Hejsa og stort tillykke med graviditeten Det er en fantastisk tid du går i møde <3

Jeg har en datter på nu 13 mdr - og her får du lidt om hvordan det har været for mig

Jeg sad på hesten sidste gang da jeg var i uge 36/37 ca

det var da hårdt - men jeg holdte mig igang på alle punkter og var meget stædig omkring det

så spørgsmålet om hvor længe og hvor meget du kan ride inden baby kommer - må være op til din vurdering om sikkerhed, eventuelle "problemet", Lyst osv !

Bagefter når baby er kommet er det self en anden snak.. Men jeg havde fra baby var 4 dage, hende med ude i stalden i barnevognen, så hun fik det simpelthen ind med "modermælken" og hun lå ligeså fint og sov og da hun blev lidt ældre ku hun sidde og kigge med når jeg børstede osv.. Jeg er self kørt der ud nogen gange hvor hun så (inden hun fik en fast rytme i søvnen) ikke ville sove og jeg måtte nøjes med og børste og så har måtte ha farmand og baby med der ud senere og så har de fx trillet en tur rundt omkring foldene osv

Deb dag i dag NYDER hun at komme med til hesten/stævner osv osv og råber højlydt AAE AAE og nusser hesten og blir helt vild når hun ser den Og gider gerne sidde ved banen sammen med far kg kigge på lige så stille så længe hesten bevæger sig hehe..

Så det er en vanesag! Jeg var aldrig haft problemer med og få redet - jeg har self ikk ku bruge flere timer der ude som før i tiden og det kræver self også meget mere planlægning osv - men er man stædig og vil det nok kan det sagtens lade sig gøre !

Har fx bare delt dagen op at til formiddagslur der red jeg og så ku vi ta til svømning osv senere og så en lang lur senere der hjemme.. Og sku jeg noget længerevarende i stalden tog vi der ud til den lange lur osv

Så det kan sagtens lade sig gøre ! Har self også en meget forstående mand der ønsker jeg skal bibeholde min interesse osv - men er sikker på det også godt ku lade sig gøre alligevel

Tusind tak - det er nemlig så fantastisk

Hvor er det dejligt, at høre at stædighed og planlægning kan løse meget af det, at have en bebs. Jeg VIL min hest og min ridning, så mine tanker (og det har manden da også tænkt) at alt kan lykkes.

Min kæreste har også sagt, at han selvfølgelig er hjemme om aftenen til at kunne hjælpe. Vi har bare lidt flere udfordringer, da vi er en sammenbragt familie, hvor han har 2 børn med fra tidligere forhold. Men det er kun dejligt, og udfordrende.

Min kæreste svinger imellem at være skeptisk til at det er op til mig hvor meget jeg vil magte mht. hesten.

Men tak - hvor er det dejlig læsning

Stort tillykke med graviditeten - I går på alle måder en spændende tid i møde.

Jeg har i dag en søn på 2 år og vil da også gerne give mit besyv med.

Jeg var under graviditeten også meget stædig omkring, at det skulle og burde kunne lade sig gøre at nå det hele - det kan det også, men måske ikke lige med det samme og måske med et par modifikationer

Først og fremmest vil jeg dog sige, at jeg synes, det er absolut nødvendigt, at du taler ridning og graviditet igennem med din kæreste. Hvis uheldet skulle være ude, og du kommer til skade (afsidning, spark e.lign.), og der sker noget med fosteret, duer det ikke, hvis din kæreste hele tiden har sagt, at han ikke vil have, du rider. For mig var det bydende nødvendigt, at min kæreste var indforstået med risikoen ved at ride/håndtere heste under graviditeten. Der er så absolut en risko, men det er der også ved at cykle og gå ned ad trappen osv. bare så kæresten ikke bebrejder dig det, hvis uheldet skulle være ude.

Jeg var bestemt ikke besværet under graviditeten og cyklede 16 km helt indtil en uge før termin. Jeg red dog ikke så længe, da min hest var under tilridning og derfor ret ustabil, men noget red jeg dog. Men der er jo nogle, der lider meget af det ene og det andet undervejs i graviditeten, så man må være åben overfor, at ens planer ikke altid holder stik og ikke lade sig frustrere over det undervejs. Tænk på, hvor kort tid af dit og din hests liv du er gravid - ingen af jer tager skade af at sætte ambitionsniveauet lidt ned, hvis man nu ikke kan holde kadencen

Til sidst vil jeg sige, at alting er nemt med et let barn Og drømmen om at tage baby med ud til hesten og ride, mens det sover, havde jeg også, men jeg fik et virkelig besværligt barn, som aldrig sov, og som skreg det meste af tiden. Det viste sig, at han havde refluks og først efter et halvt år, kom der nogenlunde ro på.

Det er fint at være stædig og ville hesten - det skal man også, når man har anskaffet sig en, men man må også være åben overfor, at børn er forskellige, og det er umuligt at planlægge sig frem til, hvordan tiden under og efter graviditeten ser ud, så man må også være omstillingsparat og ikke lade sig slå ud af frustrationer, fordi man ikke synes, man når det, man burde med hesten.

Jeg synes, det første år var møg hårdt og var lykkelig over, at min hest stod/står i løsdrift, hvor der er et minimum af pligter, og jeg for det meste bare skal komme og ride/være sammen med min hest, så en god ide er også allerede nu at overveje, hvordan du har hest - for der er ikke den samme tid efter som før barn.

Mvh.

Nina

Jeg fødte i februar 2015 og red frem til november, derefter blev det for hårdt. Men jeg mugede på det tidspunkt også 3-4 bokse om dagen, lukked ud og ind og fodrede

Vores graviditet var ikke planlagt, og jeg var ikke udpræget glad for det, fordi min hest netop var kommet i gang efter sædstrengs op. også. Så vi talte selvfølgelig risikoen ved ridning igennem, men så længe jeg red med omtanke, så var det ikke et problem her. Min hest er også følsom i ridning, men ikke på en negativ måde. Så jeg stolede faktisk på, at han ikke ville tabe mig, med mindre der var noget helt uforudsigeligt der skulle opstå.

Man kan jo også vælte på en cyel, blive kørt ned osv. Så bare man tager sin forholdsregler, lytter til kroppen og ikke kaster ud i ligegyldige hovedløse ting er jeg ikke imod at man rider under graviditet. For mig var det endda smertelindrende. Jeg døjede med let bækkenløsning, og var kun smertefri når jeg sad på hesten.

Jeg red måske 3 - 4 gange om ugen, og ellers hjalp min mor med at ride ham, hendes hest stod nemlig stille i den periode.

Efterfølgende var min kæreste rigtig sød til at tage vore søn så jeg kunne ride ca hver anden dag og hveranden dag lave jordtræning med hesten. Jeg red nogle gange mens vores søn sov i barnevognen ved siden af ridebanen. Så kunne jeg let holde øje med ham og amme hvis det var nødvendigt.

Ret hurtigt efter, et par uger gammel, kom Oskar med i stalden, så lå han i sin barnevogn mens jeg fodrede og lukkede ud/ind, og så mugede jeg når han sov. Det var da noget der skulle struktureres, men det var bestemt muligt. Han havde en periode hvor han kunne kunne finde ro hvis han var tæt på mig, altså jeg holdt ham tæt, og derfor købte jeg em strækslynge. Så kunne jeg stadig være i stalden og han kunne få sit behov for tryghed og nærhed dækket imens. Hestene ved somehow godt at de skal være påpasselige, og jeg har kun 1 gang oplevet at tænke; "@!#$, går det her galt!" Der var nogle wrapballer der stod hvor de ikke plejede, jeg havde ikke set det, og hestene blev overrakset og forskrækket. Jeg havde OSkar i bæreselen for han var vågen og jeg skulle jo have hestene ud. De blev vilde og kom tilbage imod os, men som altid havde jeg en longepisk i hånden, og den respekterer de. Så det var mere forskrækkelsen i, at det ikke gik så stille som nomalt, end det var fordi det var ved at gå galt.

Ja, jeg har også, og gør det stadig, brugt en tur i svømmehallen et par gange om ugen, også kan jeg få noget fra hånden mens han sover bagefter. Vores søn er ikke verdens letteste knægt, er temperamentsfuld og meget på når han er vågen, men det er rigtig god stimuli for ham at være med i stalden når han er vågen. Så bliver han helt stille og suger alle indtryk til sig.

Selvfølgelig bruger jeg ikke længere flere timer ad gange i stalden, men det er altså et spørgsmål om prioritering og kan sagtens lade sig gøre.

Jeg havde ingen væsle i kroppen, og faktisk var det eneste symptom jeg døjede med, let bækkenløsning der gav sig udslag i ondt i halebenet. Jeg kunne gå i høje hæle og være aktiv lige indtil den dag jeg fødte, og jeg tror bestemt at det er fordi jeg vedblev at være aktiv. Tempoet blev ganske vist langsommere og langsommere men jeg nød også at være aktiv og få lidt vind i håret. Fødslen gik super, han blev født på 3 presseveer og jeg var ret hurtigt frisk bagefter. Han kom til verden lige over midnat og vi tog hjem igen om eftermiddagen. Der gik en lille uge før jeg var tilbage i stalden, men det var by choice, jeg ville gerne bruge meget tid med Oskar til start.

Tillykke med din graviditet, og glæd dig bare over det og vid at du nok skal få tid til din hest hvis bare I er klar på at hjælpes ad og få det struktureret. Desuden er du garanteret en meget bedre mor når du får mulighed for at få et lille break og komme hjem igen med fornyet energi til jeres barn. Sådan er det ihvertfald her

Tillykke! Jeg er ligesom du gravid i skrivende stund I dag er jeg præcis 20 uger, og jeg vil egentlig bare dele lidt erfaringer med dig, som jeg ikke selv var forberedt på.

Fra uge 5-15 led jeg af så meget kvalme at jeg nærmest intet kunne. Jeg havde kvalme når jeg sov, når jeg vågnede, når jeg spiste, når jeg ikke spiste.. Hele tiden. Jeg har altid haft det sådan, at når jeg er ude hos hesten forsvinder sult, tørst, hovedpine og alle dårligdomme, fordi jeg bliver så opslugt. Da jeg måtte stå af hesten på en tur fordi kvalmen var for meget, besluttede jeg mig for at blive hjemme indtil det blev bedre. Det tog så lidt længere tid end jeg havde håbet på.. Jeg var selvfølgelig ude et par gange om ugen for at klappe hesten, men ærlig talt så var der ikke meget fornøjelse over det.

Siden kvalmen forsvandt har jeg haft det godt, jeg er dog allerede begyndt at få lidt plukveer og så havde jeg også lige en hel uge 19, hvor den stod på migræne hver dag (ikke noget jeg har lidt af før graviditeten). Jeg kan ikke længere skovle grus, hente sække med wrap og kaste med fodersække/halmballer uden at få ondt i bækkenet dagen efter, og jeg prøver at lære mig selv at sige stop lidt før.. Det er bare svært, er jo vant til at slæbearbejdet er en del af min daglige motion, og det plejer at være en god ting. Med hensyn til at ride og håndtere hestene, så er det ikke noget jeg er urolig for. Jeg er faldet af hesten ligeså få gange i mit liv, som jeg er faldet af cyklen. Havde jeg en livligere hest, havde jeg nok valgt at finde en anden rytter, eller holde mig til skridtture.

Med hensyn til at have hest og være gravid og mor, der mener jeg at man nok må tage det lidt som det kommer. Det er ikke en mulighed for mig at skille mig af med hesten for mit vedkommende (den er en spøjs type, som man ikke lige kan sælge, og kunne aldrig drømme om at aflive en rask hest). Hvis min hest skal have "fri" i et halvt eller helt år, hvor den kun bliver redet en gang i mellem, så gider jeg ikke have det dårligt over det. Den går i løsdrift og fodres og tilses dagligt af mig eller min mor, og jeg er ikke i tvivl om at den har et godt liv, og at den kan vente flere år på mig hvis det skulle være

Held og lykke med det hele.

har ikke selv børn

men kender mange som både har hest/heste og har børn.

mange har redet indtil at man ikke kunne komme op på hesten, og flere har været på ryggen af hyppen indenfor 1 uge efter fødselen.

alt med måde og man skal mærke efter hvad kroppen fortæller en

der var en artikel i et hesteblad for år tilbage, netop omkring ridningen op til fødselsen. det var faktisk godt at holde sig i form på denne måde.

men igen med måde.

det er den fra 2004 : gravid må jeg ride?

www.hestemagasinet.dk/viden/ soeg.asp?m1=0&m2=0&sw=...id&x=0&y=0

eller "bare" en del af dit liv?

Jeg er selv i uge 32 og rider stadig. Jeg er dog stoppet med at ride ungheste, konkurrence og springe, da jeg simpelthen ikke har den samme kropsfornemmelse som før jeg tog de 10 kg på, jeg indtil videre har udvidet med. Så jeg glæder mig virkelig til at få min egne krop tilbage, og komme tilbage på hesten. Jeg er udemærket godt klar over at der er forskel på børn og at der kan komme udfordringer der gør det svært at komme afsted på hesten når junior er kommet til, men personligt kan jeg slet ikke overskue at skulle sidde stille med et barn 24/7, så jeg bliver bare nødtil at finde en måde det kan fungere på, så jeg ikke bliver ædt op af rastløshed.

Jeg er i en omgangskreds hvor alle pt. får børn og der kan jeg se at der er en stor forskel på om folk gør deres børn til deres liv, eller om de bare lever deres liv videre - nu med børn. Selvfølgelig kan man aldrig vide med sikkerhed hvor opslugt man bliver af projekt barn før man står i det, men vi har i hvert fald lavet en klar aftale på forhånd om at vi skal respektere hinandens behov for stadig at være os selv, selvom vi bliver 3. Så det bliver spændende at se hvordan vores verden ser ud om 3 måneder

Endnu en gravid melder sig på banen og jeg vil bare sige, at det er dejligt at læse, at man tilsyneladende kan få sit rideliv til at fungere med baby. Jeg får godt nok mange bemærkninger om det modsatte... Men altså, heste er bare en stor del af mit liv og jeg synes selv jeg er en meget aktiv rytter året rundt, så jeg har ikke lyst til at ændre det store på det. At det så skal struktureres og times, det kan jeg sagtens leve med

Så det skal da nok gå altsammen

Et lille tillægsspørgsmål; hvilke bukser rider I med?

.. Med åbne bukser, lige siden uge 14 (er i uge 21 nu)

Hehe, det gør jeg også, men tænker meget over alternativer...

Tillykke med baby og de voksende maver.

Da jeg ventede mig, så syede jeg et indlæg til mine ridebukser i retning af dette:

hurlumhey.dk/2009/03/10/vente-bukse- indsats/

Det fungerede ganske ude mærket.

Der er stor forskel på hvor længe en gravid kan ride. Nogle rider til termin (typisk islænder ryttere) andre stopper ret tidligt. Under alle omstændigheder så husk at passe på mavsen og stop hvis i føler ubehag.

Med min første da red jeg som jeg plejede og havde lyst til!

Ingen skulle da komme og fortælle mig, hvad jeg skulle eller burde! Da jeg så begyndte at tilride en araber hoppe så indså jeg dog, at det måske var her jeg skulle stoppe. (at ligge på maven af en unghest er ikke så fed en følelse når man er gravid, som når man ikke er... )

Manden min er altså super sød, og han bar da også over med mig, da jeg købte en pony til barnet inden jeg overhovedet overvejede at finde en barnevogn jeg brød mig om..... Da han kom til verden havde han således både pony OG barnevogn.

Ved barn nr. 2 havde jeg købt en Islænder og det var da bare fantastisk at tølte afsted på den. (Kønt var det da dog næppe! ) Jeg red faktisk til 1 uge før termin og stoppede kun pga. islag. (Havde termin i Marts)

Ved barn nr. 3 red jeg faktisk knap så meget. Det var svært at passe ind med 2 småfolk og alle de andre daglige gøremål og så fik Ishoppen forøvrigt også føl det år.

Sorry det løb lige af med mig. Håber i finder en god balance imellem hestelivet og familie livet.

Ser at denne tråd er halvgammel, men har alligevel lyst til at give mit besyv med. For jeg er så en af dem som også håbede at det skulle gå helt knirkefrit med hest og barn, men som måtte sande at det ikke kunne lade sig gøre...

Jeg havde en dejlig unghest, som jeg var begyndt at tilride. Selvom han var rolig og fornuftig, holdt jeg op med at ride da jeg var i 4-5.måned -fordi jeg ikke selv var tryg ved det, siden han jo var ung, og fordi min balance ændrede sig og jeg ikke længere syntes jeg kunne ride optimalt. Og det sidste jeg ville var jo at ride min unghest skæv! Desuden syntes min kæreste det var for usikkert, og som en skriver ovenover, så er man altså nødt til at respektere det.

Så i stedet fik han vokse/hvilepause, hvor han blev redet på tur engang imellem af hans part, og ellers longeret/gået tur med/linekørt og hvad jeg ellers kunne finde på. Jeg flyttede ham også til en løsdrift, for at han kunne få den motion og det sociale samvær han havde behov for selvom han ikke blev redet.

Jeg fik min datter i januar, mens det var minus 15 (bor i Norge). Og da var det desværre for koldt at have hende med i stalden, så der gik tre uger før jeg kom derud andet end for at klappe mulen.

Min datter var et nemt barn, som sov på meget regelmæssige tidspunkter, var let at få til at sove, sov længe og iøvrigt generelt var tilfreds. Så det var ikke noget problem at komme i stalden og ordne hesten. Men jeg kunne så ikke finde på at ride hesten og lade barnet sove i vognen ved siden hvis der ikke var andre som evt kunne hjælpe hvis jeg nu skulle falde af. Og det var der desvære sjældent, da jeg var i stalden morgen/formiddag hvor der ikke var andre. Så det blev ikke til noget ridning, men stadig longering/HMS og den slags.

Min kæreste har altid accepteret min hesteinteresse, men har også altid gjort det klart at han ikke vil have noget med det at gøre. Så det var ikke muligt at få ham med i stalden. Og barnet skulle ammes hver 3.time og ville i en lang periode ikke tage flaske. (dette kunne vi sikkert have gjort mere for at få orden på). Så da jeg 4 mdr efter at have født fortsat kun havde siddet på hesten 2 gange, valgte jeg simpelthen at sælge. For jeg ønskede ikke at have hest på den måde. Og det var også for dyrt at have en hest stående som kostede 5-6000/md (ja, det er vilde priser heroppe!), og så jeg brugte den så lidt.

Den er nu hos en ung pige som gør alle de ting med den jeg drømte om...og jeg drømmer om at genoptage ridningen når min datter kan klare sig selv lidt mere eller får sine egne hobbyer.

Det jeg kom frem til skal til for at det kan lade sig gøre at kombinere hest og barn er:

1. Kæreste/mand må være med på det! Han må gide tage med i stalden og trille barnevogn, eller at sidde hjemme med barnet mens du rider. Evt må du have en mor/god veninde som vil.

2. Hesten må stå tæt på dig eller derhjemme. Jeg havde 40 minutter i bil hver vej, og det er for dyrebar tid at bruge

3. Du må acceptere, at du ikke kan det du havde tænkt, og indrette dig efter din krop og dit barn

4. En god part/hestepasser er guld værd! Der kommer dage hvor du ikke orker at ride eller barnet er sygt eller eller eller, og da er det skønt at vide at hesten bliver passet godt

5. Hesten må være opstaldet på en måde så der bliver minimalt med staldarbejde til dig, for din tid bliver utrolig dyrebar, og du vil altså hellere bruge den på hesten end på trillebøren...

Det er mine erfaringer, og jeg kan høre at andre har haft helt andre oplevelser. Jeg har tit været ked af at jeg måtte opgive hesten, men jeg trøster mig med at jeg til gengæld kan være der 100% for min datter, og med at livet jo ikke er slut -der kommer jo et hesteliv igen!

Nu hvor min datter snart er 2, kunne jeg sagtens feks have en part et par gange i ugen, men det er der så andre grunde til jeg ikke har.

jeg måtte sælge min hest, jeg fik et for tidlig født kolik barn, så der kunne man stikke stædighed og "jeg vil" hen hvor solen aldrig skinner.

Det er først nu hvor han er 3 år, jeg har kunne få hest igen