Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Seniornettet

 Når man ikke kan være den store...
Forfatter: 
Dato:  29-05-2018 00:50

Efter mange års fravær fra HN, vender jeg lige for en stund tilbage, da jeg brænder inde med nogle følelser, som jeg ikke ved, hvor jeg kan fortælle om andet end her, og hvor de involverede aldrig vil finde om det:

 

Advarsel: Dette indlæg indholder meget "hvor har jeg ondt af mig selv"-ynk.

 

Anyway, here we go:

Jeg er 26, bliver snart 27, har intet job, ingen indkomst og må bo hjemme.

Generelt føler jeg ubrugelig og som en kæmpe byrde for mine forældre. Min storebror har været langt mere succesfuld mht. uddannelse, job osv.

Det er ikke meget erhvervserfaring jeg har grundet uddannelse, og jeg har bare følelsen af ikke at kunne noget.

Jeg er socialt akavet. Dog har jeg venner og bekendtskaber, men det er mig selv, der skal tage initiativet til at lave noget med dem - aldrig omvendt. Jeg er meget bange for at miste kontrol (hvilket gør, at jeg ikke tør tage kørekort), og jeg føler generelt, at jeg 'kommer for sent' til alt.

 

Dog er tingnene begyndt at se lidt lysere ud. Jeg starter i skolepraktik inde for detailhandel, hvilket er = jeg får en uddannelse gjort færdigt, jeg kommer til at tjene lidt, og jeg kan få tilbagebetalt mine forældre hen af vejen, samt spare op til de store ønsker og drømme som jeg har

 

I går aftes smed min storebror så bomben, der gjorde, at det hele lige bryder sammen for mig, men som samtidig også er følesler, som jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre med.

I mange, mange år, siden jeg var 15 har jeg haft ønsket om at tage til Japan. Men grundet, ja, som sagt, manglende job og frygt for at miste kontrol og rejse selv, ja så har jeg ikke turde, men ønsket er der stadigvæk, og jeg har efterhånden bygget modet op til, at når/hvis jeg fik job, ville jeg gøre det i år.

Derudover har jeg aldrig været ude og rejse alene, og ingen i min familie (udover storebrors kæreste) har været i Japan, og jeg har sådan forestillet mig, at det nu kunne være mig, der var afsted, og mig som de skypede med henover sommeren for at høre, hvor jeg var, og mig som lagde billeder og videoer op på facebook, som de kunne følge med i, og mig som havde foto-aftenen efter hjemkomsten.(Det har de altid gjort i min familie).

Min bror meddelte så, at han og kæresten tager dertil til næste sommer, hvor de ville tage på alle de ture og se de steder som jeg længe har ønsket og drømt om.


Jeg kan ikke beskrive hvor ondt, og hvor skuffet jeg er. Jeg kan godt forstå, hvis folk synes det er mærkeligt, at jeg ikke under dem det, men det gør jeg ikke.

Min storebror ved udmærket godt hvor stort ønsket er, i og med, at jeg tit og mange gange har talt om det.

 

De tager afsted grundet, at hans kæreste har været der, og hun gerne vil vise ham landet.

 

Hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne være den store og den med overskudet, der bare kunne sige; "tag afsted og få en fed tur!" Men det kan jeg ikke. Hvis det havde været enhver anden destination, havde der intet været, men Japan har bare været en milepæl i så mange, mange år, og endelig kan jeg se det for mig.

Min følelser omkring det her er så blandede, at jeg ikke føler, at jeg kan gå til nogle med det. Min storebror og kæresten er de mest fantastiske mennesker på denne jord, og jeg elsker dem så meget, at jeg hader, at jeg lyder som det mest egoistiske væsen når jeg tænker over det.

Jeg ved, at jeg på ingen måder har ret til at bestemme over min storebror over den slags, og det er i bund og grund min egen skyld, at jeg ikke selv er taget afsted, og hvis jeg fortalte ham om det, og de valgte en anden destination, så vil jeg skamme mig så meget over det, da jeg ved, at det ville være på grund af mig.

 

Jeg ved også godt, at deres tur ikke bremser min, men det her handler for mig også om at jeg, som beskrevet tidligere, endelig kunne være den som kom hjem og kunne fortælle om en tur, som ingen af de andre (pånær min storebrors kæreste) havde været på.

 

Jeg føler mig, som sagt, så forkert med de følelser her, fordi jeg ikke føler, at jeg kan tillade mig at have dem. Jeg har enorme privliger i en familie som ikke sparker mig ud af døren, og som har taget mig med på lange og spændende rejser verden over.

Jeg føler mig så alene med mine tanker lige nu, og som sagt, så ved jeg ikke hvor jeg ellers kan dele dem end på nettet her, hvor folk ikke lige umiddelbart ved, hvem jeg er.

Igen undskylder jeg lidt denne her gang selvynk, men jeg ved, som sagt ikke, hvor jeg skal gøre af det...


I live in a House,But I'm home IN THE SADDLE

0
0
Svar på denne tråd
 
 Find dig selv
Forfatter: 
Dato:  29-05-2018 07:19

Find nu dig selv først, du har så mange ting du så gerne vil have styr på, så start med dem der er tæt på. Få gang i en uddannelse/ erhverserfaring, begynd at tjene dine egne penge, så kommer frihenden.

 

Din rejse til Japan, vil være DIN rejse, til de steder DU gerne vil opleve. Japan er et stort land, så jeg tænker at du kan finde steder hvor de andre ikke har været.

 

Men ønske din bror og kærste god rejse, og sig også til at du er død misundelig og at du ville ønske at det var dig - det skal siges med et smil.

 

Jeg kender dig ikke, men når jeg læser dit opslag så kommer jeg til at tænke, at du har brug for nogle at snakke med, en coach eller en psykolog. Til at får styr på dine tanker og styrke dit selvværd.

(du må ikke tage mig ilde op, det er skrevet i den bedset mening)

 

Du kan mere end du tror!!!


mvh

 

Julle

 

DIN hest - DIT ansvar !!!

3
0
Svar på denne tråd
 
 Så fordi, det er DIT
Forfatter: 
Dato:  07-06-2018 20:31

Store ønske, og du ikke rigtigt tør/har råd vil det inderst inde, så må din bror ikke? Eller hvad? Du er ikke den første i familien?

 

Det er meget få steder i Verden min bror ikke har været- og jeg er da lidt misundelig, men mange af stederne har han været pga job & uddannelse. Eller pga af hans hobby, så når, han møder folk,har han kontakter til dem inden da, som da han var i NZ.

 

Det samme kunne du jo gøre! Du kan vel lide heste, og det er nok muligt at få kontakterne på plads før, du rejser ud i Verden, især hvis du er lidt introvert.

 

Nu er det ikke for at jokke på dig, jeg har ældre søskende, og de har ligesom prøvet meget før mig, men det ændrer da ikke min oplevelse af de steder, jeg trods alt har været. Eller at mine billeder er gode. ;-) Prøv nu at give slip på den sure misundelse, og tag ja-hatten på! (Y)

 

Når du virkelig vil, så kommer du også ud af røret. Og se nu at komme ud af klappen allerførst, det er den bedste måde, at lære at klare sig på.


Mvh

Tine

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider