Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Seniornettet

 Råd/hjælp til evt. ny prævention
Forfatter: 
Dato:  12-05-2015 09:48

Da der muligvis fra min fars side af familien er risiko for blodprop (Min farmor, en farbror og dennes datter er døde af blodprop- både min far og en anden farbror har haft en eller flere blodpropper), har jeg snakket med min læge som har rådet mig til at stoppe med p-pillerne (som jeg ellers var glade ved).

 

Dette har så ført til at jeg skal finde en anden form for prævention.

Her er mine muligheder: minipillen (som jeg har takket nej til, da jeg ikke kan huske at tage den præcist nok), p-stav eller en spiral.

 

p-staven kan bl.a. have vægtøgning som bivirkning, hvilket ikke er særlig heldigt, da jeg i forvejen har tendens til den tunge side (er i gang med at tabe mig). De erfaringer jeg har læst på nettet har ikke været videre positive.

Spiralen er jeg generelt usikker på, bare det at det kan give smerter i forbindelse med opsætningen, og noget tid efter. Desuden er hverken jeg eller manden tryg ved om den faktisk virker.

Og for mig er bare tanken om at sådan en dims skal sidde i mig i flere år ikke særlig rar.

 

Endnu et alternativ (som min læge fraråder) er at min mand gennemgår en Vasektomi, dette fraråder min læge mig, da det jo kan være at vi om nogle år gerne vil have børn.
Hverken min mand eller jeg ønsker børn. Personligt har jeg altid vidst at jeg ikke ville have børn.

 

Det jeg nu gerne vil er at høre jeres erfaringer med de forskellige præventionsformer, både gode og dårlige. Også gerne hvis nogle af jer er sammen med en mand som har gennemgået en Vasektomi, og hvordan det har påvirket ham.

 

Det skal lige siges at manden og jeg har snakket om det både tidligere og i denne sammenhæng, og egentlig hælder vi begge til Vasektomien.

 


/Angel

 

Qvicunque bene bibit, bene dormit

0
0
Svar på denne tråd
 
 P-piller
Forfatter: 
Dato:  12-05-2015 10:54

 

Ganske fornuftige overvejelser. :)

 

Jeg har hørt at p-piller kan være blodprop forøgende (hedder det sådan..) så derfor stoppede jeg selv for rigtig mange år siden. Vil ikke ud i sådan en riciko! Er du genetisk belastet så kan jeg godt forstå din beslutning. Fornuftigt!

 

Er du sikker på at du ikke ønsker børn så få lavet indgrebet på dig selv. Hvis det skulle ske at du og din mand går fra hinanden og han møder en ny som han ønsker børn sammen med en gang, så vil valget påvirke ham. Er det dig der ikke ønsker børn, så uanset hvem der skulle være far, så er det stadigvæk dig og din beslutning.

 

Hvis en af jer først har fået lavet indgrebet så giver det noget mere frihed også i forhold til at i ikke hele tiden skal tænke på prævention og ej heller div. bivirkninger.

 

Det er ganske vist egenbetaling nu, med mindre det påvirker helbredet så er det fortsat gratis.

 

Held og lykke.


 

 

~ Anette

 

Intet er umuligt, for den der bærer viljen i hjertet!

 

Viden om vind:

vind-alarm-danmark.eu

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 Råd/hjælp til evt. ny prævention
Forfatter: 
Dato:  12-05-2015 11:03

Hej :)

Jeg har også haft tanken om selv at blive det, har blot troet, at indgrebet var større på kvinder end mænd - Desuden med min læges holdning tvivler jeg på at hun vil indstille mig til sterilisation.

Min mand og jeg havde yderligere snakket om, at hvis han skulle have indgrebet, at han fik frosset en potion ned (i tilfælde).

 


/Angel

 

Qvicunque bene bibit, bene dormit

0
0
Svar på denne tråd
 
 Prævention
Forfatter: 
Dato:  12-05-2015 11:21

Nu findes der jo andre metoder end hormon-forstyrrende prævention. Spiral eller pessar. Og selvfølgelig kondom, men det kan godt være lidt irriterende lige i akten.

Jeg vil ikke selv bruge nogen form for p-præparat, da jeg ikke er sikker på bivirkninger på længere sigt. Spiral er ikke det fedeste og kan give blødningsforstyrrelser, men pessar har faktisk ingen bivirkninger ud over at man skal bruge halvandet minut på at sætte det op, og det kan man gøre op til to timer før man skal "bruge det". ;-)

Ærgerligt at det er gået af måde.

 

Lene


Courage is being scared to death but saddling up anyway.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 P-ring her
Forfatter: 
Dato:  12-05-2015 17:01

jeg bruger p-ring og har gjort det i mange år efterhånden. SÅ nemt og minimal med hormoner pga placering direkte i skede.



Mvh
Alice


Nu med to smækre RDH-hopper i stalden.

2
0
Svar på denne tråd
 
 P-ring eller gummi
Forfatter: 
Dato:  13-05-2015 07:24

Jeg har også brugt p-ring i nogle år. Det er super nemt. Jeg kan ikke huske hvorfor jeg stoppede, nok fordi jeg ikke havde gang i noget fast, og så skal mam jo have gummitutten på uanset.

 

Nu er jeg i et meget fast forhold, men er aldrig komemt tilbage til hormonpræperater. Min kæreste har det fint med kondomer. Det er blevet en helt almindelig del af vores forspil, og fungerer som et signal til at frk sart også er klar, når jeg finder det frem. Jeg synes slet ikke det er besværligt eller uromantisk og min søde kærestemand synes det er meget smartere end at udsætte mig for en helbredsrisiko, eller sig selv/mig for et indgreb.

 


 

 

Medlem af Bullerklubben

 

4
0
Svar på denne tråd
 
 Specialist...
Forfatter: 
Dato:  13-05-2015 08:00

Hvis i er helt afklaret med det med børn, så ville jeg vælge vasektomi, syntes det må være dejligt for dig at din mand vil tilbyde denne præventionsform. Dette skriver jeg udfra min egen erfaring med en mand som har fået foretaget denne efter at være blevet far til 3 børn.Det påvirker ikke sexlyst og der er udløsning bare kun med løse skud. Har i talt med en specialist på området, i nogle tilfælde kan den så vidt jeg har hørt godt reetableres til reproduktion hvis dette ønskes senere - har da hørt om en mand som fik den lavet om. En løsning som jeg har oplevet fungere godt for begge parter.

 

Hvis i blot har talt med alm praktiserende læge, ville jeg bede om en henvisning til en specialist på området.

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 hormon spiral
Forfatter: 
Dato:  13-05-2015 09:32

Nu ved jeg ikke om risikoen ved blodpropper også er forøget ved hormonspiral, men ellers vil jeg altså på det kraftigeste anbefale en sådanne.

 

Ja det niver at få den op, pænt meget, men de 5 minutter og en lidt omhed resten af dagen er klart det værd når jeg opvejer det med alle de fordele jeg har af den.

 

Frihed, frihed, frihed.

 

Frihed fra blødninger hver eneste måned.

Frihed til 6 uden hensyn til prævention, uden gummi (som jeg oftest reager negativt på), uden afbrydelser eller planlægning.

Frihed til at glemme alt om præventation det i 5 år.

Mine fordele er selvfølgelig bundet op af, at jeg HAR FAST partner og at jeg ved, vi er sygdomsfrie (hvilket altid har været et krav inden jeg har smidt kondomet).

Men jeg vil ikke undvære min hormonspiral før jeg rammer overgangsalderen. Selv hvis min kæreste var steril. Det er min gave til mig selv.


 

 

Kilden

Heste er en dyr hobby, men billig terapeuter.

 

Opdræt af mikroheste.

1
0
Svar på denne tråd
 
 hejhej
Forfatter: 
Dato:  13-05-2015 14:17

Jeg vil også anbefale hormonspiral!

Ja, det gør ondt at få sat den op, men det er klart til at overskue, så længe man tager en dag fri og kan tilbringe resten af dagen hjemme under dynen.

 

Jeg er så glad for min spiral, som jeg fik i oktober sidste år. Har kun meget få blødninger - måske en enkelt dag hveranden måned. Ingen gener og ingen bekymringer.

 

Desuden er jeg glad for, at spiralen udsender mindre hormoner end p-piller gør.



0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  13-05-2015 17:31

Må også tilslutte mig spiral, fik en af de nye hormonspiraler (minispiral, som er til kvinder der ikke har født), i november måned, og udover på selve dagen og en smule blødninger de efterfølgende måneder har der overhovedet intet bøvl været med den. Jeg gik fra p-piller til spiral netop for at undgå at sende hormoner rundt i kroppen.

 

Er vanvittigt glad for den og det er dejligt nemt for både min kæreste og jeg


Mvh Mie

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kobber spiral
Forfatter: 
Dato:  14-05-2015 16:42

Jeg skriftede p-piller ud med en kobberspiral, og nej, det er ikke ubetinget sjovt at få den sat op, men det er alligevel en af de bedste beslutninger jeg har truffet at få sådan en.

 

Jeg har dog lidt flere smerter ved mens end på p-piller, men jeg tror ikke det er spiralen der gør det, men bare sådan jeg naturligt ville have det. Mine blødninger er også lidt kraftigere end på p-piller, men vare kun 2-3 dage mod 5-6 på p-piller hvor jeg småblødte.

 

Jeg elsker at være fri for hormonpåvirkningen p-piller giver.

Det krævede noget overvindelse at få den sat op, både at tage beslutningen, og ikke mindst da jeg var oppe hos den gynækolog der skulle sætte den op.
Men jeg synes ikke jeg havde voldsomt ondt da den var sat op, så vidt jeg husker var jeg da ude og gå en lang tur med mine hundedyr samme aften, og jeg red dagen efter. Så umiddelbart kan jeg kun anbefale spiral hvis det er den løsning du vælger.

0
0
Svar på denne tråd
 
 P-ring
Forfatter: 
Dato:  28-09-2015 12:12

Har tidligere brugt P-ring, idet det var nemt og man tidligere mente at risikoen for blodprpper var meget lille pga. det anvendte hormon og det at det udskilles lokalt i skeden. Min læge har dog ved sidste snak om prævention frarådet dette, idet nyeste undersøgelser viser at selvom hormonindholdet i p-ringen er lav og det udskilles lokalt, er der markant større risiko for blodpropper ved netop det hormon der er anvendt, fremfor andre muligheder, selv ældre p-pille præparater. Så hun fraråder det ved alder over 30 og/eller forøget risiko for blodpropper.

Jeg ville sige jatak til vasektetomi, idet dette kan "gøres om" og man kan nedfryse sæd, så hans muligheder for at blive biologisk far ikke lukkes helt. Så vidt jeg ved er sterilisering af kvinder langt mere risikofyldt og chancen for at det ikke kan "gøres om" er noget større.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Mini mini
Forfatter: 
Dato:  04-10-2015 09:44

De nye minipiller i dag, skal ikke indtages på nøjagtigt samme tidspunkt hverdag (som de gamle minipiller). På fx Cerazette står der i indlægssedlen, at du skal tage pillen nogenlunde regelmæssigt - men har du glemt pillen, og hvis det er mindre end 12 timer siden, du ellers skulle have taget den, så er beskyttelsen uændret.

Jeg undrer mig faktisk over, hvorfor der ikke er flere der bruger minipiller frem for p-piller..


Mvh.

Mia Sørensen

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider