Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Seniornettet

 Råd ang. ven tidl. date
Forfatter: 
Dato:  27-11-2016 20:01

Hej alle.

 

Kunne godt bruge nogle råd angående en ven jeg har. Lidt forhistorie:

Vi mødtes gennem en dating side og var på en date. Den første uge sås vi hver dag til en gåtur. Her lavede jeg den første fejl, nemlig at sige ja til hver dag. Generelt er mit problem at jeg er for flink. Ikke at han ikke var sød nok.

Så mødte jeg hans to børn efter kun 1,5 uge ca! Alt for hurtigt, men igen sagde jeg bare ja det fint nok

I starten virkede det som om at vi egentlig datede (har dog aldrig været noget intimt imellem os, kun holdet hånd en enkelt gang eller to).

Men jeg valgte så at lade være med at se andre i den tid jeg så ham. Han var dog stadig aktiv på dating siden..

Mere eller mindre hver weekend var jeg sammen med ham og evt børnene. Hvilket er hyggeligt nok, men følte mig lidt som en barnepige nogle gange hvis han lige skulle handle ind eller noget så kunne jeg blive hjemme og holde øje med ungerne.

Efter ca 2 måneder tog jeg mig sammen (med hjælp fra nogle veninder) at spørge hvad det egentlig var vi var og om jeg skulle date andre?

Han svarede at vi var venner (haha er aldrig blevet friendzonet før ) og at jeg selvfølgelig gerne måtte date andre hvis jeg ikke ville vente (han er blevet skilt sidste december) han var nemlig ikke helt klar til et forhold lige nu pga de ting han har været igennem (hvad laver du så på en dating side? ) og om jeg godt kunne forstå ham. Lige nu havde han bare brug for en rigtig god ven. Jeg blev så hængende i stedet for at ende det her. Heromkring begyndte jeg så at date (og blev kæreste med) en fyr jeg har kendt i nogle år.

Jeg har så stadig set ham og børnene siden men har prøvet at se dem mindre. Problemet er så at lige i starten da vi startede med at ses, der overtalte han mig til at tage med til Italien mellem jul og nytår, mest fordi han synes det er svært at rejse med to børn! Og ekskonen synes ikke han kun skulle tage den ældste med som ellers var hans plan.

Jeg er så blevet ret træt af vores venskab da jeg egentlig keder mig i hans selskab og han fx spørger om jeg vil hjælpe med at hænge tøj op eller indrette hans lejlighed. Jeg har tit været der en hel weekend og også sovet hos ham mange gange så nu synes jeg det er svært pludselig at sige at jeg ikke vil ses mere.

Jeg har en ret travl hverdag så når jeg endelig har fri vil jeg jo hellere være sammen med min kæreste.

Så nu står jeg med en billet til Italien og skal prøve at forklare hvorfor jeg ikke vil med alligevel, ved han vil blive ked af det men ser overhovedet ikke frem til at være babysitter i en uge samt være sammen med hans familie! Synes virkelig det ville være mærkeligt nu hvor jeg har en kæreste.

Hvad ville i gøre? Ved godt jeg selv er et fæ fordi jeg ikke har sagt fra for lang tid siden...



If at first you don't succeed, then skydiving is definitely not for you.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hold da
Forfatter: 
Dato:  27-11-2016 22:45

Hold da K*ft, den mand er dygtig!!!

Sikken en ven han har fået i dig. Han har absolut gjort den bedste handel. Jeg kan sørme godt forstå at du spørger dig selv nu, hvad du egentlig laver i den historie.

 

Ikke at det gør den store forskel - men hvad siger din kæreste til det her arrangement?

 

Kæreste eller ej. Du skal selvfølgelig ikke med til Italien. Det har du simpelthen ikke lyst til. Heldigvis er du i passende god tid, så din "ven" har rigelig tid til at invitere en anden med på turen - som så kan agere dørmåtte for ham. Eller han kan mande sig op og passe sin unger selv.

 

Må du få en fantastisk jul og nytår med din kæreste!!


Mvh Tina

 

"Undervurder aldrig styrken af dumme mennesker i flok"

 

"When a lovedone becomes a memory,

memory becomes a treasure."

 

http://www.freec.dk/hermelinhaven

7
0
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  28-11-2016 06:45

Tusind tak for svar

Jeg har også spurgt min bedste veninde hvad hun mente og hun sagde mere eller mindre nøjagtig det samme som dig Tina. Men jeg synes bare det er så svært at sige nej og såre ham. Men kan godt se jeg bare må mande mig op!

Kæresten siger at ham fyren virker til han bare udnytter mig, men hvis jeg havde lyst til at tage med, så ville det være helt i orden med ham. Han er en fantastisk kæreste

Igen mange tak for svar, det er altid rart at få vendt sine tanker herinde



If at first you don't succeed, then skydiving is definitely not for you.

2
0
Svar på denne tråd
 
 ven.....
Forfatter: 
Dato:  28-11-2016 07:09

Hej

 

Det er da ikke en ven du har dig der venskab fungerer da begge veje. Det er da mere en arbejdsgiver og du slaver for ham ulønnet. Så det er en rigtig god deal - for ham

 

Nej, få du sagt fra og fortæl ham at du bliver hjemme og hygger med kæresten i stedet for. Hellere nu end senere.

 

Og så er det altså ikke forbudt at bryde et venskab hvis man ikke finder sig tilpas i det.

 

Hilsen Anne

 


nu tilbage som "sandkasserytter"

3
0
Svar på denne tråd
 
 Du skylder ham intet
Forfatter: 
Dato:  29-11-2016 14:16

Se du at få sagt fra og så hyg dig med din kæreste i stedet.

Du skylder ham absolut intet og bliver han ked af det, kunne han have behandlet dig bedre.

 

Vend den om. Ville du have din nye kæreste tog med en kvinde og hendes børn på ferie? Selv om de kun var gode venner?

 

Den ville ikke gå hjemme hos mig, så det er virkelig en god kæreste du har

 

Brug du hellere din energi på dit nye forhold end et venskab der tydeligt kun går en vej

 

Heidi

3
1
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  01-12-2016 23:10

meget enig med de andre. Sig fra og lad være med at have dårlig samvittighed over det! I har måske nok "udnyttet" hinanden lidt begge veje, forstået på den måde at du nok ikke havde overnattet der mange weekender, hvis ikke det var fordi du kedede dig eller af andre grunde hellere ville have hans selskab end være hjemme. Men nu er situationen en anden, du har en kæreste og er du virkelig villig til at sætte det forhold på spil? Selv om din kæreste lige nu siger det er ok, så ville det i mine øjne være et " jeg tror ikke rigtigt på os to" statement at tage med en anden mand til udlandet. Just saying.

Stop det, sig din kæreste ikke vil have det, hvis du ikke har mod nok til at sige sandheden!

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Ikke venner
Forfatter: 
Dato:  04-12-2016 08:06

Hej TS

Tag det helt roligt I er ikke gensidige venner og jeg formoder at du slet ikke længere er interesseret i at forblive i denne persons liv.

Så det er egentlig bare at sige det som det er - at det ikke kommer til at ske at du tager med til Italien samt at du ikke længere har lyst til at ses generelt. Så beder du ham hilse de ellers søde børn og ønsker dem alle et godt liv og en bragende juleferie

 

Der er ingen grund til at spilde ressourcer på at tænke om det er din, hans eller en helt tredjes fejl/ansvar/samvittighed/skyld osv. Uanset er du i din gode ret til at gøre lige præcis hvad du har lyst til og det vil garanteret være en fantastisk lettelse for dig at få det overstået ASAP!

 

God jul til dig

3
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  04-12-2016 13:33

Jeg kender en, der har en næsten nøjagtig historie - men det er ikke fra din side, og det er en kvinde!

 

Hun og manden blev skilt, og hun var straks på diverse dating-sider. Hun var ikke klar til en rigtig kæreste, som hun selv beskrev det skulle hun bare afledes, underholdes, have opmærksomhed.

Hun har så haft diverse mænd i perioder, som hjalp til med alt muligt, sætte hendes nye hus i stand, køre på genbrugspladsen osv.

Uden hun var interesseret i et længerevarende forhold.

 

Nogle af mændene "fattede det" hurtigt, andre var, som dig, alt for søde, og var lang tid om at sige fra. Den ene havde hun skam med hjemme til nytårsaften, han mødte både børn og hund, men tættere på kom han ikke, andet end at skulle snakke i telefon i timevis og trøste over skilsmisse-tuderiet.

Han smuttede også, til damens store undren.

 

Du skylder ham altså ikke noget. Jeg er som dig, ALT for sød, og kommer ALT for langt ud med nogle ting, fordi jeg ikke tør sige fra!

 

Hvis du virkelig ikke kan få sandheden over dine læber, så må du snyde lidt. Jeg har (med min kærestes accept!) fået viklet mig ud af situationer, ved blot at sige "det bryder min kæreste sig ikke om at jeg gør".

Det er skingrende løgn, og lidt respektløst overfor min søde kæreste, som er mega forstående, stoler på mig og derfor lader mig have ret "løse tøjler" :)

Du skal ikke se vedkommende igen, så må han mene at din kæreste er snerpet eller ej.

Det er ikke en fin manøvre, og kun til nødstilfælde, men den har reddet mig fra helt umulige situationer, netop fordi det er svært at sige en del imod, hvis du bare holder fast. Det bedste er hvis du kan sige, at din situation har ændret sig, der er nogle andre ting du hellere vil bruge tid på. Mange tak for tilbuddet, men du må desværre takke nej, og de må have en rigtig god ferie! Slut :)


Mvh. Sophie (:

 

"And those who were seen dancing

were thought to be insane

by those who could not hear the music".

- Friedrich Nietzsche

3
0
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  07-12-2016 22:00

Tusind tusind tak for svar allesammen.

Fik sendt en mail til ham (har ikke hørt noget fra ham) hvor kort fortalte at jeg ikke synes vi skulle ses mere og at jeg bliver hjemme i julen, da jeg synes det var underligt når jeg nu har fået en kæreste.

Men hold da op en lettelse!

Det er virkelig en stor sten der er faldet fra mine skuldre (og tror nu også kæresten er glad inderst inde).

Elsker virkelig at der stadig er mulighed for at lufte sine tanker og få gode råd her på hn

Må i alle have en fantastisk jul!

 



If at first you don't succeed, then skydiving is definitely not for you.

11
0
Svar på denne tråd
 
 Ti kilo lettere :)
Forfatter: 
Dato:  08-12-2016 05:55

Hej TS

 

Hvor skønt for dig!

 

Ja det er dejligt en gang imellem at få vendt nogle dilemmaer med andre og udenforstående. Vi mennesker og måske især kvinder bliver så pæne at vi nogle gange ikke kan få sagt fra fordi vi vender og drejer det tusinde gange og i øvrigt ofte kan lide af dårlig samvittighed ganske uden grund.(det kender jeg ihvertfald fra mig selv )

 

Rigtig god dag

3
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  10-12-2016 12:30

Dejligt at høre!

 

At du føler den kæmpe lettelse viser også, at det var det helt rigtige at gøre. Nogle gange er man altså nødt til at sætte sig selv først, det kan være svært, men i denne situation var det bydende nødvendigt.

 

God vind fremover med din nye kæreste :)


Mvh. Sophie (:

 

"And those who were seen dancing

were thought to be insane

by those who could not hear the music".

- Friedrich Nietzsche

1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider