Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Seniornettet

 Det der kærlighed
Forfatter: 
Dato:  19-06-2015 14:40

Der er så hyggeligt herinde på senior, og jeg har længe tænkt på at jeg ville bidrage til hyggen.

 

De gamle af jer, har været en stor hjælp for nogle år siden hvor både mit arbejdsliv og kærlighedsliv var noget rod. Derfor ville jeg lige kvittere for jeres støtte med en lynhurtig opdatering.

 

For det første er jeg blevet glad i mit arbejdsliv, uden at skifte karriere. Det har været en lang rejse, men jeg har været heldig og jeg har arbejdet med mig selv og min stress. Det vigtigste (udover at finde et sted hvor jeg trives) har været at at leve sundere. Hovedpunkterne er nattesøvn, sukkerbegrænsning og motion. De 3 ting spiller ret meget sammen, og har fået min hjerne til at begynde at virke igen - og så har det selvfølgelig en masse andre positive virkninger.

 

I forhold til knudemanden, faldt tingene lige pludslig i hak. Det gjorde de før arbejdet faldt på plads. Jeg flyttede jo tilbage fra langtbortistan, og i den proces foreslog knudemanden at jeg bare kunne flytte ind til ham indtil jeg fandt noget selv, så jeg ikke skulle stresse over dét. Jeg tror han havde skjulte motiver. Han har altid haft en bedre intuition end jeg, så han vidste sikkert godt hvad han havde gang.

 

Samme aften som jeg havde fået mine ting på plads hjemme hos ham, konstaterede vi, at det var meget meget hyggeligt. Mindre end en uge senere indrømmede vi overfor hinanden, at det at bo sammen var over al forventning, og ændrede boligsøgningen fra at være til mig, til at være til os. Og sådan er det stadig. Hver eneste aften falder jeg i søvn med et smil på læben og en arm omkring mig.

Jeg har aldrig før følt mig så meget hjemme et sted, som sammen med ham. Jeg har altid villet være mig selv og have min frihed, og har fuldstændig undervurderet den tryghed der er i at vågne fra et mareridt eller gå rundt i en suppedas af bekymringer og så lige have muligheden for at få et kram. Jeg har aldrig prøvet at der altid var en at dele sine bekymringer med, en som ser tingene helt anderledes, og er god til første og fremmeste at give en krammer og en omgang massage, men også til lige at sætte problemerne i perspektiv så jeg kan overskue dem.

 

Så jeg ville bare sige, at jeg faktisk er lykkelig, og har været det et godt stykke tid. Hvorfor skal I så vide det? Fordi det var jer, der hjalp mig til at tage min situation alvorligt og lave om på den. Det var i en tråd herinde, at jeg lærte om de der 4-5 (kan ikke engang huske det) kærlighedssprog og indså hvor kærlig en mand jeg havde, som jeg bare ikke forstod. Det lyder meget simpelt, men det gjorde altså en kæmpe forskel. Så kæmpe tak til seniorHN.

 


 

 

Medlem af Bullerklubben

 

22
0
Svar på denne tråd
 
 ddddddddd
Forfatter: 
Dato:  19-06-2015 23:30

Dejligt at læse denne her tråd

 

Kan du linke til den tidligere til os der ikke har fulgt helt med?


You gotta stick to what you do, because what you've done - got you to where you're at..

0
0
Svar på denne tråd
 
 God opdatering
Forfatter: 
Dato:  20-06-2015 07:53

Det er dejligt at høre :)

 

De fleste 'historier' herinde får vi jo ikke 'slutningen' på.


Mvh. Sanne

 

Nu med hest, der går villigt ind i traileren :)

1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider