jeg finder også brevene fra retten som fortæller at han har et 3 barn. En datter fra samme årstal som hans ældste søn, med en anden mor.
Den skal man jo ikke være særlig klog for at regne ud..

Da jeg engang får mod til at konfrentrere ham med pigen, så er det mig den er gal med, for han må bare ikke få lavet en DNA-Prøve der viser han ikke er faren, han har end ikke været sammen med hende..
HVad jeg aldrig har fortalt ham, er at jeg godt læste i brevene hvor han siger i retten at han ikke vil kendes ved barnet fordi moren, har været ham utro..

Jeg ender selv med at være gravid med ham..
men jeg bliver indstillet til en abort, tildels fordi jeg ikke får et valg af ham, men også fordi jeg godt var klar over at det ikke var noget at bringe et barn til verden i.
"heldigvis" aborterer jeg barnet. En dag vi var uvenner og han sad i stuen og så film, så begyndte jeg pludselig at bløde.. og efter at have snakket med lægevagt og min mor, som jeg ikke er særlig gode venner med, så måtte jeg tage tøj på og sige til ham at jeg altså skal til Danmark og til lægen.. Det ender så med at han bliver endnu mere sur og går efter mig et lille stykke.. Han vælger så at vælte mig ude på veje hvor der er nogle biler som stopper og kigger og så får han jo travlt med at få mig med væk, så politiet ikke bliver indblandet.
Han ender med at køre mig til Malmö sygehus. Han er med inde ved lægen og jeg skulle mange gange forklare at han altså ikke nød når lægen scannede mig. Selv der var han jaloux!

Når vi har hans børn (4 og 5 år) så forventer han at hvis han giver dem noget slik og nogle film, så sidder de stille og hygger, og blir irriteret når de bliver overgearet.. Så jeg sørger for at få dem "luftet" ude på legepladsen, og aktiveret og få nogle oplevelser.
generalt har han desværre ikke vildt meget overskud til dem, og han temperment gik også lidt udover dem.

En af de ting der skærer mest i mit hjerte overfor han børn, er når den mindste krammer hans far og der kommer lidt ketchup på hans bukser, hvor faren råber og skriger af den lille dreng så han bliver så bange og tisser i hans bukser.
Jeg endte med at knytte mig til hans børn og jeg har ondt af dem over at de har den far de har..

Vi ender med at gå fra hinanden et par gange, men det holder jo ikke.
Jeg sidder ret meget fast og hvis jeg endelig går fra ham, så jeg tilbage efter et par timer.

Det hele er efterfølgende lidt rodet. Jeg kan huske at jeg 01.01.2012 sidder nytårsdag og ringer til en telefon for "kvinder der har brug for hjælp" og stortuder, fordi jeg ikke ved hvad jeg skal stille op.

Jeg vil væk, men jeg kender ikke vejen, jeg har ikke styrken. Han fik så meget utrolig magt over mig!
Han har smadret flere af mine telefoner osv.

Jeg holdt øje med hans butik. I et lille legehus lå jeg i flere timer og holdt øje. Der blev det bekræftet;
Hans ekskæreste som han "hader" arbejdede i hans butik + de delte bil.
Alle de ting som jeg havde følt at han skjulte for mig, de var faktisk sande.. Det var ikke mig der var gal på dem.

Jeg har intet imod hans eks og han kunne bare have sagt det.. Men ham der gik og beskylte mig for at lyve, han var selv den største løgner overfor mig.
Det gjorde ondt.. Det ramte..

Tingene bliver værre og værre.. Men d. 28 August 2012 er det at jeg vågner op med et slag i baghovedet og hans aggresive person..


Efterfølgende har jeg talt med en pige, som han har haft et forhold med det sidste års tid ham og jeg var sammen.

Hver gang han har været på arbejde og jeg har ventet I lejligheden, så har han snakket med hende.
Han havde også bildt hende ind at han var 32 år..

En uge efter jeg var gået fra ham gjorde han hende gravid osv.

Det prøvede han dog at løbe fra med et "Jeg er sterealliseret"... Hun valgte dog em abort.

Der er sikkert meget endnu jeg har glemt at skrive ned, men det er virkelig hårdt for mig at skrive om og åbne op om, så det kan være det kommer..

Fredag skrev han igen "du-skal-dø-Emails" til mig og prøvede at ramme mig igen.
Politiet er ikke med indover - endnu.
Jeg håber på fred nu, men ellers har jeg snakket med min kusines mand som er politimand og han ville gerne hjælpe mig med hvordan jeg skulle forholde mig ift. det hele.

Jeg vil i hvert fald bare gerne videre med mit liv nu..

Lige nu sidder jeg bare og tænker - HVORFOR fanden er du ikke bare feset ad helvede til ud af det forhold ???? Hvad vil du med det ??? Dét forstår jeg ikke !!!!

Du kan ikke redde 'verden' - altså ham og hans børn - MEN du kan redde dig selv !!!

Se at kom at sted inden det er for sent !!! Manden er skizofren. Det kræver proffessionel hjælp.

Sorry, det er virkelig det eneste jeg kan råde dig til. Og jeg er dybt rystet over at du stadig er der.

Karen

du ellers havde læst første tråd ville du have fået med at TS ER smuttet fra fjolset

Camilla - hold fast i at du er MEGET mere værd end sådan et fjols! Og i at du vil ha et liv - et godt liv og uden ham.

*Kram*

Nej, den har jeg ikke læst.

Kun denne del, og derud fra kan jeg ikke se at Camilla er smuttet.

Men du får også alle de bedste ønsker med her fra.

Karen

Det er MEGET personlige ting, du skriver om ham. Du er godt klar over, at HN er et offentligt tilgængeligt fora, ikke? Dvs. at man ikke behøver være logget ind, for at kunne se hvad der bliver skrevet.

Ved han at du færdes her på HN, sidder han sikkert allerede nu og læser med - og vil bruge det mod dig, så længe du ikke totalt har kappet AL forbindelse til ham. For det har du jo ikke, så længe du dels stadig forsvarer ham ang. den vold der er udøvet mod dig, dels stadig har mailadresser han kontakter dig på.

Jeg forstår fuld ud, at du har voldsomt brug for at dele hele forløbet i detaljer med nogen. Men et offentligt tilgængeligt fora er ikke altid det rette valg til det.

Få nyt telefonnummer og mailadresse, og giv det kun til en meget snæver kreds, med besked om, at de ikke må give det videre uden din tilladelse. Får han alligevel fingrene i det, er der jo en/nogle, der ikke er helt så gode venner med dig, som du synes du er med dem.

Fastholder du at beholde din mailadresse, så send hans adresse i spamfilteret og slet mails fra ham, uden at læse dem.

Folk har præcis så meget magt over én, som man giver dem! Fortsætter du med at holde en dør på klem i form af mailadresse, telefon, læse hvad han skriver, forsvare hans vold over for dig m.v., har han magt over dig.

Jeg har været der - dog uden fysisk vold, og tro mig når jeg siger, at du ikke kommer videre som du ønsker, før du har lukket ALLE døre vedr. ham bag dig. Det er hårdt at se på, at stodderen er på vej til at ødelægge en ny kærestes liv, men man kan INTET gøre, før folk selv er parate til det. Selv hvis du prøvede at advare hende, vil hun helt sikkert ikke tro dig, og han vil bilde hende ind, at det er dig der er sygeligt jaloux, voldelig, dum i hovedet, løgner m.v.

Pas godt på dig selv. Det tager tid at komme hel ud på anden side af sådan et forhold, men hold ud, en dag er han blot en stodder du ikke forstår, du nogensinde har været så blåøjet at være sammen med.

jeg den var gal da du skrev den anden tråd.

Men at den var SÅ meget gal... Ja det vidste jeg ikke.

Nu skal DU videre med DIT liv og kappe alt der har med ham at gøre. Det er dog nemmere sagt end gjort- specielt når du har knyttet dig til hans stakkels børn

...din historie og svarene.

Grunden til at du skriver herinde igen, er jo sikkert pga. at så mange Hn-er ønskede en opdatering fra dig, men ja det er rigtigt...det er jo et offentlig forum.

Synes dog ikke du hænger ham ud på nogen måde, fortæller blot historien som du har oplevet det.

Tror dog at det er rigtig som Salvia skriver, du må cutte al kontakt med ham, blokere ham osv. og jeg ville også få et tilhold mod ham.

Kan se at du ikke bor langt fra mig, så hvis du en dag har brug for at snakke eller bare tænke på noget andet, så er du velkommen hos os.

Jeg har selv været den der var blåøjet og været sammen med en (manipulerende) stodder.

Ja, hvorfor gik jeg ikke bare?
Det ville have gjort alting meget lettere for mig, hvis jeg var gået allerede da de første små ting gik galt, men sådan er det.

Jeg er ikke en der giver op, jeg er en stædig person som gerne vil alle andre mennesker det allerbedste..
Det regnede han jo nok hurtigt ud og der var mange ting jeg måtte gøre for at han ikke skulle tro at mine følelser fejlede noget.

Ja, jeg ved godt at han kan google mig og følge med ret hurtigt.. Højst sandsynligt så læser han med.. Måske kommer han endda med et udbrud, så i kan høre hvor stor en lu*** jeg er, hvor mange fyre jeg har været utro med, og en masse andre ting.. Ellers så får jeg flere emails - på den email jeg forresten ikke bruger mere...

Nummeret er skiftet - jeg er sågar selv ved at flytte ind hos en der har rum og plads til mig, så jeg kan få ro, når jeg nu ikke engang rigtig kan sammen med min mor.

Og tak for dit tilbud, Anja

Og ja, jeg har brug for at fortælle det! Da jeg skrev mit første indlæg var jeg ked af at og havde brug for at snakke.. men da det snørrede sammen, ja så var jeg ked af at gøre jeg urolige.
Nu vil jeg egentlig bare gerne videre.. Uden at være bange for ham og uden at han nager.
Og det tager tid og jeg ved at han har ramt mig hårdt!

Desværre..

Jeg læste din tidligere tråd, og har læst den her nu også.

Og selvom du føler der er lang vej endnu, at det nogen dage er uendeligt håbløst og din frygt for at manden pludselig er der, så er der en ting du skal vide:

Det at du er væk fra ham nu, det at du nu selv er herre over dit eget liv og nu ikke længere skal frygte for hvad han nu ansigt-til-ansigt kan beskylde dig for (og straffe dig for) - det er en milepæl i din vej væk fra ham! Det at du er væk fra ham, at du ikke længere skal dele seng med ham, er et kæmpe skridt.

Og jeg beundre og respektere dig virkelig for dit mod og hvor langt du er kommet! Det virker måske ikke sådan for dig lige nu, men du er utrolig stærk - for du forlod et voldeligt forhold. Det er der utrolig mange kvinder i dagens Danmark som ikke tør af frygt for manden.

Til det at han måske læser med: lad ham da. Og skulle han opsøge dig på baggrund af det at du skriver det offentligt, så kan du jo blot vælge at ignorere ham og vælge at være ligeglad - det er historier som din der hjælper voldsramte kvinder til at bryde en ond cirkel.

Jeg er sikker på du nok skal komme til et punkt i livet hvor du ikke længere frygter ham.

Alt godt til dig Golani. Kram og knus herfra. Du er en stærk person.

Vil bare give dig en

Det er så stærkt gået, at du er kommet væk fra ham. Sejt!!

Du må være en meget stærk kvinde. Ønsker dig alt det bedste i en lysere fremtid med glæde og lykke

Nu er der gået længere tid, jeg har endda lige ændret mit brugernavn.

Det har været en lang sej vej, hvor han jævnligt prøver at kontakte mig. Det ene øjeblik som den søde, det næste øjeblik som offeret som har brug for min hjælp, men jeg holder fast i mit løfte til mig selv; Jeg svarer ham ikke!

Der skete lige da jeg oprettede den her tråd en hel masse.
Blandt andet "angreb" han sidste gang ved at skrive et langt brev med meget personlige ting omkring mig og sende afsted til alle dem han kunne finde som jeg havde på min venneliste, bekendte, venner og sågar min 13 årige kusine - Hvis jeg troede han havde såret mig for sidste gang, da jeg smuttede fra ham, så dræbte han altså endnu et stykke af mig lige der, om muligt.

Sidst han kontakede mig fik jeg en "jeg håber du er en glad pige og at der ikke er andet noget had imellem os".. Jeg har skrevet mange svar ned på et stykke papir og foldet dem sammen i skuffen..
Så meget jeg gerne vil sige - men slet slet slet ikke nok ord.

Jeg kontaktede også politiet - men nåede ikke længere end en mur af en politidame som kunne konstantere at det var mig der havde problemer og at jeg da havde brug for at tale med en psykolog.

Men jeg skulle bare ringe, hvis han kom efter mig.. så ville de gerne snakke med ham!

Min psykolog er dog blevet sygemeldt - med stress. Jeg var begyndt at rykke mig og det bragte virkelig ro ind i mit liv at tale med ham og gav mig overskud til at komme igennem en uge.. Nu er han sygemeldt og jeg føler ikke for at åbne mig op for en ny, men jeg kan godt mærke, at det går ned af bakke for mig efterfølgende.

Hvorfor jeg skriver efter så lang tid? .. Hm.. Det tog mit overskud at "kæmpe med ham".. og det er først nu efter nogle mdrs fred at jeg er ved at komme ovenpå igen.

For det første, så synes jeg da det er godt at du kommer ud med det du har brug for at komme ud med. At snakke om tingene er vejen frem, hvis man har det skidt - især med sådan noget.

For det andet: okay, så han kan google det her og læse med, blive sur og gøre ondskabsfulde ting. Og hvad kan der så lige ske ved det? Enhver normal person med omløb i hovedet vil jo tænke grimme tanker om HAM, hvis de fik sådan en email som du beskriver. Eller synes han var virkelig mærkelig. Så egentlig bider det bare ham selv i røven, og det kan du så sidde og fryde dig over (det ville jeg i hvert fald gøre). Jo flere ondskabsfulde ting han gør, jo mere viser det jo bare hvor komplet latterlig han er. Han er en taber af dimensioner, og at han ikke kan se at det han gør understøtter det bilelde af ham - det gør ham jo så bare endnu mere latterlig.

For det tredje: Jeg har prøvet noget der minder lidt om det du beskriver. Ikke nær så slemt, men for eksempel løgnene, at beskylde mig for at lyve, råben og skrigen af ingenting og sådan noget var der også i det forhold jeg havde.

Jeg kan anbefale to ting: først, prøv at tænke over de ting han gjorde. Var det fair? retfærdigt? I orden? Hvis nej, så ved du jo godt han var en skvaddernar - og den tanke skal du holde fast i. Det hjælper! Jeg siger ikke du skal hade ham, men for mig hjalp det med at få det hele på afstand, og få HAM på afstand, for efterhånden havde jeg slet ikke lyst til at se/høre om/tænke mere på ham. Fordi jeg efterhånden fik min tankegang styret ind på, at han ikke var værd at spille tanker/kræfter/følelser på.

Og som andre har nævnt: Skær alle bånd væk. Lad være med at spørge andre om ham, hvis andre nævner ham så sig du ikke vil vide det, skift mail, nummer og så videre (som du har gjort), blokér ham alle steder han kan blokeres, og lad i øvrigt ikke den der latterlige politidame stoppe dig. Han har sendt dødstrusselsmails, det skal de altså tage seriøst.

Nøgleordet for mig var: afstand afstand afstand, og en ændring af mine tanker omkring det hele.

TS - det er SÅ flot at du er kommet så langt. Stort cyberknus herfra

Susbby, jeg giver dig tildels ret. Jo mere latterlig og ond er = jo mere bider det ham i røven.
Nu sendte han en besked rundt, hvor der stod meget meget meget personlige ting i, som jeg ikke selv har lyst til at skrive om eller har lyst til at snakke med de nærmeste om - så det var et tarvligt skridt!
og ja, han kan google det her og hvis jeg har ret - så gør han det også.
Men det er okay, det er han velkommen til. Jeg fortæller mine følelser, jeg fortæller min historie og det har jeg lov til!

Han har skadet mig, han har gjort så mange ting, som gør jeg har det svært med maaange ting den dag idag.. Forventer ikke, at han tænker over hvad han har gjort eller at han vil tage det til sig. Ikke enegang et undskyld kan jeg bruge til noget.

Det eneste jeg kan bruge er, som du selv nævner; afstand, afstand, AFSTAND!

Hvor er det dejligt med en opdatering fra dig. Havde godt tænkt meget på dig, hvordan du havde det, om du havde hørt noget fra ham eller hvorledes.

At han har et behov for at skrive meget personlige detaljer om dig til folk du kender, viser bare hvor lav han er - men det viser også at han er desperat efter en reaktion fra dig. Jeg håber venner, familie og bekendte tog det pænt og ikke har skubbet dig væk eller ser skævt til dig efter han sendte de detaljer afsted.

Lad os håbe det hjælper at tie det ihjel, og at han til sidst opgiver.

At politiet intet vil gøre, er egentlig for dårligt. Han stalker dig jo.

Uanset hvad - God vind til dig fremover.

... hvis jeg fik en mail eller brev fra en af mine venners eks, ville jeg sandsynligvis slette den uden at læse færdigt, lige så snart jeg så at det han skrev var for personligt - eller lige så snart jeg fangede at det var for at bagtale eller skade.

Den ville IKKE blive læst færdig - og det ville være HAM jeg tænkte negativt om bagefter.

Jeg har helt ærligt ikkelæst et eneste indlæg i din kilometer lange tråd/e. Jeg har faktisk heller ikke læst start indlægget, for alt jeg starter på er i datid.

så derfor vil jeg hellere være lidt hård og sige, så slip dog hestene fri. Hvorfor rende rundt med tons tung bagage, giv slip, kik kun fremad!

Puh, fandt lige min gamle tråd. Det var interessant for mig lige at gennemgå det jeg skrev dengang, for det er en tid jeg husker så tydeligt og stadig har meget med mig.

Jeg 'lider' stadig af spøgelser fra mit forhold med ham og jeg har tage hul på mit tredje år, hvor jeg stadig er igang med at finde mig selv, men jeg er kommet en hel del af vejen. Da jeg gik fra ham anede jeg nærmest ikke engang hvad min egen yndlingsfarve var, for min yndlingsfarve var det han dikterede at den var.

Jeg er blevet mere bevidst omkring mig selv og hvad jeg forventer af de mennesker jeg lukker ind i mit liv og jeg er vokset meget i min tankegang, men jeg har også nogle mønstre, som irritere mig grusomt, som jeg kæmper meget med.

F.eks. er jeg blevet enormt konfliktsky. Det er svært for mig at snakke med min nye kæreste, fordi jeg ubevidst frygter at det ender ud i en situation, som kunne minde om dengang.
Min nye kæreste er heldigvis sød og han er god til at være nede på jorden og snakke om tingene.

Jeg skriver dog mange gange 'vrede-udbruds-mails' inde i mit hovede til ham, men det er aldrig noget han modtager. Det ville simpelthen være at starte en ny krig og det har jeg ikke - og får jeg aldrig - kræfter til.

Jeg oplever stadig dårlige dage og nogle dage så tænker jeg meget over det og hvor jeg kan mærke min frustation over alle de ting jeg mangler svar på. Jeg er meget frustreret over at det stadig kan fylde så meget hos mig og har skadet mig så meget - når han går rundt et sted i københavn og 'har det godt af'.

Det er selvfølgelig bare en formodning, for jeg ved ikke hvordan han har det. Jeg får indimellem nogle beskeder, hvor han prøver at komme i god jord - og fortæller at han savner mig. Jeg fåk dem på facebook fra forskellige fake-profiler han har lavet. Jeg lovede mig selv at jeg aldrig ville svare ham igen og siden har jeg ikke svaret ham siden. Nu har jeg så slettet min facebook, så det er ikke muligt for ham mere.

Jeg har svært ved at acceptere at han 'ikke blev skadet' af vores forhold og jeg sidder som taberen. Det er svært at formulere på skrift og jeg skal selvfølgelig være ligeglad med hvordan han har det og bare sætte pris på at jeg er kommet ud af det - med livet i behold, men det følels stadig lidt uretfærdigt indeni.

Men alt i alt, er jeg kommet langt videre.
Jeg havde lige brug for at ytre mig i tråden og få skrevet ned, hvor langt jeg var kommet efter 2 år og 5 måneder

Jeg vil egentlig også gerne skrive mange tak for alle jeres beskeder og støtte igennem tiden. Jeres opbakning, spark bagi, jeres egne historier og bekymring har virkelig hjulpet mig rigtig meget i mit forløb og jeg tænker tit over det, når jeg sidder med mine tanker. Så et stort inderligt dybt tak til jer hjælpsomme HN'er

Kære Camilla,

Jeg har læst mere eller mindre hele tråden og alle besvarelser. Nu dit seneste svar og en "opdatering". Hvor er det slåene, at de tanker du går med nu - flere år efter - er samme tanker og 'følelser' jeg har efter mit brud. Vores situationer var slet ikke identiske, men følelserne efter et brud kan stadig være utrolig genkendende.

Særligt denne;

"Jeg er meget frustreret over at det stadig kan fylde så meget hos mig og har skadet mig så meget - når han går rundt et sted i københavn og 'har det godt af'."

Og denne;

"Jeg har svært ved at acceptere at han 'ikke blev skadet' af vores forhold og jeg sidder som taberen. Det er svært at formulere på skrift og jeg skal selvfølgelig være ligeglad med hvordan han har det og bare sætte pris på at jeg er kommet ud af det - med livet i behold, men det følels stadig lidt uretfærdigt indeni."

Nogle gange er det fandme rart at man ikke er alene med den slags tanker. Så tak, nu ved jeg at jeg ikke er alene

...du har været igennem

Først: Det er godt at høre at du trods alt KOM fri, og også er ved at starte et nyt liv med en anden

Dernæst: Tænk over, at du måske nok kom ud som taber i JERES forhold - men han var taber LÆNGE før du mødte ham og vil være det LÆNGE efter du er holdt op med at tænke på ham!!!

Om han har lig i lasten der har splittet ham ad, eller om han bare er et notoriskt dumt sv.. - det ved jeg ikke, men uanset hvad, så kan du stole på at den eneste grund til at han agerer som han gør, det er fordi han selv har det slemt - sygt nok får han det så bedre af at gøre andre ondt

Pøj pøj fremover

Trine (Faxa)

"han var taber LÆNGE før du mødte ham og vil være det LÆNGE efter du er holdt op med at tænke på ham".

Nemlig. Jeg ved godt det føles skide uretfærdigt at du er "taberen".

Men han har altid været taberen.

Han kan aldrig få ægte kærlighed. Han kan aldrig få nogen til at elske ham for den han er.

Han kan tryllebinde folk i starten, men den kærlighed forsvinder, når han viser sit sande jeg.

Den "kærlighed" han får? Den får han gennem tvang, manipulation, VOLD, stalking.

Ingen kan elske ham for den han er, for han er voldelig, manipulerende, en dårlig far, og kan ikke få et forhold uden jalousi og vold for at holde på vedkommende - så du kan tro han er taberen.

Du har fået store sår af hele dette forløb, men du er et godt menneske, der er i stand til at give og modtage kærlighed, og som ikke gør andre mennesker ondt for at fastholde dem i et forhold.

Jeg har kun læst denne tråd, skal det siges. Men det er de tanker jeg sidder tilbage med.

Held og lykke fremover

Har læst mange indlæg, men ikke dem alle - kommer sjældent på HN efterhånden.

Jvfr din beskrivelse kan din eks være sociopat. Prøv at google det...

Sociopat er en personlighedsforstyrrelse og en slags psykopat, lige som en personlighedsforstyrrelse med narcissistiske træk er det.

Man skal have prøvet den slags, for at vide, hvad det gør ved en. Jeg har også været der.....selvom jeg har arbejdet med også pyskisk syge mennesker.

Det er ofte os med stor forståelse for andre, rummelighed, kærlighed og empati der tiltrækker den type. For deres ego næres af os. De bruger os til at føde sig selv med og udnytter andre til egen fordel.

Den eneste forskel der er mellem psykopaten/sociopaten og narcissten er, at psykopaten har helt styr på, at han/hun manipulerer og udnytter andre til egen fordel - narcissisten mener, han manipulerer og udnytter andre for deres egen skyld.

Det er alvorlige forstyrrelser, og de kan ikke helbredes fordi personerne mener, det er alle andre der er forkerte på den, og ikke dem selv. De mangler empati, kan ikke reflektere, vil ikke tage ansvar for deres egen ødelæggelser og kan dermed ikke behandles.

De er super dygtige til at aflæse andres behov, derfor giver de alt hvad vi kan ønske i starten, så de får smidt krogene i en. Men empati har de ikke, de bruger det kun til egen fordel. De er ret uinteresserede i, hvordan andre har det. De lader i starten som om, det er anderledes - igen for at få magt. Så i starten kan man nemt tro, man har fundet en ønskeperson, der er lige som man mest kunne ønske, og at man bliver set og hørt som aldrig før........

..... indtil det vender - og det gør det ALTID!

I starten finder man undskyldninger, for de har altid mange historier der lyder rimelige for, hvor svært de har haft det og der er altid umiddelbart plausible årsager. Indtil det går op for en, at der er så mange løgne og manipulationer, at det i sig selv burde være lyv - men det er svært at fatte. når man ikke kender det selv og ikke har kendskab til at folk kan opføre sig sådan.

Mange af dem er voldelige - alle er de psykisk voldelige - og netop den psykiske vold er ekstremt skadelig og svær at komme sig over.

Man ved ofte hverken hvad der op eller ned eller for eller bag - til sidst handler det hele om at regne den ud.... og forstå det uforståelige. MAN KAN IKKE FORSTÅ DEM!Men man har udraderet sig selv mere eller mindre og det kan kræve år med prof hjælp at komme videre....

Den fysiske vold er der også hos mange - og af og til koster den liv!

Knus til dig og held og lykke. Du er altid velkommen pr mail.