ingen der tør komme med et bud.

Jeg synes skilsmissen er et godt bud, uden overhovedet at være sikker. Prøv at tale med hende om det, så kan du måske finde ud af om det går hende på.

Hvis det gør så er det vel bare at tale om det til der ikke er mere at tale om.

Nu er det selvfølgelig ikke sikkert at det er skilsmissen der giver problemer.

da jeg selv var barn (ca omkring 10 år tror jeg nok) havde jeg en lang periode hvor jeg foretrak at sove inde hos min storebror. Hvorfor jeg hellere ville det kan jeg ikke lige huske, men jeg mener ikke at der var nogen dybereliggende årsag til det andet end at jeg foretrak at have selskab. Måske er det det samme med din datter?

nej jeg ved ikke hvad det lige kan være, måske skilmissen? eller noget andet som du er inde på, men jeg vil tage en lille snak med hende, håber jeg kan få hende åbnet op..

men måske ved hun det ikke helt selv, hvad det er..? det skal lige siges hun er enebarn..

Jeg tror måske ikke, det er så unormalt.

Jeg arbejder som lærer, og der er af og til forældre, som spørger til, at børnene pludselig vil sove hos dem. Jeg aner i virkeligheden ikke en brik om det, men jeg plejer at sige, at det altså lader til at være et normalt fænomen.

Jeg tænker - lad hende sove hos jer. Hun har jo af en eller anden grund behov for den ekstra tryghed, og en dag skal hun nok rykke ud igen.

Hejsa.

Jeg har en datter på 5 år som pludselig gerne vil sove hos os.

Man bliver jo bombarderet med at børn skal sove på deres eget værelse, forældre skal have deres soveværelse for sig selv, så man kan dyrke kæresteforholdet osv osv.

Jeg har valgt at følge min mavefornemmelse og lukke ørene for andres kloge ord.

Min datter ved ikke hvorfor hun vil sove hos os. Hun har som 4 årig haft en ligne periode og der fik hun lov at sove hos os i over 3 måneder, så flyttede hun ind til sig selv igen.

Jeg ved ikke om der er en årsag, andet end et behov for tryghed. I vores familie er der mange ting som måske kunne være skyld i det( Sygdom og død i familien). Men jeg tror faktisk ikke at hendes behov som sådan har en årsag.

Jeg synes egentligt det er meget naturligt at børn gerne vil sove sammen med "flokken". Vi voksne vil jo også gerne sove sammen. Og sammenligner vi os med dyrene, har mennesker og især nok børn ligesom dyrene også nogle instinkter som måske fortæller dem at det er mere sikkert at sove sammen. Også selv om vi godt ved at der ikke lige kommer en ulv gennem børneværelset.

Hos os har vores datter en madras på gulvet ved siden af vores seng. Og hun er tryg og glad. Vores dreng på 3 år er stik modsat. Han vil helst sove i sin egen seng. Når vi har taget ham ind til os i forbindelse med f.eks sygdom, ligger han kun en time eller 2 og putter og så siger han at han godt vil ind i hans egen seng. Så der er forskel på børn.

Og selv om naboens børn ALTID har sovet i deres egen seng i deres eget værelse og det så derfor er det eneste rigtige for den familie, kan genboens børn godt have andre behov.

Jeg kan ikke hjælpe dig med hvorfor lige din datter gør som hun gør, og jeg kan ikke fortælle hvordan du får hende ind på hendes eget værelse, men jeg vil bare fortælle at sådan er det også i perioder hjemme hos mig.

Hilsen Ane

er utryg om natten, hvis han ik sover i værelse med mig... Han falder i søvn hos sig selv. Og det kan jo gå fint nogle timer til ml. 21-24 alt efter hvor træt han er, om han får vækket sig selv (han er sensitiv og roder rundt og vækker sig selv mm).

Når jeg går op - enten når det kikser for ham. Eller jeg bare selv går i seng. Kommer han med ind.

Det er som det er - og jeg vil ik ha et mere utrygt barn, fordi jeg vil tvinge ham til at sove hos sig selv. Med skrig og skrål og hylen hver aften - han har jo sine grunde.

De fleste forældre sover sammen. Og det er da super ufedt for børnene at forældrene sover sammen, og hygger. Når de ik må. Det kan normalt være en ud af flere grunde. Dog ikke her- da vi i forvejen sover i hver sine rum pga mandens stå op tider og vi vågner ved alt

tja min søn blev som lille altid puttet i sin egen seng og i løbet af natten kom han altid ind og puttede.. han er nu teenager og gider ikke det "pjat" mere..

lillesøster følger nøjagtig samme mønster.. hun puttes i egen seng.. og i løbet af natten siger det tramp tramp og så putter hun inde hos mig.. tror efterhånden det bare er en vane.. og jeg ser ingen problem i det, selvom hun snart bliver 8 år..

Kan hun ikke være bange for at i også skal skilles?

Mine unger er nu næsten 5 og næsten 6 ½ . De sover i lange perioder på deres egne værelser, for så i perioder at sove ved os, enten I vores seng eller i ekstra-sengen. Og det er bare sådan det er, vi gør ikke et stort nummer ud af det. Jeg tænker at de gør det fordi der er et behov - det er jo ikke alt, de kan formulere, så det er ikke sikkert de selv ved hvorfor. Jeg har bare den holdning at nattesøvn er vigtigere end principper (MIN nattesøvn er, griner) - og de holder jo nok op engang og så kan man savne at det i grunden var hyggeligt!!

Da jeg var 10 sov jeg også i perioder inde hos mine forældre, jeg kan altså ikke huske hvorfor