Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Seniornettet

 Sif?! - har vi en fælles historie?
Forfatter: 
Dato:  18-01-2020 21:23

Hej Sif!

Har vi mødt hinanden i en fjern fortid?

 

For 20... ja! TYVE år siden fik jeg et lille brud på ryggen efter at være blevet sat af en forskrækket hest med meget fuldblod i. Genoptræningen var langvarig og slidsom og min dumdristighed havde fået et knæk. Jeg arbejdede som instruktør i en rideklub og forelskede mig i en af vores elevheste, en stor og smal fjordhest, som engang var blevet trænet vældigt dygtigt i dressur. På hestenettet spurgte jeg, om nogen måske kunne hjælpe mig med at finde ind i en - for mig - helt ny verden.

Jeg blev tilbudt at mødes med en dame - og jeg tror, det var dig! - enten i Hjallerup eller Brønderslev til fjordheste stævne. Vi kiggede hestene an og du *?* var så hjælpsom og fuld af opmuntring. Mine rideveninder mente vist, at jeg var blevet sindsyg, da jeg begyndte at tale om at købe fjordhest... Men ved det stævne fik jeg en fornemmelse af mere venlighed, sammenhold og ønsken hinanden godt end jeg var vant til.

Det var en fantastisk dag og jeg fik blod på tanden. Senere købte jeg en virkelig fin vallak og nej, hvor jeg nød den.

Var det dig, der hjalp mig med at se lyset?

Bedste hilsner, Sidse.

3
1
Svar på denne tråd
 
 I en fjern fortid
Forfatter: 
Dato:  26-01-2020 09:37

Hej Sidse

 

Det kan sagtens tænkes :) Jeg tør ikke sige det med sikkerhed, men det er absolut muligt, jeg har været til stævner i Hjallerup mange gange gennem årene, og jeg har efterhånden mødt en god del HN'er

Det glæder mit gule hjerte, at du endte med at købe dig en Fjordhest og have glæde af den

Og ja, fjordhestestævnerne ER bare helt kanon hyggelige :)

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

0
1
Svar på denne tråd
 
 Tak for svar ! :)
Forfatter: 
Dato:  26-01-2020 22:24

Jeg er 99,9% sikker på, at det var dig, der brugte en times tid på lægterne ved langsiden sammen med mig. Jeg var bekymret, fordi jeg ikke vidste noget som helst om fjordheste, og hvordan kan man så vide, om man køber en god een?

Vi sad og så en LA-klasse i dressur og jeg pegede et par heste ud og sagde, den der og den der og den der - sådan een kunne jeg godt tænke mig. Og du grinede, fordi jeg havde lykkedes med at udpege medaljeheste. Jeg købte Lotus Lundumgaard, en 10-års vallak,og flyttede ham til Frederikshavn. Jeg har aldrig startet stævner, men nydt at kunne ride en masse skægge øvelser og få undervisning og blive dygtigere. Og turene! At kunne ride i skoven alene og møder udfordringer som en stejl bakke med lavthængende grene - hvor min gamle varmblodshest ville have troet den skulle dø! Der pegede "Pluto" jo bare ørerne fremad og lagde kræfterne i. Det er da bare skægt med sådan en udfordring. Nu er Pluto gammel, han var udlånt, mens jeg fik mine børn og han er blevet der og har det godt i sit otium...

I mellemtiden er mine børn blevet så store, at der igen er lidt tid til at jeg kan have en hobby. Gæt hvad jeg leder efter?!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lige et enkelt af "Pluto"
Forfatter: 
Dato:  26-01-2020 22:52

Billede

 

Sådan en munter og arbejdssom fætter

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lotus Lundumgaard - pling!
Forfatter: 
Dato:  27-01-2020 12:52

Aha! Så er jeg med

Jo, den er god nok - det var mig. Jeg husker godt Lotus, han var en god dreng, og såvidt hukommelsen rækker, så fik du ham kureret for vindslugning, er det ikke rigtigt?

 

Der er mange gode Fjordheste derude - jeg tror faktisk aldrig, niveauet har været så højt - men det kan være svært at finde én som er til salg, hvis den skal kunne noget i forvejen. De fleste af os forelsker os jo i dem, så vi vil helst ikke af med dem

 

Jeg håber at du finder dig en rigtig dejlig hest!

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

0
1
Svar på denne tråd
 
 WOW ! Sejt husket !
Forfatter: 
Dato:  28-01-2020 08:19

Jo, Lotus (pluto) er den flinkeste lille hest. Han kom næsten over sin krybbebidning, da han kom på en kost helt af hø og med vitaminer til. Jeg læste om, at det menes at skyldes problemer med for meget mavesyre, så korn er en dårlig løsning. Hø giver spytproduktion, spyt er syreneutraliserende og så skulle smerterne/ubehaget aftage og mindske problemet. Det virkede, men problemet forsvandt aldrig 100%, han havde stadig nogle vanehandlinger - lige når han kom ind i sin boks, skulle han altid lige hen og have fat i krybben... resten af døgnet hørte man det ikke.

Det er iøvrigt en forandring, jeg ser - den rideklub, jeg nu er tilknyttet og hvor mit nye håb skal opstaldes, fodrer slet ikke med korn. Folk noterer sig for så eller så mange kilo hø, som vejes af og står klar i en stor foldesæk til morgen og aftenfodring. Det forekommer mig en noget mere naturlig fodermåde, end da jeg var i "gamet" sidst, hvor hestene åd korn tre gange om dagen og fik hø til natten, men slet ikke i de mængder, som det anbefales.

 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider