Der er ligeså mange meninger om bid til kørsel, som der er kuske. Nogen sværger til det ene og nogen til det andet.
For mig handler det om sikkerhed. Køresport er ikke legetøj, man leger med hestens flugtinstinkt, når man spænder noget fast bagefter den - og jeg vil være så sikker som muligt på at kunne "råbe hesten op", hvis den bliver bange.
En afslappet hest i en tryg situation kan du køre i et hvilket som helst bid - eller bidløst for den sags skyld. Spørgsmålet er, hvad der skal til for at få hestens opmærksomhed, hvis der sker noget uforudset og den bliver bange og forsøger at løbe væk fra det farlige. Du skal gerne have et værktøj, som kan "overdøve" hestens trang til at stikke af.
Kindkæden sørger for, at biddet bliver liggende dér hvor det gør gavn, nemlig ned mod hestens tunge og lader. Kørehovedtøjer har typisk et meget løsere næsebånd end ridetrenser, og hvis hesten åbner munden på vid gab, så er den udenfor rækkevidde hvis der ikke er kæde på biddet.
Så er der spørgsmålet om delte eller udelte bid (stangbid kan også fåes som 2- eller 3-delte). Her må det være op til kuskens hånd og hestens mund, hvad der virker bedst.
Jeg har en blød hånd, og er ikke så bange for at jeg kommer til at tage for hårdt fat - men mine heste er ret bløde i munden, og de finder bedst ro på et udelt bid.
Et 2- eller 3-delt bid vil rykke sig i munden på hesten, bare vinden tager i linerne, og det giver for meget "ratslør" og uro i hovedet. Synes jeg, altså. Andre synes det fungerer fantastisk med delte bid.
Der er forskel på ridebid og kørebid, og det er der en årsag til. Når man sidder bag hesten, og linerne er så meget længere end tøjler, så virker en anholdning meget anderledes - når man både rider og kører hesten, så mærker man tydeligt forskellen.
Hilsen Sif