Hej.
Jeg blev kandidat i humaniora (historie) sidste år.
Den dag, jeg afleverede, var der ikke noget. Tog bare hjem. Nogle gange fejrer man det evt. ved at gå i byen med sine medstuderende, fordi man er så lettet over, at specialet endelig er afleveret. Der er dog sjældent, at man afslutter samtidig med sine venner, fordi specialeforløbet er så individuelt.
Fordi man skal over på dagpenge og er ret afhængig af at få godkendt specialet hurtigt, så kan man få sin vejleder og censor til at underskrive en såkaldt forhåndsgodkendelse et par uger efter aflevering. Der lover de, at de godkender ens speciale.
Derefter kan man fejre løs. Så ved man, at man bliver kandidat.
På Humaniora er forsvaret af specialet sparet væk, så man får bare en karakter inde på internettet - og måske en udtalelse med posten.
Efter yderligere nogle måneder får man så sit eksamensbevis. Der har man måske allerede glemt de vigtigste forfattere, man har citeret i specialet.
Og et år efter bliver man (på historie) fejret med en officiel ceremoni på universitet. Der har man måske allerede glemt hovedpåstandene i specialet...
Det er meget forskelligt, hvordan det fejres. Nu er jeg selv kandidat og det er nu noget, at man gerne vil fejre. Man bliver jo fejret på livet løs, når man får sin hue - og at blive kandidat er mere end dobbelt så hårdt og alene specialet føles til tider som en regulær dødskamp! Så jeg mener nu, at en fejring er på plads.
Hvis du er inviteret til fejring, så må du jo gøre op med dig selv, om du ønsker at komme. Jeg må godt nok indrømme, at jeg synes, at det er ret tidligt at fejre det med gaver osv.
Man kan tidligst kalde sig kandidat, når man har fået sin forhåndsgodkendelse.
Får man ikke sådan en, kan man først kalde sig det, når specialet er godkendt.
Heidi