Vi har også en dreng der ikke er særlig interesseret i mad. Han er ret slank, dog ikke undervægtig.

Vi prøver at putte ekstra kalorier ind hvor vi kan. Smør på brødet, fuldfed ost og yougurt, nødder osv. Og så er vi begyndt at bruge bestikkelse hvilket fungerer fantastisk. Det er dog ikke forhold til mængde, men mere at få smagt på noget forskelligt. Vi har simpelthen indført, at der er dessert (sund, men kalorietæt) hver dag, som han må få, når han har smagt på maden. I dag røg der for første gang nogensinde peberfrugt ned

Men jeg mener nu at der er rådgivning på sygehuset, som i kan benytte jer af.

Mange tak for svar.

Angående rådgivning på sygehuset, er det igennem egen læge?

Kan se du er fra Kolding området. Prøv at Tjekke Ulla Lebhan's hjemmeside ud. Har hørt meget godt om hende http://www.lebahn.dk/

Herhjemme har vi også en der i perioder kan være småtspisende. I de perioder har jeg lavet smoothie som han elsker med hørfrø olie, fiskeolie og proteinpulver for at boste hans mad. Pandekager med sigtet grovmel, så der ikke kommer klumper i dejen, og ekstra æg i er også et hit. Jeg laver også kanelsnegle hvor dejen består af halv grovmel og sødet med bananer, snasket er lavet af rigtig smør, kanel og vaniliepulver (ikke vaniliesukker). Og så kan jeg finde på at lave "sund kage" med blandt andet mandler, dadler, kakao og æg. Eller muffins lavet på kidneybønner, kakao, kokosolie, æg mm (skriv hvis du ønsker opskrifter). Det smager som kage men der er ikke sukker i og gode kalorier. På den måde kan jeg lokke ekstra mad i ham.

Og så er det meget vigtigt at det er mad der kan spises på farten og tilbydes ofte. Han kan ikke klare hvis der er fokus på ham når han spiser.

små børn og BMI er et no go med mindre barnet er helt apatisk og sygelig.

Min søn gad heller ikke mad i den alder, ikke ret meget i alle fald

Jeg ville nok blive bekymret hvis mit barne ikke talte i den alder, du har været bekymret for om han var retarderet, jeg ville nok mere være "bekymret" for autisme.

Dermed ikke sagt at der er noget galt

Og når det så er sagt er man vel altid lidt bekymret for sine børn, fokus flytter sig bare

Majsle@ Jeg vil rigtig gerne have nogle opskifter, tak

Golda Showers@ Ja, bekymringer er der nok af. Jeg har nok også været rimelig tidligt på den med bekymringer. For jeg sammenligner jo min søn med mig og hans far. Og på nogle punkter er han meget hurtig f.eks. er han monster god motorisk (kravlede kun 5 måneder gammel og gik 10 måneder) og så har han kunnet stå på hovedet siden han var små 2 år Jeg gik f.eks. først 18 måneder gammel, men så talte jeg flydende kun 2 år.

Jeg har flere gange luftet tanken om, at der var noget "galt" med ham, og så fik jeg en talepædagog til at se ham. Men hun mener så, at han ligger inden for normalområdet mht. antal af ord. Han kan dem, men er bare for det meste meget stille.

Men tiden vil jo vise, hvordan han udvikler sig. Jeg er i hvert fald meget opmærksom, men jeg kender kun til autisme-træk hos større børn (jeg er lærer), så derfor ved jeg ikke, hvordan man spotter det ved så små børn. Men mon ikke børnehaven bliver opmærksom på det, hvis jeg nævner det?

Min søn på 3 er heller ikke særlig interesseret i mad, i nogen perioder spiser han heller ikke ret meget, og han spiser aldrig noget til aftensmad, medmindre der er pølser eller stegt flæsk Og grøntsager og frugt rører han helst ikke, og det samme gælder faktisk også for slik og kager.

Jeg har fået anbefalet af flere, at tage det helt afslappet, og for alt i verden undgå at presse ham. Han bliver tilbudt meget forskelligt mad, både noget som han plejer at spise (så jeg er sikker på at han får lidt indenbords) og også noget han ikke plejer at spise. Og så er mit håb at han på et eller andet tidspunkt begynder at prøve at smage lidt mere.

Min dreng er så godt nok ikke undervægtig, men jeg bliver da af og til lidt bekymret når han har levet af ingenting i flere dage, så jeg kan sagtens forstå dig.

Men tag da en snak med lægen, og hvis lægen vurderer at I kunne have gavn af lidt hjælp så gør det, og hvis du finder et godt trick til at lokke noget mad i ham, så giv det endelig videre

Ja det er egen læge der kan henvise til ernæringskonsulent.

Det er mærkeligt med sådan nogle børn. Min søn elsker gulerodsstænger, men da jeg gav ham lidt revet gulerod lavede han de vilde opkastningsbevægelser og så faktisk ud som om han blev ret dårlig - rystede faktisk af ubehag.

Vi laver også ofte smoothies. Bruger græsk yougurt 10%, bær, evt proteinpulver og så banan eller dadler til at søde med. Man kan også smide lidt grøntsager i uden af det kan smages.

En frossen banan der har været i blenderen smager også fantastisk.

Nu ved jeg ikke om din dreng er interesseret i biler osv, men jeg gav vores dette sæt i julegave og det har gjort, at han nu sidder længe nok ved bordet til rent faktisk at få spist noget.

www.coolstuff.dk/Constructive- Eating-tallerken

hundiversitetet @ Hold op, hvor er den fin den tallerken Sådan en må jeg da prøve.

Her i sidste uge, fik jeg ham til at spise et kinderæg. Han kan godt lide chokolade. Så tænkte jeg, at han måske ville have et til. Men det ville han ikke, og nu gider han dem slet ikke.

Jeg har prøvet at lave havregrød om morgenen, men han kaster op, når han får det. Risengrød kan spises sådan hver 3. gang. Det er vildt underligt. Jeg kan heller ikke få ham til at smage på ting. I starten sagde jeg, at det var chokolade, for at snyde ham til at smage f.eks. is. Det var selvfølgelig heller ikke pænt gjort.

Louise O P @ Nej, det er virkelig frustrerende, når de unger ikke spiser. Da han var yngre sagde sundhedsplejersken, at hvis han ikke ville spise, så skulle vi fjerne maden og tilbyde det senere. Og ville han ikke spise aftensmad, så måtte han gå sulten i seng, og så ville han spise, når han blev sulten nok. Men det var noget fis, for min søn har intet imod at gå i seng uden mad eller gå en hel dag uden mad. Så det forslag blev smidt ud.

Jeg kan også varmt anbefale Ulla Lebahn til spiseproblemer. Hun har første samtale på maks en halv time gratis. wwww.lebahn.dk.

mvh. tina

Nej jeg synes heller ikke at det giver mening at fjerne maden, når nu barnet ikke vil spise i forvejen, så den bruger jeg heller ikke. Må dog indrømme at jeg er ret konsekvent med at til aftensmad kan han vælge mellem det der bliver serveret (som altid er meget børnevenligt)eller en rugbrødsmad, som han ellers er vild med. Men nu er han heller ikke underernæret, og det er sjældent at han overhovedet gider spise noget til aften.

Jeg må ærlig talt indrømme at jeg ikke er så fikseret på om det er sundt og ernærringsmæssigt korrekt det min søn spiser, når nu han er så kræsen. For mig er det vigtigere at han spiser noget. Og så har jeg en teori om at jo mere forskelligt han smager, jo modigere bliver han og får lyst til at smage mere.

Jeg har tit tænkt på at min søn aldrig har været sådan en der skulle putte alting i munden, ligesom mange andre babyer - måske kan det have en sammenhæng med hans manglende interesse for mad. Hvordan har det været med din søn ?

Hej

Vi har været hele møllen igennem med vores den store... Vi har været til kontroller hos børnelæger, børnepsykiater, og nu går vi igen hos en børnelæge.... Sidstnævnte tog det 20 minutter at stille en diagnose som vi har ventet på i 6 år!!!

Lærke har været meget småtspisende og undervægtig siden hun var 2 måneder... Hun har aldrig haft den store energi og faktisk haft sorte rende under øjnene...

