Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Seniornettet

 hader min nye iphone
Forfatter: 
Dato:  02-01-2017 15:47

Jeg havde brug for at få en smartphone for at kunne bruge mobile pay, og blev overtalt (hvordan forstår jeg ikke) til at købe en iPhone i forbindelse med, at jeg skiftede til et andet teleselskab. Det virkede som et godt tilbud (gammel model, 5s), og venner og kolleger, som har haft iPhones i årevis forsikrede mig, om at de var SÅ nemme at bruge, og bare jeg fik mig et godt cover og en panserglas forside, skulle sådan en nok også kunne holde til livet med mig. Nu kan man jo ikke kvæle en mobiltelefon, det tror jeg da ikke, men ellers havde den ikke levet længe. Kun min økonomiske sans afholder mig fra at tage livet af den. Jeg har ikke aktiveret denne Siri, for en syntetisk, tålmodig damestemme ville nok være mere, end jeg kunne klare......
Seneste ærgrelse var, at jeg ville videresende en sms med oplysninger om en aftale. Hverken i telefonen selv eller eller i manualen derude på nettet kan jeg finde nogen antydning af, at det i det hele taget kan lade sig gøre. Kan det virkelig passe?

Hvad kan den mon ellers ikke?

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 nå sådan, men aligevel!
Forfatter: 
Dato:  02-01-2017 17:19

Nå, jeg fandt svaret (kunne ikke lade det ligge, selv om jeg ikke burde bruge tid på det nu) men altså ikke hos Apple!

Hvis det skulle være "intuitivt".......

0
0
Svar på denne tråd
 
 nå sådan, men aligevel!
Forfatter: 
Dato:  02-01-2017 17:19

Nå, jeg fandt svaret (kunne ikke lade det ligge, selv om jeg ikke burde bruge tid på det nu) men altså ikke hos Apple!

Hvis det skulle være "intuitivt".......

0
0
Svar på denne tråd
 
 IPhone
Forfatter: 
Dato:  02-01-2017 18:06

Jeg har også en 5S, og jeg er rigtig glad for den

Den fungerer stort set som min iPad, og det er smart, synes jeg.

Mon ikke du vænner dig til den?

 

I øvrigt, det dér med manualer til smartphones, det bruger man ikke mere - jeg tror bare at man skal pille, til man finder ud af det

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 hrmf altså
Forfatter: 
Dato:  02-01-2017 18:28

Jamen det er jo det, jeg ikke har temperament eller tålmodighed til. Hvis der skal pilles og leges, vil jeg hellere lege med hestene. Måske vil jeg vænne mig til den, men holde af den, endsige blive glad for den - det tror jeg ikke.

Men den postive side ved min negative holdning er, at jeg godt vil bruge tid på at finde ud af, hvordan jeg sikkerhedskopierer fra den - så det ikke gør så meget, hvis jeg kommer til at tabe den i åen, eller ind under halv-tons ponyens store fødder.

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  02-01-2017 20:04

Jeg har også en 5s :)

 

Som der siges ovenfor, er det med manualer ikke noget, der findes længere :P

 

De fleste, der er vant til computer og/eller tablet, kan manøvrere rundt på en iPhone.

 

Men du rammer et meget godt problem, for der er skisme stadig mange, der ikke er på smartphone-bølgen, men som er nødt til det, for at kunne bruge ting som netbank, Mobile Pay, osv!

Der er snart ikke plads til "analoge" folk længere :)

 

Jeg synes iPhones er super intutitive, men jeg er også fra 91 og vokset op med konstant ny teknologi, som jeg hele tiden har skullet sætte mig ind i.

 

For at videresende en besked, skal man holde inde på beskeden, så der kommer valgmuligheder op.

Det synes jeg giver totalt god mening. Men jeg har også været med fra start, med alle de smarte dimser, iPads osv.

 

Men når folk kalder Apple intuitive, så er det fordi, at de tænker i de baner.

Og de baner er: tryk på det du skal bruge. Hold nede med fingeren, hvis du vil have diverse options frem.

Apples telefoner er bygget op om princippet om, at du skal trykke dig til tingene. En standard Windows computer virker på en anden måde (her arbejder man med venstre/højreklik, og forskellige faneblade og menuer, hvor du får dine valgmuligheder frem).

 

Så det er en anden måde at arbejde på, men jeg er sikker på du vænner dig til det :)

 

Måske kan en tech-person i din familie give et lynkursus? :P


Mvh. Sophie (:

 

"And those who were seen dancing

were thought to be insane

by those who could not hear the music".

- Friedrich Nietzsche

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  02-01-2017 20:06

Og forresten: jeg hader også Siri, og har resolut slået det/hende fra!

 

Jeg kan slet ikke sådan noget robot-snak :P

Og jeg er også bange for, at de gør tingene forkert. Tør slet ikke bruge det altså ;)

Tænk hvis hun sender en lummer besked til et forkert nummer, eller booker biografbilletterne til en forkert dato.

Så meget tillid har jeg alligevel ikke til det!


Mvh. Sophie (:

 

"And those who were seen dancing

were thought to be insane

by those who could not hear the music".

- Friedrich Nietzsche

0
0
Svar på denne tråd
 
 uuuh det dumme æble
Forfatter: 
Dato:  02-01-2017 21:17

Jeg føler med dig, jeg kan slet ikke med iphones. Jeg var noget på tværs da datteren ønskede sig en af hele sit hjerte, men hun fik den da, og jeg reparer den da også hvis den går i stykker, men det er under mange forbandelser og eder. Skal dog siges jeg er stor fan og stor forbruger af Mobilpay.

 

Håber du finder ud af det ..... :P


Søges : Kieffer gladiator remme; max 300 kr,

 

Just because I don't care doesn't mean I don't understand.

0
0
Svar på denne tråd
 
 mit valg blev i stedet
Forfatter: 
Dato:  02-01-2017 21:20

en CAT telefon - -den kan tåle både kulde, støv, betjenes i regnvejr og er solidt bygget.... det er IKKE et æble - og man skal nok ikke drømme om at kunne ligge en masse APPs på den..... men den holder godt batteri - og mobilpay kan være på den :) :)

 

og så koster den jo intet i forhold til de der æbler :)


pony-mor med lyseblå T-shirt og hvid paryk

Her bor Nisha & Strejfer: www.aktivstald.dk

Himmelhesten Sorteper

www.sundehove.dk

1
0
Svar på denne tråd
 
 Hmm, findes og findes, der
Forfatter: 
Dato:  02-01-2017 22:43

 

er da, så man kan blive helt træt i hovedet.

 

Jeg er nu heller ikke begejstret, men det er nu mere fordi jeg ikke får nogen lumre beskeder, ikke engang fra Siri Så nu er hun stemt ud

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 eeeelsker
Forfatter: 
Dato:  02-01-2017 23:25

Jeg eeelsker bare ævle-produkter - selvom jeg er en oldsag fra 69.

 

Min gamle iPhone 4 er åbenbart ikke til slide op - hvilket er irriterende på sådan en forkælet måde, da jeg så ikke kan "tillade" mig at købe en ny.

 

Æble-computeren er bare toppen - jeg kommer aldrig til at gå tilbage til de der laaaangsomme windows-dinosaurer.

TV streames over apple-TV - nu uden om iPad. Det kan da ikke være nemmere.

 

Jeg er ikke så vild med iPads, men det er mere tablet-formatet generelt tror jeg.

 

Når jeg er i tvivl om en eller anden funktion på tlf eller computer, så googler jeg det bare. Der er altid nogen der har skrevet en hurtig og let forklaring, som man kan følge.


Mvh Tina

 

"Undervurder aldrig styrken af dumme mennesker i flok"

 

"When a lovedone becomes a memory,

memory becomes a treasure."

 

http://www.freec.dk/hermelinhaven

0
0
Svar på denne tråd
 
 hov.....
Forfatter: 
Dato:  03-01-2017 07:52

Det var da den mest anvendelige brugsanvisning, du kom med der, Sophie.

Som årgang 71 havde jeg overhovedet ikke filosoferet over touch-syndromet, jeg er stadig skeptisk over dens slags trolderier..

Mit forhold til min snart 3 år gamle iphone 4 er baseret på kontakt med unge mennesker, de kan som oftest fikse uløselige mysterier, når jeg har lavet puha i den..

Men jeg har fået Siri til at tale australsk, det morer mig, omend jeg aldrig tager sølvpapirshatten af længe nok til bruge hende til noget.


Screw you guys...I`m going home.

Eric Cartman

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  03-01-2017 16:11

Haha, jeg anede ikke man kunne få Siri med dialekt!

Tror du man i fremtiden får dansk tale, med forskellige dialekter? Kunne være sjovt :D

 

Tina jeg er helt frygteligt uenig :D

Jeg er nok den eneste moderne studerende, der ikke render rundt med en Macbook under armen! Jeg føler mig meget udenfor

De er alt for dyre, i forhold til hvor lidt indmad der er i.

Jeg har selv bygget min Windows computer, og den har selvfølgelig i7-processor, hvilket er langt hurtigere end min venindes Mac med i5.

 

De holder batteri godt, men de er for dyre i forhold til hvor lidt kraft de har. Jeg synes man betaler alt for meget for æblet.

De er fine at se på, men specifikationerne er ikke imponerende..

 

Men alt det kommer an på behov. Jeg skal have to grafikkort (gerne flere), og så duer det jo ikke med en æble-computer ;)

Men de er smarte til studiet, da de vejer lidt og holder batteri godt.


Mvh. Sophie (:

 

"And those who were seen dancing

were thought to be insane

by those who could not hear the music".

- Friedrich Nietzsche

0
0
Svar på denne tråd
 
 tak for tips
Forfatter: 
Dato:  03-01-2017 19:51

Nu har jeg haft 5s'en et døgn mere, og kollegerne i nabokontoret, som er mangeårige iPhone brugere, er kommet fra ferie. De fik sig et godt grin, og hjalp mig til gengæld. Måske bliver jeg alligevel tilfreds med den efterhånden.

 

Jeg kan se, at din beskrivelse er vældig god, Sophie:

 

"tryk på det du skal bruge. Hold nede med fingeren, hvis du vil have diverse options frem."

 

Og når man først bliver vant til det, vil det sikkert falde naturligt.

 

Problemet er vel, at jeg har arbejdet med menubaserede brugerflader, tastatur og mus i så mange år nu, og jeg har det rigtig godt med det, især hvis der er mulighed for genvejstaster til det, man mest har brug for. Jeg har virkelig en stærk følelse (ikke særlig rationel måske) af, at det der værktøj skal kende sin plads, det skal ikke begynde at snakke kælent til mig. Det næste skulle lige være at møggreben spørger mig, hvordan jeg selv synes det går, hvis jeg rammer ved siden af børen. Da jeg fik en PC derhjemme, som kom med Windows 8, blev jeg også aggressiv over alle de firkanter (altså ikoner), som vel er beregnet til touch-screen. Heldigvis var der så mange gamle originaler som mig, at de lavede et setup, så den neæsten så ud som gode gamle Windows 7. Specielt finder jeg det provokerende, at når PC kommer op med en række ikoner, hvor der ovenover står "oversigt over dit liv" eller noget i den stil. Hvad f***** tror det sk*** stykke elektronik, at den ved om mit liv? Det er skisme mere rigt og komplekst og vanskeligt, end den aner. Nå, men det er jo netop et stykke livløst elektronik, og det er selvfølgelig dem, der har designet det, jeg er irriteret på.

 

Jeg er forresten årgang 55, og min veninde, som elsker Apple-produkter, er fra året før. Engang i 80'erne, var jeg glad for at låne en kollegas Mac, når jeg skulle lave figurer, for MacDraw var netop logisk bygget op og nemt at bruge, og kunne alt, hvad jeg havde brug for, når der skulle laves rapporter eller transparenter til overheadprojektoren, mens andre grafikprogammer virkede unødigt komplicerede og tunge at danse med. Men siden har firmaets politik være Windows PCer, basta. Så jeg har ingen nyere erfaring med Apples computere eller ipads.

 

Mon Siri også kan tale skotsk? Det vil jeg ikke kunne stå for...

0
0
Svar på denne tråd
 
 iphone...
Forfatter: 
Dato:  04-01-2017 08:03

Hej

 

det kræver lidt tilvænning at skifte til en smartphone

 

min gamle mor på 81 var også ved at gå ud af sit gode skind og troede aldrig hun lærte det men hun kan da ringe, tage billeder og bruge nogen apps - sms er hun endnu ikke ferm til...

 

der ligger en manual her

help.apple.com/iphone/10/?lang=da

 

Jeg har også mine issues med Siri, jeg kom til at såre hende forleden da jeg råbte SKRID!!! så spørger hun hvad hun har gjort for at blive talt sådan til

 

hilsen Anne

 


nu tilbage som "sandkasserytter"

0
0
Svar på denne tråd
 
 Siri på iPhone
Forfatter: 
Dato:  04-01-2017 20:58

Jeg har aldrig vækket Siri, så jeg aner ikke hvad hun kan bruges til - jeg er vant til at klare mig selv

 

Men selvom den er overforenklet og man ikke helt kan stole på batteristyrken, så er jeg nu helt glad for den. Især fordi det nu om dage nærmest er den mindste tlf man kan få. Jeg GIDER ikke de store mursten, som er helt umulige at have i en bukselomme.

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider