Hejsa
KAn se det er noget tid siden du skrev, men håber virkelig din søster er ok!!!!
Jegblev selv overstimuleret - for længe siden.... Min datter bliver ti år til juli.
Jeg var som din søster heldig at blive gravid i første forsøg med reagensglas!! Blev pga overstimulering skidt i dagene op til ægudtagning og dagen efter svulmede jeg op, så jeg lignede en højgravid! Det gør pænt nas, når ens mave buler sådan ud - på så kort tid!!! Må tilstå at jeg ikke kan huske hvor hurtigt det fortog sig igen, men mener det var helt væk efter ca 3 uger.
Da jeg var i uge 16 havde jeg også en æggestok som havde snoet sig (pga cyster) - det gjorde så afsindigt ondt!!!!! Og fra jeg fik smerter, som startede pludseligt midt om natten gik der 22 timer til de opererede! Pga livmoderens størrelse turde de ikke lave en kikkertoperation, så jeg blev "skåret helt op". Æggestokken måtte de fjerne helt, da den var "død" pga at der havde været helt lukket for blodtilførslen.- Operationen gav et rigtig træls ar, fordi min mave begyndte at blive stor netop som det skulle hele (plus jeg laver grimme ar generelt!). Jeg er dog fløjtende ligeglad med arret - jeg fik en skøn datter 
Jeg har aldrig tænkt at overstimuleringen kunne hænge sammen med at min æggestok gjorde knuder, men måske..... Tænker nu hvor du skriver det samme er sket for din søster, at måske det er årsag til disse cyster blev dannet - who knows? I forvejen dannede og danner jeg cyster på æggestokkene pga PCO.
For mig var det et hårdt forløb, men da jeg kom mig overnpå operationen vendte det for mig og resten af min graviditet forløb super! Jeg var sygemeldt efter operationen i 4 uger, men allerede efter et par uger havde jeg det rimelig ok.
Som sagt gik resten af min graviditet super og jeg fødte en skøn lille datter 2 uger før termin!
Dagen efter min operation sagde lægen (mandlig) til mig, at flere kvinder havde sagt til ham, at de smerter man havde når en æggestok slog knuder var langt værre end at have veer - som en trøst, så når jeg havde klaret dette kunne jeg sagtens klare veer. Jeg må sige, at han havde ret...
Jeg er lykkelig for min datter, men hele forløbet har har gjort, at vi valgte ikke at gå på privatklinik og gøre forsøget igen.
Har mødt mange uforstående over dette, da de ved at vi meget gerne ville have haft flere børn. Jeg ville sindssygt gerne have haft 1 eller 2 eller.... flere børn, men jeg tør simpelthen ikke mere.. I stedet nyder vi hende vi har og låner os lidt frem 
Vigtigst er at lytte til sin mavefornemmelse!! Det håber jeg også din søster gør!! Dog vil jeg tillade mig at skrive, at det kunne lyde som om, at din søster har brug for at tale med en proffesionel om hendes oplevelse, som er meget voldsom!
Jeg ønsker alt muligt held og lykke til hende!!!!
Vil lige tilføje, at jeg var ret ustabil følelsesmæssig i en længere periode før og under graviditet! Tænker at det for mig var en kombination af hormoner, både dem jeg indtog kunstigt og i kraft af graviditeten og så det "pres" det var ikke at kunne blive gravid/mor naturligt!
Når jeg ser tilbage påvirkede det mig meget mere, end jeg var bevidst om dengang!!!!
Skulle jeg på nogen måde kunne hjælpe din søster, så sig endelig til. - Evt. med en snak. Jeg tænker i dag, at det havde været skønt for mig at snakke med en, som havde været der, en som kan sætte sig ind i de følelser man har..
Kh Trine
