Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
VE, BLE og det der følger

 Ekstremt for tidligt født
Forfatter: 
Dato:  06-03-2015 14:13

Hej hn'er.

 

Jeg har en veninde som lige har født en lille dreng på 996 g og 39 cm (født i uge 27).

 

På grund af omstændighederne har hun selvfølgelig ikke overskud til at fortælle os ret meget - men vi er forståeligt nok temmelig bekymret.

 

Er der andre herinde som har ekstremt for tidligt fødte børn - og evt kan fortælle os lidt om det.

Det er for at vi bedre kan forholde os til situationen, og være der for hende når hun på et tidspunkt får overskud til det.

 

Har læst mig frem til at der er 60-70 % chance for overlevelse, og det samme for at han ikke får varige mén (handicap).

 

Men hvor længe kan vi forvente, at han skal ligge i kuvøse? og hvor længe skal de formodentlig være indlagt på neo?
Hvis det har nogen betydning for disse spørgsmål, blev der givet lungemodner 3 dage før fødslen som skete ved kejsersnit.

 

Hvor længe kan man forvente at han er påvirket af det, såfremt vi antager at han slipper for varige mén?

 

Hvor længe er moderen som regel indlagt?

 

Hvornår må man få besøg af andre end familie? og er det realistisk at de vil få overskud til det?

 

Hvad kan man som veninder gøre for moderen i denne situation? Både under indlæggelsen og efter?

 

Evt. andre relevante oplysninger

 

P.t. har hun som sagt ikke overskud til at holde kontakt - og det respektere vi selvfølgelig. Selvom det er fristende at skrive efter opdateringer/oplysninger hele tiden.


Life is about trusting your feelings and taking chances, losing and finding happiness, appreciating the memories, learning from the past, and realizing people change.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456789
Forfatter: 
Dato:  08-03-2015 20:49

Jeg har lidt af svarene, håber at de kan hjælpe. Som udgangspunkt skal de begge være indlagt til terminsdato. Jeg har en veninde som fødte i uge 21 og han har det helt fint idag.

Mht besøg, da jeg var indlagt med vores søn fik jeg tilsendt en buket blomster, med en sød kort hilsen. "Vi er her for dig".

Vi reagere jo alle forskelligt, så hvordan din veninde har det, kan vi ikke svare på. At hun ikke holder så meget kontakt er helt normalt, hun skal nu forholde sig til dette bette barn og man bliver nærmest "opslugt" af den verden.

Din veninde må gerne få besøg, om i må se den bette ved jeg ikke. I Randers måtte man gerne, dog skulle man være meget stille og ikke for mange af gangen.

 

1
1
Svar på denne tråd
 
 2 historier..
Forfatter: 
Dato:  08-03-2015 23:46

Min veninde fik for år tilbage tvillinger 10 uger før termin, de var ca samme størrelse som din venindes - min venindes drenge er nu i skolealderen og fungere på alle punkter uden mén.

 

Jeg husker også tydeligt det opkald min (ex)mand fik fra en studiekammerat der var taget på skiferie med sin kone inden de fik deres første barn - ferievalg stod mellem tyrkiet el skiferie, de valgte det sidste og tog til Frankrig, hans kone gik i koma i flyet på vej på ferien pga nyreproblemer som ikke var opdaget før de tog afsted, vennen ringede og fortalte at han havde fået en datter taget ved kejsersnit på 540 gram, og på stående fod ikke vidste om han overhovedet fik nogle af sine piger med hjem ( begge i livsfare ). Jeg tog ud og købte præmatur tøj, og selv om det var til tidl fødte var der ikke noget til str 540 gram, men tøj skulle den lille have fra os som et symbol på at vi krydsede fingre for at hun idag ville passe det, den dag kom heldigvis også, de kom alle 3 hjem ( efter ca 4 måneders ophold i Frankrig ) og har det også godt idag. de har senere fået at vide at de i frankrig er top gode til for tidligt fødte og havde hun været kommet til verden i Tyrkiet eller herhjemme havde hun haft ringere odds.

1
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  09-03-2015 09:53

Piaff123:

Tak for dit svar :) Det bliver godt nok en lang indlæggelse så. Men moren er så indlagt sammen med baby, helt fremt til termin? Vil de være på neo i hele perioden, eller kun til han bliver mere stabil?

Her i starten ligger mor og baby så på hver sin stue? og må de godt få blomster ifht bakterier osv?

 

Ja lige nu tror jeg også kun hun kan overskue den nærmeste familie og babyen. Der er jo en del usikkerhed forbundet med den første tid - og hvorvidt han klarer sig, og bliver sund og rask.

 

 

GLRosina:

Tak for dit svar :) Det var da et dejligt positivt indlæg - når så små tvillinger kan klare sig uden mén, så burde hendes søn også have en god chance :) han har trods alt også nået at modtage lungemodner.

 

Jeg har en veninde der hækler og strikker - og har faktisk sendt hende et par strikkeopskrifter på præmature huer og sokker. Vi håber på at kunne give hende noget til baby, til når han kommer ud af kuvøsen. Men jeg vil da bestemt overveje, at købe en lille dragt til ham også. Har du nogen idé om hvad størrelse den skal købes i, for at kunne passe, når han begynder at bruge dem? :)


Life is about trusting your feelings and taking chances, losing and finding happiness, appreciating the memories, learning from the past, and realizing people change.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Familie
Forfatter: 
Dato:  09-03-2015 15:33

 

Træls situation, jeg kan godt forstå at du er bekymret. Godt at du kan få lidt info heringennem. :)

 

Min Niece, der i dag er voksen kvinde, blev født ja, bob - bob - bob... den dag Danmark vandt EM i fodboldt, så det er længe siden!

 

Termin var midt. Sept. så det er 3 måneder for tidligt. Kan ikke huske hvad det er i uger. Hun vejede det samme som 2 pakker smør. Mener det var ca. 525 gram. Hun nåede også at blive lungemodnet som du selv formulere det. Det er godt at din venindes barn har fået lungemodner.

 

De, mor og barn var indlagt indtil termin.

 

Årsagen blev diagnostiseret til, at moderkagen havde løsnet sig pga. morens rygevaner.

 

Dengang fik vi at vide, at de på de afdelinger som står med fortidligt fødte børn, bliver bedre og bedre og BEDRE og BEDRE til, at modtage og behandle disse børn for hver måned der går! Det er blevet til MANGE års erfaring siden min niece kom til verden!

 

Lad din veninde vide at du / i er der for hende / dem. Det er en balancegang, hvor meget og hvor tit man har overskud til at tackle omverdenen. Som mor er det skønt, at vide at man har en veninde som vil være parat til at hjælpe. Måske når familien kommer hjem der er brug for en hånd til rengøring, opvask, tøjvask eller andre praktiske ting. Måske at trille en tur med baby mens mor får sovet lidt. Ja, spørg ind til hvad HUN ser som en opgave hun gerne vil have hjælp til. :)

 

Min Niece har haft en smule svært ved det boglige i skoleårene, men er kommet igennem uden de store problemer. Hun har ikke haft nemt ved det, men hun har kæmpet og hun blev student sidste år.

 

Generelt syntes jeg, at den bedste gave man kan give en baby, er en sutteklud.

Da vi fik vores første barn så anede vi ikke hvilket vidunder mirakel en sutteklud var og havde vi da bare vidst dét, så ville jeg skrue tiden tilbage, hvis jeg kunne!!

 

Begge piger fik en og de har den endnu (6 og 7 år gamle).

En sutteklud fungere sådan, at når man har ammet så tørrer man op med kluden (den skal lige skylles op og tørres inden brug da den så suger bedre) hvis man spilder et par dråber. Suttekluden kommer til at lugte af mor. og baby forbinder sutteklud med mor. Der gik flere år, inden jeg nænnede at vaske deres sutteklude.

 

Min mand har altid kunnet få pigerne til at falde til ro, ved at lægge sutteklud ved siden af deres ansigt, uden jeg har været i nærheden. (babyer har en sindsyg god lugtesans... )

 

 

 

Noget helt andet så var min Niece en dag på besøg hos min far og hun var lidt ked af det fordi hun ikke var født på sin fødselsdag (undre mig sq, at nogen kan sige noget sådan til et barn! )

Min far smilte til pigen og fortaltehende, at hun jo da heldigvis var født PRÆCIS på hendes helt egen fødselsdag! Siden har hun aldrig nævnt det med et eneste ord.


 

 

~ Anette

 

Intet er umuligt, for den der bærer viljen i hjertet!

 

 

Man skal ikke gå ned på former. ;-)

1
0
Svar på denne tråd
 
 Tralalalulalej
Forfatter: 
Dato:  13-03-2015 09:53

Hej

 

jeg har selv to præmature, en gik bort 4 dage efter, og den anden er en stor dreng på 2,5 år nu uden nogle store men.

 

Nu ved jeg ikke så meget om din venindes søn, men en baby der er født i uge 27, skal hvis alt kører efter bogen minimum ligge i kuvøse i 3 uger, herefter åben kuvøse med varme i.

 

Han får mad via sonde nu, fordi han er så lille, så din veninde malker ud til ham, derefter skal han lærer at spise selv, det er det der tager længst tid! Hun skal forvente at være indlagt frem til termin, hvis alt går godt, kan det være de kommer på tidlig hjemme ophold, dvs. Man stadig er indlagt man er bare derhjemme

 

de store risikoer er hjerneblødninger, hvorfor han også vil blive rutine scannet flere gange, en anden risiko er Nech (Tarm sygdom mange præmature for) og sidst men ikke mindst infektioner! Mange små babyer får dem, men er de ekstra sarte bliver de alvorligt syge.

 

Og nej du må ikke sende blomster ind til hende, der er sterilt på neo afdeling for så for tidlig fødte, blomster er fuld af bakterier og stærke lugte, hvilket små præmature babyer er meget følsomme overfor:)

 

hvis det er andet du vil vide spørger du bare :) det er 9 mdr siden jeg selv lå på Rigshospitalets neo afdeling :)

1
0
Svar på denne tråd
 
 Undrer mig :)
Forfatter: 
Dato:  14-03-2015 08:59

Piaff

 

jeg er lige nød til at undrer mig lidt her, den "yngste baby" der er kommet til verdnen og overlevet i dk er født i uge 23+4 og den yngste på verdensplan er i Polen i uge 21+2, så det lyder lidt suspekt at din veninde har en søn der er født i uge 21 uden nogle men, en 1/3 del af børnene overlever uge 23 og alle med svære men. Så det er virkelig en mirakel historie med din veninde :)

2
0
Svar på denne tråd
 
 Født for tidligt
Forfatter: 
Dato:  15-03-2015 21:32

min veninde fødte for 4 år siden, i et forløb der lyder som din venindes - ca. Samme størrelse og samme uge..

 

Hun var indlagt med ham næsten helt frem til terminsdagoen. Til at starte med lå han i kuvøse i et andet rum end det hun sov i, men hun måtte være hos ham alt det hun ville, senere blev han flyttet ind til hende. Jeg var nede og besøge hende et par dage efter fødslen, og jeg måtte gerne komme med ind og se ham, men måtte ikke røre og holde ham, og så skulle der være RO omkring ham.. Min veninde havde brug for at jeg kom ned og besøgte hende, og vi havde ret meget kontakt igennem det meste af forløbet... Jeg lod det være op til hende, fortalte at hun kunne ringe dag og nat men jeg passede meget op med ikke at kræve for meget kontakt, oftest var det min veninde selv der ringede til mig... Min veninde blev "sendt hjem på orlov" fra hospitalet nogle formiddage uden baby da det mest kritiske stadie var overstået. Selvfølgelig ikke under tvang men personalet opfordrede meget til af forældrene kom lidt væk indimellem for at de kunne opretholde overskuddet og energien til at klare den situation de stod i.. Min veninde havde stor glæde aflive at komme hjem et par rimer engang imellem..

 

Knægten har det ret fint i dag! Han har døjet lidt med et for højt tryk i hjernen som følge af at kraniet ikke voksede ordentligt med i forhold til hjernen. Det blev overvåget tæt og korrigeret ved operation da han fyldte 1 (?) år. Så har han haft lidt brok hvilket vidst også krævede en operation, og så var han ret sensitiv de første par år og havde brug for ro og tid. kognitivt er han som han skal være og den dag i dag er han en helt normal dreng.

 

..

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider