Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
VE, BLE og det der følger

 Tør jeg? Terminsliste?
Forfatter: 
Dato:  27-12-2006 20:21

Hej allesammen


Jeg vil egenlig bare fortælle hvordan det går her i det lille hjem. Der er sket meget på de ca. 9 måneder siden vi mistede vores datter .


Siden da har jeg fået nyt arbejde, startede her d. 1 november og hvor er det hårdt at skulle relaterer sig til en masse nye mennesker og en hel ny rutine, men dårligt er det nu ikke alt sammen, kollegaerne er søde og en del har fået den kortfattede historie om Tika. Jeg har fået meget meget kortere til arbejde, nu tager det kun ½ time hver vej hvor det før tog 1½.

Men trygheden, som det gamle arbejde gav med kendte mennesker/gode venner og kendte rutiner, er savnet, når man stadig er følelsesmæssigt en smule ude af balance. Chancen måtte dog tages og jeg tog jobbet.


Følelsesmæssigt er det også nogenlunde ok. Af og til kan jeg få flashbacks hvor jeg gennemgår brudstykker af forløbet igen og igen. Minutiøst. Så triller tårene igen. Jon og jeg snakker stadig sammen om vores datter, gudskelov. For andre er det jo hverdag igen... og dog ikke alle nogen spørger og ævler stadig . Dog er der, ikke dårlige dage, men nærmere timer og til spørgsmålet om hvordan det går (Ofte fra folk der ikke ligefrem ønsker man udøser hele sit hjerte, eller i situationer hvor man ikke gør) så er standartsvaret: Stille og roligt. Dejligt upersonligt ikke???

Enkelte har jeg det svært med, jeg føler svigt og kan ikke tilgive dem, men det må jeg arbejde med .


Vi er tit på kirkegården og tænde lys eller sætte blomster. Jeg sender hende mange tanker. Jeg er stadig bange for at vores datter ikke kan tilgive vores valg, men jeg håber. Jeg har skyldfølelse, men den er ikke altoverskyggende. Jeg tror altid der vil ligge en del af den og nage. Af og til strejfer tanken mig at jeg burde have ladet naturen bestemme. Egoistisk ville jeg så have flere minder, have haft hende det længere. Men måske havde hun så haft smerter. Håber det er det rette valg for hendes skyld, men hvor ville jeg gerne have oplevet mere af hende, med hende, om hende .


Vi har haft det svært, ikke at det næste jeg skriver kan sammenlignes med dem der virkelig kæmper for at få børn. Men vores sind har skreget efter en ny graviditet. Vi startede faktisk med det samme efter 1. mens. efter tabet med at prøve igen. Min mens var regelmæssig og kom desværre måned efter måned. For hver gang røg vi ned i et dybt sort hul. Var det skæbnes ironi at vi nu ikke kunne? Sikke meget frygt og mange tåre det har medført.


De få folk der vidste noget sagde: Bare rolig, tænk på noget andet. Det skal nok komme. Eller det sker når I er klar. VI ER KLAR...fnys.

Og dem der intet viste: Så er det bare at forsøge igen... Arrrggghhh... hvis de bare vidste hvad vi kæmpede med .


I september tror jeg det var, bestilte jeg tegnede billeder af Tika til det meste af familien. Dem jeg mente ville sætte pris på sådanne og blive glade. Dem fik de her til jul og heldigvis faldt det i god jord. Så stakkels tegner var på samlebåndsarbejde .


Ellers er der jo netop sket det at jeg cirka ½ år efter tabet af Tika blev gravid igen, jubi... men, for der er et men: Frygt, frygt for igen at miste, på enten den ene eller anden måde. Jeg troede jeg skulle scannes i 8-10 uge og de der kunne se om alt var iorden, men nej. Skuffelsen blev stor da jeg opdage at jeg skulle være i 14. uge. Hvilket vil sige...tada: Idag. Så julen blev gået i møde med en anelse spænding, et gran glæde, men en kæmpe potion frygt. Heldigvis var jeg gravid igen. Ellers var julen blevet aflyst for mit vedkommende.


Mjaaa, jeg er jo så blevet scannet idag og jeg kan vel ikke holde spændingen mere: Alt ser fint ud... Gudskelov. Nu håber vi bare at resten går godt. Be om, be om, be om. Der kan jo ske så meget.


Ja hele vejen til "Riget" idag hyperventilerede jeg vist og kæmpede med frygtens kvalme. Så jeg sad troligt med min pose på skødet.


Jeg har været super super super træt, mere end sidste gang. Jeg har været dårlig med opkast og kvalme, mere end sidste gang, så derfor har det heller ikke været nemt med nyt arbejde. Det er halvpinligt at gabe 20 gange i timen, men det gik og nu skal det snart fortælles. Uf da, jeg når kun at være der ½ år, inden jeg forhåbenligt skal på barsel .


Hov, kæresten har også fået nyt arbejde, men først fra den 1. februar af. Samme tidsmængde bliver sparet som for mig og vi kan køre sammen. Så den ekstrabil vi købte for at komme på arbejde, skal nu sælges igen. Pga. mit jobskifte og lavere løn + ekstra bil var vi efterhånden nødsaget til at sælge den ene af vores heste, men det er ikke længere nødvendigt... juble juble. Måske er lykken vendt, meeen tør vi tro det?

Nej vi er stadig bange for at miste og jeg har svært ved at slippe Tika og se frem til den nye. Jeg tør ikke binde mig følelsesmæssigt endnu. selvom jeg ved at det gør jeg selvfølgelig uanset om jeg vil det eller ej. Min hjerne holder afstand, men mit hjerte elsker allerede... suk .


Så er spørgsmålet tilbage, tør jeg komme på terminslisten denne gang?











Kærlig hilsen Ann-Rikka :-)


Gravid igen, termin d. 28/6-2007

Mor til englebarnet Tika 18/03-2006, R.I.P.

Billig økonomisk bil, diesel peugeot 205 GLD fra 1987 sælges. 10.000 kr. kører 19 km på literen.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tillykke
Forfatter: 
Dato:  27-12-2006 20:48

Hejsa.

Vil bare sige tillykke, kan godt forstå at du stadig er nervøs for om alting nu går som det skal. Og ingen af os kan jo påvirke det der sker, men jeg skal nok krydse hvad krydses kan for dig indtil juni-juli.. (Hmm. det bliver svært at skifte Marius ble med krydsede arme )

Det er en masse i har været igennem som par, og jeg synes det er mere end flot at i begge også orker at skifte job.

Jeg kan godt forstå at du har svært ved at håbe på noget, og det er da også helt ok. Men jeh håber og ber til at lykken vil vende og at i til sommer har en lille terrorist i huset.


Mvh. Marlene Tandrup.
Mor til Marius 09-07-06
Ny graco babyalarm sælges for 300 kr.
Klik her for at se annoncen.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kære Ann-Rikka og Jon
Forfatter: 
Dato:  27-12-2006 20:58

I aner ikke hvor det glæder mig at læse dette Jeg sidder nærmest her med tårer i øjnene, klumpen i halsen er også ankommet.


Hvor er det dejligt at du venter dig igen Ann-Rikka, og jeg kan godt forstå du har holdt lav profil omkring det.


Det var vel nok en dejlig jule/nytårshilsen for os der har fulgt jer og lille Tika, at få.


Stort tillykke, og selvfølgelig skal du på terminslisten, og det lige i en fart



Christel
(Nu, mor til to vidunderlige unger..:)
Hvil i fred kære Jenny (04/11-2006)




0
0
Svar på denne tråd
 
 Dejlig nyhed!
Forfatter: 
Dato:  27-12-2006 21:09

Hold fast, hvor bliver man glad på jeres vegne. Jeg var en af de mange, der græd med i jeres beretning om Tika. Så, at læse at I venter jer igen, jamen det er bare dejligt.

Selvfølglig er du/I nervøs, men jeg håber at du med tiden vil glæde dig mere istedet for at bekymre dig (så meget man nu kan dæmpe sine bekymringer i jeres situation).

Det er vel heller ikke meningen, at du skal slippe Tika helt, for at kunne se frem til denne babys ankomst? Jeg tror bare at du skal prøve (ja, jeg skrev PRØVE ) at tage en dag af gangen, og så skal det nok gå.

Endnu engang tillykke



Hilsen WinnieK

0
0
Svar på denne tråd
 
 Et stort tillykke
Forfatter: 
Dato:  27-12-2006 22:35
det bliver en spændende, og en rigtig svær tid. I har været meget i gennem, og der vil hele tiden være mange tanker undervejs i en ny graviditet. Vi fik selv her 7 August en dejlig søn, efter vi 2 august sidste år mistede vores datter i 27 uge i graviditeten. Du vil blive fulgt nøje gennem graviditeten, og du skal bare tage ind på sygehuset hvis du er i tvivl om alt er som det skal være. Selv blev jeg scannet hver 3 uge og podet ved hver undersøgelse. Herudover var der ekstra jordmoderbesøg, ekstra køren strimler når jeg var nervøs og mulighed for at føde lidt før tid, så den sidste tid ikke skulle være for slem. Heldigvis kom Aleksander 10 dage før tid af sig selv, og jeg er sikker på, at det denne gang vil gå jer godt. Skriv eller ring hvis du får brug for det. Held og lykke

Mange hilsner
Marianne Frandsen
Gratis sommergræsning 2007 tilbydes omgængelig 3ér pony hingst
Avlshoppe/selskabshoppe købes : www.heste-nettet.dk/ma...leid=10866
0
0
Svar på denne tråd
 
 tika bliver ikke glemt...
Forfatter: 
Dato:  27-12-2006 23:38

Jeg sad og læste jeres beretning om Tika igen, igen, igen i går. Jeg sendte hende de varmeste tanker...


Og når jeg nu læser denne, glædes jeg over den vidunderlige nyhed og sender atter tanker til Tika. For hun bliver ikke glemt. Blot mindet.


Tillykke til jer alle.

...Og den lille ny i maven er hjertens velkommen ...




Kilden.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Tika bliver storesøster :-)
Forfatter: 
Dato:  27-12-2006 23:55

Kære Ann-Rikka og Jon!


Tusind mange gange tillykke med at I venter en lillebror eller lillesøster til Tika! Jeg under Jer det virkelig meget at I er gravide igen - og JEG tror på at det lykkes :-)


Tro på det og glæd Jer igen :-)


Mange varme knus og tanker


Bettina



0
0
Svar på denne tråd
 
 Tillykke
Forfatter: 
Dato:  28-12-2006 01:50

Med graviditeten :-) Dejligt at høre fra dig/jer. Kan godt forstå i er nervøse med de´n historie i har bag jer.


Knus




Venlige hilsener

fra

Maria C`armeur


Nu mor til tre prinser og en lille prinsesse




Charmeur`s hjemmeside




0
0
Svar på denne tråd
 
 Tillykke
Forfatter: 
Dato:  28-12-2006 10:29

Jeg har fulgt det hele på sidelinien, læste så sent som igår den "gamle" tråd, og kiggede jeres flotte mindeside.


Tillykke med spiren i maven, jeg forstår din frygt, men som du selv siger, hjertet elsker allerede. Min veninde mistede sin lille dreng i den første graviditet, og da hun blev gravid igen var frygten der også. Hun sagde at det var først da hun var ovre tidspunktet hvor hun mistede den første at hun rigtig turde glæde sig. En mærkelig følelese, men absolut forståeligt.


Lille Tika vil ikke blive glemt slet ikke, I vil jo med garanti også fortælle den lille ny om hans/hendes storesøster. Så hun vil blive bevaret som et minde.


Knus fra Maria




Termin 2. juni 07



0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej igen allesammen
Forfatter: 
Dato:  28-12-2006 11:05

Tusind tak for lykønskningerne alle sammen...




Marlene: Det gad jeg nok se det med de krydsede arme, men er det ikke nok at krydse fingre


Cruella: Ja vi har holdt ret lav profil. Familien har også først fået det at vide nu. De behøver jo ikke bekymre sig på vores vejne, det gjorde/gør vi så rigeligt selv


WinnieK: Nej det er ikke meningen at jeg skal slippe Tika helt, problemer er det er hende jeg PT er ked af at have mistet og hende jeg vil have, hvis du kan følge mig. Den nye "tør" jeg ikke tænke så meget på. Men det hjælper måske når der er gået længere tid og det hele er lidt mere virkeligt?


Marianne: Jeg vil ikke blive fulgt nøjere end alle andre nu, dog skal jeg scannes igen på Riget d. 8/2 med det "gode" apperat så de kan tjekke alt igen, men hvis det ser fint ud, så er det en ganske alm. graviditet. Jeg ved at jeg kan få kørt strimmel osv. hvis jeg bliver overnervøs, men det bliver jeg kun hvis jeg ikke kan mærke liv et stykke tid, når jeg engang kan det. Lige nu kan jeg kun mærke skvulpen .


Kilden: Nej hun bliver ikke glemt. Jeg tænker f.eks. på hende hver evig eneste dag og det er der flere der gør. Hun har sat sig spor, hos nogen dybere end andre, men de er der, selvom hun havde små fødder


Dytten + Maria: Tak, vi håber :-)


Maria 1540: For mig var punktet nok nærmere at se at hjertet var iorden. der faldt en sten fra brystet, men jeg bliver sikkert ligeså skide nervøs op til den næste scanning som var deromkring vi mistede sidst. Selvfølgelig vil vi fortælle lillebror/søs om Tika, men vi forventer ikke den store reaktion. Den lille ny kommer aldrig til at kunne forholde sig til denne døde søster andet end ved vi er kede af det tror jeg, men sådan skal det også være. Livet skal gå fremad ikke tilbage :-)



Jeg har da lige noget jeg synes I skal se:


Overlægen gik jo amok med scanneren og skulle rigtig vise hvad den kunne efter hun fandt ud af at alt var iorden, så vi var heldige at få 4D billeder. Lige nu ligner det nu mest en alien da der ikke er fedt eller muskler på knoglerne endnu, men et barn det er det nu .


Vi fik hele 6 scanningsbilleder med hjem og på riget skal man ellers betale ca. 20 pr. stk. Men de var så glade på vorfes vejne at vi slap med 40...






Kærlig hilsen Ann-Rikka :-)


Gravid igen, termin d. 28/6-2007

Mor til englebarnet Tika 18/03-2006, R.I.P.

Billig økonomisk bil, diesel peugeot 205 GLD fra 1987 sælges. 10.000 kr. kører 19 km på literen.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Super glad på jeres vegne
Forfatter: 
Dato:  28-12-2006 11:46

Nej hvor jeg super glad på jeres vegne, jeg har også fulgt jeres historie og skænket jer en masse tanker.


Så jeg er bare super glad på jeres vegne, jeg krydser hvad krydses kan på at alt går godt denne gang.


Knus Lene

- Mor til Noah 170106

"Det er altid godt at vide hvor man har sin familie -

uanset om man behøver dem eller ej".

Peter Plys

0
0
Svar på denne tråd
 
 kanont..
Forfatter: 
Dato:  28-12-2006 12:37

Stort tillykke.. Jeg kæmper stadig med at blive gravid ;)

Pøj pøj til jer...

OG endnu engang TILLYKKE


Hilsen Sole - Fuld igang med livet- hvad det end byder af glæder og hårde tider.. KOM AN

Intet er dog fuldkomment her i verden - selv en solsikke kaster skygge!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Du mister...
Forfatter: 
Dato:  28-12-2006 13:07

...intet ved at elske igen, men du kan miste noget ved ikke at gøre det. faren ved at elske er jo altid at miste og blive såret og ked af det, men uden at elske er livet alt for trist. :-)

Og med al den kærlighed, der er blevet Tika til gode, så kan hun ikke andet end tilgive jer. Jeg er sikker på at hun er klar over jeres smerte og savn og jeg er sikker på, at jeres kærlighed giver hende fred. Hun skulle ikke leve hos jer - hvorfor, kan ingen sige - men hun har lært jer en masse om at elske og miste og hvor dyrebart livet er. Det tager I med jer. Det er hendes gave. :-)


Og når den lille ny kommer, så vil du opdage, at du slet ikke mister noget af Tika. At den lille nye ikke "overtager" hendes plads, men derimod måske forstærker din kærlighed til Tika - og måske også forstærker dit savn i en periode, men uden at du elsker den lille nye mindre. :-)


Jeg er rigtig glad på jeres vegne. Et stort tillykke til jer begge. :-)


Camilla


Festsange forfattes. 250,- pr sang. Fuld tilfredshed eller pengene tilbage. Ring/skriv for mere info. :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 stort tilykke
Forfatter: 
Dato:  28-12-2006 13:50

hvor er det dejligt og læse, krydser virklig fingre forstår godt lille Tika er savnes og at du tænker på hende hver dag ingen andre lider samme savn som jer,fine billeder af den lille nye bebs.

hilsen Mette

0
0
Svar på denne tråd
 
 takker igen
Forfatter: 
Dato:  28-12-2006 19:48

Jeg takker igen for tillykkerne, som jeg har svært ved at tage imod . Den del af mig som ikke tør tro det går godt...


Himmelfjer: Nej og det ved jeg jo godt det med at elske, men alligevel forsøger "man" at passe på sig selv. Beskytte sig for mere smerte, selvom man ikke kan. Mennesker er underligt indrettet. En tur gennem noget lignende dette kan jeg ikke klare PT, så tror jeg jeg runder bunden. Selvmord er da blevet tænk som den "lette" udvej et par gange eller tre, men ikke som en reel løsning, jeg ville jo livet og dem jeg elsker, alligevel tror jeg at man kan komme så langt ud at det er den eneste løsning man kan se. Den smerte man føler er så fysisk, at man ikke fatter eller magter det og de tanker man ikke kan kontrolle udmatter en i en sådan grad at man ikke kan tænke helt fornuftigt mere. Hele ens sind er låst og kroppen fastkrampet i smerte. Et fysisk indre tryk i bryst og mave, en trykken så kraftig at man næsten ikke kan trække vejret. Den "lette" vej er heldigvis langt væk nu.


Glæden ligger da på lur, måske den vokser i takt med mavsen


Kærlig hilsen Ann-Rikka :-)


Gravid igen, termin d. 28/6-2007

Mor til englebarnet Tika 18/03-2006, R.I.P.

Billig økonomisk bil, diesel peugeot 205 GLD fra 1987 sælges. 10.000 kr. kører 19 km på literen.

0
0
Svar på denne tråd
 
 tillykke
Forfatter: 
Dato:  28-12-2006 21:04

Hvor er jeg glad på jeres vegne.

Du er en af dem som jeg virkelig under en god graviditet, med en happy ending og jeg er sikker på at det nok skal ske. Nu skal lille Tika snart være storesøster og du bliver garanteret en super mor.

Prøv at tage det roligt og glæd dig over graviditeten.

Jeg kan godt forstå at du er lettet over at scanningen er overstået,og det at du ikke skal scannes igen inden for et par uger er garanteret fordi at de er HELT SIKRE på deres positive gennemscannings resultat. Jeg er en lille bitte smule misundelig hvad angår de flotte 4D billeder, i mine 2 sidste graviditeter har jeg også været på Riget til gennemscanning fordi min ældste søn er nyrebarn, og jeg fik kun almindelige billeder, men skidt med det for det vigtigste er jo scanningens udfald som heldigvis også her har været positivt.

Til beroligelse vil jeg lige sige, at jeg brækmester nr. 1, altid har fået af vide, at meget kvalme og opkast er tegn på en stærk og sund graviditet. Spørger du folk som har prøvet SA så har de sjældent haft kvalme. Så se dette onde som noget positivt.

Prøv nu at glæd dig over din graviditet, vi er mange som har tudet med dig og jeg er sikker på at vi alle sender positive tanker til din mave.

tanja


Kloge Frode maj 2001

charmerende Alfred februar 2004

lynet Gorm juli 2006

0
0
Svar på denne tråd
 
 stort tillykke
Forfatter: 
Dato:  28-12-2006 21:07
herfra, er virkelig meget glad, på jeres vegne

MVH.


Stella Jakobsen

mor til

Oliver 30/06-04

Daniella 24/11-05


kender du musse's fortid, hun er en pony på 33-36 år, ca. 142stg. Musse er desværre død, hun blev aflivet den. 17/8-06 pga. alderdom.

www.heste-n

0
0
Svar på denne tråd
 
 frieri...
Forfatter: 
Dato:  29-12-2006 14:03

Tanja: Min svigerinde sagde med det samme da jeg fortalte om kvalme og opkast til forskel fra graviditeten med Tika at det helt sikkert ville blive en dreng, så nu må vi se. Overlægen der scannede gættede også på en dreng, men love det 100% kunne hun endnu ikke, da det kan drille at se kønnet allerede i uge 14. Alt er jo så småt. Det var en god tanke du der fik med at de ikke ville tjekke igen efter et par uger .

4D billederne er skægge at have og jeg regner også med at bestille endnu en scanning på en privatklinik for at få lavet en film. Mener det er omkring uge 25-30 så ligner det en rigtig buttet baby .

Jeg købte mig jo frivilligt til en scanning i uge 8/9 for at se om der var liv og det var der heldigvis. Man hører jo desværre om så mange hvor graviditeten går død i uge 5 eller 7 men kroppen endnu ikke ved det, så det gav da lidt ro dengang, selvom vi ikke kunne se om der var andet galt.


Stella: Tak til dig også...


Ja så ser det også ud til at jeg bliver hustru i det nye år der kommer. Kæresten var på knæ med roser, ringe og det hele. Desværre kunne jeg ikke passe min, den er nu bestilt og kommer nok imorgen... Hold da op tingene kan gå stærkt .




Kærlig hilsen Ann-Rikka :-)


Gravid igen, termin d. 28/6-2007

Mor til englebarnet Tika 18/03-2006, R.I.P.

Billig økonomisk bil, diesel peugeot 205 GLD fra 1987 sælges. 10.000 kr. kører 19 km på literen.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jamen dog!
Forfatter: 
Dato:  29-12-2006 17:31

Tillykke med det også! Og hvor romantisk med roser og det hele.

Det lader til at 2007 bliver et år fyldt med kærlighed for dig. Og har nogen fortjent lidt lykke, så er det da jer. :-)


Camilla


Festsange forfattes. 250,- pr sang. Fuld tilfredshed eller pengene tilbage. Ring/skriv for mere info. :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ord er ringe
Forfatter: 
Dato:  29-12-2006 20:16

Ann-rikka altså, hvor ER jeg glad for at læse denne tråd.


Jeg læste om din smukke Tika og idag løber tårerne igen. Denne gang heldigvis også af glæde


Du har virkelig fortjent en dejlig graviditet. (jeg har hørt at kvalme og dårligdom hører til piger??? Og noget med at fosteret sætter sig godt og grundigt fast )


Og Hjertelig tillykke med forlovelsen. Sikke en dejlig mand du har (får)

Nu vender lykken ser det ud til.


AL mulig held og lykke herfra!!!



VH Malene !




Kig inden for på


Vitte's Blog


Familiens Blog


og


Hjemmesiden!




When the going get's tough - the tough goes shopping!


0
0
Svar på denne tråd
 
 Godt nytår
Forfatter: 
Dato:  30-12-2006 14:31

Himmelfjer: Takker, ja lidt romantisk kan han da være


Malene: Der er jo så mange ammestuegæt på hvad der viser det ene eller det andet køn, men en 4D scanning i uge 27 skal nok vise det 100% Ja han er bestemt dejlig, derfor ringen nu sidder på fingeren



Godt nytår til alle og pas nu på alle fingrene




Kærlig hilsen Ann-Rikka :-)


Gravid igen, termin d. 28/6-2007. Forlovet d. 29/12-2006.

Mor til englebarnet Tika 18/03-2006, R.I.P.

Diesel peugeot 205 GLD fra 1987 sælges. omkr. 10.000 kr. 19 km på literen.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Har kigget længe efter dene tråd
Forfatter: 
Dato:  02-01-2007 10:39

Jeg har også fuldt jeres historie, og har tit været herinde udelukkende for at se om der var en god nyhed fra dig... Det var der nu!


Jeg ønsker jer alt mulig held og lykke. Tika skal nok stråle sin del ud over jer og den lille ny


(Og kvalme er ikke forbeholdt drengebørn kan jeg hilse og sige )


Mange hilsner og tanker


Dorte - uden h

Og uden sin elskede Prins
:{-(


Men med den skønne sorte Azano

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ligeglad med kønnet
Forfatter: 
Dato:  03-01-2007 11:41

Dorte> tak for det :-)


Næææh...jeg er også ligeglad hvad det bliver, bare det går godt denne gang .




Kærlig hilsen Ann-Rikka :-)


Gravid igen, termin d. 28/6-2007. Forlovet d. 29/12-2006.

Mor til englebarnet Tika 18/03-2006, R.I.P.

Diesel peugeot 205 GLD fra 1987 sælges. omkr. 10.000 kr. 19 km på literen.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jordemorbesøg
Forfatter: 
Dato:  04-01-2007 14:05

Ja idag var jeg så til mit første jordemorbesøg.


Hun fik lige hele historien, dog kortfattet og stadig kan jeg ikke sige det uden tårer i øjnene... suk . Hun gav mig ret i at par af personerne på Holdbæk er noget... hmmm... stramme , samt roste mig for at sige fra med en mail dengang, så de vidste de havde handlet skidt, overfor mig i hvert fald.


Nå men jeg er utrolig lettet over hende, hvis man kan sige det sådan, for jeg svingede ok med hende og hun lyttede og kom med gode råd, samt var menneskelig, så det var godt .


Hun rådede mig til at skrive dagbog om og til den lille nye, så jeg kan få nogen positive oplevelser med ind over, samt at synge for den lille... så må vi se hvad jeg finder på .


Hun følte også på mavsen og mente også at den var lidt større end den første termin siger, altså at jeg er lidt længere henne end først antaget. Riget rettede ikke min terminsdato, om de ikke kunne eller ikke ville fik jeg ikke helt fat i, men nu må vi se, bare baby kommer ud sund og rask ;-)


Farmand fik også lov at røre og fandt livmoder samt babys hoved med lidt hjælp, en lille golfkugle. Det tror jeg han syntes var ret fedt. Intil da har han jo ikke kunne forholde sig til ret meget andet en billederne fra scanningen ;-)


Hun beroligede mig med at jeg altid kunne ringe til hende/dem samt blive akutscannet på Slagelse, hvis jeg følte der var noget galt .


Endvidere fortalte hun mig at jeg måske var i faregruppen for graviditets-sukkersyge og skulle undersøges når jeg nåede længere hen(lidt for højt BMI da jeg ikke fik tabt alle kiloene inden jeg igen blev gravid), men da ingen i familien har sukkersyge, så skulle jeg ikke bekymre mig.


Nå men ellers skal jeg starte i en jordemodergruppe, hvad det så end er?


Det var så den lille hilsen fra en anelse mere positiv HN'er








Kærlig hilsen Ann-Rikka :-)


Gravid igen, termin d. 28/6-2007. Forlovet d. 29/12-2006.

Mor til englebarnet Tika 18/03-2006, R.I.P.

Diesel peugeot 205 GLD fra 1987 sælges. omkr. 10.000 kr. 19 km på literen.

0
0
Svar på denne tråd
 
 tillykke igen
Forfatter: 
Dato:  04-01-2007 17:27

Hej igen.

Riget plejer ikke at holde sig tilbage med at ændre datoer, med mindre det er få dage.

Det glæder mig at høre at alt går godt, hold os endelig opdateret.

tanja


Kloge Frode maj 2001

charmerende Alfred februar 2004

lynet Gorm juli 2006

0
0
Svar på denne tråd
 
 Åhh Ann-Rikka
Forfatter: 
Dato:  04-01-2007 18:01

Hvor er det bare dejligt at høre.

Jeg sidder med tårer i øjenene og smiler. Hvis der er nogen der behøver glæde og medgang er det jer to.

Tillykke, tillykke med alt det positive der sker for jer

Hr. og Fru Mor og Far ihh hvor er det spændende.


Kan godt forstå I er bekymrede om det hele går den rigtige vej, det tror jeg er en meget naturlig reaktion. Desværre er der ingen der kan give sådanne garantier, men jeg er sikker på at hvis man er positiv, så går det hele en smule lettere. Det er nok også meget lettere for mig at sige, men uanset hvad så skal I begge have en masse held og lykke fra mig.


PernilleKrake
0
0
Svar på denne tråd
 
 årh Ann-Rikka
Forfatter: 
Dato:  04-01-2007 19:30

det glæder mig bare så meget... inden du har set dig om så holder i igen en lille en i armene, denne gang skal den bare med jer hjem.


En jdm gruppe, jeg tror det er de der fælles konsultationer der tilbydes i nogle amter...


Igen tillykke herfra :-)


Mette


Billeder af mine børn.

Et barn er en engel, hvis vinger krymper i takt med at benene vokser.

0
0
Svar på denne tråd
 
 kære kubling
Forfatter: 
Dato:  04-01-2007 22:24

Hvor er jeg bare glad, for at læse din dejlige nyhed!!


Læste din beretning om Tika dengang, hvor jeg sad og selv var gravid, og tårene bare trillede ned, i takt med at jeg læste...


Sidenhen er jeg jo så selv blevet mor, og jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg kunne udvise den styrke, som du og Jon har gjort, hvis det var mig der stod i samme situation!!


Derfor blev jeg bare så GLAD, da jeg læste denne overskrift fra dig!! Og jeg ønsker bare SÅ meget, at alt (både graviditet og fødsel) kommer til at gå planmæssigt og (om ikke smertefrit) så i hvertfald let. For det synes jeg ærlig talt, at du/I har fortjent!


Kan godt forstå, at frygten lurer lige under overfladen, men jeg håber da, at du - måske når du kommer lidt længere hen - kan unde dig selv glæden ved at vente sig!


Jeg vil runde af med, at sige rigtig rigtig meget held og lykke

- kan ikke lige beskrive hvor meget jeg håber det, for netop jeres skyld!


Mange varme hilsner fra Trine!



mvh Trine - mor til Mads 200506

Don´t let a fool kiss you
....or a kiss fool you



:-PKun den der forsøger det latterlige, kan opnå det umulige

0
0
Svar på denne tråd
 
 Maven vokser
Forfatter: 
Dato:  05-02-2007 18:14

Tak for de sidste svar også :-)


Ja maven vokser jo og jeg har kunnet mærke liv siden uge 15/16. stykker, men jeg har ikke turde tror på det. Nu kan jeg til gengæld ikke ignorere det mere, for nu puffer den flere gange det samme sted.


Se maven i uge 18.:


Jeg nåede jo ikke at tabe alle kiloene fra forrige graviditet og den efterfølgende schokoladespisning, men det går jo nok.


Nu er jeg jo 19+4 henne og skal scannes igen på torsdag, så egentlig vil jeg bare bede jer om at krydse fingre for torsdag formiddag. Jeg frygter den dag, men glæder mig også til at kigge ind igen. Bare de ikke igen finder et eller andet . Jeg får heldigvis ikke så lang tid til at tænke over det da jeg skal derind direkte efter arbejde. På arbejdet skal tiden nok gå hurtigt, for jeg skal nå at udtage en masse prøver på rekorttid ... Så det er kun køreturen der kan sætte tankerne igang og så måske natten...


Ellers har vi det alle godt herhjemme. Dog får jeg igen smerter når jeg går for meget, håbede ellers det kunne have ventet et godt stykket tid med at komme denne gang. Kvalmen er helt væk og jeg har endda en fungerende mæthedsfornemmelse denne gang .










Kærlig hilsen Ann-Rikka :-)


Termin d. 28/6-2007. Skal giftes d. 29. september 2007.

Mor til englebarnet Tika 18/03-2006, R.I.P.

Hestene Chico Dot DK og Lamells Sweet Jossie

0
0
Svar på denne tråd
 
 Krydser finger
Forfatter: 
Dato:  05-02-2007 18:52

Hej Ann-Rikka


Jeg skal nok krydse finger for at det hele er som det skal være på torsdag.




Knus Lene

- Mor til Noah 170106

"Det er altid godt at vide hvor man har sin familie -

uanset om man behøver dem eller ej".

Peter Plys

0
0
Svar på denne tråd
 
 Scanning idag.
Forfatter: 
Dato:  08-02-2007 15:15

Hejsa allesammen


Ja så var jeg til gennemscanning. Puha hvor jeg hader køreturen og tankerne i bilen. Vi var heldige at få en plads til bilen med det samme, hvilket ikke er nemt inde ved Riget. Vi kom 10 min. før tid og fik ellers lov til at vente 45 min. inden vi kom til, øv en nervøsitet der kan bygge sig op der . Det er åbenbart nemmere at komme til når det er sygeplejeskerne der skal scanne...


Endelig kom der en læge og kaldte. Ind i det nærmeste frie scanningslokale og sige davs. Han sagde så, at han havde fået at vide han skulle være grundig med hjertet, men havde ikke fået lov at se journalen, så hvad skulle han se efter . Jamen det måtte vi jo så fortælle ham. Derudover ville vi gerne have billeder og hvis han kunne fortælle hvad køn det måske var . Den var han med på, en meget behagelig mand.


Vi startede faktisk med kønnet. Baby lå rigtig og viste det hele frem. Vi fik selv lov at gætte på at det der 3 ben nok tydede på en dreng, men mere end en 14 dages garanti ville han ikke give . Men hjertet, det var trods alt det vigtigste PT, der var sørme 4 kamre og alle til- og afgange. Baby lavede vejrtrækningsøvelser og var ekstrem samarbejdsvillig. Faktisk så nem at lægen mente det var FOR nemt . Da der blev sat farver på blodgennemstrømningen så alt også ud til at være iorden. Der så ikke ud til at være nogen huller i hjertet. Navlestrengen blev tjekket, der var de tre åre der skulle være. Maven og hjertet vente rigtigt. Nyrene var der begge. Der var fødder, ben, arme, og hænder. Læben blev også tjekket og tydede ikke på misdannelser. Faktisk så alt fint ud og alle de mål der blev taget var inden for normalen peeew.


Undervejs sagde han et par gange: Ja de ligner jo grangiveligt en dreng, det der er ikke navlestreng... Hvad har I bestilt? Det er ligegyldigt bare den er sund og rask .


Det lettede jo noget for trykket, men nu må tiden gerne gå lidt stærkt, kan ikke vente med at få "fyren" sund og rask i armene, selvom der selvfølgelig stadig ingen garantier er...


Følelserne er nu stadig blandende: Et underligt miskmask, man glæder sig lidt, man frygter det værste, man håber det bedste, man er misundelig på alle dem uden bekymringer, man er vred og ked over tabet, man vil ha' noget man ikke kan få, men er måske ved at få noget man ikke endnu tør elske... forståeligt???


Billeder fik vi... 2 stk. Et af et hoved samt et af en fin lille fod der måler ca. 3 centimeter. Det er underligt at tænke på at den derinde i maven snart har Tika-størrelse. Underligt at tænke på at det snart er 1 år siden vi mistede Tika. Underligt at tænke på at jeg igen er halvvejs... Så langt fra målet og dog så tæt på...


HVIS det bliver en dreng så har vi et navn klar. Pigenavn har vi nu også på bedding, men det skal der lige søges om, da det ikke er godkendt. Nu mangler der bare et mellemnavn til begge køn ;-)


Ting og sager køber vi ikke endnu... tør ikke, men meget kan vi også låne/få.


Min termin blev også fastsat til den 28. juni. Så det betyder at jeg kan gå fra de 5 dage før lægen sagde.


BONK -> kunne I høre stenen?





Kærlig hilsen Ann-Rikka :-)


Termin d. 28/6-2007. Skal giftes d. 29. september 2007.

Mor til englebarnet Tika 18/03-2006, R.I.P.

Hestene Chico Dot DK og Lamells Sweet Jossie

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ihhh hvor
Forfatter: 
Dato:  08-02-2007 15:25

dejligt at høre

Stort tillykke endnu engang, det må være så dejligt at få stenen væk fra hjertet.

Jeg håber alt går lige så perfekt, som det har gjort indtil nu

Kan godt forstå alle dine tanker, jeg tror desværre ikke de vil forsvinde før du har ham i dine arme, men prøv så godt du kan at glæde dig over at han trods alt vokser efter planen.


PernilleKrake
0
0
Svar på denne tråd
 
 Nej sikke en..
Forfatter: 
Dato:  08-02-2007 15:35
... lettelse det må være for jer! Så er det bare vente... til vi når juni. Jeg er rigtig glad på jeres vejne.

Knus Lene

- Mor til Noah 170106

"Det er altid godt at vide hvor man har sin familie -

uanset om man behøver dem eller ej".

Peter Plys

0
0
Svar på denne tråd
 
 Årh...
Forfatter: 
Dato:  08-02-2007 16:40

-hvor en dejlig melding at få...

Hvor er jeg også meget glad på jeres vegne...

Super skønt...


Annemarie

(Laura & Emma, 20/7-06)

IF YOU CAN DREAM IT, YOU CAN DO IT.


0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg kunne...
Forfatter: 
Dato:  08-02-2007 17:35

sagtens høre stenen, og kan sagtens forstå jer. Du beskriver virkelig de blandede følelser så godt.

Den lille må da gerne dele fødselsdag med min store pige. Hun fylder 21 den 28 juni


Hilsen Helle - Mimi


0
0
Svar på denne tråd
 
 tillykke
Forfatter: 
Dato:  08-02-2007 18:31

med den fine scanning. Jeg forstår godt at du ikke tør give efter og elske den lille betingelsesløst, men bare rolig, det kommer .

Tanja


Kloge Frode maj 2001

charmerende Alfred februar 2004

lynet Gorm juli 2006

0
0
Svar på denne tråd
 
 Fantastisk nyhed for
Forfatter: 
Dato:  08-02-2007 19:00
alle os der har fulgt med... Må jeg af hjertet ønske tillykke til maven *s*






Mvh Gitte,

mor til Tera, f. 08-02-05


Naturlig bedækning tilbydes af broget hingst på 161stg.


0
0
Svar på denne tråd
 
 kære ann rikka
Forfatter: 
Dato:  08-02-2007 19:42

Tillykke med graviditeten og scanningen! Dejligt det gik så godt :-)



Venlige hilsener

fra

Maria C`armeur


Nu mor til tre Prinser og en lille Prinsesse




Charmeur`s hjemmeside


Passer til min welsh cob vallak søges! Se præsentation...




0
0
Svar på denne tråd
 
 YES YES YES!!!
Forfatter: 
Dato:  08-02-2007 23:56

Hejsa


Jeg har desværre først set dit indlæg nu??


Mange gange stort tillykke!!!

Hvor er jeg bare glad for at høre at det går så godt for jer nu!!


Jeg var utrolig rørt da du skrev om Tika,og jeg har faktisk ofte tænkt på hvordan det gik,men man synes jo også det er personligt at spørge om den slags..


Tillykke tillykke!!!


Jeg tror alle som har fulgt med i jeres historie klapper lige så meget i hænderne som jeg gør nu!!!


Jeg ønsker jer alt mulig held og lykke...


Mvh Hotbandit!



0
0
Svar på denne tråd
 
 Tillykke!
Forfatter: 
Dato:  09-02-2007 08:54

Jeg kan ikke huske, om jeg nogen sinde har svaret i dine (eller Jons) tråde. Men jeg har altid fuldt med og var en af de mange, der græd med jer, da I mistede Tika.


Hvor er det fantastiske nyheder. Det glæder mig så meget for jer! Stort tillykke med Tikas sunde og raske lillebror - og held og lykke med graviditeten og livet fremover.


Mange tanker


Lea


Hvor voldelig handling ta'r fat,

der standser kunsten brat!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak til jer alle
Forfatter: 
Dato:  09-02-2007 10:40

Tak for lykønskningerne og tanker fra mange af jer.


Jeg skal nok skrive flere updates hen af vejen, hvis der ellers sker noget nyt :-)


Folk kan jo selv bestemme om de gider læse det eller ej ;-)






Kærlig hilsen Ann-Rikka :-)


Termin d. 28/6-2007. Skal giftes d. 29. september 2007.

Mor til englebarnet Tika 18/03-2006, R.I.P.

Hestene Chico Dot DK og Lamells Sweet Jossie

0
0
Svar på denne tråd
 
 nu er det vist på tide
Forfatter: 
Dato:  16-02-2007 20:54

At jeg også blander mig..


Først... hvor er det bare dejligt at høre at folk stadig følger os, og jeg tænker gang på gang, med tåre i øjnene, på alle I dejlige mennesker, der støttede os under vores svære tid sidste år. Jeg har svært ved at forstå at fremmede mennesker lever sig ind i vores smerte på en sådan måde. Måske er det en kvindeting, men vi mænd bliver altså også bløde om hjertet i slige sager.


Det er lidt skræmmende at det først, her 1 år efter, er gået op for mig hvordan Ann-Rikka må have følt det med Tika.. altså både fysisk og psykisk. Det var jo ikke mig der følte smerten, det var jo ikke mig der lå i sengen med slanger over det hele, det var ikke mig der følte livet i maven, det var jo ikke mig der følte en fysisk del af mig forsvinde, det var jo ikke mig der fik morfin.


Det var mig der sad i stolen ved hendes side, det var mig der holdt hendes hånd når smerterne jog gennem hendes krop, det var mig der hviskede i hendes øre at jeg altid ville være der for hende, det var mig som ikke forstod hvor meget smerte det hele gav hende, det var mig som troede at jeg forstod...


Som I sikkert har læst, så er vores nuværende graviditet fyldt med blandede følelser, både glæde og frygt, hvilket vel egentlig er helt naturligt.


Det har faktisk været 2 meget begivenhedrige år ( 2006 og 2007 ) for os begge.

1. Jeg overflyttes til anden afd. med mere ansvar for udvikling.

2. Ann-Rikka bliver gravid.

3. Jeg frier til Ann-Rikka

4. Ann-Rikka får nyt arbejde i Kalundborg, hvilket betyder at vi igen skal pendle til hver vores sted.

5. 2 mdr. senere får jeg nyt arb. i Kalundborg, og vi kan igen køre sammen.


Da jeg møder på mit "gamle" arb. efter juleferien har jeg kokosmakroner med, hvilket inden for vores område betyder graviditet .


Dem fra min gamle afd. beslutter at de ikke vil sige noget til min gamle leder ( en kvindelig leder med hjertet på rette sted ) men ikke så snart er hun mødt, før hun løber ned af gangen ( jeg kan høre hende åbne døren ned til min kontorgang med et smæld) og ryger ind på mit kontor og omfavner mig med et kæmpesmil på læben.


Alle kolleger kender vores historie, og er glade på vores vegne. Dog er de kede af at miste mig til Kalundborg, men forstår godt at det ikke er rentabelt at køre turen Slagelse-Bagsværd dag ud og dag ind.


Som en sidste trumf, i den sidste måned på arbejdet, fortæller jeg at jeg har friet til Ann-Rikka, og nu kan de altså ikke klare mere, så hver gang jeg havde et lille smil på læben spørger de om hvad jeg nu har at fortælle..


For at snakke om noget mere relevant for dette netsted, så finder jeg fred og afslapning i at nusse om vores 2 heste. Både Chico og Jossie kan fylde mit sind med fred, det er næsten som om de følte vores smerte, og at de vil forsøge at hjælpe os gennem vores rutsjetur.


Folk mener det er mærkeligt at personificerer dyr, men i

dette tilfælde stiller jeg mig tvilende over for det, det kan godt være de "kun" er dyr, men de forstår sikkert mere end vi aner...


Igen tak for omsorg og interesse for vores udøsninger..


MVH
Jon Larsen, Far til englebarnet Tika,født d.18/3 2006, R.I.P
Suzuki GSX-R 250
Fiat Punto 1,2 ELX

Jossie og Chico = Foldboss og Foldbums

0
0
Svar på denne tråd
 
 Over halvejs
Forfatter: 
Dato:  18-02-2007 16:59

Nu er jeg over halvvejs og også et par dage over længen af graviditeten med Tika.


Jeg var ved jordemor i torsdags og vi hørte hjertelyd .

Hun mærkede og mente det ville blive en godt stort barn, men nu er vi jo heller ikke de mindste mennesker i landskabet Jon og jeg.Maven vokser og vokser:



22+3...


Uh jeg har turde kigge på den gamle dåbskjole, som jeg selv er blevet døbt i... Et stort skridt .


Fik nu lidt fniller da jordemoderen sagde, selvfølgelig går det hele jo, det er jo det lette der venter i forhold til sidst... Hmmm... Ikke hvis det går galt.


Jeg håber lidt at jeg går i fødsel lidt før termin af mig selv, da jeg ikke helt kan udholde tanken om at gå over. Efter at have læst alt for mange historier og snakket med alt for mange mennesker er det med at gå over tid = døde børn... Det passer selvfølgelig ikke i de fleste tilfælde det ved jeg godt.


Ellers fik jeg mig lidt af en brat opvågning da Jon spurgte om jeg overhovedet var glad for at være gravid... Ja jeg er glad, men er også så ked af det samtidigt. Det satte nu lige et par tanker igang, som jeg går og tygger på... Hvis han ikke ved at jeg selvfølgelig også er glad, hvad så med den i maven...



Ellers går det hele godt. Jeg fik opklaret at de smerter jeg har PT er ligamenterne der strækker sig. Jordemoderen lovede mig at det ikke ville fortsætte så længe endnu, det var kun her mens de gav sig???


Jeg glemte selvfølgelig at spørge om plukveer også kan gøre ondt. For det meste bliver maven bare hård, men en gang i mellem sker det at det bare gør så ondt at jeg må ligge mig ned, eller knække sammen.


På Torsdag skal jeg til gruppe-"session" , vi skal høre om kost... synes det er lidt sært her over midten af graviditeten, den første halvdels spisning betyder måske ikke noget .


Ellers skal jeg huske at spørge om den igangsatte fødsel med Tika minder om en rigtig. For presseveer havde jeg desværre kun 2 af, samt om epiduralen måske havde en indflydelse på veerne, eller manglen på samme. Der kommer dog en hel "session" omkring fødsel og smertestillende osv.


Er lidt spænd på hvor stor den mavse bliver .










Kærlig hilsen Ann-Rikka :-)


Termin d. 28/6-2007. Skal giftes d. 29. september 2007.

Mor til englebarnet Tika 18/03-2006, R.I.P.

Hestene Chico Dot DK og Lamells Sweet Jossie

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tillykke
Forfatter: 
Dato:  19-02-2007 15:39

Hej Ann-Rikka og Jon


Hjertelig tillykke med graviditeten, forstår dig og hele nervøsiteten omkring det hele. Vi mistede Nicoline i 37+4 den 3.marts 2006 og jeg var heldig at blive hurtig gravid igen og sidder nu med min datter på armen mens jeg skriver fra den 20.januar 2007.


Jeg genkender mange de ting du skriver og var også lang tid om at tilmelde mig listen, jeg troede eller ikke på at lynet ikke ville slå til igen, så først weekenden før jeg fødte fik jeg vasket tøjet, du vil i hele din graviditet være i tvivl om du nu også tør tro på det og folk kan sige hvad de vil, man er ikke rolig før man sidder med den lille ny i armene.


Jeg havde det også ganske forfærdeligt ved hver undersøgelse og hver gang som det første skulle jeg have scannet hjertet før jeg kunne sidde roligt og forklare hvordan jeg havde det og den er svær at forklar, jeg var i 3 verdner på en gang, jeg skulle være mor til Mathilde fra 22.april 2004, jeg var i sorg over Nicoline og skulle derpå også finde glæden og troen på at det denne gang ville gå godt.


Giv dig selv lov til at føle det du føler og accepterer at der er glæde, tvivl, angst, troen og med alt det du har været igennem er det okay.


Held og lykke

Sanne


0
0
Svar på denne tråd
 
 Stort tillykke
Forfatter: 
Dato:  19-02-2007 18:50

herfra... har først set indlægget nu, og puha hvor er jeg vildt glad på jeres vegne.


Fulgte også meget med i alt det der skete med tika, og tænker tit på jer...


krydser fingre for jer, i fortjener alt held og lykke i fremtiden.


MVH.


Stella Jakobsen

mor til

Oliver 30/06-04

Daniella 24/11-05


kender du musse's fortid, hun er en pony på 33-36 år, ca. 142stg. Musse er desværre død, hun blev aflivet den. 17/8-06 pga. alderdom.

www.heste-n

0
0
Svar på denne tråd
 
 Mor igen...
Forfatter: 
Dato:  20-02-2007 12:51

Sanne: Ja det er en underlig tid lige nu, men ved at tage en dag af gangen går det hele jo nok. Jeg tror heller ikke jeg får købt så meget ind eller vasket noget før i sidste øjeblik, men som dagene går tror man jo lidt mere på det, og så alligevel ikke .


Stella: Tak, håber de krydsede fingre fra alle steder kan skubbe lidt til skæbnen, så den går i den rigtige retning :-)




Kærlig hilsen Ann-Rikka :-)


Termin d. 28/6-2007. Skal giftes d. 29. september 2007.

Mor til englebarnet Tika 18/03-2006, R.I.P.

Hestene Chico Dot DK og Lamells Sweet Jossie

0
0
Svar på denne tråd
 
 Plukveer
Forfatter: 
Dato:  23-02-2007 12:05

Ja jeg tænkte lidt om jeg skulle skrive eller ej, men nu gider jeg jo ikke en dagbog som jordemoren eller sagde, så kan det jo lige så godt blive: Følg en mave, her på hestenettet .


Jeg var til jordemorgruppe her i torsdags. Meget søde piger alle sammen, kun en (ud over mig) havde et barn i forvejen.


Vores tilknyttede jordemor er røget på andre arbejdsopgaver med undervisning, så vi ville nok få nogle forskellige under forløbet... øv :-(


Under min præsentation var der et par stykker der fik et vildt glimt i øjet, da jeg jo kort fortalte om Tika, en del af dem havde nemlig ikke været til MD-scanning endnu, jeg er vist den af dem med den første termin, den sidste af os har lidt over en måned efter mig. Det er der jo ikke noget at sige til, at de bliver bange, men heldigvis var der da et par stykker der spurgte ind til det, for de var jo alle nysgerrige .


Jordemoren ævlede lidt om hvordan man bliver gravid... tidspild, det er vi jo og ellers om kost og dernæst var det hvis vi havde noget på hjertet. Det havde den anden 2. gangs fødende med en meget svær fødsel. Igen nogle vilde glimt i øjnene ...


Jeg fik lige spurgt om plukveer, da jeg synes jeg har ret mange. Jordemoren kunne så fortælle at 5 i timen er mange. Jeg har så ikke tal på mine, men jeg skulle holde øje og slappe af. Jeg kunne få dem målt, hvis jeg blev mere bekymret.


Mange plukveer kan desværre medføre en for tidlig fødsel, så jeg skulle ligge mig ned og slappe af ligegyldigt gøremål, hvis der kom en stribe af dem. Jeg skulle dog fortsætte med ridningen, hvis jeg kunne klare det, så længe som muligt . Så må Jon muge...


Ellers fik jeg lige sat på plads at jeg bare kunne ringe i deres telefontid eller ned på fødegangen hvis der var noget. Hun forstod så udemærket at jeg nok ville være mere hys ;-)


Jeg mærker nu liv hver dag, men hvis der går mere end ½ dag imellem sparkene har jeg det ikke så godt :-(


Uh... 18 uger tilbage... vildt.




Kærlig hilsen Ann-Rikka :-)


Termin d. 28/6-2007. Skal giftes d. 29. september 2007.

Mor til englebarnet Tika 18/03-2006, R.I.P.

Hestene Chico Dot DK og Lamells Sweet Jossie

0
0
Svar på denne tråd
 
 Endnu en update :-)
Forfatter: 
Dato:  21-03-2007 14:01

Hej allesammen, som måske stadig følger historien ;-)


Jeg har det faktisk fint, ligamentsmerterne er ikke så vilde mere, kun hvis jeg går og står en del, men jeg har jo så bare droslet ned på det fysiske aktivitetsniveau desværre.

Jeg rider stadig, men synes snart ikke at jeg kan komme ned uden at klemme maven, hvilket er ret ubehageligt, men en ekstra part står måske også på spring .

Jeg er begyndt at få ondt i ryggen og har stadig rigtig mange plukveer, dem skal jeg have snakket med lægen om i næste uge, hvor jeg skal til 2. lægetjek.


Maven vokser støt og roligt og kiloen er røget på... knap 8 er det blevet til... føj .


Jeg har haft mange underlige drømme om hvor galt det kan gå, bl.a. at jeg allerede nu går i fødsel (grundet de mange plukveer) eller at alt fostervand er pist borte, men hver gang må jeg berolige mig selv, den sparker trods alt stadig lystigt derinde.


I søndags var det et år siden vi mistede vores lille pige. Det var en lidt hård uge op til, men selve dagen gik ok. Vi var ude med lys og blomster til hende og derhjemme satte farmand flaget op til billedet, samt vi tændte lys. Min side af familien var også på kirkegården og Jons forældre kom forbi senere i ugen med blomster, helt glemt er hun ikke.

Hjemme så vi billeder og snakkede (og kneb lidt tåre).

Jeg har dårlig samvittighed, for jeg har længe villet opdaterer mindesiden, men det er ikke blevet til noget. Nu håber jeg snart jeg finder den "rigtige" lyst til det.


Så kom endnu en milepæl, denne gang var det at jeg nåede til 3D scanning, hvilket jeg desværre ikke nåede sidst, for det var en god oplevelse og nu har jeg billeder af den . Jeg havde de kommende bedstemødre samt en enkel bedstefar med ind på klinikken, samt selvfølgelig farmand.


Billederne er selvfølgelig meget meget bedre i virkeligheden, men here goes:


Kan I se hvad det er??? Thi hi


Og her det fine lille hoved:


Det er utroligt hvad man kan se, han var nu ikke helt samarbejdsvillig, de der hænder og fødder forsøgte han gentagne gange at skjule sig bag. Smidig det er han.


Vi så ham se sur ud, næsten smile, sutte på tommelfinger, sparke og strække sig, samt skifte gear på en motorcykel (det mente svigerfar og far i hvert fald) .


Hjertet have stadig 4 kamre og hamrede rytmisk løs. Navlestrengen var sjov at lege med og baby vejer næsten et kilo. Der var endda sul på kinderne, det havde Tika jo ikke meget af, men hun var jo også yngre... Nu er jeg jo i uge 26. efterhånden.


Vi synes i hver fald at det var turen og pengene værd, det syntes gæsterne i hvert fald også, som vi havde inviteret med. Tror endda at min moar kneb en lille tåre og de lurede da også her, men lidt standhaftig var man jo.


Er lidt utålmodig efterhånden og stadig meget meget bange, tror lidt men alligevel ikke. Dog har jeg købt en anelse babyting og planlægger en smule, meeen tager mig selv i ikke helt at tro at det er til den i maven. Tingene er jo meget rare at have til en anden god gang, hvis det går galt , eller det kan foræres væk. Hvor er jeg dødeligt misundelig på alle dem "uden" frygt og bekymring.


Med tanke på det kommende bryllup samt måske barnedåb har vi tænk på at smutte en tur til gudstjeneste, jeg bliver lige nød til at finde ud af hvordan jeg har det med orgel og salmesang... suk. Måske kan vi også få snakket med den præst vi ønsker skal vie os. Den samme som bisatte Tika. Han er bare så søøøø' .

Ellers går tankerne mod fødslen der jo ikke var en god oplevelse sidst. Jeg var bange og alene følte jeg (Jon var der selvfølgelig, men manglede proffe omkring mig) og der skete ikke rigtig noget med veerne... ja en snak med jordemor er det der skal til næste gang jeg har tid hos hende. Heldigvis skal det jo ikke foregå med sygeplejesker denne gang .

Det var forøvrigt underligt at mærke kraftige spark i maven, men man tænkte på Tika i søndag... meget meget mærkelig fornemmmelse .

hold da op... lige lidt over 3 måneder endnu LANG tid, men også KORT tid .







Kærlig hilsen Ann-Rikka :-)

Kravlegård og bæresele købes

Termin d. 28/6-2007. Skal giftes d. 29. september 2007.

Mor til englebarnet Tika 18/03-2006, R.I.P.

Hestene Chico Dot DK og Lamells Sweet Jossie

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kære Ann-Rikka
Forfatter: 
Dato:  21-03-2007 16:05

Jeg har fulgt jer fra dengang med Tika - har bare aldrig skrevet for jeg ved slet ikke hvilke ord der er passende - jeg har tudet og tudet hver gang jeg har læst om hende - det skete kort før jeg fødte Mikkel og jeg kunne så godt leve mig ind i hvor skrækkeligt det er at miste :(


Men denne gang er du længere - denne gang er hjertet intakt - denne gang bliver Tika storesøster - og du og Jon bliver forældre til endnu et skønt barn, denne gang en som skal bo hjemme ved jer. Jeg ved godt det er nemt at skrive, men selvfølgelig går det, i af alle har fortjent det efter den grimmer omgang sidst :)


Jeg glæder mig til at læse mere, og se nogle billeder når den lille ny viser sit smukke ansigt :)


Pøj pøj fremover, og prøv at slappe af, og nyd du er gravid :)


Mange hilsner Eva




Mor til Mikkel 030406

Tarok sengehimmel og sengerand til 60x120 cm seng - brugt 1 mdr.

Basson Baby bæresele - aldrig brugt.

Skriv PB hvis det har interesse eller for billeder :)


0
0
Svar på denne tråd
 
 Kære begge
Forfatter: 
Dato:  21-03-2007 18:24

Kære Jon og Ann-Rikka,

puha!

Jeg er også en af de mange, der har fulgt jeres historie. Jeg har ikke ord for, hvad I har gennemgået, til gengæld kan jeg prøve at finde ord for, hvordan jeg synes, at I tackler det. I er jo helt igennem fantastiske!! Jeg synes, at det er SÅ flot, den måde I begge beskriver jeres følelser og tanker- også de, der ikke er så pæne eller accepterede.

Nervøsiteten er fuldt forståelig, men hvor lyder det bare til, at I er stærke sammen. Jeg er virkelig imponeret. Tænk at du, Ann-Rikka ikke bare opdaterer mindesiden, fordi du bør, men venter til det føles rigtigt. Jeg synes, at det er så stærkt. Det kan godt være, at du misunder dem uden bekymringer, men de kan da ikke andet end at misunde jer jeres kæmpe styrke, mod og indsigt.

Jeg ønsker jer alt held og lykke og med tiden mere ro i sindet.

Kærlie hilsner Signe

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ja...
Forfatter: 
Dato:  21-03-2007 19:26

Vil bare sige, at jeg er helt helt enig i de 2 foregående indlæg - Så vil ikke skrive det en gang til :-)


Glæder mig meget, til at se billeder af lillebror!


VH Anja.


Mor til Alexander 31.10.04 og Laura Josephine 29.04.06

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg vil bare...
Forfatter: 
Dato:  21-03-2007 20:14
sende jer begge et kæmpe knus og en lille tåre når jeg tænker på Tika. Hvis der er en baby hvis føsel jeg glæder mig til, så er det ham den lille gut her.

Hilsen Helle - Mimi


0
0
Svar på denne tråd
 
 Dejligt at høre...
Forfatter: 
Dato:  21-03-2007 23:12

...at det skrider planmæssigt frem. :)


Din frygt og nervøsitet er forståelig, men FORSØG at give dig selv lov til at nyde det hele. Og trøst dig med at bekymringen kun bliver større, når han kommer ud! ;)


Rigtig fine billeder, i øvrigt. :)


Camilla


Festsange forfattes. 250,- pr sang. Fuld tilfredshed eller pengene tilbage. Ring/skriv for mere info. :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Baby baby baby...
Forfatter: 
Dato:  22-03-2007 07:12

Tak for alle jeres svar... jo jeg glæder mig da også... og tror en lille bitte smule mere på det



Kærlig hilsen Ann-Rikka :-)

Kravlegård og bæresele købes

Termin d. 28/6-2007. Skal giftes d. 29. september 2007.

Mor til englebarnet Tika 18/03-2006, R.I.P.

Hestene Chico Dot DK og Lamells Sweet Jossie

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tænkte i øvrigt på...
Forfatter: 
Dato:  22-03-2007 10:26

...Har du fået snakket fødsel med JM? Jeg tror nemlig ikke, du kan sammenligne de to - Tikas og den lille nye's. Med Tika var din krop jo slet ikke klar. Skulle det ende med en igangsættelse denne gang, så vil du ret sikkert opleve det anderledes, for selv om din krop ikke går igang af sig selv, så er den alligevel klar.

Men jeg tror vi er mange, der ser frem til at følge dig, nu vi har delt så meget med dig. :)


Camilla


Festsange forfattes. 250,- pr sang. Fuld tilfredshed eller pengene tilbage. Ring/skriv for mere info. :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Spørger bestemt
Forfatter: 
Dato:  23-03-2007 09:48

Camilla: Nej ikke i detaljer, det vil jeg netop også spørge om næste gang når jeg skal alene derhen, godt nok får vi en gruppesession om selve fødslen, men der er ingen grund til at alle de andre hører lige netop dette ;-)


Jeg tror og håber den bette kommer lidt før tid... kan nemlig ikke helt overskue at gå over tid, der kan ske så meget derefter, har hørt om så meget .


Talte lige op... Kun 39 fulde arbejdsdage endnu... det er da lige til at klare... godt man har lidt tratetisk placeret ferie til gode... Det hjælper da lidt at tænke på det, når man allerede nu har ondt i lænden samt dårligt kan nå fødderne .










Kærlig hilsen Ann-Rikka :-)

Kravlegård købes

Termin d. 28/6-2007. Skal giftes d. 29. september 2007.

Mor til englebarnet Tika 18/03-2006, R.I.P.

Hestene Chico Dot DK og Lamells Sweet Jossie

0
0
Svar på denne tråd
 
 blande blande blande sig
Forfatter: 
Dato:  31-03-2007 22:42

Nu er det godt nok snart tæt på... dagene kan ikke gå hurtigt nok.


Nå.. for lige at gå et par uger tilbage, så startede jeg jo nyt job pr. 1/ Feb. i år. så nu kan Ann-Rikka og jeg jo køre sammen igen.. det er nu dejligt og vi spare tid og penge og har mere tid sammen.. ;-)


Jeg fik ret hurtigt fortalt at vi havde mistet vores første datter, og at vi igen var gravide.. De fleste kunne man godt se, at de tænkte.. det var da forfærdeligt, men ok.. vi kender ham jo ikke rigtig.. Nu er det sådan at der er en rigtig snakketante på kontoret, som selv havde født for tideligt ( uge 32 ) men har et sundt og raskt barn idag..

Jo hun kunne lidt bedre sætte sig ind i vores følelser.. eller... sådan virkede det. En dag, da jeg skulle sygemelde mig, skrev jeg en mail, og i mailens signatur, var et link til vores mindeside.. jeg havde sådan set ikke tænkt over at jeg sendte linket med... Da jeg mødte på arbejde efter overstået sygdom, var hun (snakketanten) fuldstændig forandret. Hun sagde at hun havde besøgt vores side, og alt i mens hun havde læst, havde en anden på kontoret spurgt hende om noget, og hun havde med tåre i øjnene og grådkvalt stemme bare svaret. øhhh.. hvad ???


Det er vel meget normalt at man gemmer sine følelser lidt når man snakker personligt..


Nå men som først skrevet så må dagene godt futte afsted lidt hurtigt..



MVH
Jon Larsen, Far til englebarnet Tika,født d.18/3 2006, R.I.P
Suzuki GSX-R 250
Fiat Punto 1,2 ELX

Jossie og Chico = Foldboss og Foldbums

0
0
Svar på denne tråd
 
 Update...
Forfatter: 
Dato:  04-04-2007 14:41

Ja imorgen er jeg så 28. uger henne... det er lidt vildt at tænke på. 12 uger til termin... Det må gerne gå stærkt... er vildt utålmodig lige nu.


Egentlig går det meget godt, jeg er dog blevet mere besværet og puster og stønner noget til tider...


Tænk vi har lavet børneværelse (næsten) klar... Meget surrealistisk og stadig med følelsesmæssige forbehold, men nu står det der og råber til os, så nu håber vi bare at alt går godt så der også kommer liv i værelset.


Min liste af ting der skal købes til start-baby krymper lige så stille... det er forunderligt at turde købe noget, men det kan jo også sælges hvis det er . Dog hersker optimismen da mere efterhånden.


Jeg har været til 2. lægeundersøgelse og alt så fint ud, lægen var nu en underlig en, men meget flink. Han lyttede efter hjertelyd, men jeg opfattede ikke rigtig om han hørte noget, for jeg nævnte at jeg da havde mærket den sparke idag... og det var jo det vigtigste. Han kunne heller ikke mærke hvordan den lå og negliserede mine mange plukveer, men hvis jeg bliver urolig snakker jeg nu med jordemor og får derefter en kvindelig læge på sagen ;-)


Hov forresten kan i se at jeg stadig skriver (og siger) den om den??? Tror det er en smule afstandstagen jeg stadig har, et forbehold for følelser... hmmm.


Idag blev jeg desuden stukket i et par gange. Jeg var nemlig til screening for graviditetsdiabetes, da mit bmi inden graviditeten jo var på hele 27 . Hurmpf... lægen mente også jeg skulle passe på da vægten jo har haft jubilæum... jo tak, men jeg er jo ikke 160 høj . Passe på gør jeg jo... skal jo skrues i en brudekjole 3 måneder efter fødslen...


Min største frygt lige nu er ikke kun endnu et dødt barn, men i højere grad et svært handicappet... se det ville være skæbnes ironi at skænke os dette. Den frygt går de fleste gravide jo med og der er jo ikke andet for en at tage en dag af gangen... suk der er mange tilbage...


Tika er desuden trådt en smule i baggrunden nu hvor focus kommer på den forestående begivenhed. Ikke at hun er glemt, bestemt ikke, men hun fylder ikke lige så meget. Tårene kan stadig trille, savnet er der stadig, men det er nemmere at bære... en lille smule nemmere. Jeg satser på at når jeg går på barsel kan jeg få tid til mindesiden samtidig med forberedelserne til den nye... Et eller andet sted har man jo dårlig samvittighed over ikke at dele sol og vind lige, livet går videre. De døde er sikkert ligeglade, men det er de levende det er svært for.


Når værelset er helt færdigt kan jeg jo smide et par billeder herind ;-)







Kærlig hilsen Ann-Rikka :-)

Kravlegård og barnevognsele købes

Termin d. 28/6-2007. Skal giftes d. 29/9-2007.

Mor til englebarnet Tika 18/3-2006, R.I.P.

Hestene Chico Dot DK og Lamells Sweet Jossie

0
0
Svar på denne tråd
 
 Babymave...
Forfatter: 
Dato:  11-04-2007 18:14

Hej allesammen


Maven vokser stadig og nu kan man tydeligt se den hoppe når baby sparker derinde:



Her er jeg i uge 28+4

Imorgen er jeg 29 uger henne... øj. 11 uger, forhåbentligt minus et par stykker tilbage.




Kærlig hilsen Ann-Rikka :-)

Kravlegård og barnevognsele købes

Termin d. 28/6-2007. Skal giftes d. 29/9-2007.

Mor til englebarnet Tika 18/3-2006, R.I.P.

Hestene Chico Dot DK og Lamells Sweet Jossie

0
0
Svar på denne tråd
 
 Børneværelse
Forfatter: 
Dato:  22-04-2007 10:07

Med en hel del dårlig samvittighed over at vi måske er heldige denne gang, har jeg fået lavet børneværelset næsten færdigt.


Til dem der har lyst til at se, here goes:


Et gammelt skrivebord, frisket op med en hvid voksdug agerer pudslebord... Så er der plads til det hele.


Herunder kommer tremmesengen til at stå, når junior engang skal på eget værelse.


Lidt legetøj som besøgende børn leger med når de er her.


Et par nærbilleder af de kreative evner på væggen, der mangler bare en gang lak over.


Ja det var så det... der mangler stadig nogle generelle indkøb til baby og lidt billeder på værelset... men der er jo tid endnu, alt for lang tid.


Det har både været vemodigt at kreere dette værelse med også lidt spændende... og har måske gjort det hele mere virkeligt og øget troen en smule .


Mine tanker hviler PT hos Katarine og Mogens, jeg er så ked af det på deres vejne og det valg de står overfor, jeg håber og tror de har styrken til at møde livet, hvad end de beslutter.







Mange hilsener Ann-Rikka :-)


Kravlegård og vippestol købes


Termin d. 28/6-2007. Skal giftes d. 29/9-2007.

Mor til englebarnet Tika 18/3-2006, R.I.P.

Hestene Chico Dot DK og Lamells Sweet Jossie

0
0
Svar på denne tråd
 
 hejsa!!
Forfatter: 
Dato:  22-04-2007 17:09

Hvor er det et dejligt værelse, har fulgt dig på sidelinjen og du virker til at være et fantatisk menneske som jeg gerne ville kende..


Det skal nok gå godt når i skal have jeres lille dreng, jeg vil helt sikkert krydse fingere for jer...


Mange gange held og lykke herfra


Hilsen fra Bodil


Mor til Mathias på 6 år

Julie på 4 år

Signe fra den 11.02.06

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej Bodil
Forfatter: 
Dato:  24-04-2007 09:53

Tak for rosen

Håber bestemt de krydsede fingre vil hjælpe... håber af hele mit hjerte.




Mange hilsener Ann-Rikka :-)


Kravlegård og vippestol købes


Termin d. 28/6-2007. Skal giftes d. 29/9-2007.

Mor til englebarnet Tika 18/3-2006, R.I.P.

Hestene Chico Dot DK og Lamells Sweet Jossie

0
0
Svar på denne tråd
 
 Men Ann-Rikka...
Forfatter: 
Dato:  24-04-2007 12:51

...hvorfor den dårlige samvittighed? Føler du, at du svigter Tika's minde fordi du glæder dig til det nye barn?


Jeg synes det er et rigtig fint værelse. Lyst og hyggeligt. :) Og jeg håber, at både du og Jon kan begynde at nyde det nu og at I tør glæde jer, til det lille nye menneske i din mave. :)


Camilla


Festsange forfattes. 250,- pr sang. Fuld tilfredshed eller pengene tilbage. Ring/skriv for mere info. :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Næææh
Forfatter: 
Dato:  24-04-2007 13:33

Nej ikke derfor... det var bare ovenpå en snak med nogen der netop venter et sygt barn... .


Tænk at der måske er os forundt lidt lykke i livet, når andre skal gå igennem smerte... det er hårdt, det er uretfærdigt .


Tiden går alt alt alt for langsomt ... der er en heeel måned til barsel og den måned går sikkert endnu langsommere, kan være jeg kan sove den væk ...


Tænk jeg syntes de første 6 måneder gik rigtig hurtigt... nu snegler tiden sig bare afsted. Må hellere se at komme igang med den bryllupsplanlægning for at få tankerne på afveje... selvom det er ret svært, ikke at tænke på maven, når man får en lige højre i blæren .




Mange hilsener Ann-Rikka :-)


Kravlegård og vippestol købes


Termin d. 28/6-2007. Skal giftes d. 29/9-2007.

Mor til englebarnet Tika 18/3-2006, R.I.P.

Hestene Chico Dot DK og Lamells Sweet Jossie

0
0
Svar på denne tråd
 
 kære ann-rikka
Forfatter: 
Dato:  24-04-2007 22:01

Kære Ann-Rikka og Jon.


Vi var rigtig glade for lige at mødes med jer og få vendt nogle tanker. Jeg synes da helt sikkert ikke i har noget at have dårlig samvittighed over. I har klaret det værste som kan ske for forældre, nemlig mistet jeres barn. Nu er sker der noget godt så det er bare super.

Vi venter også i spænding, om en med en blanding af frygt samtidig. For der er jo en risiko for det går galt. Men langt de fleste går uden problemer, så hvorfor skulle vores ikke også?!


Vi glæder os ihvertfald meget til at se billeder af jeres nye lille trold. Så i har bare at holde os alle opdateret


Lige et tillægsspg, hvordan har i lavet de billeder på væggen? De er ret flotte?


Hilsen

katarina





Med et hjertebarn (HLHS) i maven

0
0
Svar på denne tråd
 
 Katarina
Forfatter: 
Dato:  25-04-2007 06:45

Jeg krydser i hvert fald fingre for jer... OG I HAR bare også at holde os opdateret .


De er malet med acrylmaling... først har jeg udprintet A3 figurer og tegnet dem over på bagepapir... når man så klistre bagepapiret op på væggen skal det tegnede være ind imod. Dernæst er det bare med at tegne efter stregerne, så billedet bliver overført...

Så skal man blande den rette farve og male op... de sorte streger der opmærker figuren er malet op til sidst.


Det har ikke taget mere end et par timer for os og det giver jo en god stemning :-)


Nu mangler vi bare at give dem en gang lak, så de ikke tværer ud hvis vi bliver nød til at vaske lidt på væggen... men vi vil gerne have fundet noget lak på dåse, mon ikke de har det i en hobbyforhandler???



Mange hilsener Ann-Rikka :-)


Kravlegård og vippestol købes


Termin d. 28/6-2007. Skal giftes d. 29/9-2007.

Mor til englebarnet Tika 18/3-2006, R.I.P.

Hestene Chico Dot DK og Lamells Sweet Jossie

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jordemor
Forfatter: 
Dato:  27-04-2007 10:06

Ja så har jeg været til mit 3. jordemor besøg...

Vi fik en rigtig god snak. Jon var med og mærkede hoved, ben og rumpet... samt hørte hjertelyd .


Mit blodtryk blev målt og var en smule højere end gennemsnittet, men hun mente at sådan var mit bare. Da det har været lidt forhøjet hver gang.


Jeg fik stillet en hel del spørgsmål, så dem får I da også lige svaret på:


1. Jeg fik fortalt jeg var nervøs ved at gå over tid, da jeg jo efterhånden har snakket med flere der har mistet deres barn grundet dette og jeg spurgte derfor hvad der kunne ske.

Svar: Man skal ikke være nervøs ved at gå over tid, hvis ellers man er en af dem der har dannet en god moderkage (de fleste) der leverer hvad den skal til barnet. De børn der dør pga. at gå over tid er oftest dem der under hele graviditeten ikke er blevet forsynet godt nok, så når fødslen burde gå i gang har de ikke så mange kræfter til selv at sparke den afsted (hormoner osv.) I den tid hun har været jordemor (12 år) har hun kun opdaget en der var risikogruppen, hun blev så sat igang uden problemer. Når man har gået 10 dage over tid kommer man til kontrol og de sætter en igang uanset (når ikke har historik for at gå over tid) på 14. dagen.


2. Jeg spurgte om min fødsel af Tika var sammenlignelig, mht. presseveer havde jeg jo kun 2, hvilket ikke førte til noget . Svar: Hun ville mene jeg var 1½ gangs fødende næste gang, dvs. at jeg hurtigt bliver klar (åbner mig), men når presseveerne starter så er jeg 1. gangs. At jeg ikke havde flere presseveer første gang mente hun bestemt skyldtes størrelsen på barnet. Det lille hoved har ikke været nede og parat som det skulle, hvor det kan presse på nogle receptorer der stimulerer veerne.


Nå men bebs derinde bag mavens vægge blev skønnet til 1800 g, så hun mente den ville blive godt stor, håber bare ikke for stor . Livmoderens størrelse er lige på den øvre grænses gennemsnit, så der er plads at vokse på endnu da .


Ellers lå han fint med hovedet nedad og ryggen mod min venstre side, så der er mest plads... Han var med andre ord helt efter bogen.


Jeg fik svar fra min sukkersygeundersøgelse og var overhovedet slet ikke i nogen risikogruppe, det regnede jeg nu heller ikke med... Faktisk så tallet næsten for flot ud...


Derudover spurgte hun pludseligt om jeg var nervøs når jeg skulle til undersøgelser... jooo det var jeg jo nok, jamen så har vi jo nok en grund til dit lidt forhøjede blodtryk mente hun. I papirene blev der så også lige skrevet at jeg var nervøs... for det er jo ikke sikkert det er hende jeg støder ind i på fødegangen.


Om to uger skal vi så ind og se fødegangen... det begynder at komme tæt på... men tiden må nu gerne gå stærkere...




Mange hilsener Ann-Rikka :-)


Kravlegård og vippestol købes


Termin d. 28/6-2007. Skal giftes d. 29/9-2007.

Mor til englebarnet Tika 18/3-2006, R.I.P.

Hestene Chico Dot DK og Lamells Sweet Jossie

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej Ann-Rikka
Forfatter: 
Dato:  27-04-2007 21:43

Hvor er det dejligt at læse at det går så godt for jer. Jeg har aldrig skrevet i dine tråde før, men vil baer sige at jeg tager hatten af for dig og din mand. I har klaret det hele så flot og I fortjener bare at få jeres lille dreng ,-D


Held og lykke med det hele ;-)


Mor til verdens skønneste dreng Mads 13/7-06 ;-D


Ejer af Skot af Lilleris

Verdens dejligste oldenborger !

0
0
Svar på denne tråd
 
 En lille update
Forfatter: 
Dato:  27-05-2007 18:31

Ja så er det jo lige om hjørnet at jeg går på barsel, de sidste 14 dage har godt nok været trælse og kæresten min har flere gange sagt: Så sygemeld dig dog .

Men nej jeg har troligt stået op hver morgen for at tage på arbejde, trods ryg, kvalme og skambenssmerter og uendelig træthed... Rigtig martyragtigt... *grin* Nå men lige om lidt er det jo slut med det arbejde, på torsdag skal der gives farvel for 1 år slik .


Jeg er jo blevet tante og det var godt nok hårdt... tænk sig at se sådan en bette størrelse og stadig være hunderæd for at det går galt... folk kommentarer med, ej denne gang er du jo så langt henne kan de da lige stikke skråt op hvor solen ikke skinner . Det var jo ikke en spontan abort og selvom barnet ser ud til at være helt iorden denne gang så kan fødslen jo stadig gå galt... Ej nu må jeg tænke på at de jo selvfølgelig forsøger at være positive og flinke...


Ellers går det stille og roligt i det lille hjem her... vi har faktisk alt på plads til den lilles ankomst, det eneste jeg mangler er at pakke tasken til fødslen. Det regner jeg med at gøre når jeg er gået på barsel.


Ja jeg er stadig bange...rædselslagen faktisk. Ikke så meget for fødslen, fysiske smerter er sku til at overleve, men for at mine drømme går i opfyldelse... Jeg drømmer mærkelige drømme, det gør de fleste gravide vel, men mine handler om kister... suk . Denne gang en barnekiste og ikke kun en fosterkiste i armene på min kæreste... Dumme dumme underbevidsthed, kan den ikke lige gå kold og give mig drømmeløse nætter? Eller jeg ser mig selv skrive en sms-besked, hvor der står at vi igen blev forældre til et englebarn...


Jeg vil egenlig bare have den sidste tid overstået, nu er vi så tæt på, men alligevel så langt fra... denne ventetid er nervepirrende...Nu er baby snart fuldbårent... Så må han også gerne snart komme held og sund ud.


Tika er stadig i mine tanker og nogen gange tager jeg mig selv i at fortryde mit valg... Hvis bare jeg kunne have oplevet lidt af hende... bare en time... bare et enkelt åndedrag... Et eller andet sted føler jeg ikke at alle anerkender hende omkring os, men at de derimod ville have gjort det hvis hun blev født fuldbåren... Ja tankerne er der og jeg siger til mig selv det var det bedste vi gjorde... men en lille rest tvivl er der dog, burde vi have ladet naturen bestemme, tilgiver det lille myr os???


Nå men jeg er jo ikke så trist som ovenstående umiddelbart lyder til. Jeg glæder mig da og det samme gør farmand. Farmand tænker nok mere over hvordan det hele bliver efter fødslen, med en hverdag med et barn, hvor jeg derimod endnu ikke tør tænke så langt... Jeg tør tænke til fødslen går igang... derefter, ja så må jeg forholde mig til situationen, hvordan den end er... forhåbendligt positiv


En af mine veninder har lavet en aftale med den høje herre og mener bestemt at alt vil gå godt... og to andre veninder har lagt billet ind på en kommende svigersøn... *grin*


Så kan I ikke alle lige sende en masse ve-støv så jeg kan gå i fødsel mellem 14-7 dage før termin samt krydse en masse fingre.


Så tæt på mål og dog så langt fra... man føler man bliver vanvittig...


Mange hilsener Ann-Rikka :-)


Termin d. 28/6-2007. Skal giftes d. 29/9-2007.

Mor til englebarnet Tika 18/3-2006, R.I.P.

Hestene Chico Dot DK og Lamells Sweet Jossie

0
0
Svar på denne tråd
 
 hejsa!!
Forfatter: 
Dato:  28-05-2007 10:22

Jeg tror alle gravide går med mange af de tanker og drømme som du også gør, men der er ingen tvivl om af de bange tanker er værre hos dem der ved hvordan det er at miste...

Jeg har selv mistet min storebror ved en ulykke kun 17 år gammel samt haft 2 ufrivillige aborter det har "heldivis" været meget før i graviditeten samt at det ikke var noget jeg skulle "vælge" (forstå mig ret) det var noget min krop valgte..


Da vi skulle have nr 3 barn, var jeg overbevist om at jeg/vi ikke kunne være så heldige at for et barn mere der var sund og rask.. Min jdm prøvede at berolige mig, men selv om hvad folk siger er der jo ingen der kan garantere noget.. Som en læge på Herning centralsygehus sagde til os "ja det er en usikker brance jeg er i, her kan vi ikke love noget 100%, selv om alt ser fint ud"


Men rigtig meget held og lykke..


Hilsen fra Bodil


Mor til Mathias på 6 år

Julie på 4 år

Signe fra den 11.02.06

Spring sælges se på min præsentation

0
0
Svar på denne tråd
 
 Så sent...
Forfatter: 
Dato:  28-05-2007 17:35

...som sidste nat drømte jeg, at jeg kom hjem fra arbejde og opdagede at hus og 3 børn var brændt! Angsten for at miste vores børn er ALTID til stede og man kan gøre sig selv sindsyg ved at leve i den frygt i stedet for med den. Jeg ved ikke hvordan jeres tro er - om I har en...men jeg tror jo fuldt og fast på, at ALT sker af en årsag. Og selv det værste, hårdeste, mest smertefulde og ulykkelige bærer noget positivt i sig, som vi kan bruge. Livet er fyldt med så meget smerte, at jeg hæger mig fast i de positive ting. Hvis jeg skulle huske min frygt hele tiden, leve med min angst i min bevidsthed og være bange for at miste, så ville jeg VIRKELIG miste, for så ville jeg glemme at leve.


Jeg forstår godt din angst, Ann-Rikka, men hver gang jeg læser dine indlæg bliver jeg alligevel lidt trist, for det lyder som om angsten for at miste er så stor en del af dit liv, at du ikke kan nyde den rene glæde ved den største gave man får. Og det synes jeg er en skam. I har mistet noget helt ufatteligt dyrebart, men måske skulle det lære jer, at livet er så underfuldt, at man skal nyde hvert sekund?


Jeg ved det ikke, og alt det her er kun tanker. Men da jeg i sin tid mistede mit vidunder, var det min tro på en årsag, der hjalp mig videre. Og idag kan jeg se, at uanset hvor smertefuld hendes død var, så var det nødvendigt for at jeg kunne nå til hvor jeg er. Sådan har livet jo en evne til at skabe sine egne mønstre og tråde.

Og alligevel...når jeg ser tilbage, så ville jeg ønske, at jeg havde haft jeres mod og havde afbrudt hendes liv i fosterstadiet i stedet for at byde hende to år i helvede. Og selvom det var ødelæggende og jeg troede jeg skulle dø af smerte, så har det gjort mig tl den jeg er. Og det har givet mig alt jeg har. Og jeg lever hver dag for at hendes død ikke var forgæves.


mange tanker og gode ønsker fra

Camilla


Festsange forfattes. 250,- pr sang. Fuld tilfredshed eller pengene tilbage. Ring/skriv for mere info. :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Bare lige kort..
Forfatter: 
Dato:  28-05-2007 20:50

I min 1 graviditet - Og faktisk også i den 2, havde jeg også svært ved at forestille mig, at der faktisk kom et ( sundt og raskt ) barn..

- Og det helt uden nogen tragisk "forhistorie" som din..


Kan huske jeg stod og kiggede på den nyindkøbte barnevogn og tænkte.. Lad os nu se. Turde ikke tro / håbe på det bedste. For så meget kunne jo stadig gå galt.


Og når folk snakkede som en selvfølge om mit kommende barn, havde jeg også noget svært ved at forholde mig til det.. For hvilket barn?..


Men pludselig er de der ..


Og så fortsætter angsten bare . Eller i hvert fald de øjeblikke, hvor man kommer til, at forestille sig, hvad som kunne gå galt.. Puhaaa.


Derfor kan jeg feks heller ikke tænke alt for meget over den tragiske Madeleine historie.. For puuu haaa.. Kan blive helt "skør" af tanken. Stakkels forældre og stakkels pige!


Anja.


Mor til Alexander 31.10.04 og Laura Josephine 29.04.06

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det er helt
Forfatter: 
Dato:  28-05-2007 20:59

normalt at have det sådan og der er også en grund til at man er gravid i 9 måneder ;-)


Pga hormonerne rutsjer følelser op og ned, fra den højeste sky lige ned i den allersorteste kælder. Og det er helt normalt at forestille sig de worst case scenarios, det bliver man rigtig god til når man er gravid. Det er en aktivering af vores adfærd, så vi er parate til at tage imod det lille individ og beskytte det med næb og klør !


Jeg er selv gravid men har en veninde som mistede sit barn i 22. uge. Hold da op hvor det er svært, så der er meget hjælp at hente i sådanne tråde så man kan nogenlunde forestille sig hvordan hun har det.


Held og lykke med barnet, jeg er sikker på det er et stort, vidunderligt, skønt barn der kommer til Jer. Det er barnet der vælger sine forældre så det er et barn med et særligt hjerte der har valgt JER !


Mange tanker og knus fra


Beagle.



0
0
Svar på denne tråd
 
 bum bum bum
Forfatter: 
Dato:  28-05-2007 23:01
Er sikker på at jeres lille myr allerede har tilgivet jer, og holder hånden over jer alle og passer på lillebror. Sender en masse ve-støv, så han kan se dagens lyd omkring 2 uger før terminen
0
0
Svar på denne tråd
 
 Ingen grund til tristhed
Forfatter: 
Dato:  29-05-2007 07:11

Altså så trist behøver det hele jo heller ikke at være... Jeg er bange, men nu er det jo også snart lige om hjørnet .


Jeg er et glad og positivt menneske ellers, så det hele skal nok gå, af og til har man bare brug for at lufte sine fustrationer og sin frygt for andre end lige den "bedre" halvdel .


Men mange tak for jeres svar allesammen, jeg tænkte nok de fleste havde katastrofetanker i sådan en situation. Jeg nåede jo bare ikke så langt med graviditeten af Tika, så det kan være svært at sammenligne dem og alligevel forsøger man.


Og jo jeg skal nok nyde glæden ved at blive mor igen bare rolig, men der er lige det sidste step der skal overstås .







Mange hilsener Ann-Rikka :-)


Termin d. 28/6-2007. Skal giftes d. 29/9-2007.

Mor til englebarnet Tika 18/3-2006, R.I.P.

Hestene Chico Dot DK og Lamells Sweet Jossie

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det skal selvfølgelig...
Forfatter: 
Dato:  29-05-2007 14:01

...arbejdes igennem det hele. Og så længe er det jo ikke siden I mistede Tika. Men jeg er glad for at høre, at det trods alt er de positive tanker der er flest af. ;)


Og selvfølgelig skal der være plads til at læsse af. ;)


Camilla


Festsange forfattes. 250,- pr sang. Fuld tilfredshed eller pengene tilbage. Ring/skriv for mere info. :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 det med at gå over tid...
Forfatter: 
Dato:  29-05-2007 15:13

den tror jeg simpelthen ikke på, kender alt for mange der har haft en velfungerende moderkage, et barn der lå over gennemsnittet i vægt, alligevel stoppede moderkagen med at give næring efter de 14 dage over termin.


så jeg tror ikke på det hun siger, man kan ikke sige at det sker for de fleste på den måde hun siger, idet det også sker for mange hvor alt har været ok...


Men er glad for at alt ser fint ud ved dig. :-)


Mette


Billeder af mine børn.

Et barn er en engel, hvis vinger krymper i takt med at benene vokser.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Mette (Blossi)
Forfatter: 
Dato:  29-05-2007 16:09

Næh det kan da også være hun bare bandt mig en sludder for en sladder på ærmet... Nu tager jeg en dag af gangen med håb om at gå i fødsel inden eller på termin... ellers begynder jeg at puste mig op... det skal nok blive frygtindgydende med mine 185 i højden og over 100 på vægten... fnis


Jeg har jo lov at håbe på det er arveligt det med at føde før termin, selvom de siger det ikke er... jeg selv er født 1 måned før termin, mine brødre er vist født 14 dage før og min mormor har heller aldrig gået tiden helt ud...


Jeg er meget opmærksom på spunkens rytme derinde... så hvis jeg mærker mindre liv end normalt skal jeg nok fare afsted til et tjek på fødegangen...


Mange hilsener Ann-Rikka :-)


Termin d. 28/6-2007. Skal giftes d. 29/9-2007.

Mor til englebarnet Tika 18/3-2006, R.I.P.

Hestene Chico Dot DK og Lamells Sweet Jossie

0
0
Svar på denne tråd
 
 det er godt...
Forfatter: 
Dato:  29-05-2007 18:54

at du tager det roligt... som du siger så siger en jdm ofte det man ønsker at høre, idet de jo sådan set intet kan gøre.. det som er vigtigt er jo netop det du gør, holder øje med om han opfører sig som vanligt derinde. En jdm. prøver jo også at berolige, men det at de nogle gange siger noget som ikke har helt hold i virkeligheden kan jo faktisk gøre en meget mere nervøs.


Men det skal det nok gå, men angsten... tro mig jeg kender den.


Held og lykke med det hele.


Mette


Billeder af mine børn.

Et barn er en engel, hvis vinger krymper i takt med at benene vokser.

0
0
Svar på denne tråd
 
 ja ja..
Forfatter: 
Dato:  29-05-2007 22:13

hej ann-rikka.


nu er jeg ikke den gode at spørge til råds, men jeg har da også været gravid og mærket den følelse af at være bange og tro at intet går som det skal, men ja det er homonerne og det er et stadie i graviditeten fik jeg altid af vide... det er ikke altid det man har brug for at høre.. :S


jeg har ikke mistet som i har og derfor har vi slet ikke de samme følelser os to, ikke helt hvert fald, men fælles har vi at når du har født så har vi begge været en fødsel igennem og modtaget et viduner.


Jeg glæder mig så meget til at se tikas lillebror herinde. kan næsten ikke vente og ønsker jer alt godt.. men jeg ved det går godt. er ikke i tvivl.


mvh Stine.. (som hidtil kun har læst med fra sidelinien, har egentlig ikke et råd, ville bare sige at jeg er her eller at jeg også læser om jer og føler med jer. )


- mor til dejlige Rasmus 17-10-06. børnetøj, skråstol, sko, legetøj osv sælges/bortgives. skriv for mere info -

undervisning til og med la niveau 50731996


0
0
Svar på denne tråd
 
 Barselstid
Forfatter: 
Dato:  01-06-2007 09:25

Ja så røg jeg på barsel... 4 uger før termin... det har holdt lidt hårdt. Var ved lægen igår, og han mærkede... vægt turde han ikke skønne på, men stor... hmmm. Hvordan han lå kunne han heller ikke rigtig finde ud af, og spurgte hvor han sparkede henne Ja meget bevendt er han vist ikke som læge til gravide... men alt så ellers fint ud... og jeg blev rost for kun at have taget 2 kilo på siden sidste besøg... *griner* Hurra for sommertøjet .


Han spurgte om jeg havde arbejdet til og med igår og det kunne jeg jo kun svare ja til... Det var han vist ikke vænnet til gravide gjorde, for han så lidt underlig ud i hovedet , så jeg var lige ved at sige at han da bare kunne have sygemeldt mig...


Heldigvis skal jeg til jordemor om en uge, hun kan forhåbenligt fortælle ca. størrelse, at hovedet sidder fast samt at det kan ske nårsomhelst


Nu skal tiden jo bare gå... har heldigvis en masse aftaler med veninder, det hjælper da lidt på det... Desuden har jeg en hel del skabe der godt kunne trænge til en oprydning, men det jo lige så kedeligt igen... Dog er der også bryllupsforberedelser og de kreative evner at ty til. Men øv hvor er jeg ikke god til at gå herhjemme... jo de første 2 uger, men hvis der så ikke er sket noget går jeg da helt kold .


Underligt at man ikke skal se sine kollegaer hver uge mere, underligt at man ikke har noget at stå op til (endnu)...

Jeg ved forresten ikke hvad det er med mig og ledere... de skal altid kramme farvel, selvom man står der og vifter med højre hånd


Nå en lille small talk blev det da til... håber på mere interessandte ting ved næste update


Tak for jeres interesse og svar :-)



Mange hilsener Ann-Rikka :-)


Termin d. 28/6-2007. Skal giftes d. 29/9-2007.

Mor til englebarnet Tika 18/3-2006, R.I.P.

Hestene Chico Dot DK og Lamells Sweet Jossie

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hejsa...
Forfatter: 
Dato:  03-06-2007 00:11
Hejsa

Jeg har også læst dine indlæg nogle gange og er meget glad på jeres vegne oven på den meget sørgelige historie med tabet af jeres lille skønne datter.
Jeg håber virkelig det bedste for jer og glæder mig til at se billeder af jeres lille dreng.
Venlig hilsen Reginella

Mor til Lucia 20-06-06 og stor knabstrupper elsker :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lidt update
Forfatter: 
Dato:  07-06-2007 19:36

Vi var til jordemoder idag, den sidste sådan helt planlagte.

Det var endnu engang en ny jrdm. og som de foregående fik hun den korte version af vores historie. Ann-Rikka spurgte om hun kunne blive sat igang efter overstået termin og inden de 14 dage over tiden var gået, men hun mente at det ville være allerbedst at lade det hel komme naturligt. der var en masse snak om procenter og chancer, men lynet kan altså stadig ramme samme sted 2 gange. Al denne snak om fødslen satte os lige tilbage til dengang med Tika, og der trillede tåre.


Nå men, den lille gut i mavsen, blev skubbet til og mærket på, hovedet havde sat sig fast så fødslen kan jo ske hvad dag det skal være. Det bliver også en ordenlig bamse, hans vægt er skudt til 3700 g med 3 uger til termin. Hjertet lyder super, og der er masser af liv.


Men...




Selv oven på alle disse gode nyheder, lure der følelser hver dag, men om det er frygt for at miste eller det at have mistet kan jeg ikke adskille, jeg tror det er lidt af begge dele.

Vi har haft kontakt til flere der har mistet, og jeg håber at vi har kunnet hjælpe dem med råd og ved at fortælle om vores oplevelser, kunnet vise at alle de følelser og tanker der går gennem en, ikke er fordi man er ved at blive sindsyg, men er en reaktion på det at miste noget eller nogen man elsker, selv om man aldrig har lært dem at kende.


MVH
Jon Larsen, Far til englebarnet Tika,født d.18/3 2006, R.I.P
Fiat Punto 1,2 ELX

Jossie og Chico = Foldboss og Foldbums

0
0
Svar på denne tråd
 
 En stærk dreng!
Forfatter: 
Dato:  07-06-2007 22:53

Det er helt ubeskriveligt hvor meget det rør inden i mig, og også andre, når jeg læser jeres indlæg, til trods for at vi er fremmede. Lige så snart det har noget med følelser at gøre, og især med børn, når selv man har børn, så er der bare en medmenneskelig medfølelse. Og så er det vel nok enhver forældres største frygt, at miste sit barn. Det er aldrig okay, om børnene så er 50, det er bare en naturlov skulle man mene. Hatten af at i har klaret det, kan ikke forestille mig et liv uden en af mine børn...

Det bliver bare så stort den dag, jeg kan læse at i har fået jeres søn. Og lyn-sandsynlighed eller ej, nej det kan bare ikke ske, så megen smerte må ingen blive budt. Tror lidt på en mening med alt, men det der er bare for meningsløst...

Han er ved at blive stor og stærk derinde, og han vil være sej nok til at gennemføre en fødsel, og kommer når i alle er klar, fysisk og psykisk, det er jeg helt overbevist om. Rigtig meget held og lykke, og Ann-Rikka, prøv at brug din barsel på at forkæle dig selv. Gå i biografen, få ordnet negle, læg på sofaen og drøm om din lille baby ude i dine arme, og skabene... Lad værre med at have dårlig samvittighed hvis ikke du når det. Det er ikke det værd, nogle gange kan man blive stresset af alt det man "burde", faktisk bliver overskudet større, når man vælger at lytte til egne behov! Og ikke mindst Juniors behov, han kræver da lidt efterhånden skulle jeg mene... Kender du forresten Uniquebook? Genial barnets bog, som du måske kunne bruge lidt tid på allerede. Prøv at se på uniquebook.dk, der er også en til englebørn!

Knus til jer begge herfra, Katia.

0
0
Svar på denne tråd
 
 lidt mere update
Forfatter: 
Dato:  10-06-2007 15:11

Ann-Rikka fiser rundt herhjemme, og keder sig gevaldigt.

Jeg selv prøver at få tiden til at gå på jobbet.. Det er nu svært at starte en hel masse op når man ved man ikke kan fuldføre det.


Jeg må undre mig stadig over hvordan vi har fået viklet vores livshistories skæbne ind i så mange andres liv. Så mange fremmede har fulgt os, grædt med os, leet med os og glædet sig over vores livs skæbne. HN er så sandelig et unikt sted, delte vores oplevelse på en Newsgroup vi har skrevet meget på, men blev med det samme dømt Off Topic, i hvert fald af de nyeste på gruppen, hvor i mod enkelte som vi har mødt og andre som vi blot har skrevet med, følte vores tab, næsten som deres eget. Man ser tydeligt forskellen mellem kvindce og mand i vores tilfælde. HN er jo kvindedomineret ( intet ondt i det ) og DK.fritid.mortorcykel er mandsdomineret.


Katia: Vi er simpelthen så klar som vi kan være.. vi begge nuser maven og beder " junior " om at komme ud NU ;-)





MVH
Jon Larsen, Far til englebarnet Tika,født d.18/3 2006, R.I.P
Fiat Punto 1,2 ELX

Jossie og Chico = Foldboss og Foldbums

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvordan går det...
Forfatter: 
Dato:  12-06-2007 11:49

Hvordan går det i sommervarmen??

Da jeg sidste år gik rundt i 30 grader med termin midt i juli, var det et helved. Kom først ud hen på aftenen. Vi havde blæsere over det hele i huset, og invisterede i en aircondition, så lillepigen ikke kom ud og døde af varme!! Min største frygt var at skulle føde når solen stod højest... Jeg fødte jo hjemme, og min hjemmefødsels jordemoder sagde at de tydeligt kunne se på antallet af fødsler når vejret slog over og det blev lidt køligere i et par dage, så "valgte" de alle at komme ud. Så hvem ved, måske du skal føde om et par dage, når nu de lover regn . Knus og tanker herfra, Katia.


PS.

Det er så super fedt at læse jer begge herinde, om hvordan i står sammen, det må have været jeres overlevelse at i har kunne bruge hinanden!!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hedebølge
Forfatter: 
Dato:  12-06-2007 14:11

Hej Katia

Jamen det da "fint" her i sommervarmen... så godt som det nu kan gå når det er så varmt i hvert fald... heldigvis har vi en have med lidt luft i og masser af skygge, samt rum i huset der vender væk fra solen, men det er nu alligevel lidt hårdt... Bare ikke jeg skal lave så meget fysisk, så går det nok .


Min appetit er forsvundet sammen med kulden, men der er jo heller ikke meget plads i mawsen nu...


Jeg har haft mailet og telefoneret med en stakkels pige der fik en abort sidste søndag, hun var også i uge 22. og barnet havde rygmarvsbrok... det tog lidt hårdt på både Jon og jeg, men vi håber vi kunne hjælpe dem bare en bitte smule. Dog var det et eller andet sted også rart at bearbejde sorgen over Tika på denne måde også. Ved at fortælle om hende og vores oplevelser samt hjælpe med vores erfaringer føler vi jo at hendes liv ikke var helt "spildt".


Nå men sidst hos jordemoren fik jeg da snøftet en del, er stadig bange for at gå over tid, men det har Jon jo skrevet om. Dog blev jeg tilbudt at komme til ekstra kontrol denne uge, hvilket jeg dog afslog da jeg alligevel skal i "gruppe-terapi" om fødslen. Hvis jeg er bekymret kan jeg jo bare trække jordemor til side. Ellers blev vi bedt om at kontakte dem med det samme med bekymringer og tvivl.


Næste Jordemor session er er så i næste uge, hvor vi evt. skulle tale nærmere om igangsættelse, hvis det var.


Ja jeg håber også det koldere vejr sætter gang i et eller andet... nu må han godt komme ud, selvom min veninde siger at jeg bør nyde det nu, hvor han er nem at have med rundt .


Jeg tror nu aldrig at jeg tør en hjemmefødsel... men som jordemor sagde 95 % af alle fødsler går efter bogen... Lad mig være i den gode statestik denne gang .


Hep hep hep hep mavse... Puha, hvis jeg går over tid ender det jo også med en 5 kilos der skal ud... uf...




Mange hilsener Ann-Rikka :-)


Termin d. 28/6-2007. Skal giftes d. 29/9-2007.

Mor til englebarnet Tika 18/3-2006, R.I.P.

Hestene Chico Dot DK og Lamells Sweet Jossie

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider