Først bliver jeg nødt til og skrive, at jeg ved ikke helt hvad jeg vil med det her indlæg, måske have medlidenhed, i dont really know, eller bare få det ud af systemtet måske 
Sagen er den at jeg tilbage i marts mdr, køber en pony fra min rideklub, da ponyen er begyndt og vise ubehagelig adfærd, og smider de små elev ryttere af, plus har den været halt on and off i 1 års tid, som rideklubben ikke helt ved hvorfor, derfor konkludere man at ponyen er bedst tjent med og komme væk fra rideskole livet. 
Jeg ved egentlig ikke hvorfor det blev mig der endte med og købe hende, men en dag da jeg kom til undervisning, og hvor hun lige havde smidt en lille pige af igen igen, tilbød jeg min ridelære og lige ride hende og forsøge og forstå hvad der skete med hende. og den første følelse jeg fik da jeg satte mig op på hende var: Der er intet ondt i hende her, hun er bare misforstået, og så har hun ondt! 
For at gøre en lang historie kort, overtog jeg træningen af ponyen i 1 mdr, hvor det så blev besluttet at jeg købte hende for et symbolsk beløb, og jeg begyndte og træne hende fra jorden, og omskole hende, hun havde gået rideskole pony i 5 år, så hun havde brugt hendes muskler lidt forkert, og var øm forskellige steder. Dette fik jeg hjælp til, af min kranio sakral behandler, og der var virkelig noget og arbejde med, for behandleren. 
Jeg flyttede ponyen til et privat lille sted, og hun fik en uges tid hvor hun lige fik lov og falde til, før jeg begyndte og træne mere intensivt med hende. Yderligere fik hun ordnet tænder, og fik smed, hun gik med sko på forbenene på rideskolen, men det synes min smed ikke var nødvendigt, så vi tog chancen og tog dem af hende, og efter 3 uger havde hun vænnet sig til og gå med dem uden, heldigvis. 
Da jeg havde trænet med ponyen i ca 2 mdr, var det tid til sadelmageren kom ud, i de 2 mdr, havde det kun bestået af longering, træning over bomme, og en masse gå ture, også for at skabe tillid mellem os. 
Hun fik et helt andet sind da hun flyttede stald, og hun begyndte og lysne op i hendes humør og øjne. Flere roste mig for det flotte arbejde med ponyen, og det var rart jeg begyndte og kunne se på ponyen at træningen hjalp.
Sadelmageren fik tilpasset en lækker sadel til hende, og mig og min kæreste besluttede at hun fortjente en helt ny sadel , som passede hende fuldstændig, for det havde hun ikke haft som rideskole pony.
Da jeg begynder og skal ride på ponyen, går jeg selvfølgelig stille frem, men desværre allerede efter 1 uge, hvor jeg har redet hende, er hun halt igen.
Det var mega frustrerende men jeg vidste risikoen var der, desværre! 
Jeg besluttede derfor og kontakte Højgård Hestehospital, og fik en tid til halthedsudredning, og jeg ville til bunds i hvorfor hun blev halt on and off, derfor fik jeg lavet bøjeprøve, og den vidste jo ikke andet end at ja hun var halt, så næste skridt var røngten, men den vidste at alle hendes knogler og diverse så helt fint ud, der var intet og sætte en finger på. Dyrelægen havde dog en mistanke til hvad hendes skade var, men han turde ikke sige det højt, og der skulle scanning til, før han kunne få bekræftet om han havde ret, så vi valgte og få hendes ben som hun var halt på, scannet. Pyha en dyr dag!! men vi ville have et svar.
Desværre viser det sig at hun havde en skade på hendes gaffelbånd på venstre bagben 
og dyrelægen kunne se pga arvævet, at det havde stået på 1 års tid, og at udfra skadens placering, og hvor længe siden det var at det var sket, så ville der ikke være nogen behandlingsmuligheder
ØV OGSÅ!!
Da jeg ikke havde de store krav til poynen, men bare gerne ville have lidt undervisning på hende og ride en masse små ture, så mente dyrelægen godt at det ville kunne lade sig gøre, jeg måtte finde en balance mht hvad hun kunne holde til, og så se tiden an. Dog vil springning være NO-GO, øvelser på ridebane med små volter og svære øvelser i dressur NO-GO, og galop må hun kun en lille smule ud af en lige mark f.eks, ikke på små volter eller lign.
Mig og min kæreste vendte situationen, og vi valgte på daværende tidspunkt at ponyen skulle have fri i 3 ugers tid, og så måtte vi se om hun igen blev rentgående. 
Samtidig har jeg den mest fantastiske kæreste som synes, at jeg skulle se om jeg kunne finde en hest til en fornutig pris, som kunne blive min ridehest.
Det valgte jeg og gøre, og fandt frem til en rå unghest som lige var fyldt 4 år, og hende fik jeg så hjem, et par uger efter ponyens diagnose.
Nu er der gået 3 mdr, hvor jeg har haft begge 2, og det går egentlig ok. Desværre har det vist sig at ponyen IKKE duer til og stå stille i særlig lang tid af gangen, da hun så har tendens til forfangenhed, 1 gang i sommer har hun stået på boks i 14 dage da hun lige var på grænsen til det
Siden jeg købte ponyen af rideklubben, har jeg været i dialog med en som ejede ponyen , da ponyen var i sine yngre dage (hun er 15 år), og hun har RIGTIG gerne ville købe hende tilbage, og hjem til hende selv, da hun siden hun solgte hende, har fortrudt noget så inderligt.
Dette har jeg dog aldrig ønsket, da jeg synes at ponyen havde haft et rigeligt turbulent liv, specielt som rideskole pony osv.
Men, de sidste 14 dage, har jeg gået og overvejet det, jeg har virkelig vægtet for og imod, og jeg kan godt se at ponyen kræver en del behandling af bla kranio sakral fremadrettet, men også det her med og være obs på forfangenhed, når hun bare er "foldbums", jeg kan mærke de sidste 14 dage, at det har været frustrerende for mig,og have en pony der står med en skade, hvor der ingen behandlings muligheder er, og samtidig skal du være obs på den ikke bliver for tyk
Jeg selv er sygemeldt med kroniske smerter, og stress... Så jeg har virkelig gået og tænkt at det måske ikke var den dummeste ide og sælge ponyen, til hende der ejede hende i de yngre dage... 
Beslutningen blev taget i forgårs, og jeg kontaktede damen, og gav hende tilbuddet, om hun stadigvæk havde mulighed for at købe hende, og give hende et godt liv her på hendes "gamle" dage.. Hun skulle lige vende det med hendes mand, forståeligt nok...
og igår kom svaret, at de rigtig gerne vil have hende igen...
Selvom beslutningen er en af de næst hårdeste jeg nogensinde har måtte tage, og jeg i løbet af en dag, kan få den værste dårlige samvittighed overfor ponyen, så tror og håber jeg inderligt, på at det her er den bedste beslutning i den sidste ende for både ponyen og jeg...
Den her dame, virker virkelig til og knus elske hende, og vil gøre det bedste hun kan for hende..!
Men igen, på lørdag hvor vi kører hende ned til hendes nye hjem, bliver en hård dag, og jeg ved tårerne kommer til og trille... Det der gør mest ondt, er at jeg har lovet den pony at hun skulle være hos mig indtil den dag hun ikke kunne mere, så derfor skærer det alligevel i hjertet at jeg nu må træffe en ny beslutning...
Os fordi hun er en pony med et specielt sind, hun acceptere ikke hvem som helst...
Dog håber jeg at jeg kan se på ponyen når jeg aflevere hende, at hun vil give et tegn til mig, på at det er OK jeg har givet hende det her "nye-gamle" hjem.. Det kryder jeg inderligt fingre for...
Heldigvis er damen ikke flyttet siden hun havde ponyen sidst, så den vil (måske) kunne genkende noget af stedet, måske ikke.. Det må vi se...
Åhh ha... Synes i jeg er en mega ond heste ejer, der svigter ponyen eller hvad tænker i omkring det?
