www.soendag.dk/sundhed/ selvudvikling/kaerlighedens-5-sprog- laer-din-partners-kaerlighedssprog

Måske det her er forklaringen?

Mænd af Carl-Mar og ja han er en kegle, men holder man sig fra de lange s.. udredninge og bare læser det om psylogi er han slet ikke tosset i hans iagttagelser.

En del af hans artikler ligger også på hans hjemmeside og den kan googles.

Mænd er bare anderledes.

Dybest set tror jeg du skal overveje meget meget grundigt om du kan leve med den måde jeres forhold køre på, eller ej. Jeg personligt ville ikke kunne, jeg har nemlig meget brug for fysisk nærhed, ikke kun @!#$, men kram og kys osv. Min kæreste har det heldigvis på samme måde, så her efter 7,5 år krammer, kysser og grabber vi stadig enormt meget. Og min kæreste arbejder også ret meget.

Så det er altså ikke et sprøgsmål om at "mænd er anderledes", det er et spørgsmål om at finde en partner man passer samme med.

Så hvis du finder ud af at du ikke kan leve på den måde, så må du gøre det forbi. For du bliver bare mere og mere ulykkelig og bitter. Din kæreste ændre sig næppe.

Det er ikke altid nemt at give råd, når man kun hører ordene fra den ene part...

Men..

Ud fra det du beskriver, så ville jeg flytte!.. ganske enkelt!.. Flyt ud og find dig selv...

I har kun været sammen i 1½ år, og han lukker dig allerede ude!..Det blir ikke bedre..

Måske lidt kontant sagt...

I ska have tak for jeres tilbagemeldinger.

Ja, tanken om at slutte det har også været oppe og vende, men tanken om at skulle undvære ham virker også utrolig fjern. Her på det sidste har vores forhold fået en opblomstring, så jeg er mere positivt stillet.
Jeg kan dog ikke helt lade være med at tænke på om hvornår det visner lidt hen igen.

jeg har ikke haft et langt og seriøst forhold før, og slet ikke boet sammen med nogen - så jeg har ikke rigig noget at holde det op imod.

Hej,

Det lyder som om du og din kæreste er på to vidt forskellige steder i jeres liv. Han har været i forhold (ret længe at dømme efter en søn på 7), så det er slet ikke nyt for ham at have en "familie" igen. Du er røget lige fra at være nyforelsket og være hjemmeboende ind i en "færdig" familie, der skal fungere i hverdagen. Det er en svær omstilling!

I må begge gøre en stor indsats og finder nye roller til jer begge. Det er jo ikke kun dig, der skal finde ud af at fungere i forholdet. Han bliver jo også nødt til at indse, at du ikke er hans eks og gerne vil andet end hende.

Kanter skal slibes af undervejs, og det kan være ret krævende af alle parter. Men det kan altså godt lade sig gøre, så på med vanten og held og lykke med det!

MVH

Jette

Jeg er også i et forhold med en kæreste der slet ikke har samme kærlighedssprog som mig, ment som; jeg elsker kys, kram og nus, og han har egentlig ikke behov for det

Hans kommer sig af sin opdragelse, hvor han ikke har fået den store omsorg, og stadig ikke får det. Det vigtige for vores forhold var dog da han forklarede "jamen jeg har bare ikke rigitg behovet for det" - selvom det selvfølgelig ikke er fedt, SÅ er det altså bare alligevel "rart" at man ved det da ikke har noget med en selv at gøre

Dernæst er det så om man kan leve med de forskel, og selvom jeg ved der kommer nogle "konflikter" på grund af det, så har jeg valgt også at sige til mig selv at de ting han GIR mig er heller ikke noget jeg finder igen, og så må vi jo slibe kanterne af og måske mødes på midten Det vil sige jeg prøver også at lære at vise kærlighed på andre måder end med kys og søde ord..

Jeg tror ihvertfald ikke på at græsset altid er grønnere på den anden side

martinoestergaard.dk/artiklertv/ hvorfor-har-maend-svaert-ved-at- binde-sig/

Tak! Den ramte da hovedet på sømmet - det er lige sådan min kæreste er... noget af tiden.

Den er helt sikkert noget jeg kan bruge til mine overvejelser.

Tak pruhest

Hej Alle,

Tusind tak for jeres input og gode råd - også dem jeg fik på private beskeder. Det hjalp helt klart min/vores beslutning på vej.

Jeg vil gerne komme med en update og fortælle jer hvad der skete, da det nu er mere end et år siden at jeg oprettede dette emne.

I september/oktober gik det hele rigtig skævt. Vi talte stort set ikke sammen. Han ville gerne have mere familieliv og jeg var som ung og meget uerfaren slet ikke sikker på mig selv og det JEG ville.... Han kunne ikke holde ud at jeg var ked, og jeg lukkede mig inde med det hele istedet for at tale med ham om det. En aften lå vi i sengen og han bad mig flytte. Han sagde han elskede mig, men han havde brug for plads og til at tænke. Jeg var knust, men det var alligevel en lettelse at flytte og få renset luften.

Det endte med at jeg flyttede... først hjem til mine forældre, og senere i egen lejlighed. Jeg tænkte at det var det, men allerede da vi havde sovet hver for sig og boet hver for sig i 24 timer, kontaktede han mig, og vi aftalte at vi stadig var kæreste og ville prøve at gå et enkelt skridt tilbage...

...men forholdet bestod!

Hele vinteren sås vi en gang om ugen, og snakkede, og snakkede og snakkede. Og lige så stille fandt vi frem til det vi begge havde forelsket os i. Jeg har lært at finde min egen stemme og han er blevet bedre tid at åbne op og vi er blevet bedre til at tale sammen. Jeg har fået mere lyst til familielivet efter at det ikke er hverdag med madpakker og godnatlæsning hver dag.

Så status nu er at jeg bor selv. Vi ses op til flere gange ugentligt, og i alle weekender. og jeg elsker det!! Han kan bruge al den tid på arbejde han vil, og jeg kan hygge med hestene uden at føle at jeg burde køre hjem. Vi er som nyforelskede, men vi kan nu også diskutere og jeg har først og fremmest en mening om tingene og optager ikke kun hans. Vi har ikke planer om at flytte sammen igen lige nu, men vi holder øje med markedet om vi kan finde et lille hus sammen, til en fælles begyndelse.

Vi fandt hinanden ved at give plads.