Søger du stadig? Kan du ikke få dine studiekammerater til at hjælpe dig indenfor?

Hej,

Ja, søger stadig - og nej, mine studiekammerater har prøvet at lægge ord ind for mig alle mulige steder, men endnu er der ikke kommet noget ud af det.

Heidi

Jeg har selv arbejdet på fabrik og cafeteria og var ved at brække mig over arbejdet - på vej til arbejde. Fik det fysisk dårligt bare ved tanken dagen der stod foran en. Kender godt det at stå i et fabrikslokale og ikke se dagslys arbejdsdag efter arbejdsdag.

Det gjorde mig 200% overbevist om det fornuftige i at tage en uddannelse, der kunne føre til noget andet.

Men, men, der er du jo allerede.

Jeg tænker, hvad med at bliver lærervikar i stedet? Nu ved jeg ikke lige hvad du er uddannet i - måske er det noget du kan bruge i skolen.

Man kommer ikke sovende til pengene, men man får modspil, medspil, oplevelser og mulighed for selv at tilrettelægge ting - bare for at nævne nogle ting. Og lønnen er sikkert bedre end den du får nu.

Det lyder virkelig ikke særligt fedt

Hvor bor du, og hvad er du konkret uddannet som? På min arbejdsplads har de nemlig sindssygt svært ved at tiltrække akademikere til de stillinger der er. Og det gør bestemt ikke noget, at man er nyuddannet - jeg var nyuddannet da jeg blev hyret ind, og 6 af mine nuværende 16 kollegaer (altså i det team jeg sidder i) var nyuddannede.

Tina *Turpin*: Lærervikar har også været med i overvejelserne, men desværre kan de ikke garantere så mange timer, at man kan leve af det.

LinePalle: Det er virkelig ikke særlig fedt! Bor i Region Sjælland og er uddannet som historiker med religionsvidenskab som sidefag.

Heidi

hvadsomhelst, Heidi: Men det kræver at du har en udsigt til noget "bedre", uanset hvordan det så skal være bedre.

Dit arbejde er vel stadig < 40 timer om ugen, selv om det er op til 12 timer dagligt, og det giver dig mulighed for at bruge resten af tiden på efteruddannelse i en ukonventionel retning, networke som en gal, eller søge stillinger hvor man måske kunne bruge din uddannelse, men hverken du eller arbejdsgiver lige har tænkt udenfor rammerne.

De færdigheder du har lært på universitetet skal ikke bruge til noget i forholdet 1:1 i arbejdet: Det du kan bruge uddannelsen til er at bevise at du er i stand til selv at sætte dig ind i komplicerede sammenhænge, og har en basal baggrundsviden inden for området/områderne (samt leve af leverpostejmadder i årevis). Så hvis du kan finde nogle andre stillinger med bare 5 eller 10% brug af den samme viden, og tale et sprog de forstår, kunne der være en åbning du kunne udnytte.

Søndagsstressen og drømmene er normale for mange, men det er ikke normalt at tale om det i større forsamlinger. De fysiske smerter kan du til en vis grad kompensere for ved at dyrke noget fornuftigt motion med meget varieret bevægelse, men det er selvfølgelig vanvittigt svært at få kroppen trænet op til, når først du er ramt, og med lange dage bliver det ekstra svært at træne regelmæssigt.

(og nu ved jeg ikke med resten af din omgangskreds, men de "eksperter" tv har vist frem de sidste 10 år bliver der ikke hørt efter i min omgangskreds (undtagen når man skal gætte på hvad der skal presses igennem i FT mod bedre vidende), der er enorm forskel på specialister og eksperter, og det er tilsyneladende for svært for TV-journalister at forstå den skelnen, de mener en specialist er ekspert hvis de siger noget som passer journalisten/redaktøren -- så måske jeres egne krav og normer til jer selv er for lave/vagt definerede, siden du trækker den slags frem som et plus?)

For det første: er der virkelig ikke mere hjælp at hente fra din fagforening og a-kasse? Altså ift. karriererådgivning. Den kommune jeg engang var arbejdsløs i, havde faktisk endt med at ansætte lige præcis historikere i deres jobcenter. Ikke en hel årgang vel, men det var bare tilfældigvis historikere og en enkel arkæolog, der havde fået ledige stillinger i jobcentret over en årrække).

Den situation du står i, gør det jo svært at komme videre, fordi arbejdet dræner dig både fysisk og psykisk. Det gør det ikke lettere at charme sig ind i sin drømmebranche, og værst af alt kan man risikere at miste sine faglige kontakter, fordi ens fritidsliv former sig forskelligt.

Jeg har selv stået i et lortejob, sådan virkelig drænende på alle fronter. Det var godt nok fuldstændig inden for mit fagområde, men det var bare et skidt sted. Jeg spurgte min kloge storebror hvordan han havde overlevet diverse lortejob og beholdt sin karisma, og svaret var så simpelt, at man tror det er løgn: Læs bogen "7 gode vaner". Det er simpelthen den bedste coaching-/selvudviklingsbog, jeg nogen sinde har mødt. Den + HN + gode venner og familie, fik faktisk pustet nok liv i mig til, at jeg i løbet af 2-3 år fik mit drømmejob og overlevede de 2 skodjobs som jeg måtte ernære mig ved indtil drømmejobbet kom.

Det handler jo ikke kun om at overleve, men også bevare sin akademiske livsgnist. Nysgerrigheden, idérigheden og evnen til at se muligheder. Og i din situation er det nok en del mere udfordrende end det var i de første par måneder som ledig efter endt uddannelse.

Virtuel krammer og ønsker om medvind til dig, herfra.

Angående lærerjobs:

Du skal søge regulære vikariater og ikke kun som tilkaldevikar.

Dvs barsel eller syge-vikarieter.

Vi har haft universitets-uddannede vikarer på min skole. En gik videre til at undervise voksne/unge - da hun ikke kunne få arbejde på sit felt på det tidspunkt.

Mon geografien spiller ind? I så fald ville jeg nok overveje om det var muligt at flytte. Ikke for altid, men indtil der var nok på CVet.

Hvis jeg var i din situation ville jeg arbejde frivilligt med noget som giver mening for dig og hvor du får brugt din uddannelse. Det er vel ikke helt umuligt at arbejde som forsknigsassistent i din fritid? Selvfølgelig er det sjovest at få løn, men på denne måde kan du tilføje noget relevant til dit CV.

Da jeg selv var ved at dø af kedsomhed på jobbet vendte jeg tilbage til skolebænken hvilket udløste drømmejobbet.

Hvad er det præcis du mangler? Har du spurgt nogle af de steder hvor du har søgt. Ja du mangler erfaring, men måske de kunne udtale sig lidt mere specifikt?

jeg ved at e buffet i albertslund søger chaufføre med alm kørekort, det gir en god løn.

så søger sunset restauranterne også her på vestegnen, rødovre, city 2 og måske glostrup. det er butiksløn med da et bedre job end fabrik.

Så er endnu en elendig arbejdsuge overstået og jeg har endelig tid til at svare Ja, jeg klager mig lidt for meget, det ved jeg godt... men I skal have mange tak for jeres svar! Jeg har været inde og læse dem i løbet af ugen, men har ikke lige selv fået svaret.

Der er nogle gode forslag i tråden, bl.a. har jeg selv tænkt meget over det med frivilligt arbejde. Det ville være en måde, hvorpå jeg kunne dygtiggøre mig i fritiden. Desværre er det sådan på mit arbejde, at der ikke er faste arbejdstider, derfor kan jeg ikke lægge planer i hverdagen. Den ene dag har man fri kl. 11, den næste 18.30 - og man ved det aldrig før få timer før, man får fri! Det er det absolut værste ved arbejdet og det, der gør, at jeg simpelthen søger væk med lys og lygte.
Samtidig dræner arbejdets fysiske natur mig, så når jeg har fri, ligger jeg bare og ser Netflix. Jeg får formentlig mere energi, når jeg har vænnet mig mere til det i løbet af et par måneder.


I løbet af mine 2 år som arbejdsløs har jeg ofte været til karriererådgivning i både fagforening og a-kasse, men det har i det store hele været ubrugeligt. Jeg har nemlig ét stort problem: a-kasse + fagforening er baseret i København. Sådan virkelig baseret. De kender kun til hovedstaden. Jeg har valgt at bo i Sydsjælland, fordi jeg ikke kan lide byen. Jeg vil bo ved natur og det går jeg ikke på kompromis med. Det betyder desværre, at jeg spænder ben for mig selv, fordi jeg nægter at flytte længere ind mod København, hvor flertallet af akademikerjobs er (omend der også er mange flere om buddet). Til gengæld er jeg yderst villig til at pendle, hvilket jeg også gjorde i mine 5½ år på uni - 1½ time hver vej, fordi jeg ikke ville flytte fra min lille hest, Pingu!

Pga. familie er det begrænset hvor langt væk, vi kan flytte, men indenfor visse grænser, gør vi det, hvis vi får et godt job. Vi bor bare i en lejlighed og er på den måde rimelig mobile.

Men jeg har nu klaret endnu en uge der og i dag er der lørdag og jeg skal søge job som en sindssyg. For jeg kan ikke blive der. Jeg er også dårlig til det. Det er ikke alle mennesker, der kan arbejde i det tempo, som de kræver. Jeg prøver, men kan ikke følge med.
Desuden synes jeg, at det er uretfærdigt, at jeg veluddannede menneske, har taget et job fra en ufaglært, som har endnu sværere end mig ved at finde job. Jeg kan også tydeligt mærke, at de ufaglærte, jeg er sammen med, er meget gladere for arbejdet. De har en helt anden tilgang til det og hygger sig faktisk. Oven i det er det spild af min uddannelse, som skatteborgerne har betalt... er der over en million, der koster at uddanne en kandidat? Jeg mener, at det er deromkring...

I skal have mange tak for jeres svar! Det havde jeg virkelig brug for

Heidi

Jeg står ikke helt i samme situation som dig. Men jeg har heller ikke kunnet finde et job i en branche siden jeg blev uddannet for 3 år siden. Fuld af forhåbning om fremtiden.

Jeg har i de 3 år ikke haft et fast job. Jeg har været "heldig" at have en masse gode lange ansættelser, men kun midlertidigt. Og jeg har kæmpet alt hvad jeg kunne for at vide mit værd og håbe på at det kunne føre til en fastansættelse, men desværre uden held.

De steder jeg har været har ikke været skod steder, og det har heller ikke været skod arbejde. Det første sted havde jeg det faktisk rigtig godt. Søde kollegaer, et arbejde der faldt mig nemt, og som jeg, hvis jeg selv skal sige det, var knald god til. Men slet ikke på nogen måde noget der er på linje med min uddannelse, og desværre en løn der kun lige lå over dagpengesatsen, og 1,5-2 timers daglig transport alt efter trafikken. (okay, indrømmet, 2 timers daglig trafik er til at leve med, specielt for det rigtige job)

I tiden mellem de midlertidige ansættelser har haft har jeg søgt og søgt og søgt, og fået afslag på afslag. Det slider hårdt, både på ens selvværd og energi til at søge nye job. Indrømmet, jeg har ikke søgt helt så meget mens jeg har været i arbejde fordi overskudet til det simpelthen mangler når man kommer træt hjem fra arbejde.

Efter min første midlertidige ansættelse som relativt nyuddannet tænker jeg at nu måtte det lykkeds for mig at finde et fast arbejde, da jeg nu havde vist at jeg var villig til at arbejde, og endda uden for det jeg var uddannet til. Men nej.

Det kan godt være at man siger der er ved at komme gang i beskæftigelsen igen, men jeg har ikke mærket det. Jeg har mistanke om at min alder spiller ind. Jeg er først i 30'erne, gift og uden børn, og derfor nok ikke super attraktiv for en mulig arbejdsgiver. Jeg bilder mig i hvert fald ind at det er det der gør det, og det gør det lidt lettere at acceptere de mange afslag.

Bortset fra det har jeg jo klaret mig. Jeg har i løbet af de 3 år arbejdet tilstrækkeligt så jeg har optjent en ny dagpengeperiode.

Jeg meldte mig ret tidligt efter endt uddannelse ind i en masse vikarbereauer, og det har givet pote, og jeg har været heldig at få nogle længerevarende ansættelser på flere måneder af gangen.

Held og lykke med din job situation fremover. Jeg kan godt forstå at du ikke trives med det du laver nu.

Ja, det er virkelig et hårdt jobmarked lige nu. De fleste af mine nyuddannede venner går også fra den ene midlertidige ansættelse til den næste. Det er mentalt hårdt, for man skal hele tiden sætte sig ind i nye systemer og lære nye mennesker at kende.

Jeg prøver selv at søge væk, men det er netop svært at søge arbejde, når man kommer helt udmattet hjem fra arbejde.

Men I guder, hvor jeg dog hader det, jeg laver nu. Hvert eneste øjeblik... hvor er det dog et modbydeligt arbejde. Jeg er så imponeret over mine kollegaer, som bare kan klare det og arbejder med lige høj hastighed hver eneste dag!
Jeg er tilmed heller ikke særlig god til arbejdet, jeg er langsom og jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange jeg er blevet rettet på i dag... Er også bare begyndt at få hovedpine konstant, fordi jeg spænder sådan af ubehag. Jeg er åbenbart virkelig svag!
Ironisk er det at jeg, som lærte oldgræsk, læste tonsvis af bøger og fik topkarakterer på universitetet, ikke kan finde ud af så simpelt et arbejde...

Heidi

Kastede håndklæddet i ringen og sagde op i dag.
Sikke dog en lettelse.

:)

Heidi

Fair nok. Men jeg er da helt nysgerrig på hvilket arbejde det drejer sig om.

Håber du har noget i støbeskeen.

overlevelse i et skod job - det kræver nok noget af en indsats.

Personlig ville jeg nok slå mig på noget faglitteratur i fritiden. Læse noget nyt og skrive nogle artikler. Som minimum kan de jo ligges på LinkedIn. Måske kan du få dem udgivet i relevante videnskabelige tidsskrifter.

Du kan låne alt på bibliotek.dk det er bare at bestille det. Nogle gange er der ventetid, men så kan du bare bestille forskellige bøger, så plejer det at være muligt altid at have noget relevant hjemme. Det er også muligt at bestille videnskabelige artikler til print.

Måske kan du undervise på noget HF-enkeltfag nogle timer hver uge. Så du laver bare en smule indenfor dit eget fag.

Findes der frivilligt arbejde inden for dit fag?

Alt hvad du kan fylde på dit CV og gøre i forhold til at blive set uden for selve jobsøgningen i forhold til netværk, er tid der er givet godt ud. Plus det giver energi, at lave noget man elsker og brænder for, hvilket jeg formoder er tilfældet i forhold til hvordan du har det med dit fag

Når det er sagt så lyder det fabriksmonteret godt nok surt og hårdt. Kan godt forstå du har opgivet det. Tror det er sjovere at arbejde udenfor sit fag i noget mere positivt. Lærervikar, gerne med mulighed for undervisning inden for dit fag. Med din uddannelse burde det endda være muligt at tage rigtige vikariater, ikke bare tilkaldevikar.

har faktisk lige set at de i lufthavnen søger mange nye medarbejdere til sikkerhedskontrollen. Det er måske heller ikke lige det du ønsker dig, men det lyder da noget bedre end fabrik.