i det blå, hvis ikke der er en skov - i en periode og se om hun slår mere eller mindre med hovedet. Virker hun mere irriteret ville jeg overveje om Nina har fat i noget, når hun antyder headshaking - måske har hun en smule pollen allergi.. Det er min erfaring, at man bliver "erfaringsramt" - både med problemheste og eksempelvis computere, der ikke makker ret (det kan jo også ske); - man har på forhånd et fastlåst billede af, hvad der er galt. Fordi man også har prøvet ditten dutten datten. Men der kan jo sagtens have sneget sig et nyt problem ind mellem alle de kendte - som man så overser. Jeg vil ikke kaste mig ud i en personlighedsanalyse af hverken dig eller din hest - men hvis jeg var dig, ville jeg prøve at gøre noget andet end jeg plejer - og så observere på, om det har nogensomhelst virkning (og jeg ville som sagt skifte næsebånd og ride ud ad af ridebanen). Hvis ikke det har en effekt, så er du da i det mindste blevet så meget klogere Nogen gange ville det altså være meget nemmere, hvis bare man kunne spørge dyret - men det kan man jo ikke. Og så må man gætte... Under alle omstændigheder: Held og lykke med projektet - og hatten af for have startet en tråd, der i den grad har fået folk til tasterne!

Venlig hilsen

Eva

Som jeg ser det, har du 2 valg.

1, Du kan fastholde at du intet gør forkert og at hesten udelukkende

prøver grænser af og vil bestemme og din og hestens fremtidige

"samarbejde" vil forblive konfliktfyldt.

2, Du kan kigge på dig selv og på hesten og overveje én gang til om hesten misforstår hvad du ønsker, ikke kan honorere hvad du ønsker eller på anden måde har svært ved at opfylde dine ønsker. Måske skal du give anderledes signaler, måske er det noget i hestens fysik der driller.

Når man lige tænker over, at en hest elsker fred og ro og bliver så glad når den får ros, så er jeg ret overbevist om, at hesten i hvert fald ikke bare nægter at udføre en øvelse, blot fordi den ikke lige gider.

Men sikkert er det, at holder man fast i at det udelukkende er ens "samarbejdspartner" der fejler, så bliver ethvert samarbejde meget svært.

sker over sadlen og i dette tilfælde passer det vidst meget godt..

Jeg tror ikke der er så meget mere at sige, for Randi lytter ikke.. Det er set så mange gange at hun opretter en tråd, ikke for råd, men for at blive bekræftet i at hesten er dum, at hun fodre den korrekt eller hvad tråden nu lige handler om..

(Jeg har selv haft en "dum" unghest, jeg gik et skridt tilbage, red kun letridning, selvom min træner mente det var noget pjat.. Jeg lod hesten rase af når den gik i hårdknude, for det fandt jeg udad var løsningen for min hest.. Efter et år kunne jeg ride nedsidning og hun gik som en drøm)..

Camilla og Bailey: Jeg henviser flere steder til det sidste af billederne, hvor hun får lov til at blive lang, og jeg har absolut ikke lyst til at slide hverken forben eller ryg op på min hest ved at lade den gå på denne måde. Men som jeg vist også har skrevet, så HAR jeg jo prøvet at slippe tøjlen for at se, hvad der så sker. Jeg har redet hende 14 dage-tre uger for helt løse tøjler i marts måned. Jeg havde fået klemt min finger, og kunne derfor ikke holde på tøjlen, så det gav sig selv, at jeg ikke kunne tage fat i tøjlen. Hun er ikke anderledes at styre rundt for mig, selvom jeg ikke har nogen kontakt til biddet, men naturligvis kan jeg ikke bøje og stille hende i hals og nakke, når jeg ikke har fat i tøjlen.

NinA: ja, jeg har også tænkt på det med headshaker, men jeg tror mere, det er et spørgsmål om adfærd. Hendes hovedslåning har normalt ikke noget med nys at gøre, det kommer som regel fordi der er en ændring på tøjlen, altså f.eks. et volteskift, en større bøjning eller en ligeudretning, eller også kommer det i forbindelse med temposkift, både op og ned. Og det taler jo for, at det er en irritation i munde f.eks. pga. tandspidser, men der er bare ikke noget at komme efter i hendes mund, desværre. I starten slog hun kun med hovedet, når jeg ville sænke tempoet, og så løb hun samtidig, så her har det været en bremse-demonstration på min anholdende hjælp. Og som sagt, så bremser jeg ikke for tøjlen, men jeg tror bare hun lærte, at jeg røg ud af balance så hun kunne drøne afsted. For galop er jo det sjoveste i verden

Eva P: problemet har i den grad skiftet karakter, og det er også derfor, at jeg hellere vil have min hest i profesionelle hænder nu - som kan mærke om hun vitterlig er irriteret over noget, eller om der er tale om en hest, som har fundet de rette knapper at trykke på for at få lov til at styre showet. Det startede helt klart som en tandspids-irritation, og det må jeg jo bare tage på mig. Jeg har aldrig tænkt, at hesten kunne have behov for tandlæge mere end en gang årligt... På stævnevideoen kan man jo fint se, at hun ikke løber nogen steder, selvom hun kigger lidt og tager hovedet lidt op. Og senere blev det til, at hun slog med hovedet, bed sig fast på biddet og løb. Det gør hun ikke mere, nu kaster hun så primært hovedet op til den ene side og render sidelæns, og det er så her, jeg siger stop...

Rosenholm: jeg skriver ingen steder, at jeg ikke gør noget galt. Jeg beretter om hvad jeg oplever IRL, og hvad jeg må konkludere derud af. Nu er det jo ikke alt, man lige kan vide, se eller mærke ud fra et par korte videoer. Men netop derfor vil jeg også have min hest i profesionelle hænder i stedet.

Annemette: jeg søger ingen steder bekræftelse i noget - hvor læser du det? Jeg afviser dem, som svarer ud fra forkerte overfortolkninger, og det synes jeg ikke, der er noget mærkeligt i, når det ikke har nogen relevans for min situation.

Jeg søger andres erfaringer, og dem er der mange, der har delt. Jeg har fået utallige henvendelser på pb fra folk der har oplevet det samme med deres unge hopper (og så vidt jeg husker er der faktisk ikke en eneste med en vallak, som har henvendt sig), men som ikke gider indgå i diskussionen her, fordi de fleste jo har en holdning til, at hesten aldrig gør noget forkert, og at det altid bare er rytteren, der er dum. I min verden er hesten IKKE et konfliktfrit væsen, den kæmper om sin ret til dominans, mad, vand, plads, skygge og alt muligt andet, og i flokken bliver hierarkiet for det meste sat på plads tidligt, og så kører det. Men min hest er jo ikke kun grænsesøgende overfor mig. Så sent som igår fik den et ordentligt los på folden, fordi den ikke lige mente, den behøvede at forlade den gode plads ved ledhullet og derfor lagde ører af flokføreren. Ikke særlig smart gjort, og der var kontant afregning. Når hun sådan overfor en meget dominerende førehoppe, så synes jeg ikke der er noget mærkeligt i, at jeg tit har bøvl med hende, fordi hun bare buser på og går sine egne veje.

Men det er jo meget lettere bare at konkludere, at det er mig, der er dum. DU vælger jo også at afvise de forklaringer, der følger med, for det letteste for dig er bare at ryste på hovedet og sige at jeg er dum, i stedet for at sætte dig ind i de argumenter og forklaringer, der følger med. F.eks. mht. fodring at min hest ikke er i stand til at omsætte fibre særlig godt, og at den derfor skulle have urimeligt store mængder stivelsesfrit foder for at tage på. Hvilket jeg jo først fik en forklaring på af en venlig bruger her på HN, som rent faktisk vidste, hvad hun talte om, i modsætning til dig. Og at det er en tåbelig holdning, at jo mere hesten får at spise, jo mere taber den sig. Hvis det var sådan, så var det jo ingen sag i verden at få tykke heste til at tabe sig! Men nej, nu har nogen besluttet, at sådan er det, og så er det sådan. Men det er en rigtig god idé at feje for egen dør, inden man beskylder nogen for ikke at lytte - man kunne jo for eksempel starte med at se indad og lytte til andre, inden man begynder at kalde dem dumme.

du tager det og går til angreb..

Var der en der ramte et ømt punkt

Annemette: hvor ser du angrebet? Jeg skriver, at man skal feje for egen dør, og at du selv ikke lytter til andre. Præcis dit svar herover, bekræfter jo blot dette. Det er blot min fejl, at jeg tager mig tid til at svare dig - det beklager jeg, for jeg taler tydeligvis for døve øren.

Randi: "I min verden er hesten IKKE et konfliktfrit væsen, den kæmper om sin ret til dominans, mad, vand, plads, skygge og alt muligt andet, og i flokken bliver hierarkiet for det meste sat på plads tidligt, og så kører det."

Jeg beklager Randi, men så længe det er denne opfattelse du har af hvordan en hest er skuet sammen i sit hoved, så når vi aldrig videre med det her, uanset hvor velmenene folks råd så end er. Det er tidsspilde så længe du ikke vil indse at tingene ikke hænger sådan sammen som du af en eller anden årsag har fået ind i dit hoved.

Du vil kun høre én type af svar på dine problemstillinger, nemlig en bekræftigelse af dine egne holdninger. Det når vi ikke videre med og jeg forstår ikke du bliver ved med at starte tråde, hvor du efterspørger folks inputs, når du så har så firkantede og afvisende holdninger til tingene.

Jeg syntes jeg hen ad vejen at tråden er blevet holdt i en god tone og at folk virkelig har forsøgt at komme med pæne og velmenende råd, uden at trænge igennem .

Min konklusion i det her er, at det ikke er din hoppe der er stædig og dominerende, det er dig!

Det er synd og skam. Din hest ser ellers rigtig dejlig ud

Line

Det danske sprog kan godt nok være en svær ting, men du bruger godt nok meget krudt på at "forklare" dig for nogen der alligevel misforstår dig, du kan jo bare springe det over du ikke kan bruge til noget, du får dem jo næppe omvendet alligevel! og det var jo heller ikke din mission til at starte med.

F.eks. er ordet magtkamp i min verden = noget negativ, mens ordet opdragelse er = med posetivt.

Men opdragelse skal også være konsekvent, du kan sammenligne det med et barn der beder om en is, du siger nej, barnet spørger igen, du siger, når du har spist op, atter engang spørger barnet efter is, denne gang siger du, ja men spis bare 2 af din ærter og sådan kan det fortsætte længe, eller du kan vælge at sige NEJ og kun NEJ.

Hvordan du så vil omsætte det i praksis er der faktisk rigtig mange gode bud på, fra dem dem der har misforstået dig.

Jeg tænker din hest gør det samme.

Hilsen Anne

Randi: Hvis man gør det man plejer at gøre, så får man det man plejer at få

Og så vil jeg anbefale dig at læse tråden igen Måske er det ikke kun de andre, der overfortolker lidt og glemmer at læse hele indlægget

Godt sagt Line..

Og igen så har ingen af os onde intentioner. Men jeg kan ligesom fornemme at folk er ved at være lidt trætte af din stædighed, Randi.

Line1982: hvori ligger det negative, i det du har kopieret ind? Og hvad ser DU, når du kigger på, hvordan hestene agerer internt i en flok? For hvis du ser noget andet, så forstår jeg godt, hvis du reagerer, som du gør her. Men ellers, så forstår jeg det ikke. Så sent som igår fik min hest et ordentligt los af førerhoppen, fordi hun ikke ville flytte sig fra den gode plads ved ledhullet. Det er det, jeg mener med, at heste ikke er konfliktfrie væsener som svæver rundt på en lyserød sky.

gismo1: ja, du har helt ret. Jeg er bare ikke særlig god til at blive beskyldt for en masse, og så bare lade folk tro, at "der fik jeg hende godt nok ned med nakken" - for det er jo tydeligvis det, som mange søger efter i en tråd som denne. Rigtig ærgerligt. Og også rigtig ærgerligt, at folk konkludere, at jeg bare afviser alting. Jeg afviser dem, som er galt på den og som er overbeviste om, at de har ret, når nu de har konkluderet en masse, som er helt skævt. Men de andre, som har strakt en hånd frem, bruger jeg en hel aften på at lægge video ud til, downloader et program til det mv. Men det er tydeligvis ikke godt nok, eftersom jeg stadig skal beskyldes for blot at ville bekræftes i at jeg altid har ret og at min hest bare er super dum. Virkelig modent af dem, der har den holdning. Og det fremgår jo også tydeligt på både billeder og video, at jeg hader min hest, river den i munden, slår og sparker til den, og hvad ved jeg.

Og så til en afskedssalut:

Jeg må nok konstatere, at min tid på HN er ved at være ovre. Der er simpelthen for mange brugere, som har travlt med at pudse deres glorier, og der er ikke grænser for, hvor dumme alle andre er, hvis ikke man er enig eller har et andet perspektiv. Hvis der er noget at skyde på, så skyder man med fuldt artilleri, og hvis der er noget at misforstå, så konkluderer man langt ud over, hvad der er rimeligt. Når man så forsøger at forklare, at andre er galt på den, så afviser man al hjælp og vil bare have bekræftelse i at man altid har ret. Netop derfor valgte jeg at lægge videoerne ud, så man kan få et indblik i, hvad virkeligheden går ud på. Men det var ikke nok til, at man ikke vælger at overfortolke f.eks. at et nys var den stakkels hests forsøg på at få lidt lindring i sin overlinje, og at den onde rytter bare sidder deroppe og holder fast og nægter at lade hesten strække sig.

Jeg synes det er skønt, at man har idealer, men det er bemærkelsesværdigt, hvor få der høster, som de sår. Et kig på en stævneplads, i enhver stald, på HN-præsentationer og hjemmesider viser, at alting ikke er så rosenrødt, som den almene HN-bruger gerne vil have det til at lyde. Sidste uges HN-afstemning om, hvor mange der har overreageret og gjort noget, de havde fortrudt, var ret interessant, og jeg var meget overrasket over, hvor mange der sagde ja. Den afstemning passer i hvert fald ikke med det billede der viser sig af folk i en tråd som denne. Men måske svarer folk ærligt, når de er anonyme nok. Jeg selv kunne svare nej, og med god samvittighed. Alle I der skyder løs på min tydelige uduelighed og døvhed, kunne I svare nej med ligeså god samvittighed?

Jeg har aldrig brugt HN til rygklapperi, men til erfaringsdeling. Det var også det, denne tråd var ment som, og det der trods alt står i overskriften. Alligevel er størstedelen af dem der svarer, folk som enten ikke har en tilsvarende historie, eller også vælger ikke at dele den. Fordi "jeg ved da godt noget om det her". Eller gør du? Jeg er selv meget opmærksom på, om jeg deler en ERFARING, eller om jeg deler en MENING. Jeg kan sagtens have en mening om noget, som jeg ikke aner noget om, men erfaring er noget helt andet. Hvis ridning var så simpelt, at man kunne regne alting ud uden at vide noget, så ville det være en noget mindre interessant sport. Der er ingen bøger, der giver svarene på, hvordan man løser alle konflikter med hesten. Og hvorfor mon? Fordi det er et individuelt spørgsmål, som kommer helt an på hest, situation og 100 andre ting.

Jeg er glad for, at jeg oprettede denne tråd, for jeg har fået SÅ mange gode henvendelser fra folk, som har prøvet det samme, og som fortæller om, hvordan de løste det. Det er rart at høre, at der er lys på den anden side, også selvom vi lige nu har givet lidt op. Og det er også påfaldende, hvor mange der har skrevet, for det tyder på, at det ikke er et helt ualmindeligt problem. Så tak for det, og tak til alle dem som er kommet med råd, som har passet til vores situation, fordi man valgte at læse med et åbent sind, fremfor at kæde det sammen med andre indlæg, egne forestillinger og skabe sin egen lille historie. Jeg troede, at videoen sorterede det fra, men åbenbart ikke.

Og så vil jeg glæde mig over, at vi i lille danmark ikke har større problemer, end at folk kan skrive så hårdt til fremmede mennesker på baggrund af et spørgsmål om en hest, som slår med hovedet under ridning. Hvor er det skønt, at man har tid til at blive så sur over noget så lige gyldigt. Det tyder blot på, at vi lever en beskyttet tilværelse og tydeligvis ikke har mere fornuftigt at gå op i. Men det passer ikke til mig, for i modsætning til hvad mange af jer gerne vil have det til at se ud som, så læser jeg, hvad I skriver, tænker over det, og vender tilbage med et "ja du har ret" eller et "nej du har ikke ret". Men med en tråd som denne, så er det lidt rigeligt, og det beviser blot, at HN ikke længere er et sted, hvor jeg kan få et udbytte. Der er simpelthen for mange som vil vende alt til noget negativt. Måske netop fordi man er klar over, at man ikke lever op til sit eget ideal.

Måske har jeg formuleret mig for uklart, været for hurtige til at svare negativt til folk, som lige synes de havde svaret på nonnens bøn eller lignende - jeg siger mig ikke fri fra også at begå fejl, at overreagere på velmenende henvendelser el.lign. Men jeg svarer ærligt, realistisk og i en god tone - og det synes jeg er det mindste, man kan forvente. Men med indlæg som de sidste her, så er bunden altså nået. Jeg må gå tilbage til det vi gjorde i gamle dage, når vi havde et problem; at gå på biblioteket og låne en bog. Den skyder i det mindste ikke tilbage, når man spørger, lægger alt muligt oveni hinanden for derigennem at drage en langhåret konklusion, eller svarer på noget helt andet, end hvad man spørger om. Det er ærgerligt, men jeg gider ikke det her en gang til, og jeg må bare erkende, at jeg ikke kan lade være med at svare, når folk beskylder mig for noget, eller laver en masse forkerte konklusioner. Det er MIN fejl, og det må jeg så tage konsekvensen af. Jeg har overvejet det længe ved flere lignende tilfælde, f.eks. som Annemette henviser til. Men nu må det så bare være på tide, at jeg lukker min profil ned.

Jeg har faktisk læst din tråd igennem, endda samtlige indlæg.. Og faktisk givet et råd, som så mange andre har givet dig.. Nemlig at træde et skridt tilbage, din hest er ikke klar til det du forlanger af den.. Længere er den altså ikke..

Du forklare og forklare, og vi læser allesammen og kommer med konstruktive råd.. Det eneste du har i hovedet er at din hest er stædig og dominerende.. Men jeg tror Line1982 har ret i det helt rigtige..

Det er ikke hesten der lider af det du beskriver i din overskrift, men dig selv.!

Jeg har lige kopieret noget af din tekst Rasmus Modsat

Men netop derfor vil jeg også have min hest i profesionelle hænder i stedet.

For mig at se prøver du hvad du kan for at finde løsningen og du har syntes jeg ,prøvet så godt du kunne forklare dig , og det er altid nemmere at være på sidelinjen og komme med gode velmenende råd .

Håber du alligevel har fået noget du kan bruge med herfra og kan se du også giver dit besyv med til andre og deres udfordringer/problemer bliv ved med det

VH Jette