Efter opstart på medicin blomstrede hun gevaldigt op, masser af energi, brokkede sig ikke over at skulle ud af sengen, spiste mere.... MEN hun spiser så ikke nok til at kompensere for den ekstra energi.... Pt. er hun på ernæringstilskud, som heldigvis ser ud til at kunne ses på vægten... btw -hun er 7 år, 130 cm høj og vejer 16 kg!!!

Men men men.... Når jeg læser dit første indlæg kommer jeg meget til at tænke på vores den mindste (han spiser dog fint). Han er stille dreng, Siger ikke noget før han er sikker på at han kan. Springer ikke ud i nye ting før han er helt sikker på at han kan. Han kan ikke klare forandringer, en ny jakke eller nye sko resulterer i kæmpe skrigeture. Han kunne alfabetet da han var 2 år.... Han er sensitiv... Dog ikke over for mad, men måske er din søn det?

Prøv at læse lidt på sensitiv.dk og se om der er noget du genkender.

Ellers vil jeg også anbefale at kontakte Ulla Lebahn. Hun er helt klart den førende indenfor småtspisende børn.

Og vil lige slutte af med vores første børnelæges - meget beroligende - ord: "Vi har endnu ikke set børn i dagens Danmark der dør af sult!"

Nøjjj de ord har jeg støttet mig til MANGE gange når det set allermest sort ud!

Knus Tina

Min dreng har heller aldrig puttet alverdens ting i munden. Selvfølgelig har han puttet nogle ting i munden, men måske ikke så meget som de andre børn i min mødregruppe.

Da han var 6 måneder prøvede vi at introducere ham for grød, men det var absolut ingen succes. Faktisk skreg han helt hysterisk, når han så tallerken og ske. Så i samarbejde med SP, så fortsatte vi lidt endnu med bare mælk.

Han begyndte at ville smage på mad, da han var 8 måneder, og derefter kom interessen for grød. Han har altid fået lov til at spise med fingrene selv. Men jo, vi havde en meget vanskelig start på mad.

Min søster har også en dreng som var meget undervægtig som barn/baby. Faktisk var det så galt at sundhedspersonalet troede at hun mishandlede ham

Det gjorde hun ikke, men efter et par år fik endelig undersøgt hans kromosomer og sørme om han ikke har en meget sjælden kromosomfejl, som påvirker blandt andet væksten.

Der jeg vil sige er bare, at hvis man som mor har en fornemmelse af at noget er galt, så skal man altså lytte.

Ved du, om din søn er særlig sensitiv?

Nej, jeg ved ikke, om han er særlig sensitiv. Det er faktisk ikke noget, jeg har overvejet.

Prøv at læse noget om det. Det er typisk for særligt sensitive at have udfordringer med maden. Jeg står selv i det med min 6 årige søn.

I øvrigt kan særligt sensitive have træk, der minder om autisme, men de er altså ikke autister. Det er bare et karaktertræk, der kræver særlige hensyn og voksen guidning for barnet i at kunne håndtere sin sensitivitet.

Og så er der faktisk børn, der er så uvillige til at spise, at de risikerer deres liv og helbred på det. Min egen søn har kastet op nogle gange om morgenen pga sult, fordi han er så småtspisende. Det er altså ekstremt.

Jeg har ikke rigtigt nogen gode forslag, men vil blot fortælle, at min datter på 3 år er 98 cm og vejer 13,4 kg. Lægen sagde ved 3 års undersøgelsen, at hun var meget tynd, men han ville ikke gøre noget, da hun er frisk, glad og udvikler sig som hun skal. Vil blot sige, at efter hun er startet i børnehave spiser hun lidt mere. Hun er meget kræsen, og nægter at smage nye ting. Har dog besluttet, at indtil videre ser vi tiden an.

Jeg må se, hvad lægen siger til 3-års undersøgelsen. Vi ser nok også bare tiden an. Min søn vokser og udvikler sig på den mængde, han indtager.

Min mor har desuden fortalt mig, at jeg spiste lige så lidt, da jeg var lille. Og jeg blev da voksen