uha - jeg er jo knapt 10 år yngre - såååå er måske ikke helt der endnu

Meen kan nu alligevel følge dig - jeg prøver også at udvilke mig og dygtiggøre mig - samtidig med at jeg bruger meget tid på at være Ponymor - noget jeg NYDER!!!

Det fantastiske ved ridesporten er jo netop at man konstant kan dygtiggøre sig og nørde med det der lige netop interesserer en

Så nogle gange er det jo skønt at hænge ud med de unge og andre gange kan "vi gamle" trække på vore mangeårige erfaring

Jeg tror ikke det er "enten eller" men "både og"

Og så ser I i øvrigt BRAND GODT UD!

Noget af det fede ved ridesporten er, at man møder så mange mennesker, der har en anden alder og baggrund, end dem man støder ind i i sit arbejds- eller studieliv. Det er længe siden jeg har redet eller haft min hest stående samme sted som mine jævnaldrende veninder. Mine bedste skovtursmakkere er 41 og 52 og jeg selv er 26 Samtidig nyder jeg selv at rådgive de lidt yngre piger om alt fra Muk til kærestesorger

Tak for input Svendsen og peppermint, ja det er skønt med fælleskab omkring sin sport, jeg er nok bare vandt til at fællesskabet rækker ud over, lige tiden i stalden, feks cafe besøg, hygge snak efter ridningen, med cacao eller sodavand,og det er måske det der er lidt forandret efterhånden som årene går. Ikke at jeg ikke gør masser af det, med mine ikke heste relaterede venner, så jeg er såmænd "dækket ind" men jeg har bare lagt mærke til at "noget er anderledes" med de lidt yngre piger,jeg står i stald med nu.

Jeg må jo nok også vedkende mig at fødselsattesten efterhånden også har gjort mig til senior rytter (årgang '64).

Nu tænker jeg ikke så meget over det ,da jeg står i en lille stald med i alt 3 ryttere, den ene 14 år ældre og den anden 5-6 år yngre. I det ridehus jeg benytter er der stor alders spredning, og meget stor forskel på hvad de forskellige vil med deres ridning.

Det er der er så fedt ved ridning, er at det kan dyrkes på så mange måde og niveauer. Feks. Min lidt ældre veninde tage ud og stater dressur (LA niveau), og konkurrere mod dem på 18 år - det er sgu lidt sejt.

Jeg håber dog at jeg også kommer i gang med at springe lidt igen, men lige nu står den på dressur og skovture. Vi får dressur undervisning 1 gang om ugen.

MEN jeg kunne heller ikke drømme om at starte "old Girl", det kan godt være at jeg er i målgruppen, meeen der sætter jeg godt nok grænsen?..

Hej

Jeg er årgang 58 så her i området er jeg den ældste, og har ingen problemer med det. Rider gerne tur med pigerne i alle aldre

Jeg har dog netop købt en welsh cob efter min gamle hest blev aflivet pga dårlige tænder. Det var ikke meningen at jeg skulle have hest igen, men det fik jeg så.

Rider fast undervisning, for selv at udvikle mig men den nye hest er ikke uddannet, så vi lærer begge noget Men hoppen har et super godt hoved og er en sej dame. Jeg glæder mig til at lærer hende rigtigt at kende.

Jeg føler mig bestemt ikke som hippi rytter, fordi jeg er gået lidt ned i str

Ja jeg er så en af de yngre senior fra 1972

Nu har jeg jo mine heste hjemme, så det er 10 år siden jeg stod opstaldet ude på et skønt sted, med masser af "ældre yngre kvinder" i den fødedygtige alder Der var ingen ponyryttere andet end hvis rytterne en sjælden gang havde taget deres børn med og gav en trækketur.

Alle var "seriøse" enten indenfor distance eller dressur - og vi havdet det SÅ hyggeligt.

Nu har jeg så hestene hjemme, og er blevet 10 år ældre (og klogere )

Og ja min omgangskreds har ændret sig.

Jeg har mine gamle rideveninder fra for 10 år siden, men de er småbørnsmødre, og har gearet ned for den seriøse del af ridningen.

Så har jeg fået nye rideveninder på min egen alder, og det er mere hygge med skovture og masser af snikke snak før/under/efter.

Så har jeg fået nogle supergode rideveninde/-ven par,og de er superseriøs indenfor spring, og man kan få nogle fantastisk spændende diskussioner med dem og træning.

Og så er der de yngre, som jeg møder, når jeg kører i ridehal for at træne - søde unge/teenager som uden tvivl anser mig som en dinosaur. Og de 18-25 årig som er begyndt at spørge til råds mht til træning.

For 3 år siden havde jeg en sjov oplevelse - jeg red rundt sammen med nogle "unge" på 25-27 år, og en af dem spørger som om jeg vil fortælle hvor gammel jeg er, fordi de havde diskuteret det indbyrdes.....Jeg siger pænt at jeg sørme er 42 år - hvorefter det unge væsen på 28 år med undren malet i hele ansigt udbryder " det kan da ikke passe, du er jo sjov"

Heraf må man udlede at folk over 30 år bør være skindøde kedelige grå mus

Jeg rider jo en del undervisning, og har over de sidste 6 år udviklet mig ret meget indenfor dressuren. På min gamle hest startede jeg la1-2 til 53-58%. På min nu 10 års starter jegMB klasser til 60-63%

Så jeg er nok en af dem hvor man må sige, at hvis man vil og kan, har råd og møder den rette underviser, samt selv er åben for at ligge sin træning om, ja så kan selv som +40 årig "rykke sig"

Men det at jeg nu ligger og rider MB til stævner, og træner galoppiuretter, seriech'er, zigzag travers ect gør også at jeg oplever nogle tror jeg ikke vil tale til dem, fordi jeg er "bedre end dem" - og det kunne jeg ikke drømme om, jeg taler gerne med alle

Forleden dag kom jeg i den lokale ridehal for at træne, hvor 3 ponyryttere lige havde fået taget en galge ned og skulle ride ringridning - og de gik så i gang med at pakke sammen, da de så mig med kandar og dingeldangel.

Jeg nåede heldigvis at få dem stoppet - for jeg ville gerne prøve ringridning. Så til stor morskab for ponyryttere og deres forældre var pinot og jeg med til ringridning - og det var Hammersjovt

Så jow jeg er blevet en a& de gamle, og jow jeg er nok ikke veninde på samme måde med de unge, som jeg var med rideveninder i gamle dage - men sjovt forsøger jeg nu stadig at have det

God jul til alle.

mvh Charlotte

Jeg oplever primært at ridesporten giver fællesskab på tværs af aldre og øvrig 'status'. Da jeg var stor teegager red MIN MOR en fem-dages tur med overnatning i det fri sammen med en af MINE KLASSEKAMMERATER, fordi de havde fundet ud af, at hvis deres heste gik lange strækninger fem dage i træk så måtte de blive mindre kiggende og forskræmte - og det virkede faktisk. Om det så var rytterne eller hestene, der blev mere selvsikre, skal jeg ikke kunne sige, men sjovt var det, at de fandt på sådan et projekt på tværs af aldersforskellen.

Nu er jeg efterhånden blevet lidt mere senior end de fleste af jer, men jeg hygger mig fortsat med de unge piger, der kommer og låner ridebanen, hvor jeg står. Og nej, det er ikke fordi vi er ved at blive veninder, men det er både sjovt og hyggeligt at ride sammen med dem og snakke heste.

Jeg er en åregang 70èr. ponyrytter.

Min underviser er lidt ynger end vores søn.

Jeg har ridevenner der er 25 år ældre en mig selv.

Jeg dyrker lidt konkurancer ridning, og i min diseplin, er alle alder, køn, højder og drøjder, både på ridedyret og rytten at finde.

Jeg har indset at jeg rider, både stævner, kursuser, undervisning og en en masse hyggeture med andre. fordi jeg ikke vil undvære de fantastiske oplevelser, og mange timer i sadel med min pony.

Men den dag han ikke længer er ridehest, så stopper jeg min ridekarriere. for min kærlighed til ridningen er forbundet til min hest. ikke "kun" ridningen i sig selv.

Jeg har hestene hjemme, og kan heldigvis, have ham hos mig til den bitter ende.

Men dyrlægen mener vi tager 10 år mere på stævnebanen !! , så det er ikke lige på trapperne, at vi stopper med at køre de danske landeveje tynde, efter gode oplevelser...

Rigtig dejligt at der er nogen på min alder (årg.1959) Det skønne ved ridning er jo at man aldrig bliver for gammel til at ride

Jeg har lige nu for snart 14 dage side og ret pludseligt fået købt mig en smuk 8 årig araber hoppe, som jeg skal igang med at lære at kende. Har ikke rede noget vidre de sidste 10 år, såder ligger meget jord arbejde og venter på os.

Hej først vil jeg ønske dig tillykke med din følge svend,du vil aldrig fortryde en ox araber,de er så hengiven og trofaste og har i først opbygget tillids bånd,vil den gøre alt for dig,så det gode, når vi nu er ældre rytter er at de har en blød elastisk gyngende gang og ikk de store lange skridt,hvor vi vil falde bagud i sadlen pøj pøj og alt held,husk at du skal lære hende at kende fra jorden,før du sætter dig op på hende ska hun følge dig som en hund hilsen en ox´er kender