Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
VE, BLE og det der følger

 Lus???
Forfatter: 
Dato:  18-08-2015 14:15

Nu hvor lusesæsonen er indledt, er jeg lidt nysgerrig over, hvad i andre gør ved de små bæster.

 

Jeg har brugt det hedrin, som skulle sidde en time og det synes jeg var forbavsende effektivt, men det fås vist ikke mere og er erstattet af 117. andre varianter. Samtidig, var det også en halvdyr omgang, med de hårfagre unger som vi har.

 

Ved fundne lus, har jeg indledt bekæmpelsen med en meget våd og rundhåndet gang hedrin, som fik lov til at sidde den foreskrevne time. Når timen var gået gennemkæmmede jeg håret og fik fjernet nogle ret ukampdygtige og hjælpeløse lus. Håret blev gennemkæmmet dagligt i de følgende dage. Indtil jeg ikke kunne finde hverken lus eller luseæg.

Det var drøjt, men effektivt og en genbehandling med hedrin var ikke nødvendigt.

Men det er stadig dyrt, så er der nogen der har nogle bud på et billigere alternativ til hedrin eller noget bedre, så sig endelig frem.


Missolga

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ikke gift
Forfatter: 
Dato:  18-08-2015 16:18

Jeg ville vaske ungens hår, frottere de og så putte godt med balsam i og herefter kæmme håret med en lusekam af metal. Kæmningen ville jeg gentage med nogle dages mellemrum indtil jeg ikke fandt flere lus.

 

Ved at en af ældstes klassekammerater har købt en lusekæmmer der kan sættes på støvsugeren, men de har også døjet rigtig meget med lus.

 

Jeg kunne ikke finde på at bruge kemikalier til at bekæmpe lus, da jeg ikke mener mine børn skal udsættes for unødigt og skadelig kemi, som der unægtelig må være i sådanne bekæmpelsesmidler.

 

Komtesse

 

0
1
Svar på denne tråd
 
 abcdef
Forfatter: 
Dato:  18-08-2015 17:39

Altså nu ved jeg jo ikke lige hvad der går ind under "kemi".

Lige præcis med hedrin slår de jo på, at det er en mekanisk bekæmpelse helt uden gift. Midlet virker, efter sigende, ved at kapsle lusene ind og kvæle dem, så det skulle være fuldstændigt uskyldigt.

.....men selvfølgelig.....

....det siger "de" jo også om Nix luseshampoo, der direkte indeholder insektgift....

......Og det sagde "de" formodentlig også da DDT blev brugt imod lus....

 

Jeg ville foretrække slet ikke at bruge noget. I det daglige undgår jeg helst også shampoo, balsam, deodorant, lotion og hvad ved jeg. Simpelthen fordi det i min verden også går ind under "kemi".

Et eller andet sted er jeg NÆSTEN mere tryg ved de silikonebaserede lusemidler, fordi folk pr. definition fluks tænker "GIFT!!!!" når man nævner lusemidler og producenterne dermed er nødt til at tænke i gift-, paraben- og parfumefri baner end jeg er ved de shampoo og balsamting og andre mærkværdigheder, man som en selvfølge dagligt putter i håret.

 

Jeg må lige få kigget på den støvugerdims. Umiddelbart kan jeg ikke helt forestille mig at det skulle fungere på et langt og fyldigt hår.

 


Missolga

1
0
Svar på denne tråd
 
 nylig erfaring
Forfatter: 
Dato:  18-08-2015 19:37
Jeg har så for 3 uger siden haft æren af at have fået lus i den modne alder af 27 år :-[
Jeg har langt hår (midt på ryggen) og pga graviditet var kemikalier no-go.
For mig var det en lusekam med metaltænder der gjorder foreskellen!
Den kostede 80kr i matas og jeg kunne kæmme mit hår selv uden det var fyldt med balsam, men bare efter alm hårvask (inkl balsam). Jeg fin udryddet bæsterne på under 1 uge.

Med krikserne:

Chosen One og Bielfire choice.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Den sikreste vej
Forfatter: 
Dato:  19-08-2015 12:24

Er at kæmme håret jævnligt, også når der ikke er lus i håret.



Sorry
The lifestyle you orderd
is currently out of stock.
0
0
Svar på denne tråd
 
 mlnkbhjv
Forfatter: 
Dato:  19-08-2015 14:06

Det her er altså lidt skørt, og vel snarere en ikke-anbefaling fra mig. Min mor kæmpede i mange år med mit lusebefængte hår - i 90erne havde enhver institution med respekt for sig selv et puderum, desuden havde jeg desuden et væld af langhårede veninder, og ja... Vi sov sammen på kryds og tværs og havde alle sammen lus oftere end vi var fri.

 

Jeg tror at jeg gennem min barndom har været udsat for alle de shampoer og midler man kunne opstøve dengang, men problemet var at lusene altid kom igen (for vi var mange lusebørn, tydeligvis). Balsam, kæmning og så videre gjorde vi hver dag i evigheder - sådan husker et utålmodigt barn det i hvert fald. Vi forsøgte sågar at affarve mit hår, fordi min mor havde hørt rygter om at lusene ikke gad leve i det. Det passede så ikke, men jeg blev MEGET blond og lusene var om muligt endnu mere synlige for alle ;-)

 

Til sidst hældte min mor en pipette luse/loppemiddel i nakken på mig, som var beregnet til hund (eller kat?). Det har indtil nu holdt lusene væk i omkring 15 år (er 25 i dag), men jeg vil virkelig sige, at jeg også har tænkt mit om løsningen efterfølgende, og jeg bebrejder faktisk min mor for at hun gjorde det. Tror simpelthen ikke hun var klar over hvor farligt det var, og jeg er glad for at det tilsyneladende ikke har haft nogle bivirkninger for mig. Ellers ved jeg altså ikke lige hvordan hun ville have bortforklaret det hos lægen. Men altså, hun kommer jo selv fra en tid hvor man blegede sit hår med brintoverilte, hjemmefarvede sit hår med henna og ikke på samme måde kendte til "farlige tilsætningsstoffer".

 

Hvis mit barn fik lus i dag ville jeg klippe det korthåret (også hvis det var under tvang) og kæmme det med balsam hver evig eneste dag. Og så acceptere at lus desværre er noget børn har i perioder, men det er jo langtfra så farligt som at have en allergisk reaktion på et lusemiddel (eller et dyreutøjsmiddel ...).

1
0
Svar på denne tråd
 
 jubbiiii lus
Forfatter: 
Dato:  28-08-2015 12:45

eller noget.....

 

jeg foretrækker den heeelt simple metode:

 

tørt hår - og så indlede jagten i hovedbunden - om fjerne dem med fingrene (og knuse dem mellem to negle....)- æg trækkes forsigtigt af det enkelte hår med to negle - det virker HVER gang både i kort og langt hår - virkelig langt hår. 1 uge hvor den første dag tager "evigheder" og herefter et dagligt kort tjek om der er ny aktivitet i hovedbunden....

 

På mig selv - når de en sjælden gang har fundet over til mig - bruger jeg dog Hedrin - og jo man kan stadig får den der 1 times - som jeg dog lader sidde natten over :) - magter ikke at kæmme mig selv - det er skisme lidt svært at se hvad der sker i nakken på en selv.....


pony-mor med lyseblå T-shirt og hvid paryk

Her bor Nisha & Strejfer: www.aktivstald.dk

Himmelhesten Sorteper

www.sundehove.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  28-08-2015 16:21

Støvsugerdimsen virker !!!

 

Min ældste søn har langt heavymetalhår ( dvs. Redes stort set aldrig) .

har købt en balsamspray og giver det af godt hjerte, bruger så støvsugerdimsen. Og det er en gudegave, når man har en utålmodig teenager med lus

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider