Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Bruger i kapsun ?
Forfatter: 
Dato:  07-06-2002 18:24

Hejsa.

Der må være nogen der kan hjælpe mig : Min vallak på 3 skal rides til nu her - jeg vil gerne starte med at longere ham først.
Nu til 10.000 kr's spørgsmålet :
Skal jeg bruge en kapsun ???
Jeg har lånt den af en der ikke havde forstand på det så jeg ved hverken ud eller ind.
Hvordan virker den ?
Hvad formål har den ?

Carina
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Bruger i kapsun ?
Forfatter: 
Dato:  07-06-2002 18:44
Hej!!


Jeg har hørt at hvis man bruger kapsun så er det den yderste bidring man trækker i!!


Jeg bruger ikke kapsun!!


Qnuzz


Surprise


Nutid
Datid
Surprise du er min for altid!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Bruger i kapsun ?
Forfatter: 
Dato:  07-06-2002 19:11
Hej Carina
En kapsun er et utroligt godt værktøj til arbejde fra jorden.
Det gode ved den er, at du kan styre hele hestens hovede når den skal bøjes. Når du går ved siden af den, og "lokker" på rebet der sidder i kapsunen (som kan sættes i højre, venstre eller midterste ring, alt efter hvad du laver) drejer hele hovedet ind, og kroppen bliver rundet jævnt. Det er lidt svært at forklare, for det er jo ikke sådan at hestens hovede skal være drejet helt ind foran dig :-)
Det der ofte sker i et hovedtøj, hvor du lokker på tøjlen er, at hesten lægger hovedet på sned. Dvs. mulen kommer ind, men ørerne peger udad, og hesten er ikke rundet jævnt i hele overlinien. Ved at gå på denne måde er den ofte S-formet (den ene halvdel af hesten er formet ind i volten, den anden ud, når man kigger ovenfra). Dette undgår du ved en kapsun, der får "hele" hovedet med ind, så hesten bliver bøjet jævnt i hele overlinien.
Det kan dog være en god idé at have en med, der har brugt kapsun før, til at hjælpe dig første gang.
Til Surprise: Der ER ingen bidringe i en kapsun :-)

Hilsen Mia
0
0
Svar på denne tråd
 
 Til almindelig longering...
Forfatter: 
Dato:  07-06-2002 19:36
...vil jeg anbefale en kapsun, JA. at longere i trensen/biddet er efter min mening en frygtelig uvane, der ikke hører nogen steder hjemme.

Hug your Horses!99E Se mere Natural Moosemanship & mine tegninger HER!
0
0
Svar på denne tråd
 
 99E
Forfatter: 
Dato:  07-06-2002 20:04
Hejsa !

at longere i trensen/biddet er efter min mening en frygtelig uvane, der ikke hører nogen steder hjemme

Hvorfor ?

Mvh. Caroline

:-D Så er der kommet billeder på min præsentation ;-D
0
0
Svar på denne tråd
 
 Kapsun vs trense
Forfatter: 
Dato:  07-06-2002 20:27
Jeg bruger også kapsun til longering.

A) hesten for ikke et træk over nakken under mulen eller i bidet alene.

B)når hesten skal rides til er det da rart at den ikke bliver forstyrret i munden , når den skal vænnes til rytter

C)hvis hesten skulle rejse sig er der en risiko for at longe i bid skader/skrammer hesten og den går højere op/velter sig, der er ikke så stor risiko for den reaktion med kapsun. Kapsunen indvirker på næseryggen ikke på hestens lader.

(NB da Landy skulle rides til lærte jeg hende også at blive "kørt" inden jeg satte mig op,så havde hun bedre forståelse for tøjlehjælpen)

MVH Camilla
:-D Lands End :-D
Bliver en stjerne når hun bliver stor!
*GG*
0
0
Svar på denne tråd
 
 At longere i trensen...
Forfatter: 
Dato:  07-06-2002 20:30
...medfører uvilkårligt en masse trækken og hiven i biddet. Uanset hvor blidt man longerer kan det ikke undgås, at kan kommer til at påvirke hestens mund. Påvirkningen vil altid ske med et minimum af følsmhed (hvem f... kan være følsom gennem 10 meter longe?) og i øvrigt "skævt" - det vil sige uhensigtsmæssigt i forhold til ved ridning.
Dertil kommer, at hvis hesten flejner ud og gør modstand er det IGEN munden, man hiver i.

SKAL man longere skal det gøres i kapsun eller grime, så man ikke ødelægger munden på hesten - hvadenten den er ung eller gammel...


Hug your Horses!99E Se mere Natural Moosemanship & mine tegninger HER!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: At longere i trensen...
Forfatter: 
Dato:  07-06-2002 20:33
Hejsa !

Hvad så med indspænding ved brug af kapsun ???

Mvh. Caroline

:-D Så er der kommet billeder på min præsentation ;-D
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: At longere i trensen...
Forfatter: 
Dato:  07-06-2002 20:47
Jeg bruger også kapsun til arbejde med sidebevægelser fra jorden og til longering (men jeg longerer ikke ret meget).

Caroline, man kan sagtens sætte indspændinger i en kapsun, hvem har sagt, at de skal sidde i biddet? Ellers lægger man da bare trense på under kapsunen - hvis man absolut VIL bruge indspændinger.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: At longere i trensen...
Forfatter: 
Dato:  07-06-2002 21:13
Hejsa !

Okay spørger bare ! Longerer selv meget sjældent, da jeg trods råd osv. fra min træner ikke rigtigt kan få det til at fungere...Forstået hesten løber skam pænt i en cirkel og lystrer perfekt på stemmen (skridt, trav, galop og parer) men mht. indspænding og brug af glidetøjle ved longering, ja så dykker han meget hvilket får mig til at se at jeg nok gør et eller andet forkert, og ja derfor er longering egentlig noget vi holder os rimeligt fra medmindre det så bare er "useriøs longering"

Men longering uden indspænding, hvad gavner det ?

Mvh. Caroline

:-D Så er der kommet billeder på min præsentation ;-D
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: At longere i trensen...
Forfatter: 
Dato:  07-06-2002 22:08
Jeg bruger for det meste en delta (en strop med to hager i - en til hver bidring) når jeg longerer. Herved mener jeg at mindske dn skævhed der selvfølgelige må blive når man sætter longen fast i en bidring!
Kan vi debattere videre på dette gode emne?
Jeg vil gerne høre om erfaringer om brug af indspændingstøjler ved longering. Min hest er nyligt tilredet, men har stadig svært ved balancen. Jeg har longeret i grime og trense(med delta) med synes, at han skyder skulderen for meget og laver kanter på volten. Kan indspænding ikke være en god ide her?

Mia
0
0
Svar på denne tråd
 
 Diverse hjælpetøjler er...
Forfatter: 
Dato:  08-06-2002 00:21
...mener jeg - ikke nogen god ide.
De fremtvinger en såkaldt "korrekt" holdning. Dette gælder både indspændingstøjler og elastikchambon, som vist (???) er de almindeligste. Og det gælder sådan set alle hjælpetøjler. Glidetøjler, som Caroline skriver om ovenfor, bruger man slet ikke ved longering.
Faktisk kan jeg heller ikke se, hvad al denne longering skal gøre godt for - hvad er pointen?
-At hesten skal trættes, så den ikke bukker folk af? Hmmm... Og når den får bedre kondition, så longerer man den i længere tid?
-Når man har indspænding af den ene eller den anden art på - er det så ud fra en ide om, at hesten nok "går hvor den skal" af sig selv, hvis man har longeret den nok? Eller er det for at slippe for besværet med at RIDE hesten...???
Hvor mange tænler over, hvor hårdt det er for hestens ben ar løbe på volte? Hvor mange kan VIRKELIG variere longearbejdet? Hvor SJOVT og UDFORDRENDE er det for en hest at løbe rundt i cirkler i halve eller hele timer?
Hmmm....!

Den overdrevne fokusering på hestens hovedholdning er, mener jeg, af det onde. Hesten bliver IKKE samlet af at "gå på plads". Men den går på plads af at blive samlet! Det er egentlig et spørgsmål om hvorvidt man mener, hesten skal samles før den kan gå - eller skal gå før den kan samles...

Hug your Horses!99E Se mere Natural Moosemanship & mine tegninger HER!
0
0
Svar på denne tråd
 
 99E
Forfatter: 
Dato:  08-06-2002 09:37
Hej 99E

Mange på min rideklub bruger altså glidetøjler ved longering, jeg har ikke selv erfaring med det (da jeg ikke ejer en) men min træner anbefalede dem til mig !

Mvh. Caroline

:-D Så er der kommet billeder på min præsentation ;-D
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvordan...
Forfatter: 
Dato:  08-06-2002 09:59
...i alverden gør de det???
Fra HN's ordbog:
"Glidetøjle
Hjælpetøjle der har til formål at få hesten til at bøje i nakken og samtidig træde ind under sig. Glidetøjlen bør kun anvendes af meget erfarne ryttere, da den nemt kan skabe en illusion, af en hest der er til bidet - i situationer hvor dette ikke er tilfældet. Glidetøjlen sættes fast i gjorden, går herfra op gennem den ene bidring op til rytterens hånd, og derfra tilbage til gjorden, hvor den igen gøres fast, gennem den modsatte bidring"...

*Er dybt mystificeret!*

Hug your Horses!99E Se mere Natural Moosemanship & mine tegninger HER!
0
0
Svar på denne tråd
 
 99E
Forfatter: 
Dato:  08-06-2002 10:05
Hejsa !

Hmmm, ja mig må du ikke spørge for svaret kan jeg desværre ikke give dig, jeg nævner bare at den bliver brugt til longering af adskillige ryttere derude....Men jeg kan da godt undersøge sagen, og så vende tilbage med et svar !

Mvh. Caroline

:-D Så er der kommet billeder på min præsentation ;-D
0
0
Svar på denne tråd
 
 Ja...
Forfatter: 
Dato:  08-06-2002 10:07
...gider du ikke det?!
Jeg kan slet ikke få ind i mit lille dumme hovede, hvordan man monterer glidetøjler til longering...!

Det lyder helt uladssiggørligt for mig...

Men jeg glæder mig til at høre mere om sagen!

Hug your Horses!99E Se mere Natural Moosemanship & mine tegninger HER!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: 99E
Forfatter: 
Dato:  08-06-2002 10:10
Longering har da den fordel at man kan vende en ung hest t il at have sadel osv. på. Med ældre heste syntes jeg da også det giver en fordel, da man i longe kan lægge hesten korrekt ned, således at hesten kan komme op med ryggen og strække rygsøjlen ud. I longe (hvis man kan finde ud af at longere) kan man opnå rigtig gode resultater, da hesten arbejder som den selv vil, dvs der sidder ikke en rytter og presser på den, så hesten kan gå i en naturlig form, og der ved styrke og løsgøre musklerne.
Det er ud fra dette synspunkt man skal longere, ikke fordi man ikke gider ride hesten, eller fordi man er bange for den eller hvad grunden nu kan være.
Har selv gode erfaringer med longering.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: 99E
Forfatter: 
Dato:  08-06-2002 10:11
Enig med 99E -Læring før bæring -har lige læst en artikel af samme titel i DI's medlemsblad Tölt, hvor der endelig sker noget på den front!

Efter min mening skal man slet ikke starte sådan op med at tvinge hesten ned med hovedet -det afkorter den bare fortil -som Caroline skriver -så "dykker hendes hest"...

Når hesten er samlet og træder ind under sig selv vil den selv bøje i nakken, hvis den slapper af og fjedrer godt i musklerne... Dette formindsker slidskader!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: 99E
Forfatter: 
Dato:  08-06-2002 16:54
Det er da ikke useriøs longering hvis hesten kan gå skridt trav og glop på kommando på en pæn rund volte.
Det er da en stor hjælp inden man rider til at hesten har modtaget noget træning fra jorden og accepterer at et menneske bestemmer hvordan den skal gå. Samtidig giver det gode stemmehjælpere der er gode ved tilridning.

Jeg longerer i grime da jeg som 99e heller aldrig kunen finde på at stå og rykke min unghest i biddet før tilridning.
En voksen redet hest kan jeg godt finde på at lade have et hovedtøj med passende indspændinger på under den grime jeg longerer i. Men det er kun i perioder jeg benytter longering til en voksen hest. Det er hovedsageligt et trin i tilridningen og træner fortrinsvist hesten mentalt. Decideret fysisk træning er problematisk som longering med mindre hesten er virkelig god til det og kan gå på en stor volte.

Jeg har læst en bog om longering der er oversat fra tysk til dansk. Den er skrevet af en tysk dame som jeg desværre ikke husker navnet på.
Hun bruger kapsun og kommer med en masse gode argumenter og råd.

Jeg vil dog nok tage de allerførste longeringer i en grime fortsat da en kapsun ER hårdere og måske kan skræmme en unghest der ikke fatter hvad det hele går ud på endnu.

Mvh Tina
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: 99E
Forfatter: 
Dato:  08-06-2002 18:18

Ja jeg kan heller ikke helt forestille mig en glidetøjle i forb.m. longering. Måske tænkes der på arbejde fra jorden med køreliner og gjord, hvor man kan sætte linerne fast som glidetøjler. Det bruges meget, hvor jeg står, uden man af den grund "tvinger" hesten i "holdning". Så har man mere føling med det, fremfor med indspændingstøjler o.lign.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: 99E
Forfatter: 
Dato:  08-06-2002 22:27
Jeg har brugt glidetøjler ved longering, ... og der faktisk flere der er begyndt at bruge dem, pga. af at de IKKE tvinger hesten i en bestemt holdning, som f.eks. indspændingstøjler i højere grad gør. De bevirker, efter hvor meget man har spændt dem ind, at hesten bruger ryggen, da tøjlerne virker sådanne, at det er mere behageligt for hesten at holde hovedet lavt, end højt, da tøjlerne slækkes jo mere hesten sænker hovedet og med lidt arbejde vil hesten også gå i holdning. Tøjlerne sættes som når man rider og ned omkring stigremmene over sadelen. Som anden indspænding skal man starte yderst blidt op.

Kapsun kan bestemt anbefales, men sørg for at den passer helt præcic og at "næsebåndet" ikke begynder at dreje når du longere, for ellers kan du ligeså godt bruge en grime. Nogle, særligt stærke heste vil som ingenting kunne renne fra dig, hvis kapsunen ikke passer.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: 99E
Forfatter: 
Dato:  09-06-2002 18:17
altså hjemme hos mig er det mig der ikke er i form, så hvis jeg ikke skal dø af luftmangel eller uhyggelig ondt i rumpen, så må hesten altså lige varmes lidt op først, ellers er jeg flad inden den er varm, men jeg regner med at vi mødes i løbet af sommeren.
INA
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: 99E
Forfatter: 
Dato:  10-06-2002 18:58
Hej igen.
1000 tak for den overvældende opmærksomhed !!!

Hvis i finder steder på nettet hvor der står noget om brugen af kapsun vil jeg blive glad for et hint.
Evt. pr. mail.
Igen : Tak for hjælpen !

Carina
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider