Hej,

det lyder rigtigt slemt med din mor, endnu mere svaert med din far, og forfaerdeligt med din kaereste.

Uanset hvor meget du proever, saa kan du ikke 'fixe' noget af det her, men du skal proeve at finde en maade for at kunne vaere i alt det her. Og saa skal du have een at tale med.

Har du mulighed for en kort orlov fra arbejde saa du lige kan finde et staasted?

Kunne du evt. finde een veninde som kan aflaste med hesten i et par uge, saa du kan faa organiseret tingene omkring dig?

For mig virker det bedst naar jeg faar puttet de ting, som jeg er herre over ind i en plan, og saa kan jeg haandtere hver af situationerne uden at foele at det hele flyder sammen.

Ved godt at mine forslag lyder enormt simple og saadan er virkeligheden ikke. Men jo mere praktisk du kan strukturere de ting, som du er herre over, jo mere plads faar du til at vaere i dine foelelser og deale med de urimelige udfordringer som dig og dine naermeste staar overfor.

...er helt sikker - du skal huske at tage hånd om dig selv først, for uden du har det ok kan du INTET være for de andre!

Jeg synes du skal give din egen læge et kald og vende den med ham/hende - det er hamrende vigtigt at du ikke går ned med flaget selv. Det er ikke sikkert at der skal en sygemelding til, men et kort brev til din arbejdsgiver hvor hun skriver at nedsat tid i en periode vil være en god ide, kan måske lette presset lidt (hvis altså dit arbejde vil være med til det - og det BØR de når SÅ mange ting ramler i en ansats privatliv!)

Det er frygtelig tragisk alt det der sker omkring dig lige nu - og desværre er det så lidt du kan gøre pt. andet end bare at være der og støtte/trøste

Uanset hvor hårdt det hele er - så er du nød til at prioritere dine ressourcer - og hvem der har mest brug for din hjælp lige nu er svært for udenforstående at bedømme.

Din mor er der fagligt taget hånd om, gør dog MEGET gerne personalet opmærksom på hendes depressionstendens, det er man i forvejen i stor risiko for at udvikle ved blodpropper/hjerneblødninger - så det skal der tages hånd om INDEN det går galt (så blokerer depressionen nemlig for optimal helbredelse...)

Din far har lige nu brug for ekstra meget omsorg han er bange og aner tydeligvis ikke helt hvad konsekvens din mors sygdom får. Konkret hjælp til at klare hverdagen - den kan du med fordel prøve at vende med sygehusets socialrådgiver. Det kommer selvfølgelig an på hvordan han ellers er fungerende om der kan ydes noget hjælp.

Din kæreste har måske selv noget familie/gode venner som han kan læne sig lidt opad de dage hvor du er spændt for hårdt for - ikke være sagt at du ikke skal være der for ham, men lige nu er det nok dine ikke-helt-unge forældre der har mest behov?

Hesten - prøv om ikke du kan køre den HELT ned på et minimum af pleje det næste stykke tid, måske alliere dig med en staldkammerat/veninde.

En god ide kan også være, at du og dine søskende + evt andre pårørende sætter jer sammen og laver et skema over hvem der besøger hvornår - og I skal IKKE have dårlig samvittighed over ikke at komme hver dag! HUSK at sætte tid af til jer selv også - det er et langt forløb der venter, så det nytter ikke at bruge alt krudtet den 1. måned...

Masser af trøstekram herfra og et stort ønske om bedring til dem alle!

Trine (Faxa)

Ville egentlig bare høre om du har det ok efter omstændighederne - skriv endelig herinde, folk plejer at være gode at "læsse af på"

Trine (Faxa)