JA! Jeg ville da helt klar tage en snak med hendes mor......!

Det kan jo være det slet ikke har noget med din datter at gøre. Det kan også være det har, men ligegyldigt hvad så om ikke andet for din sjælefreds skyld.. og din datters, som også må have syntes det var mærkeligt..? Se at få den ud af verden, så du/i ikke skal spekulere på det.

Nej, man kan ikke bestemme hvem ens børn er sammen med, men hvis venindens mor har noget i mod din datter, så vil datteren højst sandsynligt kopiere dette. Og så er din datter vel bedre tjent med andre venner.

Det var da en mærkelig opførsel

Vi forsøgte at snakke med hende igår, men hun vil ikke snakke. Snakkede med en veninde igår som kender hende og fortalte os at hende kunne man overhovedet ikke føre en dialog med. Når men håber virkelig ikke min datter kommer til at mærke noget til den dårlige stemning. Må godt nok heller ikke være sjovt for min datters veninde. Nej der er ingen klikker i klassen endnu og hun satte sig helt bagerst. Det var hendes datter selv der opsøgte min datter og ville have hende til at sidde ved siden af sig først, indtil moren hviskede til hende. Da moren gik igår skyndte pigen sig over til min datter. Tænker jeg må få læren indover nu hvor moren ikke vil snakke. Øv hvor er det trist!!

Lad dem dog være, de skal nok selv finde ud af det, hvis ellers i 2 mødre blander jeg udenom.

Hvis man er gode veninder og har en god kemi, så skal det nok fortsætte, uanset hvor man sætter sig i klassen.

Og det er godt at lære, at man sagtens kan have mange veninder, gå med andre hjem, sidde ved siden af andre, at lege osv., uden at man af den grund hverken er uvenner eller mobset.

Rummelighed, overbærenhed og en tro på at det hele nok skal gå, er meget vigtigere at lære og det lærer man altså ikke, hvis forældrene sætter himmel og hav i bevægelse, når ikke lige det går som forventet.

Efter min mening, skulle du have sagt : "Pyt med det, i er jo stadig gode veninder og det er også vigtigt at kunne være sammen med hele klassen og have flere veninder. "

Én af min søns gode klassekammerater flyttede i 2. klasse, 1,5 times kørsel væk fra os. De ses stadig. Har lige været sammen i 1 uge her i sommerferien, og de fylder altså 18 år til vinter.

Så er kemien dér, så skal de nok fortsætte deres venskab og ellers, så er der helt sikkert andre gode veninder. Vigtigt at være sammen i flere forskellige typer venskaber og lære at have forskellige "roller" i de forskellige typer af venskaber og samarbejder man havner i gennem livet.

Måske venindens mor ikke ønsker, at hendes datter skal kommandere rundt med din datter og derfor har skilt dem ad?

Hvorom alt er, så lad dog være med at gøre mere ud af den sag. Som du selv siger, du håber ikke, din datter mærker noget til den dårlige stemning. Jo mere du gør du af det, kvidrer med andre forældre om det osv., desto mere alvorlig opfatter din datter situationen.

Det er den slags uforklarlige ting, der bare sker i livet - det må man også lære...

Men ja - umiddelbart underlig opførsel af venindens mor (men hun er så ikke den eneste forældre, der opfører sig som et barn).

Tror du har misforstået hvad der foregår ?? Jeg har overhovedet ikke blandet mig i noget. Så længe min datter ikke er ked af det og har "opdaget" at venindes mor ikke kan lide hende vil jeg aldrig nogensinde blande mig i noget som helst. Men jeg synes alligevel at vi mødre godt kunne tage en snak om det "HVIS" der er et problem.