helt seriøst, at han ville være halvt hos dig og halvt hos hende???

Jeg troede faktisk jeg havde hørt nogle vilde ting, men den der slår godt nok alt hvad jeg har oplevet!!

En ting er, at han åbenbart har haft et liv ved siden af. "fair nok". Men at han forventer at kunne køre 2 familier på en gang uden problemer... Det er jo absurd!

Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal sige.

Håber på det bedste for dig og dine børn. Husk at råbe højt og komme af med dine tanker, når ungerne ikke er der, og snak meget med dem, så de også får afløb.

storsindet han er, sådan at vil dele sin tid mellem sine familier.

Jeg føler med dig og dine børn, det må være hæsligt for jer.

Håber I finder ud af det på bedste vis, med manden/far og den nye bebs, når den tid kommer.

Lur mig, om deres forhold ikke krakelere inden længe.....og hvis, og hvis han kommer krybende, så gør op med dig selv om du "tør" ham igen.

Godt I skal ud til jeres venner i aften.

Ikke for at kaste grus i såret, men der er jo mange gange en årsag til man, for en periode måske, søger grønnere græsgange.

Man er 2 om at køre et forhold og 2 om at køre det i sænk.

Dermed ikke ment, jeg synes det er ok han boller uden om.

Held og lykke med det hele...og se...pludselig er du en glad singlemor

Hvor er det godt at du kan tage børnene med ud til nogle gode venner, så I ikke skal sidde med det.

Øv for en situation

Min første tanke var, at det er da en vældig praktisk ordning din mand forestiller sig. Han får alt det han gerne vil ha og så kan du sejle din egen sø .....

Hvis han ikke vil opgive sin nye kæreste så må han vel flytte ind til hende? Og så bliver der vel noget med samkvem med døtrene, så må han jo overveje hvordan de skal presses ind i en lill elejlighed også, for de skal vel ikke miste kontakten til deres fader (ret ondskabsfuldt tænkt, ved det godt.)

Måske skulle I også lige overveje hvordan I vil tackle skole og arbejde den kommende uge???

Føj hvor giver din mand mig en dårlig smag i munden! Magen til ego!!

Jeg føler virkelig med dig, og jeg kan forstille mig hvor svært du må have det lige nu... men fakta er at du fortjener bedre - efter min mening er han ikke værd at spilde et sekund mere på! Stakkels hende der er gravid med ham!

Stay strong, selvom det hele virker umuligt lige nu

Der er et lys for enden af tunlen , og et lille lys er jo allerede tændt i og med du ikke længere lever i en løgn!

Jeg sender dig de allerbedste tanker

Ej nej nej, hvor har jeg ondt af dig Synes slet ikke du skal blive hos en som ham. Føj hvor er det lavt af ham, både at gøre det, og så derefter forvente af dig at du accepterer hans forslag

Ud med ham, og skab dig et dejligt liv med dine børn. Al held og lykke til dig.

hvordan kan sådan noget ske?!

Det er svært at sige noget som helst, det må være helt og aldeles hæsligt at være dig lige nu. Mange varme tanker herfra.

ikke hvad jeg skal sige eller råde dig til ... min ex gjorde det samme, bare uden ærlighed, han løj og sagde han var hos sin mor de dage han ikke var hos os...

jeg sender dine døtre og dig de varmeste tanker og håber i kommer godt igennem det her...

... være yndigt, sådan at have to familier at bo hos på skift. Han må jo være helt gak at tro at nogen af jer har lyst til den løsning!

Stakkels dig og stakkels børnene. Det må være et chok for jer alle at opdage at I er blevet bedraget og vraget på den måde.

Godt at I har venner i kan være hos, der måske kan hjælpe jer igennem den værste tid her i begyndelsen.

De kan måske også hjælpe dig til at se hvad du vil gøre når/hvis han kommer luskende tilbage. For det sker jo sommetider i den slags situationer.

Og pigerne får nok også brug for at bearbejde situationen så de ikke ender med helt at miste respekten for deres far. Uanset hvad han har gjort er han jo stadig deres far. Og det lader til at de også skal være halvstoresøstre - der må man jo huske at det lille barn der kommer til er ganske uskyldig i alt hvad der er sket.

Pas godt på dig selv og dine piger!

Hej Dorte

Intet under, at du er i chok, og børnene vel ligeså. For mig lyder det som en klassisk mandlig midtvejskrise, der kan opstå i en eller anden udstrækning hos mænd i 40'erne og 50'erne - måske rammes rigtig mange mænd, men de fleste kommer over det uden at foretage de store omvæltninger i deres liv, som vel er et forsøg på at undgå krisen eller rettere de ting, der udløser krisen. Og hvad udløses krisen af? Det har som regel intet at gøre med ægteskabet/parforholdet, men med mandens alder - hans mandlige hormonniveau daler langsomt (ikke pludseligt, som hos kvinder - med omvendt fortegn, naturligvis), dvs. han føler, at hans mandighed er for nedadgående - både fysisk og mentalt. Hans partner (konen/kæresten) kender hans stærke OG svage sider - tider med nedgang, tristhed, frustration osv. Ergo er han i hendes øjne (tror han) ikke længere den 'mandige' helt, der kan klare alt i stiv arm. Hvad kan så gøre, at han føler sig mandig igen - som en helt, der klarer alt, har overblikket og kan imponere (med seksuel erfaring, livserfaring osv.)? Rigtig gættet - en noget yngre partner, der kun har set mandens stærke sider (endnu), vil booste hans mandighed en sidste gang. Selvsagt er krisen nemmere "klaret" på denne måde, hvis det endda er en uerfaren (naiv) kvinde, der blot har behov for at føle sig feteret - ikke behov for intellektuelt fællesskab eller andet fællesskab.

Derfor.

Læs om det på nettet - der står lidt om midtvejskriser hos mænd. Jeg siger ikke, det er det, der sket for jer, for vi kender jo ikke omstændighederne ellers omkring jeres forhold. Men det faktum, at han foretage fuldstændig hovedløse ændringer i sit liv inden for så kort tid (et halvt år, var det vist) tyder lidt på det.

OG

Sidst, men ikke mindst: PAS PÅ dig selv her! Lad være med at lægge dig på gulvet og logre og pive som en hundehvalp - for din egen skyld. Bevar din værdighed - ikke over for andre, men over for dig selv og for din egen skyld (og måske børnene?). Det er umuligt for dig at komme helskindet ud af processen, men du kan forsøge at komme så værdigt ud af forholdet, som det under omstændighederne er muligt. For sikken et mareridt, du gennemlever lige nu.

Jeg kan anbefale dig at læse mere på nettet, prøv fx martin østergårds brevkasse (google). Godt du har dine venner.

Hanne

... hvor jeg føler med dig og børnene

Det er da det mest naive og dumme jeg længe har læst om! Ja, altså fra hans side, hvis nogen skulle være i tvivl.

Ærligt talt, så synes jeg, at du og børnene er de "heldige" i denne situation.

Ja, for du skal jo ikke bo med en mand, som kan foretage sådan en kovending. Du er ikke gravid med en person, som du knap nok kender og som er dobbelt så gammel som dig. Du skal ikke bo i en toværelses med spisetoilet og en baby.

Held og lykke til ham, siger jeg bare! Når forelskelsen rus lægger sig og han ser lidt klarere på tingene, så kommer der nok nogen holdningsændringer på bordet. Men hvad har han dog tænkt sig... at du vasker hans sokker tre dage om ugen og I leger "One big, happy family" og så tager han videre til den pige, som heller ikke kunne tænke på hverken p-piller eller kondomer? Nej, der er vist to voksne mennesker, der glemte at skrue hovedet fast. Han vågner op en morgen og indser han har gjort en fejl. Men der er det nok for sent...

Nejnejnej...

Du er allerede ved at bruge dit netværk og det er du i din gode ret til at "misbruge" en god periode indtil tingene begynder at ligne en hverdag igen.

Du har stadig to dejlige tøser, som selv kan være med til at tage beslutninger og hjælpe til derhjemme. Stort plus!

Han står med en ung pige, der knap nok angiveligt kan tage vare på sig selv, når hun gør noget så tankeløst... Rimeligt stort minus...

Næh, jeg kan godt gætte hvem der kommer størst, stærkest og bedst igennem der her!

Tak for alle jeres søde svar.

Som en skrev, der skal 2 til et forhold... det er jeg 100 % enig i, vi har bestemt haft vores op og nedture gennem årene, men det der altid har holdt os sammen, er vores helt fantastiske venskab. Vi har altid kunne tale om alt og været hinandens bedste venner. Men det var så ikke nok denne gang.

Vi har haft en "stille" periode, med alt for lidt fokus på OS. Det har jeg prøvet at ændre ved at foreslå at han skruede lidt ned for træning (han er Ironman og marathonløber), men det ville han ikke. Foreslog at vi tog på weekend sammen, det ville han heller ikke. Synes at jeg har prøvet rigtig meget for at sparke liv i os igen, men det var ikke nok.

Nu er klokken 3 om natten, yngste datter er endelig faldet i søvn i min seng efter at have grædt i timevis. Vi har snakket stolpe op og stolpe ned, hvor gør det bare forfærdelig ondt at se sit barn så ulykkeligt !

Den store er vred, hun vil slet ikke tale med sin far eller se ham. Jeg ved at det er en fase, hun kommer også til sorgen, savnet og ønsket om at alt kunne blive som før.

Jeg har ikke fældet en tåre. Han har ikke skulle se mig ked af det og jeg har bare været super praktisk tænkende hele dagen. En måde at holde tårerne på afstand ....

Vi har været hos gode venner, han er faktisk psykolog og har været god at tale med og har givet en masse gode praktiske råd. Heldigvis løber vi aldrig tør for skuldre at græde ved eller ører der vil lykke, det er fantastisk at vide.

Jeg har ringet til min chef og fortalt det hele (vi er også gode venner) og kan bare holde fri hele næste uge hvis jeg har brug for det. Jeg har skrevet til pigernes lærere og informeret dem - efter ønske fra dem selv - om hvad der er sket og meddelt at jeg ikke ved om de kommer i skole mandag eller resten af ugen. Lige nu tager vi en time ad gangen.

Hvad manden angår, så bad jeg ham om at være væk når jeg kom tilbage og det har han holdt. Der lå dog et langt brev da jeg kom hjem, en syg smøre om hvor højt han elsker mig, at han vil blive gammel sammen med mig og han ikke kan leve uden mig.
Beklager kammerat - det er lige en postgang for sent !

Jeg har ikke kontaket ham og gør det heller ikke. Jeg ved at han i morgen vil bede om at komme hjem, men det kan han glemme. Nu kan han øve sig i at bo sammen med to studerende på meget lidt plads og se hvad han har at glæde sig til.

Han kommer ALDRIG tilbage i mit liv. Jeg véd at jeg rammer en periode hvor det gør meget ondt og hvor jeg bliver meget ked af det, men han får aldrig lov at komme ind i mit liv igen. Ikke engang det berømte venskab som han så gerne vil bibeholde, kan nogensinde komme på tale igen. Vi kan omgåes hinanden som civiliserede mennesker og ikke en fis mere.

Yngste datter skal konfirmeres om 2 mdr. ved godt nok ikke lige hvordan jeg kringler den med huset fyldt af gæster som har lyst til at banke den dumme mand .....

Vil prøve at sove lidt nu .....

Pas på jer selv og jeres forhold derude

Jeg har sovet 1 time og er lysvågen igen. ... pyha, håber godt nok at jeg får sovet lidt i løbet af dagen, ellers går jeg da helt ned ...

For 3 år siden byggede vi vores drømmehus i træ og han mener at jeg skal blive her med børnene. Han vil betale alt. Meget fornemt, men hvad når den nye kvinde også vil ha' hus ?
Det har jeg sagt nej tak til, jeg har overhovedet ikke lyst til at bo i vores drøm alene. Heldigvis bor vi et sted hvor det ikke er så svært at få en lejlighed, så det ender det nok med.

Det eneste jeg har bedt ham betale, er hesten. Yngste datter og jeg købte vores parthest for 2 mdr. siden og kan ikke undvære ham. Det vil knuse hende fuldstændig hvis vi blev nødt til at skille os af med ham.

Han har lovet at stå for alt omkring hesten, så det håber jeg at han holder.

Nemlig, hans såkaldte træning - eller faktisk en del af alle de løb han deltager i, er foregået hos hende. I øjeblikket er han skadet og kan slet ikke løbe, så der er masser af tid til at lege far, mor og børn i

Der er ikke kommet en tåre endnu ... jeg venter bare ....

for at få lidt humor ind i sådan en tragisk tråd.

Jeg tror virkelig jeg skal skifte sportsgren (er også triathlet), for det her er så nummer 2 historie i den retning jeg har hørt, hvor træning er foregået et andet sted, end planlagt, og endt ud i en graviditet

Super i holder fast i hesten, og at han vil støtte op om den (og det siger jeg ikke kun som tidligere hestepige).

Men sørg nu for, at finde en lejlighed, hvor der er luft nok i budgettet, til at i også selv kan betale den. -For som en anden siger, hvad så når pigebarnet også begynder at stille krav. Så meget tjener han vel heller ikke.

Jeg kan godt forstå du ikke vil blive boende, men jeg må indrømme, jeg personligt sagtens kunne finde på, at bo der i et par år. -Bare for at se, hvordan de ville håndtere at bo i studielejlighed.

Ja det er jo bare min egen lille hævntanke.

Jeg håber virkelig, at i kommer styrket ud på den anden side, især dine piger. Kan slet ikke forestille mig, hvordan det må være.

Og hvis det hjælper dig, at hælde vand ud af ørerne herinde, så gør det. Nogen gange er det nemmere at sige sgu og fanden til fremmede.

jamen du gør det du er igang med og fortsætter med det.

Hold fast i dine beslutninger om at flytte og skabe et nyt hjem for dig og børnene. Du er meget mere værd end at tage til takke med en halv mand, som åbenbart mener han er superhelten, som har fuld ret til at ha to famillier helt åbenlyst.

Han har selv valgt, og så må han klare sig med det han kan få og det skal ikke være dig og ungerne, som den ene halvdel af en stor famillie.

Du er god nok, det er ham der er et kvaj. Han har fejlet og må stå til ansvar. Ja der skal to til at få et forhold til at køre på skinner, men at vælge den løsning som han gør, jamen det er da den helt forkerte løsning, det styrker da ikke ligefrem et ægteskab.

At han tror du vil være med til hans løsninger, vidner da en del om at manden ikke er værd at beholde.

Held og lykke med dit nye liv, du skal nok klare det og komme oven på igen. Ja ungerne er kede af det lige nu, men de skal nok også klare det, du er der jo for dem og har heldigvis en stor vennekreds der er parate til at hjælpe jer.

af mænd som ham. Desværre!!

Der findes endda de som selv om der kommer et barn stadig formår at leve dobbeltlivet har jeg fået fortalt.

Der er også de der forsøger at leve et dobbeltliv men som bliver opdaget.

Jeg havde en veninde som var forlovet med en provstesøn i 7 år og da de var gravide via microinseminering skete det en aften at der blev banket på døren. Min venindes kæreste var i USA med arbejdet og var rejst samme morgen efter at have været på kursus hele weekenden. Udenfor døren stod en yngre og en ældre kvinde og spurgte efter om Bo som han hed boede her. Min veninde stod med sin mave struttende frem og bekræftigede det selvfølgelig. De to kvinder, mor og datter, fortalte at Bo om lørdagen var blevet kirkeviet ved et stort bryllup med datteren.Så da han kom hjem blev han modtaget i lufthavnen af begge to.

Det er et kæmpe svigt at blive udsat for at ens mand og bedste ven igennem 17 år forbryder sig mod ens tillid. At der findes tonsvis af lignende historier gør det ikke nemmere.

Men at din mand ikke har haft nok selvintegritet til at være et godt menneske har intet med dig at gøre. Det er kun hans ansvar.

Jeg ønsker dig alt godt... og har ondt af din mand for sjovt får han det ikke. For dig kan der nemt når du er kommet igennem det ske en gevaldig opblomstring og den kan du glæde dig til.

Held og lykke.

HOLD kæft en helt, tilbyde at være halv tid her og der ... jøsses ... nogle mænd, min eks gjorde også nabo konen gravid før han gik fra mig ..man føler sig SÅ svigtet og især i forhold til sine børn.

Jeg håber vitterlig du er stærk for dig og dine børn, han lyder godt nok som en 1.klasses ASS, og møg egoistisk ...

Suk jeg hader utroskab.

Hvor er det en underlig fornemmelse at smide det møg her på nettet og så får man bare så mange trøstende skulderklap og søde ord !

1000 tak for det allesammen !

Status i dag er, at jeg har talt med fjolset i 1½ time i telefonen. Han var taget ind på sit arbejde for at "tænke" og ville høre om jeg ikke ville gi det en chance til ..

Øhh - NEJ tak du - og så fik han ellers 3 kvarters enetale fra mig om hvad han var for en klaphat, om han vitterlig troede at han kunne få et lykkeligt liv med en 23 årig som havde snydt ham ind i et forhold ved at blive gravid (hun smed p-pillerne uden lige at informere ham først), om han troede at det var en fest at sidde her med 2 dybt ulykkelige piger osv osv osv. Så tudede han .. og fik at vide at det tudekort kunne han stikke et andet sted hen, for der er intet der er synd for ham!

Så spurgte han om tingene ville se anderledes ud hvis der ikke var nogen 23 årig + baby. Øhh ja, selvfølgelig ville de se anderledes ud. Så siger han; Ok, jeg kører hjem og siger hun skal få en abort - og smed røret på !

Nu sidder jeg bare her og er sådan lidt ... hvad skete der der ???

Men - kan vi ikke godt blive enige om at han bare ikke skal tilbage i folden ????

Nu tror han åbenbart at han kan presse hende til abort og komme valsende hjem og lege familiefar. Det tror jeg så ikke lige ....

Al tillid er jo væk, jeg vil aldrig stole på ham over dørtærskel igen.

Manglen på søvn, ked af det-heden som begynder at indfinde sig og ønsket om alt det bedste for mine børn, gør bare at jeg pludselig sidder og bliver lidt i tvivl ...

NEJ - han skal U-D UD!

Sorry piger, ved at det er noget rod ....

//Dorte

skulle det give ham bedre kort, at han nu vil presse hende til en abort???

Det er da virkelig sympatisk af ham.

Lige sådan en fyr, man har lyst til at bo sammen med

Det er simpelthen noget rod, og så forfærdeligt for dig og dine børn.

At den man elsker og stoler på kan være sådan, er ganske simpelt modbydeligt. Og at han så tror alt bliver godt igen, han virker godt nok dum lige nu.

Hvad du vælger at gøre, om du tager ham tilbage eller ej, kan kun du svare på. Kun du kan vælge det rigtige for dig.

Ingen af os kan tage det valg for dig, vi kan kun lytte aktivt.

Hvis du beslutter at give det en chance, skal du tænke dig godt om.

Vil du være den der ikke stoler på sin mand?

Vil du være den som er bange for at han skal skride?

Vil du være den som måske tjekker mobil, computer osv hele tiden?

Vil du kunne leve med tvivlen, og med din viden omkring det han har gjort?

Sådanne spørgsmål kommer frem i mit hoved, og sikkert oss i dit. Hvad du svare på dem ved kun du.

Måske du skulle tage nogle flere dage, til at tænke over tingene i. For det kan være savnet og tvivlen pludselig vender, så det bliver til had og sikkerhed.

Lige meget hvad du beslutter støtter jeg dig, og det gør vi alle herinde (håber jeg da).

For kun du kan tage det rigtige valg.

Mange knus og tanker fra mig

Jeg er så måske lidt ovre i den anden grøft.....og tør næsten ikke sige det......men pas nu på med at smække døren for hårdt!!!

Du er vred, såret, skuffet, ked af det og fyldt med mange mange andre alt over skyggende følelser, men.....igen, smæk ikke for hårdt med døren.

Jeg ville, ligegyldig hvad der skete, aldrig sige aldrig.

For lige at gøre en ting klart : Jo jeg synes han er en stor idiot.

Hvor komme i/du fra?

... tvinge hende til en abort hvis hun ikke vil have den. DER er det alligevel hende der suverænt bestemmer over sin krop - også selv om det er hans barn der bor derinde.

Så hvis hun har "fanget ham" ved at smide pillerne og snyde sig til en baby - så vil hun nok ikke abortere bare fordi han beder om det. Og så ER de bundet sammen for livstid - hun og barnet vil være en del af hans fremtid uanset hvad han selv ønsker.

Om du vælger at lukke ham tilbage i dit liv er der også kun en der kan bestemme - og det er dig. Men husk at HVIS du vælger at tage ham tilbage, så skal det være med at i får genopbygget den tabte tillid. Kan du ikke genvinde den, vil det være et forhold med mistro og utryghed - og det er ingen tjent med at skulle leve i.

Pas godt på dig selv og dine piger.

vil jeg sige.

Er han ikke nærmest lige efter bogen nu hvor han har indset at han er ved at miste sin base og ikke kan få begge dele???

Det der afgør om der er noget der er værd at komme efter ved at tage ham tilbage er vel styrken af kærligheden. Ikke så meget den du har til ham men om han reelt set elsker dig højt nok.

Endnu er der jo ikke meget der viser det.

Det eneste han har vist er jo sin egen egoisme og forkærlighed for sig selv.

Men hvad der er rigtigt for jer er kun noget I ved...!!

.. jeg vil bare lige sige: Hold kæft hvor er du sej. Mange kram og tanker herfra.

ja det er noget rod men hvem har lavet det rod..det er altså ham selv der har viftet lidt rigeligt med en vis legemsdel..

så giv ham et så stort spark du kan og hold fast i at det skal være dig alene..ja det er svært men en gang utro altid utro..det uanset om hende den unge får en abort el ej..at han ligefrem vil bede hende om at få en er da endnu et bevis på at han er en stor idiot...hm

Jeg er fuldstændigt målløs, sikke et fjols.

Men er du åndssvag hvor er du sej! Du lyder som en fantastisk mor og en meget stærk kvinde

estella : Det er noget vrøvl, at "En gang utro, altid utro" !

Det er ikke særlig konstruktivt det du kommer med....det er et liv og en familie der er udsat for det og der skal ikke, synes jeg, træffes beslutninger på baggrund af "en gang utro, altid utro"

Det skal gennemtænkes og gennemtales og der skal føles efter, når den værste vrede har lagt sig.

Bare lidt løse tanker herfra:

Hvad så hvis elskerinden, som nok er ung men ikke nødvendigvis dum, heller ikke vil ha ham på et tidspunkt? F.eks. hvis hun finder ud af at han synes hun skal abortere?????

Så har han da virkelig gjort det godt for sig selv (=ironi)

StineP: Du skal lige have sådan en her

Jeg er meget enig med dig.

Dorte: Selvfølgelig er du vred, ked og meget såret lige nu, men måske tænker du anderledes, når chokket lige har lagt sig.

Hvad det rigtige er at gøre, skal/kan du kun selv finde ud af. At bruge sin mavefornemmelse/intuition er en god ting, og der kan kun du selv mærke, hvad det rigtige er.

Jeg ønsker dig og dine piger alt det bedste.

Mange tanker herfra

... et kæmpe kvaj du er gift med !

Jeg beundre dig, for din styrke ! Men pas nu på, at du ikke er for stærk ! Det er vigtigt, at du giver dig selv lov til at sætte dig ned og være ked af det - og græde ! Få passet børnen, tal evt. med dine venner, du tog hjem til om aftenen - og giv slip !

En anden ting, hvis og såfremt der kommer et barn ud af det - det regner jeg med. (Tror ikke man kan tvinge kvinder til en abort, medmindre man er et ualmindeligt dumt svin (Det viser så bare igen, hvor lille en agtelse jeg har over for din mand !!!)), så lad dine piger vælge om de vil være en del af det andet barns liv. De har ikke valgt og skulle være halvsøskende - og de skal heller ikke tvinges til det. Og tvungen slægtskab, det tror jeg ikke ender i noget godt.

Havde det været min mand, var han ikke kommet tilbage i folden. En ting var at han havde trampet på mig, udstilt mig som en idiot, ved at få et barn med en kvinde der var halvt min alder - men mine børn skulle han kun svigte og såre én gang !

Jeg tror ikke på, at der ville komme et godt familieskab ud af at i fandt sammen igen. Det er ikke kun din tillid han har brudt - men så sandelig også dine døtres !

Jeg håber, og ønsker alt det bedste for dig og dine piger. Og så skal du glæde dig til den tid, hvor du igen er på fode og har fundet en tryg hverdag - der kan du for alvor blomstre op igen - og finde en mand, der virkelig vil værdsætte dig !

\\ Pernille

Kommer til at tænke på reklamen med den unge kvinde der tager en graviditetstest og bagefter fortæller "kæresten" der ligger ind i sengen at hun er gravid. "Hvad vil du have at jeg skal sige til min kone" siger geniet så.

Jeg vidste godt at der var så usympatiske mennesker til men det er alligevel chokerende når man pludselig hører om dem i virkeligheden.

Personligt synes jeg at han gik fra slem, til værre og til fuldstændig helt og aldeles modbydelig. Først sætter han jeres tilværelse over styr ved at være utro (uden at bruge beskyttelse, han kunne have smittet dig med noget), så foreslår han at du og den anden kvinde kan dele ham - så kan han få både i pose og sæk og endelig sætter han kronen på værket ved at ville presse en ung pige til abort. Hvem ved hvad han lovede hende, det skulle da ikke være den første gifte mand der lovede elskerinden at han NOK skulle forlade konen. I betragtning af hvad han ellers har begået er det da ret troligt.

Hele vejen igennem handler han aldeles egoistisk og udelukkende ud fra hvad der passer i hans kram. Hvis ikke hun var blevet gravid kunne han jo have snydt dig længe endnu. Det havde nok passet ham fint.

Han udviser godt nok et handlemønster der viser at han sætter sig selv i centrum og alle andre skal indrette sig. Når du ikke ville indrette dig i forhold til foreslåede deleordning så kommer der bare en ny strategi der så rammer en anden men stadig holder ham nogenlunde skadesfri.

Hvis du vælger at tage ham tilbage og tilgive ham så har han også krav på tilgivelsen - og på ikke hele tiden at få smidt i hovedet hvad han har gjort. Hvis jeg var dig ville jeg garanteret være så sk#debange lige nu at jeg ville have ham tilbage for enhver pris - bare for at få den akutte smerte til at stoppe. Jeg ville sige at jeg tilgav men jeg ville aldrig kunne når det kom til stykket. Jeg ville råbe og skælde ud ved den mindste lejlighed, ryste når han gik nogle steder, kontrollere og tjekke. Det er ingen tjent med.

Jeg har skrevet det før herinde men himlen bliver blå igen. Selv da jeg græd til jeg kastede op og vitterligt troede at jeg skulle dø af et knust hjerte - selv da blev himlen blå igen.

Tanker til dig og dine piger, giv dig selv rum til dit velfortjente sammenbrud.

en gangs skyld erklære mig 100% enig med MaggieMay!!! Hele vejen igennem!!!

Derfor - for DIN skyld, og pigernes skyld HÅBER jeg at du lader være at tag ham tilbage. men det er jo da din helt egen beslutning!

Du har bare bekræftet mine bange anelser om hvad der sker når man nærmer sig de 40 eller kort derefter.

I den by, hvor jeg bor, er der også en hel del par der er gået fra hinanden (med eller uden utroskab) lige omkring de 40, selv de par som jeg har kategoriseret som rigtig glade for hinanden, så jeg glæder mig ikke til mig og manden bliver 40! Vi var fx. til kobberbryllup i maj sidste år og de er flyttet fra hinanden her i januar.

Jeg tror på at du bliver lykkeligere af ikke at tage ham tilbage. Han har tråd så godt og grundigt på dig og din tillid, at du virkelig skal sluge en masse kameler og gå på kompromis med dig selv. Som en del skriver, så kommer solen til at skinne på dig igen. Du skal også ud af huset med alle minderne og skabe dig dit og børnenes eget liv i en ny bolig uden minder.

Hvis du overvejer at tage ham tilbage, så tænk lige på at når barnet kommer, så skal der formeltlig også noget samkvem til, således at du hver 14. dag, når barnet skal på weekend ved sin far, bliver du mindet om at han var dig utro engang. Det ville for mig personligt nok være det sværeste.

Min umiddelbare reaktion er at han godt nok er en klaphat, og du får de varmeste tanker herfra og et stort cyberkram.

Håber du vil holde os opdateret om situationen herinde.

- Komtesse

Og jeg er ikke sikker på, man altid skal kaste barnet ud med badevandet fordi, man er såret.

Ja, han er da lidt sjov, din mand- at holde harem... Men nu går virkeligheden nok også op for ham. Hvis du vælger at flytte mv- skal du nok IKKE regne med, at han betaler for en hest- i det lange løb.

Han får udgifter til børnebidrag mv - og skal vel også selv have noget at bo i.

At han er blevet taget ved næsen af en ung pige- tjah! Men der skal to til en tango!

Det er en rigtig sørgelig historie. Jeg håber I finder ud af det- ikke mindst for pigernes skyld!

for en situation du pludselig står i - stakkels dig og stakkels dine børn. Manden er selvfølgelig også hårdt ramt, men han har selv sat sig i situationen og pigebarnet ligeså - hun vidste jo han var familiefar. Så de to kan jeg på ingen måde have ondt af.

Når så det er sagt, så er det dig - og kun dig - der kan beslutte, om han skal tages til nåde igen og tilgives. Men som en anden skriver, så er det umådelig vigtigt, at du så vælger at tilgive helt, for ellers er jees forhold dødsdømt på forhånd og I vil alle opleve endnu en opsplitning af familien.

Ingen af jer ville kunne holde til, at fadæsen bliver taget op igen og igen som "skyts", når skænderierne går højt.

Jeg kunne ikke gøre det, og ved med mig selv, at stikpillerne ville flyve om ørerne af ham, hvis vi fortsatte samlivet.

Du lyder som en stærk pige, og de har dine piger brug for lige nu, så brug endelig dit netværk, så du ikke selv bryder ned.

De bedste ønsker for dig og dine piger...

Hvor jeg føler med dig, DorteP, jeg kan slet ikke forestille mig, hvor ufatteligt ulideligt det må være at være i dine sko lige nu!

Nu har jeg siddet og nikket af alle de indlæg, der konkluderer, at din mand er en klaptorsk. Men efterhånden som jeg læser, hvordan han handler i det lige nu, slår det mig: han er jo i panik / chock! Han har dummet sig og været utro på lige præcis den måde, som jeg synes er den værste. Og så fik det nogle følger, som han ikke havde ønsket eller forudset, og det gik op for ham, at livet, som han kender det, er slut. Det er ikke nogen undskyldning! Jeg synes stadig, han er en klaptorsk!! Men jeg tror ikke, at det han siger og det han gør lige nu, er udtryk for, hvem han er (dobbelt familie, at ville tvinge pigen til abort) - jeg tror, det er udtryk for den tilstand, han er i lige nu.

Desuden tror jeg dig, når du siger, at I er hinandens bedste venner. Hvis han havde haft en bedste ven, ville denne have forklaret ham ret tydeligt, at forslaget om at have to familier, ikke på nogen måde skulle præsenteres over for dig. Da du er hans bedste ven, fik du den første tanke, der slog ham, en panik-tanke, som han nok i virkeligheden, når han først får slået hovedet til igen, godt kan se er fuldstændigt idiotisk.

Jeg tror ikke, at han er i stand til at sige eller gøre noget, der er rigtigt lige nu. Og du er jo også i chok, din verden er også lige blevet vendt på hovedet. Mit forslag er at tage en time-out, hvor I begge falder ned og først derefter mødes og snakke om tingene, hvad enten I er på vej hver jeres vej eller gerne vil redde ægteskabet.

Og så sender jeg dig og dine piger en ordentlig røvfuld cyberkram og trøsteknus og varme tanker

mvh. tina

Jeg kan godt se at mit indlæg virker lidt radikalt, men synes diskussionen var lidt ensporet. tag det med et smil

Manden er tænker jo ikke klart pt. De der udmeldelser han er kommet med, er jo slet ikke overvejede, men mere et udtryk for hans panik.

Det siger intet om ham som person andet end at han ikke kan tage beslutninger under pres. Jojo det er skam selvforskyldt, men det gør ham ikke mere ond/dum/egoistisk. Mænd er jo løsningsorienterede, hvilket denne mand jo også viser - bare ikke (vel)overvejet.

Først - jeg synes det er rigtig synd for dig og dine piger at i bliver udsat for dette her. Det er der ingen tvivl om. Håber du kan finde ro til at træffe den rigtige beslutning.

Jeg bliver bare harm når velmenende personer skriver "jeg havde forladt ham" i variende former. Det er virkelig ikke noget man kan udtale sig om før man har stået i den situation med en man elsker. De er jer der har prøvet det, helt fair at i har den holdning, men det andet er bare hult og for let at sige, for det er ikke så let i virkeligheden.

Jeg synes at der er kommet en tankeløs grundholdning til utroskab - a'la Hvis man kan tilgive utroskab har man ikke selvrespekt. Jeg er også selv imod utroskab, men jeg dælma også tænkt over, hvorfor jeg er imod og hvad det er ved utroskab jeg ikke bryder mig om! Jeg er ikke bare imod for at være imod.

Derfor synes jeg ikke at manden i dette tilfælde bliver mere slem pga. hans kvajede udmeldinger, fordi det virker så panisk. Og er det første ikke slemt nok?

Når præsten siger i medgang og modgang, så kunne modgang være utroskab. At tilgive utroskab er ikke det samme som at være en dørmåtte. Uden at ville træde nogen over tæerne tror jeg det kræver mere psykisk styrke at tilgive utroskab end at lade være.

Måske tager det 2 år før du kan tilgive ham, men det er vel også ok at bo hver for sig i 2 år.

Jeg har respekt for hvad du end vælger, men tillad dig selv at lade de værste følelser rase af inden.

sjældent får jeg så ondt af folk jeg ikke engang kender,- men for pokker en grim behandling du har fået.

jeg kan godt forstå at du er meget tæt på at gå i spåner lige nu, og er fysisk syg. jeg kan kun sende dig en masse varme tanker, og håbe at du virkelig har nogle skuldre at tude ved. det hjælper faktisk.

mht klaptorsken,- så har han da jokket i spinaten i dén grad.

at hun blev gravid er nok den eneste grund til at du nogensinde fandt ud af hans affære.

ikke engang gummi har han gidet at bruge.

at han melder ud at han elsker hende, harmonerer ikke med at han vil have dig tilbage.

og at tvinge en pige til abort, kommer han nok heller så langt med .

jeg håber at du virkelig vil overveje din fremtid med ham, og derefter prøve at stille en fremtid op, i tankerne, uden ham.

-og derefter vurdere hvad det egentlig skulle være du ville miste ved at droppe ham.

jeg ønsker og håber dig det bedste

som jeg også har fået sammenfattet, efter jeg var kommet mig over både din historie, og nogle af de andre der er kommet frem.

For selvfølgelig er manden i panik. Der er jo dog et menneske inde i ham. Og det er jo selvfølgelig gået op for manden, at den bobbel han har levet i det sidste halve år, den er sprunget. Og virkeligheden er virkelig grim, for der skal man stå til ansvar for sine handlinger.

Derfor kæmper han jo med næb og kløer, for at finde fodfæste igen, og han kender jo kun det gamle fodfæste, så selvfølgelig skal han den vej.

Jeg har forresten nogle bekendte, der var begyndt at snakke børn, større hus osv. Pludselig en dag meddelelte manden, at han ikke ville mere. Senere den dag, ville han gerne alligevel. 2 dage senere, ville han ikke igen. Dagen efter ville han gerne. Her fik de så sat nogle grundregler, hvilket hjalp dem rigtig godt, altså indtil godt 14 dage senere, hvor han igen sagde stop, og pigen, så havde nosser nok til at pakke sin taske og sige, at så stoppede det også helt!

Man må stå til ansvar, for den smerter man påfører andre!

Jeg har ikke selv prøvet at stå i den samme situation nej (jeg debattere nu bredt, undskyld Dorthe, hvis det er upassende!), men jeg har prøvet at blive groft svigtet af en kæreste.

-Og prøvet at stå på en perron og se sin kæreste kysse en anden, hvorefter han sjovt nok ringer en op og hører hvornår vi skal ses.

Jeg har direkte meddelt min mand, at hvis han nogensinde skulle komme til at kysse en anden dame og han fortryder det, så skal han holde munden lukket.

Skulle han "komme til" at dyrke @!#$ med en anden, ja så bliver jeg svært skuffet, og en del af mig, håber han ikke siger det, og den anden håber han siger det.

Men skulle han nogensinde blive forelsket i en anden, eller dyrke regelmæssig @!#$ (mere end en gang) med en anden, så falder hammeren.

Så kan det godt være vi har en datter sammen og en masse andet.

Men det er et groft svig af min tillid. Min mand er nok min bedste ven, og har han ikke nosser nok til at sige, at der er problemer, eller han vil en anden vej, så skal han ikke være hos mig.

Hvis jeg nu tog ham retur, efter sådan en tur Dorthe er igennem, så skulle jeg, udover at vide, min mand havde levet et ekstra liv ved siden af, lige blive mindet om det, hver gang der var samkvem med datteren.

Hvis nogen var så store, at de kunne tilgive sådan en voldsom fadæse, og ovenikøbet kunne leve med at blive mindet om den ca. hveranden uge, så er de klart et større menneske end jeg.

Men jeg ville ikke kunne. Jeg ville bemærke hvert minut han kom forsent hjem, hver sms han virkede lidt for opmærksom på og han ville nok aldrig få lov til at tage på mande bytur igen.

Og jeg anser mig på ingen måde for at være den jaloux type.

Klart man skal tænke sig utroligt godt om, når der er børn indblandet.

Men hvis det her er 40 års krisen, hvad sker der så når han når de 50? 60?

Jeg ville ikke kunne sætte mig selv i sådan et "fangeskab", for mine børns skyld.

Jeg ville hellere, for mine børns skyld, gå fra faderen, og være et helt menneske, og ikke oplære mine børn i stikpiller og evig tvivl.

marcipangris : Takker

MaggieMay, Taina & Hestefan : I skriver det jeg ikke får ned på "papiret"

Hej allesammen og 1000 tak for alle jeres fantastiske svar

Pyha ... dag 3 er næsten overstået og jeg ved næsten ikke hvordan jeg stadig trækker vejret ...

Status; Han kørte sandelig ind til kæresten, slog op med hende og bad hende få en abort, da forholdet til hans børn var det vigtigste i verden for ham (hans ord). Hun blev ked af det, men var helt med på at abort var en fornuftig løsning og ville få det gjort hurtigst muligt. ( det rigtig festlige er så at han faktisk ikke aner om det er hans barn ...)

Det ringede han og fortalte mig og mente så at min dør og mine arme stod piv åbne!
Jeg blev faktisk vred ! Tænk at han forestillede sig at jeg så bare ville glemme det hele og tage ham tilbage og lege lykkelig familie. No way! jeg forklarede ham at alt ville have set anderledes ud i forhold til hans børn - de ville ikke føle sig fravalgt som de gør nu og selvfølgelig ville jeg også være meget mere åben for at vi kunne forsøge at etablere et rimeligt venskab men INTET andet.

Det ER heldigvis gået op for mig at jeg fortjener bedre, at det jo aldrig nogensinde vil gå mellem os igen, al tillid er væk og det fantastiske venskab vi havde, har han pisset på for at sige det på godt dansk.

Det blev han lidt skuffet over at høre, men det var ok. Efter en time ringer han mig op igen og spørger om jeg virkelig ikke vil tage ham tilbage nu hvor han er gået fra hende og der ikke bliver noget barn. Svaret er stadig nej. Jeg har i mellemtiden fortalt pigerne at der nu ikke er nogen kæreste og ikke noget barn og de blev faktisk lettede. De var helt med på at jeg ikke ville have ham tilbage og forstod det udmærket, men så nu en mulighed for at deres far ville have fokus på dem.

I dag gik jeg så med til at møde ham på en café langt væk for at snakke om nogle praktiske ting i forhold til hus, biler osv.
Mindre end 2 minutter efter jeg har sat mig, fortæller han at han i aftes kørte tilbage til pigebarnet og bad hende tage ham tilbage og beholde barnet alligevel !!!!!!!!!!!!!!!!!!

Det ville hun selvfølgelig vældig gerne, så det er status nu. Jeg behøver vel ikke sige at jeg smed min kop kakao ud over ham og skred ud af døren ??

Jeg kørte stortudende hjem (endelig kom tårerne) og måtte fortælle pigerne at det desværre ikke blev som jeg sagde i går. Jeg følte mig som jordens største kælling da jeg sagde det, tænk at de skal have så forskellige nyheder inden for et døgn! Jeg havde ikke fantasti til at forestille mig at han ville ændre sin beslutning, så kan vi nok blive enige om at her er JEG den dumme, det burde jeg måske have forudset ....

Det siger sig selv at de blev kede af det. Den mindste græd og græd, den store sagde for 117 gang; jeg hader den idiot og smækkede med døren. Den mindste blev trøstet og så ind til den store og snakke. Forklare at far elsker hende og ikke ønsker at gøre hende ked af det, at det nok skal gå, at det er helt naturligt og okay at blive så vred på ham, at det går over osv osv osv.

Jeg tog til møde på mit arbejde, informerede alle om hvad der var sket og blev bare mødt af åbne arme og lovning på al det fri jeg har brug for osv. Vanvittig hårdt at få det sagt der, men rart at alle nu ved hvorfor jeg ikke kom i dag.

Vi kørte ud til min chef og spiste, imens kom manden og hentede sine ting som jeg havde bedt ham gøre. Han tog traileren til hjælp da det ikke kunne være i bilen og jeg gad godt se hvor hyggeligt de har indrettet sig - 3 voksne mennesker i en 2 vær. på 3 sal - man må sige at han ligger som han har redt )))

Det var hårdt at komme hjem til et hus der nu kun bestod af vores ting. Det gjorde faktisk meget ondt. Han havde pænt underskrevet erklæringen om utroskab som skal bruges til skilsmissen ...

Føj det er en led omgang det her ... i dag har tårerne bare stået i kø og jeg har stortudet mange gange. Det er rart at få løsnet op for knuden i maven, selvom en ny danner sig på et øjeblik.

Jeg har været al for flink i disse dage, lyttet til al hans gråd og undskyldninger, rådet ham i alle mulige henseender osv. Har lovet mig selv at det er slut. Jeg er ikke hans ven mere, han må finde en anden der gider lytte (selvom folk ikke ligefrem står i kø for at sympatisere med ham ..) Nu skal jeg passe på mig selv og mine små kyllinger skal jeg !

Tak fordi I gider at læse med og kommentere - det er vildt så mange gode input jeg får og jeres søde støtte er fantastisk! Kender jo ingen af jer, men det er skønt at få så god respons. Tak

/Dorte

og hvor er du en stærk kvinde, du og dine børn kommer helt sikkert helskindede ud på den anden side, selvom det er hamrende svært lige nu.

Stort knus

Naja

Og som man lige troede, at han var kommet til en smule fornuft...

Vær stærk og få den hjælp du har brug for. Stort kram herfra!!!

Hvor er du bare for sej Dorte Sender tusinde knus til dig og dine tøser.

... en klaphat.

Jeg ved at han nok netop - som flere skriver - handler noget i panik i øjeblikket. Men det der lyder altså ekstremt. Han spæner stadig frem og tilbage i et forsøg på at kan han ikke beholde den ene familie, så har han jo den anden.

Jeg kan godt forstå at dine piger er dybt såret over hans vankelmod - jeg håber dog at de får bearbejdet det, så de på længere sigt igen kan få et godt forhold til deres far. Ikke for hans skyld men for deres.

Godt at du omsider er klar til at lade tårerne komme. Det ER en lettelse at lade noget af sorgen og vreden komme ud på den måde. Og egentlig også rart nok at du fik givet ham den kop kakao - måske er det irrationelt - men OGSÅ en måde at lade vreden komme lidt ud.

Dejligt at du har god ståtte fra arbejde og venner!

jeg synes du tackler det hele meget flot Dorte.

og jeg er lidt lettet over at du er nået frem til at det er slut med ham og dig.

når det værste chock har lagt sig, vil du blive klar til at se lyst på din fremtid igen.

-det skal han ikke have lov at ødelægge...

flot gået!

nu ved jeg godt, at jeg får høvl, men er alligevel nødsaget til at skrive.

Er du helt sikker på, at det er en god ide at tage gud og hvermand som gidsel i krigen mod din mand? AT indvolvere børne,deres skole, din chef ( og andre) er at grave en skyttegrav, som for altid vil forhindre dig og din mand i at få et bare nogenlunde forhold. For selv om du tilgiver om kommer vidre, er det ikke sikkert at de gør det...

Ligenu er du såret og opfyldet af hævnfølelse og så skal manden bare have med hammeren. Så det gælder om at få alle til at hade ham. selv hans egne børn... Men har du virkelig lyst til at leve i et atmosfære af had resten af dit liv?

at dine døtre skal have en søster/bror som er født ind i had?

Jeg kan godt se at det din mand har gjort er et kæmpe slag, men han kom fatisk til dig og havde fortrudt. Og du sendte ham tilbage til elskerindens arme som naturligvis modtog ham. Hvad havde du forventet? han er kommet krybende og du har en gang for alle sagt til ham, at han skal forsvinde. Så er det da klart at han løber hen til den eneste som er på hans side, nemlig elskerinden. Personligt tror jeg, at den eneste grund til at han har spurgt hende, er at hun er den eneste som vil tale med ham og måske har han tilmed forsøgt på en kikset og desperat måde, at få dig til at se, at hvis ikke du vil have ham, så er der andre som vil ( meget kikset ja, men sådan er mænd tit)

Ja din mand har dummet sig, og ja han fortryder, men kan du nævne bare en positiv ting ved at bede ham skride og bo hos elskerinden? bare en? får du det bedre med dig selv? - næppe, Bliver jeres døtre glade igen? - næppe. Er muligheden for en god fremtid med positiv dialog tilstede? næppe....

Det eneste du opnår nu er hævn og straf. For han skal bøde, skal han!!Men gjort er gjort og hvis du har overskudet til det, så tænkt på fremtiden. Hvor længe skal han straffes? hvad er i dine øjne en passende straf?

Forestil dig, at du havde set på din mand som en desperat, svag person, der i angsten for at blive låst fast i livet, har gjort noget ufatteligt dumt.

Forestil dig, at du havde tilgivet ham og at I om nogle år var kommet videre ( jo måske med et delebarn, but so what, det har næsten alle familier i dag) i boede sammen, var en familie igen. Og at et forfædeligt svigt havde åbnet op for muligheden for at tale sammen om de svære ting og få en anden grad af styrke i forholdet. Er det en fremtid som ser helt forfærdelig ud?

eller hvad med denne? hvor du og dine døtre bor i en lille lejlighed, de er hveranden weekend hos en far som måske bor i en endnu mindre lejlighed ( smidt ud af elskerinden) og har et lille barn, han ser max 3 timer om måneden( fedt for det barn..) Jeres omgangskreds er polariseret i for og imod din eksmand og du er ved at blive ædt op af hævnfølelse og skadefryd, hvis din eks går i hundende...

Jeg forstå din vrede, svigtet og har bestemt ikke sympati med din mand. Jeg kan bare ikke rigtig se en god fremtid i at alt skal være bygget på had og hævn.

Leonidas:

Undskyld jeg blander mig...

Men hvorfor er det Dortes "pligt" at få ham op at det dybe hul, han selv har gravet?

Han vidste vel, at fra første gang, han puttede sin tissetot i elskerinden, hvad konsekvensen kunne være...

Dortes piger er så store (den mindste skal konfirmeser nu her) at de selv har dannet en mening med deres far's uheldigheder - Dorte har jo ikke påduttet dem nogen holdning - Hun har jo bare fortalt sandheden...

Jeg siger ikke at det er hendes pligt, men i al snakken om at hun skal passe på sig selv, så synes jeg bare at jeg ville tilføje en nuance.

For Dorthe skal jo også have en fremtid, og det glemmmer man let, når nam i nuet er opslugt af sørede følelser, hævntørst og sorg.

Ja, det er da helt utilstedeligt hvad manden har lavet, men det gælder vel om ikke at gøre katastrofen større end den er. Der er jo ikke nogen som er død, vel?

Og det der med sandheden...ja den har jo som bekendt flere sider. At fortælle sine børn at far har forladt sin familie, fordi han hellere vi rykke rundt med en yngre kvinde, er jo ikke hele sandheden, eller? Man kan godt gengive en historie, så modtageren bliver påvirket i den retning man ønsker. Men lad det nu ligge.

Det er som man siger, at den som graver en grav for andre, ja gæt hvad der sker...Jeg bliver bekymret for Dorthe og hendes familie, Nåt muligheden for forsoning ikke er til stede. Livet er langt og kan hurtigt blive bittert, hvis man skal bruge det på skyttegravskrig i familien.

Når man ser mænd, som dræber deres egne børn, fordi smaværdskonflikten er drevet ud i det ekstreme, så tænker jeg tit på hvad som er gået forud. Det er hyppigest mændende som dummer sig, men det er også tit dem som er de største tabere i en skilsmisse. Og i denne konflikt synes jeg kun jeg ser tabere:

Dorthe mister sin mand og sine børns far, døtrere mister familien og deres far, det ufødte barn mister muligheden for at se sine søskende og der er en ung pige, som kommer til at leve med had og beskyldninger for så mange sider. Og manden mister stort set alt.

Så er der nok flere som vil sige, at det fortjener han. Men der er jeg uening. For hvis hans straf skal ende med at koste Dorthe og hendes børn mere end hans forbrydelse, så synes jeg det er en alt for høj pris at betale.

Er egentlig meget enig med dig - leonidas.

Men desværre jeg er nok bare bedre til at være bitter og bære nag

jeg tror vi læser dortes indlæg på to meget forskellige måder, jeg kan slet ikke genkende den person du skitsere, jeg synes ikke hendes indlæg emmer af had og hævn til hendes mand, mere hun har erkendet hvad hun kan leve med.

Og det kan da på ingen måde været dortes ansvar hvor at hendes forhåbenlig snart eks mand residere hende, når han skal have sine børn på besøg. Bare fordi man har børn og elsket en person så har man ansvar for dem altid bagefter .. ej sådan hænger det sq ikke sammen

Jeg læser på ingen måde at Dorthe er grebet af hævn og had, tværtimod.

Hun har 2 børn, der er blevet "forladt" af deres far og hele deres verden er faldet sammen. Hvis ikke skolen skal informeres om dette, så ved jeg virkelig ikke hvornår de så skal. Når børnene kommer tilbage til skolen er det da så ualmindelig vigtigt, at lærerne er godt informeret og ved, hvorfor den ene eller begge to reagerer anderledes (græder, bliver rasende eller hvad ved jeg) end de normalvis gør og at det er en forståelig reaktion.

Dorthes liv er også revet væk som lyn fra en klar himmel - og selvfølgelig skal hun informere sit job om det - hun vil også reagere i situationer, hvor hun måske har smilet eller trukket på skuldrene før. Bare en hånd på en skulder, eller et "hej, hvordan går det" kan få krampegråden frem i selv den bedste. Og da chefen oveni købet er en god ven, er det endnu mere naturligt.

jeg ville gøre det samme.

Manden meldte jo også klart ud fra starten, at kæresten var blevet gjort gravid, at de havde haft et forhold i ½ år OG at han elskede hende og ville beholde hende. Det var hvad Dorthe havde at forholde sig til...!!!

Det er da ubetinget det dummeste jeg længe har læst, nå ja altså lige ud over Dorte´s mand som mente det var ok og bo hos dem og så 2 til 3 dage om ugen hos elskerinden, for den tager got nok prisen.

Manden har dummet sig og det har altså konsekvenser.

Dorte skal ikke tage manden retur fordi HAN har indset han har dummet sig og fortrudt, det er da idioti af første klasse.

Dorte skal tage manden retur, hvis hun mener hun kan se de forsat kan have en fælles fremtid og der er mulighed for og genskabe tilliden og at hun elsker ham.

Manden var da top egoist uden hensyntagen til kone og børnene da han besluttede og svinge sjoveren i byen, han bedrager hende ikke kun 1 gang, men gentagne gange i løbet af 6 måneder, helt ærlig du mener ikke helt seriøst Dorte skal tilsidesætte sine ønsker og behov for sådan en mand... Tro mig børn i den alder er ikke dumme og selvfølgelig elsker de deres far, men de er altså heller ikke dummere end de synes han har svigtet utilgiveligt i denne sag.

Ja der bliver sagt ting på en mindre pæn måde i sådan en sitation, men som tiden går så falder tingene altså til ro, uden manden nødvendigvis tager livet af en familie.

Alle parter skal have det hele på afstand og komme til hægterne og at komme 3 til 4 dage efter og fortryde, er altså ikke tid nok til og mærke efter, hverken hos den ene eller anden part.

Ja manden synes han sidder i l... til halsen, men han har altså selv gravet sig derned og måske trænger han også til at reflekterer over hvorfor han er endt som han er.

.. heller ikke noget med hævn og had. Mere sorg og vrede - og frem for alt ønsket om at beskytte sine børn mod yderligere sorg.

Var Dorte hævngerrig ville hun ikke bruge tiden på at huske sin vrede og ulykkelige datter på at "far selvfølgelig elsker hende og ikke ønsker at gøre hende ked af det". Var Dorte hævngerrig ville hun nok tvært imod bekræfte datteren i den lidt barnligt unuancerede "jeg hader ham" følelse.

Jeg ser det også som en selvfølge at skolen kontaktes, for at der bliver givet lidt plads til børnenes reaktion også hvis den ikke falder indenfor hvad man normalt forventer af dem.

Var jeg i situationen ville mit arbejde også blive informeret - præcis som jeg og mine kollegaer i øvrigt fortæller hinanden når der er "livsomvæltende kriser" hvor vi måske har brug for lidt mere plads til at være kede af det.

Og at Dorte bruger sit netværk som støtte er da det mest naturlige i verden - ville vi ikke alle gøre det samme i situationen?

Jeg er sikker på at HAN også har et netværk som han kan støtte sig til.

jo rimelig nyt, så jeg tvivler på at hverken mand eller Dorte er i stand til at tænke klart på nuværende tidspunkt - praktisk og handleorienteret, men ikke klart og videre fornuftigt....

Og der er jo nogle naturlige processer der gennemgåes i en sorg/krise, for at vi som mennesker kommer hele ud på den anden side... Der i blandt er sorg, vrede, selvbebrejdelser osv osv....

Og ja, det kunne have været håndteret anderledes i forhold til børnene - far skulle selv have fortalt hvorfor han flytter, så det kunne have været sagt på en måde der ikke sår tvivl hos børnene om hvad de betyder for ham - men igen, så er det nok ikke så nemt endda at være specielt overskudsagtig og rationel når man modtager sådan en melding, og det er måske ikke det nemmeste at huske at bede manden informere børnene.

Skole og job har da brug for at vide hvorfor der er fravær og ændret adfærd, så det synes jeg da ikke at der er noget forkert i at fortælle. Det er selvfølgelig ikke nødvendigt at fortælle at det er fordi manden har dummet sig på den måde han har. Men at man ligger i skilsmisse er da ikke uvæsentligt, uanset årsagen. Og der står jo ikke at Dorte har sagt at det er fordi han har gjort sin unge elskerinde gravid og ellers dummet sig i desperation....

Der skal jo være NOGEN der er i stand til at rumme at Dorte siger en hel masse grimme ting om manden. Og det må jo være hendes venner og måske kollegaer der måske ikke har noget videre kendskab til manden, der er oplagte at bruge til det. Og HN, hvor ingen kender hverken Dorte eller mand.

Og nej, selvfølgelig skal fremtiden ikke baseres på at hade og være skadefro, hver gang der er noget der går galt for manden... Men det bliver nok heller ikke sådan på sigt....

Til Dorte: Du kan have det godt med at du har været flink og lyttende overfor din mand de sidste dage. Du har på den måde gjort en god gerning, på trods af at han måske ikke har fortjænt det. Du kan have god samvittighed, fordi du har været åben, følt efter, og på trods af hans svigt, har du samtidig givet ham en smule støtte.

Jeg ønsker jer alle god vind.

Hvis man læser Dortes allerførste indlæg, står der rent faktisk at de SAMMEN har fortalt børnene hvordan det stod til.

Og det er jo som det skal være!

At hun så har været alene om at måtte fortælle dem først at han ikke ville være sammen med elskerinden alligevel og at de ikke skulle være storesøstre - og så at de alligevel skulle... Det er så en anden sag. Det er nok en situation hvor han selv burde have taget snakke med dem - og taget konsekvensen i at se hvor kede de blev af det.

Men sådan skulle det altså ikke være.

Jeg må indrømme at jeg i hvert tilfælde tager hatten af for Dortes måde at håndtere denne MØGsituation hun er sat i. Det kan da godt være at der er ting der kunne have været håndteret mere "politisk korrekt" undervejs - men det tvivler jeg på at man selv ville huske hvis man fandt sig selv i situationen.

Jeg er ikke sikker på at jeg kunne have håndteret sådan en omgang med samme værdighed!

jeg ønsker ikke at forklejne noges konflikt, og det er bestemt heller ikke fordi jeg vil hænge nogen ud som den hævngerrige furrie - faktisk synes jeg at Dorthe virker mindre radikal end andre...

For mig handler det måske bare om "det utilgivelige" og der ligger jeg måske bare i den grøft, at jeg ikke nødvendigvis opfatter mandens handlinger som utilgivelige. Han forelskede sig i en anden - det kan desværre ske for enhver. At han ikke fortæller det til sin kone, eller på nogen måde giver hende mulighed for at forholde sig til det, er skammeligt.

Jeg tænker på, hvad der ville være sket, hvis du den uge dame IKKE var blevet gravid...Om forholdet så var løbet ud i sandet, og Dorthe aldrig havde fået noget at vide? Kunne de så have levet lykketligt resten af deres liv?

Sandheden er jo, at forelskelser kommer og går - nogle reagerer vi på andre ikke. Det som er det springende punkt, er hvorfor manden har valgt at reagere på sin forelskelse. Der er flere parforholdspsykologer, som påstår at et lykkeligt og tilfreds menneske, ikke kan blive forelsket, da forelskelsen udspringer af savn og længsel. Hvorfor blev manden forelsket? og hvad sker der, når han ikke er det længere ( for det sker)...

Jeg synes det er synd og skam, at dette skal lede til en skilsmisse, da der for det første ikke er nogen garanti for at Dorthe eller hendes mand i fremtiden forelsker sig i andre. På den anden side set, synes jeg ikke rigtig der er tegn på at Dothe stadig elsker sin mand og så er der ingen grund til at være sammen. Det er blot trist at et forhold skal ende sådan.

Og ang. det at involvere andre: jeg er måske mere privat, jeg tror aldrig jeg havde sagt til chefen/skolen/familien hvorfor jeg skulle skilles - kun til de allernærmeste. Måske fordi min eksmand(og sådan en har jeg) skal være sammen med min familie og kollegaer resten af vores liv, og der orker jeg ikke sure miner.

... er jo noget der er individuelt.

Det der for nogen er utilgiveligt er for andre noget man kan arbejde sig igennem - og for andre igen noget der måske ikke betyder det store.

Men en ting er om noget kan tilgives - det kan man måske med forståelse og forklaring - men tilgivelse betyder ikke nødvendigvis at tilliden nogensinde kan genopbygges. Og er den grundlæggende tillid væk, er det svært at skabe et harmonisk samliv fremover.

Det vil være opslidende for alle parter at leve i et forhold der er præget af mistro - og i sidste ende vil det være MEGET svært ikke at "tage utroskaben frem" når man skændes fremover. Selv om man har tilgivet har man jo ikke glemt - og dybe sår efterlader altid ar.

Hatten af for dig Dorthe, i denne svære tid ..

Jeg kan nu godt forstå du har informeret dit arbejde chef/din ven, pigernes skole ..

(da mine forældre blev skilt ringede min mor da også op til min skole og fortalte at hvis jeg havde ændret mig og var meget ked af det, var der altså en grund til det..)

Og når nu Dorthes piger er så store, så er jeg ret sikker på at de inderst inde godt ved at deres far elsker dem ..

men når man er mellem 13 og 16 så må man gerne være sur og gal på ens fr .. Og jeg synes du har gjort det helt rigtige Dorthe ved at trøste din den mindst på den måde ..

Jeg tror dine piger skal have noget tid.. Og så skal de nok selv sige til når de er klar til at se ham igen..

Jeg synes det er stærkt gået at du holder fast i din beslutning om at i skal skilles..

Og nej jeg synes ikke det er synd for manden ..

Selvom han flyver rundt som en dum gås, så har han sgu fortjent det ..

Kæmpe krammer til dine to piger og dig !

Hold op hvor er du bare sej!
Jeg synes virkelig du tackler hele situationen flot og er der for dine børn. Men husk nu også dig selv, lige pludselig når der falder ro på så rammer ulykkeligheden! Men det lyder også til at du har mange at snakke med om det

ja det kan godt være man gerne vil være privat, MEN nu som mig jeg har en søn som er i udredning, og en af hans nuværende diagnoser hedder " anden negativ oplevelse" som er pænt sagt for, utrolig grimt brud mellem forældrene, og jeg føler jeg er nødt til at dele det med de folk der har med ham at gøre, så de forstår ham.

Jeg synes det er synd og skam, at dette skal lede til en skilsmisse, da der for det første ikke er nogen garanti for at Dorthe eller hendes mand i fremtiden forelsker sig i andre. På den anden side set, synes jeg ikke rigtig der er tegn på at Dothe stadig elsker sin mand og så er der ingen grund til at være sammen. Det er blot trist at et forhold skal ende sådan

Jeg personligt ville hellere leve uden at elske en mand igen, end leve med en som havde trukket mig igennen sådan en omgang. Bare det han springer fra en til en anden " Nå hun vil ikke have mig, så går jeg til den anden. og håber hun så tager mig " Jeg Kan ikke tilgive utroskab, har prøvet, og nej der var ingen tillid tilbage uanset hvad jeg gjorde

De allerbedste og varmeste tanker til dig og dine børn! Ved ikke hvad jeg ellers skal sige, det er svært at finde ord for sådan en omgang. Pas godt på dig selv og dine piger!

De bedste hilsner Ditte

"det er synd et forhold skal ende sådan".

Hvordan skal et forhold ellers ende? Eller må et forhold slet ikke ende?

Jeg giver dig helt ret i, at vi alle bliver forelsket i større eller mindre grad, og nogle reagere og andre gør ikke.

Og havde Dorthe aldrig fået noget af vide, ja så var det sådan.

Men fik jeg personligt afvide, at min mand havde reageret på en forelskelse, og ikke var kommet til mig, så var jeg blevet slemt slemt skuffet!

For mig er det ikke så meget et spørgsmål om han har været i seng med en anden, men mere den åbenhed, man bør give hinanden, når man er i et forhold.

Jeg tror personligt ikke jeg ville kunne leve sammen med min mand, såfremt han sagde han var forelsket i en anden. Men så kunne vores veje skilles på en pæn og respektfuld måde.

At der ingen garantier er for at finde en anden er sagen uvedkommen. Jeg ville aldrig sætte mig selv i det fængsel det ville være for mig, hvis min mand havde lavet sådan et stunt (og her snakker jeg ikke kun om selve utroskaben og barnet), bare fordi det ville være en dårlig slutning.

Jeg går ind for at man prøver alt det bedste man har lært, for at få ting til at fungere. Men er man ked af det, mistrives, så tror jeg også på, at man bliver et meget bedre menneske/mor, som enlig!

Leonidas, jeg må indrømme at jeg synes at det du skriver, er helt sort...

du vil have at "offeret" skal fixe tingene,- uanset hvor forkert han har båret sig ad?

du vil have at hun skal tage hensyn til ham, og gøre det lettere for ham? hvorfor???

det vil da være fuldstændig selvudslettende for Dorte som person at gøre dette,- absolut ikke noget der er godt for ens selvværd!

jeg synes netop at Dorte klarer det utroligt flot, med en stolthed og oprejst pande, som de fleste af os ikke ville kunne mønstre.

Leonidas: jeg kan ikke lade være med at tænke over hvad der i din verden vil være grund nok til at gå?

ville du selv finde dig i alt???

Jeg fæstner mig altså meget ved det faktum, at manden, rent faktisk tænkte, at det var en god idé, at han skiftevis boede hos henholdvis den ene familie, og henholdvis sin anden familie.

Come on! Det er dog den MEST egoistiske, respektløse og konfliktsky person jeg har hørt om.

Han prøver da i den grad, at slippe for at tage ansvar for noget som helst. Nu har vi selvfølgelig kun Dorte´s ord for sagen, men når man VÆLGER at være utro gennem længere tid, så er det også fordi man VÆLGER ikke at tage ansvaret for det forhold man er i.

og den der med at "hun snød ham ved ikke at spise sine p-piller". WHAAATTT. Hvis en mand virkelig ikke ønsker at gøre nogen gravide, så kan han bruge kondom....

HAn prøver nærmest både at slippe fra ansvaret med den gravide elskerinde og sit forhold til konen.

...ok...jeg var en gang sygemeldt i en måned med en brækket arm, der var sådan nogle evighedsserier i fjernsynet om nogle familier, hvor de var utro til højre og venstre og fik børn med den ene og anden...Dorte´s mand handlinger er værre end de dér serier. Fiktionen kan overgåes af virkeligheden....jeg er målløs!

Husk det når de dage og timer kommer hvor du ikke lige føler dig ovenpå..

Men øj hvor har han pisset på den forkerte.

Det lyder til at du og pigerne nok skal komme ud på den anden side selv om det blvier en sej omgang. Det bliver din (ex) mand der ender med at blive stakkels.

Ham og hans unge kæreste har fortjent hinanden.

Mvh Tina

For det første: jeg synes det er syndt at et forhold skal ende med svigt, løgne og bedrag, plus et kommende lille uskyldigt barn i klemme. Det havde måske været anderledes hvis manden havde indrømmet sine følelser for den anden og enten var gået der eller i det mindste spillet med åbne kort. Det var såmænd bare det, jeg mente.

Og så er der spørgsmålet om hvem som er "offeret". Der nævnes at det er forkert at "offeret" skal fixe tingene - må jeg så spørge, hvem skal ellers? det er vel meningen at den forudrettede og hendes mand sammen skal forsøge at rette op på sagerne. At bede manden om at få bragt tingene i orden alene, nytter jo ikke noget, for lige i denne sag, er der jo ingen som er alene om skylden.

Man kan godt pege fingre og sige at den unge pige har "lokket" manden, men hey han har også ladet sig lokke. Og man kan sige at manden er et dumt svin, som går ud og har en affære ( men konsekvens) men hvorfor har han valgt at sætte sit ægteskab på spil uden at give den chance? Og Trådstarter: Det er langt fra sjovt for hende, det må være noget af en ydmygelse at tage, men hun har også valgt at afslutte ægteskabet lynhurtigt. Og da hun har gjort det krystalklart for manden, at de under ingen omstændigheder har mulighed for nogensinde at finde sammen, er det vel meget forståeleligt at han istedet vælget at tage ansvar for sin nye familie, da hans chancer er udtømt hos den anden.

Egentlig må man vel sige at han tager konsekvensen af sin utroskab. At hans forslag om at bo hos begge kvinder på skift er en bizar form for bigami, er noget andet. Hvis nu han havde villet sit ægteskab, kunne han have indrømmet utroskaben, fortalt om barnet, og sørget for et fornuftigt samvær med dette i fremtiden. Og så blevet derhjemme og kæmpet for forholdet. Det tror jeg sådan set godt en stærk kvinde som trådstarter kunne have levet med.

Det hvor jeg synes det går galt, er at hele forløbet afvikles over tre dage, at der svinges fra den ene yderlighed til den anden: først vil manden bo to steder, så hjemme ( og abort kommer på tale) så for han at vide, at selv om han afslutter forholdet, skal han ikke komme hjem, og så vælger han den nye kærlighed, og flytter sammen med hende. Puha - man kan jo næsten ikke få vejret....

Og til slut: hvad ville få mig til at gå? simplet: at der ikke var mere kærlighed i forholdet.

Jeg har måske i manges øjne et lidt for afslappet forhold til utroskab, men jeg synes ikke at et julefrokostknald er the end of the world. Et længerevarende forhold på sidelinjen med børn involveret er noget andet. Men igen, jeg mener godt at en familie kan bestå af andet end 1far, 1 mor og 2-3 børn. Jeg forlod også en kæreste, da hans alkoholmisbrug var ubærligt, ligesom jeg har gået fra forhold, som var præget af jalousi og vrede.

... er der jo ikke anden udvej end at "offeret" i sagen er med til at få redt situationen ud. For alle parter er ofre.

Manden er offer for sin egen manglende impulsstyring og for sin tåbelige tanke om at ville have både i pose og sæk.

TS og hendes børn er ofre for hans svigt.

Den unge pige - ja hun er også et offer. Vi har KUN hendes side af historien fra TS der har den fra sin mand. Hun har "snydt" med p-pillerne. Men vi hører da jævnligt herinde om kvinder der er blevet gravide trods at de har taget deres piller - så det KAN jo også være det der er sket. Og hvem siger egentlig at hun har vidst at han var gift?

Selv hvis hun har vidst det, kan han jo sagtens have lovet hende en hel masse - hvem ved hvad der er blevet sagt privat mellem dem.

HUN står nu med en kæreste der den ene dag vil være der på deltid, så vil han være der hele tiden, så vil han tvinge hende til en abort og slå op og så kommer han tilbage og vil gerne have hende og barnet.

Og det kommende barn?? Man kan jo altid håbe at tingene er mere stabile når barnet kommer og bliver stort nok til at være bevidst om tingene. Men som udgangspunkt virker det jo ikke lige som et barn der er ønsket. Og når det så engang kommer, er der to halvstoresøstre der sandsynligvis ikke vil bryde sig meget om det og der - sandsynligvis - ikke vil have det bedste udgangspunkt for at få et rimeligt forhold til barnets mor.

Jeg ser ikke andet end ofre hele vejen igennem. Men de må alle bestemme sig til hvad de vil have med sig ud af situationen, og prøve at minimere de skader de selv lider - og de skader de risikerer at påføre hinanden.

Vil bare lige sige at der ikke er noget som helst der handler om had eller hævn her.

Jeg har kontaktet skolen for at lærerne skal vide hvad der sker hos os nu, hvorfor mine børn er kede af det. Begge børn var i skole igår, den store valgte selv at fortælle det til sine kammerater, mens den yngste ønskede at hendes lærer skulle gøre det. Det gik heldigvis rigtig fint for dem begge og det var min eneste hensigt. Jeg har ikke hængt ham ud på nogen måde, kun informeret om at han er fraflyttet!

Mht til min arbejdsplads, så er den ikke så stor og vi har det fantastisk sammen, en lille familie. Jeg fortalte det til dem da de var samlet, fordi jeg af den ene chef har fået fri hele ugen og fordi jeg ønskede at fortælle det selv. Jeg havde ikke lyst til at komme på mandag og skulle fortælle det om og om igen.

Jeg graver ingen skyttegrave overhovedet.

Selvfølgelig er jeg vred på ham, andet ville være mærkeligt. Men jeg gør alt hvad jeg kan for at samarbejde, for at finde en løsning der er gangbar for alle - selv for ham, selvom jeg kunne være ligeglad. Det vigtigste er pigerne, på en eller anden måde skal jeg nok komme igennnem det, det handler om at de ikke skal miste respekten og troen på deres far. De skal vide at han elsker dem uanset hvordan fremtiden kommer til at se ud - og det er dét jeg arbejer på.

Jeg er ked af at få skudt i skoene at jeg er hævntørstig. Det er det eneste jeg IKKE er. Had er en grim ting, og uanset hvor sur jeg er på ham, vil jeg aldrig hævne mig på ham og jeg ønsker kun det bedste for os alle.

Tusind tak - igen - for alle jeres søde input. De bliver læst igen og igen og jeg tager rigtig mange af jeres ord med mig hver dag.

//Dorte

jeg forstår det simpelthen ikke. Du skriver hvorfor han har valgt at sætte sit ægteskab på spil uden at give det en chance.

nu er det jo sådan at der er mange der harn oget udenoms uden at forvente at det der hjemme går til. Enten fordi de tror og håber på man blir- el at man aldrig opdager det.

det er det der er essemsen her. Det er kun blevet nævnt fordi pigebarnet går hen og er blevet gravid. Han havde sandsynligvis holdt mund ellers- hvilket mange gør.

holder man sin mund og regner med det ikke opdages har man jo "ikke sat noget på spil" har man? Med mindre man opdages altså...

Og vælger man så at sætte noget på spil, er det da af eget valg?

jeg mener hvis det du tænker er at han er utilfreds med et el andet hjemme ved konen - burde han så ik ha åbnet munden og talt om det der går ham på, frem for at vælge den anden løsning? Så havde man haft en chance- begge veje rundt endda. Man kan ikke sige det er modpartens skyld - slet ikke når denne ik ved hvorfor det som er sket - er sket!

Man kan ikke give modparten skylden, for utroskab uanset hvordan man vender og drejer det. Sagen er at har man lyst til en anden uanset grunden, så må man altså stoppe det man har der hjemme først, el som minimum blive enige om det er i orden at BEGGE har en anden ved siden af.

Alt andet lige så tænker jeg faktisk med gru på det ufødte barn. At de kommende forældre begge to er villige til at abortere det, sådan som det nu kan passe ind i den forhåndenværende situation - det er da rådne betingelser at komme til verden på.

Hele historien med, at nu skal de have et barn, så indvilliger den kommende mor i abort, fordi manden beder om det, så han kan flytte hjem igen - så skal det alligevel fødes, fordi "det kan det jo ligeså godt, nu han blir boende"

Satme uhyggelige betingelser at komme til verden på, og i mine øjne helt ansvarsløst.

Man kunne da forstå det en smule, hvis begge de kommende forældre havde forelsket sig, ønsket en fremtid sammen, og et barn - men sådan som det fremstilles lyder det fuldstændig uovervejet og modbydeligt.

Sådan en mand ville jeg aldrig nogensinde leve sammen med.

Hvad fanden er det egentlig for nogle mennesker begge to?

Og han vil gøre alt for sine børn - man tænker, at der for evigt vil være "de rigtige" børn ( de to første) og et evigt nummer to barn.

Det er jo kvalmende.

Bare en løs tanke, men sikke mange historier/vinkler man kunne lave ud af denne tråd ;o)

TS - mit indtryk af dig er, at du har en god og ansvarlig holdning til hvad du vil. Du har stor opmærksomhed på dine piger og du passer samtidig på dig selv. Jeg 'læser' dig ikke som hverken hævngerrig eller ondskabsfuld.

Jeg kan kun sige herfra. Stol på dig selv og brug familie, venner og HN når du har behov for det

Jeg syntes du tager de rigtige beslutninger, og ønsker dig og dine piger alt god, og styrke.

Glæd dig over alle de gode år i har haft sammen. og glæd dig til den spændene fremtid der ligger klar forand dig, som du selv kan forme.

Mange varme tanker fra en HNèr

Den unge pige vidste udmærket at han er gift. Vi kender hende begge ganske og har gjort det i mange år. Som 15 årig blev hun kæreste med en mand som havde et barn og en højgravid kone som han forlod for hende (næsten mere uhyggeligt end det jeg står i). Vi kendte manden godt og vores børn går i klasse sammen, så min mand og jeg har ofte været i deres hjem - selvom vi ikke forstod hvad han som 35 årig ville med en 15 årig! Men vi dømte ikke, vi var kede af det på konens vegne og syntes at det var voldsomt med 20 års aldersforskel. Det holdt så ikke, de havde intet til fælles og gik fra hinanden.

Så jo, vi kender hende skam godt ....

Mht p-pillerne, så har hun selv fortalt at hun ville have et barn med ham og det var for at holde på ham.

Jeg er helt enig i at det ufødte barn sandelig ikke er heldigt stillet og synes at det er frygtelig synd for det.

At jeg ikke vil have ham tilbage er vel forståeligt. Jeg forstår sagtens jeres kommentarer om hvorvidt jeg er for hurtig til at træffe beslutninger og har faktisk i dag sat farten ned.Jeg er naturligvis styret af en masse følelser i øjeblikket og har lovet mig selv at jeg ikke vil gøre noget overilet.

Dog har jeg været til møde med en advokat, var simpelthen nødt til at finde ud af hvordan sådan noget her foregår (har heldigvis aldrig prøvet det før) Fik forklaret alle procedurer i alle instanser, fik lidt styr på de økonomiske aspekter osv. Det var rigtig rart. Vi har aftalt at hun intet foretager sig før jeg siger til. Jeg skal lige have luft og finde bare en smule fodfæste igen + at jeg kun er interesseret i at samarbejde med ham - trods alt.

Mht. pigerne, så siger jeg ikke noget ondt om ham til dem! Min galde hælder jeg ud andre steder, hos gode venner eller i skoven når jeg går med hundene. Når den store har brug for at klapse ham af, lytter jeg og siger at jeg godt forstår hendes reaktion MEN at han faktisk elsker hende og at det nok skal gå. Jeg kunne ikke drømme om at svine ham til overfor dem. Han er deres far og selvom de er kede af det, skuffede og vrede, elsker de ham og han elsker dem. Det skal der aldrig ændres på.

/Dorte

Det tænkte jeg lidt over først, hvorfor pokker inddrager du JERES børn i den situation. Det bør børn slet ikke være med i- før langt senere.

Jeg kan meget godt forstå at din mand spurtede tilbage i elskerindens arme- du er sku da for viderekomne.

Du gider ham ikke, så det er nok meget rart, han har været utro. Mon ikke?!

At tvinge folk til abort.

Jamen, god fornøjelse!

Jeg ved godt hvem jeg mener er for viderkommende her!!! Og det er bestemt ikke trådstarter!!!

Hvor skulle du da skamme dig!

Pinny ?Fyn?: Jeg tror du bytter om på årsag-virkning når du skriver:

"Du gider ham ikke, så det er nok meget rart, han har været utro. Mon ikke?!"

Der er så mange ting alene i den sætning der virker forkert, og jeg kan slet ikke forstå at du kan finde på at skrive sådan til en kvinde der har oplevet sit livs største chok/svigt

Man kan sagtens være uenig med folk, men hvis ens uenighed ikke kan bruges til andet end at såre et andet menneske (der allerede er blevet så rigeligt såret), så har man ikke ytringspligt!

TS: Jeg synes det virker til at du håndterer situationen forbilledligt. Jeg er dybt imponeret af hvor godt du håndterer det, og er sikker på du og dine børn nok skal klare sig igennem dette

Mange gode ønsker for fremtiden

Du håndterer dette super super godt...hatten af for dig.

pinny....hold da magle...der viste du da lige hvad du indeholder....

.....ingenting!!!!

Selvfølgelig skal pigerne inddrages, de er ikke små længere og forstår så sandelig godt, hvad det er der foregår omkring dem.

At TS oven i købet fortæller at hun kun siger godt om ham, er sgu da noget de færreste af os ville kunne formå i en lignende situation.

Kors i hytten.... pinny

Pinny :

eftersom det er moderen der bor med børnene, er det da naturligt at hun bliver nødt til at fortælle dem bare et minimum!

børn er da ikke idioter,- de kan da godt se på mors øjne at hun har grædt,- og hov! hvor pokker er far henne?

sådan noget kan man da ikke holde hemmeligt,- det kan enhver idiot da sige sig selv

Dorte dine indlæg lyser bare af, at du vil det bedste for dine piger og det er en god gave du giver dem med i livet, i denne absurte situation.

Jeg tænker, at du må savne den mand du giftede dig med og pigernes far - det bliver nok den største hurtel at komme igennem. For ham den der forvirrede mandsling han er nu, kan du sagtens undvære.

Måske vågner han op snart - måske gør han det først når den unge kvinde, finder en ny ældre fyr, som hun tror kan give hende det hun mangler.

Pinny/Xtiny nu har du igen igen tabt sutten. Når du er i det humør, så siger dine indlæg mere om dig, end om dem du skriver til. Gid du kunne lære at styre dine udbrud.

Ja, jeg forstår godt TS, piger.

De skal naturligvis inddrages i en del af det der foregår, og det er jo tydeligt, at de ikke inddrages i alle de små detaljer. Jeg synes Dorte er på helt rette kurs her! Du gør bare supergodt!

Når man har en vis alder, kan man altså også godt gennemskue en hel del selv, og jeg synes det er naturligt at specielt den ældste pige reagerer med galde, hun synes da det er MEGAPINLIGT at hendes far kan finde på "sådan noget".

Desuden har man i den alder fået en god idé om, hvordan man selv synes en kæreste/mand skal være, og jeg tror simpelthen ikke at hendes far lever op til hendes idealer om en "god kæreste".

Det vil nok være svært for hende, at tilgive sin far, selvom Dorte gør alt hvad hun kan for at forklare at hendes far elsker hende.

vi er bestemt ik altid enige, men du har da så evigt ret her!

Pinny: 1. Manden er selv med til at fortælle pigerne det - hvorfor skal DU give TS skylden? Har du ikke læst teksten?

Udover det faktum at man jo da er nødt til at forklare sine børn hvorfor man pludseligt ik er sammen mere altså!

2. Hvorfra ved du at TS ik gider sin mand egentlig???

3. Nu er det jo ik TS der tvingerm anden til at tvinge den unge pige til en abort, men noget HAN prøvede fordi HAN håbede på TS ville tag ham tilbage...

en grim omgang. Jeg synes også du gør det HELT rigtige. Det er storer piger, de ved hvad der foregår. Du giver plads til deres følelser, mens du fortæller, at far altså stadig elsker dem. Du involverer dem der skal involveres, for det er fandme vigtigt at kolleger og skolelærer og elever ved lidt om hvad der foregår, så de også kan give plads til jeres følelser og forstå dem. Hvis ingen vidste noget, så ville det kunne gå RIGTIG galt. Du har også fået plads til dine egne følelser, hvilket også er super godt. At vise følelser er også styrke. Håber virkelig det bedste for alle parter, selv om det kan tage lidt tid. Lige nu er du og dine piger de vigtigeste. Han og kæresten må altså klare dem selv nu.

Det skal nok gå, selv om det vil tage tid at komme helt oven på. Du har gjort det rigtige. Man skal sgu ikke blive sammen for enhver pris.

De bedste tanker fremover.

Heidi

TS, først og fremmest. Nøj hvor jeg føler med dig og pigerne. Jeg kan forestille mig at du har svært ved overhovedet at være i din krop.

Leonidas.

Jeg forstår godt hvad du skriver. Livet er desværre ikke så sort og hvidt og selv kæmpe svigt, som det TS går igennem nu, kan medvirke til et endnu bedre liv i fremtiden, selvom man ikke kan forestille sig det lige nu.

Jeg har selv været igennem et svigt, ikke i samme grad, men det er ligegyldigt, føler man sig forrådt/svigtet, så er graden egentlig underordnet.

Man KAN ikke tænke klart i den situation og man kan ikke forestille sig at det nogensinde kan føre noget godt med sig, men det kan det.

Det er nemlig en opvågning så det basker. Det er ofte kulminationen på flere års små-fniderier, hvor den ene ikke lyttede til hvad den anden egentlig sagde, men blot kastede egne beskyldninger tilbage.

småskænderier om opgaver, som i virkeligheden ofte bunder i, at man ikke "ses" eller "høres" som mand eller kvinde, men bare er blevet til mor eller far.

Og ja, lige nu der lyder manden som en fuldstændig forvirret høne, der farer frem og tilbage og prøver at finde en åbning, fuldstændig rundforvirret.

Husk, at det du og han gør lige nu, foregår halvt i "vildelse".

Jeg kan kun sige, min mand og jeg var ude i hampen på et tidspunkt, men det var det der skulle til for at finde tilbage, og i dag - kliché-agtigt - har det aldrig været bedre.

Der skulle sluges kameler.

Jeg var ved at handle i panik, han havde handlet i panik.

Jeg kendte ikke mig selv og ej eller ham.

Men, jeg har endnu ikke hørt nogle skilte sige, det var det bedste jeg har gjort, de fleste har rent faktisk fortrudt, for aben og rygsækken følger med.

Og ja, stoltheden der må sluges, for puh hvor er du nem, at tage en utro tilbage og fordommene "en gang utro ........"

Glem ham et øjeblik og tænk på dig og dine piger, fremtiden med børn hver anden uge osv. og find ud af om der mon ikke gemmer sig noget der kan reddes, om han ikke også har råbt "hjælp" undervejs.

Blot et råd, som du garanteret ikke vil tage til dig lige nu.

Jeg håber det bedste for jer.

Jeg kender nu flere, hvor skilsmissen har været det bedste de har gjort...

Jeg forstår godt, hvad du skriver fordi det jo giver god mening for DIG. Men det gør det nødvendigvis ikke for andre. I lige netop denne tråd kan ts jo ikke bruge andres erfaringer til noget som helst, for det er så individuelt hvordan man føler. Man er nødt til at mærke efter inde i sig selv.

Hvis min mand havde været utro, så ville der ikke være nogen vej udenom skilsmissen. Også på trods af, at vi har barn sammen. Jeg ved fra tidligere, at jeg ville opleve mig så svigtet og holdt for nar, at jeg simpelthen ikke ville kunne elske ham mere. Og jeg VIL simpelthen ikke leve med en, som jeg ikke elsker. Jeg kender mig selv godt nok til at jeg ikke kan slippe tanken om utroskabet - og jeg har SGU heller ikke rigtig lyst til det.

I min verden er der ikke rigtig nogen undskyldning for ikke, at få løst problemerne inden for hjemmets 4 vægge.

Jeg tænker bare: SÅ KOM DOG IND I KAMPEN I UTRO FOLKENS!!! Det andet er sgu da så kujonagtigt, så det halve kan være nok.

Nå lang smøre.

Vil til sidst sige. Jeg har respekt for dem der vælger at gå tilbage fordi de kan kæmpe kampen - jeg kan og vil ikke. Men lad dog være med at pådutte trådstarter jeres valg. Hun er nødt til selv at skulle igennem hele processen.

hilse dig at sige at min mor osse har sagt at hendes skilsmisse er det ebdste hun ahr gjort- og det kan jeg da kun give hende ret i! Og jeg HAR alle dage givet hende ret i det.

Nu er det heller ik nødvendigvis kulminationen på noget (som nærmest igen på sin vis er med til til dels at bebrejde TS hva manden har gjort) som helst. Nogle render en dag ind i en hvor de siger de bare ikke kunne lade være, på trods af kone og børn. Selvom der ik er nogen egentlig grund til det fra hjemmefronten så at sige.

Om så der "er" - så kan det aldrig blive en gyldiggrund at være utro. Man på tale om tingene. Og kan begge el den ene af parterne ik finde ud af det. Så må de gå hver til sit (man kan så afprøve terapi inden hvis man vil).

Men det at blive sammen for bare at være sammen er netop det alle altid siger er det værste man kan gøre - både mod en selv/hinanden. Men sandeligt frem for alt osse sine børn!

Lykkelige forældre hver for sig er altså trods alt bedre end sure forældre der er sammen. det vil de fleste børn osse sige når de er blevet større/ældre. Mest af alt hvis de har prøvet at deres forældre var sure forældre sammen.

Folk kan vokse fra hinanden efter år sammen. Det er ikke altid man passer sammen resten af sit liv fordi man tror og håber på det! Vi er jo da heldigvis endnu, forskellige individer og kan rykke os i vidt forskellige retninger.

Tingene er IKKE sort/hvid for alle. Det du kan leve med, er det ikke sikkert jeg kan leve med og omvendt. Og det er ganske fair - i og med vi er og bør være forskellige.

Pinny; Jeg forstår slet ikke dit indlæg.

Jeg har aldrig udtrykt at jeg ikke ville min mand, jeg har bestemt ikke sendt ham i armene på en elskerinde.
Tvært imod har jeg altid elsket ham dybt og følt at vi havde et meget stærkt ægteskab og ikke mindst venskab.

Derfor er det så sårende det han har gjort!

Jeg kunne ikke drømme om at tage børnene som gidsler. De har alle døre åbne i forhold til deres far, jeg kunne ikke finde på at holde dem fra ham, hverken fysisk eller psykisk.

Åhh, dit indlæg er bare så dumt, ved slet ikke hvorfor jeg gider kommentere på det ....

Dorte, du er SÅ sej og gør det rigtige. SÅ mange varme tanker til dig og dine piger herfra. Sikke en omgang!!

Du skal slet slet ikke læse hvad Pinny skriver. Hun må enten ikke have læst/forstået din situation ordentligt eller også var hun ikke helt ved sine fulde fem, da hun skrev det. Tænk ikke på hende. Tænk på alle os herinde, som synes du klarer dette over al forventning. STORT skulderklap til dig!!

TS: Sikke en frygtelig tid du står i, men jeg er imponeret over det overskud du viser dine børn OG din mand.

Selvfølgelig skal du ikke bare tilgive ham som nogen skriver. Du skal gøre præcis det, der føles rigtigt for dig! Og betyder det skilsmisse, så skal du nok komme igennem det, for udfra hvad vi læser her, er du utrolig stærk selv om du er ulykkelig.

Pinny Xtiny: du skulle simpelthen skamme dig!!

For mig virker det som om du evig og altid skal hakke på nogen der pludselig er "svagere" end dig! Får du det virkelig bedre af det!!

Nu har mange af os læst dine ondskabsfulde kommentarer igennem årene, og det er ved at være langt ude! Du må virkelig have det rigtig rigtig skidt med dig selv

TS - ignorer Pinny, hun er ikke nogen bekymringer værd for dig!

Med varme tanker Anne

Hm, det er svært at skrive, hvad det er man egentlig mener, altså få det helt frem.

Men det vigtige i det jeg mener er netop, gør hvad der er rigtigt for dig og pigerne, ikke hvad andre mener der er det rigtige eller hvad fordomme siger man bør gøre.

Og lad lige roen sænke sig en smule, før du endeligt afgør din fremtid, ting kan se anderledes ud om et stykke tid.

Jeg ønsker dig og pigerne held og lykke.

ikke altid nemt at fatte sig på skrift. Men det ser ud til vi alligevel i bund og grund er rimelig enige....

.... Nu har jeg lige læst hele tråden igennem... og må vist indrømme at det var med dette ansigtsudtryk det meste af tiden ! ( udover et til hende "Pinny personen" - Skam dig ! )

-----

Hold da op Dorte, du er da vist en af de sejeste kvinder jeg har hørt om, sikken et mod, stolthed og overskud i en så svær situation...

Hold dig selv og dine piger oppe, med et løftet hovede...

Min mening tæller ikke noget videre, men nej jeg syntes heller ikke du skal overveje at tage ham tilbage, han har vist sit værd/ mangel på "værd" , først ved sit utroskab, derefter ved sin håndtering af at være "afsløret" ( af egen mund) hvor han kom med visse konkrete udtalelser om elskerinden og dennes graviditet.

Derefter igen sin håndtering af at ville tilbage til dig, uden dog at ville kæmpe/arbejde for det - da han slutteligt vælger omgående at gå tilbage til elskerinden da han får afslag fra dig !

Han kunne måske have "vundet lidt" ved at vise at han ville gøre "alt" for at jeres forhold skulle kunne komme på fode igen...

Men føj han lyder til at være en "grim" mand - tænk at udsætte dig ( sin bedste ven) for den behandling, ikke kun selve utroskaben men hele det efterfølgende spil han prøver at køre!! og jeres børn ikke mindre!

Jeg ved at behandlingen af elskerinden må betyde meget lidt for dig ! og ganske forståeligt - men den siger meget om HAM !!

Nej, hold du hovedet og modet oppe, og skab dig et nyt liv med glæde og tillid...

Jeg håber vi alle herinde får lov at høre fra dig, når du har overskud til det.... forhåbenlig med en melding at du har det bedre og kan begynde at se lyset ved livet igen....

Mange tanker til dig og de bedste ønsker for din og dine pigers situation og fremtid....

sa tag dig ikke af dem,, pa det sidste er hun vist blevet for viderekommende.. det du gar igennem nu er sa slemt som noget, at blive bedraget af den man elsker.. jeg foler med dig og dine born.

og forstar fuldt ud du indrager dem, de er ikke sma born, og ville alligvel fole at noget er helt galt.

al mulig held og lykke til dig fremover..

jeg er overbevist om du kommer igennem det her med hovedet rejst, det tager bare tid.. giv dig den tid. og du bliver et lykkeligt menneske igen..

mette

læst det mest af tråden og jeg tager hatten af for dig. Du er godt nok stærk og har i mine øje taget den helt rigtige beslutning om ikke at tage ham tilbage.

Det eneste jeg studser lidt over er at du var så hurtigt til at fortælle dine børn at han havde slået op med elskerinden. Måske skulle du tænke lidt mere over hvornår du fortæller dem det deres far og dig snakker om. Ellers syntes jeg er er flot at du inddrager dine børn i hvad der sker. Ellers ville de jo slet ikke forstå hvorfor deres far ikke længer bor hjemme.

Jeg håber du står ved din beslutning. Jeg har aldrig forstået hvorfor nogle beholder deres utro mand/kvinde også selv om der er børn indvolvert.

Men det har TS jo også fortrudt efterfølgende. Jeg tror ikke altid man kan foudse alle ens handlinger, og konsekvenser i sådan en situation, 100% Vi kender sikkert alle den følelse af at tænke: Æv, jeg skulle have "bidt tungen af mig selv" i stedet for at sige det.

Heidi

Så skammer jeg mig- ikke.

Min mening er vel lige så gyldig som Jeres?

Og Mette Blossi, der engang havde mening om aborter, så hun blev udelukket fra HN. Det er sku da flot.

Ved du hvad: Jeg skiftede mit nick fordi, jeg traf en beslutning om, at jeg ville være mere glad og positiv. Det lykkes ikke altid, men at dig og Inger absolut skal jokke i, at jeg skiftede mit nick. Det er ret trættende.

Der er masser af andre brugere, der har skiftet navn, men jeg har skutte trang til at spotte dem.

---

Jeg vil gerne sige undskyld til DortheP fordi, jeg nok var lovlig hurtig og det var forkert. Det er jeg meget ked af. Det varikke meningen. Jeg forsøgte nok mere at se mandens kærestes side, og at din mand, åbenbart ville slå op med hende i en fart, for at få dig tilbage.

Tak Pinny, jeg tager gerne imod din undskyldning

samme holdning til aborter som jeg altid har haft.. men kan ikek lige helt se sammenhanget her..

og jeg har sa aldig varet udelukket fra HN...

og dejligt for dig du vil vare mere positiv.. bare synd det ikke altid lykkes, men det er da flot af dig at du giver dorte en undskyldning..

Håber virkelig du og dine piger er okay

Hvad er det for en ynkelig skabning, der er sat i verden til os!!!

jeg syntes du er super sej Dorthe - og håndtere det hele en del pænere, end jeg ville have formået.

Jeg syntes du gør alt rigtigt, både for dig selv og dine piger.

Du vil til enhver tid, kunne kigge dig i spejlet og vide, at der bor et stort og godt menneske derinde, som fortjener det bedste - intet mindre.

Jeg er helt med, hele vejen igennem! Og selvfølgelig er han ikke din ven - sådan behandler man ikke venner!

Og selvfølgelig skal dine piger have lov, at være sure på ham og ikke gide se ham. Og selvfølgelig skal de vide besked - det er jo ikke små børn du har - hvis de ikke får besked fra dig, gør de ude i byen.

Det er i min verden absolut utilgiveligt, at tage så meget vare på sine egne, dybt egoistiske behov - og være så forvirret, at man bare bliver ved med, at kaste salt i såret. Det fortjener ingen sympati overhovedet. Det er skandaløst og må han komme til, at ligge rigtig dårligt, der hvor han har redt op!

Og det kan ikke ske for alle, at "det smutter". Jeg ville da aldrig nogensinde gøre noget så vanvittigt mod mit liv og de mennesker der befinder sig i det.

Og jeg håber kakao'en var meget varm!

En hel masse trøstekrammere til dig og super godt, at du er så åben - både i dit eget og dine børns netværk.

jeg vil tænke meget på dig og dine - og håbe i kommer igennem med krop og sjæl i behold, på den anden side af det kaos, i står i pt.

Knus

Jeg har haft læst med på sidelinien uden at kommentere..

Jeg håber du, og dine piger er okay...

Undskyld at jeg ikke har fået opdateret jer ... det har været nogle hårde dage ....

Status i dag er følgende;

Han flytter i lejlighed 20 km fra os, så han forhåbentlig kan få samlet sit forhold til pigerne op. Han overtager den om 2 uger og det er jeg glad for.

Han har gjort det forbi med pigen (igen) og har meddelt at han ikke ønsker at være far for det barn (som han stadig ikke ved om er hans), men at hvis barnet en dag ønsker at opsøge ham, skal det være velkomment. Der bliver selvfølgelig lavet en DNA test ved fødslen.

Pigen er meget sur og skuffet, hvilket jeg jo egentlig godt kan forstå. Hun tæppebomber ham med de ledeste sms'er og videresender dem til mig - som er pisseligeglad!

I dag er jeg startet i terapi hos en super dygtig og meget sød præst som også er pskykoterapeut. Det har været fantastisk at sidde i et rum og bare hælde det hele ud, få stillet de "rigtige" spørgsmål og få sat bare en lille smule orden på det kaos der herser i hovedet på mig.

I morgen skal både manden og jeg ind til ham for ligesom at prøve at finde ud af hvad der skal ske i fremtiden. Lige nu er han kun interesseret i at få mig tilbage, men det er jeg slet ikke klar til - og ved ikke om jeg nogensinde bliver det. Min tillid er knækket totalt og jeg tror ikke på at den kan limes sammen igen. Desuden er der barnet - jeg har ikke lyst til at have hverken det eller moderen i mit liv fremover.

Pigerne har det okay - den mindste har fået grædt det hun havde brug for og har genoptaget sit liv på fuld styrke.
Den store er stadig meget præget af det, siger ikke så meget men er glad for at komme i skole igen og prøve at få det hele til at køre. Ingen af dem ønsker stadig at tale med ham og jeg lader det være op til dem. De får tilbuddet næsten dagligt, jeg har sagt at om de så vågner kl. 3 om natten og vil snakke med ham, så kører jeg gerne de 150 km.

Alle - ikke mindst min arbejdsplads - har været helt fantastiske. Jeg vidste godt at jeg havde et stort netværk, men den støtte og hjælp som både pigerne jeg har fået, er utrolig. Glæder mig til at komme mere ovenpå igen og få overskud til at få takket alle godt og grundigt.

Jeg har haft mine tudedage hvor alt er noget l... men synes at det lysner lidt forude. Jeg bliver i huset eftersom han nu har lejet en lejlighed, og har det helt ok med det nu. Pigerne er også glade for at vi bliver her.

Det var lige sidste nyt herfra .... igen - tusind tak for alle jeres søde ord og skulderklap - det har også være uvurderligt!

//Dorte

For at du finder lykken - Hvorend den ligger!!!

Jeg fik slet ikke nævnt at jeg synes du tackler situationerne virkeligt flot..

Jeg har ikke oplevet det du har - Men skilsmisse har jeg da overlevet;) Og her kan man også finde lykken. Jeg kan dog se nu i bagklogskabens ulideligt klare lys, at aben altid flytter med..

Om man så vælger at adressere aben sammen, eller hver for sig... Tja - Det kan ingen anden end den der sidder med aben foran sig rådgive om..

Jeg er slet ikke i tvivl om, at du er stærk nok til at træffe den beslutning der er rigtig for dig og dine!!

Du er hermed konkluderet MegaSej!

Varme hilsner fra Birgitte

Kære DorteP.

Du er en sej og en beslutsom kvinde

Der er helt sikkert "et liv" efter skilsmissen, med mere ærlighed og lykke til dig.

Kæmpe knus herfra

Hvor er det godt at høre at det trods alt går fremad.

Jeg - og sikkert de fleste andre der har læst tråden - har tænkt meget på dig og din situation.

Jeg håber alt det bedste for dig, og synes stadigvæk du klarer situationen forbløffende! godt.

Al held og lykke fremover

... som om du og pigerne kommer godt videre - og de skal forhåbentlig nok få genetableret et fornuftigt forhold til deres far.

God ide at han får en lejlighed for sig selv - uanset om han på længere sigt vil genoptage forholdet til pigen, skal han i begyndelsen have et sted der er HANS hjem, hvor hans døtre kan besøge ham.

Hvorfor i alverden videresender han hendes beskeder til dig - du har intet med hende at gøre og de kommer jo ikke dig ved. Det må han da forstå er HELT og aldeles upassende

God ide med noget terapi der kan få dig til at bearbejde alle de ting du har måttet igennem.

Det lyder som om i alle er på den rigtige vej, til at kunne tage den rigtige beslutning i fred og ro.

Godt han besindede sig og flytter for sig selv.

Dorte - vi har ikke mindre en to gamle vennepar, hvor mændene for flere år siden forlod hustru og børn for en yngre model. Der skete fuldstændig det samme som hos jer. Da mændene opdagede hvad de havde rodet sig ud i, og at det havde konsekvenser, flyttede de for sig selv, og fik styr på deres liv.

Begge par har nu haft sølvbryllup. De boede et stykke tid fra hinanden, fandt sammen igen og flyttede sammen efter henholdsvis et halvt og et helt år.

Dengang var der mange der undrede sig over at kvinderne ville tage mændene tilbage, men set i bakspejlet, har det tilført deres ægteskab noget godt på den lange bane.

Om man beslutter at blive sammen, eller gå fra hinanden efter sådan et tillidsbrud kræver ro og tid.

sidder jeg på HN og seriøst mangler en "synes godt om" knap!

Dorte, du er den sejeste ever!

Stort tillykke til dig, for at takle det hele så fantastisk!

og jeg håber at du og pigerne nu kan begynde at se fremad og få en dagligdag op at køre igen..

Jeg tænker bare "kors hvor er han syg i potten hvis han tilsyneladende er klar til at have sit eget barn gående rundt uden at ønkse at have kontakt med det.." Først laver han det her nummer så Jeres piger står tilbage med en følelse af tilsyneladende ikke at være så vigtige for ham.. Jeg kunne også godt forestille mig at det kunne resultere i en vis identitetskrise hvis hans nye barn får vished om hvordan dets far valgte det fra og bare ønskede at slippe med at betale godt 1100 om måneden (og trække det halve fra i skat!!)

Hvor mange mennekser har han tænkt sig at såre på sin vej gennem livet.. Han er da nået ret vidt efterhånden..

Jeg håber aldrig at han kommer mere ind i dit liv end det er nødvendigt af hensyn til pigerne.. Det han har gjort rækker langt videre end dumhed.. Det er muligt at han ikke har MENT at han ville såre Jer, men det beviser jo så bare at han er dybt tankeløs og det er ikke mindre risikabelt at have sådan en person i sit liv..

Jeg læste allerede denne tråd, samme dag du oprettede den. Med det samme havde jeg lyst til at svare, men havde utrolig svært ved at få sammensat noget fornuftigt.

Nu tror jeg imellemtiden jeg har fundet ud af, at få mine tanker omkring dette følsomme emne, ned på papir...eller skærm .

Først vil jeg lige indskyd... Pony-mor ... Jeg er fuldt ud enig i det du her skriver, og det er lidt i samme ånd jeg nu vil forsøge, at give dig, Dorte, mine tanker.

-Smid dem væk, hvis de for dig er ubrugelige .

Sidste år på denne tid, gennemlevede jeg ret meget det samme som du gør nu...dog var der ingen baby indblandet.

Historien i meget korte træk:

Det va ren lørdag morgen ret tidligt. Min mand (Som jeg har levet sammen med i 13 år), havde lovet at ordne stalden denne morgen. Idet han går ud, går det op for mig jeg ikke har min telefon (Og dermed vækkeur) ved min side, og spørger ham om han ikke kan sætte uret på hans Tlf, så jeg kan bruge den.

Han virker en anelse tøvende idet han svare "jo selvfølgelig", men stiller uret, og går derpå i stalden.

Efterfølgende falder jeg i søvn, men drømmer nogle uhyggelige drømme, som jeg ikke kan huske meget af, da jeg kort tid efter vågner. Med det samme jeg slår øjnene op, har jeg et meget stort behov for at se i hans Tlf. Hvor det behov kommer fra, ved jeg simpelthen ikke. Som sagt har vi været sammen i 13 år, og det er ikke noget jeg før har gjort.

En 6. Sans må have været på spil, for i telefonen finder jeg de mest intime SMS beskeder imellem ham og en noget yngre pige, som er en bekendt af os begge.

Beskederne overlader ikke meget til fantasien, og der er ingen tvivl om de har en affære.

Manden kommer ind fra stalden, og finder mig med telefonen i hånden, lignende et stort spørgsmålstegn. Med det samme bryder han sammen, og derpå starter timers samtale, gråd, knus, vredesudbrud (Fra min side), mere samtale, mere raseri og endnu mere gråd (Vores to små børn var Gud ske tak og lov på weekend hos deres bedstemor).

Kort sagt havde de haft en affære i 1,5 månede. De har været fysisk sammen 3 gange, og resten har været ret hede SMS beskeder (Og der var mange skal jeg hilse og sige).

Manden min fortryder prompte. Pigen har for ham ikke betydet noget(I hvert fald ikke set i lyset af at han nu kunne miste sin kone).

ultra kort sammensat, mente han "behovet" var opstået, pga. En periode med død-vande i vores forhold.

Vi har altid været de allerbedste venner(også i død-vands perioden), og andre har altid set os som det perfekte match...og sådan har vi også følt os.

vores forhold har altid været meget lykkeligt. Vi har mange fælles interesser, mange rigtig gode venner. To pragtfulde nemme børn(S som børn nu er), gode til at prioritere hinanden, en sund økonomi, og gode helbreds (7.9.13 bank under bordet eller nærmeste vandrede flade).

Men i året op til havde vi nok haft et lidt for hektisk liv. Vi fik bl.a. Vores yngste barn, var i gang med et større byggeri, sygdom i den nærmeste familie osv osv.

Alt sammen noget der var med til, at der trods vores gode intentioner, kom lidt for meget hverdag ind i vores liv.

Manden brød med det samme alt kontakt til pigen... Det gjorde hun imidlertidig ikke... Der er ingen tvivl om hun var dybt forelsket.

Hvor underligt det end lyder, havde jeg faktisk overskud til at have oprigtig ondt af hende, for der er ingen tvivl om at hun i en lang periode virkelig led af ulykkelig kærlighed.

Jeg selv var helt forvirret. Den ene dag ville jeg skilles, den næste blive ved ham.

Manden og jeg boede fortsat sammen, imens jeg gik i tænkeboks.

Efter nok ca. En mdr. Tid, fandt jeg frem til jeg fortsat gerne ville ham. Med andre ord, jeg ville arbejde på med tiden at kunne tilgive ham, og med tiden turde stole på ham igen.

Nu er der gået et år, og vi er stadig sammen.

Det er uden tvivl manden der har arbejdet hårdest. Han har gjort og gør fortsat, alt det han kan i hverdagen, på at give mig tilliden til ham tilbage. Han giver mig ro og tryghed ved hele tiden at vise han elsker mig og virkelig vil mig. Det er små ting i hverdagen. En romantiske middag, en bio tur, en buket blomster han selv har plukket i haven, et kærligt klem på rette tid og sted.

Status er at jeg slet ikke er i tvivl om hans helt ægte kærlighed til mig og selvfølgelig vores børn.

for mit eget vedkommende kan jeg mærke, at jeg aldrig helt kommer til at stole på ham igen. Vores forhold vil nok for altid være mærket af det, ingen tvivl om noget dyreart er gået tabt for os.

Til gengæld har det tilført vores forhold noget andet. På en eller anden måde er vi begge blevet mere opmærksomme på hinanden. Det er også som om det har bundet os endnu tættere sammen. Det er som om vi begge er vokset af denne krise, og at væksten på en eller anden mystisk måde, har styrket vores forhold... Også selv om meget er blevet ødelagt.

Jeg lære aldrig at forstå, hvorfor han gjorde som har gjorde. Jeg som kvinde ville i stedet havde valgt at tale om problemerne, frem for at prøve at kn*ppe dem væk .

Om jeg en dag kan tilgive ham, det ved jeg ærligt ikke.

-Men jeg har på ingenmåde fortrudt vi er blevet sammen... Det føles stadig som det helt rigtige... Også selv om jeg stadig kan have nedtursdage over det... For de dage er der også endnu.

Pigen holdt efter et par mdr. Også op med at kontakte ham (han var helt åben og ærlig omkring det, og viste mig troligt hvergang hun havde skrevet eller ringet...han svarede dog aldrig).

-Telenor har forøvrigt en meget nem og overskuelig hjemmeside, hvis man vil tjekke indgående og udgåede samtaler og sms'er .

Jeg har der imod talt med pigen... Ikke om selve "emnet", men bare sådan om løst og fast. Hun er forøvrigt også kommet videre virker det til.

Nå dette blev noget længere end først forventet. Jeg håber at det giver lidt stof til eftertanke, at man kan komme videre sammen.

Ikke at det nødvendigvis er det rigtige for dig.

Håber du kan bruge mine tanker og kedelige erfaringer, til et eller andet trods alt.

Mange kærlige tanker, Rie.