Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Seniornettet

 Hvad er det, mænd vil have?
Forfatter: 
Dato:  06-10-2013 09:43

 

Hej Ænder !

 

Ja, hvad filan er det...?

 

Groft sagt har jeg en idé om, at kvinder, for heteroseksuelle mænd, kan deles ind i tre kategorier:

1) Dem, de har lyst til at rive rundt (og falde i søvn ved siden af)

2) Dem, de tror, de har lyst til at vågne op ved siden af igen, og

3) Dem, de rent faktisk har lyst til at vågne op ved siden af

(...og så er der naturligvis også en 4. kategori af kvinder, der på ingen måde siger mændene noget, men de er i denne sammenhæng uinteressante).

 

Min undring går jo så på, hvad i alverden det er, der gør, at

man rent faktisk ender i den 3. kategori, for det jeg ser omkring mig, hænger på ingen måde sammen med, hvad herrerne hævder .

 

Det, jeg generelt synes at kunne udlede af samtaler med diverse kære hankønsvæsener, er, at de alle ønsker noget, der visuelt gør noget for dem (hvis denne faktor ALENE er til stede, er det oftest "kategori 1-piger"), evnen til at tænke og tage selvstændige beslutninger samt en ligeværdig partner -og så har vi "kategori 2-pigen".

 

...OG HER HOPPER KÆDEN AF ...

 

For i praksis ser jeg, vældig groft generaliseret, at det, der reelt skaber "kategori 3", er nogle helt andre ting. Kan hun beundre ham blindt og uforbeholdent og ikke stille spørgsmål til hans autoritet, og gider hun bage kage til ham, er det hende, han vil dele sit liv med.

 

Føler han sig de-maskuliniseret, hvis han rent faktisk har mulighed for at få det, han har hævdet, han har ønsket sig? Eller er det for skræmmende? Er det fordi, klichéen om, at "alle de gode er taget" faktisk holder, eller...hvad tror I??

 

Jeg er naturligvis klar over, at man ikke kan skære alle over en kam, og det er bestemt heller ikke for at træde nogle piger over tæerne, men jeg bilder mig ind, at dette forum et langt stykke hen ad vejen rent faktisk bruges af kvinder med et selvbillede i retninge af mit eget (noget i retning af, hvad mænd siger, de ønsker).

 

Glæder mig til at høre andres syn

 

Hilsener fra Mia

 


Sælges:
Smart hoppe e. "Uno" Don Diego (f. 2010)

2
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg ser frem...
Forfatter: 
Dato:  06-10-2013 11:55

... til at læse de andres svar - for jeg har heller ikke helt fanget endnu hvad man egentlig skal gøre for at tiltrække et hankønsvæsen som man vil beholde (og der kan man så lave tilsvarende tråd om "hvad er det kvinder vil have" ;) )

 

Nogle gange tror jeg på at alle de gode er optaget. :(

 

Min kollega påstår at jeg bare skal lære at lave stegt flæsk og persillesovs, så vil de stå i kø udenfor min dør (en veninde mener at min lasagne burde have samme effekt)

 

Og en tidligere veninde mente at mine manglende evner til at tiltrække mænd skyldtes at jeg er "for selvstændig".


£isbeth & Baloo

 

 

The truth is rarely pure and never simple
 
Oscar Wilde

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 Hejsa.
Forfatter: 
Dato:  06-10-2013 13:48

Jeg har bagt kage og boller til min mand i dag, og han får et helt fantastisk, unikt og kærlighedsfyldt blik i øjnene når jeg bager til ham!

 

Mødte ham i øvrigt i samme virksomhed hvor jeg var køkkendame og han var leder af en anden gruppe ansatte ;-)

 

så vejen til en mands hjerte går gennem maven :-p


Snart mor til 2!

7
0
Svar på denne tråd
 
 hvad mænd vil have???
Forfatter: 
Dato:  06-10-2013 16:34

tak Lisbeth - nu har jeg vildt meget lyst til Stegt flæsk med persillesovs ( og det har resulteret i, at jeg nu skal ud og spise med mine forældre - et sted hvor man kan få stegt flæsk med persille sovs )

 

 

Ang trådens emne - så har jeg ikke fundet ud af det endnu! Men følger da tråden her, hvis nu svaret skulle komme


<3 med katten Dixie <3


Rip Apopka - 15.06.2011

Du er savnet!




Unge med høreproblemer - se her!

2
0
Svar på denne tråd
 
 Beklager Nanna :)
Forfatter: 
Dato:  06-10-2013 17:29

Det var jo ikke meningen.

 

Jeg forstår ikke helt den med at vejen går via maven - så burde jeg ærligt talt have kø foran døren, for jeg elsker at lave mad - og er god til det...

 

Men måske ER det fordi det ikke lige er stegt flæsk. Må smage det engang og se om det er noget jeg har lyst til at lære at lave.


£isbeth & Baloo

 

 

The truth is rarely pure and never simple
 
Oscar Wilde

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 hvad mænd vil have ?????
Forfatter: 
Dato:  06-10-2013 20:06

- Jeg siger nu tak for ideen Lisbeth :-P Det smagte godt

 

(Jeg kan anbefale at tage noget med elestik i livet - for nøj, man blir tredobbelt mæt :-P Ikke noget der skal spises for tit!!)

 

Hmm, nej jeg tror altså heller ik at det er gennem deres maver, vejen går. For jeg er nu også ret god til at lave mad. ( Det påstår folk i hvertfald ..om det er høflighed, det ved jeg selvfølgelig ikke )

 

Så er der så også typen, så lader noget tøj ligge hjemme hos en ... og man tror..ej, så er den da ved at være der .... Niks! ( Jeg har lidt herretøj, hvis nogle er interesseret )

 


<3 med katten Dixie <3


Rip Apopka - 15.06.2011

Du er savnet!




Unge med høreproblemer - se her!

2
0
Svar på denne tråd
 
 Nanna...
Forfatter: 
Dato:  06-10-2013 21:21

Når man vågner ædru så kan man være nød til for at forlade stedet så hurtigt at man glemmer tøjet Nanna...

 

Men ellers spændende debat. Jeg mener så ikke helt at man blot kan dele kvinder op i kat. 1-2-3-4. Klart at der er nogen som fænger umiddelbart på udseenet, men det syntes jeg de fleste gør på et eller andet niveau. Det kan være et smil, et glimt i øjet eller noget andet. Alle har et eller andet der er fascinerende over sig syntes jeg.

 

Men der er lang vej derfra og så til at man overvejer en kvinde som livsledsager-materiale i min bog. De flotte og smarte (der ved det selv) er udelukket på forhånd som en langtidsholdbar partner. Som Joan Ørting siger - så er de sommerfugle der flagre fra blomst til blomst og det er ikke noget mænd bare ville overveje som partner i det lange løb. En livsledsager er ikke en pyntet sommerfugl med store pa.. flotte atributter.

 

Nu er mænd ret ofte ikke de store samtalepartnere (sørgeligt men sandt) og derfor tror jeg også at du har fået galt fat i det de mener Mia.
Det som jeg tror de fleste mænd generalt ønsker er ikke en der beundre ham blindt og uforbeholdent og ikke stille spørgsmål til hans autoritet, og gider hun bage kage til ham...

Det jeg tror at de fleste mænd ønsker er en kvinde der anerkender ham for den han er uden at ville lave ham om (virker ikke alligevel), og en der ikke gør ham til tøffelhelt (hjemmekastreret fjols)og som gider bage en kage til ham (for det kan vi godt lide).

 


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

16
0
Svar på denne tråd
 
 fuld i flere uger ....
Forfatter: 
Dato:  06-10-2013 21:33

Jens ...jeg håber da ikke at de har været "ikke-ædru" i henholdvis i flere uger samt en i 9 måneder

 

For så kan jeg sku da godt se at, at det har været en ordentlig gang tømmermænd de er vågnet op til og derfor både har glemt det ene og det andet


<3 med katten Dixie <3


Rip Apopka - 15.06.2011

Du er savnet!




Unge med høreproblemer - se her!

1
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg melder
Forfatter: 
Dato:  06-10-2013 21:59

mig ind i klubben som gerne vil blive klogere på det punkt, så jeg følger også lige med i denne tråd. :-)

1
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for input...
Forfatter: 
Dato:  07-10-2013 00:09

...so far (og i øvrigt er stegt flæsk og persillesovs også snart noget, der må indtages for mit vedkommende) .

 

Jens: Rart med en mands syn, men vel egentlig også en bekræftelse af, at der er noget om snakken? "Anerkendelse" er vel et universelt behov, uanset køn? I min verden kan man også sagtens anerkende uden at være enig, men det er mine erfaringer, at det virkelig nemt bliver kilde til konflikt, når mutter ikke er enig i fatters dispositioner. Hvor imod fatter ikke har det fjerneste imod at vende situationen om. Handler det måske lidt om, at mænd kan være nogle kujoner, fordi de ikke tør udtrykke, at de IKKE magter modspil i højere grad end at de må vente med at få livretten på menuen til den efterfølgende dag? Personligt er jeg da også godt i gang med at prøve at forstå fremmedsproget "mandsk", og som jeg har forstået essensen af dette mærkværdige sprog, handler det da netop om at kalde en spade for en spade og klø sig bagi, når det klør? Så ER der da ingen grund til at fortælle en pige, hvor interessant hun virker som menneske (at man ser hende som en potentiel livsledsage), når hende, man KAN vågne op ved siden af i det lange løb aldrig må brokke sig og altid rose ham? Den træningsstrategi (/pædagogik) er da alene hverken tilstrækkelig hos børn eller dyr? Men mænd åbenbart........

 

Ved ikke, om jeg dybest set hører til i en eller anden obskur neo-rødstrømpe-kasse, for i mit univers er ligeværd et ultimativt kodeord for et holdbart forhold. Jeg har INTET i mod at bage en kage til min udkårne, dels fordi det er en mere fysisk måde at bedrive anerkendelse, simpelthen fordi det gør ham glad og ikke mindst fordi det der igennem gør noget godt for forholdet. TIL GENGÆLD har jeg så en forventning om, at han så evner og lyster det samme. Og naturligvis på sin måde og uden milimeterdemokrati. Men det virker satme svært (grænsende til umuligt?)

 

*Mia


Sælges:
Smart hoppe e. "Uno" Don Diego (f. 2010)

3
1
Svar på denne tråd
 
 Luderen,
Forfatter: 
Dato:  07-10-2013 00:17

Heksen og Madonnaen....???

Og kunne de være heldige at kunne se dem alle i en kvinde, så er hun perfekt.... :-) Forudsat at Madonnaen er den der er mest fremtrædende i hverdagen med sit overskud, sin mildhed, sin kærlighed og sine moderlige evner, Luderen dukker op når der er brug for hende efter kl. 22 - hvad hun gør - uha uha.... Og Heksen.... Ja ja, det har også sine fordele, at hun evner at bruge denne side positivt, men hun skal rette sin vrede mod andre end ham, og den onde heks skal kun dukke op når det er yderst påkrævet :-)

 

Og ja, der er da helt sikkert forskel på de kvinder som mænd ønsker at stikke d*lleren i, og de kvinder som de rent faktisk ønsker at præsentere for deres mor....

 

Det er vel lidt som med heste.... Vi kan godt se et glansbillede og tænke næh, og ih og waouw.... Men rent faktisk ikke ønske os mere end det, fordi den på alle punkter ikke lever op til det vi søger.... Og det vi søger kan dukke op i en eller anden forhutlet fedladen krikke i en forkert farve og størrelse....

 



Zamangah

 

 

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 Mia...
Forfatter: 
Dato:  07-10-2013 09:32

... uden at være helt uenig (eller enig) i det øvrige du siger, så tror jeg måske at der er en snert rødstrømpe i dig. Det er noget der kan holde de fleste mænd på afstand! :-)

Der er forskel på lige-værd og lig-hed. Den største fejl der er kommet ud af hele kønsdebatten siden halvfjerdserne er at mænd og kvinder er ENS - helt ENS. Det er endda kommet så vidt at Nordmændene har opfundet ordet "hem" om personer så det er kønsneutralt.. BS siger jeg bare!


For mig er lige-værd noget med at man skal komplementere hinanden og styrke hinanden. Det betyder ikke nødvendigvis at man skal skiftes til at støvsuge hver anden dag, men at man skal gøre det man er god til og styrke hinanden.

Den fejl jeg tit ser som en konflikt i mange forhold er at partnerne kun ser på deres egen rolle i forholdet og ikke ser det som en helhed der skal flyttes samlet.

Nå men det var jo egentligt et sidespring og så aligevel ikke. Jeg er jo ved at være en halvgammel stodder med nogen erfaring i langtidsforhold under bæltet - så det tæller ikke helt ;-)
Det er en erkendelse som jeg tror at mange yngre mænd ikke har. Og det er bestemt ikke noget de lære på værkstedet eller i klubhuset sammen med de andre drenge!

Så måske er der noget om snakken i det Zamangah siger? Lad være med at se på udseenet og alderen, find en mand der mentalt er det samme sted som dig selv.


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

9
0
Svar på denne tråd
 
 Og et lille PS:
Forfatter: 
Dato:  07-10-2013 10:19

Der var noget det blev ved med at nage...


"Den træningsstrategi (/pædagogik) er da alene hverken tilstrækkelig hos børn eller dyr?"

 

Som jeg skrev længere oppe i tråden så virker det ikke. Alle mennesker har det der med et fint ord hedder en naturlig habitus. Det er deres væsen og personlighed.
Nogen kan spille skuespil i rigtigt lang tid og leve i et forhold hvor de føjer en andens vilje fremfor at forlade elendigheden... Men i bund og grund er vi dem vi er og det er ikke noget man kan "træne" ud af en menneske.

Hvis du føler behov for at "træne" en mand, så er han selvsagt ikke den rigtige for dig når vi nu snakker om at indlede et forhold.


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

8
0
Svar på denne tråd
 
 Forhold
Forfatter: 
Dato:  07-10-2013 11:58

Lisbeth - det er sjovt, at du nævner "for selvstændig". Den kommentar har jeg også fået, men efterfulgt af en forklaring. Det var ikke, fordi han ikke brød sig om stærke kvinder, der "kan selv" (han var faktisk imponeret over de ting, jeg havde opnået for min alder - som menneske selvfølgelig, ikke som kvinde in particular), men fordi han var bange for, at han ikke kunne bidrage med noget i mit liv, som ville gøre en forskel for mig. Jeg virkede som om, at jeg ikke havde brug for nogen som helst - og hvem har lyst til at føle sig overflødig? Sandheden er jo dog, at det er rart at have nogen at støtte sig til, og min komplette selvstændighed var måske også lidt en "facade", hvis man kan sige det sådan - jo, jeg KAN i princippet selv, men jeg elsker også at have nogen at dele alting med

 

Til den generelle diskussion: Jeg er enig med Zamangah og Jens i, at man skal finde en partner, der er på samme stadie i sit liv, som man selv er. En med samme værdigrundlag og lignende prioriteringer i livet. Og så holde op med at se forhold som magtkampe og i stedet bygge dem på, at man ikke kun ønsker det bedste for sig selv, men også sin partner og forholdet som helhed.

 

Mænd vil vel have det samme som kvinder generelt - en sparringspartner som tilfører noget godt til deres liv.

 


What doesn't kill you, makes you stranger.

(nope, ingen stavefejl)

 

Udlandsdansker siden 2009.

Rejseblog: http://www.freewebs.com/sinehn/

5
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  07-10-2013 13:54

Uh, det er en interessant tråd

 

Der er en, der nævner, at kvindefrigørelsen har misforstået lighedskoncenptet, og i stedet forsøgt at gøre os ens - Dette fænomen har jeg min egen lille (totalt hjemmestrikkede og overhovedet-ikke-på-nogen-måde- videnskabligt-uderbyggede ) teori om:

 

Når man vokser op i et samfund, hvor der ikke må være forskel på kvinder og mænd eller drenge og piger - Hvor legetøj er kønsneutralt, piger ikke må være "prinsesser", fordi det er nedgørende, og vild drengeleg problematiseres til en grad, hvor det at være dreng, nærmest er en diagnose i sig selv, og vi gennem hele vores liv bliver indoktrineret, at vi er ens, så bliver vi til det, jeg ynder at kalde "diktatoriske, kugleknusende, kompromisløse, moderne kvinder" og "ubeslutsomme, boligindretningskyndige, rucolaspisende, moderne mænd".

 

OG SÅDAN KAN VI FAKTISK IKKE LIDE HINANDEN!

 

SELVFØLGELIG er kønsidentitet individuel, og skal findes individuelt, og SELVFØLGELIG skal kønsroller ikke påtvinges nogen, og SELVFØLGELIG skal vi være ligeværdige som mænd og kvinder

- Men vi skal for pokker ikke være ens!

Hvis vi forsøger at være ens, så bliver det altså lige pludselig svært at navigere i et forhold, fordi vi er biologisk set ikke LAVET til at være ens.

 

Ligeværdighed er for mig, at begge parter i et forhold tager en lige stor del af ansvaret for forholdet, samt at ingen er mere afhængig af forholdet, end den anden. Det har intet at gøre med, hvem der tjener mest eller støvsuger flest gange på et år - Eller i øvrigt om man er mand + kvinde, kvinde + kvinde eller mand + mand.

 

Ligeværdighed tror jeg, alle gerne vil have.

 

TS's udlægning af kvinder i kategori 2 og 3, kan jeg faktisk godt se, hvor kommer fra, ud fra personlige erfaringer.

Jeg tror, misforståelserne omkring disse kategorier (som jeg for argumentets skyld bare godtager, som de er) opstår, fordi mænd og kvinder ser forskelligt på, hvad det dér selvstændighed og ligeværdighed egentlig betyder, når det efterlyses i en partner - Menes der "diktatorisk, kugleknusende, kompromisløs, moderne kvinde" eller "kvinde, der kan betale sin halvdel af huslejen, tage i byen alene engang imellem, men stadig gider bage kage"?

 

Og det er i øvrigt noget, jeg ved, vi alle gerne vil have: KAGE! (Og stegt flæsk)


"I am the Bad Wolf. I create myself. I take the words, I scatter them in time and space. A message to lead myself here."

5
1
Svar på denne tråd
 
 Hvad vil vi have?
Forfatter: 
Dato:  07-10-2013 14:51

KAGE! Amen, sister

 


What doesn't kill you, makes you stranger.

(nope, ingen stavefejl)

 

Udlandsdansker siden 2009.

Rejseblog: http://www.freewebs.com/sinehn/

3
0
Svar på denne tråd
 
 En ting er i hvert fald
Forfatter: 
Dato:  08-10-2013 07:17

helt sikkert og det er at det er ikke nødvendigt at kunne hverken lave mad eller at kunne bage for at få en "blivende" mand for i så fald ville jeg have levet i ensomhed hele mit liv.

 

At være rødstrømpe er heller ikke et problem siger min personlige erfaring mig selv om det ikke altid er at mænd forstår at denne verden endnu ikke har ligestilling imellem kønnene.

 

Men det er rigtigt at mænd i et forhold har brug for at få lov til at være dem selv. At have følelsen af at kæresten ønsker at de skal ændre sig er der ikke mange mænd der orker for en glad kæreste er det de ønsker sig allermest. Det oplever de ikke hvis kæresten er skarp mht mandens personlighed.

 

Spørgsmålet er så også om han er den rigtige?


Zoneterapi. Healing. Healingsmassage.

 

 

www.Zoneportalen.dk

 

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 xxxxxx
Forfatter: 
Dato:  08-10-2013 17:37

Er det kun mig som ender op med alle dem der ikke kan lide kage???

6
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  08-10-2013 19:28

Findes der folk der ikke kan lide kage!? What?!


Mvh. Sophie (:

stud.med.vet

4
0
Svar på denne tråd
 
 hvad vil du have?
Forfatter: 
Dato:  08-10-2013 23:04

Det drejer sig vel mere om hvad DU vil have?

 

I nyforelskelsens rus, tænker man ofte, at nå ja, de par "små-fejl" skal jeg nok få ændret hen ad vejen. NIX, småfejlene plejer bare at blive tydeligere med tiden og når man ikke længere er ny-forelsket, er de små-fejl knap så charmerende. Især ikke hvis det i virkeligheden er "fejl" der er vigtige værdier for én selv.

 

Jeg har været sammen med den samme i 25 år nu og når man har været sammen så længe, så har man også erkendt, at nej, han er ikke perfekt, men nej, det er jeg så heller ikke. Hjørnerne ER slebet af.

 

Så i stedet for at brokke sig over at han IGEN bare har smidt sokkerne ved siden af kurven, kigger jeg på mine ridebusker, som søreme heller ikke er landet helt hvor de skulle lande.

 

Rigtig mange kvinder napper en mand - og forsøger så at ændre ham til ukendelighed. Nap i stedet for den mand der rent faktisk passer til dig og sørg for - inden da - at erkende at du heller ikke er fejlfri.

 

Hvis du fx. ønsker et liv med heste og andre dyr, på en gård eller landsted, så nytter det ikke at du hele tiden prøver at gafle en business-type i jakkesæt, der ønsker en plet-fri KØbenhavner lejlighed og et lille nips til at stå ved hans side ved receptioner.

 

Jeg ville i hvert fald ikke kunne spille "lile nips" med fine negle, hår osv. ret længe. Jeg ville hurtigt falde igennem

 

Så måske er det fordi du tror du er en anden type, end du i virkeligheden er, at du måske har et forkert billede af hvilke mand du har brug for og det derfor ikke går godt i længden?

 

Åh, det blev noget værre rod, men det jeg prøvede at sige, var i virkeligheden at DU skal tænke grundigt over hvad du ønsker af livet, de helt grundlæggende værdier og derigennem måske finder ud af, at du har kigget efter de forkerte mænd.

9
0
Svar på denne tråd
 
 ps diabetiker
Forfatter: 
Dato:  08-10-2013 23:07

Ps. Min mand er forøvrigt diabetiker, så jeg måtte gafle ham ved at bage lækre grovboller (altså ingen kage)

1
1
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  08-10-2013 23:27

Det kan godt være at han er diabetiker - men du får stadigvæk en tommel nedad for grovboller!


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

3
0
Svar på denne tråd
 
 grovboller
Forfatter: 
Dato:  08-10-2013 23:32

Du er duuuuuuuuuum. Han kan nemlig godt lide grovboller.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvad mænd vil have
Forfatter: 
Dato:  09-10-2013 08:21

Jeg har gået og tænkt lidt over denne tråd, og gjort mig nogle tanker.

 

Jeg har også altid været kategori 1 eller 2 pigen, men er faktisk nu endt som en 3'er på skalaen - og selvom han er glad for at jeg laver mad og bager kage til ham, så tror jeg nu ikke det er den væsentligste grund til at jeg er en 3'er ;-)

 

Som nogen af Jer andre, har jeg også tidligere gjort mig nogle tanker om, hvorfor jeg ikke var en 3'er og har prøvet at lave om på mig selv, for at blive det, som jeg troede han ville have - og det holder jo ikke i længden.

 

Jeg besluttede mig så for, at jeg fremover bare ville være mig selv og ikke lave mig om. Som mange andre kvinder har jeg også været alt for kræsen og ikke givet mændene en fair chance, men nok været lidt for hurtig til at sortere dem fra pga. åndsvage ting. Vi kvinder er nok i virkeligheden mindst ligeså kræsne som mænd, og mange mænd vil også have svært ved at blive 3'ere ;-)

 

Jeg mødte så min kæreste for et halvt år siden, og vores første date varede faktisk 8 timer! Og det skulle bare have været en kop kaffe.... Men vi havde så meget at snakke om og vi er klikkede bare rigtig godt sammen.

 

Han bor det meste af tiden i Berlin pga. sit job og jeg har også et ret travlt liv, men vi har formået at prioritere hinanden på en god måde, så vi indimellem har nogle weekender eller hverdage sammen, hvor vi bare er os. Han er god til at komme hjem, når han ved at jeg har lidt luft i hverdagen eller fri en weekend uden at jeg behøver bede ham om det. Så i det store hele fungerer det hele godt.

 

Og hvorfor er det så, det fungerer så godt? Jo, her i denne weekend blev vi nødt til at tage en af de her seriøse snakke om hvad vi vil med hinanden, da han har taget en beslutning om at flytte permanent til Berlin. Jeg vidste fra starten, at han gerne ville dette på et tidspunkt, men havde ikke lige set den komme nu. Men han var træt af, at leve i en kuffert og ikke have et fast holdepunkt, som han kunne kalde hjem.

 

Nå, men vi havde snakken om hvad vi vil med os fremover, og om hvorfor det hele fungerer så godt mellem os. Og det vi kom frem til var det allervigtigste var, at vi er så gode til at give hinanden plads til at gøre de ting, som vi hver især har lyst til og støtter hinanden op på det. Han får plads til at rejse, drikke øl med vennerne, tage til de koncerter han gerne vil til osv. Jeg får plads til at bruge lang tid på mit job, bruge lang tid på hesten, tage til Jylland på besøg hos venner og familie i weekenderne osv. Men vi er også gode til at prioritere tid med hinanden og deltage i hinandens liv. Så konklusionen blev, at vi nok skal finde ud af at få tingene til at fungere på en eller anden måde. Jeg har tidligere boet i Tyskland, og er ikke bange for at flytte med, hvis vi kommer dertil at vi ikke kan undvære hinanden længere - men vi har ikke brug for en masterplan lige nu. Vi tager en dag ad gangen og nyder, når vi kan være sammen.

 

Så jeg tror det vi kvinder skal være gode til, er at give mændene plads til at være mænd og til at gøre de ting, som gør at de er som de er. Mange kvinder er gode til at sætte begrænsninger på hvad en mand skal gøre. Han må ikke drikke øl en tirsdag aften med vennerne, han må ikke tage til koncert uden dig, han skal hjem hver weekend for at holde dig i hånden, han skal med til kedelige familiefester.

 

I stedet har jeg valgt at vende den om denne gang - jeg stiller ingen krav, og sjovt nok, så virker det på den måde, at han gerne vil hjem til mig i weekenden, med til kedelige familiefester og skærer ned på koncerter og byture. Men det vigtigste er, at han gør det fordi han gerne vil og ikke fordi han skal.

 

Den metode giver jo så også mig luft til, at gøre hvad jeg gerne vil. Når jeg ingen krav stiller, så får jeg heller ingen krav tilbage. Jeg kan bruge min tid på det, jeg gerne vil. Han sagde forleden, at han syntes det var dejligt, at jeg var så selvstændig, at han ikke behøvede holde mig i hånden hele tiden. At jeg kunne træffe en beslutning uden at rådføre mig med ham.

 

I bund og grund tror jeg man skal kigge indad og være mindre fordomsfri. Jeg har altid gået efter høje lidt muskuløse lyshårede fyre, som er meget udadvendte, og havde nogen sagt til mig, at jeg skulle forelske mig i en sorthåret bulgarsk IT-nørd på højde med mig selv og ikke særlig muskuløs, så havde jeg nok bare leet højt.

 

Så fat mod piger - der findes også gode fyre, som sætter pris på selvstændige piger :-)


 

 

7
0
Svar på denne tråd
 
 altså jeg
Forfatter: 
Dato:  10-10-2013 12:14

kan bare fortælle om hvad min mand gennem 15 år gerne vil have og værdsætter jeg gør for ham:

 

Han værdsætter min evne til at kunne lade ham være i fred når han ikke er hjemme - stoler på at han ikke laver ballade

 

Han værdsætter at jeg er mig selv, er ærlig og kan sige nej.

 

Han værdsætter at jeg synes en hobby er godt og at han kommer ud af huset, så JEG kan være alene og hygge

 

Han værdsætter at jeg altid sørger for at tage ham med på råd når der skal større ændringer til i vores hverdag el. lign.

 

Han værdsætter at jeg ikke tænker "mine" men "vores".

 

Han værdsætter når jeg ENDELIG bager eller laver mad, for det gør jeg sjældent Men når jeg gør, så bliver det godt.

 

Han værdsætter at jeg ikke er hys med min krop, kan tage gas på mig selv og ikke er selvhøjtidelig.

 

Han værdsætter at jeg ikke bruger timer på at gå i bad, klæde mig på og make-uppe.

 

m.m.m.m.m.m.

 

 

Og han er ret meget som jeg selv, så vi svinger fint sammen til trods for 17 års forskel - han er ældst.

 

Jeg klager ikke og har hørt fra mange at vores forhold er misundelsesværdigt i forhold til at vi ikke er jaloux på hinanden og ikke har behov for at sidde lårene af hinanden- vi har frihed under ansvar i vores forhold

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 altså ud over de
Forfatter: 
Dato:  10-10-2013 15:35

rigtig gode forslag som allerede er kommet, så er det og gafle en mand, vel nogenlunde det samme som og komme overens med en hoppe.

 

Du skal forgude den jord den går på og den vil bære dig gennem ild og vand. Sådan helt kort fortalt.

 

Måske er der en sammenhæng mellem piger og deres valg af hest om det er valak, hoppe eller hingst og om de er singler eller i forhold

 

Ligesom vi gerne vil bekræftiges som kvinder vil mændg

 

Nå ja så er både kage og stegt flæsk med persillesovs altså heller ikke og kimse af

 


Smil smitter.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Hvad vil mænd have
Forfatter: 
Dato:  11-10-2013 13:28

Hej,

 

Jeg tror, at mænd i virkeligheden gerne vil have én, der vil lade dem være sig selv. Lige som jeg også vil have én, der vil lade mig være mig selv (har haft ry for at være alt for selvstændig til at kunne finde mig en mand).

 

Altså må man være "kræsen", så man kan lide hele pakken.

 

Ikke sådan at forstå, at der ikke skal afrundes nogle hjørner undervejs :-) for ingen af os er jo perfekte, vel?

 

Men jeg er så heldig, at jeg har skudt papegøjen - en sød mand, der laver mad til mig (yesssss, jeg hader at lave mad), er den perfekte sygeplejerske, når jeg er syg, finder sig nogenlunde i mit penge- og tidsforbrug til hesten, hjælper med alt det tunge og bare er SÅ dejlig

 

Til gengæld må han hjertens gerne snakke bilsnak, flytte rundt på alt inventaret derhjemme, glemme vasketøjet, overse skidtet i krogene o.s.v., når nu jeg ved, hvilken fantastisk "handel" jeg har gjort!

 

MVH

Jette

7
0
Svar på denne tråd
 
 Er det så svært
Forfatter: 
Dato:  13-10-2013 23:13

at holde på en mand?

 

Jeg synes ikke jeg har haft problemer.... Før i tiden, nu har jeg jo fået mit barn og behøver heldigvis ikke at have sådan et handyr gående

 



Sorry
The lifestyle you orderd
is currently out of stock.
1
3
Svar på denne tråd
 
 Tja...
Forfatter: 
Dato:  20-10-2013 13:05

...mænd vil have mad og @!#$, får de dette i ret lige dele så er de rimelig tilfredse. Og ja så hvis de slipper for at gøre rent og vaske tøj så er de i himlen ;)


Mvh Nina Nielsen

 

* Funder Nørhedes Rasmine KNN 2249 *

 

og

* Kirstine Vårby *

 

Trailer søges til leje!

 

www.heste-nettet.dk/markedspladsen/ read.php4?f=21&amp;i=2...sc&amp;e=0

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  20-10-2013 16:32

Egentlig en rigtig dejlig og befriende tråd med mange kloge livsanskuelser

 

Jeg kan også afkræfte, at man skal kunne lave mad og bage kage, for det har jeg absolut ingen talenter for, men jeg er da pt. gift på 4. år med en dejlig mand.

 

Jeg tror grunden til, at jeg blev en nr. 3 var, at jeg var helt mig selv, men også fordi jeg anerkender, respekterer og beundrer min mand, for den han er. Ikke den, jeg, mine veninder eller min familie synes han skal være. Bare ham som han er

 

Og man kan sagtens selv være selvstændig og have meninger om tingene (sådan synes jeg da i hvert fald selv, jeg er). Men er man sådan en type, så skal man i hvert fald have gjort op med sig selv, om man er villig til at sige: "Så kan vi være enige om at være uenige", for ellers tror jeg godt, man kan blive opfattet som en rigtig bossy type, og det tænder mange mænd af på.

 

Og så skal man nogle gange kigge lidt udenfor ens normale comfort-zone, tror jeg...

1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider