Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
VE, BLE og det der følger

 Lærer/Deltid/Hest
Forfatter: 
Dato:  25-01-2015 18:02

Jeg går og venter på at Oskar melder sin ankomst (termin 26-01-2015) og nu mens vi alligvel 'bare' går og venter på ham kan jeg godt mærke, at jeg faktisk er rigtig bekymret omkring fremtiden.

 

Sagen er den, at vi bor på en gård på Stevns, har selv 3 heste og 2 opstaldede og 2 hunde. Jeg pendler ca. 40-50 min på arbejde (til Ejby) og min kæreste (plus/minus) en time (til kbh). Jeg er lærer og min kæreste er politibetjent og han kan ikke altid have indflydelse på sine vagter og eks. overarbejde. Planen er pt. at jeg starter arbejde igen til August hvor min barsel på fuld løn udløber.

 

Men, jeg har SÅ svært ved at se hvordan vores liv skal komme til at hænge sammen med heste, hunde, pendling og barn. Jeg vil jo rigtig gerne have tid og overskud til vores barn og ikke blot være sådan en mor der kun ser sit barn til morgen- og aftensmad. Med folkeskole reformen blev vores liv ændret rigtig meget, hvilket vi ikke havde forudset da vi flyttede på landet.

Jeg får helt ondt i maven af, at tænke på at hestene skal være ude ca 06 - 18 i hverdagene om vinteren, vores hunde skal være alene hjemme/inde i ca. 10 timer dagligt og Oskar vil skulle benytte vuggestue/bh mv. i alle de åbne timer. Bare tanken om at skulle indgå så store kompromisser kan gøre mig grædefærdig.

 

Flere af mine kollegaer er allerede langtidssygemeldt med stress, og jeg ved at jeg er i den risikogruppe da jeg tidligere har været sygemeldt med stress og depression.

 

Min kæreste søger om skift til Køge, men det er ikke noget han selv har indflydelse på, og jeg vil selvfølgelig også søge job tættere på min bopæl. Desværre er vilkårene for lærere i Stevns kommune dårligere end for dem i Køge. Dette taler jo ikke rigtig for at skifte job, ligesom jeg faktisk er rigtig glad for min arbejdsplads og mine kollegaer og derfor egentlig ikke har lyst til at skifte.

 

Jeg vil, hvis jeg kunne bestemme, meget gerne gå ned i tid så jeg kan blive på min nuværende arbejdsplads og samtidig få vores privatliv til at hænge sammen. Men økonomisk har vi ikke et stort råderum, og jeg har svært ved at se præcis hvordan vi kan 'trylle' penge nok frem til at jeg går ned tid.

Jeg kunne nøjes med 1 hest, hvilket jeg heller ikke er helt afvisende overfor, selvom det ikke er optimalt, og hvis jeg eks. skal køre mindre sparer vi på benzin. Men jeg frygter at det ikke kan give nok i længden.

Og er det overhovedet muligt at gå på deltid som lærer nu med reformen?

 

Hvad gør I andre, eller har gjort?

Gode råd og ider modtages med kyshånd, da jeg bliver så fortvivlet af at tænke på det, at jeg slet ikke har plads til også at glæde mig til alt det nye spændende som et barn bringer


"Why breed and buy, when homeless die?"

Kig forbi Graeskehunde.dk & Galgo-sos.dk Disse hunde fortjener et trygt og kærligt hjem.

 

http://Www.harmoniskhest.dk

0
1
Svar på denne tråd
 
 Tja...
Forfatter: 
Dato:  26-01-2015 15:22

Jeg kan godt forstå din bekymring. Jeg tror desværre ikke du finder tiden til hunde og 3 heste :-(

 

Jeg solgte min hest da jeg var gravid, og har ikke købt igen. Tilgengæld har vi/ jeg fået hund. Jeg er startet op igen her 1/1 efter barsel, har 10 min. Fra vuggestuen til min arbejdsplads. Mine børn er efter folkeskolereformen rigtig meget afsted.

 

Afleveret kl 7 og hentet ml. 15.30-16.15 :-( Hunden alene hjemme de timer, men det går nu ok.

 

Når du ikke holder længere barsel end du gør, så har du jo mulighed for at få indregnet resten af din barsel i et ugentlig arbejsreduktion. Bare overvej meget om du er klar til at sende så lille en gut afsted? Jeg har ikke været det.


Med venlig hilsen
Bettina


mor til Emma og Clara


0
0
Svar på denne tråd
 
 PS....
Forfatter: 
Dato:  26-01-2015 15:27

ja det er muligt at gå ned i tid. Jeg går selv på en 30 timers stilling efter sommerferien. Fik desværre afslag på det nu. Nu skal jeg ligge 40 timer der hver uge, efter sommerferien på nedsat tid skal jeg ligge 33 timer ugentligt. Tænker at 7 timer mindre på skolen 5 dage pr uge må kunne mærkes, for mig svare det til en lønnedgang på ca 3000kr udbetalt.

 

Du skal nok meddele det her i jan.-februar hvis du vil starte op på nedsat tid.

 


Med venlig hilsen
Bettina


mor til Emma og Clara


0
0
Svar på denne tråd
 
 Allerførst...
Forfatter: 
Dato:  26-01-2015 15:49

Er det ikke otte uger efter fødsel, at man skal fortælle arbejdspladsen, hvornår man vender tilbage? Mit råd er at vente med at give den melding, til du er tæt på de otte uger, jeg tror det er svært at planlægge fremtiden, når man endnu ikke har baby. Jeg havde i hvert fald slet ikke forestillet mig, hvor meget tanken om at aflevere baby til andre, kunne slide i mig, før jeg sad der med ungen :-)

 

Mine tanker om det hele er, at sådan som du forestiller dig fremtiden - med baby, fuldtidsarbejde, lang transport, heste og hunde - det lyder altså helt vildt! Okay, I er to om det (jeg er alene med mine barylere) og det hjælper, men det lyder bare ikke som om, at det bliver ret meget jer, der komer til at bestemme, hvornår der kan gives lidt og tages lidt. Men at skulle have en baby på et halvt år i institution i hele åbningstiden - avs! Institutioner fattes personale, og selv hvis han kommer i en fantastisk institution, vil der være meget få vågentimer tilbage i ham - og han vil være træt og brugt. Måske også hele vejen hen over weekenden. Nogle af de nyere anbefalinger omkring børn går på, at børn faktisk ikke har brug for andre end deres forældre i de første år, og derefter helst kun skal i institution i få timer. Hvilket der jo er meget få børn, der får lov til i dag.

 

Endelig kan jeg fortælle, at jeg passer mine barylere hjemme, imens jeg læser om aftenen, når de er kommet i seng. Det lyder helt vildt, men det har faktisk givet en rigtig god ro på os alle sammen. Vi hjælpes ad med de praktiske opgaver i løbet af dagen, og jeg skal ikke længere bruge timer på at putte overbrugte og overtrætte børn om aftenen. Det har også betydet, at jeg kører mindre. At jeg altid har madpakke med (sådan noget får man overskud til, når der kommer ro på hverdagen). Der er færre dyre hovsa-løsninger, og det virker bare som om, at pengene rækker lidt længere. For jer kunne det måske betyde, at I kan nøjes med en bil?

 

Hvis jeg var dig, ville jeg lave nogle seriøse prioritereringer i livet, for du kan ikke det hele. Især ikke hvis økonomien ikke er til det. Da jeg blev gravid, solgte jeg hestene. Det var ret nemt, for som alenemor til tvillinger, giver det lidt sig selv, at det ikke er praktisk muligt at skulle tage ud til hestene (som ikke stod hjemme), hverken hver eller hver anden dag. Det var en beslutning, som fik alle jeg kender til at kigge meget underligt på mig og spørge, om jeg nu også var ok med det. Og det var jeg - det var nemlig et valg, som jeg havde taget, da jeg startede med at arbejde på at blive gravid.

 

Du kan måske overveje at lave et skema over, hvordan du og din mand skal bruge tiden, når baby er kommet til verden. Husk at få det hele med - hvornår skal du passe heste og ride og gå tur med hunden, hvornår skal der laves arbejde på gården, hvornår skal din mand passe sine interesser - og hvem passer baby imens? Måske kan det hjælpe dig til at se, om det kan lade sig gøre...

 

Er der i øvrigt en grund til, at du ikke vil tage perioden med barselsdagpenge også?

 

mvh. tina

 


Barylere rule!
0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  26-01-2015 19:20

Tusind tak for jeres svar selvom det er med en 'både-og' følelse jeg læser det I skriver, men det er rigtig rart, at få luft for det og også at høre hvad andre tænker/har gjort og hvad der er værd at overveje. Jeg har eksempelvis slet ikke skænket det en tanke om jeg vil være klar til at sende 'Ozzy' afsted når han ikke er ældre.

 

Jeg ville egentlig gerne tage hele barslen, altså dagpenge perioden med, men min kæreste mener ikke at det kan hænge sammen økonomisk. Vi har dog ikke regnet minutiøst på det, og det burde vi måske gøre snart.

Men jeg synes virkelig også det er svært at finde ud af hvad dagpenge satsen er?? Måske ideen med at finde ud af hvordan man gør praktisk med at bruge dagpenge perioden til at gå ned i tid var en god løsning, det havde jeg ikke tænkt på.

 

Jeg har ENORMT svært ved at skulle give afkald på mine dyr, især fordi graviditeten kom uventet, og jeg har aldrig haft behov for at blive forælder. Jeg kunne sagtens have undværet børn, men man er jo to om at træffe den beslutning, og min kæreste har altid rigtig gerne ville have børn.

Han er meget villig til at hjælpe med hestene og vi er gode til at give hinanden plads og tid, hvilket er en af de ting der holder modet oppe. Jeg er sikker på, at han nok skal gøre hvad han kan for at jeg kan komme til at ride mest muligt, han ved nemlig godt at hesten (hestene) er vigtig for mig.


"Why breed and buy, when homeless die?"

Kig forbi Graeskehunde.dk & Galgo-sos.dk Disse hunde fortjener et trygt og kærligt hjem.

 

http://Www.harmoniskhest.dk

2
2
Svar på denne tråd
 
 selvom
Forfatter: 
Dato:  29-01-2015 21:53

jeg ikke har børn forstår jeg din frustration.

 

Da jeg læste dit indlæg fik jeg følgende tanker :

 

1) Når først barnet er der, betyder hestene ikke helt så meget og det bliver lettere at sælge,eller have det okay med ikke at ride så seriøst.

( Dette har jeg jo ingen belæg for at vide noget om, det er bare hvad jeg har set med flere af mine veninder:-)

 

2) Du kan sælge en hest og tage yderligere en opstalder ind i stedet, så får du flere penge til dit eget hestehold og måske oven i købet lidt ekstra til vedligehold.

Dette synes jeg dog kun er en løsning hvis du har selvpas.

Måske kan dine opstaldere også lukke heste ind om eftermiddagen, så de ikke skal gå ude så lang tid om vinteren.

 

3) Hvis du går så meget ned i tid at du ikke længere har ret til den høje dagpegesats, skal du heller ikke betale det høje kontingent, men det er nok ikke en mulighed for dig.

 

4) Som det er skrevet længere oppe er det en mulighed at bruge din rest barsel til at have nedsat tid. Kender både nogle der har haft en hel fridag i ugen og andre der har haft kortere dage. Alle har været glade for det.

 

5) Finde ud af at have et godt med at tage imod hjælp, og turde give slip. Kort sagt, lad far tage over indimellem. Man er ikke en dårlig mor bare fordi man stadig gerne vil lave ting der er "egoistiske". Det lyder det så også til at i er gode til

Dette er ikke en kritik af mødre. Jeg ser bare mange, der slet ikke kan makke med, ikke at være primær person HELE tiden og som har svært ved at give slip. Jeg oplever faktisk flere som næsten skal overvinde sig til at lade far passe barn.

Ved godt, at hvis man ammer er far ikke til meget nytte, men det er han senere.

 

6) Hav en weekwnd en gang imellem,hvor i laver en masse mad, der er egnet til nedfrysning. Så er det nemt og hurtigt at tage noget op og bare koge kartofler, ris, pasta, grøntsager..... Det giver lidt luft de dage hvor man er sent hjemme.

 

Håber I finder ud af det hele. og husk alting løser sig altid med tiden. Bekymringer er som oftest kun bekymringer og ikke problemer.

0
0
Svar på denne tråd
 
 lllgkfjmdnnd
Forfatter: 
Dato:  31-01-2015 15:20

For det første sal du vide, at livet med at barn ændrer sig hele tiden, sådet der er svært i starten er ikke et problem senere, det uoverkommelige blir lettere, og en dag kan alting lade sig gøre igen. Og hvis der kommer et arn nummer to, så véd d i det mndste, hvad der var svært med det første.

Jeg tør godt love dig, at tre heste kommer du ikke til at ride de første år, med job og barn får du ikke tid til det.Måske heller ikke energi.

Jeg ville sælg den hest, der er mindst let at ride på, selv efter dage/uger hvor den bare har gået på fold - eller måske låne den ud.

Så ville jeg øve mig i, at tænke at heste er glade nok for bare at være heste, sålænge de har hestevenner og gode folde, så de kan sagtes være folddyr i rigtig lang tid - og barnet kan man sagtens tage med ud og klappe, strigle osv - han skal jo alligevel sove, formentlig i sin barnevogn, så har man lidt heste - og hundetid - for det helt optimale er jo, at gå en tur med hundene, mens man har barnet i vognen.

Du har to hunde, så de har hinanden derhjemme - så skal I bare huske, at få gået en tur eller to med dem, tage dem med ud til hestene, lade dem være MED, også omkring barnet. Så er hunde glade.

Hunde kræver allermest, at få lov at være sammen med flokken.

Job? Tjaeh, for de fleste er det rigtig svært at aflevere barnet som 6 mdrs., men tænk på, at det gjorde man altså før, altså hvis det er nødvendigt for jer økonomisk. Måske er det også nødvendigt for dig - det véd du ikke endnu.

Men SKAL du det, så må du bruge retten til den sidste barsel til nedsat tid, så har du tid med barnet, overskud til dyr - og mand.

Ændr dine opstaldningsvilkår, så dine opstaldere ihvertfald nogle hverdage tager heste ind og ordner stald Sig til dig selv, at du skal have tre dage om ugen, hvor du bruger nogle timer på hestene, i starten (hermed mener jeg nok når barnet er en tre måneder) - og at det er ok, at nøjes med de tre dage.

Måske kan du få en part på en af dine heste, som kan hjæle med det praktiske staldarbejde? Ogiøvrigt kan heste altså godt være ude til kl 18 om vinteren, det véd du nok også godt.

Brug venner og familie så meget du kan. Hjælp til heste, hjælp til at fylde fryser, hjælp når det hele kokser.

Når dit barn er to år, er alting anderledes og faldet ind i jeres rytme - så fortvivl ikke, det skal nok gå.

Held og lykke - og husk nu, at tænke, når altng er værst: dette her varer ikke evig, det er der intet der gør, det er en fase,det går over.

Og det gør det: ingen børn er babyer, har kolik, får tænder, hyler osv, i særlig lang tid, set i det store billede.

Og en dag kan du se dig selv på hesten, med dit barn på en pony ved siden af :-)

 

4
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg er lærer
Forfatter: 
Dato:  03-02-2015 07:59

Blev mor i januar 13.

Der havde jeg 4 heste- to af dem rideheste.

Nu er jeg gravid med den næste, og det har fået mig til at sælge den ene ridehest ( mig der aldrig har solgt en hest før), det har været en hård beslutning. Det der slog hovedet på sømmet var jeg hAr set hvordan de sidste halve års reform har på påvirket min tid. Jeg arbejder mindre end før ( ved at "stemple ud og ind"), men fleksibiliteten er jo helt forsvundet. Og det gør at jeg simpelthen ikke har mulighed for at ride to heste på det niveau jeg gerne vil samtidig med fuldtidsarbejde og to små børn. Så sådan må det være lige nu. Jeg er "glad" for at det blev gjort inden lillesøster kommer. Ps jeg tror ikke du skal regne med at være klar til at aflevere ozzy til skolestart. Selvom det kan væredvendigt.

Mvh Camilla

0
0
Svar på denne tråd
 
 barsel
Forfatter: 
Dato:  03-02-2015 10:28

Jeg vil bare lige gøre dig opmærksom på, at din mand, som politimand har ret til 6 ugers barsel på fuld løn, så kunne han måske blive hjemme i 6 uger efter du er statet op?

 

Jeg afleverede mine børn i dagpleje som hhv. 7 og 8 måneders, og har ikke en eneste dag haft problemer omkring det. Tror det kommer meget an på, hvordan man er som person.

 

Men, prioteringerne ændre sig, når man får børn, man har ikke længere det samme behov for at komme ud til hestene, men behovet er der... Jeg havde også 3 heste da jeg fik min førstefødte. Den ene valgte desværre at tage sit eget liv på motorvejen, den anden solgte jeg da min datter var 1 år gammel, jeg kunne ikke finde tiden til at ride to heste. Solgte den yngste, hende der var mest arbejde i. Jeg havde selv opdrættet hende, så det var mega svært, men det bedste jeg kunne gøre for hende.

 

Alle sagde til mig at jeg ikke ville få tid til 3 heste, men jeg var nød til at gøre mine egne erfaringer. Der er sgu ingen der skal fortælle hvad jeg magter eller ikke gør.

 

Nu er mine piger hhv, 2 og 4 år, og det er blevet så meget nemmere mht hest.

 

Husk du også har mulighed for at have dit barn i institution i din arbejdskommune - det kunne måske hjælpe på den dårlige samvittighed, i forhold ikke at skulle aflevere som den første og hente som den sidste.


Stutteri Vica

Forsøger at avle Welsh Cobs... !

www.stutterivica.dk


Mor til Karla, der kom til verden d. 24 aug. 2010

Og lillesøster Frida, der meldte sin ankomst d. 22 sep. 2012

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider