Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
VE, BLE og det der følger

 Jeg skal af terminslisten...
Forfatter: 
Dato:  12-03-2006 08:39



Hej allesammen dette er langt og sørgeligt, så er i advaret.


Hvor er livet uretfærdigt og hårdt engang imellem. Lige nu mærker jeg hvert spark som en lille anklage, et råb om at der et uendeligt svagt håb.


Kæresten og jeg har måttet træffe det sværeste valg, som jeg tror nogen overhovedet kan komme ud for. Vi har valgt en provokeret abort inden 22 uge. Pt er jeg 20 uger henne, så det skal gå stærk.


Hvorfor spørger I nok, ja her kommer historien:


Jeg var til gennemscanning i fredags på Holbæk, det som også kaldes misdannelsesscanning. Jordmoderen scanner løs, fortæller mens hun scanner, men bliver pludselig ret stille. Siger så at hun ikke kan få et ordeligt billede af hjertet og at dette godt kan være svært. Så kommer 2 mænd ind, de scanner mig vel 1 time, hvor de kun snakker latinsk internt. Jeg ved den er gal, den er gal med hjertet, men hvor galt er det? En af dem siger så at de gerne vil scanne mig invendigt fra, så væk med blufærdigheden :-/ Imens står jordmoderen og nusser mig


Dette hjælper åbentbart heller ikke og endelig taler de direkte til os. De fortæller at de er bekymret over hjertet. Vi bliver sendt ud af scanningsrummet så de kan snakke nærmere. Da vi bliver kaldt ind igen får vi at vide at om 1 time skal vi være på rigshospitalet til undersøgelse.


Os afsted, tudende i bilen, konkrete ting har vi jo ikke fået at vide, men en masse gisninger flyver rundt i hovedet.


På rigshospitalet kommer vi næsten til med det samme. Efter endnu en times scanning og en masse små hints får vi endelig sandheden at vide. Fosteret har et meget svært misdannet hjerte, hvor der både er arterie og vene til begge forkamre. Derudover er der kæmpe hul gennem hjertevæggen, mellem de store kamre, og der mangler hjerteklapper "rundt omkring". Maven sidder i den forkerte side. Alt dette har noget at gøre med rotationsgenerne som vi er leverandøren af. De er desværre blevet kombineret på en ret så uheldig måde.


Chancen for at barnet dør inden det fødes er stor, i takt med det vokser i livmoderen vil det kræve mere og mere at det "fucked up" kredsløb. Det kan også leve til fødsel, hvor det så kan dø, da det helt og holdent skal klare sig selv. Eller hjertelægerne kan forsøge med kæmpe operationer efter fødslen.


Jeg siger allerede der, godt nok stor tudende, at jeg er indforstået med en abort, min kæreste giver mig ret, han har haft nøjagtig de samme tanker. Vi får weekenden til at "tænke" over det. Så på mandag skal vi til samtale på Holbæk og onsdag er vi blevet tilbudt en snak med en børnekardiolog.


Jeg tror nu at vi er afklarede min kæreste og jeg, men hold op hvor gør det ondt. Vi tuder på skift lige nu. Når den ene er færdig starter den anden .


Min fornuft og en del af mit hjerte fortæller mig at det er det rigtige at afslutte det nu. Det er nemmere nu (selvom det ikke føles sådan). Det vil blive sværere længere henne, samt at gå med denne frygt hele tiden igennem. Tænk at føde et dødfødt barn, eller se det dø, når det er født, arrrggg. Jeg vil heller ikke byde et barn så omfattende og tvivlsomme operationer. Det ville både være egoistisk at stoppe nu, men også at fortsætte til den bitre ende, hvis I forstår. Men alligevel, hvor der er liv er der håb, skriger en anden del af mig.


Verden burde stå stille lige nu, men alt fortsætter som intet er hent omkring os. Man har en uden for kroppen fornemmelse, når man handler ind, ser tv eller bare stirre ud i luften. Døgnet har pludseligt fået uendelig mange timer og man bruger hver og en af dem til at tænke i eller tude. Man får dårlig samvittighed hvis man kommer til at smile af noget i fjernsynet, eller grine kort. Bagefter tuder man igen.


Vores familier støtter os heldigvis, det samme med venner. Hestene bliver passet på gården og vores arbejde har givet os alt den tid vi har brug for.


Beslutningen er vel taget, men frygten for en provokeret abort og tankerne bagefter. Skal vi se barnet eller ej, hvordan foregår det i det hele tager. Ja spørgsmålene er mange og tankerne svirre. Alt dette får vi forhåbenligt mere styr på imorgen til samtalen.


Forresten fik vi at vide at hvis vi beslutter igen at blive gravide er chancen for det samme 25 %...Åh tør man nogensinde? Her vil de dog have os i en risikogruppe, hvor det kan opdages i 13 uge... Chancen for et rask er dog 75 %, dette må vi forsøge at holde for øje...men hvor er det svært. Så fjern dog mine tanker en eller anden barmhjertig sjæl...


Heldigvis støtter kæresten og jeg hinanden godt. Det der ikke dræber os gør os vel stærkere.


Undskyld det lange og sikkert rodede indlæg...


Ja jeg der går ind for aktiv dødshjælp, nu skal jeg leve op til det selv...


0
0
Svar på denne tråd
 
 puha hvor
Forfatter: 
Dato:  12-03-2006 08:47

lyder det forfærdeligt, men jeg synes at i tar det rette valg...

jeg fik helt tåre i øjnene af at læse dit indlæg, føler virkelig med jer... godt i holder sammen, for det er ikke en nem situation...


MVH.


Stella Jakobsen

mor til

Oliver født d. 30/06-04

Daniella født d. 24/11-05

www.123hjemmeside.dk/oliverdaniella

0
0
Svar på denne tråd
 
 puha da
Forfatter: 
Dato:  12-03-2006 08:58

Puha sikke en situation, jeg får en klump i halsen når jeg læser det i går igennem lige nu, jeg synes det er en god beslutning i har taget. Hvor må det være svært! Jeg sender mine varmeste tanker og dybeste medfølelse til Jer.





--->Katja (uden Castor)



0
0
Svar på denne tråd
 
 1234567
Forfatter: 
Dato:  12-03-2006 09:02
Hvor er det trist... Jeg synes også at i gøre det rigtige, istedet for at vente på at barnet selv går til inde i maven...selvom det er en meget hård beslutning. derudover vil jeg sige, at i skal tage tilbuddet om at se h*n efter fødslen, så i ikke går rundt med et eller andet skræmmebillde i hovedet. mange tanker herfra...
0
0
Svar på denne tråd
 
 Åh din stakkel
Forfatter: 
Dato:  12-03-2006 09:16

Ja, også din mand selvfølgelig :(


Det skulle bare ikke ske for nogen. Kan kun forestille mig hvordan det må være at han/hun stadig pusler rundt derinde. Send en masse kærlige tanker derind og fortæl hvorfor I er nødt til det. Hvis du kan,,,


Jeg ville se tror jeg - så jeg kunne tage afsked.


For søren hvor har jeg ondt af dig - Det må være enhver gravids mareridt :(




Går det, så går det, og går det ikke, så går det nok



Kender du denne pony?
0
0
Svar på denne tråd
 
 forfærdeligt..
Forfatter: 
Dato:  12-03-2006 09:26

Hvor er det dog forfærdeligt for jer - mangler helt ord for det...


Kan kun prøve at forestille mig hvordan det må være, og det rækker jo ikke engang en brøkdel!!


Synes også 100% at I gør det rigtige! Men Fu*k det må være hårdt!!!


Føler med jer begge, og har en helt underlig fornemmelse i min mave nu, er blevet helt trist - og det selvom jeg ikke kender nogen af jer!!


Ønsker jer alt det bedste af hele mit hjerte!!


Mange trøstehilsner fra Trine



.



Don´t let a fool kiss you
....or a kiss fool you



:-PKun den der forsøger det latterlige, kan opnå det umulige
0
0
Svar på denne tråd
 
 puha..
Forfatter: 
Dato:  12-03-2006 09:35

Det gør mig virkelig ondt at læse. Jeg sender jeg nogle varme tanker, og håber at i kommer igennem det hele på en ok måde.


Trøstekram fra Christel



0
0
Svar på denne tråd
 
 Puhaaa
Forfatter: 
Dato:  12-03-2006 09:43
Hejsa
Efter at have læst din indlæg, er jeg blevet helt tung om hjertet. Gud, hvor er det frygteligt for jer samt det lille barn. Sikke noget skrækkeligt noget I må gå igennem.

Jeg føler virkelig med jer!

Reginella

Knabstruppere er vidunderlige og unikke
0
0
Svar på denne tråd
 
 puha...
Forfatter: 
Dato:  12-03-2006 09:46

Det gør mig virkelig ondt at læse... sidder her med tåre i øjene og en kæmpe klump i halsen.


Jeg føler med jer og kan godt forstå jeres beslutning. Håber at i får mod til at prøve igen på tidspunkt.


1000 knus og varme tanker fra Lene

0
0
Svar på denne tråd
 
 Åh nej dog...
Forfatter: 
Dato:  12-03-2006 11:23

Sidder med tårer i øjnene, efter at have læst dit indlæg. Sikke dog en forfærdentlig hård situation at stå i.


Meget stærkt af jer at tage beslutningen, selvom det uden tvivl er meget meget svært.


Sender jer de varmeste medfølende tanker.


Mvh Kirstine

0
0
Svar på denne tråd
 
 årh hvor gør
Forfatter: 
Dato:  12-03-2006 11:32

det mig ondt.. jeg har været igennem det samme.. skulle træffe samme valg som jer... da vores pige havde svær rygmarvsbrok og vand i hovedet...hun havde ingen chance for liv. Jeg var i 24 uge. Det var det sværeste valg jeg nogensinde har truffet, og jeg har svært ved at leve med det.. men der var bare ikke andre muligheder... humane muligheder.


jeg fødte hende normalt,,, fik hende op på mit bryst, hun var ikke dødfødt, men levede en time... mærkede hendes lille arm puffe op i min hånd to gange, ellers lå hun bare helt stille..


det var så hårdt så hårdt,,, jeg har mistet en søn i uge 43 for mange år siden, og denne gang ville jeg bare have det hele med... ville selv ordne hende, putte i kiste, lægge låg på, tage billeder.. alt.. og jeg fortryder det ikke.. intet kan gøres om når de først er begravet.


jeg vil råde dig til at gøre som du føler, håber du vælger at se barnet, de er så fine og færdige i uge 20.. det er hårdt, men det er svært at forholde sig til hvis du ikke ser ham eller hende. tag en masse billeder, hav barnet hos dig så længe du har lyst, også i dagene efter... hvis du har lyst.


hvis du har brug for det, eller har spørgsmål, så skriv til min mail... mette@ejlskov.fyn.dk


det gør mig så ondt så ondt.. for dig og din mand og jeres lille barn...


knus mette




Billeder af mine børn.

Et barn er en engel, hvis vinger krymper i takt med at benene vokser.

Ponyer sælges, se HP for info.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Stella det
Forfatter: 
Dato:  12-03-2006 12:00

gør mig virkelig ondt, det du oplever er jo det vi alle frygter mest.. jeg ved jeg ikke kan sige noget der gør det nemmere for dig, men du skal vide at mine tanker går til dig i denne svære tid.


Trøstkram


Tina


Med en ven deles
minderne fra i går,
glæden fra i dag,
og håbet for i morgen.


0
0
Svar på denne tråd
 
 varme...
Forfatter: 
Dato:  12-03-2006 12:20

Vi sender de varmeste tanker herfra til din mand, dig og det lille barn...


Kilden.
0
0
Svar på denne tråd
 
 øhhh tina
Forfatter: 
Dato:  12-03-2006 13:37
det er ikke mig, men kubling (Ann-Rikka)... *S*

MVH.


Stella Jakobsen

mor til

Oliver født d. 30/06-04

Daniella født d. 24/11-05

www.123hjemmeside.dk/oliverdaniella

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det gør mig så ondt
Forfatter: 
Dato:  12-03-2006 13:39

Godt I har hinandens støtte.

Jeg ved det ikke,men tror det er godt at se barnet efter fødslen,så man får en afsked.


Mine tanker er hos jer.


Pigebabytøj sælges,se www.123hjemmeside.dk/nannajulie{>
0
0
Svar på denne tråd
 
 Det gør mig så ondt
Forfatter: 
Dato:  12-03-2006 13:40

Godt I har hinandens støtte.

Jeg ved det ikke,men tror det er godt at se barnet efter fødslen,så man får en afsked.


Mine tanker er hos jer.

0
0
Svar på denne tråd
 
 lidt svar til dig igen...
Forfatter: 
Dato:  12-03-2006 14:12

Jeg kan læse at du er meget usikker på hvordan det kommer til at foregå... jeg kan sige at det foregår meget nænsomt, man får nogle stikpiller lagt op som skal opbløde livmoderhalsen, og langsomt give en veer.. når barnet er så stort, skal man føde det selv. i mange tilfælde kan de bedøve dig hvis det kan nåes... nogle gange går det bare stærkt, og andre gange tager det flere dage... men de dage bruger man også til at tage afsted med sit lille barn, suge alle sparkene til sig.. osv...


måske dør jeres barn inden det kommer ud, da det belaster det lille hjerte at skulle fødes, måske lever han eller hun, det er meget svært at sige, alle sagde til mig at vores lille pige ville være død ved fødslen, men det var hun bare ikke.. hendes hjerte var så stærkt,,, det tog en time inden hun som ind, men det var så fredfyldt, selvom vi græd og græd, så kom der alligvel ro på da hun endelig var kommet ud... endelig fik hun fred... men gud hvor vil det være svært resten af mit liv... at skulle leve med at vi traf et valg for hende.. ligesom det valg i skal træffe.. for man tænker jo hele tiden .. hvis nu.. nogle gange er der bare ikke noget hvis nu...


du skal forberede dig på at barnet er meget lille... jeg troede at min datter ville have været større end hun var.. hun kunne ligge inde i min hånd.. da hun jo lå lidt krøbet sammen.. men de er så smukke selvom de er så små.. jeg håber at i begge vil se hende...


for det meste tager jdm. barnet over til bordet lige efter det er kommet ud.. for at undersøge det og svøbe det ind.. men man vælger selv.. jeg ville have hende op til mig med det samme..hun skulle dø ved mit bryst, og ikke ovre på et bord... hun skulle have fred og ro.. ikke pilles ved og alt det.. ikke før hun var gået bort.


det gør mig så ondt for jer, at jeg knap har ord.. men jeg vil ber fortælle at det er så vigtigt, at i får talt om alt det i vil gøre.. for det kan aldrig gøres om.. med mit første barn fortrød jeg at jeg aldrig fik sat med ham... så med lærke sad jeg med hende hver dag til hun skulle begraves... jeg ville se og røre hende alt det jeg kunne nå...


husk hvis du føler dig usikker ... så er det du føler som regel det rigtige... du skal følge dit hjerte.. også selvom noget at det du tror du vil gøre... føles underligt.. når først jeres lille barn er der.. så er der intet der føles forkert.. kun det at det ikke lever...


jeg håber du vil skrive hvis der er noget som helst jeg kan gøre for dig... fortælle eller hjælpe dig med.. hvis du har spørgsmål eller andet.. selvom det kan være svært.. at gøre noget som helst andet end at ligge under dynen og græde..


da jeg fik af vide at vores datter skulle dø.. var der kun 3 uger til jul, så med hende i maven sammen med hendes dødsdom skulle jeg ud og købe alle julegaverne til hele familien... det var frygteligt.. og frygteligt at gå i seng hver aften og mærke den lille derinde.. vel vidende om at hun skulle ud for at dø... jeg gik jo en uge fra jeg fik af vide at hun var syg, til vi kom ind på sygehuset for at føde hende... den værste uge i mit liv..


jeg håber i finder trøst i hinanden og klarer jeg igennem de næste dage ...


Mette




Billeder af mine børn.

Et barn er en engel, hvis vinger krymper i takt med at benene vokser.

Ponyer sælges, se HP for info.
0
0
Svar på denne tråd
 
 DET...
Forfatter: 
Dato:  12-03-2006 14:37

...er uden tvivl det sørgeligste, jeg længe har læst! Og jeg kan da ikke holde tårerne tilbage! Uh, hvor gør det ondt i mig at læse om jeres ulykke og jeg ønsker jer bare alt det bedste!

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige...jeg er bare ked af det for jer!



Camilla



- NU MED HUND!!! :-D



Festsange forfattes. 200 kr. pr. sang. Fuld tilfredshed eller pengene tilbage. Ring/skriv for mere info. :-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Åh nej. Meget...
Forfatter: 
Dato:  12-03-2006 18:36

Ulykkelige omstændigheder!


Jeg ved heller ikke hvad jeg skal sige...


Jeg føler SÅ meget med jer, og med det lille pus i maven. Jeg aner ikke hvordan i har det, men jeg har mine fornemmelser.

Jeg kan heller ikke holde tårerne tilbage - det er så hårdt det i skal igennem nu.


Støt hinanden, græd med hinanden..


De varmeste tanker fra mig til jer.


Klump i halsen er ikke ordet.



Christel

Kravlegård købes, hvid, hæve/sænkebund max 250 kr.




0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvor er det da frygteligt!!
Forfatter: 
Dato:  12-03-2006 19:13

Sidder nu med tårer ned af kinderne og en masse tanker..


Hvad må I dog gå igennem og tænke i denne tid?

Det er den værste situation et menneske kan komme i, og en man end ikke under sin værste fjende..!


Jeg føler virkelig med Jer!! Det eneste har bare en snert af at være positivt må jo være at det bliver opdaget nu og ikke når den er født osv... Næ, glem det.. Det må være akkurat lige så slemt nu, som senere..


Jeg ønsker Jer alt muligt godt og lykke i fremtiden..!


Håber og tror på at jeres lille barn kommer igen snart, blot i en anden og raskere krop..!


Kærligst Kenzo

0
0
Svar på denne tråd
 
 Her kan
Forfatter: 
Dato:  12-03-2006 19:29

Her kan ingen ord vist trøste.

Mine varmeste tanker og dybeste følelser..

Rita



0
0
Svar på denne tråd
 
 Mange tanker
Forfatter: 
Dato:  12-03-2006 21:01

Mange tanker går til dig netop nu, jeg har meget ondt af dig Håber at du og kæresten, kan finde tryst hos venner og familie!


Mange vil tænke på jer nu

0
0
Svar på denne tråd
 
 Puha... sikke
Forfatter: 
Dato:  12-03-2006 22:09

en omgang i skal igennem!


Jeg måtte lige ud og se om vores datter stadig var i live, bare lige for at tjekke.


Jeg kan slet ikke sætte mig ind i jeres situation, kun svagt forestille mig det. Og det løber mig koldt ned af ryggen at læse din historie.


Jeg kan kune sende en masse tanker samt knus og kram.


Mange tanker herfra mig til dig



0
0
Svar på denne tråd
 
 Kubling
Forfatter: 
Dato:  12-03-2006 23:16

Jeg sender jer styrke til at tage den rette beslutning. Det er forfærdeligt hvad der er sket for jer, og der er desærre ikke så meget vi kan gøre for at fjerne jeres smerte - men vi kan støtte og lytte, og det skal du altid huske.


Tanker fra Nanna.




Støt børnecancerfonden
www.boernecancerfonden.dk



DEN SOM KUN.

Den som kun tar spøg for spøg og alvor alvorligt.

Han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt.

- Piet Hein



0
0
Svar på denne tråd
 
 tusind tak
Forfatter: 
Dato:  13-03-2006 07:36

Tusind tak for tanker og varme ord fra jer alle. Især Mette(Blossi) skal have en kram med på vejen. Sikke du også har været meget igennem . Flot klaret at du alligevel har været "modig" nok til at få 5 sunde og raske børn. Se det sætter tingene i perspektiv og giver andre styrke også .


Idag skal vi jo til Holbæk og snakke med lægerne. Vi tuder ikke så meget lige i øjeblikket, men får snakket en masse. Om hvad der skal foregå, og hvordan vi skal håndtere det. Vi sender gode tanker til barnet og har fundet på navne. Maven er blevet nusset og vi forsøger at se et par gode sider i dette:


Vi er "glade" for at det er blevet opdaget nu - det ville helt sikkert blive sværere længere henne, hvor vores sind var blevet mere indstillet på begivenheden med mor, far og barn.


Vi har virkeligt fundet hinanden igen, efter en periode hvor vi har taget hinanden lidt for givet.


Vi har åbnet vores sind fuldstændigt og snakket om alt - alle følelser og tanker.


Vi har nydt denne tid, med drømme om tanker og en langsomt voksene mave med liv i.


Dette var en lille kort update, der kommer sikkert mere når det hele er gennemdrøftet og på plads.


Tak fordi I gider lytte.


Ann-Rikka og Jon

0
0
Svar på denne tråd
 
 Stort kærligt krammer
Forfatter: 
Dato:  13-03-2006 07:51

sender jeg til dig, din mand og til jeres lille. Det er utroligt som dit indlæg kan mærkes helt inden i mig, der hvor det virkelig føles. Du har sat mange tanker i gang hos mig og jeg føler virkelig med dig.


Uden at stå i situationen, kan jeg på nuværende sige, at jeg ville vælge at takke teknologien og sige pænt "farvel" og tak for oplevelsen til babyen og så komme mig, og prøve igen når tiden følelses rigtig.


Kæmpe trøste kram til dig fra mig.











Vh Gitte

mor til Tera 13 mdr. :-) (y)

.

Jeg har slået funktionen "kontaktliste" til - har du??
Jack D. tilbyder naturlig bedækning

0
0
Svar på denne tråd
 
 Neejj...
Forfatter: 
Dato:  13-03-2006 10:19

Tårerne løber ned af kinderne på mig, det er det mest triste jeg længe har læst.


Held og lykke, jeg håber I træffer det valg som er bedst for jer.


Marie Louise

0
0
Svar på denne tråd
 
 Oplevelse på Holbæk
Forfatter: 
Dato:  13-03-2006 14:02

Ak ja, så er vi kommet hjem fra Holbæk, men desværre kun en smule klogere. Jeg havde min dejlige kæreste med samt mor som støtte. Tre par øre er bedre end 1.


Rigshospotalet aftalte tiden kl. 9.00 på Holbæk, men dette var Holbæk åbentbart ikke vidende om. Derfor ventede vi først til den var 20 min. over 9, hvor vi så spurgte i receptionen om dette kunne være rigtigt. De havde da ingen tid til mig og hvad det drejede sig om. Gæt lige om tårene løb igen da dette skulle forklares, hurtigt får jeg papir til næse og øjne og vi bliver lukket ind i et rum for os selv. Sjovt var det nu heller ikke at vente mellem alle de glade gravide .


Efter endnu en venten kommer den totalt uforberedte læge ind (han var den der i forvejen sendte os til Rigshospitalet).


Vi snakker lidt sammen, men han kan ikke tage stilling til dette med abort, men siger vi bør tage ind på Rigshospitalet og få den endelige diagnose af en børnekardiolog. Det var nu ikke lige den information vi gik med fra Rigshospitalet, hvor de var overbevist om diagnosen, samt næste rådede os til en abort og at tilbuddet på onsdag var for det tilfælde at vi beslutte at forsøge at beholde barnet. Ja spørg os lige om det føltes som et slag i ansigtet.


Nu forsøgte han nærmest at feje os af med meddelelsen om at vi skulle afvente onsdag, men jeg insisterede på at få opklaret mine spørgsmål, som jeg heldigvis i forvejen havde skrevet ned. Her får vi beskeden at der er 2% chance for en gentagelse ved endnu et forsøg. Vi bliver anbefalet obduktion som kan fortælle mere om risikoen for netop os. Det er jo fair nok, men kan ikke få de 2% til at hænge sammen med noget af det vi ellers har fået at vide.


Ved spørgsmålet om hvornår denne abort skal foretages mener han det kan blive startet endten onsdag aften eller torsdag morgen, alt afhængig af tilladelsen, som nu skal være på papir, hvor Rigshospitalet åbentbart kan klare dette med en opringning til rette instans. Det kan tage alt fra 1 dag til 4 at "føde" og foregår med stikpiller.


Slutteligt får vi at vide at vi selvfølglig kan begrave vores barn efterfølgende.


Alt ovenstående må jeg nærmest hive ud af ham. Jeg kan ikke forstå at når jeg spørger til hvordan det skal foregå at han så ikke forklare i hvert fald det meste fra A til B af sig selv.


Dvs. at på onsdag skal vi have den endelige diagnose, derefter skal vi køre til holbæk, der så overtager sagen. Det kan jeg slet ikke overskue. Slet ikke efter at jeg ikke føler at netop DE har styr på en skid. Jeg fik selvfølgelig ikke spurgt hvad vi skulle på Holbæk, men jeg kunne forestille mig det er noget papirmæssigt, for selve aborten kan ifølge dem først foregå om aftenen eller dagen efter.


Jeg jeg fatter ikke noget lige nu, men er dybt fustreret over Holbæks takling af denne sag...


Men forresten har vi det OK efter omstændighederne. Vi er ret afklarede jeg og min kæreste, og kan fungere nogenlunde normalt i perioder. Vi forsøger at nyde denne sidste tid med liv i maven og få sagt ordenligt farvel. Det slår nu stadig fuldstændig klik sommetider, men såen er det jo .


Vi spiser meget slik, ser mange film og går mange lange ture. Resten af tiden står på samtale med hinanden, eller familien.




Hold modet oppe derude


Knus fra Jon og Ann-Rikka (Samt enten Tika eller Toke, alt efter hvad kønnet er)




0
0
Svar på denne tråd
 
 Åhr for...
Forfatter: 
Dato:  13-03-2006 14:41

..pokker! Jeg bliver simpelthen så flyvende arrig på sådan en læge! Når der kommer et forældrepar, der har brug for afklaring og SVAR, så synes jeg simpelthen, at det er under al kritik, at han ikke engang kan oplyse om det praktiske omkring en dispenseret abort - hvad der skal udfyldes af papirer, hvor man henvender sig omkring hvad o.s.v.

Måske er det fordi jeres situation rammer mig så dælens dybt, at jeg på jeres vegne bliver vred over den behandling. Og jeg ved også godt, at vrede er det sidste I har brug for nu. I skal bare have svar. Har I prøvet at kontakte rigshospitalet og tale med en læge derfra? Og spørge hvordan I nu forholder jer og om de kan give nogen svar? Eller måske jeres jordmor? De kender sikkert til proceduren og kan måske også svare på mange af jeres spørgsmål.


Men øv, for pokker! Hver gang jeg læser den dér "Vi forsøger at nyde denne sidste tid med liv i maven og få sagt ordenligt farvel", så pisker tårene bare ud af hovedet på mig! Jeg synes du virker helt enormt stærk og det beundrer jeg virkelig.

Og Mette(blossi) får mig også til at tude med sin styrke og sin afklarethed i forhold til sine døde børn.

Men det er trods alt dejligt, at du og Jon har hinanden og at han deler det så meget med dig og vil snakke så meget om det. Jeg tror mange mænd ville lukke af for det. Men det ved jeg selvfølgelig ikke...


Ja, jeg ved stadig ikke hvad jeg skal sige til dig...ord kan jo ikke gøre nogen forskel her, men vi er her allesammen til at lytte og sørge og også til at muntre op, når du har brug for det.


Kærlige tanker fra

Camilla - på vej ud efter kleenex!



- NU MED HUND!!! :-D



Festsange forfattes. 200 kr. pr. sang. Fuld tilfredshed eller pengene tilbage. Ring/skriv for mere info. :-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 kubling...
Forfatter: 
Dato:  13-03-2006 16:13

Uh hvor er det svært... jeg husker også da vi kom ind for at få lærke født... da sad vi og ventede i en time i modtagelsen... mellem gravide... og da vi endelig kom ind i et andet rum, vidste de slet ikke hvorfor jeg var der...


det gør så ondt, at de ike engang gider sætte sig ind i det vi skal igennem...


hvis i skal have en abort, jeg bryder mig ikke om ordet, da det jo er et lille barn der fødes, så skal der søges om tilladelse ved et råd, og det kan tage lidt tid... typisk en dag hvis det skal gå meget stærkt, alt efter hvor langt man er henne... men en dag eller to går der som regel inden man får tilladelsen...


hvis du skal føde barnet, så sørg for at de ikke overtager.. altså sygeplejersker og lægerne... vælg selv hvad du vil med hensyn til dit barn.. nogle lader den fødende ligge og føde på gynekologisk afdeling uden en jordemoder, og mange af de sygeplejersker ved selt ikke hvordan de skal håndtere et så lille barn... hvis i vil have barnet op til jer med det samme, så sig det på forhånd.. ved mig spurgte jordemoderen menns jeg lå og fødte selvom jeg havde sagt det igen og igen at jeg ville have hende op til mig lige med det samme hun kom ud... jeg kunne kun tage stilling til alt dette fordi jeg havde prøvet det hele før... og dengang lod jeg sygeplejerskerne og lægerne bestemme... anden gang ville jeg slev tage stilling.. jeg ville gøre som jeg fandt rigtigt...


hvor jeg håber for jer.. at de fandt ud af at den lille godt kunne opereres med godt resultat... men det gør de jo nok desværre ikke.. men jeg håber så at i får taget den afsked i skal med jeres lille barn.. får det begravet osv... selvom det er så umenneskelg hårdt.. men igen som sagt før... så kan intet gøres om overhovedet.. man har kun den ene mulighed for at gøre noget for sit lille barn...


jeg tænker på jer med stor tristhed.. da det gør så ondt så ondt.. men i gør hvad der er bedst for jeres lille pus... også selvom det gør enormt ondt på jer.. så lader i den lille få fred... istedet for et kort liv. med store smerter pga. at hjertet ikke fungererr...


jeg hber i klarer jer nogenlunde igennem de sidste dage her... og lov mig at du siger til hvis jeg kan gøre noget for dig... ville enormt gerne kunne sige at du bare kunne ringe.. men jeg har jo 5 børn rendende rundt omkring mig.. og det sidste du nok ønker at høre er barne latter...


Et trøstende knus fra mig.. selvom det ikke hjælper så får du det alligevel...


Mette




Billeder af mine børn.

Et barn er en engel, hvis vinger krymper i takt med at benene vokser.

Ponyer sælges, se HP for info.
0
0
Svar på denne tråd
 
 kæmpe kram herfra
Forfatter: 
Dato:  13-03-2006 16:20

det er flot at tage et sådan valg.

barnets livskvalitet frem for din egen lyst til et barn NU!!


det er bare så svært.


selv var jeg i behandling længe og mistede første gang det lykkedes at blive gravid, men jeg fortsatte behandlingen og det lykkedes og jeg er bare den lykkeligste mor i dag og jeg ved, at jeg mistede det første fordi der var noget galt med fostret og fordi, det var meningen at det var alma, jeg skulle have.


Så snart i synes at nå overfladen igen og det hele igen virker overkommeligt, så er det bare med at gå igang igen, for det er bare det aller aller dejligste og stærkeste at blive mor.

og der et barn som er bestemt til jer.




*

"Et barn er en engel, hvis vinger krymper i takt med at benene vokser."

*


0
0
Svar på denne tråd
 
 Åh ha da
Forfatter: 
Dato:  13-03-2006 16:23

Ja,jeg var også nødt til at afbryde min datter i hendes leg og sidde med hende på skødet.

Som Himmelfjer kan jeg ikke holde tårene tilbage og Mette(blossie)s indlæg slår mig ud hver gang.


Jeg vil bare sige at det lyder til I klarer det som man allerbedst kan. Det er så flot. I virker så stærke, selvom jeg slet ikke er i tvivl I ville ønske det var sket for naboen i stedet :(




Går det, så går det, og går det ikke, så går det nok



Kender du denne pony?
0
0
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  13-03-2006 23:13

Pyha hvor kan verdenen være hård.


Jeg har som de fleste andre læsere også fældet tårer over jeres situation og håber så inderligt, at I finder styrke til at komme igennem det hele på enten den ene eller den anden måde.


Det er så barskt og man føler sig så magtesløs når noget sådan sker.


Da jeg var gravid oplevede vi, at nakkefoldsscanningen viste meget høj risiko for kromosomfejl. Heldigvis viste en fostervandsprøve senere normale forhold. Men jeg tror, vi var de samme tanker igennem som I har været. Man bliver fuldkommen slået ud og hele ens verden ramler. Det er så stort og alt for tungt et ansvar der bliver lagt på en kvindes(og mands ) skuldre når man skal være dommer over sit eget barns liv eller død. Det burde ingen opleve.


Jeg har læst en Kronik i Politiken som hedder " En mors umulige valg " der beskriver så fint hvordan man presses til at bestemme om man skal beskytte sit barn mod livet eller mod døden. Jeg har prøvet at finde det til dig her på nettet, men det er desværre for længe siden til at det stadig er aktivt på politikens hjemmeside. Men så vidt jeg kan se, kan kronikken bestilles på biblioteket. Forfatteren hedder Anne Haugland.


Jeg sender dig mange tanker og håber du finder styrken til det du skal igennem.


Mange mange hjertelige tanker fra Trine.

0
0
Svar på denne tråd
 
 De varmeste tanker
Forfatter: 
Dato:  13-03-2006 23:47

Hvor gør det mig ondt at høre,

og hvor føler jeg bare med jer.

Jeg håber i kommer igennem dette på "bedste" mulige måde,

og er der for hinanden.

En masse knuz, kram og varme tanker herfra.


Bedækning tilbydes ved smuk, harmonisk & velredet Ox Araber
..Seriøs dressurrytter søges .. Leasing af følhoppe tilbydes...

OX Arabere.dk
Her forenes skønhed og kvalitet
Efterlysning
0
0
Svar på denne tråd
 
 update igen.
Forfatter: 
Dato:  14-03-2006 09:22

Det er lidt underligt at sidde her og udøse af sit hjerte og fortælle sine tanker. Meget mærkeligt, men jo mere der bliver snakket jo mere styrker det en på en eller anden måde. At se det på skrift er også, på en eller anden underlig måde, med til at give overblikket over en håbløs situation. Jeg har masser jeg kan snakke med, min dejlige familie. De står alle klar med øre, arme og tåre på vores vejne. Det samme gør vennerne. Det er bare ikke alt man har lyst og kan sige til alle.


Jon ringede ind og bekræftede vores aftale på Rigshospitalet imorgen (onsdag). Vi ville ikke stå i den samme situation igen, med at de ikke anede hvorfor vi var der.


Jeg tror jeg forsøger at mande mig op til at ringe til min Jordemoder, selvom jeg kun har haft et møde med hende, kan og har hun måske lyst til en snak.


Vi har fundet ud af hvad vi ønsker at give vores barn med sig til et bedre sted. Vi skriver nogle breve med tanker forklaringer og følelser ned. Vi giver billeder med. Vi giver en af mine bamser med fra jeg var lille, samt de spritnye rangler jeg nærmest som det første købte, da jeg fandt ud af jeg skulle være mor.


Kan man forresten løbe tør for tåre? Lige nu føler jeg mig som Sahara. Det er kun hvis jeg skal fortælle en ny, at jeg skal miste barnet at de pisker ud. Det er endda kun lige i starten at de løber, derefter snakker jeg nærmest professionelt om forløbet... Selv dette indlæg er skrevet uden tåre. Kun når I viser jeres medfølelse, deltagelse og egne erfaringer/sorger løber tårene.


Den dårlige samvittighed vil heller ikke slippe sit tag. Tænk at vi rent faktisk kan more os lidt over en film eller snakke dagligdagsting sammen, eller med andre. Men vi forsøger at sige til os selv at dette er helt naturligt, at det er en del af det at komme igennem sorgen. Men det nager.


Det bliver underligt igen imorgen at blive scannet, og se den lille bevæge sig. Leve! Vi kan ikke helt forholde os til dette .


Vi frygter begge den kommende fødsel (Ja Mette du har ret, det er det det er!). Usikre er vi stadig, men det går, ja det gør så. Vi er stærke, vi vil ikke bryde fuldstændigt sammen. Vi vil hinanden og ikke miste mere end dette barn. Et eller andet sted fortrænger man hvad man skal igennem, selvom man er afklaret. Underligt. Vi mennesker må have nogen mekanismer der gør os i stand til ikke at bukke under ved tankerne alene, men afvente situationen og kæmpe når den nu engang er der.



Knus


Ann-Rikka (og Jon der læser alle indlæg inden godkendelse)



0
0
Svar på denne tråd
 
 Åh Ann-Rikka
Forfatter: 
Dato:  14-03-2006 09:50

Jeg føler bare sådan med dig.. men du har ret, et eller andet går ind og gør at vi kan klare det... at vi ikke er på randen af sindsyge... imems alt det her står på..


jeg husket det så tydeligt med lærke.. jeg blev scannet en torsdag.. de kunne se der var noget galt, skulle videre til odense, de kunne ikke se mig samme dag, til trods for at lægen sagde at det hastede... de ville ringe.. fredag havde de endnu ikke ringet. jeg ringede selv derud.. men næ nej de kunne ikke oplyse mig om jeg havde en tid... senere fredag kom brevet.. jeg skulle til scanning mandag. Jeg skulle gå hele weekenden vel vidende at mit lille barn var dødssyg, at de ikke kunne tage mig akut ind, tilgiver jeg dem aldrig... aldrig.


mandag blev jeg scannet igen.. men en studerende derinde som skulle lære... tak :-( men jeg sagde ok.. lad ham blive.. de kiggede alt igennem på vores lille pige.. hun lå og spjættede.. og vi vidste at hun skulle dø.. dommen kom.. hun var så syg at hun ikke ville kunne leve uden for min mave.. beslutningen skulle tages.. ja vi sagde ja til at hun skulle fødes.. først onsdag får vi tilladelsen.. og torsdag er hun født.


Men hvor uhyggeligt det end lyder.. så tror jeg de små derinde er klar over at der skal ske noget.. for vores pige bevægede sig næsten ikke mens jeg var gravid.. det var pga. det store rygmarvsbrok..enten kunne hun ikke pga. lammelse eller også gjorde det ondt.. det ved ingen..


men i de to dage jeg lå og skulle føde hende.. sparkede hun konstant.. jeg var hunderæd for om hun prøvede at fortælle at hun var ok.. at hun nok skulle kunne klare livet... men da vi så det store hul i hendes ryg. blev vi klar over at hun sagde farvel til os.. farvel og tak for den tid vi nåede at få sammen... nu græder jeg ... det gør ondt at tænke på.. men i mine øjne viser det at små fostre.. også er små børn.. vores små børn.. som også er bestemt til noget her i livet... også selvom de aldrig når at opleve det.


jeg elsker mine børn, også mine døde børn.. de har også en plads i mit hjerte.. og vil være der til evig tid.. det vil jeres lille barn også være.. selvom det kan være svært at tro at man kan elske en man på en måde slet ikke kender... men det kan man.. fuldstændig ubetinget.


Mit hjerte græder for jer.. og jo man kan løbe tør for tårer, men hjerter løber aldig tør for tårene.. og dine øjne vil blive fyldt op igen.. der vil komme mange tårer, når først den lille er født og i får set ham eller hende...


kære jer begge.. jeg håber i kommer igennem fødslen så godt som muligt og får taget en god afsked...


knus og kram Mette





Billeder af mine børn.

Et barn er en engel, hvis vinger krymper i takt med at benene vokser.

Ponyer sælges, se HP for info.
0
0
Svar på denne tråd
 
 hejsa!!
Forfatter: 
Dato:  14-03-2006 13:02

Hold da op, sikke noget...

Føler virklig med jer, hvor kan livet være uretfærdig..


Mange trøste kram Bodil

0
0
Svar på denne tråd
 
 ftjstrjusyr
Forfatter: 
Dato:  14-03-2006 15:18

jeg føler sådan med jer.. det er så frygtelig hårdt!

jeg græder for jeg og ønsker i klarer jeg igennem!

Mette(Blossi) hvor er du et fantastisk stærkt menneske!




Carina og hestedyrene!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Åhh Mette
Forfatter: 
Dato:  14-03-2006 15:47

Det er bare så uvirkeligt det du skriver... Tårene løber ned at kinderne på mig - hvor smukt at være så stor i sindet at kunne sige farvel til sit ufødte barn...



0
0
Svar på denne tråd
 
 Tusind tak for alt
Forfatter: 
Dato:  14-03-2006 16:13

Hej alle i skønne mennesker !



Mange tak for alle jeres kommentarer, venlige tanker og medfølelse. Jeg læser hvert et indlæg og tager det hele til mig. Dem der fortæller om egne erfaringer føler jeg virkeligt også med og det giver også mig styrke og åbner øjnene for at det er OS der bestemmer. Lige nu er overskudet ikke til at kommentere hvert et indlæg, men jeg lytter ja jeg gør (eller rettere læser )


Jeg fik faktisk ringet til Jordemoderen, det var dog ikke hende fra sidste gang, men hun gav mig da lidt ro i sindet. Vi fik snakket lidt over telefonen og i store træk fortalte hun hvordan forløbet med en provokeret abort er. Hun kunne selvfølgelig kun informere mig om hvordan det foregik på Slagelse. Her ville det være en jordemoder der tog sig af det og ikke en sygeplejeske (som jeg jo hørte nogen havde oplevet ). Samt vi ville drøfte det hele igennem inden, både hvorden det skulle foregå og hvad der skulle ske bagefter. Endelig noget konkret vejledning, jeg kan klamre mig til...


Desuden diskuterede vi lidt frem og tilbage om holbæks håndtering af sagen og hun forstod udemærket godt, at der ønskede jeg mig ikke tilbage til. Vi har frit sygehusvalg poienterede hun og med mindre der var noget fysisk med mig, kunne hun ikke se årsagen til at vi skulle tilbage til Holbæk, efter diagnosen er stillet. Der er ifølge hende ingen grund til at køre hele Sjælland rundt, når nu min familie er i Slagelse .


Hvis der er komplikationer jeg ikke kender til, ønsker jeg at blive på Rigshospotalet, da en del af min familie også bor der.


Alt dette blev jeg selvfølgelig rådet til at snakke med Holbæk om, så de vidste mine ønsker. De er selvfølgelig ikke til at få fat i. Både Svangerambulatoriet og jordemodercenteret har telefontider man., ons. samt fre. i nogle få tidsrum. Ej heller en kontaktperson har jeg fået et nummer til deroppe. Det kunne jeg ikke rigtig bruge til noget nu jo. En mail til deres afdeling (mailadresse fundet på deres hjemmeside) virkede ikke. Derfor sendte jeg en til Holbæk sygehus med besked om hvor den egentlig var tænkt afleveret. Her står mine ønsker, samt min oplevelse af deres håndtering af sagen, med et ønske om de forbedrer sig, hvis andre kommer i denne situation.

Hmmm...summasummarum man skal være om sig og spørge om alt, samt sørge for telefonnumre til de rette folk. Det er ligegyldigt hvor langt væk man er i andre tanker, du skal tænke for andre også. Hmmm I kan nok fornemme jeg er "lidt" vred her.


Ellers har vi faktisk været ude og gå en laaang tur på Trelleborg idag, fik luftet os og hjernen godt igennem, samt rørt kroppen lidt. Baby sparker lystigt og MEGET kraftigt nu .


Nu holder vi os mødet imorgen for øje og så tager vi den derfra.


Hold humøret oppe allesammen


Ann-Rikka (Der har ret dårlig samvittighed over sådan at få fremmede til at tude )








0
0
Svar på denne tråd
 
 Søde Mette
Forfatter: 
Dato:  14-03-2006 16:24

Det gør mig uendelig ondt, at også I må opleve det at miste et barn under graviditeten. Det er så hårdt og uretfærdigt. Vi mistede vores datter Catrine i uge 27+5, efter en infektion i august 2005. Jeg ved hvad I går igennem, og den næste tid vil blive svær og føles så tom. Hvis du vil læse om flere som har oplevet det I er igennem nu, kan du se på www.spaedbarnsdoed.dk/ det er også når man mister barn under graviditeten. Dejligt at I har jeres familier godt med i forløbet, det er en stor hjælp. Og godt at I kan snakke om det nu, men husk også at gøre det om ½ år. Det er der mange som glemmer. Mine tanker er hos jer i en svær tid, kontakt mig, hvis der er noget jeg kan gøre, eller hvis du har brug for at snakke.

Vores Catrine blev begravet og vi har et lille børnegravsted til hende. Hun er et godt sted i vores hjerter og tanker.


Mange hilsner
Marianne Frandsen

;-)machr@tele2adsl.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Når det kommer uventet...
Forfatter: 
Dato:  14-03-2006 17:26

Kære Kubling

Hvis jeg kunne ville jeg give dig et stort knus og sige at det klarer du flot.

Det ER svært at komme igennem


Sidste år i november måned måtte jeg selv træffe et valg, pga fostet var med down sydrom og jeg var over 14 uger henne.


Kom til scanning og fik at vide jeg ikke var lang nok henne til scanning og måtte komme igen om 14 dage.

Det gjorde jeg så og blev scannet og hun kiggede mærkeligt på mig og sagde hun kom igen om lidt.

Hun kom tilbage og en overlæge havde hun med...

Nakkefold var for stor og akut skulle jeg have taget en vævsprøve.

AV den nål var lang og gjorde ondt. Alt dette skete en onsdag og fik at vide hvis jeg ikke blev ringet op fredag var det ok, ellers kom der et brev mandag.

Jeg blev ikke ringet op og glad blev jeg, weenkend gik og så kom mandag.

Var bare så glad, men da kl. var 9 blev jeg ringet op og fik at vide at jeg skulle komme med det samme...

Tankerne gik og jeg vidste at det var noget møj...

Fik snakket med lægen og blev enige om at stoppe og få en abort.


Gik en etage længere op og her fik jeg snakket med en og fik en pille, som barnet dør så det ikke er i live når jeg skulle have aborten.

Om onsdagen skulle jeg igennem aborten, som skulle gøres som normalt fødsels. ( staves )


Fik lagt stikpiller op kl.9 og ca kl.15.30 kom fostet ud, men moderkagen ville ikke...

I mens dette stod på fik jeg morfin, bare for at kunne holde det ud og samtidig kunne jeg ikke holde noget i mig... Alt kom op igen.


Nå men så skulle jeg også lige på bordet, for at blive skrabet det sidste ud under fuldbedøvelse...



Så et helt døgn kom jeg det hele igennem uden søvn

Fik også tilbudt at se men takkede nej, ligledes til at begrave.


Dette skulle have været mit første barn- drømmebarn, men sådan ville livet ikke have det lige nu.


Men chancen for at det skal ske igen er lille, men når jeg bliver gravid igen, ville de holde øje med mig.



Så kære Kubling :


Alt støtte og tanker til dig og kæresten.


Og undskyld at det blev langt, men måtte ud med det da det er langt tid siden jeg har snakket med nogen om det.

HUSK : Snak om det og alt hvad i går igennem, da det vil blive lettere med tiden, men jeg har ikke glemt det og gør det nok heller ikke...


Venlig Hilsen Wendy, som ved hvordan det er at miste sit drømmebarn...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Besøget på Rigshospitalet
Forfatter: 
Dato:  15-03-2006 13:22

Hej igen alle sammen.


Ja så var vi til den sidste scanning idag, hvor jeg blev scannet 1½ time af en børnekardiolog. Der var ingen tvivl om det var MEGET alvorligt og kompliceret. Så miraklet kom desværre ikke, selvom håbet var der til det sidste. Der var nu ikke helt enighed om hvad risikoen er for det samme sker igen. Alt afhængig hvad der er årsag til misdannelsen er det ca. 2 % til 25 %. Derfor vælger vi nok en obduktion af den lille, for også selv at få mere ro i sindet hvis vi vælger at forsøge igen.


De var rigtig søde derinde og tog godt imod os. Der var faktisk tre kardiologer til stede, hvoraf den ene skulle lære om børnehjerter.


Lægen sagde at der for det første var den risiko at barnet ville dø inden fødslen, under eller kort tid efter. Hvis det overlevede og ville operationerne være komplicerede og det ville aldrig blive godt, det vil sige vi ville stå med et stakkels barn der rent faktisk kunne dø nårsomhelst og som heller ikke kunne fungerer normalt, f.eks. lege og blive forpustet.


Både Jon og jeg var så afklarede med at det blev denne "dom" så det så faktisk ud som om, det var lægerne der havde det sværest med dette... Men følelserne skal nok bryde ukontrollabelt frem igen...


Vi snakkede om det videre forløb og at jeg ønskede mig til Slagelse sygehus. Det var intet problem og det ville de arrangere. Når papirene er kommet iorden får jeg et opkald fra Slagelse sygehus.


Holbæk ringede faktisk op og beklagede den måde situationen var blevet taklet på. Overlægen snakkede lidt op og ned om situationen og tilbød os endelig at ringe, hvis vi havde spørgsmål...


Så nu ringede Slagelse sygehus faktisk. Vi skal ud og underskrive papirer kl. 14.00 idag. Uf det bliver hårdt. Jeg tror faktisk at jeg ved hvordan en dødsdømt føler det, mens han går mod den elektriske stol. En del af mig skal også dø...


Vi er begge udmattede nu. Vi sover dårligt om natten, tænker uafbrudt på noget vi alligevel ikke kan gøre noget ved. Faktisk føles det som om at vores hjerner er for store til kranierne og trykker brutalt mod panden og tindingerne.


Jeg er misundelig hver gang jeg ser en lykkelig gravid med stor mave, eller ser folk gå tur med barnevogn. Men bare rolig derude, jeg glæder mig også over andres lykke selvom det giver et stik i hjertet, og jeg er bestemt ikke på randen af at hugge nogens barn...


Wendy jeg føler med dig, og du skal bestemt ikke undskylde for at snakke om det. Det er netop det vi alle har behov for, hvis noget sådan sker. Man må bare håbe at der er nogen der gider lytte - knus til dig.


Venlig hilsen Ann-Rikka (og Jon der læser med på sidelinjen)



0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg kan ikke...
Forfatter: 
Dato:  15-03-2006 13:48

...lade være med at tænke, at uanset hvor trist og sørgeligt det er, så må det også være en enorm lettelse at få det overstået. Når nu dommen er som den er og der ikke er nogle brugbare alternativer. Det må være enormt psykisk opslidende at gå og vente på at abortere, når man nu ved, at det skal ske. Jeg ønsker for dig, at det kommer til at gå hurtigt og at I får sagt godt farvel til den lille (Toke er jo i øvrigt et fantastisk navn til en dreng... ;-) ).


Du har tidligere skrevet, at du følte et jag af dårlig samvittighed, når I kom til at smile eller grine. Som jeg ser det, så er det bare med at opsøge alt det positive man kan. Smil og grin er med til at gøre livet lidt lettere at udholde og det betyder bestemt ikke, at den lille i maven er glemt eller at man ikke er ked af det. Men man bliver jo nødt til at fortsætte med at leve selvom man mister. Og et eller andet sted, så synes jeg det må være at ære det lille liv, at I kan smile og grine lidt - at ære livet og at spytte døden i fjæset, så at sige. :-)


Jeg er glad for, at der kom en undskyldning fra Holbæk. Det manglede da sådan set også bare...


Og selvfølgelig giver det et stik i hjertet på dig når du ser en stor gravid mave eller en nybagt mor. Alt andet ville da være mærkeligt.


Wendy>> Dit mareridt har jo ikke været så forskellig fra Ann-Rikkas. At miste et barn, som man i flere måneder har glædet sig til at skulle have. Det er jo enhver kommende mors mareridt, som du har gennemlevet og som Ann-Rikka står i nu. I virker så stærke og jeg beundrer jer for at bære jeres tab med så meget værdighed. Det er jeg ikke sikker på jeg kunne.


Camilla





- NU MED HUND!!! :-D



Festsange forfattes. 200 kr. pr. sang. Fuld tilfredshed eller pengene tilbage. Ring/skriv for mere info. :-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 ja...
Forfatter: 
Dato:  15-03-2006 13:48

jeg frygtede at det var det svar i ville få... og det er forfærdeligt at skrive under på de papirer... måske fordi der står provokeret abort efter 12 uge... det er et så frygteligt ord... for det som skal ske... jeg ville næsten hellere at der stod aktiv dødshjælp.


Jeg er ked af det på jeres vegne... det er svært at fatte at man virkelig skal hen og føde et lille bitte barn til døden.. men man gør det jo af den bedste mening.. og af stor kærlighed til det lille væsen som ingen chance havde her i livet...


Mine tanker vil være ved jer de næste dage her... vær stærk.. men lad også gråden fylde det den gør... lad sorgen komme ud.. også selvom man nu mener at man er blevet sindsyg.. det er man ikke .. men det kan føles sådan.. for man bliver så magtesløs når man ser det lille barn som bare skulle have vokset sig stor og stærk inde i en... der ser man hvad det er man skal sige farvel til...


i tiden efter vil dagene se så sorte ud...men langsomt kommer lyset ind i livet igen.. hvor underligt det end lyder... så kommer glæden ved livet tilbage igen... en dag !!!


Knus og kram Mette





Billeder af mine børn.

Et barn er en engel, hvis vinger krymper i takt med at benene vokser.

Ponyer sælges, se HP for info.
0
0
Svar på denne tråd
 
 ja hvad skal jeg skrive...
Forfatter: 
Dato:  15-03-2006 14:42

Til Kubling og Himmelfjer :


Mange tak for jeres tanker og knus.


Det vi går igennem ønsker jeg ikke, at nogen skal igennem

Men sådan er livet desværre engang, men alligevel...

Da jeg læste indlægget græd jeg bare som en i pokker( undskyld jeg bander ), da det bragte minder frem

At læse her om andre er ikke så sjovt, for sidder jeg og tænker på jeg snart skulle have termin...

Men er glad for andre´s vejne at alt går


Sidder med en knude i maven og der triller en tåre...


Kubling :


Ønsker det bedste af det bedste frem over med dig og håber at det lykkes en dag...


Kæmpe knus til dig og manden her fra

0
0
Svar på denne tråd
 
 himmelfjer...
Forfatter: 
Dato:  15-03-2006 14:45

lægen på sygehuset sagde også til mig at det ville være en lettelse når det hele var overstået...men nej, det var det ikke...der kom den rigtige sorg først...da så vi jo hvad vi havde mistet...


men vi reagerer jo alle forskelligt, og ingen ved hvordan man selv vil gøre det før man står i situationen... hvilket man jo ikke håber for nogle at de gør.. men livet er jo sådan at nogle skal miste... og det er bare så skide ærgeligt når det er en selv... men igen.. ting sker ikke altid KUN for andre.. selvom alt for mange mennesker lever efter den overbevisning...


;Mette




Billeder af mine børn.

Et barn er en engel, hvis vinger krymper i takt med at benene vokser.

Ponyer sælges, se HP for info.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Mette...
Forfatter: 
Dato:  15-03-2006 17:56

...Jeg mente, når det hele var overstået - fødslen, afskeden og sorgen bagefter. Lettelse er nok også et forkert ord at bruge i denne sammenhæng, for jeg mener ikke, at man ånder lettet og befriet op og tænker "pyha, så er det ovre!", kun at det altid er nemmere at handle end at vente og når det nu SKAL være, så må det være rart (igen et mærkeligt ord i denne sammenhæng, for det er jo absolut ikke rart!) at få det overstået, så man ikke skal gå tiden ud til termin og vente og vente og vente. Når først det ER sket, så kan man sørge og græde og rase og langsomt begynde at komme videre. Det var egentlig det, jeg mente med "lettelse". Åndsvagt ord. Undskyld. :-)


Camilla



- NU MED HUND!!! :-D



Festsange forfattes. 200 kr. pr. sang. Fuld tilfredshed eller pengene tilbage. Ring/skriv for mere info. :-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 himmelfjer
Forfatter: 
Dato:  15-03-2006 18:12

jeg forstår hvad du mener,,, men sorgen overståes desværre aldrig, men vi skal lære at leve med at vi tog et valg for vores barn... og det kan være svært i mange mange år efter...


men jeg ved godt hvad du mener...det kan være svært at få sagt de rigtige ord.


Mette


Billeder af mine børn.

Et barn er en engel, hvis vinger krymper i takt med at benene vokser.

Ponyer sælges, se HP for info.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Så blev det torsdag
Forfatter: 
Dato:  16-03-2006 08:57

Hej allesammen


Jeg tror faktisk at Mette har ret i at det er den nemme tid nu, det er jo stadig svært at forholde sig til hvad man skal igennem, når man ikke har været i situationen endnu... Det er bare super svært med denne ventetid. Til tider ønsker man det virkeligt overstået, så man kan begynde at beabejde sorgen, som helt sikkert kommer. Til andre tider tror man bare, man er i en ond drøm og at man bare behøver at vågne op.


Vi var på Slagelse Sygehus igår og jeg fik undeskrevet papirene. Føj for en mærkelig fornemmelse.


Vi snakkede om hvordan det hele skulle foregå med en meget sød læge. Vi spurgte bl.a. til om det var sygeplejesker der var med eller en jordemor. Da det åbentbart skal foregå på gyn. afd. og ikke fødegangen, var også lægen en smule usikker. Det ville hun tage op på morgenmødet her idag (torsdag). Hun ville i hvert fald viderebringe vores ønske om en jordemoder. Praktisk vidste hun heller ikke meget om hvad der skulle ske bagefter, men det ville vi snakke nærmere om. Hun havde forresten også først en time forinden fået alt dette at vide jo, så helt forståeligt er det. Det bedste var den åbenhed der her blev lagt for dagen. Intet fordækt og hun spurgte ind til, hvad vi ville og fortalte alt hun vidste.


Vi snakkede om at vi begge ville se, men jeg ikke vidste om jeg kunne klare at holde, her beroligede hun mig og sagde at det snakkede vi om løbende under forløbet.


Vi fortalte at vi ønskede en obduktion, hvilket hun også ville skrive i journalen.


Igår aftes var vi lige ude og se en af mine dejlige niecer spille teater. Det gav nogle stik i hjertet at se alle de glade forældre samt børn, men det afspredte tankerne lidt. Bagefter var vi lige kort hjemme hos min bror og fik snakket lidt. Vi fik lånt en bjerg af film med hjem, så nu kan vi fylde ventetiden ud lidt igen.


Idag går vi og venter på et opkald. Vi frygter det lidt. Samrådet skal tage stilling til om de vil tillade denne abort og tænk hvis de ikke gør. Nu er vi jo så indstillede på at det skal ske, selvom det gør ondt langt ind i sjælen. Lægerne har dog hele tiden sagt at i så svært et tilfælde er der ingen problemer, men tænk nu alligevel .


Samrådet kontakter så Slagelse Sygehus og fortæller dem om afgørelsen, derefter bliver vi kontaktet. Umiddelbart er tidsplanen sådan at vi nok får tilladelsen idag, imorgen skal vi ud på Slagelse sygehus og jeg skal have en pille der afbryder svangerskabet, denne pille skulle meget gerne sørge for det lille barn dør inden fødslen... Men det er det bedste. Smerter undervejs skal staklen skånes for. Jeg tror også at vi ville have sværere ved at takle et levende barn, selvom det så kun var i kort tid. Tænk hvis vi ikke turde holde det og give det tryghed til det sov ind. Nej så hellere at det sikkert dør i min mave, i et trygt og varmt miljø den kender. Sover ind til lyden af mit hjerteslag .


På lørdag er det så meningen at vi skal tage derud igen og nu skal fødslen sættes igang. Jeg synes det er uoverskueligt så lang tid det kan tage - hele 4 dage. Det håber jeg ikke vi skal igennem. Mest for Jons skyld, tænk at skulle stå på sidelinjen og føle sig ret ubehjælpsom så længe. Lægen vidste ikke hvordan det var med Jons deltagelse, men hun bestemte at han har lov at være ved min side under hele forløbet. Ligegyldigt hvor længe det tager...Kæmpe lettelse for mig, dette er ikke en situation man har lyst til at gå igennem med fremmede.


Jeg fik selvfølgelig ikke spurgt om hvad jeg skal have med, nogen erfaringer fra jer derude, som har været noget lignende igennem???


Under fødslen kan jeg desuden få både epidural samt morfin...


Som I faktisk kan se er der snart gået en uge siden "dommen", og vi har ikke engang været igennem det værste endnu .


Tusind tak for de læsende øjne derude.

Ann-Rikka

0
0
Svar på denne tråd
 
 kære dig...
Forfatter: 
Dato:  16-03-2006 09:19

Jeg tror ikke i får afslag... det gør de ikke. når barnet er så sygt, de kan gøre det hvis der er god chance for overlevelse.. men det er der jo ikke..


mht. til fødslen, så foregår det mange gange på gyn. men man kan bede om at komme på fødegangen, jeg VILLE føde på fødegang, ikke i en seng på gyn.. men hvis du også hellere vil op på fødegangen, så kan du sige at det vil du.. jeg var så bange for at der ikke lige ville være en jdm.. når barnet kom.. og min fødsel var meget voldsom.. de nåede ikke at give mig den lovede epidural, jeg havde fået alt for stærke cytotec piller... hele mit underliv var ved at springe.. så pludselig gik det meget meget stærkt.


hvis du pludselig føler at nu er smerterne for store så BED om epiduralen med det samme... jeg fik morfin, men det hjalp intet, de mente lige at vi skulle prøve det først, da de troede der var lang tid igen, men som en anden jdm sagde bagefter, man kan jo ligge i dagevis med en epidural, de kan bare lade være med at sprøjte medicin ind før det er nødvendigt.


hvad du skal have med.. ikke noget særligt... din vandre journal, sygesikring, og personlige ting. tandbørste tøj og alt det..


det kan helt rigtigt tage dage.. men de fleste føder inden for et ar dage.. kroppen kan have svært ved at give slip på det lille barn..


jeg tror når barnet er født så vil du have det op til dig, man får en enorm moderfølelse og beskyttertrang når først den er der... noget der kan være svært at forholde sig til før den er kommet... de er så fine og færdige, små bitte børn... hvis du kan klare det kan du se billeder af min lille pige på min hjemmeside, så du kan fornemme størrelsen...


min mand blev indlagt sammen med mig, så han kunne være ved mig dag og nat, det ved jeg at alle får lov til, de vil garanteret foreslå det på gyn.


jeg håber virkelig at det bliver en hurtig og skånsom fødsel du skal igennem, for en 1.gangs fødende kan det virke voldsomt, da det er e norme kræfter der spiller ind... vær ikke ræd for at bede om den epidural, det er utroligt svært både at skulle koncentrere sig om sorgen og smerterne samtidig...


et stort trøstende kram herfra


mette



Billeder af mine børn.

Et barn er en engel, hvis vinger krymper i takt med at benene vokser.

Ponyer sælges, se HP for info.
0
0
Svar på denne tråd
 
 kubling
Forfatter: 
Dato:  16-03-2006 11:57

kæreste kubling


hvor er du bare stærk


nu må du ae din mave og forklare barnet, at dens krop er defekt, men dens lille sjæl, skal bare vente lidt, for så laver i en ny krop, der virker.

Så sig, på gensyn, til den lille.


Jeg håber for dig at pillen og lørdagen bliver nogle dage, hvor du får så meget støtte og hjælp af alle omkring, og de kan bære dine spandevis af tåre.


Det er bare så stærkt gået.

det du gør er ægte kærlighed til dit barn.


de største og trøstende knus fra Maja...





¤

sadel kombi 17½" mellem bom, ny pris 2999 nu kun 1000. hænger i Nørrelund. brugt til DV'er i få mdr.

sadel dressur 17½" ekstra bred bom, ny pris 1200 nu kun 500. brugt til Fjordhest få mdr.

evt. byt?

0
0
Svar på denne tråd
 
 Pillen er spist
Forfatter: 
Dato:  16-03-2006 15:33


Hejsa igen allesammen. I morges blev vi ringet op af Slagelse sygehus, nu var tilladelsen givet. Vi mødte så ind et par timer senere til en snak med en læge og et par sygeplejesker.


Vi snakkede endnu engang forløbet igennem og jeg fik slugt pillen. Den gør desværre ikke det jeg i første omgang troede, vi risikerer stadig at føde et levende barn... Hmmm det lyder grumt det der . Men mon ikke jeg er stærk nok til at holde mit døende barn, hvis det sker? Tit er vi stærkere end vi tror.


Det pillen derimod gør er at sænke hormonniveauet, så kroppen påbegynder en afslutning af graviditeten, således at de stikpiller jeg får, kan sætte ordenlig gang i veerne. Det mindsker også blødningsmængden og gør i det hele taget kroppen mere klar til det der skal ske. Tiden mindskes derfor også. Jon og jeg bliver indlagt imorgen tidlig, hvor de så sætter mig igang.


Lægen skulle jo også informere os om, selvom han godt selv vidste det var lidt overflødigt i denne situation, at hvis vi fortrød og pillen var spist, kunne det give misdannelser .


Lægen fortalte desuden også om en anden bedøvelsesmulighed, som ikke benyttes til "rigtige" fødsler, da det kan medføre fare for barnet. Her var det en bedøvelse af livmoderåbningen 2 steder (tror jeg nok). Dette skulle være meget effektivt.


Vi fik også afklaret at barnet altså ikke ligger og dør for sig selv, det bliver ikke forladt, i tilfælde af vores styrke svigter .


Uh, det her er da en ond drøm ikke. Imorgen vågner jeg helt sikkert op fra dette???


Ja Mette, vi fik tilladelsen. Faktisk anede jeg ikke hvad lægen snakkede om, da han spurgte vi ville havde abort eller ville fortsætte. Fortsætte med hvad??? Det valg var ligesom truffet længe inden tilladelsen kom i hus. Jeg har skam også været inde og lure på din hjemmeside og se den lille Lærke. Det afskrækker mig ikke umiddelbart, men jeg kan slet ikke forestille mig hvordan jeg selv reagerer til den tid... Derfor ville jeg også gerne vide, hvad der skete, hvis jeg ikke kunne klare det.


Ja pludselig er det jo gået stærkt det hele, og tidsplanen har rykket sig en hel dag. Det er både en lettelse at der sker noget, men heller ikke til at forstå, for nu er det jo snart slut, fysisk om ikke andet...


Vi fik også sendt en mail til vores ledere idag, hvor vi forklarer forløbet og situationen, samt giver tilladelsen til at vores stakkels bekymrede kollegaer får noget at vide. Ikke længe efter ringede min leder mig op. Fortalte hvordan han ville fortælle nyheden til kollegaerne og spurgte om han måtte citerer fra vores meget udførlige mail. Vi har også i denne mail bedt om åbenhed, samt ønsket fra folk, at de ikke er bange for at spørge ind til det, eller at der nok bliver knebet en tåre fra vores side af .


Nå nu vil jeg trøste Jon lidt, og se Babe den Kække gris færdig, mens maven bliver nusset. Underligt nok har der ikke været meget liv i den siden igår.


Kan I alle have det godt, for nu kommer der sikkert først en update, når det hele er overstået på sygehuset.


Ann-Rikka


0
0
Svar på denne tråd
 
 jeg vil bare
Forfatter: 
Dato:  16-03-2006 15:43

sige at i vil være i mine tanker de næste dage...


kærlig hilsen Mette




Billeder af mine børn.

Et barn er en engel, hvis vinger krymper i takt med at benene vokser.

Ponyer sælges, se HP for info.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Ann-Rikka
Forfatter: 
Dato:  16-03-2006 15:59

Vi følger jer forsat i tanke og sind.

(hvad andet kan man dog sige, når ord virker så utilstrækkelige...)



Kilden.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Også...
Forfatter: 
Dato:  16-03-2006 20:00

..herfra vil mine tanker følge jer.


Camilla



- NU MED HUND!!! :-D



Festsange forfattes. 200 kr. pr. sang. Fuld tilfredshed eller pengene tilbage. Ring/skriv for mere info. :-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 hvor er livet uretfærdigt
Forfatter: 
Dato:  16-03-2006 20:08

føler virkeligt med jer,det er bare så urimeligt i er i vores tanker.

kærlig hilsen Anders og Mette

0
0
Svar på denne tråd
 
 De varmeste
Forfatter: 
Dato:  17-03-2006 08:47

tanker til jer i en svær stund.


vh berit

0
0
Svar på denne tråd
 
 føler virkelig
Forfatter: 
Dato:  17-03-2006 09:34
med jer, i er virkelig i mine tanker de næste par dage... *trøste krammer herfra mig til jer*

MVH.


Stella Jakobsen

mor til

Oliver født d. 30/06-04

Daniella født d. 24/11-05

www.123hjemmeside.dk/oliverdaniella

0
0
Svar på denne tråd
 
 Puhhhaaa
Forfatter: 
Dato:  17-03-2006 12:41
Puhhaaa hvor jeg føler med jer. Jeg har næsten fortalt alle omkring mig om jeres forfærdelige situation og har slet ikke kunne fortælle det uden at sidde med vand helt op over ørerne.
Jeg FØLER virkelig med jer, og håber at det snart vil være overstået så I kan komme vidre og forhåbentlig få en lykkelig afslutning på en ny graviditet!


Venlig hilsen Reginella
8-)

Knabstruppere er vidunderlige og unikke
0
0
Svar på denne tråd
 
 Krammer
Forfatter: 
Dato:  17-03-2006 12:44

Sender jeg til jer begge to, kan kun sige i vil være i mine tanker...


Knus Christina


En gang Frieser altid frieser

0
0
Svar på denne tråd
 
 Også her...
Forfatter: 
Dato:  17-03-2006 12:58

Er i i miine tanker


I virker utroligt stærke.



Christel

Kravlegård købes, hvid, hæve/sænkebund max 250 kr.




0
0
Svar på denne tråd
 
 Tænker på jer...
Forfatter: 
Dato:  17-03-2006 13:02

begge to Ann-Rikka og Jon.

Hvis i magter det er jeg sikker på vi er mange, der gerne vil høre hvordan det videre forløb bliver.

Sender jer de bedste tanker.


Hilsen Helle - Mimi


0
0
Svar på denne tråd
 
 Tanker herfra også.
Forfatter: 
Dato:  17-03-2006 15:37

Kære begge.


Mange tanker herfra også og håbet om, at I finder styrken til det I skal igennem.


Med venlig hilsen Trine.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ann-Rikka og Jon
Forfatter: 
Dato:  17-03-2006 16:26

...også tanker herfra, i virker som meget stærke og fantastiske mennesker, og i vil finde styrken til de næste mange dage..


Nanna.



Støt børnecancerfonden
www.boernecancerfonden.dk



DEN SOM KUN.

Den som kun tar spøg for spøg og alvor alvorligt.

Han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt.

- Piet Hein



0
0
Svar på denne tråd
 
 Ann Rikka & Jon
Forfatter: 
Dato:  18-03-2006 21:08

Jeg har også tænkt meget på jer, siden jeg læste tråden første gang, og det gør mig så ondt på jeres vegne Helt ind i hjertet...


Selvom jeg ikke kender jer, går historien bare lige ind i sjælen, og jeg kan kun ønske jer det bedste i tiden der kommer.


Mange triste tanker fra

Trine




Don´t let a fool kiss you
....or a kiss fool you



:-PKun den der forsøger det latterlige, kan opnå det umulige
0
0
Svar på denne tråd
 
 1234567
Forfatter: 
Dato:  18-03-2006 22:21
Hold fast hvor er det frygteligt,håber virkeligt i kan klare det.
KÆMPE krammer og knus herfra
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hejsa...
Forfatter: 
Dato:  19-03-2006 09:45
tænker på jer i denne svære stund... håber tingene går efter planen kæmpe trøste knus herfra
0
0
Svar på denne tråd
 
 Kæmpekram
Forfatter: 
Dato:  19-03-2006 15:28

Jeg har, som så mange andre, siddet med tårerne trillende ned af kinderne mens jeg har læst tråden igennem.


Jeg har så ondt af jer begge to, og jeres lille barn, og sender masser af varme tanker og en stor spandfuld knus, der kan bruges hvis/når I har brug for det.


//Chickflick

0
0
Svar på denne tråd
 
 Vel hjemme igen
Forfatter: 
Dato:  19-03-2006 19:12

Ja så er vi begge kommet hjem igen. Til en tomhed vi ikke troede mulig. Men først skal I høre forløbet.


Vi ankom jo til Gynækologisk afdeling fredag, hvor vi blev indkvarteret på stue med en ældre senil dame, hun blev dog heldigvis snart udskrevet og vi fik enestue. Jon fik endda en seng ved min side.


De første to stikpiller blev lagt op og jeg fik allerede på dette tidspunkt piller mod kvalme samt smerter. Nu skulle jeg have lagt piller op hver 3 time, men max. fem gange i døgnet.


Det værste var den uendelige ventetid på at der skulle ske noget, men vi fik kørt et fjernsyn ind på stuen til adspredelse. Vi skulle begge spise og drikke hvad vi havde lyst til, selvom det nu ikke lige var sulten der drev værket.


Aftensmad fik vi begge, men det varede ikke længe før jeg kastede min op, og jeg fik derefter besked på at faste. Ikke engang vand måtte der drikkes.


Efter 4 omgang stikpille fik jeg veer hvert minut, det var ved 20 tiden. Det gjorde bare ondt og jeg fik morfin i lange baner, hvilket overhovedet ikke hjalp, det varede dog ikke længe inden jeg blev kørt ned til bedøvelse i skede/livmoder. De nåede lige at køre mig frem og tilbage imellem to veer. Den bedøvelse kan IKKE anbefales (men den bruges heller ikke under "rigtige" fødsler). Jeg følte det nærmest som at blive flået op indvendigt og at de bare ikke ville stoppe, kunne de da ikke se og høre hvor ondt jeg havde. ALDRIG har jeg oplevet noget der gjorde så ondt. Jon har bagefter fortalt mig, at jeg skreg op om at smerten bare skulle forsvinde.

Bedøvelsen hjalp heller ikke, så jeg fik noget mere morfin.

Nu startede de første presseveer og vandet gik, men i og med jeg fik mere morfin forsvandt veernes styrke lidt og da der samtidigt var vagtskifte ebbede det hele lidt ud i sandet, så jeg fik ikke født her og nu, som jeg ellers i bagklogskabens lys sikkert sagtens havde kunnet, med en erfaren ved siden til at guide igennem. Morfinen gjorde forresten bare det, at man blev lidt mere ligeglad og utrolig sløv og doven.


Hen under natten blev smerterne igen for slemme, jeg kunne ikke klare mere og Jon blev sendt afsted for at bede om en epidural. Inden længe stod der en anæstesilæge og anæstesisygeplejeske klar og jeg fik min epidural. Det var bare super, det tog virkeligt toppen af smerten og jeg kunne hvile mellem veerne og ikke frygte den næste bølge. Kl. 04:30 d. 18/03-06 blev vores smukke lille pige født, hun var allerede død ved fødslen, så vi så hende lige kort, selvom vi fik tilbuddet om at holde med det samme. Istedet valgte vi, at hun lige blev vasket lidt og så kom ind til os.


Det var en hård omgang for Jon, men han klarede det så godt. Var ved min side hele tiden, hviskede i mine øre (selvom jeg vist ikke altid var lige meget til stede) og rørte ved mig. Han mener ikke selv han gjorde noget, men han gjorde præcis hvad der skulle til.


Sygeplejesken vaskede hende og tog i samme ombæring hånd og fodaftryk af hende. Hun kom så ind til os med hende i en kurv med svøb omkring den lille krop. På kurven var sat en lyserød sløjfe og aftrykkende lå ved hende side .


Jeg måtte bare have hende op og se, røre og holde. Hun var så smuk og dejlig. Helt perfekt udenpå. Hun lignede Jon men havde min næse og små lyse hår på hovedet. Utrolig lange ben, fingre og tæer. Jeg tror hun var ca. 30 cm. lang. Rød i huden grundet den vefremkaldende medicin. Jon fik hende over bagefter. Ingen af os græd på dette tidspunkt. Nu skulle hun bare nydes og føle en smule kærlighed, selvom hun ikke var her mere.


Hele dagen igennem var hun sammen med os på stuen. Jeg måtte af og til have hende op og sidde med, ellers stod hun ved min side på sengen, hvor jeg kunne nå hende og nusse den lille krop gennem svøbet. Som noget af det første lagde jeg den lille bamsehest ned til hende, den skulle være hendes, som den engang var min. Senere fik hun også en enkel blomst, samt endnu en lille træhest, som min bror og svigerinde havde med.


Efter fødselen fik vi hvilet os lidt, samt taget en del billeder af hende, både hvor Jon og jeg holder hende.


Kl. 09:00 blev jeg kørt til udskrabning. Det var ikke sjovt at forlade lille Tika helt alene på stuen, men hun var der heldigvis da vi kom tilbage igen. Hun var VORES barn, snitterne væk folk .


Jeg troede jeg skulle i narkose, men min underkrop blev bedøvet via epiduralen. Det gjorde dog ondt, da de begyndte at rode dernede, så jeg fik straks en dosis et eller andet gennem armen og derefter var der ingen smerter. Moderkagen havde løsnet sig, så den var lige til at tage ud, så tjekkede han lige at alt var ude, men måtte først tømme blæren for 1 L. Ja jeg havde ikke kunnet tisse grundet bedøvelsen, selvom jeg havde forsøgt.


Så røg vi over på opvågningsstuen og var en times tid, hvor jeg blev overvåget. Derefter var det direkte tilbage til stuen og lille Tika.


Stort set hel den nærmeste familie besøgte os dagen igennem, delte vores oplevelse og beundrede lille Tika. Det var dejligt at dele dette med dem. Hun er jo vores barn. Tænk at kalde sig mor og far nu. Ja det har vi tænkt os. Vi er mor og far, vi er forældre, men til et dødt barn. Det må vi bare forklare til folk. Vi har et barn, men hun er død.


Vores præst kom hen af eftermiddagen og så den lille. Han nussede hende også lige så forsigtigt. Sød mand , alle der kan lide mit barn er søde . Vi snakkede lidt frem og tilbage om forløbet, grunden bl.a. og lidt om det praktiske her bagefter. Han rådede os til at tænke over hvad vi ville, og ikke lade bedemanden overtage. Selvom han jo gerne vil, det er jo en forretning for ham. Vi har aftalt en vag tidsplan med en bisættelse fra Sct. Peders Kapel fredag eller lørdag. Alt dette afhænger af hvornår obduktionen er færdig, samt om præst og kapel er fri til det. Vi skal snakke med bedemand imorgen, man kan få små bitte kister fandt vi ud af.


Ja Tika skal obduceres på Rigshospitalet, vi har frabedt os at de rører hendes hoved. Så kommer hun tilbage til Slagelse sygehus, hvor vi så kan hente hende. Hvordan det praktisk skal foregå er endnu usikkert.


Vi har også fået nummer til en socialrådgiver, som vi regner med at snakke med imorgen også. Der er nemlig noget der hedder begravelseshjælp. Derudover skal vi lige have på det rene hvad vi er berettiget til, f.eks. sygedagpenge.


Personalet på Sygehuset har været utrolig flinke, forstående og rare. Alle lige fra overlæger til sygeplejesker. Når vi er kommet lidt mere ovenpå, sender vi dem en lille sød og spiselig tanke.


PT er jeg sygemeldt (af sygehusets læge) i to uger fra mandag af. Jon skal have en sygemelding fra sin læge, hvis han ønsker det. Denne sygemelding kan yderlige forlænges hvis der er behov for det, og vi har ret til psykologhjælp også (men lille egenbetaling).



Følelsesmæssigt er vi ikke ved at gå fra forstanden. Vi er kede af det og har det som om der mangler en stor bid fra vores hjerter. Bare denne bid kunne havde gjort Tika rask. Vi synes livet er uretfærdigt og ville give alt for at have en sund og rask datter i vores arme. Selv en med kolik ville jeg takke ja til . Det var svært at forlade sygehuset uden hende, bare det at de hentede hende for at kører hende i kølerummet var slemt, men jeg havde fået sagt farvel og vi ser hende igen når hun skal bisættes .


Vores venner er bare dejlig og en del af dem har stillet sig uforbeholdent til rådighed for f.eks. tåre og natlige opringninger. Det samme har familien, der jo besøger os eller kontakter os hele tiden.


Vel hjemme igen står der masser af blomster på bordene rundt omkring, men gid det var barnegråd vi hørte i stedet. Men det er dejligt at vide at folk tænker på os og støtter os, både dem der sender blomster, men også dem der sender varme tanker.


Mange hilsener fra Ann-Rikka og Jon der sikkert ikke er færdige med at skrive endnu.

0
0
Svar på denne tråd
 
 uden ord
Forfatter: 
Dato:  19-03-2006 19:42
Jeg er uden ord Ann-Rikka, tårerne kan ikke holdes tilbage, hvor virker i bare stærke og afklarede begge to. Hvor må det være hårdt alligevel. Også mange varme tanker fra os herhjemme fra...




--->Katja (uden Castor)



0
0
Svar på denne tråd
 
 Kære I to
Forfatter: 
Dato:  19-03-2006 20:18

Ih...hvor jeg tænker meget på jer lige nu. Det gør mig bare så ondt for jer. Jeg husker tydeligt for knap 8 mdr. siden, da vi skulle tage stilling til alle de praktiske ting omkring vores lille datters bisættelse. Det er en hård tid, som kommer når bisættelsen er ovre, og det var først rigtigt der, at vores enorme tomhed og sorg kom. Indtil da, var der så meget at tage stilling til, ligesom det er og har været for jer. Det er godt at høre, at I har haft familien omkring jer, og har fået taget en masse billeder af lille Tika.

Husk

Små fødder sætter også dybe spor...



Mange hilsner
Marianne Frandsen

;-)machr@tele2adsl.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lige som...
Forfatter: 
Dato:  19-03-2006 20:49

..Katja er jeg bare uden ord. Tårerne strømmer og I har bare min dybeste medfølelse og alle mine kærligste tanker.


Camilla



- NU MED HUND!!! :-D



Festsange forfattes. 200 kr. pr. sang. Fuld tilfredshed eller pengene tilbage. Ring/skriv for mere info. :-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Kære begge...
Forfatter: 
Dato:  19-03-2006 21:11

tusind tak for at i vil dele denne smukke oplevelse og dog skræmmende livserfarring med mig. Jeg er dybt berørt af dine indlæg og stort set uden ord.


Mange tanker!!







Vh Gitte

mor til Tera 13 mdr. :-) (y)

.

DogWalk 2006 - støtte gåtur om Bagsværd sø 30. april 2006
- se link på præsentaion
Jack D. tilbyder naturlig bedækning

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hatten af for jeres
Forfatter: 
Dato:  19-03-2006 22:24

mod, jeres livsvilje, jeres realitets-sans og jeres åbenhed.


Jeg sidder her, men en følelse af at have mistet noget, så levende i beskriver det. Jeg har gået i de sidste døgn og holdt øje med tråden, og havde sådan set ikke forventet at i allerede ville skrive i den.


I har mod til at dele denne tragiske oplevelse med os.

I har livsvijle til at fortsætte jeres liv, og komme over muren.

I har realitets-sans, for Tika kunne ikke have levet ude i verden

I har med jeres åbenhed, gjort det muligt for os andre at følge en følelsmæssig rutsjebane.


Jeg vil håbe for jer at en dag blomstre der nyt og stærkt liv i maven, som vil vokse op med en storesøster i himlen. I kan med god grund kalde jer far og mor, for i er forældre til lille Tika som er i himlen.


Mange tanker herfra!!!



0
0
Svar på denne tråd
 
 Tika...
Forfatter: 
Dato:  20-03-2006 01:23

Efter at have læst denne tråd, er jeg helt grådkvalt.


Tika kunne ikke have fået bedre forældre end jer.


En dag bliver hun storesøster selvom hun ikke er her til at opleve det.


Hvor er I stærke. Hvis kampen bliver for svær, så husk på hvor smukt det var det I sammen skabte.


Tika har ikke levet forgæves - hun fik al den kærlighed et barn kunne ønske sig. Hun sov trygt ind sammen med sin dejlige mor, mens far passede på sine piger.


Sov sødt, lille Tika.




Lise


- Som nu har æren af at ride både stor og lille Hannoveraner, nemlig Chico og Rigola

- Amagerrytter siden 1992 (APK/ARS 1992-2002, KRK 2004-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kære jer..
Forfatter: 
Dato:  20-03-2006 08:51

Hvor det river og flår i mit hjerte at læse om din smukke datters fødsel og død.. jeg kan ikke holde mine tårer tilbage... husker selv alt for godt smerter.. både under fødslen, men også dem bagefter...


Hvor er jeg glad for at i har siddet med hende, aet hende, nusset hende... for intet kan jo gøres om... i har givet og fået alt hvad i kunne i hendes lille korte liv...


Æret være Tikas minde... lille pige.


Knus Mette




Billeder af mine børn.

Et barn er en engel, hvis vinger krymper i takt med at benene vokser.

Ponyer sælges, se HP for info.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Det største
Forfatter: 
Dato:  20-03-2006 10:54

Knus herfra!


Sjældent kan et indlæg kræve tårer fra mig, men nu løber de stille ned af kinden


I får alle gode tanker herfra.


De kærligste hilsner Pia

0
0
Svar på denne tråd
 
 Er dybt, dybt..
Forfatter: 
Dato:  20-03-2006 12:54

berørt Ann-Rikka af dine og Jon's indlæg, det rører mig så dybt. Mine tanker har sværmet omkring jer siden jeg læste dit første indlæg i tråden.


I har været utrolig stærke og gjort noget meget smukt, set jeres smukke lille pige, rørt ved hende, haft hende nær jer, hvad mere kan en lille pige ønske sig.


Alle mine tanker går til jer begge i denne svære tid.


Mange tanker herfra..


Mvh. Lise D

Med hest på WWW.STALD-LEERE.DK i Svenstrup J.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jamen hvad skal jeg sige?
Forfatter: 
Dato:  20-03-2006 15:11

Ord er overflødige...de andre skribenter har skrevet det som vi alle føler (Dem der læser denne tråd).


Jeg har læst hele tråden, med det resultat, at tastatur, skrivebord og trøje, nu er helt vådt.


Jeg synes det er helt igennem forfærdeligt det der er overgået jer alle tre, og samtidig er det bare så smukt, det I har gjort for jeres lille Tika.

-I har taget alt hendes (Kommende) smerte på jer, og befriet hende for unødvendig overlast og smerte.


Det er helt igennem flot, sådan som I har skrevet og fortalt om det hele, og selv om det kun er en ringe trøst, så skal I vide, at jeg synes I har gjort det helt rigtige, og at I med stolthed i stemmen kan kalde jer forældre.

-For den omsorg I har givet lille Tika, vidner om en kærlighed, som kun forældre er i stand til at give og forstå.


Tikas liv blev alt for kort, men endda har den lille pige opnået at få mere kærlighed, end mange mennesker får gennem et helt langt liv.


Venlig hilsen Anima.
0
0
Svar på denne tråd
 
 @-->--
Forfatter: 
Dato:  20-03-2006 20:56

Kære Ann-Rikka og Jon.


Det er skrevet så godt...

Jeres næste barn er bare så heldige at have så kærlige forældre, med så stor styrke og jeres næste barn har en store søster, som i altid vil bære med jer videre i livet i jeres hjerter...


Et stort kram herfra mellem alle mine snøft!!




¤

sadel kombi 17½" mellem bom, ny pris 2999 nu kun 1000. hænger i Nørrelund. brugt til DV'er i få mdr.

sadel dressur 17½" ekstra bred bom, ny pris 1200 nu kun 500. brugt til Fjordhest få mdr.

evt. byt?

0
0
Svar på denne tråd
 
 hvor må det være svært...
Forfatter: 
Dato:  20-03-2006 22:25
at få sine arme og hænder til at give slip. At både have fået hende og have mistet hende - jeg synes bare, det er så synd for dig og så uretfærdigt.

Jeg synes, det er flot, at i har overskud til også at tænke på hinanden - det tyder på at jeres forhold er vældigt stærkt og det får i også brug for fremover. Tika og de søskende hun måske får siden hen er heldige at have sådan nogle forældre.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Puha...
Forfatter: 
Dato:  20-03-2006 23:07

Jeg kan ikke finde nogen ord... Jeg er fuldstændig grådkvalt. I er alle 3 i mine tanker...Stort kram til jer...




Karina








Citat Kons. J. Finderup fra LR:
"Husk, at der er store chancer for at få et godt afkom på gode moderdyr, og at de gode moderdyr er en afgørende forskel mellem mulig succes og fiasko"
0
0
Svar på denne tråd
 
 Uretfærdigt
Forfatter: 
Dato:  21-03-2006 08:08

Ja det er netop hvad det er. Vi skal nok komme igennem det, men hvor ville jeg ønske det ikke var nødvendigt.


Jeg håber virkeligt det er sandt det mange skriver. At vi har givet hende hvad hun kunne i det korte liv, at hun forstår os og at hun ved hvor meget vi elsker hende, trods vi valgte døden på hendes vejne .


Vi (måske mest jeg) kan ikke andet end fortælle det, men vi har det også super dårligt med alle de hjerter det berører rundt omkring. At familie, venner og også jer skal være kede af det på vores vejne. Men jeg håber også det kan hjælpe andre der måske er i samme situation, eller allerede har mistet.


Jon og jeg har et stærk forhold, men alligevel er man lidt bange for, hvad der skal til før det går galt. Måske er det ikke så meget, når situationen bliver for hård. Måske kommer en af os hurtigere over sorgen, og glemmer den andens. Men bare rolig, vi snakker stadig sammen om hvordan det skal takles og kærligheden er der jo. Vi føler os ikke stærke, selvom folk bliver ved at sige det. Vi forsøger bare at gøre det bedste for Tika og os, selvom man føler man famler i blinde til tider.


Igår fik vi snakket med bedemanden, bisættelsen bliver nok på fredag. Der kan præsten, så er det bare om kapellet er ledigt. Vi så den lille bitte kiste, fik det meste af det praktiske på den rene. Vi valgte en lille lyserød urne, det er trods alt en pige vi har fået. Bedemanden hjælper os med at lægge hende i kisten på torsdag, hvor vi derefter kører hende til kapellet i egen, pyntet bil. Vi var også hos blomsterhandleren og bestille pynt til den lille kiste, en bårebuket samt lidt pynt til bilen. Hold kæft hvor er det hårdt .


Tika skal bisættes, derefter brændes. Hun blive derefter placeret i ukendt fællesgrav. Jeg har ikke behov for at have et gravsted for at mindes hende, hun er dybt forankret i vores hjerter.


Vi har bestilt de billeder af hende vi tog til fremkaldelse. De skal samles i en bog kun for hende. Med billeder, scanningsbilleder og hånd/fodaftryk. Jeg tror også at denne tråd skal printes ud og lægges ved, når den uendelige historie engang er færdig.


Idag kommer præsten, nu skal ceremonien tilrettelægges. Vi ved ikke helt hvad der skal synges, men mon ikke præsten har nogen forslag.



Det jeg synes er mest uretfærdigt lige nu, hvor vi alligevel ikke kan ændre situationen, er at hun ikke anerkendes som menneske. Hun anerkendes ikke som vores datter. Da hun kun er 21+5 er hun ikke et barn, kun et foster og dermed en slags biologisk affald . Hun kan ikke navngives, men får kun et kaldenavn. Hun kan ikke få et af vores efternavne. Hun kan ikke få en dødsattest, men kun en nedgravningsattest. Men det er jo ligegyldigt, det ændre ikke ved faktum, at hun er død. Vi skal jo nok huske hende alligevel.


Vi var desuden også ude og købe en super lækkert og blød, lyserødt tæppe til at svøbe om hende i kisten. Hun skal ikke have tøj på, men være som naturen har skabt hende. Jeg kunne ikke helt forholde mig til dukketøj. Vi fandt også en lille bitte bamse med et stort hjerte i favnen, den skal hun symbolsk have med, nu det var et dårligt hjerte hun havde . Langt om længe har vi også fået skrevet breve til hende. Vi har ikke læst hinandens, det skal være helt privat fra far til datter, og mor til datter.

Derudover får hun en hvid og rød rose med sig. Uskyld og kærlighed. Billeder af far og mor samt en bamsehest og en træhest. Hun skulle jo selvfølgelig have været en lille hestepige .


Vi fandt også en lille bamsehest der skal sættes på bårebuketten. Derudover bliver alt bestilt hos blomsterhandleren holdt i rødt, hvidt og grønt fra vores side af. Uskyld, kærlighed og håb.


Oh ja, vi skal også forbi hestene idag. De skal have smed. Det bliver dejligt at se dem. Det er næsten en uge siden nu. De bliver heldigvis passet efter alle kunstens regler af mine passere, samt dem på gården. Hvis jeg kunne ville jeg dog bytte alle mine dyr væk (Heste, Katte og marsvin), for at få Tika rask og levende igen, og ja jeg elsker også mine dyr .


Jon vil også gerne lave en mindeside her på nettet, et eller andet sted. Det er en god ide . Jeg vil nok se om jeg kan tage mig sammen til at kontakte nogen fra spædbørnsdød. Det skader jo aldrig at høre mere fra folk der ved noget.


Mange hilsener, knus og tak for tanker og tåre

Jon og Ann-Rikka






0
0
Svar på denne tråd
 
 kubling...
Forfatter: 
Dato:  21-03-2006 08:32

Hvis du får brug for at tale med andre der har mistet.. også på samme måde som dig.. så er der www.barnlille.dk en side for forældre som os, der kommer ikke andre end mennesker der har mistet deres små børn.


Det er så hårdt at læse det du skriver... og nej man føler sig ikke stærk, overhovedet ikke.. det er man heller ikke lige nu, og det skal man heller ikke.. man skal lade sorgen komme ud, og være der.. en dag kan man se tilbage og så tænker man... hvordan kunne jeg overhovedet klare alt det her.. men vi er mennesker og det kan vi - hvor underligt det end kan lyde.


Du har ret, jeres barn anerkendes ikke som barn som sådan, men igen, fostre-børn helt ned til 12 uge kan du få begravet, så anerkendt er de jo lidt alligevel, selvom min datter levede en time, er hun alligevel opført som en abort, jeg kan ikke klare det ord, for hun var et lille menneske som trak sit vejr i en time.. hun var et barn - mit barn.


Tiden - er noget underligt noget - nogle gange føler man den står stille og andre gange tror man den er gået i stå - det underlige og til tider svære kan være det at man ser at alt får videre rundt omkring en - selvom ens liv mest af alt er gået i stå. Men en dag er man selv på vej igen... videre.


Men med i bagagen, vil der altid sidde en lille engel eller 2.. vores små børn.


Mette




Billeder af mine børn.

Et barn er en engel, hvis vinger krymper i takt med at benene vokser.

Ponyer sælges, se HP for info.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Ann-Rikka...
Forfatter: 
Dato:  21-03-2006 09:23

...Du skal overhovedet ikke have dårlig samvittighed over alle de tårer jeres uendeligt sørgelige, men samtidigt smukke historie fremkalder hos alle os. Jeg ser det som en ære at få lov til at dele jeres historie med jer og jeg er fuld af beundring over at I formår at dele alle jeres tanker med alle os herinde. Menneskehedens velsignelse er at vi kan græde med hinanden og grine med hinanden. Den dag vi ikke kan det mere, er vi blevet for kolde og har mistet vores menneskelighed.


Det kan godt være, at loven ikke anerkender Tika som et barn. Men der er så mange ting, loven ikke anerkender. Den anerkender heller ikke mit ægteskab med min mand, hvis vi vælger at gifte os efter vores egen tro. Men selv om det er sårende, så er det i virkeligheden betydningsløst. Det er dét, vi føler i vores hjerter, der betyder noget. Og selvfølgelig var Tika et barn. Jeres barn. Og det vil hun altid være, uanset om hun kan få en dødsattest eller ej.


Man mister så meget, men man lever videre alligevel og lige pludselig finder man ud af, at man godt kan smile og grine og endda nyde sit liv uden at man føler, at man sværter hendes minde til. Men giv jer tid til at græde ud og sørge over det liv, der kunne have været. Og måske kan I trods alt finde en glæde i at I aligevel fik lov til at lære Tika at kende. Selvom hun aldrig nåede at have et liv udenfor din mave, så har hun jo givet jer uendeligt meget. Og det er jo også lidt at være taknemmelig for.


Camilla



- NU MED HUND!!! :-D



Festsange forfattes. 200 kr. pr. sang. Fuld tilfredshed eller pengene tilbage. Ring/skriv for mere info. :-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Sidelinien
Forfatter: 
Dato:  21-03-2006 10:54

Nu har jeg siddet og fulgt med fra sidelinien siden tråden startede.


Jeg syntes at i klarer det virkeligt godt og virker stærke sammen. Dette i har oplevet må simpelthen være det værste man som kommende forældre kan opleve.


Samtidig syntes jeg at det er utroligt flot at i deler denne oplevelse med os her!


I har min dybeste respekt og medfølelse!



Stutteri Sødal.
Dressurhest udlånes til den rigtige rytter!
Kåret Miniaturehingst står til avlsbenyttelse!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Enig...
Forfatter: 
Dato:  21-03-2006 22:21

Helt enig med Himmelfjer.


Ann-Rikka: Sorg er ikke nødvendigvis negativt. Vi kan alle sætte os ind i, hvor frygteligt det må være at gennemgå det I gør. Det er medmenneskeligt, og helt naturligt at andre sørger med jer, og det skal I ikke have spor dårlig samvittighed over.


Tanker herfra



Lise


- Som nu har æren af at ride både stor og lille Hannoveraner, nemlig Chico og Rigola

- Amagerrytter siden 1992 (APK/ARS 1992-2002, KRK 2004-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Åh...hvor må det være uudholdeligt
Forfatter: 
Dato:  21-03-2006 22:53

...og helt umuligt for os andre at sætte os ind i hvordan det føles.


Selv om i virker så stærke og fattede når du skriver her på nettet, så er det selvfølgelig ikke sådan i føler det. Som Mette også skriver, så giv los for jeres sorg, tårer, skrig og skrål, for det giver, om noget, en smule forløsning og bearbejdning.


Men tiden læger ikke alle sår, så tal med omverdenen om Tika, også om ½, 1, 2 og 10 år, for hun vil altid være jeres førstefødte, med en kæmpe plads i hjertet.


Knus fra Nanna


PS. Jeg har gennem mit arbejde været med til en obduktion af et 22 uger gammelt barn på Rigshospitalet, jeg frygtede det, men barnet blev behandlet så værdigt, forsigtigt, respektfuldt og "smukt" af lægen, at mit frygt blev gjort helt til skamme. Håber I kan finde en smule trøst heri.



Støt børnecancerfonden
www.boernecancerfonden.dk



DEN SOM KUN.

Den som kun tar spøg for spøg og alvor alvorligt.

Han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt.

- Piet Hein



0
0
Svar på denne tråd
 
 Ingen ord
Forfatter: 
Dato:  22-03-2006 06:46

Jeg kan ikke sige noget der ikke er sagt. Alligevel vil jeg sende min dybeste medfølelse og styrke til jer.

I gør hvad I er nødt til, og det er så flot.


Kan huske da min hest døde (undskyld - ingen sammenligning) - det der var sværest var at tage fra hende da hun var død - for jeg ville jo aldrig komme til at se hende igen. Kan kun forestille mig hvor svært I må have det.







Går det, så går det, og går det ikke, så går det nok



Kender du denne pony?
0
0
Svar på denne tråd
 
 Også..
Forfatter: 
Dato:  22-03-2006 07:53

..de bedste tanker herfra, ønsker alt det bedste for jer fremover.

Ved slet ikke hvad jeg skal skrive, tårerne triller bare ned af mine kinder og jeg syn's det er så uretfærdigt, at I ikke fik lov at beholde jeres lille Tika.

Kærlig hilsen Sara.

0
0
Svar på denne tråd
 
 jeg er fuldstændig
Forfatter: 
Dato:  22-03-2006 08:12
tom for ord, ved slet ikke hvad jeg skal sige... sidder her og stortuder på jeres vejne, føler virkelig med jer... hvordan alt det her påvirker jer, kan jeg kun gisne om... jeg har aldrig prøvet det, jeg har kun prøvet en SA i uge 8 og det er jo slet ikke det samme... dette er ikke noget man ønsker skal ske for nogen, men alligevel sker det... håber i kommer ovenpå igen... i lyder meget stærke begge 2... *stor trøstekrammer* til jer..

MVH.


Stella Jakobsen

mor til

Oliver født d. 30/06-04

Daniella født d. 24/11-05

www.123hjemmeside.dk/oliverdaniella

0
0
Svar på denne tråd
 
 smukt...
Forfatter: 
Dato:  22-03-2006 08:25

Hvor er det på en gang smukt og sørgerligt. Det er så smukt, den hudløse og ærlige måde det er fortalt på, smukt med den store kærlighed til lille Tika og den smukke bisættelse i forbereder for hende. Hun kunne ikke have fået bedre og mere elskende forældre end jer. Og derfor også så sørgeligt, at hun ikke fik lov til at lære jer at kende og at I kun får lov til at se en lille del af hende, ikke lære hendes dejlige væsen at kende. For hun er uden tvivl et lille vidunder, med så dejlige og omsorgsfulde forældre. Så megen kærlighed der strømmer ud af jeres breve herinde.


Det er overhovedet ingen skam at "ramme" en masse mennesker med jeres sorg herinde. Folk vælger jo selv, om de vil læse eller ej. Og os som læser - ja vi bliver kede af det, kede af det på Tikas vegne, som går glip af denne verden. Kede af det på jeres vegne, jer som ikke får lov til at lære Tika rigtigt at kende. Det rører os så dybt, at man kigger dybere i sig selv og ikke tager for meget for givet - som man kan have tendens til. Sådan føler jeg det ihvertfald. Små ting som jeg førhen ikke tænkte videre over, bliver jeg lidt gladere for idag. Hørte igår en sang i radioen - hvor der bliver sunget om, hvis imorgen aldrig kommer, ved folk så at man elsker dem. Tragiske historier som lille Tikas skæbne hiver en tilbage til virkelighedens barske realiteter - derfor er jeg glad for, at I har overskud til at dele jeres triste historie med os.


Det er svært at skrive noget, som ikke allerede er skrevet. For der er vel næppe ret meget, som kan trøste jer lige nu. I oplever den største sorg, som man som forældre kan opleve. Det er så dejligt at læse, at I står sammen igennem det og jeg håber I har kræfter til at stå ved hinandens side hele vejen igennem - også bagefter. Man reagerer jo forskelligt og nogen kommer over det hurtigere end andre. Husk hinanden - jeres kærlighed er stærk og I skal også nok overleve dette.


Tænker på jer alle 3

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kubling...
Forfatter: 
Dato:  22-03-2006 15:33

lidt ideer til minde side.

Jeg ved godt at det ikke er samme situationer og oplevelser.

Men måske du genkender tankerne og det kan hjælpe dig til at forså din egen sorg.


Jeg synes det er en rigtig god idé med en minde side...


home19.inet.tele.dk/sa...index.html


www.amalies-minde.dk/


metteogmorten.dk/oliver/


www.sagos.dk/nikolaj/


___...___





*

Dressur sadel, næsten ny, ekstra bred, 17½".

Brugt til fjordhest i 3 måneder.

kan afhentes for kun

500.-kr.

evt. byt?

0
0
Svar på denne tråd
 
 Den lille i kisten
Forfatter: 
Dato:  23-03-2006 11:23

Mange tak for links til andres mindesider. Dem føler jeg slet ikke vi kan komme til at leve op til. Tænk at bære et fuldbårent barn og så miste det lige inden eller kort efter fødslen. Det må virkeligt være hårdt. Mine tanker går til de stakkels, men stærke mennesker, der alligevel har holdt sig oven vande og fået flere børn. Vores tab føles helt negeligerbart ved siden af deres . Vi kan nu sagtens forholde os til mange af følelserne, med rusjebaneture og hvorfor, hvorfor, HVORFOR? Jeg går så også med følelsen af om det nu også var det rette valg. Logisk ja, men hjertet er svært at overbevise .


Vi snakkede igår med en socialrådgiver der fortalte at Jon havde ret til 14 dages barsel, mens jeg havde 14 uger. Det anede vi ikke. Vores arbejdsgivere er dog ikke helt enige og skal undersøge sagen!

Vi kontaktede også spædbørnsdød pr. mail, og de har nu bedt om vores telefonnummer så de kan ringe os op, hvilket vi lige har givet dem.


Idag kom så dagen, hvor vi skulle se vores datter fysisk for sidste gang. Hun skulle lægges i den lille bitte fosterkiste. Hun var stadig smuk, pakket ind i en dyne og med det lille svøb omkring sig. Den blomst hun havde fået med var stadig frisk og flot.


Det var kun hendes krop der var blevet obduceret, og om den havde hun derfor gagebind. Hun lignede sig selv, stadig vores smukke datter. Jeg sad lidt med hende og nussede hende farvel, hvor var hun dog kold. Jon klippede det lille lyserøde tæppe til, det var jo alt for stort til den bitte kiste. Tæppet blev puttet godt omkring hende og hun fik sine to heste med. En fra os, og en fra min ene brors familie. Den lille bamse med det store røde hjerte og en hue mormor havde strikket kom med hende. Hun skulle nemlig også, som alle de andre børnebørn, have noget strikket af hende. En lille bamse fra bedsteforældrene blev det også til.


Vi havde fået en rød og hvid rose med fra blomsterhandleren, dem fik hun også ned til sig, samt vores breve og billeder. Vi fik taget billede af hende liggende der med det hele omkring sig og dernæst lukkede jeg kisten. Det var utrolig hårdt at lukke sin lille elskede datter inde i det lille rum. Tårene trillede, men vi fik langsomt styr på os selv, og Jon bar hende ud i bilen. Bagsæder var lagt ned i vores lille fiat punto, det hele var dækket med et hvidt sengetæppe og vi havde fået lavet 6 smukke buketter til at pynte omkring kisten med. Meget smukt.


Dernæst blev Tika kørt til kapellet, hvor vi snakkede med hende hele vejen. Om hvordan hun burde være kommet hjem til os istedet, om at vi elskede hende og at vi håbede hun ville tilgive os vores valg på hendes vejne og at hun nu var et bedre sted.


I kapellet var der tændt levende lys, men hvor var bænken hun skulle stå på dog stor. Hendes lille kiste fyldte ikke meget. Blomsterne fra bilen blev lagt omkring kisten, for ligesom at fylde lidt af tomrummet ud omkring hende.


Nu står hun der ensom og forladt i kapellet og venter på vi alle kommer imorgen for at sige det endelige farvel. Jeg kan stadig ikke forstå det, hvorfor os, hvorfor hende, hvorfor hvorfor, HVORFOR?


Vi skal lave noget nu, ja vi skal. Hvorfor er det så svært at tage sig sammen? Huset skal gøres lidt rent, vi skal have handlet en smule og i stuen skal der dækkes op. Bagefter bisættelsen kommer folk hen til os. Min mor handler heldigvis ind til gæsterne der kommer imorgen. Dejligt med hjælp.

Nå vi må tage os selv i nakken og se at komme igang...


Mange hilsener Ann-Rikka og Jon (forældre til en engel)

0
0
Svar på denne tråd
 
 jeg fostår
Forfatter: 
Dato:  23-03-2006 11:55

jeres savn... og gør ikke jeres sorg og savn mindre end dem der har mistet et fuldbåret barn... jeg har mistet begge, en i uge 43 som døde pludseligt under fødslen og en lille pige i uge 24 som var meget syg... min sorg har været lige STOR over mine mistede børn, ingens sorg er større end den man selv føler... husk det.


I er konstant i miné tanker... også i morgen !!!


Kh. Mette



Billeder af mine børn.

Et barn er en engel, hvis vinger krymper i takt med at benene vokser.

Ponyer sælges, se HP for info.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Digt til Tika
Forfatter: 
Dato:  23-03-2006 19:15

Til Tika:

Et blad er faldet fra livets træ

Tavse hvisker vi farvel og ser mod himmelen

For derude et sted er en stjerne

Som er dig

Tika



0
0
Svar på denne tråd
 
 tja...hvad kan man skrive?
Forfatter: 
Dato:  24-03-2006 09:49

Mette, som altid har du jo ret :-)


Line, tusind tak for digtet, hvis kæresten min får lavet den mindeside engang med tiden, så skal det på :-)


Jeg har forresten smidt et par billeder ind på min præsentation, et af min smukke datter og et af kisten, der kommer sikkert et par mere på efter bisættelsen idag.


Jeg sætter ikke billederne ind her i tråden, i hvert fald ikke af Tika, da det sikkert vil virke noget grænseoverskridende på nogen. Derfor kan dem der vil se hende på min Logde.


Jeg har desuden tænkt mig at få tegnet billeder af hende, så hun kan hænge smukt i vores hjem i stuen. I soveværelset kommer hun nok til at hænge au natural.


Igår ringede en meget sød dame fra spædbørnsdød, jeg fortalte hele forløbet til hende i telefonen og troede faktisk inden, at det kunne jeg sagtens klare. Men nej - sikke mange tudepauser der skulle til. Hun fortalte at det var altså ikke første gang hun havde haft grædende stemmer i sit øre, samt at det var typisk for os (Der selv vælger aborten) at føle skyld. Et eller andet sted håber man jo, at det barn man bærer kan trodse de mange tusind ods der skal til, for at klare det hele og blive normal, sund og rask .

Som hun også sagde, i vores hjerte er det jo ikke en syg pige vi har mistet, men en sund og rask.

Hun tilbød at ringe igen om en uge, og vil i mellemtiden sende en masse materiale til os .


Nu efter dette er sket, er der utrolig mange som man kender, der har været ude for at miste børn. Min egen mormor har mistet 2, en ved fødslen og en af børnelammelse ved 5 års alderen. 2 kollegaer har også været udsat for sorg. En med et svært handicappet barn, der døde ved 5 års alderen og en fødte et dødfødt barn. Min smed har en handicappet søn.

Der er jo også mange der har kontaktet os privat her på nettet og fortalt om deres oplevelser, samt dem der allerede har skrevet her i tråden.

Det gør godt ikke at være den eneste i verden, selvom det er forfærdeligt for alle dette sker for. Især dem der fortæller om deres handicappede børn og sorgerne herved giver virkeligt en noget at tænke over. Vores Tika ville jo heller ikke være rask, selvom hun overlevede fødselen.


Maven er så tom så tom, jeg føler hele tiden at der burde være noget der sparkede. Noget der rumsterede derinde. Ikke bare tomhed og en øm mave .


Tak til alle de mennesker der fortsat følger tråden og som deler deres oplevelser med os.


Nu vil vi sige det sidste farvel til Tika idag og derefter bære hendes minde i vores hjerte.










Hilsen Ann-Rikka :-)

Mor til englen Tika

& Farmen bestående af kattene Tilde og Aslan, margrisene Ekstrem og Kubling, samt hestene Chico Dot DK (PRE/Knabstrupper) og Lamells Sweet Jossie (Pinto).

0
0
Svar på denne tråd
 
 jeg vil idag
Forfatter: 
Dato:  24-03-2006 09:57

tænke på din smukke datter og jer og tænde et lys for hende.


får tåre i øjnene hvergang jeg læser et af dine indlæg, du klare det virkelig godt.


MVH.


Stella Jakobsen

mor til

Oliver født d. 30/06-04

Daniella født d. 24/11-05

www.123hjemmeside.dk/oliverdaniella

0
0
Svar på denne tråd
 
 ann-rikka...
Forfatter: 
Dato:  24-03-2006 10:04

så smuk så smuk en datter i fik... i er i mine tanker i dag, når i skal følge lille Tika på hendes sidste vej...


Ord er overflødige - jeg føler med jer.


Kh.Mette




Billeder af mine børn.

Et barn er en engel, hvis vinger krymper i takt med at benene vokser.

Ponyer sælges, se HP for info.
0
0
Svar på denne tråd
 
 kære..
Forfatter: 
Dato:  24-03-2006 10:39

Kære Ann-Rikka.


Sikke en smuk datter.


Jeg føler virkelig med jer i dag!


Jeg kan ikke sætte ord på, men du og din familie er i mine tanker.


De kærligste hilsner fra Lene

0
0
Svar på denne tråd
 
 hård dag...
Forfatter: 
Dato:  24-03-2006 12:38

Puha, endnu en svær dag - det sidste farvel.


Men hvor er hun dog smuk, lille Tika.


Det er en rigtig god ide at få hende tegnet, så hun kan hænge og "pryde" stuen, hun er jo jeres førstefødte.

En kollega mistede sin dreng, gik over tid og ved et jordemoderbesøg fandt de ingen hjerteslag. Hun fødte sin døde dreng, fik som jer taget en masse billeder og tilbragte mest mulig tid med ham. Og fik ham tegnet, et ekstra smukt minde om ham. De havde stor kontakt til spædbørnsdød, og hun var med i en gruppe hvor det hjalp hende rigtig meget, at tale med andre ligesindet. Det var selvfølgelig rigtigt hårdt for dem at komme over det - det er jo det dyrebareste man har som man mister. Men samtaler med nogen, som har oplevet det samme, rykker vist ved en del. 5 mdr efter blev hun gravid igen og har idag en sund og rask dreng på ½ år.


Jeg håber I benytter de tilbud der er om hjælp - netop fordi det er folk der selv har været igennem det.


Tænker ekstra på jer denne svære dag. I aften tænder jeg et lys for Tikas rejse fra denne jord.

Imorgen er hun en smuk stjerne på himlen og lyser for jer hver aften inden I går til ro.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Smuk dag at sige på
Forfatter: 
Dato:  24-03-2006 12:47
gensyn til Tika på.. Sender jer nogle kærlige tanker!






Vh Gitte

mor til Tera 13 mdr. :-) (y)

.

DogWalk 2006 - støtte gåtur om Bagsværd sø

30. april 2006
se mere på
www.kaeledyrskompagniet.dk


Jack D. tilbyder naturlig bedækning

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kære Ann-Rikka
Forfatter: 
Dato:  24-03-2006 13:57

Jeg havde faktisk tænkt på, om du måske havde lyst til at vise os et billede af lille Tika. Hvor er hun fin og dejlig.

Nu har du jo fået en ny tittel - mor - til lille Tika. Du vil jo altid være Tikas mor, selv om hun var her så kort.

Jeg ønsker jer styrke til at sige farvel til Tika, og til at klare de næste svære dage.



Hilsen Helle - Mimi


0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvor ser...
Forfatter: 
Dato:  24-03-2006 14:14

...Tika lille, fin og udsøgt ud. Og hvor er kisten dog rørende lille! Men så smukt og fint det hele er.

Også i dag er I i mine tanker, nå I siger farvel til jeres datter.


Camilla



- NU MED HUND!!! :-D



Festsange forfattes. 200 kr. pr. sang. Fuld tilfredshed eller pengene tilbage. Ring/skriv for mere info. :-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvor er
Forfatter: 
Dato:  24-03-2006 14:18

hun fin ligger der med åben mund,hvor er det bare hårdt at læse sidder med tårende løbene ned af kinden hver gang i skriver vi tænder også lys for hende.

mvh Mette

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg håber
Forfatter: 
Dato:  24-03-2006 17:39

at digtet kan hjælpe jer lige så meget som det har hjulpet mig og min familie.

Min lillebror døde kun 3 dage gammel af tarmslyng. Jeg husker stadig hvert sekund og alle følelserne som om det var i går og det er trods alt 12 år siden

Mine forældre havde rigtig meget glæde af deres kontakt til Spædbørnsdød. Det hjalp dem til at komme videre. Kontakten med andre, der havde de samme oplevelser bag sig var utrolig vigtig.

Jeg fik tegnet et billede af Tobias til min mor for nogle år siden. Tegneren hed Miro Bruno og var virkelig dygtig. Tobias ser ud som om han ligger og sover fredeligt med sin bamse.

Tegneren havde en hjemmeside, men jeg kan desværre ikke huske adressen.


Mine tanker er hos jer.

Man kommer aldrig over det, men man kommer videre og solen begynder at skinne igen


0
0
Svar på denne tråd
 
 tåerne triller
Forfatter: 
Dato:  24-03-2006 18:13

Hej med jer


Først må jeg sige at jeg er utrolig ked af alt det i allerede har været og skal igennem.


Hvor er det svært at forstå et en lille pige så smuk ikke skal sprede glæde hos jer.

Det er utrolig så fin hun er!!


Jeg har slet ikke ord for hvad jeg føler lige nu,tåerne bare triller ned af kinderne... jeg synes det er rigtig flot at i har taget den beslutning som i har valgt!!


En ven sagde engang til mig:


Livet byder dig ikke mere end du kan bære...


Den tygger jeg lidt på når det hele bliver for hårdt, og på en eller anden måde så er jeg altid kommet igennem..

Jeg håber i finder vejen frem sammen.


De varmeste hilsner

Hotbandit!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Stjerne på himlen
Forfatter: 
Dato:  25-03-2006 20:07

Ja allesammen, så blev smukke Tika sendt til himmels.


Jon og jeg gik ind i kapellet og så det hele før alle de andre. Smukt var det, men sikke tårene trillede. Den lille kiste, med vores førstefødte...suk...Vi tog et par billeder, men selvfølgelig kom der flere blomster til efterfølgende. Det har min far heldigvis taget billeder af, så vi må få kopier.


Vejret var jo bare super super flot. Så solen strålede ind gennem vinduet og på korset bag kisten. Det meste af vores nærmeste familie deltog, og mange andre havde sendt blomster. Det var virkeligt dejligt at kunne dele denne oplevelse med dem også. At kunne sende hende afsted til et bedre sted med sin familie. Alle var berørte og jeg tror de fleste fik lidt et chok over den lille kiste. Jeg gjorde i hvert fald, selvom jeg jo selv havde lagt hende i den. Selv præsten var berørt .


Inden vi gik ind i kapellet kom den største af mine niecer og gav mig et billede hun havde tegnet. Det var en lille kiste med Tikas navn tegnet på og ved siden af stod Jon og jeg på hver sin side af kisten. Vi fandt senere ud af at hun havde tegnet os sådan så vi kunne beskytte vores lille datter. Det rørte mig virkeligt dybt, og tegningen bliver gemt i Tikas mindemappe .


Præsten var super god og holdt den helt perfekte tale. Både om hvad vi havde mistet, hvorfor vi havde mistet og beskrev også hvordan vi havde det lige præcis nu. Bagefter læste han op fra påskeevangeliet om hvordan Gud overvinder døden, mere passende kan det jo ikke være.


Salmerne vi havde valg var: I østen stiger solen op, nu ledet er min lille og sidst men ikke mindst: Op al den ting.

Nu ledet er min lille er skrevet af en islandsk præst, der mistede sin datter og den ramte bare lige i hjertet. Jeg var dog så grådkvalt at jeg dårligt kunne synge, men jeg forsøgte så godt jeg kunne og mente hvert et ord jeg fik fremmumlet også fadervor. Der var heldigvis en solosanger i baggrunden sammen med orglet, og hun sang virkeligt smukt .



Efter den sidste salme delte min mor roser ud til os alle og vi gik en for en op forbi kisten og lagde dem til Tika. Vi mødtes udenfor kirken og snøftede lidt sammen, mens der blev uddelt krammere. Bagefter kørte vi hjem til os og fik kaffe.


Vi havde fået fremkaldt billederne af Tika og vores transport af hende til kapellet, dem fremviste vi nu til familien og snakkede lidt om hende. Efter et par timer tog folk hjem, mens Jons forældre blev til aftensmad. Den blev bestil udefra, det er jo ikke så meget man orker i øjeblikket... Det var rart ikke at blive ladt helt alene tilbage, med alle tankerne.


Vi er så glade for at vi har deltaget så meget i de praktiske med Tika. At vi har holdt hende, da hun blev født, at vi selv har lagt hende i kisten og at vi har kunnet sende hende afsted med en smuk ceremoni. Vi er stadig super kede af det og må af og til tage en tudetur, men vi har gjort det vi følte var rigtig for vores lille datter. Jeg har det også rigtig godt med den mindebog jeg allerede har opstartet med hende.


Idag var vi ude og se den ukendte fællesgrav, hvor hun kommer til at være, når hun er blevet brændt. Vi fandt hendes blomster og tog billede af dem. Følelserne vældede op igen, en revy af bakkedale... Her ved mindestenen kan vi komme forbi, hvis vi har brug for det, og placere blomster til den dyrebare vi mistede .


Bagefter har vi været til fødselsdag i familien. Den var faktisk meget hyggelig. Af og til var det lidt hårdt. Min ene brormand har en dreng på et par måneder og han var på en gang super dejlig at holde, men hvor var det også svært...


Vi har også læst lidt af det materiale vi fik fra spædbørnsdød idag. Sikke mange forfærdelige oplevelser og skæbner. Det føles lidt sygt at sidde og læse om død og forfærdeligheder, men underligt nok hjælper det lidt.


Jeg kan mærke på mig selv, at jeg endnu ikke er færdig med at snakke om alt dette. Det bliver jeg nok ikke foreløbigt, så jeg håber at folk gider lytte og endelig spørger ind til dette omkring mig, også selvom tårene triller, de gør godt i sidste ende...





Hilsen Ann-Rikka :-)

Mor til englen Tika

& Farmen bestående af kattene Tilde og Aslan, margrisene Ekstrem og Kubling, samt hestene Chico Dot DK (PRE/Knabstrupper) og Lamells Sweet Jossie (Pinto).

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvor må
Forfatter: 
Dato:  25-03-2006 20:42

det dog svært at være jer to. Men sikke en flot afsked i fik taget med Tika. Hvor er hun en sød lille pige. Jeg er sikker på at hun sidder og holder øje med hendes forældre og smiler når hun ser hvor meget hun betyder for jer.

Et stort kram til jer begge...


PernilleKrake
0
0
Svar på denne tråd
 
 kubling
Forfatter: 
Dato:  25-03-2006 21:07

lyder til at det var en smuk begravelse, hvor synes jeg du/i klare det godt, kan jo kun gisne om hvor hårdt det er.


jeg er villig til altid at lægge øre og øjne til dig, så du skal bare blive ved med at skrive..


*trøste krammer til jer alle herfra*


MVH.


Stella Jakobsen

mor til

Oliver født d. 30/06-04

Daniella født d. 24/11-05

www.123hjemmeside.dk/oliverdaniella

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kære begge to
Forfatter: 
Dato:  26-03-2006 23:01
JA, så kom i flot gennem de praktiske ting. Det lyder til, at I har haft en smuk dag, og fået jeres dejlige lille datter sendt godt afsted til himmelen. Når en stjerne blinker vil det være lille Tika som smiler ned til jer. Det er en god ide med en tegning. Vi fik lavet en fin en af vores lille Catrine, som nu hænger i stuen som et evigt minde. Du kan bare kontakte os, hvis du vil have mere info. Ellers vil jeg nu gå ind og tænde et lys for Tika på barnlille, og du skal vide, at jeg tænker meget på jer og det i går igennem. Knus og tanker

Mange hilsner
Marianne Frandsen

;-)machr@tele2adsl.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 al lykke på vejen
Forfatter: 
Dato:  27-03-2006 18:12

Sikke en om gang, har læst hele beretningen og er dybt berørt.

Jeg har tænkt meget på dig og Jon siden den første SMS du sendte mig. Det gør så ondt på mig at tænke på jeres tab. Det er et tab som jeg ikke ved hvordan er, men kun kan gisne om.

Jeg håber at i kommer godt i gennem det hele. Man siger at tiden læger alle sår. Det håber jeg at tiden gør for jer og at i så "kun" har et lille fint ar tilbage som kan gemme på de gode minder om jeres smukke datter.

Har været inde og se billederne af lille Tika og hun er vidunderlig. Tænk så lille...

Ville gerne kunne skrive en masse, men mangler ord...


Al lykke på vejen både fra Emil og Dorthe...

0
0
Svar på denne tråd
 
 al lykke på vejen
Forfatter: 
Dato:  27-03-2006 18:14

Sikke en om gang, har læst hele beretningen og er dybt berørt.

Jeg har tænkt meget på dig og Jon siden den første SMS du sendte mig. Det gør så ondt på mig at tænke på jeres tab. Det er et tab som jeg ikke ved hvordan er, men kun kan gisne om.

Jeg håber at i kommer godt i gennem det hele. Man siger at tiden læger alle sår. Det håber jeg at tiden gør for jer og at i så "kun" har et lille fint ar tilbage som kan gemme på de gode minder om jeres smukke datter.

Har været inde og se billederne af lille Tika og hun er vidunderlig. Tænk så lille...

Ville gerne kunne skrive en masse, men mangler ord...


Al lykke på vejen både fra Emil og Dorthe...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Selvom det hele...
Forfatter: 
Dato:  27-03-2006 22:15

...er så uendeligt trist og sørgeligt, så er det også fantastisk smukt. ...Det har jeg vist sagt engang før...? Men igen er det sandt. Lille Tika har fået det smukkeste og kærligste farvel nogen kunne ønske sig og I har gjort ALT hvad I kunne for hende. I har taget alle de rigtige beslutninger og I har været de bedste forældre nogen kunne få. I har begge to min dybeste respekt og alle mine tanker (og en hel del tårer. ;-) ).


Jeg tror vi er mange herinde, som gerne lægger øre til dig og alle dine tanker, både de gode og de dårlige. Det kan godt være, at I - med jeres styrke og jeres sorg og jeres tab - får mig til at tude gang på gang, men jeg ser det alligevel som en ære at få lov til at dele det hele med jer. Selvom det er via en computerskærm. Jeg græder gerne tusind tårer mere for lille Tika.


Camilla



- NU MED HUND!!! :-D



Festsange forfattes. 200 kr. pr. sang. Fuld tilfredshed eller pengene tilbage. Ring/skriv for mere info. :-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Lille Tika
Forfatter: 
Dato:  28-03-2006 09:19

Jeg skrev dit navn i sneen... men solen tog det!


Jeg skrev dit navn i sandet... men vandet tog det!


Jeg skrev dit navn i luften... men vinden tog det!


Jeg skrev dit navn i træet... men ilden tog det!


Jeg skrev dit navn i mit hjerte...

og der, vil det altid stå!


Du er for mig, Som Lyset...

på livets mørke landevej!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Åh...
Forfatter: 
Dato:  28-03-2006 12:38

Tårene trillede ned af kinderne...

Hvor er det smukt at i har taget den beslutning. Jeg er sikker på at hun har det godt. I er meget stærke og jeg beundre jer meget.


Hvor er det unfair at det skulle gå sådan. Det er slet ikke til at forstå. Tika er så køn og det er bare helt uvirkeligt.


Jeg sender jer mange kærlige tanker og håber at i kommer godt igennem det her sammen.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dagene efter
Forfatter: 
Dato:  28-03-2006 15:20

Kære alle der stadig følger med, tak for dette :-) Alle kommentarer er rare at læse.


Linda J: Smukt digt, det kommer på hendes mindeside :-) Tusind tak.


Doodie: Tak for dine tanker, ja det er et hårdt tab, men vi kommer igennem det.


Marianne Frandsen: Tusind tak, det varmer at fremmede bare har lyst til at hjælpe, men det ville jeg også gerne engang kunne med tiden, hvis jeg møder nogen i samme situation :-)


PernilleKrake: Tak for deltagelsen. Forresten kender jeg dig vidst? Højmegård i sin tid?


Himmelfjer (og andre der har ytret samme mening): Vi føler os ikke som stærke kærlige forældre. Forældre jo, men det er så også det. Vi tog en beslutning, som ikke kunne have været meget anderledes, både for at skåne vores datter, men i høj grad også os selv. Jeg er stadig af den overbevisning at det må være værre at miste et født, men levende barn, som man har lært at kende. Som man har fået sat en personlighed på . Vi var nød til at træffe dette valg, og alt efterfølgende er jo en måde for os at komme igennem sorgen på.


Livet går jo videre, men lige nu synes vi at vi stamper rundt på det samme sted.

Især jeg savner livet i maven. Det føles hele tiden som om at nu var der det lille spark, jeg ubevidst går og venter på. Der er bare ingen spark. Kun tomhed og et par kilo for meget.


Jeg har desuden fået bestilt et tegnet billede af Tika, nu må vi se hvornår vi hører noget derfra.


Jon og jeg var ved lægen. Vores arbejde mente det var bedst med en sygemelding, da han så ville få fuld løn. Det er jo dejligt ikke at skulle bekymre sig om økonomien også og at arbejdet tænker på dette . Jeg har jo mine 14 ugers orlov også med fuld løn.

Lægen er en yderst sød og rar mand og han skulle lige høre hele forløbet. Endnu engang formår jeg ikke at fotælle det uden at fælde tåre .

Han fortæller, da han bemærker at vi føler ansvar og skyld, at det jo i bund og grund ikke var vores beslutning. Med den rådgivning vi fik, kunne vi ikke gøre andet, end at få en abort. En sætning rammer mig som et slag i ansigtet: Hun kunne jo ikke leve med kun et hjertekammer. Nej det er jo sandt, det var trængt i baggrunden, for i ens eget hjerte er hun jo en sund og dejlig pige vi mistede.


Han tilbyder os at vi kan komme til samtaler hos ham, hvis vi har lyst til det, men jeg har allerede en chek up tid hos den kvindelige læge i huset, så det føler jeg ikke behov for. Hvis det er, ved vi jo også deres nummer.

Han siger at vi skal se at komme igang med at lave noget der er rart sammen. Se at komme ud og ride og være sammen med hestene. Vi bliver også nød til at love ham at gøre noget i påsken: F.eks. at tage på en miniferie sammen eller noget andet vi kan hygge os med.


Han spørger også om vi har tænkt på fremtiden. Tavshed - hmmm fremtiden, jooo mener du børn? Ja det gjorde han. Tja lidt uoverskueligt er det jo lige nu, men vi er heldigvis begge blevet enige om at vi vil forsøge igen. Først og fremmest afventer vi jo stadig svaret fra obduktionen... Så hvornår vi forsøger er uvist, vi skal begge være parate. Det gjorde heller ikke noget at kiloene også kommer ned på rette niveau for os begge igen .


Lige nu synes jeg at der er enormt lang tid til den endelige samtale, hvor vi snakker om forløbet og hvad obduktionen viste. Men der er helt sikkert noget fornuft i at den ligger om 6 uger.


Alt dette tærer selvfølgelig også på forholdet. Vores nerver er jo en smule tyndslidte, så der skal ikke meget til før man får et hysterisk sammenbrud (hmm...overdrivelser fremmer nok forståelsen ). Jeg har i hvert fald let til tåre, ved et snerrende tonefald f.eks. Ak ja, hvor kan man være ynkelig .


Hmmm det er underligt. Vi føler os som forældre, men har bare intet levende barn. Hvorfor ser man også nu barnevogne alle vejne, mens jeg var gravid, var det ikke så slemt. Ens hjerne er bare fokuseret på at se, al det der smerter hjertet.


Jon er godt igang med mindesiden. Når den engang er blevet færdig skal jeg nok linke...


Vi bærer rundt på meget dårlig savittighed. Oven i den med valget. Dårlig samvittighed over bare at gå herhjemme, når vi burde være på arbejde. Vi fungerer jo fint nok...for det meste i hvert fald... Når man er sygemeldt kan man da ikke gå ud og handle, tage til fødselsdag eller andet selskabeligt! Dårlig samvittighed over at belemre andre med dette, både her og i den virkelige verden.


Når jeg tænker efter burde jeg måske have valgt at bisættelsen skulle have foregået fra kirken. Hvis jeg får andre børn skal de jo døbes der og konfirmeres forhåbenligt. Man får lidt fornemmelsen af at man tilsidesatte Tika, men det tror jeg er meget normalt. Det fornemmer jeg i hvert fald at mange har tumlet med i det materiale jeg fik fra spædbørnsdød. Når de gør noget for de levende skal de også gøre noget for de døde. Jeg tror bare det hele ville være meget hårdere med en døbefont ved siden af. Det var jo det der burde være sket...en dåb.


PT tror jeg at vi begge starter arbejde lige efter påske. Der går Jons sygemeldig til. Jeg håber ikke det bliver noget problem at starte før, selvom jeg har skrevet papirene med barslen. Men det kan mit arbejde helt sikkert fortælle mig...


Kærlig hilsen Ann-Rikka (og Jon der stadig læser med).




Hilsen Ann-Rikka :-)

Mor til englen Tika

& Farmen bestående af kattene Tilde og Aslan, margrisene Ekstrem og Kubling, samt hestene Chico Dot DK (PRE/Knabstrupper) og Lamells Sweet Jossie (Pinto).

0
0
Svar på denne tråd
 
 kære---
Forfatter: 
Dato:  28-03-2006 15:38

jer, ja det er så svært.. den dårlige samvittighed, både over det valg man tog og så over at man bare går.


Den dårlige samvittighed har jeg også haft, min lille datter levede jo da hun blev født, havde hun så smerter undervejs.. måske - det ved ingen.


Valget over ens barns liv, valget at det ikke skulle leve 9 mdr. i ens mave, men istedet dø efter 5-6 mdr. Hvorfor lod vi ikke barnet vise om det kunne leve, istedet for at vælge døden for det.


Nu kan jeg se at jeg og min mand gjorde det af kærlighed, kærlighed til det lille barn som ikke skulle lide unødigt og til ingen grund. For de havde jo ingen mulighed for liv, kun det liv de havde i vores livmoder, uden for os, havde de ingen chance.

Det er det du skal tænke på, at det kun var din krop der holdt Tika i live, ikke hende selv.


Læg den dårlige samvittighed væk, du har ret til at gå hjemme en tid, for at få bearbejdet sorgen så godt som i nu kan... nogle dage ser alt lyst ud, andre dage kulsort.


Jeg tænker stadig på hvordan i går og har det,,, man glemmer aldrig den altoverskyggende sorg, det er når et barn dør.


Lad være med at sammenligne om din sorg er større eller mindre end andres, for din sorg er det største for dig, da du jo ikke har prøvet værre.. men jeg tror det er for at trøste os selv lidt at vi siger.. godt vi ikke mistede da hun var 1 uge 1 mdr. 1 år... ... ... ...


Det gør ondt. og de kloge siger at tiden læger alle sår, det synes jeg så ikke.. men man lærer at leve med sårene, nogle gange er de fine hele andre gange springer de op og bløder voldsomt. Sådan vil det være hele livet igennem.


Kh.Mette




Billeder af mine børn.

Et barn er en engel, hvis vinger krymper i takt med at benene vokser.

Ponyer sælges, se HP for info.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Mette...
Forfatter: 
Dato:  28-03-2006 16:29

...siger jo det hele og med meget mere forståelse end mange andre kan give.


Men du skriver: "Dårlig samvittighed over at belemre andre med dette, både her og i den virkelige verden." Du og Jon "belemrer" ikke nogen! Og slet ikke her, hvor folk jo selv kan bestemme, om de vil læse eller ej. Vi, der læser med, gør det fordi jeres historie og jeres erfaringer er vedkommende for os. Fordi de betyder noget for os.


Jeg ved godt, at I ikke føler jer stærke og kærlige. Jeg tænkte bare, at måske kunne det være rart at vide, at andre ser jer og jeres beslutning sådan... Og når jeg siger "stærk", så mener jeg jo ikke fuld af overskud og uden tårer og alt sådan noget - der ligger en stille styrke I jeres evne til at få sorgen UD. I gemmer den ikke inden i, I står ved den og mærker den. Og dét kræver styrke!

I havde ikke andet valg end at træffe den beslutning i gjorde, men alligevel, så var det jer, der besluttede, at sådan skulle det være. Uanset valget i virkeligheden ikke var eksisterende. For det var det inde i jeres hoveder. Som du selv siger: I tænkte jo på Tika som en sund og rask lille pige. Og at træffe det valg viser også en styrke hos jer.

Og hvis du tvivler på om I er kærlige forældre, så læs dine egne indlæg igen. De lyser langt væk af en ren og inderlig kærlighed og omsorg for det lille menneske, der var din datter.

Muligvis ser I det ikke sådan selv, men det gør jeg. Og jeg håber og ønsker for jer, at I selv vil få øje på det, når skylden og sorgen kommer på afstand. :-)


Camilla



- NU MED HUND!!! :-D



Festsange forfattes. 200 kr. pr. sang. Fuld tilfredshed eller pengene tilbage. Ring/skriv for mere info. :-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 ved slet ikke hvad jeg skal sige
Forfatter: 
Dato:  28-03-2006 21:34

Jeg har ikke selv børn, men overvejer da kraftigt at få nogle -inden så længe... og jeg ved godt det lyder mærkeligt, men efter jeg har læst jeres historie, så har jeh fået lidt mere mod på det... på en eller anden måde så er den bare så livsbekræftende... Hvis man kan klare det der, som I er igennem lige nu, så kan man jo klare ALT i hele verden!


Nåh ja, jeg ville bare lige sige at jeg altså har siddet her på sidelinien og tudet med.


Håber at I kommer igennem det.


Alle de bedste ønsker!!!


Gamleged


0
0
Svar på denne tråd
 
 kan ikk...
Forfatter: 
Dato:  29-03-2006 07:24

Det er snart svært at skrive noget, som ikke allerede er skrevet. Hele HN føler jeres sorg. Hvor er det dejligt at se, at HN'ere stiller op på den måde, når nogen oplever den største sorg man som forældre kan komme ud for.


Jeg vil tilføje en praktisk ting med henblik på, at du vil starte op på arbejde efter påske. Undersøg dine muligheder inden du starter op. For jeg mener, at man kan starte op på deltimer (et max antal timer) og så stadig have sin barsel at falde tilbage på. Hvis arbejdspladsen selvfølgelig er indstillet på, at du starter stille op. Jeg skriver dette, fordi jeg har en kollega som mistede sit barn da hun havde gået 10 dage over tid - død i maven. Hun startede også på arbejde før de 14 uger, fordi hun følte sig klar til det. Men var der kun få dage. Det var langt hårdere end hun havde regnet med - at blive konfronteret med en masse mennesker, som vidste hun havde mistet drengen, men som hun ikke havde talt med "face to face". Men da hun startede op, var det kun på et bestemt timeantal, for så var hun stadig på barsel og kunne blive væk igen, hvis hun alligevel ikke var klar. Men havde hun startet op på fuld tid - så havde hun mistet retten til sin barsel og det ville i stedet for have været en sygemelding.


Bare et godt råd, så du ikke mister dine rettigheder for barsel, hvis du skulle have brug for mere tid hjemme.



0
0
Svar på denne tråd
 
 kubling
Forfatter: 
Dato:  29-03-2006 18:30

hej

jeg har læst lidt med fra sidelinien og vil bare sige at jeg føler ¨så meget med jer. jeg har aldrig prøvet at miste et barn men kan slet ik forestille mig den sorg I går igennem lige nu. jeg kiggede lige jeres billede af lille Tika og det hele virker da så uretfærdigt . hun ser så fin og perfekt ud selvom hun ik er så gammel. håber virklig ik at den sorg nogensinde skal overgå jer igen.


de bedste ønsker fremover fra anita

0
0
Svar på denne tråd
 
 hilsen herfra
Forfatter: 
Dato:  29-03-2006 18:42

Hold da op, så fandt et ikke computergeni, igennem til dette forum, efter jeres anvisning.

Det er ikke læsning som man bare lige kan skimme i arbejdstiden, sådan som jeg gjorde, for det er som om at alle andre dagligdags arbejdsproblemer falder lidt i baggrunden, og man får sådan nogle røde og vandfyldte øjne af det..., så det frarådes hermed.


Jeg kan ikke supplere med meget herinde, men alligvel har jeg engang hørt en klog kone komme med sin fortolkning på det at miste / leve med en sorg.


Lige når det sker er sorgen som en meget tung, stor næsten ubærlig, glasklods, med mange barberblads skarbe kanter, man bærer den i hænderne, som naturligt bliver skåret til blods. Med tiden slibes kanterne, så de ikke længere er så skarbe, den bliver en del af ens hverdag, liv og fremtid. Glemme den eller lægge den fra sig, kan man aldrig.


Mange kærlige hilsner og tanker til jer fra Silja


ps. altid klar på en snak



0
0
Svar på denne tråd
 
 kubling
Forfatter: 
Dato:  01-04-2006 21:14

Jeg vil bare lige høre hvordan det går, hvordan du har det, hvordan i har det...


Mette




Billeder af mine børn.

Et barn er en engel, hvis vinger krymper i takt med at benene vokser.

Ponyer sælges, se HP for info.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Det går!
Forfatter: 
Dato:  02-04-2006 09:14

Hej Mette (og andre der har svaret siden sidst). Tak for kommentarene allesammen.


Vi har begge jævnligt kigget herinde, men har ikke haft mod til at skrive noget. Kunne ikke rigtig få noget ned på skrift.



Mette du har så meget livserfaring at dine indlæg bare gør en stum. Du har så evigt ret i alt det du skriver. Jeg håber jeg en dag i hjertet også mener, at det var det rette valg, at vi gjorde det af kærlighed. Min hjerne siger det er sandt, men det dumme hjerte...!


Himmelfjer: Du har nok ret i at vi er stærke på en eller anden måde. Men det er så svært med denne kærlighed til at barn man dårligt nåede at opleve. Den er på en måde uhåndgribelig, ufattelig og alligevel ægte og nærværende. Man mangler noget man ikke kan sætte ord på, man har i overflod af noget man ikke kan komme af med... Hmmm ubeskriveligt og ufatteligt.


Gamleged: Hold da op, troede ikke ligefrem at dette kunne medføre en større lyst til at få børn... At indlægget er livsbekræftende kan jeg måske først sætte mig ind i når sorgen er gennemarbejdet.


Linda J: Tusind tak for det praktiske blik. Jeg håber min leder er med på dette, når jeg skal starte igen. Men mon ikke, min arbejdsplads tænker meget på mig og jeg ved de er bekymrede .


Silja: Tak for det. Det var en god måde at beskrive sorgen på... Jeg ved jo hvor du bor, hvis der skal udøses noget . Nu må du jo også se at få tilredet Donita, så vi kan komme på tur...


Ja, hvordan har vi det??? Vi har det godt, sådan da. Vi sørger for at holde os igang. Vi sørger for at være så meget sammen som overhovedet muligt om rare ting. Vi snakker stadig men ikke lige så meget som i starten. Vi tænker hver især utrolig meget over forløbet, fremtiden og på Tika, men vi kan også tænke på andre ting. Hun fylder utrolig meget i vores hverdag. Vi græder ikke så meget mere...


Igår var en hård dag, men også en god dag. Vi havde været sammen 6 år og det skulle jo fejres. Det meste af dagen gik nu med gråd, mest fra min side af, men aftenen var faktisk hyggelig. Vi var ude og spise, bagefter i biffen. Om formiddagen var på på kirkegården, for at se blomsterne igen.


Idag skal jeg ud og se en af mine parter ride, jeg har selv været ude og ride ½ time her i ugen løb, hvor var det dog skønt.


Hmmm - ikke sige det til nogen - vi VIL ha' endnu et barn. Det ligger helt fast (Ja det forbliver helt sikkert en hemmelighed, nu hvor alle der kender os og ikke kender os læser herinde ). Allerhelst lige nu, men vi venter, ja vi gør så. Fysisk skal jeg på toppen, maven skal skrumpe og svarene skal indhentes. Lægerne skal der snakkes med. Risikoen skal klarlægges og hvordan en ny graviditet med øget kontrol forløber, vil vi have svar på.


Fysisk har jeg smerter i underlivet, hvis jeg laver for meget. Går for længe og sådan. Min læge mente det var spændinger, så tiden skal lige ses an lidt. Hvis det fortsætter skal jeg komme til undersøgelse og måske sendes til en Fys.


Planen er at vi tager på en miniferie til nordjylland på et lækkert hotel her i starten af påskeugen. Lidt forkælelse ordineret af vores læge.


Vores mindeside er så småt ved at blive stablet på benene, det tager tid at få alt ned på skrift... Men i må vente lidt endnu før I får den at se.


Kærlig hilsen Ann-Rikka





Hilsen Ann-Rikka :-)

Mor til englen Tika

& Farmen bestående af kattene Tilde og Aslan, margrisene Ekstrem og Kubling, samt hestene Chico Dot DK (PRE/Knabstrupper) og Lamells Sweet Jossie (Pinto).

0
0
Svar på denne tråd
 
 hjertet
Forfatter: 
Dato:  02-04-2006 16:51

ja du har så ret...hjertet vil ikke lytte.. men vores hjerne ved godt hvad der er sandt. Men tvivlen vil nage en i mange år, måske egentlig for altid, men for at vi selv kan overleve må vi forsøge at forstå at det VAR af kærlighed - at vi tog det valg vi tog.


Mette



Billeder af mine børn.

Et barn er en engel, hvis vinger krymper i takt med at benene vokser.

Ponyer sælges, se HP for info.
0
0
Svar på denne tråd
 
 hmm...
Forfatter: 
Dato:  02-04-2006 22:46
Jeg læser normalt ikke i dette forum...men dette indlæg fangede mit blik...min opmærksomhed...
Jeg har læst beretningen fra start til slut, og også fra mig har Tika fået nogle tårer med på vejen.
Jeg føler med jer selvom jeg absolut ikke kan sige hvad det er i går igennem.
Nu igen falder tåren ned af min kind. og Tika fortjener hver og en.

I har givet mig en indsigt jeg ikke, før nu, vidste jeg havde brug for at få. Jeres beretning har rørt mig dybt.
Godt i har hinanden, hold fast i det. Og nyd jeres ferie heroppe i Nordjylland. Her er virkelig smukt.
Jeg vil anbefale jer at køre en tur op til vesterhavet omkring blokhus. Der kan i køre helt ned på stranden og sandet er det fineste...og smukkeste...

Held og lykke fremover, næste gang skal det nok gå godt :)

Til Tika, dit liv og din skæbne har berørt rigtig mange mennesker, også folk det aldrig var ment skulle kende dig,...og møde dig...men du har sat fodspor. Sov godt, lille engel.


-Jane

Circle Y park and trail westernsadel sælges se præs.


Regulator Complete sælges ved Aalborg

Trailerlæsning og problemløsning
Se mere på min hjemmeside her
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej igen
Forfatter: 
Dato:  03-04-2006 12:26

Mette:

Ja hvis man siger det nok gange til sig selv, så ender det jo med at passe. Derfor fortæller jeg det også til mit hjerte dag efter dag... På et eller andet tidspunkt lykkes det...


Jane:

Tak for tårene fra dig også. Det er farligt at gå ind i dette forum, ja i det hele taget kommer der jo nogen virkelige og af og til grumme historier på bordet på hestenettet. Tak for retningsangivelserne, vi skal helt bestemt til vesterhavet. Jeg tror aldrig Jon har været der. Jeg har tænkt på en tur til skagen, samt en tur i ålborg Zoo. Vi tager en bog over seværdigheder med, så vi skal nok få tiden til at gå.


Jeg måtte også selv lige læse denne tråd igennem. Det er mærkeligt så meget der bliver glemt af detaljer og følelser når man har været det igennem. Nu ved vi jo hvad vi har været igennem og frygter det ikke længere. Nu er der kun spørgsmål om fremtiden tilbage... Usikkerheden for alt hvad der skulle ske, det svære valg vi skulle træffe, samt frygten for det vi skulle igennem. Alt dette er nu trængt i baggrunden og tilbage er sorgen, som vi nok skal komme igennem. Hver dag er lidt bedre end den foregående, af og til falder man i et hul, dem hjælper vi hinanden op af igen. Intet hul er bundløst.


Af og til ønsker man at denne graviditet aldrig havde fundet sted, at Tika aldrig var blevet til. Men på den anden side nød vi at vente os, at føle livet, at glæde os. Tika er vores, VORES datter. Vi kunne se os selv i hende, hun var vores fremtid, vores drøm og vores håb. Vores barn. Nu skal vi slippe hende, hun blev kaldt alt for tidligt tilbage til skaberen, men hun har sat dybe spor i os, og andre. Hun vil ikke blive glemt. Hun må have opfyldt sit formål. Måske var det formål at åbne en masse øjne og føre min familie tættere sammen. Om ikke andet kender vi nu lidt af styrken mellem Jon og jeg, og hvad vi kan stå igennem hvis vi virkelig vil.




Hilsen Ann-Rikka :-)

Mor til englen Tika

& Farmen bestående af kattene Tilde og Aslan, margrisene Ekstrem og Kubling, samt hestene Chico Dot DK (PRE/Knabstrupper) og Lamells Sweet Jossie (Pinto).

0
0
Svar på denne tråd
 
 hmmm ja...
Forfatter: 
Dato:  03-04-2006 21:04

ved godt det lyder lidt bagvendt at jeres oplevelse skulle være livsbekræftende...


Jeg synes bare at det er så fantastisk at høre at I klarer det her SAMMEN og at I "vil" jeres lille Tika, selvom videnskaben måske ikke anerkender hende som det barn, hun jo alligevel er for jer!


Jeg håber ikke at I misforstod mit indlæg, jeg synes bare at I er så ja... altså livsbekræftende!


Har ikke noget bedre ord?!


Alt det bedste til jer.


VH gamleged

0
0
Svar på denne tråd
 
 Mindesiden
Forfatter: 
Dato:  04-04-2006 21:37

Gamleged: Tak, det er dejligt at høre


Ja allesammen, så er vores mindeside stablet nogenlunde på benene. PT ligger den på Stofanets server, men måske køber vi vores eget domæne med tiden.


Her er den i hvert fald: www.home1.stofanet.dk/tikasminde


I er velkommende til at tage et kig og fortælle hvad I synes om den...


Kærlig hilsen Ann-Rikka og Jon




Hilsen Ann-Rikka :-)

Mor til englen Tika

& Farmen bestående af kattene Tilde og Aslan, margrisene Ekstrem og Kubling, samt hestene Chico Dot DK (PRE/Knabstrupper) og Lamells Sweet Jossie (Pinto).

0
0
Svar på denne tråd
 
 hjemmeside...
Forfatter: 
Dato:  05-04-2006 07:39

fin fin hjemmeside... :-)


og en smuk lille Tika..


Mette




Billeder af mine børn.

Et barn er en engel, hvis vinger krymper i takt med at benene vokser.

Ponyer sælges, se HP for info.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Ann-Rikka
Forfatter: 
Dato:  05-04-2006 11:47

Jeg er fyldt med tårer, ord er så svære at sætte på, tænker jeg og hvad må det så ikke være for jer to som jo har oplevet det hele. Hvor er det bare så beundringsværdigt det i gør og har gjort.


Da du skrev at du kender mig fra Højmegård gik jeg ind på din præsentation. Jeg kan godt huske dig Sjovt at Danmark kan være så lille, trist at det skulle være på den her måde at vi skulle sige hej igen...


Det er en rigtig flot mindeside i har fået lavet.


Jeg kan godt forstå at i vil prøve igen, når tiden er til det. I vil jo ikke glemme Tika af den grund, men nærmere give hende en lillebror eller søster...




PernilleKrake
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hjemmeside
Forfatter: 
Dato:  05-04-2006 12:16

Hej Ann-Rikka og Jon


Meget fin hjemmeside, som fik tårene til at trille endnu engang.

Meget smukke billeder af jeres lille datter. Hvor er hun fin selvom hun er så lille. Hende kan i godt være stolte af.


Held og lykke i fremtiden.


Mvh Kirstine





0
0
Svar på denne tråd
 
 fin hjemmeside
Forfatter: 
Dato:  05-04-2006 12:52

Kære Ann-Rikka og Jon


En rigtig flot hjemmeside i har fået lavet. Det er rigtig smukt skrevet. Sidder endnu engang med en kæmpe klump i halsen og tåre ned af kinderne.


Held og lykke fremover.


De kærligste hilsner fra Lene

0
0
Svar på denne tråd
 
 mindeside
Forfatter: 
Dato:  05-04-2006 18:59

Hvor er det en smuk mindeside!

Tårene trillede endnu engang...

Hvor er Tika smuk, og så færdig hun ser ud selvom hun er så lille.


Mange hilsner og tanker

Line


König ridestøvler sælges. Se præsentation
0
0
Svar på denne tråd
 
 Kære Ann-Rikka og Jon
Forfatter: 
Dato:  05-04-2006 19:12

Jeg er ked af at jeg ikke er en af dem der kan komme med smukke og kloge ord - men, jeg kan ikke få dem ud.


Jeg synes i klarer det her SÅ flot, jeg tror ikke selv jeg ville være så god til at håndtere det i har været igennem.


Jeg føler med jer, det skal i vide, og jeg må også fælde tårer. Det er ikke svært at sætte sig ind i jeres sorg, men det er svært at sætte ord på.


Må stjernerne skinne på den lille smukke Tika.



Christel

Kravlegård købes, hvid, hæve/sænkebund max 250 kr.




0
0
Svar på denne tråd
 
 sen update
Forfatter: 
Dato:  27-04-2006 19:28

Hej allesammen


Det er snart længe siden jeg har skrevet herinde. Der har været så meget i mellemtiden.


Det går bedre, dagene er mest lyse, kun engang imellem falder man ned i et sort hul, men ikke så tit og ikke så længe af gangen. Vi har accepteret at vi mistede vores barn, straks værre er det med at acceptere forløbet: Den måde vi blev behandlet på af Holbæk. Vi har heldigvis afreageret og sagt vores mening til dem. Man er utrolig sårbar undervejs, så der skal ikke meget til at vælte læsset, men jeg kan stadig ikke forstå at de ikke er mere professionelle i sådan en situation og følger en fastlagt procedure, med f.eks. information og hvor man kan få hjælp undervejs og bagefter...


Jeg har stadig kontakt til foreningen for spædbørnsdød. Vi bliver ringet op engang imellem af en rådgiver der selv har mistet et barn, og hun kan hjælpe, i hvert fald mig, til at forstå det jeg føler bedre.


Lige PT skal jeg have styr på mit behov for at tænke på Tika. Det er en balancegang hvert menneske, der har mistet, selv skal finde ud af. Lige nu føler jeg skyld over at livet er gået videre, allerede og at jeg ikke tænker nok på mit barn. Det er det eneste jeg kan gøre for hende nu jo...


Ja lige nu ser vi frem til samtalen den 8. maj... Nu er det hele kommer på afstand således at jeg også kan få mig en snak med Slagelse Sygehus om forløbet. Der er noget jeg ville ønske havde været anderledes, måske kan min information hjælpe andre. Vi har også senere fundet ud af at man fra 22. uge af tilbyder sorgruppe, men jeg var jo "kun" 21+5...hmmm nogen gange er de lige firkantede nok med deres regelsæt. Vi "glæder" os også til at få at vide helt præcis årsagen til at lille Tika var misdannet.


Jeg har lige været ved lægen til undevognseftersyn som tjekkede at livmoderen havde trukket sig sammen og at alt så fint ud. Det gjorde det heldigvis.

Vi fik at vide at vi ingen betænkeligheder skulle have ved at forsøge med det sammen igen, hvis det var det vi ønskede. Jeg skulle dog træne videre med bækkenbundsprogrammet, da jeg har haft begyndende bækkenløsning under graviditeten med Tika .

Ved en evt. ny gravititet skal jeg med det samme kontakte lægen, der så skriver papirerne fra starten af. Jeg skal jo følges nøje næste gang, med scanninger i tide og utide. I hvert fald til at de kan sige at alt ser normalt ud...


Jeg starter op på arbejde på nedsat tid fra tirsdag d. 2. maj. Det bliver mærkeligt. Jeg savner at lave noget efterhånden og nu har jeg fået styr på bækkenbunden igen. Det bliver mærkeligt at se dem allesammen igen...


Tja allesammen sådan er livet for os lige nu...











Hilsen Ann-Rikka :-)

Mor til englen Tika

& Farmen bestående af kattene Tilde og Aslan, margrisene Ekstrem og Kubling, samt hestene Chico Dot DK (PRE/Knabstrupper) og Lamells Sweet Jossie (Pinto).

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dejligt at høre fra dig...
Forfatter: 
Dato:  27-04-2006 20:27

.. tænker ind i mellem på hvordan det mon går jer. Om i stadig får talt sammen, grædt, set andre med små børn og så vidre...


Du får rigtig mange kærlige tanker med på vejen herfra mig af.







Vh Gitte

mor til Tera 14 mdr.

.

DogWalk 2006 - støtte gåtur om Bagsværd sø

30. april 2006
se mere på
www.dogwalk.dk


Jack D. tilbyder bedækning

0
0
Svar på denne tråd
 
 Små børn
Forfatter: 
Dato:  28-04-2006 09:34

Hej Gitte


Ja vi taler sammen, og græder da også sammen engang imellem. Det er dog blevet meget nemmere at komme igennem hverdagen. Så det er faktisk ikke så tit det sker at vi er kede af det mere. Jeg kan faktisk mindes Tika med glæde. Hun er jo vores barn og hvor var hun dejlig (Ja det siger en mor jo ). Det er nu stadig svært at snakke om med fremmede, der ikke kender historien. Der er det svært at kontrollere følelserne, men det er en proces vi skal igennem .



Vi kan fint klare at se små børn, ja faktisk er vi lige ved at nå det punkt hvor vi kan glæde os over det, da vi selv er ved at indstille os på at prøve igen (Det giver nu stadig et stik i hjertet, ikke at have Tika).


Jeg skal være gudmor i maj måned, så nu får jeg hele to titler...Mor og gudmor .


Vi kan more os nu, hygge os og le, næsten uden skyldfølelse. Dejligt.


Det bliver svært at komme på arbejde. Jeg håber folk tør spørge ind til det. Jeg har jo brug for at tale om det og at folk omkring mig ved det. Mine kollegaer og andre vil sikkert være nervøse for at såre mig, men det er jo ikke mig de såre/gør ked af det. Jeg er jo ked af det i forvejen, men får bare en mulighed for at udtrykke det.


Så husk det allesammen derude, der ikke tør spørge ind til ømtåelige emner. Vi er kede/sure/vrede i forvejen, I hjælper os bare til at udtrykke det...









Hilsen Ann-Rikka :-)

Mor til englen Tika

& Farmen bestående af kattene Tilde og Aslan, margrisene Ekstrem og Kubling, samt hestene Chico Dot DK (PRE/Knabstrupper) og Lamells Sweet Jossie (Pinto).

0
0
Svar på denne tråd
 
 ann rikka
Forfatter: 
Dato:  28-04-2006 10:11

det glæder mig at i er ved godt mod - hvis man kan sige sådan.


mht. til job så tror jeg det er vigtigt at du selv er åben, for som du siger så er mange bange for at såre dig, ved at nævne tika, men hvis de kan mærke på dig at det er ok at spørge, så tror jeg de fleste vil gøre det.


men mange holder sig tilbage af frygt for din reaktion, forkert - ja - men jeg tror det ligger hos mange mennesker at springe over hvor gærdet er lavest = det gør mindst ondt, men ofte virker det bare modsat.


hvis der kommer en hen til dig og spørger forsigtigt ind, kan man jo åbne det hele ved bare at sige " hvor er jeg glad for at du spørger " så ved hun jo ligesom at det err ok, og det vil de andre også hurtigt vide.


men det bliver da en svær morgen inden du skal afsted, det tror jeg, men når man først er kommet derud, så skal det nok gå.


Mette



Billeder af mine børn.

Et barn er en engel, hvis vinger krymper i takt med at benene vokser.

Børnevenlig godt redet pony købes. Til nybegyndere.
0
0
Svar på denne tråd
 
 stortuder
Forfatter: 
Dato:  28-04-2006 10:49

Hej Ann-Rikka


Har været inde og set Tika´s mindeside. Og gud hvor jeg stortuder . Hvor er den bare smuk. Og hvor er lille Tika bare perfekt. Det sætter ligesom tingene i perspektiv, og lige nu står jeg og føler mig "heldig" over min spontane abort. Godt nok mistede jeg et barn jeg bare så meget ønskede mig, men slet ikke på samme måde som din mand og dig.

I virker til at have været utrolig stærke, og det beundrer jeg. Jeg er glad for at kroppen klarede det for mig, så tidligt.

Du skal vide, at det hjælper mig til at aceeptere min abort bedre.


Jeg håber snart i kommer i en daglig rytme igen, og får lysten og modet til at prøve igen.


Tanker fra Lillian


Mor til Mathias 24/3 04

0
0
Svar på denne tråd
 
 Et kram fra en fremmed
Forfatter: 
Dato:  28-04-2006 11:46

JEg snder dig mine varmeste tanker og et kæmpe kram. Jeg har ikke læst hele tråden, det kan jeg ikke klare...


Jeg har nemlig prøvet nøjagtigt det samme for 15 år siden. Dog med den forskel at min datters obduktion, viste at lægerne havde taget fejl, hun havde ikke vand i hovedet og var fuldkommen normal. Dengang kunne man desuden heller ikke få begravet sit barn (23 uge).


Efterfølgende har jeg så fået en dejlig søn (han er 14 år), som ironisk nok - har en hjerneskade


Mine varmeste tanker til dig og din familie.


Du kan finde hjælp til at beabejde din sorg hos: foreningen "vi har mistet et barn"


Undskylder hvis mit indlæg virker lidt distanceret, jeg vil gerne vise medføelse, men tættere end dette tør jeg ikke komme (sorg, minder m.m)


Conni


Tja, så er jeg tilbage på HN....

Nu med ny hest og ny præsentation, billede af mit nye vidunder kommer senere....


Fodertønder sælges:

Passer til Brogaarden sække.

kr. 45,- stk.

0
0
Svar på denne tråd
 
 svar igen igen
Forfatter: 
Dato:  29-04-2006 09:06

Mette: Ja det er netop med selv at være åben, det har jeg bedt folk (gennem min leder) om at være, samt vi har givet folk adressen både til denne tråd samt vores mindeside. Så er der bare tilbage at møde folk face to face...


Lillian: Tak, det er dejligt at vide at vores side kan hjælpe andre. Det har været ren teapi for os at skrive den og formålet er jo netop også at hjælpe andre, eller at få andre til at forstå hvad vi har været igennem. Der er mange der får en åbenbaring når de læser beretningen og først der fatter det .


Conni: Føj da, det var en slem en den der. Du fortæller netop der en beretning om min allerstørste frygt. En jeg ikke engang har turde sætte ord på. Faktisk dårligt turde tænke på: TÆNK hvis de har taget fejl. Tænk hvis hun ikke var syg. Men jeg bliver nød til at tro på at udviklingen er nået så langt at sådanne fejl ikke sker mere, men frygten er der stadig... Den 8. maj får vi svar... Jeg føler med dig, det er forfærdeligt...KRAM




Hilsen Ann-Rikka :-)

Mor til englen Tika

& Farmen bestående af kattene Tilde og Aslan, margrisene Ekstrem og Kubling, samt hestene Chico Dot DK (PRE/Knabstrupper) og Lamells Sweet Jossie (Pinto).

0
0
Svar på denne tråd
 
 Update...
Forfatter: 
Dato:  12-05-2006 14:09

Hej Alle, der måske stadig følger med?


Ja så fik jeg jo startet på arbejde. Puha en knude der var i maven da jeg stod udenfor døren, en dyb indånding hjælper meget lige inden man går ind.

Det var dejligt at se folk igen og de fleste af mine mandlige kollegaer klappede mig hårdt på skulderen, mens de fortalte det var godt at se en igen, og velkommen tilbage. De kvindelige stillede flere spørgsmål både til mig og Tika, det var dejligt. Alle så ud til at være glade for at se mig i "nogenlunde" stand .


Mange tilbød deres hjælp, deres øre eller en skulder. Tusind tak .


Et par af mine kollegaer har selv mistet børn, og det er virkelig dejligt at snakke med dem. Både mht. deres oplevelser, men også mine egne. Vi snakker stadig jævnligt om det, mens andre der ikke har været det samme igennem, gerne lytter med. Det er lige før det er en terapi-gruppe .


Det er stadig svært at være mig, Jon har det lettere (Det siger han og jeg tror det også selv). Jeg har stadig ture med gråd. Lige pludselig bliver man bare ked , ud af den blå luft. Det har åbenbart været mere traumatisk for mig, end jeg regnede med. Samtidig går jeg jo også og frygter fremtiden. Hvor meget skal vi igennem endnu. Uværligt bliver man jo bange for det sammen sker igen, eller at man på anden vis mister nogen tæt på sig...


Min ene kollega (som jeg ret nær) har lige født. Jeg vil så gerne snakke med hende om det, men noget holder mig tilbage. Jeg er glad på hendes vegne, men det minder mig så utrolig meget om det jeg selv har mistet. Jeg burde jo have oplevet det samme lige om kort tid. Det er hårdt at se andre opleve den glæde man selv er blevet "franarret". Det var nemmere da hun var gravid. Da var det ikke så tæt på. Ak ja, jeg må jo springe ud i det, jeg skal bare tage mig sammen . Forsøger at hive mig selv op ved hårrødderne, mens jeg siger til mig selv at hun også har det svært med hendes lykke i forhold til mig.


Ellers har vi jo været på Slagelse sygehus og snakke. Meget klogere blev vi desværre ikke. En ting har dog heldigvis lettet vores hjerte. Obduktionen viste at hjertet var misdannet, som scanningen viste, men oveni dette manglede blodåren der går fra leveren og op til hjertet. Så det var faktisk værre end vi troede.


Her bagefter har jeg jo undersøgt lidt omkring den hjertemisdannelse vores barn havde, og fandt faktisk frem til nogen der levede med det . At der ligefrem mangler noget i kredsløbet (leveren er jo også et livsvigtig organ) bestyrker jo bare det fakum, at vores datter ikke kunne have levet. Så tvivlen om vi gjorde det rigtige er blevet væsenligt mindre.


Desværre kunne lægen svare os på de spørgsmål vi havde ud over svaret på obduktionen, f.eks. om det var arveligt, hvad risikoen ville være næste gang, om det kunne have noget at gøre med vores arbejdsmiljø?

Spørgsmålene ville han gå videre med til Rigshospitalet, og enten ville han selv overbringe svaret eller bedre endnu han ville råde dem til at tage os ind til en samtale med deres genetikkere. Nu må vi se hvad der sker...


Min leder og jeg har aftalt at jeg arbejder 3 ud af 5 dage, så jeg får en blid start. Det er dejligt at arbejde og få tankerne lidt væk, men samtidig har jeg brug for lidt tid til mig selv. Dette har derfor været den perfekte løsning og jeg er glad for den mulighed. Min leder har virkelig håndteret denne situation godt .


Vi har fået billedet af Tika og det hænger nu og pryder på vores væg. Vores barn .


Ellers er der jo bare tilbage at nyde hver en dag som den sidste. Det håber jeg jeg husker fremover, så har Tika da ikke levet forgæves.






Kærlig hilsen Ann-Rikka :-)

Mor til englebarnet Tika 18/03-2006

Farmen med katte, marsvin, heste og de nytilkomne fisk.


Det kan ikke gå værre end galt.....
0
0
Svar på denne tråd
 
 Billeder
Forfatter: 
Dato:  12-05-2006 14:26

Her ser I det billede jeg har fået lavet af tegnebutikken. Hun ser så fin ud:




Her er det jeg selv har fosøgt mig lidt med. Det er desværre ikke blevet så godt. Det er første gang jeg har kastet mig ud i at tegne mennesker. Jeg skal øve mig noget mere inden jeg er bare noget nær tilfreds.



Bare for at I skal se at jeg ikke er helt håbløs er her det første billede jeg tegnede med pastelkridt. Dyr kan jeg tegne (eller i hvert fald kattedyr, samt giraffer og fugle )






Kærlig hilsen Ann-Rikka :-)

Mor til englebarnet Tika 18/03-2006

Farmen med katte, marsvin, heste og de nytilkomne fisk.


Det kan ikke gå værre end galt.....
0
0
Svar på denne tråd
 
 Ann-Rikka
Forfatter: 
Dato:  12-05-2006 16:50

Kære Ann-Rikka.


Jo, jeg tror skam vi er rigtig mange der stadig følger med i denne tråd.


Har været inde og se jeres hjemmeside, den er rigtig fin, har ikke nået at gennemlæse det hele, det kommer vist til at tage nogle dage. Det er fantastisk du skriver forløbet så detaljeret ned, det er rigtig god sorg- og krisebearbejdning, og på længere sigt vil det være fantastisk at tage frem når du har behov at mindes Tika lidt. Jeg skriver selv dagbog over Jeppes sygdomsforløb (leukæmi), nu hvor det går godt får jeg ikke skrevet så meget, men de første mange måneder skrev jeg side op og ned hver dag, og det er guld at tage frem den dag idag, og det bliver godt for Jeppe at læse når han engang bliver ældre.


Rigtig fin tegning af Tika i har fået lavet. Jeg tror også det at tegne hende er rigtig god måde at tage afsked med hende, og lære at acceptere og leve med hendes skæbne.


Mennesker omkring én kan af og til reagere med tavshed, nægte at tale om det der er sket, og det er meget meget svært at forstå, men de er bange for at tale om det skete. Jeg har svært ved at tilgive det, og har brugt en del negativ energi på det, og er endt med at skubbe dem bort fra mig (da jeg ganske enkelt har svært ved at omgåes mennesker der ikke kan tale om Jeppes sygdom, og ignorerer det faktum at han er syg...også selv om man bringer det på bane gang på gang).


Kærlige hilser fra Nanna.





Støt børnecancerfonden
www.boernecancerfonden.dk



DEN SOM KUN.

Den som kun tar spøg for spøg og alvor alvorligt.

Han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt.

- Piet Hein



0
0
Svar på denne tråd
 
 Vi er her stadig.
Forfatter: 
Dato:  12-05-2006 21:33

Det må virkelig være en lettelse for jer at have fået vished for at Tika VAR syg, og ikke ville kunne leve.


En ting er alt det i nu har været igennem - men tanken om at der var taget fejl var vel HELT ubærlig.


Er meget glad for at høre at du også har støtte på arbejdet. Jeg tror samtale er den vigtigste terapi, udover at give sig selv lov og plads til at være drøn hamrende ulykkelig.


Som før, kan jeg stadig ikke sætte mig ind i jeres smerte. Når jeg tænker på hvor ulykkelig, bundløs ulykkelig jeg har været de gange jeg har mistet et dyr - så tror jeg ikke jeg ville være stærk nok til at miste et barn. Mig, der ellers er en hård banan Men, selvfølgelig er man "stærk nok" - vi kan jo ikke bare forsvinde i et musehul.


Jeg synes faktisk du er sluppet for vildt godt fra at tegne hende - prøv at sammeligne med det fra tegne butikken. Der er faktisk ret stor lighed i ansigtet synes jeg. Og hvor er du ellers dygtig til at tegne dyr


Kram til jer.



Christel
Den 30. april 2006 mistede vi vores dejlige hoppe,Luna,og hendes føl. Hvil i fred.

Søger min tidligere hest - Pascal/William - www.heste-nettet.dk/fo...558/92558/.




0
0
Svar på denne tråd
 
 Besvarelse
Forfatter: 
Dato:  14-05-2006 16:52

Hej Nana:


Ja jeg tror også det er udemærket at jeg selv får hende tegnet tilfredstillende engang med tiden, man kommer hende nærmere på en eller anden måde ved at studerer hendes træk. at føre hende ned på papiret gennem øje og hjertet, men hånden som redskab .


De fleste nær os, har heldigvis været der for os gennem hele forløbet, men dem der ikke har kontaktet os eller som ikke vil snakke om det, har vi ikke det store overskud til at være sammen med. Man kan kun rumme en hvis mængde af gangen af mennesker og der bliver de prioriteret i første række, som man ved man kan regne med. Energien centreres om det vigtige. Du har helt ret i at man bruger alt for meget energi på det negative, men det er jo fordi man bliver dybt skuffet over folk og såret over deres manglende hjælppforståelsesopmær...gelseletc. Bare en sølle SMS, en blomst, en mail eller et kort opkald har været guld værd, for så vidste man, hvem der var der for en.


Hej Christel

Ja det var en sten der faldt fra hjertet der , men nu undrer man sig bare over hvorfor. Det bliver vi nok ved med, det skal vi lære at leve med...

Nej jeg regnede nu heller ikke, inden alt dette skete, med at være stærk nok til noget sådan. Mennesket er forundeligt indrettet, vi overlever mere end vi tror. Spørgsmålet er bare hvordan vi kommer ud på den anden side. Om man kan finde troen på og glæden ved livet igen. Det er netop det der er vigtigt at fastholde, ellers er der ingen grund til liv.

Ja det er godt at snakke om, og det er vejen frem. De fleste omkring en tænker bare ikke på, at man sikkert altid vil have dette behov, enten i større eller mindre grad, derfor er det godt med nogen i samme "båd".


Tak for kommentaren om min tegning af Tika, jeg skal nok øve mig noget mere , og mange tak for rosen. Er perfektionist med hensyn til mine tegninger, så jeg kan selv kun strække mig til: Den er der okey .


Alle HN'er

Jeg kan se at der er 300 der har læst denne tråd siden jeg sidst skrev, hold da ellers op. Nogen af jer derude må åbentbart stadig følge med i føljetonen .


Hold jer muntre derude i DK









Kærlig hilsen Ann-Rikka :-)

Mor til englebarnet Tika 18/03-2006

Farmen med katte, marsvin, heste og de nytilkomne fisk.


Det kan ikke gå værre end galt.....
0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg følger...
Forfatter: 
Dato:  14-05-2006 17:42

...også stadig med omend jeg mest bare "lytter". Måske er det fordi jeg er så fuld af beundring og respekt for den måde, du - og Jon - har håndteret tabet af Tika på og fordi jeg er så fuld af...ja, respekt og noget, jeg ikke kan beskrive over jeres tab, at jeg føler, at jeg ikke har nogen ord, der kan forklare... eller som skal siges. Jeg er bare dybt berørt af dine fortællinger om jeres tab og jeres fortsatte liv, så jeg læser, fælder en tåre og sender jer en masse kærlige tanker.

Og hvor er tegningerne af Tika gode! Begge to! :-)


Camilla




Festsange forfattes. 250 kr. pr. sang. Fuld tilfredshed eller pengene tilbage. Ring/skriv for mere info. :-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 jeg er her også
Forfatter: 
Dato:  14-05-2006 17:53
Jeg følger også stadig med, men har det lidt som Camilla, jeg er DYBT berørt over jeres historie og sender Jer en masse kærlige tanker...




--->Katja (uden Castor)



0
0
Svar på denne tråd
 
 Et sort hul
Forfatter: 
Dato:  22-05-2006 14:41

sådan et er dybt. Nogen der kan sende en rebstige herned???


Jeg troede ikke jeg kunne falde så dybt! Jeg troede jeg var stærkere. Facaden krakelerede ligesom man troede man havde styr på det hele.


Jeg var jo til barnedåb. Min nevø skulle døbes, jeg skulle være gudmor. Alt gik fint. Ingen problemer med at være på kirkegården.

Ingen problemer ved at være i kirken. Glædede mig. Ingen problemer med at holde min dejlige nevø, der stort set altid er glad og tilfreds og nem at få til at smile. Ingen problemer med at gå op af kirkegulvet og sætte sig ved døbefonten.


Derefter kom der skår i glæden og verden faldt med et brag ned om ørene på mig. Ja salmer kan jeg åbenbart ikke klare. Efter den 1. linie af "I Østen Stiger Solen Op" så var jeg færdig. Jeg hulkede mig gennem det første vers, men måtte så opgive og forsøgte bare at samle de krakelerede skår sammen. Min svigerinde (barnets mor) trøstede, samtidigt med hun hviskede, at hvis det var kunne hun godt overtage barnet. Hendes bror trøstede (var fadder). Faktisk er trøst noget tarveligt noget , ligesom man føler man har bare lidt styr på det, så kan et andet menneskes medfølelse få det hele til at svømme over igen. Det er dejligt at vide sig elsket og at folk tænker på en og støtter en, men for pokker hvor kan det få sluserne til at gå op ...


Jeg fik da skrabet min ansigt i de rette folder og gennemført dåben uden tåre, men med smil (så kunne billederne også blive "gode"), men bagefter, til de sidste salmer, gik det galt igen. Ud af kirken gik det igen godt, men i våbenhuset måtte jeg overdrage mit gudbarn og gå ud og græde i fred. Helt i fred var jeg dog ikke, Jon var med, samt min søde niece på snart 9.


Ak ja, så blev en glædelig begivenhed ødelagt af mig. Jeg burde bare have trukket mig. ØV. Jeg formåede vist at få min egen mormor til at græde, samt barnets mormor. Jeg så ikke lige på andre. Kunne ikke. Forsøgte at holde focus på mit gudbarn.


Det irriterer mig at jeg ikke kan kontrollere mine følelser og gemme tårene, hvis det er, til jeg kommer hjem. Jeg gider jo ikke ødelægge andres dag.


Resten af lørdagen gik godt faktisk, med festen bagefter. Jeg fik da nogle kram på vejen, men vi snakkede ikke rigtig om det. Det var jo også min nevø det drejede sig om. Stakkels Jon bliver lidt glemt. Han er jo mand, og derfor er det ikke så slemt for ham!


Søndag har ikke været nem, men Jon er der jo. Vi snakker stadig. Han er bare så trist over ikke at kunne hjælpe mig gennem min tristhed. Men han hjælper jo ved at være der, lytte og snakke. Mænd er dumme, det kan de ikke forstå er nok .


Forresten har jeg fået skrevet et indlæg til Stjernen (Det er et foreningsblad fra Spædbørnsdød). Så må jeg se om det kommer i.


Jeg skal også opdaterer den mindeside, men der er så meget. Efter barnedåben er det lidt som at starte forfra - tingene er svære at overskue...


Så send lige en stige en eller anden...




Endnu en stil til jer der gider .







Kærlig hilsen Ann-Rikka :-)

Mor til englebarnet Tika 18/03-2006

Farmen med katte, marsvin, heste og de nytilkomne fisk.


Det kan ikke gå værre end galt.....
0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  22-05-2006 20:39

Giv tid. Det bliver bedre... Jeg synes det var flot at du klarede bare at være med til barnedåben! Stigen er jeg bange for at du selv må bygge, men det lyder som om du har mange til at hjælpe dig. En støttende familie er noget af det vigtigste i en sådan situation!

Det er godt at læse at du har fået god kontakt med landsforeningen! De har vel også fortalt at der er mange dybe huller på vejen op, og man kan desværre ikke undgå dem alle, men efterhånden bliver man bedre til at springe over dem.

Ja mænd er af og til lidt tykhudede, men har hørt at det hjælper hvis man gentager beskeden tilstrækkelig mange gange


Forresten fantastiske tegninger!


Jeg håber du snart får lavet stigen...


Line

0
0
Svar på denne tråd
 
 stigeræs
Forfatter: 
Dato:  24-05-2006 09:28

Line: JA stigen bliver langsomt bygget, den braser bare sammen engang imellem og så er det med at starte forfra, for det meste ikke helt fra bunden af igen HELDIGVIS.

Mænd ja lidt næsehorn er der over dem , men han får det at vide igen og igen, altså ikke at han ER et næsehorn .


Tak for rosen.






Kærlig hilsen Ann-Rikka :-)

Mor til englebarnet Tika 18/03-2006

Farmen med katte, marsvin, heste og de nytilkomne fisk.


Det kan ikke gå værre end galt.....
0
0
Svar på denne tråd
 
 årh ann rikka
Forfatter: 
Dato:  24-05-2006 12:25

du ødelægger ingens dag ved at vise følelser, de fleste vil forstå hvorfor du græd til den barnedåb, jeg synes faktisk det var utroligt flot at du holdt ud - bare ved at være der... rigtig flot endda.


jeg var også til barnedåb kort tid efter lærkes død - ved min veninde, for at holde mine tårer tilbage måtte jeg ligesom glemme at vi sad i en kirke, forsøgte at tælle ordene i salmerne, bogstaverne i salmerne, stenene i væggene, glassene i vinduerne - jeg afledte mig selv. Fik så ikke ret meget ud af selve dåben, jeg kunne bare ikke... flot at du kunne og at du turde vise dine følelser, det er ikke noget du skal være ked af, eller undskylde.


kort efter igen var vi til min mands mormors begravelse - der græd jeg, ikke så meget over hende - men over mit eget barn, nu var det jo legalt at græde - ingen vidste jo at det var lærke jeg græd mine tåre over og ikke mormoren.


Ann rikka - det tager tid - lang tid at blive nogenlunde sig selv igen, eller man bliver aldrig mere sig selv, man bliver en ny ann-rikka, hvor nogle ting er dit gamle jeg, men en masse vil være et nyt jeg.


kh. Mette



Billeder af mine børn.

Et barn er en engel, hvis vinger krymper i takt med at benene vokser.

Børnevenlig godt redet pony købes. Til nybegyndere.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Sikke en omgang
Forfatter: 
Dato:  31-05-2006 14:51

Jeg har aldrig prøvet alt dette du har været igennem på egen krop.

Men må da sige, tårerne trillede ned af mine kinder i store strømme.

Tankerne om alle de begravelser jeg ahr været til kom tilbage.


Men solen, skinner ind på mig, så jeg får et smil frem igen ..


Syntes det er rigtig flot kæmpet, og et meget smukt barn du fik dig ..


Min afdøde bedstemor, mistede selv barn nr. 2 en lille pige, i en brand, forårsaget af el-ledninger, Mange år siden er det. Men skænker hende tit en tanke.


Håber dig og din mand, er kommet og kommer igennem det her med et smil, og at de hvis i får børn igen, så er de raske ..




Liil-Mal0uh
23o0 ii blodet <'3

0
0
Svar på denne tråd
 
 Så er der opdateringer
Forfatter: 
Dato:  27-06-2006 09:33

Hej allesammen.


Så er der lidt opdatering om vores lille datter på vores hjemmeside : www.home1.stofanet.dk/tikasminde

Kig under " Obduktion"


Vi har jo været til samtale, både med Slagelse sygehus og "Riget", men ingen af delene gjorde os ret meget klogere.


Vi har stadig mellem 2 - 25 % chance for at samme misdannelse kommer igen, men vi ser på den lyse side, og ser på at vi istedet har mellem 75 - 98 % chance for et raskt barn.


Der er kommet længere imellem de sorte huller, men kan mærke at jeg er et andet sted i forløbet ifht. Ann-Rikka. Jeg har ikke tænkt mig at "glemme" Ann-Rikka, men vil være der for hende, og hjælpe hende videre så godt jeg kan. Vil ikke efterlade hende i sorg og tuderi.


Stille og roligt, bevæger vi os hen imod en hverdag, hvor vi kan tænke på Tika uden ar bryde sammen, hvor vi kan mindes hende, som noget godt, og hvor vi kan være glade for andres børn, og gravide mavser.


Har lige læst vores historie igen, og måtte knibe en del tåre, men alt i alt går det bedre ,-)





MVH
Jon Larsen
Suzuki GSX-R 250
MZ 6,0

"Danger, Danger, it does not compute"

0
0
Svar på denne tråd
 
 Stakkels jer
Forfatter: 
Dato:  29-06-2006 21:15

Hvor er det dog en forfærdelig historie. Jeg har lige kæmpet mig igennem den og må indrømme at der kom mere end en tåre.


Og jeg ved godt at det lyder fuldstændigt åndsvagt, men jeg har det lidt ligesom gamleged. Efter at have læst jeres historie om lille Tika har jeg for første gang nogensinde selv en lille snert at lyst til at få børn. For Ann-Rikka og Jon, det i giver os her er ikke bare en beretning om jeres sorg. Det er en beretning om jeres kærlighed. Jeres kærlighed til hinanden og jeres kærlighed til det lillebitte menneske der desværre var for syg til at kunne blive hos jer. Den kærlighed er fantastisk.

Jeg er jo i en alder hvor rigtig mange i min omgangskreds har små børn og selvom de beretter op og ned af stolper om hver meget det har ændret deres liv og hvor fantastisk den kærlighed er, så er det lige som om det ikke rigtigt har kunne trænge ind i mit tykke grødhoved. Men kærligheden der strømmer ud af jer to er nærmest håndgribelig og så virkelig at selv jeg kan mærke den. Den kærlighed vil jeg også opleve en dag.


Så Ann-Rikka og Jon. Tusind tak fordi i har delt jeres oplevelser og følelser med os. Jeg ønsker jer et par glade raske unger i den nærmeste fremtid. I har fortjent dem og nogen skønne børn har fortjent forældre som jer.


Tak.




-Dorthe

Magister Mundi Sum
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej Katiekat
Forfatter: 
Dato:  30-06-2006 08:00

Og tak for de dejlige ord. Det varmer om hjertet, og det er rart at vide, at vi trods alt ikke kun sår sorg og frygt i folk.


Vores historie er slem, og vi er langt fra de eneste der går dette igennem. Folk der kun har fået raske børn, tænker nok slet ikke på de ting der kan gå galt. Lægen inde på "Riget" har sågar oplevet unge jordemødre der slet ikke kunne klare tanken om abort midt i graviditeten, som hun sagde, berørte det deres egen angst.


Mig og Ann-Rikka er så småt ved at komme ud på den anden side, med ar for livet, men med et forhold der er totalt ændret. Intet tages mere for givet, og vi forstår hinanden meget bedre. Vi har også været superheldige, trods alt, at vi har en dejlig familie der tænker på os, og at vi har en arbejdsplads, hvor der er forståelse for at man pludselig bare ikke kan holde tåre tilbage, og med hjælpsomme kollegaer, der springer til hvis vi vil snakke om det. Alt dette har i hvert fald hjulpet os til at komme godt på vej.


Næste gang jeg skriver herinde ( eller Ann-Rikka skriver ) håber jeg på at det er om, at vi skal være forældre for. 2nd. gang, for vi betragter Tika som vores datter, der bare ikke kunne leve, men hun er bestemt ikke mindre menneske af den grund.




MVH
Jon Larsen
Suzuki GSX-R 250
MZ 6,0

"Danger, Danger, it does not compute"

0
0
Svar på denne tråd
 
 Har læst hele jeres beretning...
Forfatter: 
Dato:  30-06-2006 14:46

men kun været med på sidelinien. Det er virkelig meget gribende.

Kæresten og jeg har selv sat projekt baby i gang - og det giver virkelig stof til eftertanke. På den ene side ser man hvor skrøbeligt det lille liv er og på den anden ser man også hvilken kærlighed en graviditet kan medføre.


Vi glæder os vist alle til at læse et indlæg fra jer hvor i glæder jer til at skulle være forældre for anden gang.


Mvh. Ditte


Husk at smile til verden...
så bliver det hele meget nemmere og du bliver kønnere at kigge på.
0
0
Svar på denne tråd
 
 tudetur
Forfatter: 
Dato:  25-12-2006 23:36

puhha jeg har lige læst hvert et ord på Tika's meget smukke mindeside samt hele denne tråd, jeg stortudede.


Hvordan går det med jer, hvis jeg må spørge så direkte.


Jeg syntes at i sagde farvel på den smukkeste måde. jeg håber virkelig at i har det bedre, og at i ikke har så meget skyldfølelse mere, for i gjorde jo det eneste rigtige.

kæmpe knus og mange tanker herfra.

tanja


Kloge Frode maj 2001

charmerende Alfred februar 2004

lynet Gorm juli 2006

0
0
Svar på denne tråd
 
 update...
Forfatter: 
Dato:  27-12-2006 19:33

Hej Tanja og andre


Jeg vil hellere starte en hel ny tråd, denne er efterhånden lang og træg og der er sket meget nyt, så lige om lidt er der et nyt indlæg :-)




Kærlig hilsen Ann-Rikka :-)


Mor til englebarnet Tika 18/03-2006, R.I.P.

Billig økonomisk bil, diesel peugeot 205 GLD fra 1987 sælges til februar. 10.000 kr. kører 19 km på literen på motorvej.

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider