Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Seniornettet

 Hvad gør man når ...
Forfatter: 
Dato:  25-02-2012 18:36

Ens mand gennem 17 år kommer og fortæller at han har været sammen med en 23 årig (han er 44) igennem ½ år og nu er hun gravid ???

Jeg er SÅ meget i chok, vi har snakket, grædt og snakket igen hele dagen og nu kan jeg bare ikke rumme mere.

 

Hans idé er at han bliver boende her med vores 2 piger på 13 og 16, og så er hos den anden + deres kommende barn 2-3 dage om ugen !!!

Da må jeg indrømme at jeg brækkede mig, helt seriøst!

Han vil ikke opgive hende, er forelsket i hende og nu har jeg bedt ham om at smutte - og det bliver så ind til hende i hendes lillebitte lejlighed hvor hun bor med en veninde ...... ikke mit problem !

 

Jeg har et tårnhøjt blodtryk lige nu, kaster op hele tiden og aner ikke hvad jeg skal gøre.

 

Vi har sammen fortalt børnene det, da vi begge var klar over at det var enden på det hele og jeg ikke vil være i stand til at gå og lade som ingenting. De er selvfølgelig dybt knuste og om lidt kører vi 3 ud til nogle venner som også er psykologer .... har brug for at sige det hele højt og lade ungerne være et sted hvor de er trygge og med mennesker de har kendt hele deres liv ....

 

Skulle lige have luft ....

 

//Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 Mente han
Forfatter: 
Dato:  25-02-2012 18:49

helt seriøst, at han ville være halvt hos dig og halvt hos hende???

 

Jeg troede faktisk jeg havde hørt nogle vilde ting, men den der slår godt nok alt hvad jeg har oplevet!!

 

En ting er, at han åbenbart har haft et liv ved siden af. "fair nok". Men at han forventer at kunne køre 2 familier på en gang uden problemer... Det er jo absurd!

 

Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal sige.

Håber på det bedste for dig og dine børn. Husk at råbe højt og komme af med dine tanker, når ungerne ikke er der, og snak meget med dem, så de også får afløb.

 

 


Mvh. Tine


Klipning tilbydes i Køge området: www.hesteklip.dk

Kan du bruge et lift til Hingstekåringen fra Vanløse/Køge, afgang fredag, hjemkomst søndag? Kontakt via PB.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jamen sikke
Forfatter: 
Dato:  25-02-2012 18:55

storsindet han er, sådan at vil dele sin tid mellem sine familier.

 

Jeg føler med dig og dine børn, det må være hæsligt for jer.

 

Håber I finder ud af det på bedste vis, med manden/far og den nye bebs, når den tid kommer.

 

Lur mig, om deres forhold ikke krakelere inden længe.....og hvis, og hvis han kommer krybende, så gør op med dig selv om du "tør" ham igen.

 

Godt I skal ud til jeres venner i aften.

 

Ikke for at kaste grus i såret, men der er jo mange gange en årsag til man, for en periode måske, søger grønnere græsgange.

Man er 2 om at køre et forhold og 2 om at køre det i sænk.

Dermed ikke ment, jeg synes det er ok han boller uden om.

 

Held og lykke med det hele...og se...pludselig er du en glad singlemor :-)


 

En glad hest er en naturhest!!!

 

 

 

 

 

 

Bomløs sadel sælges.

 


0
0
Svar på denne tråd
 
 Hm ....
Forfatter: 
Dato:  25-02-2012 18:57

Hvor er det godt at du kan tage børnene med ud til nogle gode venner, så I ikke skal sidde med det.

 

Øv for en situation :(

 

Min første tanke var, at det er da en vældig praktisk ordning din mand forestiller sig. Han får alt det han gerne vil ha og så kan du sejle din egen sø .....

 

Hvis han ikke vil opgive sin nye kæreste så må han vel flytte ind til hende? Og så bliver der vel noget med samkvem med døtrene, så må han jo overveje hvordan de skal presses ind i en lill elejlighed også, for de skal vel ikke miste kontakten til deres fader (ret ondskabsfuldt tænkt, ved det godt.)

 

Måske skulle I også lige overveje hvordan I vil tackle skole og arbejde den kommende uge???



Mvh. Sanne

Jeg synes skimler er smukke - og har en fuks

Jeg vil gerne ride ud på ture - jeg har en KYLLING!

Jeg vil gerne have en lidt kraftig hest med noget hovskæg - jeg har en lille DV hopppe

Hm ....

0
0
Svar på denne tråd
 
 føj for satan!
Forfatter: 
Dato:  25-02-2012 19:17

Føj hvor giver din mand mig en dårlig smag i munden! Magen til ego!!

 

Jeg føler virkelig med dig, og jeg kan forstille mig hvor svært du må have det lige nu... men fakta er at du fortjener bedre - efter min mening er han ikke værd at spilde et sekund mere på! Stakkels hende der er gravid med ham!

Stay strong, selvom det hele virker umuligt lige nu :)

Der er et lys for enden af tunlen , og et lille lys er jo allerede tændt i og med du ikke længere lever i en løgn!

 

Jeg sender dig de allerbedste tanker :)

 

 


Living is the strongest drug

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  25-02-2012 19:20

Ej nej nej, hvor har jeg ondt af dig :( Synes slet ikke du skal blive hos en som ham. Føj hvor er det lavt af ham, både at gøre det, og så derefter forvente af dig at du accepterer hans forslag

Ud med ham, og skab dig et dejligt liv med dine børn. Al held og lykke til dig.


Hilsen Anne

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hold da op
Forfatter: 
Dato:  25-02-2012 20:03

hvordan kan sådan noget ske?!

 

Det er svært at sige noget som helst, det må være helt og aldeles hæsligt at være dig lige nu. Mange varme tanker herfra.

 

 


Opinions ain't facts, take 'em in and let 'em go.

 

Udlandsdansker siden 2009.

0
0
Svar på denne tråd
 
 jeg ved slet
Forfatter: 
Dato:  25-02-2012 21:10

ikke hvad jeg skal sige eller råde dig til ... min ex gjorde det samme, bare uden ærlighed, han løj og sagde han var hos sin mor de dage han ikke var hos os...

jeg sender dine døtre og dig de varmeste tanker og håber i kommer godt igennem det her...

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det kunne da...
Forfatter: 
Dato:  25-02-2012 21:18

... være yndigt, sådan at have to familier at bo hos på skift. Han må jo være helt gak at tro at nogen af jer har lyst til den løsning!

 

Stakkels dig og stakkels børnene. Det må være et chok for jer alle at opdage at I er blevet bedraget og vraget på den måde.

 

Godt at I har venner i kan være hos, der måske kan hjælpe jer igennem den værste tid her i begyndelsen.

 

De kan måske også hjælpe dig til at se hvad du vil gøre når/hvis han kommer luskende tilbage. For det sker jo sommetider i den slags situationer.

 

Og pigerne får nok også brug for at bearbejde situationen så de ikke ender med helt at miste respekten for deres far. Uanset hvad han har gjort er han jo stadig deres far. Og det lader til at de også skal være halvstoresøstre - der må man jo huske at det lille barn der kommer til er ganske uskyldig i alt hvad der er sket.

 

Pas godt på dig selv og dine piger!

 

 


£isbeth & Baloo


Politicians are like diapers.
They need to be changed often - and for the same reason.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Midtvejskrisen
Forfatter: 
Dato:  25-02-2012 21:27

Hej Dorte

 

Intet under, at du er i chok, og børnene vel ligeså. For mig lyder det som en klassisk mandlig midtvejskrise, der kan opstå i en eller anden udstrækning hos mænd i 40'erne og 50'erne - måske rammes rigtig mange mænd, men de fleste kommer over det uden at foretage de store omvæltninger i deres liv, som vel er et forsøg på at undgå krisen eller rettere de ting, der udløser krisen. Og hvad udløses krisen af? Det har som regel intet at gøre med ægteskabet/parforholdet, men med mandens alder - hans mandlige hormonniveau daler langsomt (ikke pludseligt, som hos kvinder - med omvendt fortegn, naturligvis), dvs. han føler, at hans mandighed er for nedadgående - både fysisk og mentalt. Hans partner (konen/kæresten) kender hans stærke OG svage sider - tider med nedgang, tristhed, frustration osv. Ergo er han i hendes øjne (tror han) ikke længere den 'mandige' helt, der kan klare alt i stiv arm. Hvad kan så gøre, at han føler sig mandig igen - som en helt, der klarer alt, har overblikket og kan imponere (med seksuel erfaring, livserfaring osv.)? Rigtig gættet - en noget yngre partner, der kun har set mandens stærke sider (endnu), vil booste hans mandighed en sidste gang. Selvsagt er krisen nemmere "klaret" på denne måde, hvis det endda er en uerfaren (naiv) kvinde, der blot har behov for at føle sig feteret - ikke behov for intellektuelt fællesskab eller andet fællesskab.

 

Derfor.

 

Læs om det på nettet - der står lidt om midtvejskriser hos mænd. Jeg siger ikke, det er det, der sket for jer, for vi kender jo ikke omstændighederne ellers omkring jeres forhold. Men det faktum, at han foretage fuldstændig hovedløse ændringer i sit liv inden for så kort tid (et halvt år, var det vist) tyder lidt på det.

 

OG

Sidst, men ikke mindst: PAS PÅ dig selv her! Lad være med at lægge dig på gulvet og logre og pive som en hundehvalp - for din egen skyld. Bevar din værdighed - ikke over for andre, men over for dig selv og for din egen skyld (og måske børnene?). Det er umuligt for dig at komme helskindet ud af processen, men du kan forsøge at komme så værdigt ud af forholdet, som det under omstændighederne er muligt. For sikken et mareridt, du gennemlever lige nu.

 

Jeg kan anbefale dig at læse mere på nettet, prøv fx martin østergårds brevkasse (google). Godt du har dine venner.

 

Hanne

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hooold nu op...
Forfatter: 
Dato:  25-02-2012 21:46

... hvor jeg føler med dig og børnene :-(

 

Det er da det mest naive og dumme jeg længe har læst om! Ja, altså fra hans side, hvis nogen skulle være i tvivl.

 

Ærligt talt, så synes jeg, at du og børnene er de "heldige" i denne situation.

 

Ja, for du skal jo ikke bo med en mand, som kan foretage sådan en kovending. Du er ikke gravid med en person, som du knap nok kender og som er dobbelt så gammel som dig. Du skal ikke bo i en toværelses med spisetoilet og en baby.

 

Held og lykke til ham, siger jeg bare! Når forelskelsen rus lægger sig og han ser lidt klarere på tingene, så kommer der nok nogen holdningsændringer på bordet. Men hvad har han dog tænkt sig... at du vasker hans sokker tre dage om ugen og I leger "One big, happy family" og så tager han videre til den pige, som heller ikke kunne tænke på hverken p-piller eller kondomer? Nej, der er vist to voksne mennesker, der glemte at skrue hovedet fast. Han vågner op en morgen og indser han har gjort en fejl. Men der er det nok for sent...

 

Nejnejnej...

 

Du er allerede ved at bruge dit netværk og det er du i din gode ret til at "misbruge" en god periode indtil tingene begynder at ligne en hverdag igen.

 

Du har stadig to dejlige tøser, som selv kan være med til at tage beslutninger og hjælpe til derhjemme. Stort plus!

 

Han står med en ung pige, der knap nok angiveligt kan tage vare på sig selv, når hun gør noget så tankeløst... Rimeligt stort minus...

 

Næh, jeg kan godt gætte hvem der kommer størst, stærkest og bedst igennem der her!


 

Venlig hilsen Camilla


Køn og charmerende oldenborgvallak på otte år sælges.

Nye billeder og video!

 

Kan du bruge et lift til Hingstekåringen fra Vanløse/Køge, afgang fredag, hjemkomst søndag?

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  26-02-2012 03:17

Tak for alle jeres søde svar.

 

Som en skrev, der skal 2 til et forhold... det er jeg 100 % enig i, vi har bestemt haft vores op og nedture gennem årene, men det der altid har holdt os sammen, er vores helt fantastiske venskab. Vi har altid kunne tale om alt og været hinandens bedste venner. Men det var så ikke nok denne gang.

Vi har haft en "stille" periode, med alt for lidt fokus på OS. Det har jeg prøvet at ændre ved at foreslå at han skruede lidt ned for træning (han er Ironman og marathonløber), men det ville han ikke. Foreslog at vi tog på weekend sammen, det ville han heller ikke. Synes at jeg har prøvet rigtig meget for at sparke liv i os igen, men det var ikke nok.

 

Nu er klokken 3 om natten, yngste datter er endelig faldet i søvn i min seng efter at have grædt i timevis. Vi har snakket stolpe op og stolpe ned, hvor gør det bare forfærdelig ondt at se sit barn så ulykkeligt !


Den store er vred, hun vil slet ikke tale med sin far eller se ham. Jeg ved at det er en fase, hun kommer også til sorgen, savnet og ønsket om at alt kunne blive som før.

 

Jeg har ikke fældet en tåre. Han har ikke skulle se mig ked af det og jeg har bare været super praktisk tænkende hele dagen. En måde at holde tårerne på afstand ....

 

Vi har været hos gode venner, han er faktisk psykolog og har været god at tale med og har givet en masse gode praktiske råd. Heldigvis løber vi aldrig tør for skuldre at græde ved eller ører der vil lykke, det er fantastisk at vide.

 

Jeg har ringet til min chef og fortalt det hele (vi er også gode venner) og kan bare holde fri hele næste uge hvis jeg har brug for det. Jeg har skrevet til pigernes lærere og informeret dem - efter ønske fra dem selv - om hvad der er sket og meddelt at jeg ikke ved om de kommer i skole mandag eller resten af ugen. Lige nu tager vi en time ad gangen.

 

Hvad manden angår, så bad jeg ham om at være væk når jeg kom tilbage og det har han holdt. Der lå dog et langt brev da jeg kom hjem, en syg smøre om hvor højt han elsker mig, at han vil blive gammel sammen med mig og han ikke kan leve uden mig.
Beklager kammerat - det er lige en postgang for sent !

 

Jeg har ikke kontaket ham og gør det heller ikke. Jeg ved at han i morgen vil bede om at komme hjem, men det kan han glemme. Nu kan han øve sig i at bo sammen med to studerende på meget lidt plads og se hvad han har at glæde sig til.

 

Han kommer ALDRIG tilbage i mit liv. Jeg véd at jeg rammer en periode hvor det gør meget ondt og hvor jeg bliver meget ked af det, men han får aldrig lov at komme ind i mit liv igen. Ikke engang det berømte venskab som han så gerne vil bibeholde, kan nogensinde komme på tale igen. Vi kan omgåes hinanden som civiliserede mennesker og ikke en fis mere.

 

Yngste datter skal konfirmeres om 2 mdr. ved godt nok ikke lige hvordan jeg kringler den med huset fyldt af gæster som har lyst til at banke den dumme mand ;) .....

 

Vil prøve at sove lidt nu .....

Pas på jer selv og jeres forhold derude :)

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Utroskab
Forfatter: 
Dato:  26-02-2012 06:25
hold op hvor har jeg ondt af dig:'(
Jeg kan kun give dig ret i, at det at se sine børn så ulykkelige, overskygger alt andet. Mon ikke tårerne kommer til dig når den lille sover og du kan få "tid" til dig selv.
Hvor er han bare et fjols, som tillader sig at ødelægge så mange mennesker som han burde elske. Hvad med alt det praktiske? Kan du blive hvor du er med dine piger? Det er muligt der er 2 i et forhold, men vi har vel alle vores kriser, han har nok ikke ønsket at træne mindre, da en del af træningen nok har foregået hjemme hos pigebarnet, så du har jo ikke haft en chance for at gøre noget.
Øv hvor har jeg ondt af dig.
Tanja

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  26-02-2012 07:42

Jeg har sovet 1 time og er lysvågen igen. ... pyha, håber godt nok at jeg får sovet lidt i løbet af dagen, ellers går jeg da helt ned ...

 

For 3 år siden byggede vi vores drømmehus i træ og han mener at jeg skal blive her med børnene. Han vil betale alt. Meget fornemt, men hvad når den nye kvinde også vil ha' hus ?
Det har jeg sagt nej tak til, jeg har overhovedet ikke lyst til at bo i vores drøm alene. Heldigvis bor vi et sted hvor det ikke er så svært at få en lejlighed, så det ender det nok med.

 

Det eneste jeg har bedt ham betale, er hesten. Yngste datter og jeg købte vores parthest for 2 mdr. siden og kan ikke undvære ham. Det vil knuse hende fuldstændig hvis vi blev nødt til at skille os af med ham.

Han har lovet at stå for alt omkring hesten, så det håber jeg at han holder.

 

Nemlig, hans såkaldte træning - eller faktisk en del af alle de løb han deltager i, er foregået hos hende. I øjeblikket er han skadet og kan slet ikke løbe, så der er masser af tid til at lege far, mor og børn i ;)

 

Der er ikke kommet en tåre endnu ... jeg venter bare ....

0
0
Svar på denne tråd
 
 Bare lige
Forfatter: 
Dato:  26-02-2012 08:17

for at få lidt humor ind i sådan en tragisk tråd.

 

Jeg tror virkelig jeg skal skifte sportsgren (er også triathlet), for det her er så nummer 2 historie i den retning jeg har hørt, hvor træning er foregået et andet sted, end planlagt, og endt ud i en graviditet

 

Super i holder fast i hesten, og at han vil støtte op om den (og det siger jeg ikke kun som tidligere hestepige).

Men sørg nu for, at finde en lejlighed, hvor der er luft nok i budgettet, til at i også selv kan betale den. -For som en anden siger, hvad så når pigebarnet også begynder at stille krav. Så meget tjener han vel heller ikke.

 

Jeg kan godt forstå du ikke vil blive boende, men jeg må indrømme, jeg personligt sagtens kunne finde på, at bo der i et par år. -Bare for at se, hvordan de ville håndtere at bo i studielejlighed.

Ja det er jo bare min egen lille hævntanke.

 

Jeg håber virkelig, at i kommer styrket ud på den anden side, især dine piger. Kan slet ikke forestille mig, hvordan det må være.

 

Og hvis det hjælper dig, at hælde vand ud af ørerne herinde, så gør det. Nogen gange er det nemmere at sige sgu og fanden til fremmede.

 


Mvh. Tine


Klipning tilbydes i Køge området: www.hesteklip.dk

Kan du bruge et lift til Hingstekåringen fra Vanløse/Køge, afgang fredag, hjemkomst søndag? Kontakt via PB.

0
0
Svar på denne tråd
 
 tjaa hvad gør du..
Forfatter: 
Dato:  26-02-2012 08:26

jamen du gør det du er igang med og fortsætter med det.

 

Hold fast i dine beslutninger om at flytte og skabe et nyt hjem for dig og børnene. Du er meget mere værd end at tage til takke med en halv mand, som åbenbart mener han er superhelten, som har fuld ret til at ha to famillier helt åbenlyst.

Han har selv valgt, og så må han klare sig med det han kan få og det skal ikke være dig og ungerne, som den ene halvdel af en stor famillie.

 

Du er god nok, det er ham der er et kvaj. Han har fejlet og må stå til ansvar. Ja der skal to til at få et forhold til at køre på skinner, men at vælge den løsning som han gør, jamen det er da den helt forkerte løsning, det styrker da ikke ligefrem et ægteskab.

At han tror du vil være med til hans løsninger, vidner da en del om at manden ikke er værd at beholde.

 

Held og lykke med dit nye liv, du skal nok klare det og komme oven på igen. Ja ungerne er kede af det lige nu, men de skal nok også klare det, du er der jo for dem og har heldigvis en stor vennekreds der er parate til at hjælpe jer.





IMC

 

 

 

 

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Der findes masser
Forfatter: 
Dato:  26-02-2012 08:41

af mænd som ham. Desværre!!

 

Der findes endda de som selv om der kommer et barn stadig formår at leve dobbeltlivet har jeg fået fortalt.

 

Der er også de der forsøger at leve et dobbeltliv men som bliver opdaget.

 

Jeg havde en veninde som var forlovet med en provstesøn i 7 år og da de var gravide via microinseminering skete det en aften at der blev banket på døren. Min venindes kæreste var i USA med arbejdet og var rejst samme morgen efter at have været på kursus hele weekenden. Udenfor døren stod en yngre og en ældre kvinde og spurgte efter om Bo som han hed boede her. Min veninde stod med sin mave struttende frem og bekræftigede det selvfølgelig. De to kvinder, mor og datter, fortalte at Bo om lørdagen var blevet kirkeviet ved et stort bryllup med datteren.Så da han kom hjem blev han modtaget i lufthavnen af begge to.

 

Det er et kæmpe svigt at blive udsat for at ens mand og bedste ven igennem 17 år forbryder sig mod ens tillid. At der findes tonsvis af lignende historier gør det ikke nemmere.

 

Men at din mand ikke har haft nok selvintegritet til at være et godt menneske har intet med dig at gøre. Det er kun hans ansvar.

 

Jeg ønsker dig alt godt... og har ondt af din mand for sjovt får han det ikke. For dig kan der nemt når du er kommet igennem det ske en gevaldig opblomstring og den kan du glæde dig til.

 

Held og lykke.


Zoneterapi. Healing. Healingsmassage.

 

 

www.Zoneportalen.dk

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 tuhmle dumme mand
Forfatter: 
Dato:  26-02-2012 09:45

HOLD kæft en helt, tilbyde at være halv tid her og der ... jøsses ... nogle mænd, min eks gjorde også nabo konen gravid før han gik fra mig ..man føler sig SÅ svigtet og især i forhold til sine børn.

 

Jeg håber vitterlig du er stærk for dig og dine børn, han lyder godt nok som en 1.klasses ASS, og møg egoistisk ...

 

Suk jeg hader utroskab.



"Just because I don't care doesn't mean I don't understand." --- Homer S
0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  26-02-2012 14:18

Hvor er det en underlig fornemmelse at smide det møg her på nettet og så får man bare så mange trøstende skulderklap og søde ord !

1000 tak for det allesammen !

 

Status i dag er, at jeg har talt med fjolset i 1½ time i telefonen. Han var taget ind på sit arbejde for at "tænke" og ville høre om jeg ikke ville gi det en chance til ..

Øhh - NEJ tak du - og så fik han ellers 3 kvarters enetale fra mig om hvad han var for en klaphat, om han vitterlig troede at han kunne få et lykkeligt liv med en 23 årig som havde snydt ham ind i et forhold ved at blive gravid (hun smed p-pillerne uden lige at informere ham først), om han troede at det var en fest at sidde her med 2 dybt ulykkelige piger osv osv osv. Så tudede han .. og fik at vide at det tudekort kunne han stikke et andet sted hen, for der er intet der er synd for ham!

 

Så spurgte han om tingene ville se anderledes ud hvis der ikke var nogen 23 årig + baby. Øhh ja, selvfølgelig ville de se anderledes ud. Så siger han; Ok, jeg kører hjem og siger hun skal få en abort - og smed røret på !

Nu sidder jeg bare her og er sådan lidt ... hvad skete der der ???

Men - kan vi ikke godt blive enige om at han bare ikke skal tilbage i folden ????

Nu tror han åbenbart at han kan presse hende til abort og komme valsende hjem og lege familiefar. Det tror jeg så ikke lige ....


Al tillid er jo væk, jeg vil aldrig stole på ham over dørtærskel igen.

 

Manglen på søvn, ked af det-heden som begynder at indfinde sig og ønsket om alt det bedste for mine børn, gør bare at jeg pludselig sidder og bliver lidt i tvivl ...

 

NEJ - han skal U-D UD!

 

Sorry piger, ved at det er noget rod ....

 

//Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 Øhm....
Forfatter: 
Dato:  26-02-2012 14:28

skulle det give ham bedre kort, at han nu vil presse hende til en abort???

 

Det er da virkelig sympatisk af ham.

 

Lige sådan en fyr, man har lyst til at bo sammen med

 

 


Mvh. Tine


Klipning tilbydes i Køge området: www.hesteklip.dk

Kan du bruge et lift til Hingstekåringen fra Vanløse/Køge, afgang fredag, hjemkomst søndag? Kontakt via PB.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Stakkel
Forfatter: 
Dato:  26-02-2012 14:31
du er fandme en stakkel, det kan vi alle godt blive enige om. MEN det er ikke os herinde som skal bestemme om du skal tilgive eller ej. Hvis du elsker ham og kan leve med det han har gjort så må du vælge hvad du finder bedst for DIG, du skal ikke tage ham tilbage for andres skyld end dig selv, heller ikke for dine piger. For hvis ikke du har følelserne med mere, så trækker du bare bruddet i langdrag.
Hvor har jeg ondt af dig.
Tanja

0
0
Svar på denne tråd
 
 sødeste Dorte
Forfatter: 
Dato:  26-02-2012 14:31

Det er simpelthen noget rod, og så forfærdeligt for dig og dine børn.

At den man elsker og stoler på kan være sådan, er ganske simpelt modbydeligt. Og at han så tror alt bliver godt igen, han virker godt nok dum lige nu.

 

Hvad du vælger at gøre, om du tager ham tilbage eller ej, kan kun du svare på. Kun du kan vælge det rigtige for dig.

 

Ingen af os kan tage det valg for dig, vi kan kun lytte aktivt.

 

Hvis du beslutter at give det en chance, skal du tænke dig godt om.

 

Vil du være den der ikke stoler på sin mand?

 

Vil du være den som er bange for at han skal skride?

 

Vil du være den som måske tjekker mobil, computer osv hele tiden?

 

Vil du kunne leve med tvivlen, og med din viden omkring det han har gjort?

 

Sådanne spørgsmål kommer frem i mit hoved, og sikkert oss i dit. Hvad du svare på dem ved kun du.

Måske du skulle tage nogle flere dage, til at tænke over tingene i. For det kan være savnet og tvivlen pludselig vender, så det bliver til had og sikkerhed.

 

Lige meget hvad du beslutter støtter jeg dig, og det gør vi alle herinde (håber jeg da).

 

For kun du kan tage det rigtige valg.

 

Mange knus og tanker fra mig


Mvh Natascha den lykkelige ejer af:


Django og My Last Heartbeat.


Nogle tårer tørrer aldrig...

0
0
Svar på denne tråd
 
 amirglory
Forfatter: 
Dato:  26-02-2012 14:37

Jeg er så måske lidt ovre i den anden grøft.....og tør næsten ikke sige det......men pas nu på med at smække døren for hårdt!!!

 

Du er vred, såret, skuffet, ked af det og fyldt med mange mange andre alt over skyggende følelser, men.....igen, smæk ikke for hårdt med døren.

 

Jeg ville, ligegyldig hvad der skete, aldrig sige aldrig.

 

For lige at gøre en ting klart : Jo jeg synes han er en stor idiot.

 

Hvor komme i/du fra?

1
0
Svar på denne tråd
 
 Nu kan han jo ikke...
Forfatter: 
Dato:  26-02-2012 15:03

... tvinge hende til en abort hvis hun ikke vil have den. DER er det alligevel hende der suverænt bestemmer over sin krop - også selv om det er hans barn der bor derinde.

 

Så hvis hun har "fanget ham" ved at smide pillerne og snyde sig til en baby - så vil hun nok ikke abortere bare fordi han beder om det. Og så ER de bundet sammen for livstid - hun og barnet vil være en del af hans fremtid uanset hvad han selv ønsker.

 

Om du vælger at lukke ham tilbage i dit liv er der også kun en der kan bestemme - og det er dig. Men husk at HVIS du vælger at tage ham tilbage, så skal det være med at i får genopbygget den tabte tillid. Kan du ikke genvinde den, vil det være et forhold med mistro og utryghed - og det er ingen tjent med at skulle leve i.

 

Pas godt på dig selv og dine piger.


£isbeth & Baloo


Politicians are like diapers.
They need to be changed often - and for the same reason.

0
0
Svar på denne tråd
 
 En forudsigelig idiot
Forfatter: 
Dato:  26-02-2012 15:08

vil jeg sige.

 

Er han ikke nærmest lige efter bogen nu hvor han har indset at han er ved at miste sin base og ikke kan få begge dele???

 

Det der afgør om der er noget der er værd at komme efter ved at tage ham tilbage er vel styrken af kærligheden. Ikke så meget den du har til ham men om han reelt set elsker dig højt nok.

 

Endnu er der jo ikke meget der viser det.

 

Det eneste han har vist er jo sin egen egoisme og forkærlighed for sig selv.

 

Men hvad der er rigtigt for jer er kun noget I ved...!!

 

 

 

 


Zoneterapi. Healing. Healingsmassage.

 

 

www.Zoneportalen.dk

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 dgfgfdgfdgfgf
Forfatter: 
Dato:  26-02-2012 17:03

.. jeg vil bare lige sige: Hold kæft hvor er du sej. Mange kram og tanker herfra.



Trine Pilgaard
med Chester



0
0
Svar på denne tråd
 
 ang rod
Forfatter: 
Dato:  26-02-2012 20:42

ja det er noget rod men hvem har lavet det rod..det er altså ham selv der har viftet lidt rigeligt med en vis legemsdel..

 

så giv ham et så stort spark du kan og hold fast i at det skal være dig alene..ja det er svært men en gang utro altid utro..det uanset om hende den unge får en abort el ej..at han ligefrem vil bede hende om at få en er da endnu et bevis på at han er en stor idiot...hm

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  26-02-2012 20:48

Jeg er fuldstændigt målløs, sikke et fjols.

 

Men er du åndssvag hvor er du sej! Du lyder som en fantastisk mor og en meget stærk kvinde


Med venlig hilsen

Line Madsen

 

Fotografering:

www.Line-Madsen.dk

 

"Take nothing but pictures, leave nothing but footprints, kill nothing but time"

0
0
Svar på denne tråd
 
 amirglory
Forfatter: 
Dato:  26-02-2012 21:57

estella : Det er noget vrøvl, at "En gang utro, altid utro" !

Det er ikke særlig konstruktivt det du kommer med....det er et liv og en familie der er udsat for det og der skal ikke, synes jeg, træffes beslutninger på baggrund af "en gang utro, altid utro"

 

Det skal gennemtænkes og gennemtales og der skal føles efter, når den værste vrede har lagt sig.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Bare lidt tanker
Forfatter: 
Dato:  26-02-2012 21:59

Bare lidt løse tanker herfra:

 

Hvad så hvis elskerinden, som nok er ung men ikke nødvendigvis dum, heller ikke vil ha ham på et tidspunkt? F.eks. hvis hun finder ud af at han synes hun skal abortere?????

 

Så har han da virkelig gjort det godt for sig selv (=ironi)



Mvh. Sanne

Jeg synes skimler er smukke - og har en fuks

Jeg vil gerne ride ud på ture - jeg har en KYLLING!

Jeg vil gerne have en lidt kraftig hest med noget hovskæg - jeg har en lille DV hopppe

Hm ....

0
0
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  26-02-2012 22:11

StineP: Du skal lige have sådan en her

Jeg er meget enig med dig.

 

Dorte: Selvfølgelig er du vred, ked og meget såret lige nu, men måske tænker du anderledes, når chokket lige har lagt sig.

 

Hvad det rigtige er at gøre, skal/kan du kun selv finde ud af. At bruge sin mavefornemmelse/intuition er en god ting, og der kan kun du selv mærke, hvad det rigtige er.

 

Jeg ønsker dig og dine piger alt det bedste.

 

Mange tanker herfra



Nu med hundepension


www.123hjemmeside.dk/hundepension



Man skal ikke sige noget om folk, man ikke kan sige til dem...


Mor til 3 vidunderlige børn

Frederik født 280908

Kristian født 030811

Anna født 030811

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hooold nu K.....
Forfatter: 
Dato:  26-02-2012 22:14

... et kæmpe kvaj du er gift med !

Jeg beundre dig, for din styrke ! Men pas nu på, at du ikke er for stærk ! Det er vigtigt, at du giver dig selv lov til at sætte dig ned og være ked af det - og græde ! Få passet børnen, tal evt. med dine venner, du tog hjem til om aftenen - og giv slip !

 

En anden ting, hvis og såfremt der kommer et barn ud af det - det regner jeg med. (Tror ikke man kan tvinge kvinder til en abort, medmindre man er et ualmindeligt dumt svin (Det viser så bare igen, hvor lille en agtelse jeg har over for din mand !!!)), så lad dine piger vælge om de vil være en del af det andet barns liv. De har ikke valgt og skulle være halvsøskende - og de skal heller ikke tvinges til det. Og tvungen slægtskab, det tror jeg ikke ender i noget godt.

 

Havde det været min mand, var han ikke kommet tilbage i folden. En ting var at han havde trampet på mig, udstilt mig som en idiot, ved at få et barn med en kvinde der var halvt min alder - men mine børn skulle han kun svigte og såre én gang !

Jeg tror ikke på, at der ville komme et godt familieskab ud af at i fandt sammen igen. Det er ikke kun din tillid han har brudt - men så sandelig også dine døtres !

Jeg håber, og ønsker alt det bedste for dig og dine piger. Og så skal du glæde dig til den tid, hvor du igen er på fode og har fundet en tryg hverdag - der kan du for alvor blomstre op igen - og finde en mand, der virkelig vil værdsætte dig !

 

\\ Pernille

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tal med en bank der forstår dig
Forfatter: 
Dato:  27-02-2012 01:54

Kommer til at tænke på reklamen med den unge kvinde der tager en graviditetstest og bagefter fortæller "kæresten" der ligger ind i sengen at hun er gravid. "Hvad vil du have at jeg skal sige til min kone" siger geniet så.

 

Jeg vidste godt at der var så usympatiske mennesker til men det er alligevel chokerende når man pludselig hører om dem i virkeligheden.

 

Personligt synes jeg at han gik fra slem, til værre og til fuldstændig helt og aldeles modbydelig. Først sætter han jeres tilværelse over styr ved at være utro (uden at bruge beskyttelse, han kunne have smittet dig med noget), så foreslår han at du og den anden kvinde kan dele ham - så kan han få både i pose og sæk og endelig sætter han kronen på værket ved at ville presse en ung pige til abort. Hvem ved hvad han lovede hende, det skulle da ikke være den første gifte mand der lovede elskerinden at han NOK skulle forlade konen. I betragtning af hvad han ellers har begået er det da ret troligt.

 

Hele vejen igennem handler han aldeles egoistisk og udelukkende ud fra hvad der passer i hans kram. Hvis ikke hun var blevet gravid kunne han jo have snydt dig længe endnu. Det havde nok passet ham fint.

 

Han udviser godt nok et handlemønster der viser at han sætter sig selv i centrum og alle andre skal indrette sig. Når du ikke ville indrette dig i forhold til foreslåede deleordning så kommer der bare en ny strategi der så rammer en anden men stadig holder ham nogenlunde skadesfri.

 

Hvis du vælger at tage ham tilbage og tilgive ham så har han også krav på tilgivelsen - og på ikke hele tiden at få smidt i hovedet hvad han har gjort. Hvis jeg var dig ville jeg garanteret være så sk#debange lige nu at jeg ville have ham tilbage for enhver pris - bare for at få den akutte smerte til at stoppe. Jeg ville sige at jeg tilgav men jeg ville aldrig kunne når det kom til stykket. Jeg ville råbe og skælde ud ved den mindste lejlighed, ryste når han gik nogle steder, kontrollere og tjekke. Det er ingen tjent med.

 

Jeg har skrevet det før herinde men himlen bliver blå igen. Selv da jeg græd til jeg kastede op og vitterligt troede at jeg skulle dø af et knust hjerte - selv da blev himlen blå igen.

 

Tanker til dig og dine piger, giv dig selv rum til dit velfortjente sammenbrud.


VH,


MaggieMay


"Jeg køber aldrig en travhest igen - men jeg elsker hende jeg har over alt på jorden"..



"Gud skabte manden før kvinden. Det er ligesom, når jeg skriver først laver jeg en kladde" Karen Blix ...
0
0
Svar på denne tråd
 
 jeg må for
Forfatter: 
Dato:  27-02-2012 08:05

en gangs skyld erklære mig 100% enig med MaggieMay!!! Hele vejen igennem!!!

 

Derfor - for DIN skyld, og pigernes skyld HÅBER jeg at du lader være at tag ham tilbage. men det er jo da din helt egen beslutning!



RIP Keiko dreng 13/4 2004 - 3/6 2010

 

www.lykkepiller.info

 

tina@lykkepiller.info

 

Graviditet og SSRI på facebook

0
0
Svar på denne tråd
 
 kefå'jksdåfk¨wek
Forfatter: 
Dato:  27-02-2012 08:43

Du har bare bekræftet mine bange anelser om hvad der sker når man nærmer sig de 40 eller kort derefter.

 

I den by, hvor jeg bor, er der også en hel del par der er gået fra hinanden (med eller uden utroskab) lige omkring de 40, selv de par som jeg har kategoriseret som rigtig glade for hinanden, så jeg glæder mig ikke til mig og manden bliver 40! Vi var fx. til kobberbryllup i maj sidste år og de er flyttet fra hinanden her i januar.

 

Jeg tror på at du bliver lykkeligere af ikke at tage ham tilbage. Han har tråd så godt og grundigt på dig og din tillid, at du virkelig skal sluge en masse kameler og gå på kompromis med dig selv. Som en del skriver, så kommer solen til at skinne på dig igen. Du skal også ud af huset med alle minderne og skabe dig dit og børnenes eget liv i en ny bolig uden minder.

 

Hvis du overvejer at tage ham tilbage, så tænk lige på at når barnet kommer, så skal der formeltlig også noget samkvem til, således at du hver 14. dag, når barnet skal på weekend ved sin far, bliver du mindet om at han var dig utro engang. Det ville for mig personligt nok være det sværeste.

 

Min umiddelbare reaktion er at han godt nok er en klaphat, og du får de varmeste tanker herfra og et stort cyberkram.

 

Håber du vil holde os opdateret om situationen herinde.

 

- Komtesse

 

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Nu er det jo nyt
Forfatter: 
Dato:  27-02-2012 11:53

Og jeg er ikke sikker på, man altid skal kaste barnet ud med badevandet fordi, man er såret.

 

Ja, han er da lidt sjov, din mand- at holde harem... Men nu går virkeligheden nok også op for ham. Hvis du vælger at flytte mv- skal du nok IKKE regne med, at han betaler for en hest- i det lange løb.

Han får udgifter til børnebidrag mv - og skal vel også selv have noget at bo i.

 

At han er blevet taget ved næsen af en ung pige- tjah! Men der skal to til en tango!

 

Det er en rigtig sørgelig historie. Jeg håber I finder ud af det- ikke mindst for pigernes skyld!

 

 



Mvh Pinny

FRUST (frust) n: The small line of debris that refuses to be swept onto the dust pan and keeps backing a person across the room until he finally decides to give up and sweep it under the rug.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Puha...
Forfatter: 
Dato:  27-02-2012 12:45

for en situation du pludselig står i - stakkels dig og stakkels dine børn. Manden er selvfølgelig også hårdt ramt, men han har selv sat sig i situationen og pigebarnet ligeså - hun vidste jo han var familiefar. Så de to kan jeg på ingen måde have ondt af.

 

Når så det er sagt, så er det dig - og kun dig - der kan beslutte, om han skal tages til nåde igen og tilgives. Men som en anden skriver, så er det umådelig vigtigt, at du så vælger at tilgive helt, for ellers er jees forhold dødsdømt på forhånd og I vil alle opleve endnu en opsplitning af familien.

 

Ingen af jer ville kunne holde til, at fadæsen bliver taget op igen og igen som "skyts", når skænderierne går højt.

 

Jeg kunne ikke gøre det, og ved med mig selv, at stikpillerne ville flyve om ørerne af ham, hvis vi fortsatte samlivet.

 

Du lyder som en stærk pige, og de har dine piger brug for lige nu, så brug endelig dit netværk, så du ikke selv bryder ned.

 

De bedste ønsker for dig og dine piger...


 

Mvh

Line

 

Gelenegle laves - tæt på Aalborg - skriv PB for yderligere info

 

 

Feriehus ved Malaga udlejes, byhus i Torrox i 2 etager med stor tagterrasse.

 

Skal du have skrevet en sang? - så send en PB ...

0
0
Svar på denne tråd
 
 en tanke
Forfatter: 
Dato:  27-02-2012 14:23

Hvor jeg føler med dig, DorteP, jeg kan slet ikke forestille mig, hvor ufatteligt ulideligt det må være at være i dine sko lige nu!

 

Nu har jeg siddet og nikket af alle de indlæg, der konkluderer, at din mand er en klaptorsk. Men efterhånden som jeg læser, hvordan han handler i det lige nu, slår det mig: han er jo i panik / chock! Han har dummet sig og været utro på lige præcis den måde, som jeg synes er den værste. Og så fik det nogle følger, som han ikke havde ønsket eller forudset, og det gik op for ham, at livet, som han kender det, er slut. Det er ikke nogen undskyldning! Jeg synes stadig, han er en klaptorsk!! Men jeg tror ikke, at det han siger og det han gør lige nu, er udtryk for, hvem han er (dobbelt familie, at ville tvinge pigen til abort) - jeg tror, det er udtryk for den tilstand, han er i lige nu.

 

Desuden tror jeg dig, når du siger, at I er hinandens bedste venner. Hvis han havde haft en bedste ven, ville denne have forklaret ham ret tydeligt, at forslaget om at have to familier, ikke på nogen måde skulle præsenteres over for dig. Da du er hans bedste ven, fik du den første tanke, der slog ham, en panik-tanke, som han nok i virkeligheden, når han først får slået hovedet til igen, godt kan se er fuldstændigt idiotisk.

 

Jeg tror ikke, at han er i stand til at sige eller gøre noget, der er rigtigt lige nu. Og du er jo også i chok, din verden er også lige blevet vendt på hovedet. Mit forslag er at tage en time-out, hvor I begge falder ned og først derefter mødes og snakke om tingene, hvad enten I er på vej hver jeres vej eller gerne vil redde ægteskabet.

 

Og så sender jeg dig og dine piger en ordentlig røvfuld cyberkram og trøsteknus og varme tanker :-)

 

mvh. tina


Barylere rule!
0
0
Svar på denne tråd
 
 lige en tanke
Forfatter: 
Dato:  27-02-2012 15:07

Jeg kan godt se at mit indlæg virker lidt radikalt, men synes diskussionen var lidt ensporet. tag det med et smil

 

Manden er tænker jo ikke klart pt. De der udmeldelser han er kommet med, er jo slet ikke overvejede, men mere et udtryk for hans panik.

 

Det siger intet om ham som person andet end at han ikke kan tage beslutninger under pres. Jojo det er skam selvforskyldt, men det gør ham ikke mere ond/dum/egoistisk. Mænd er jo løsningsorienterede, hvilket denne mand jo også viser - bare ikke (vel)overvejet.

 

Først - jeg synes det er rigtig synd for dig og dine piger at i bliver udsat for dette her. Det er der ingen tvivl om. Håber du kan finde ro til at træffe den rigtige beslutning.

 

Jeg bliver bare harm når velmenende personer skriver "jeg havde forladt ham" i variende former. Det er virkelig ikke noget man kan udtale sig om før man har stået i den situation med en man elsker. De er jer der har prøvet det, helt fair at i har den holdning, men det andet er bare hult og for let at sige, for det er ikke så let i virkeligheden.

 

Jeg synes at der er kommet en tankeløs grundholdning til utroskab - a'la Hvis man kan tilgive utroskab har man ikke selvrespekt. Jeg er også selv imod utroskab, men jeg dælma også tænkt over, hvorfor jeg er imod og hvad det er ved utroskab jeg ikke bryder mig om! Jeg er ikke bare imod for at være imod.

 

Derfor synes jeg ikke at manden i dette tilfælde bliver mere slem pga. hans kvajede udmeldinger, fordi det virker så panisk. Og er det første ikke slemt nok?

 

Når præsten siger i medgang og modgang, så kunne modgang være utroskab. At tilgive utroskab er ikke det samme som at være en dørmåtte. Uden at ville træde nogen over tæerne tror jeg det kræver mere psykisk styrke at tilgive utroskab end at lade være.

Måske tager det 2 år før du kan tilgive ham, men det er vel også ok at bo hver for sig i 2 år.

 

Jeg har respekt for hvad du end vælger, men tillad dig selv at lade de værste følelser rase af inden.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 xxxxxx
Forfatter: 
Dato:  27-02-2012 18:26

sjældent får jeg ondt af folk jeg ikke engang kender,- men for pokker en grim behandling du har fået.

 

jeg kan godt forstå at du er meget tæt på at gå i spåner lige nu, og er fysisk syg. jeg kan kun sende dig en masse varme tanker, og håbe at du virkelig har nogle skuldre at tude ved. det hjælper faktisk.

 

mht klaptorsken,- så har han da jokket i spinaten i dén grad.

 

at hun blev gravid er nok den eneste grund til at du nogensinde fandt ud af hans affære.

ikke engang gummi har han gidet at bruge.

 

at han melder ud at han elsker hende, harmonerer ikke med at han vil have dig tilbage.

og at tvinge en pige til abort, kommer han nok heller så langt med .

 

jeg håber at du virkelig vil overveje din fremtid med ham, og derefter prøve at stille en fremtid op, i tankerne, uden ham.

-og derefter vurdere hvad det egentlig skulle være du ville miste ved at droppe ham.

 

jeg ønsker og håber dig det bedste


*** Misssophie


0
0
Svar på denne tråd
 
 Tina har skrevet det
Forfatter: 
Dato:  27-02-2012 19:42

som jeg også har fået sammenfattet, efter jeg var kommet mig over både din historie, og nogle af de andre der er kommet frem.

 

For selvfølgelig er manden i panik. Der er jo dog et menneske inde i ham. Og det er jo selvfølgelig gået op for manden, at den bobbel han har levet i det sidste halve år, den er sprunget. Og virkeligheden er virkelig grim, for der skal man stå til ansvar for sine handlinger.

Derfor kæmper han jo med næb og kløer, for at finde fodfæste igen, og han kender jo kun det gamle fodfæste, så selvfølgelig skal han den vej.

 

Jeg har forresten nogle bekendte, der var begyndt at snakke børn, større hus osv. Pludselig en dag meddelelte manden, at han ikke ville mere. Senere den dag, ville han gerne alligevel. 2 dage senere, ville han ikke igen. Dagen efter ville han gerne. Her fik de så sat nogle grundregler, hvilket hjalp dem rigtig godt, altså indtil godt 14 dage senere, hvor han igen sagde stop, og pigen, så havde nosser nok til at pakke sin taske og sige, at så stoppede det også helt!

 

Man må stå til ansvar, for den smerter man påfører andre!

 

Jeg har ikke selv prøvet at stå i den samme situation nej (jeg debattere nu bredt, undskyld Dorthe, hvis det er upassende!), men jeg har prøvet at blive groft svigtet af en kæreste.

-Og prøvet at stå på en perron og se sin kæreste kysse en anden, hvorefter han sjovt nok ringer en op og hører hvornår vi skal ses.

 

Jeg har direkte meddelt min mand, at hvis han nogensinde skulle komme til at kysse en anden dame og han fortryder det, så skal han holde munden lukket.

Skulle han "komme til" at dyrke @!#$ med en anden, ja så bliver jeg svært skuffet, og en del af mig, håber han ikke siger det, og den anden håber han siger det.

Men skulle han nogensinde blive forelsket i en anden, eller dyrke regelmæssig @!#$ (mere end en gang) med en anden, så falder hammeren.

Så kan det godt være vi har en datter sammen og en masse andet.

Men det er et groft svig af min tillid. Min mand er nok min bedste ven, og har han ikke nosser nok til at sige, at der er problemer, eller han vil en anden vej, så skal han ikke være hos mig.

Hvis jeg nu tog ham retur, efter sådan en tur Dorthe er igennem, så skulle jeg, udover at vide, min mand havde levet et ekstra liv ved siden af, lige blive mindet om det, hver gang der var samkvem med datteren.

 

Hvis nogen var så store, at de kunne tilgive sådan en voldsom fadæse, og ovenikøbet kunne leve med at blive mindet om den ca. hveranden uge, så er de klart et større menneske end jeg.

 

 

Men jeg ville ikke kunne. Jeg ville bemærke hvert minut han kom forsent hjem, hver sms han virkede lidt for opmærksom på og han ville nok aldrig få lov til at tage på mande bytur igen.

 

Og jeg anser mig på ingen måde for at være den jaloux type.

 

Klart man skal tænke sig utroligt godt om, når der er børn indblandet.

 

Men hvis det her er 40 års krisen, hvad sker der så når han når de 50? 60?

 

Jeg ville ikke kunne sætte mig selv i sådan et "fangeskab", for mine børns skyld.

Jeg ville hellere, for mine børns skyld, gå fra faderen, og være et helt menneske, og ikke oplære mine børn i stikpiller og evig tvivl.

 

 


Mvh. Tine


Klipning tilbydes i Køge området: www.hesteklip.dk

Kan du bruge et lift til Hingstekåringen fra Vanløse/Køge, afgang fredag, hjemkomst søndag? Kontakt via PB.

0
0
Svar på denne tråd
 
 amirglory
Forfatter: 
Dato:  27-02-2012 22:20

marcipangris : Takker

 

 

MaggieMay, Taina & Hestefan : I skriver det jeg ikke får ned på "papiret"

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  28-02-2012 00:45

Hej allesammen og 1000 tak for alle jeres fantastiske svar :)

 

Pyha ... dag 3 er næsten overstået og jeg ved næsten ikke hvordan jeg stadig trækker vejret ...

 

Status; Han kørte sandelig ind til kæresten, slog op med hende og bad hende få en abort, da forholdet til hans børn var det vigtigste i verden for ham (hans ord). Hun blev ked af det, men var helt med på at abort var en fornuftig løsning og ville få det gjort hurtigst muligt. ( det rigtig festlige er så at han faktisk ikke aner om det er hans barn ...)


Det ringede han og fortalte mig og mente så at min dør og mine arme stod piv åbne!
Jeg blev faktisk vred ! Tænk at han forestillede sig at jeg så bare ville glemme det hele og tage ham tilbage og lege lykkelig familie. No way! jeg forklarede ham at alt ville have set anderledes ud i forhold til hans børn - de ville ikke føle sig fravalgt som de gør nu og selvfølgelig ville jeg også være meget mere åben for at vi kunne forsøge at etablere et rimeligt venskab men INTET andet.

Det ER heldigvis gået op for mig at jeg fortjener bedre, at det jo aldrig nogensinde vil gå mellem os igen, al tillid er væk og det fantastiske venskab vi havde, har han pisset på for at sige det på godt dansk.

 

Det blev han lidt skuffet over at høre, men det var ok. Efter en time ringer han mig op igen og spørger om jeg virkelig ikke vil tage ham tilbage nu hvor han er gået fra hende og der ikke bliver noget barn. Svaret er stadig nej. Jeg har i mellemtiden fortalt pigerne at der nu ikke er nogen kæreste og ikke noget barn og de blev faktisk lettede. De var helt med på at jeg ikke ville have ham tilbage og forstod det udmærket, men så nu en mulighed for at deres far ville have fokus på dem.

 

I dag gik jeg så med til at møde ham på en café langt væk for at snakke om nogle praktiske ting i forhold til hus, biler osv.
Mindre end 2 minutter efter jeg har sat mig, fortæller han at han i aftes kørte tilbage til pigebarnet og bad hende tage ham tilbage og beholde barnet alligevel !!!!!!!!!!!!!!!!!!

Det ville hun selvfølgelig vældig gerne, så det er status nu. Jeg behøver vel ikke sige at jeg smed min kop kakao ud over ham og skred ud af døren ??

 

Jeg kørte stortudende hjem (endelig kom tårerne) og måtte fortælle pigerne at det desværre ikke blev som jeg sagde i går. Jeg følte mig som jordens største kælling da jeg sagde det, tænk at de skal have så forskellige nyheder inden for et døgn! Jeg havde ikke fantasti til at forestille mig at han ville ændre sin beslutning, så kan vi nok blive enige om at her er JEG den dumme, det burde jeg måske have forudset ....

 

Det siger sig selv at de blev kede af det. Den mindste græd og græd, den store sagde for 117 gang; jeg hader den idiot og smækkede med døren. Den mindste blev trøstet og så ind til den store og snakke. Forklare at far elsker hende og ikke ønsker at gøre hende ked af det, at det nok skal gå, at det er helt naturligt og okay at blive så vred på ham, at det går over osv osv osv.

 

Jeg tog til møde på mit arbejde, informerede alle om hvad der var sket og blev bare mødt af åbne arme og lovning på al det fri jeg har brug for osv. Vanvittig hårdt at få det sagt der, men rart at alle nu ved hvorfor jeg ikke kom i dag.

 

Vi kørte ud til min chef og spiste, imens kom manden og hentede sine ting som jeg havde bedt ham gøre. Han tog traileren til hjælp da det ikke kunne være i bilen og jeg gad godt se hvor hyggeligt de har indrettet sig - 3 voksne mennesker i en 2 vær. på 3 sal - man må sige at han ligger som han har redt ;))))

 

Det var hårdt at komme hjem til et hus der nu kun bestod af vores ting. Det gjorde faktisk meget ondt. Han havde pænt underskrevet erklæringen om utroskab som skal bruges til skilsmissen ...

 

Føj det er en led omgang det her ... i dag har tårerne bare stået i kø og jeg har stortudet mange gange. Det er rart at få løsnet op for knuden i maven, selvom en ny danner sig på et øjeblik.

 

Jeg har været al for flink i disse dage, lyttet til al hans gråd og undskyldninger, rådet ham i alle mulige henseender osv. Har lovet mig selv at det er slut. Jeg er ikke hans ven mere, han må finde en anden der gider lytte (selvom folk ikke ligefrem står i kø for at sympatisere med ham ..) Nu skal jeg passe på mig selv og mine små kyllinger skal jeg !

 

Tak fordi I gider at læse med og kommentere - det er vildt så mange gode input jeg får og jeres søde støtte er fantastisk! Kender jo ingen af jer, men det er skønt at få så god respons. Tak :)

 

/Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 sikke en klaphat
Forfatter: 
Dato:  28-02-2012 01:08

og hvor er du en stærk kvinde, du og dine børn kommer helt sikkert helskindede ud på den anden side, selvom det er hamrende svært lige nu.

 

Stort knus

Naja


 

Ideal Jessica dressursadel

bom mw 17½ tommer købes

0
0
Svar på denne tråd
 
 dgsdgsdgsgds
Forfatter: 
Dato:  28-02-2012 07:40

Og som man lige troede, at han var kommet til en smule fornuft...

 

Vær stærk og få den hjælp du har brug for. Stort kram herfra!!!


- Krølfrit Silke

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  28-02-2012 08:08

Hvor er du bare for sej Dorte Sender tusinde knus til dig og dine tøser.



Mvh Charlotte


Livet er en fest, og du er inviteret...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Sådan...
Forfatter: 
Dato:  28-02-2012 10:15

... en klaphat.

 

Jeg ved at han nok netop - som flere skriver - handler noget i panik i øjeblikket. Men det der lyder altså ekstremt. Han spæner stadig frem og tilbage i et forsøg på at kan han ikke beholde den ene familie, så har han jo den anden.

 

Jeg kan godt forstå at dine piger er dybt såret over hans vankelmod - jeg håber dog at de får bearbejdet det, så de på længere sigt igen kan få et godt forhold til deres far. Ikke for hans skyld men for deres.

 

Godt at du omsider er klar til at lade tårerne komme. Det ER en lettelse at lade noget af sorgen og vreden komme ud på den måde. Og egentlig også rart nok at du fik givet ham den kop kakao - måske er det irrationelt - men OGSÅ en måde at lade vreden komme lidt ud.

 

Dejligt at du har god ståtte fra arbejde og venner!


£isbeth & Baloo


Politicians are like diapers.
They need to be changed often - and for the same reason.

0
0
Svar på denne tråd
 
 xxxxxx
Forfatter: 
Dato:  28-02-2012 10:46

jeg synes du tackler det hele meget flot Dorte.

 

og jeg er lidt lettet over at du er nået frem til at det er slut med ham og dig.

 

når det værste chock har lagt sig, vil du blive klar til at se lyst på din fremtid igen.

-det skal han ikke have lov at ødelægge...

 

flot gået!


*** Misssophie


0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  28-02-2012 10:58

nu ved jeg godt, at jeg får høvl, men er alligevel nødsaget til at skrive.

 

Er du helt sikker på, at det er en god ide at tage gud og hvermand som gidsel i krigen mod din mand? AT indvolvere børne,deres skole, din chef ( og andre) er at grave en skyttegrav, som for altid vil forhindre dig og din mand i at få et bare nogenlunde forhold. For selv om du tilgiver om kommer vidre, er det ikke sikkert at de gør det...

Ligenu er du såret og opfyldet af hævnfølelse og så skal manden bare have med hammeren. Så det gælder om at få alle til at hade ham. selv hans egne børn... Men har du virkelig lyst til at leve i et atmosfære af had resten af dit liv?

at dine døtre skal have en søster/bror som er født ind i had?

 

Jeg kan godt se at det din mand har gjort er et kæmpe slag, men han kom fatisk til dig og havde fortrudt. Og du sendte ham tilbage til elskerindens arme som naturligvis modtog ham. Hvad havde du forventet? han er kommet krybende og du har en gang for alle sagt til ham, at han skal forsvinde. Så er det da klart at han løber hen til den eneste som er på hans side, nemlig elskerinden. Personligt tror jeg, at den eneste grund til at han har spurgt hende, er at hun er den eneste som vil tale med ham og måske har han tilmed forsøgt på en kikset og desperat måde, at få dig til at se, at hvis ikke du vil have ham, så er der andre som vil ( meget kikset ja, men sådan er mænd tit)

 

Ja din mand har dummet sig, og ja han fortryder, men kan du nævne bare en positiv ting ved at bede ham skride og bo hos elskerinden? bare en? får du det bedre med dig selv? - næppe, Bliver jeres døtre glade igen? - næppe. Er muligheden for en god fremtid med positiv dialog tilstede? næppe....

Det eneste du opnår nu er hævn og straf. For han skal bøde, skal han!!Men gjort er gjort og hvis du har overskudet til det, så tænkt på fremtiden. Hvor længe skal han straffes? hvad er i dine øjne en passende straf?

Forestil dig, at du havde set på din mand som en desperat, svag person, der i angsten for at blive låst fast i livet, har gjort noget ufatteligt dumt.

Forestil dig, at du havde tilgivet ham og at I om nogle år var kommet videre ( jo måske med et delebarn, but so what, det har næsten alle familier i dag) i boede sammen, var en familie igen. Og at et forfædeligt svigt havde åbnet op for muligheden for at tale sammen om de svære ting og få en anden grad af styrke i forholdet. Er det en fremtid som ser helt forfærdelig ud?

 

eller hvad med denne? hvor du og dine døtre bor i en lille lejlighed, de er hveranden weekend hos en far som måske bor i en endnu mindre lejlighed ( smidt ud af elskerinden) og har et lille barn, han ser max 3 timer om måneden( fedt for det barn..) Jeres omgangskreds er polariseret i for og imod din eksmand og du er ved at blive ædt op af hævnfølelse og skadefryd, hvis din eks går i hundende...

 

Jeg forstå din vrede, svigtet og har bestemt ikke sympati med din mand. Jeg kan bare ikke rigtig se en god fremtid i at alt skal være bygget på had og hævn.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  28-02-2012 11:38

Leonidas:

 

Undskyld jeg blander mig...

 

Men hvorfor er det Dortes "pligt" at få ham op at det dybe hul, han selv har gravet?

Han vidste vel, at fra første gang, han puttede sin tissetot i elskerinden, hvad konsekvensen kunne være...

 

Dortes piger er så store (den mindste skal konfirmeser nu her) at de selv har dannet en mening med deres far's uheldigheder - Dorte har jo ikke påduttet dem nogen holdning - Hun har jo bare fortalt sandheden...



Mvh Charlotte


Livet er en fest, og du er inviteret...

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  28-02-2012 12:00

Jeg siger ikke at det er hendes pligt, men i al snakken om at hun skal passe på sig selv, så synes jeg bare at jeg ville tilføje en nuance.

For Dorthe skal jo også have en fremtid, og det glemmmer man let, når nam i nuet er opslugt af sørede følelser, hævntørst og sorg.

Ja, det er da helt utilstedeligt hvad manden har lavet, men det gælder vel om ikke at gøre katastrofen større end den er. Der er jo ikke nogen som er død, vel?

 

Og det der med sandheden...ja den har jo som bekendt flere sider. At fortælle sine børn at far har forladt sin familie, fordi han hellere vi rykke rundt med en yngre kvinde, er jo ikke hele sandheden, eller? Man kan godt gengive en historie, så modtageren bliver påvirket i den retning man ønsker. Men lad det nu ligge.

 

Det er som man siger, at den som graver en grav for andre, ja gæt hvad der sker...Jeg bliver bekymret for Dorthe og hendes familie, Nåt muligheden for forsoning ikke er til stede. Livet er langt og kan hurtigt blive bittert, hvis man skal bruge det på skyttegravskrig i familien.

Når man ser mænd, som dræber deres egne børn, fordi smaværdskonflikten er drevet ud i det ekstreme, så tænker jeg tit på hvad som er gået forud. Det er hyppigest mændende som dummer sig, men det er også tit dem som er de største tabere i en skilsmisse. Og i denne konflikt synes jeg kun jeg ser tabere:

 

Dorthe mister sin mand og sine børns far, døtrere mister familien og deres far, det ufødte barn mister muligheden for at se sine søskende og der er en ung pige, som kommer til at leve med had og beskyldninger for så mange sider. Og manden mister stort set alt.

 

Så er der nok flere som vil sige, at det fortjener han. Men der er jeg uening. For hvis hans straf skal ende med at koste Dorthe og hendes børn mere end hans forbrydelse, så synes jeg det er en alt for høj pris at betale.

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  28-02-2012 12:05

Er egentlig meget enig med dig - leonidas.

Men desværre jeg er nok bare bedre til at være bitter og bære nag



Mvh Charlotte


Livet er en fest, og du er inviteret...

1
0
Svar på denne tråd
 
 tumle tum
Forfatter: 
Dato:  28-02-2012 12:06

jeg tror vi læser dortes indlæg på to meget forskellige måder, jeg kan slet ikke genkende den person du skitsere, jeg synes ikke hendes indlæg emmer af had og hævn til hendes mand, mere hun har erkendet hvad hun kan leve med.

 

Og det kan da på ingen måde været dortes ansvar hvor at hendes forhåbenlig snart eks mand residere hende, når han skal have sine børn på besøg. Bare fordi man har børn og elsket en person så har man ansvar for dem altid bagefter .. ej sådan hænger det sq ikke sammen



"Just because I don't care doesn't mean I don't understand." --- Homer S
0
0
Svar på denne tråd
 
 Leonidas...
Forfatter: 
Dato:  28-02-2012 12:14

Jeg læser på ingen måde at Dorthe er grebet af hævn og had, tværtimod.

 

Hun har 2 børn, der er blevet "forladt" af deres far og hele deres verden er faldet sammen. Hvis ikke skolen skal informeres om dette, så ved jeg virkelig ikke hvornår de så skal. Når børnene kommer tilbage til skolen er det da så ualmindelig vigtigt, at lærerne er godt informeret og ved, hvorfor den ene eller begge to reagerer anderledes (græder, bliver rasende eller hvad ved jeg) end de normalvis gør og at det er en forståelig reaktion.

 

Dorthes liv er også revet væk som lyn fra en klar himmel - og selvfølgelig skal hun informere sit job om det - hun vil også reagere i situationer, hvor hun måske har smilet eller trukket på skuldrene før. Bare en hånd på en skulder, eller et "hej, hvordan går det" kan få krampegråden frem i selv den bedste. Og da chefen oveni købet er en god ven, er det endnu mere naturligt.

 

jeg ville gøre det samme.

 

Manden meldte jo også klart ud fra starten, at kæresten var blevet gjort gravid, at de havde haft et forhold i ½ år OG at han elskede hende og ville beholde hende. Det var hvad Dorthe havde at forholde sig til...!!!


 

Mvh

Line

 

Gelenegle laves - tæt på Aalborg - skriv PB for yderligere info

 

 

Feriehus ved Malaga udlejes, byhus i Torrox i 2 etager med stor tagterrasse.

 

Skal du have skrevet en sang? - så send en PB ...

0
0
Svar på denne tråd
 
 leonidas
Forfatter: 
Dato:  28-02-2012 12:30

Det er da ubetinget det dummeste jeg længe har læst, nå ja altså lige ud over Dorte´s mand som mente det var ok og bo hos dem og så 2 til 3 dage om ugen hos elskerinden, for den tager got nok prisen.

 

Manden har dummet sig og det har altså konsekvenser.

 

Dorte skal ikke tage manden retur fordi HAN har indset han har dummet sig og fortrudt, det er da idioti af første klasse.

 

Dorte skal tage manden retur, hvis hun mener hun kan se de forsat kan have en fælles fremtid og der er mulighed for og genskabe tilliden og at hun elsker ham.

 

Manden var da top egoist uden hensyntagen til kone og børnene da han besluttede og svinge sjoveren i byen, han bedrager hende ikke kun 1 gang, men gentagne gange i løbet af 6 måneder, helt ærlig du mener ikke helt seriøst Dorte skal tilsidesætte sine ønsker og behov for sådan en mand... Tro mig børn i den alder er ikke dumme og selvfølgelig elsker de deres far, men de er altså heller ikke dummere end de synes han har svigtet utilgiveligt i denne sag.

 

Ja der bliver sagt ting på en mindre pæn måde i sådan en sitation, men som tiden går så falder tingene altså til ro, uden manden nødvendigvis tager livet af en familie.

 

Alle parter skal have det hele på afstand og komme til hægterne og at komme 3 til 4 dage efter og fortryde, er altså ikke tid nok til og mærke efter, hverken hos den ene eller anden part.

 

Ja manden synes han sidder i l... til halsen, men han har altså selv gravet sig derned og måske trænger han også til at reflekterer over hvorfor han er endt som han er.

 


Smil smitter.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg læser...
Forfatter: 
Dato:  28-02-2012 12:47

.. heller ikke noget med hævn og had. Mere sorg og vrede - og frem for alt ønsket om at beskytte sine børn mod yderligere sorg.

 

Var Dorte hævngerrig ville hun ikke bruge tiden på at huske sin vrede og ulykkelige datter på at "far selvfølgelig elsker hende og ikke ønsker at gøre hende ked af det". Var Dorte hævngerrig ville hun nok tvært imod bekræfte datteren i den lidt barnligt unuancerede "jeg hader ham" følelse.

 

Jeg ser det også som en selvfølge at skolen kontaktes, for at der bliver givet lidt plads til børnenes reaktion også hvis den ikke falder indenfor hvad man normalt forventer af dem.

Var jeg i situationen ville mit arbejde også blive informeret - præcis som jeg og mine kollegaer i øvrigt fortæller hinanden når der er "livsomvæltende kriser" hvor vi måske har brug for lidt mere plads til at være kede af det.

 

Og at Dorte bruger sit netværk som støtte er da det mest naturlige i verden - ville vi ikke alle gøre det samme i situationen?

 

Jeg er sikker på at HAN også har et netværk som han kan støtte sig til.


£isbeth & Baloo


Politicians are like diapers.
They need to be changed often - and for the same reason.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Nu er bruddet
Forfatter: 
Dato:  28-02-2012 13:32

jo rimelig nyt, så jeg tvivler på at hverken mand eller Dorte er i stand til at tænke klart på nuværende tidspunkt - praktisk og handleorienteret, men ikke klart og videre fornuftigt....

 

Og der er jo nogle naturlige processer der gennemgåes i en sorg/krise, for at vi som mennesker kommer hele ud på den anden side... Der i blandt er sorg, vrede, selvbebrejdelser osv osv....

 

Og ja, det kunne have været håndteret anderledes i forhold til børnene - far skulle selv have fortalt hvorfor han flytter, så det kunne have været sagt på en måde der ikke sår tvivl hos børnene om hvad de betyder for ham - men igen, så er det nok ikke så nemt endda at være specielt overskudsagtig og rationel når man modtager sådan en melding, og det er måske ikke det nemmeste at huske at bede manden informere børnene.

 

Skole og job har da brug for at vide hvorfor der er fravær og ændret adfærd, så det synes jeg da ikke at der er noget forkert i at fortælle. Det er selvfølgelig ikke nødvendigt at fortælle at det er fordi manden har dummet sig på den måde han har. Men at man ligger i skilsmisse er da ikke uvæsentligt, uanset årsagen. Og der står jo ikke at Dorte har sagt at det er fordi han har gjort sin unge elskerinde gravid og ellers dummet sig i desperation....

 

Der skal jo være NOGEN der er i stand til at rumme at Dorte siger en hel masse grimme ting om manden. Og det må jo være hendes venner og måske kollegaer der måske ikke har noget videre kendskab til manden, der er oplagte at bruge til det. Og HN, hvor ingen kender hverken Dorte eller mand.

 

Og nej, selvfølgelig skal fremtiden ikke baseres på at hade og være skadefro, hver gang der er noget der går galt for manden... Men det bliver nok heller ikke sådan på sigt....

 

Til Dorte: Du kan have det godt med at du har været flink og lyttende overfor din mand de sidste dage. Du har på den måde gjort en god gerning, på trods af at han måske ikke har fortjænt det. Du kan have god samvittighed, fordi du har været åben, følt efter, og på trods af hans svigt, har du samtidig givet ham en smule støtte.

 

Jeg ønsker jer alle god vind.

 

 



Zamangah

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Børnene..
Forfatter: 
Dato:  28-02-2012 14:20

Hvis man læser Dortes allerførste indlæg, står der rent faktisk at de SAMMEN har fortalt børnene hvordan det stod til.

 

Og det er jo som det skal være!

 

At hun så har været alene om at måtte fortælle dem først at han ikke ville være sammen med elskerinden alligevel og at de ikke skulle være storesøstre - og så at de alligevel skulle... Det er så en anden sag. Det er nok en situation hvor han selv burde have taget snakke med dem - og taget konsekvensen i at se hvor kede de blev af det.

 

Men sådan skulle det altså ikke være.

 

Jeg må indrømme at jeg i hvert tilfælde tager hatten af for Dortes måde at håndtere denne MØGsituation hun er sat i. Det kan da godt være at der er ting der kunne have været håndteret mere "politisk korrekt" undervejs - men det tvivler jeg på at man selv ville huske hvis man fandt sig selv i situationen.

 

Jeg er ikke sikker på at jeg kunne have håndteret sådan en omgang med samme værdighed!


£isbeth & Baloo


Politicians are like diapers.
They need to be changed often - and for the same reason.

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  28-02-2012 14:33

jeg ønsker ikke at forklejne noges konflikt, og det er bestemt heller ikke fordi jeg vil hænge nogen ud som den hævngerrige furrie - faktisk synes jeg at Dorthe virker mindre radikal end andre...

 

For mig handler det måske bare om "det utilgivelige" og der ligger jeg måske bare i den grøft, at jeg ikke nødvendigvis opfatter mandens handlinger som utilgivelige. Han forelskede sig i en anden - det kan desværre ske for enhver. At han ikke fortæller det til sin kone, eller på nogen måde giver hende mulighed for at forholde sig til det, er skammeligt.

 

Jeg tænker på, hvad der ville være sket, hvis du den uge dame IKKE var blevet gravid...Om forholdet så var løbet ud i sandet, og Dorthe aldrig havde fået noget at vide? Kunne de så have levet lykketligt resten af deres liv?

 

Sandheden er jo, at forelskelser kommer og går - nogle reagerer vi på andre ikke. Det som er det springende punkt, er hvorfor manden har valgt at reagere på sin forelskelse. Der er flere parforholdspsykologer, som påstår at et lykkeligt og tilfreds menneske, ikke kan blive forelsket, da forelskelsen udspringer af savn og længsel. Hvorfor blev manden forelsket? og hvad sker der, når han ikke er det længere ( for det sker)...

 

Jeg synes det er synd og skam, at dette skal lede til en skilsmisse, da der for det første ikke er nogen garanti for at Dorthe eller hendes mand i fremtiden forelsker sig i andre. På den anden side set, synes jeg ikke rigtig der er tegn på at Dothe stadig elsker sin mand og så er der ingen grund til at være sammen. Det er blot trist at et forhold skal ende sådan.

 

Og ang. det at involvere andre: jeg er måske mere privat, jeg tror aldrig jeg havde sagt til chefen/skolen/familien hvorfor jeg skulle skilles - kun til de allernærmeste. Måske fordi min eksmand(og sådan en har jeg) skal være sammen med min familie og kollegaer resten af vores liv, og der orker jeg ikke sure miner.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Utilgiveligt...
Forfatter: 
Dato:  28-02-2012 14:53

... er jo noget der er individuelt.

 

Det der for nogen er utilgiveligt er for andre noget man kan arbejde sig igennem - og for andre igen noget der måske ikke betyder det store.

 

Men en ting er om noget kan tilgives - det kan man måske med forståelse og forklaring - men tilgivelse betyder ikke nødvendigvis at tilliden nogensinde kan genopbygges. Og er den grundlæggende tillid væk, er det svært at skabe et harmonisk samliv fremover.

 

Det vil være opslidende for alle parter at leve i et forhold der er præget af mistro - og i sidste ende vil det være MEGET svært ikke at "tage utroskaben frem" når man skændes fremover. Selv om man har tilgivet har man jo ikke glemt - og dybe sår efterlader altid ar.


£isbeth & Baloo


Politicians are like diapers.
They need to be changed often - and for the same reason.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Trist !
Forfatter: 
Dato:  28-02-2012 16:01

 

Hatten af for dig Dorthe, i denne svære tid ..

 

Jeg kan nu godt forstå du har informeret dit arbejde chef/din ven, pigernes skole ..

 

(da mine forældre blev skilt ringede min mor da også op til min skole og fortalte at hvis jeg havde ændret mig og var meget ked af det, var der altså en grund til det..)

 

Og når nu Dorthes piger er så store, så er jeg ret sikker på at de inderst inde godt ved at deres far elsker dem ..

men når man er mellem 13 og 16 så må man gerne være sur og gal på ens fr .. Og jeg synes du har gjort det helt rigtige Dorthe ved at trøste din den mindst på den måde ..

 

Jeg tror dine piger skal have noget tid.. Og så skal de nok selv sige til når de er klar til at se ham igen..

 

Jeg synes det er stærkt gået at du holder fast i din beslutning om at i skal skilles..

 

Og nej jeg synes ikke det er synd for manden ..

Selvom han flyver rundt som en dum gås, så har han sgu fortjent det ..

 

Kæmpe krammer til dine to piger og dig !

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hejsa.
Forfatter: 
Dato:  28-02-2012 16:41

Hold op hvor er du bare sej!
Jeg synes virkelig du tackler hele situationen flot og er der for dine børn. Men husk nu også dig selv, lige pludselig når der falder ro på så rammer ulykkeligheden! Men det lyder også til at du har mange at snakke med om det :-)


Ejer af;

  • Narnia fra Lille Nørregård IS
  • Álfur fra Danefeld IS
  • Harpa fra Ytra-Vallholti IS (R.I.P.)
  • Diamant DV866 (R.I.P)

Mor til Merle 25. januar 2012

0
0
Svar på denne tråd
 
 det med at involvere andre
Forfatter: 
Dato:  28-02-2012 17:26

ja det kan godt være man gerne vil være privat, MEN nu som mig jeg har en søn som er i udredning, og en af hans nuværende diagnoser hedder " anden negativ oplevelse" som er pænt sagt for, utrolig grimt brud mellem forældrene, og jeg føler jeg er nødt til at dele det med de folk der har med ham at gøre, så de forstår ham.

 

Jeg synes det er synd og skam, at dette skal lede til en skilsmisse, da der for det første ikke er nogen garanti for at Dorthe eller hendes mand i fremtiden forelsker sig i andre. På den anden side set, synes jeg ikke rigtig der er tegn på at Dothe stadig elsker sin mand og så er der ingen grund til at være sammen. Det er blot trist at et forhold skal ende sådan

 

Jeg personligt ville hellere leve uden at elske en mand igen, end leve med en som havde trukket mig igennen sådan en omgang. Bare det han springer fra en til en anden " Nå hun vil ikke have mig, så går jeg til den anden. og håber hun så tager mig " Jeg Kan ikke tilgive utroskab, har prøvet, og nej der var ingen tillid tilbage uanset hvad jeg gjorde



"Just because I don't care doesn't mean I don't understand." --- Homer S
0
0
Svar på denne tråd
 
 123456789
Forfatter: 
Dato:  28-02-2012 19:15

De allerbedste og varmeste tanker til dig og dine børn! Ved ikke hvad jeg ellers skal sige, det er svært at finde ord for sådan en omgang. Pas godt på dig selv og dine piger!

 

De bedste hilsner Ditte


Med venlig hilsen Ditte Bertelsen


Med palominohoppen Kimberley Krystal - en rigtig dame!


Hvis dit liv var en film, ville du så se den?



0
0
Svar på denne tråd
 
 Leonidas..
Forfatter: 
Dato:  28-02-2012 19:48

"det er synd et forhold skal ende sådan".

Hvordan skal et forhold ellers ende? Eller må et forhold slet ikke ende?

 

Jeg giver dig helt ret i, at vi alle bliver forelsket i større eller mindre grad, og nogle reagere og andre gør ikke.

 

Og havde Dorthe aldrig fået noget af vide, ja så var det sådan.

Men fik jeg personligt afvide, at min mand havde reageret på en forelskelse, og ikke var kommet til mig, så var jeg blevet slemt slemt skuffet!

For mig er det ikke så meget et spørgsmål om han har været i seng med en anden, men mere den åbenhed, man bør give hinanden, når man er i et forhold.

 

Jeg tror personligt ikke jeg ville kunne leve sammen med min mand, såfremt han sagde han var forelsket i en anden. Men så kunne vores veje skilles på en pæn og respektfuld måde.

 

At der ingen garantier er for at finde en anden er sagen uvedkommen. Jeg ville aldrig sætte mig selv i det fængsel det ville være for mig, hvis min mand havde lavet sådan et stunt (og her snakker jeg ikke kun om selve utroskaben og barnet), bare fordi det ville være en dårlig slutning.

 

Jeg går ind for at man prøver alt det bedste man har lært, for at få ting til at fungere. Men er man ked af det, mistrives, så tror jeg også på, at man bliver et meget bedre menneske/mor, som enlig!

 


Mvh. Tine


Klipning tilbydes i Køge området: www.hesteklip.dk

Kan du bruge et lift til Hingstekåringen fra Vanløse/Køge, afgang fredag, hjemkomst søndag? Kontakt via PB.

0
0
Svar på denne tråd
 
 xxxxxx
Forfatter: 
Dato:  28-02-2012 22:21

Leonidas, jeg må indrømme at jeg synes at det du skriver, er helt sort...

 

du vil have at "offeret" skal fixe tingene,- uanset hvor forkert han har båret sig ad?

du vil have at hun skal tage hensyn til ham, og gøre det lettere for ham? hvorfor???

 

det vil da være fuldstændig selvudslettende for Dorte som person at gøre dette,- absolut ikke noget der er godt for ens selvværd!

 

jeg synes netop at Dorte klarer det utroligt flot, med en stolthed og oprejst pande, som de fleste af os ikke ville kunne mønstre.

 

Leonidas: jeg kan ikke lade være med at tænke over hvad der i din verden vil være grund nok til at gå?

 

ville du selv finde dig i alt???


*** Misssophie


0
0
Svar på denne tråd
 
 meget slemt
Forfatter: 
Dato:  28-02-2012 22:46

Jeg fæstner mig altså meget ved det faktum, at manden, rent faktisk tænkte, at det var en god idé, at han skiftevis boede hos henholdvis den ene familie, og henholdvis sin anden familie.

Come on! Det er dog den MEST egoistiske, respektløse og konfliktsky person jeg har hørt om.

Han prøver da i den grad, at slippe for at tage ansvar for noget som helst. Nu har vi selvfølgelig kun Dorte´s ord for sagen, men når man VÆLGER at være utro gennem længere tid, så er det også fordi man VÆLGER ikke at tage ansvaret for det forhold man er i.

og den der med at "hun snød ham ved ikke at spise sine p-piller". WHAAATTT. Hvis en mand virkelig ikke ønsker at gøre nogen gravide, så kan han bruge kondom....


HAn prøver nærmest både at slippe fra ansvaret med den gravide elskerinde og sit forhold til konen.

 

...ok...jeg var en gang sygemeldt i en måned med en brækket arm, der var sådan nogle evighedsserier i fjernsynet om nogle familier, hvor de var utro til højre og venstre og fik børn med den ene og anden...Dorte´s mand handlinger er værre end de dér serier. Fiktionen kan overgåes af virkeligheden....jeg er målløs!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvor er du sej
Forfatter: 
Dato:  29-02-2012 08:18

Husk det når de dage og timer kommer hvor du ikke lige føler dig ovenpå..

Men øj hvor har han pisset på den forkerte.

 

Det lyder til at du og pigerne nok skal komme ud på den anden side selv om det blvier en sej omgang. Det bliver din (ex) mand der ender med at blive stakkels.

Ham og hans unge kæreste har fortjent hinanden.

 

Mvh Tina


Quality doesn't cost - it pays !

Quarter Horses
http://www.alby-horses.com/


0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  29-02-2012 11:00

For det første: jeg synes det er syndt at et forhold skal ende med svigt, løgne og bedrag, plus et kommende lille uskyldigt barn i klemme. Det havde måske været anderledes hvis manden havde indrømmet sine følelser for den anden og enten var gået der eller i det mindste spillet med åbne kort. Det var såmænd bare det, jeg mente.

 

Og så er der spørgsmålet om hvem som er "offeret". Der nævnes at det er forkert at "offeret" skal fixe tingene - må jeg så spørge, hvem skal ellers? det er vel meningen at den forudrettede og hendes mand sammen skal forsøge at rette op på sagerne. At bede manden om at få bragt tingene i orden alene, nytter jo ikke noget, for lige i denne sag, er der jo ingen som er alene om skylden.

Man kan godt pege fingre og sige at den unge pige har "lokket" manden, men hey han har også ladet sig lokke. Og man kan sige at manden er et dumt svin, som går ud og har en affære ( men konsekvens) men hvorfor har han valgt at sætte sit ægteskab på spil uden at give den chance? Og Trådstarter: Det er langt fra sjovt for hende, det må være noget af en ydmygelse at tage, men hun har også valgt at afslutte ægteskabet lynhurtigt. Og da hun har gjort det krystalklart for manden, at de under ingen omstændigheder har mulighed for nogensinde at finde sammen, er det vel meget forståeleligt at han istedet vælget at tage ansvar for sin nye familie, da hans chancer er udtømt hos den anden.

 

Egentlig må man vel sige at han tager konsekvensen af sin utroskab. At hans forslag om at bo hos begge kvinder på skift er en bizar form for bigami, er noget andet. Hvis nu han havde villet sit ægteskab, kunne han have indrømmet utroskaben, fortalt om barnet, og sørget for et fornuftigt samvær med dette i fremtiden. Og så blevet derhjemme og kæmpet for forholdet. Det tror jeg sådan set godt en stærk kvinde som trådstarter kunne have levet med.

 

Det hvor jeg synes det går galt, er at hele forløbet afvikles over tre dage, at der svinges fra den ene yderlighed til den anden: først vil manden bo to steder, så hjemme ( og abort kommer på tale) så for han at vide, at selv om han afslutter forholdet, skal han ikke komme hjem, og så vælger han den nye kærlighed, og flytter sammen med hende. Puha - man kan jo næsten ikke få vejret....

 

Og til slut: hvad ville få mig til at gå? simplet: at der ikke var mere kærlighed i forholdet.

Jeg har måske i manges øjne et lidt for afslappet forhold til utroskab, men jeg synes ikke at et julefrokostknald er the end of the world. Et længerevarende forhold på sidelinjen med børn involveret er noget andet. Men igen, jeg mener godt at en familie kan bestå af andet end 1far, 1 mor og 2-3 børn. Jeg forlod også en kæreste, da hans alkoholmisbrug var ubærligt, ligesom jeg har gået fra forhold, som var præget af jalousi og vrede.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Egentlig...
Forfatter: 
Dato:  29-02-2012 11:36

... er der jo ikke anden udvej end at "offeret" i sagen er med til at få redt situationen ud. For alle parter er ofre.

 

Manden er offer for sin egen manglende impulsstyring og for sin tåbelige tanke om at ville have både i pose og sæk.

 

TS og hendes børn er ofre for hans svigt.

 

Den unge pige - ja hun er også et offer. Vi har KUN hendes side af historien fra TS der har den fra sin mand. Hun har "snydt" med p-pillerne. Men vi hører da jævnligt herinde om kvinder der er blevet gravide trods at de har taget deres piller - så det KAN jo også være det der er sket. Og hvem siger egentlig at hun har vidst at han var gift?

Selv hvis hun har vidst det, kan han jo sagtens have lovet hende en hel masse - hvem ved hvad der er blevet sagt privat mellem dem.

 

HUN står nu med en kæreste der den ene dag vil være der på deltid, så vil han være der hele tiden, så vil han tvinge hende til en abort og slå op og så kommer han tilbage og vil gerne have hende og barnet.

 

Og det kommende barn?? Man kan jo altid håbe at tingene er mere stabile når barnet kommer og bliver stort nok til at være bevidst om tingene. Men som udgangspunkt virker det jo ikke lige som et barn der er ønsket. Og når det så engang kommer, er der to halvstoresøstre der sandsynligvis ikke vil bryde sig meget om det og der - sandsynligvis - ikke vil have det bedste udgangspunkt for at få et rimeligt forhold til barnets mor.

 

Jeg ser ikke andet end ofre hele vejen igennem. Men de må alle bestemme sig til hvad de vil have med sig ud af situationen, og prøve at minimere de skader de selv lider - og de skader de risikerer at påføre hinanden.


£isbeth & Baloo


Politicians are like diapers.
They need to be changed often - and for the same reason.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  29-02-2012 11:37

Vil bare lige sige at der ikke er noget som helst der handler om had eller hævn her.

 

Jeg har kontaktet skolen for at lærerne skal vide hvad der sker hos os nu, hvorfor mine børn er kede af det. Begge børn var i skole igår, den store valgte selv at fortælle det til sine kammerater, mens den yngste ønskede at hendes lærer skulle gøre det. Det gik heldigvis rigtig fint for dem begge og det var min eneste hensigt. Jeg har ikke hængt ham ud på nogen måde, kun informeret om at han er fraflyttet!

 

Mht til min arbejdsplads, så er den ikke så stor og vi har det fantastisk sammen, en lille familie. Jeg fortalte det til dem da de var samlet, fordi jeg af den ene chef har fået fri hele ugen og fordi jeg ønskede at fortælle det selv. Jeg havde ikke lyst til at komme på mandag og skulle fortælle det om og om igen.

 

Jeg graver ingen skyttegrave overhovedet.

 

Selvfølgelig er jeg vred på ham, andet ville være mærkeligt. Men jeg gør alt hvad jeg kan for at samarbejde, for at finde en løsning der er gangbar for alle - selv for ham, selvom jeg kunne være ligeglad. Det vigtigste er pigerne, på en eller anden måde skal jeg nok komme igennnem det, det handler om at de ikke skal miste respekten og troen på deres far. De skal vide at han elsker dem uanset hvordan fremtiden kommer til at se ud - og det er dét jeg arbejer på.

 

Jeg er ked af at få skudt i skoene at jeg er hævntørstig. Det er det eneste jeg IKKE er. Had er en grim ting, og uanset hvor sur jeg er på ham, vil jeg aldrig hævne mig på ham og jeg ønsker kun det bedste for os alle.

 

Tusind tak - igen - for alle jeres søde input. De bliver læst igen og igen og jeg tager rigtig mange af jeres ord med mig hver dag.

 

//Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 leonidas
Forfatter: 
Dato:  29-02-2012 11:40

jeg forstår det simpelthen ikke. Du skriver hvorfor han har valgt at sætte sit ægteskab på spil uden at give det en chance.

 

nu er det jo sådan at der er mange der harn oget udenoms uden at forvente at det der hjemme går til. Enten fordi de tror og håber på man blir- el at man aldrig opdager det.

 

det er det der er essemsen her. Det er kun blevet nævnt fordi pigebarnet går hen og er blevet gravid. Han havde sandsynligvis holdt mund ellers- hvilket mange gør.

 

holder man sin mund og regner med det ikke opdages har man jo "ikke sat noget på spil" har man? Med mindre man opdages altså...

 

Og vælger man så at sætte noget på spil, er det da af eget valg?

 

jeg mener hvis det du tænker er at han er utilfreds med et el andet hjemme ved konen - burde han så ik ha åbnet munden og talt om det der går ham på, frem for at vælge den anden løsning? Så havde man haft en chance- begge veje rundt endda. Man kan ikke sige det er modpartens skyld - slet ikke når denne ik ved hvorfor det som er sket - er sket!

 

Man kan ikke give modparten skylden, for utroskab uanset hvordan man vender og drejer det. Sagen er at har man lyst til en anden uanset grunden, så må man altså stoppe det man har der hjemme først, el som minimum blive enige om det er i orden at BEGGE har en anden ved siden af.



RIP Keiko dreng 13/4 2004 - 3/6 2010

 

www.lykkepiller.info

 

tina@lykkepiller.info

 

Graviditet og SSRI på facebook

0
0
Svar på denne tråd
 
 stakkels barn
Forfatter: 
Dato:  29-02-2012 12:00

Alt andet lige så tænker jeg faktisk med gru på det ufødte barn. At de kommende forældre begge to er villige til at abortere det, sådan som det nu kan passe ind i den forhåndenværende situation - det er da rådne betingelser at komme til verden på.

Hele historien med, at nu skal de have et barn, så indvilliger den kommende mor i abort, fordi manden beder om det, så han kan flytte hjem igen - så skal det alligevel fødes, fordi "det kan det jo ligeså godt, nu han blir boende"

Satme uhyggelige betingelser at komme til verden på, og i mine øjne helt ansvarsløst.

Man kunne da forstå det en smule, hvis begge de kommende forældre havde forelsket sig, ønsket en fremtid sammen, og et barn - men sådan som det fremstilles lyder det fuldstændig uovervejet og modbydeligt.

Sådan en mand ville jeg aldrig nogensinde leve sammen med.

Hvad fanden er det egentlig for nogle mennesker begge to?

Og han vil gøre alt for sine børn - man tænker, at der for evigt vil være "de rigtige" børn ( de to første) og et evigt nummer to barn.

Det er jo kvalmende.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Mange vinkler
Forfatter: 
Dato:  29-02-2012 13:24

Bare en løs tanke, men sikke mange historier/vinkler man kunne lave ud af denne tråd ;o)

 

TS - mit indtryk af dig er, at du har en god og ansvarlig holdning til hvad du vil. Du har stor opmærksomhed på dine piger og du passer samtidig på dig selv. Jeg 'læser' dig ikke som hverken hævngerrig eller ondskabsfuld.

 

Jeg kan kun sige herfra. Stol på dig selv og brug familie, venner og HN når du har behov for det ;)



Mvh. Sanne

Jeg synes skimler er smukke - og har en fuks

Jeg vil gerne ride ud på ture - jeg har en KYLLING!

Jeg vil gerne have en lidt kraftig hest med noget hovskæg - jeg har en lille DV hopppe

Hm ....

0
0
Svar på denne tråd
 
 11111111
Forfatter: 
Dato:  29-02-2012 15:36

 

Jeg syntes du tager de rigtige beslutninger, og ønsker dig og dine piger alt god, og styrke.

 

Glæd dig over alle de gode år i har haft sammen. og glæd dig til den spændene fremtid der ligger klar forand dig, som du selv kan forme.

 

Mange varme tanker fra en HNèr


:O)

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  29-02-2012 18:25

Den unge pige vidste udmærket at han er gift. Vi kender hende begge ganske og har gjort det i mange år. Som 15 årig blev hun kæreste med en mand som havde et barn og en højgravid kone som han forlod for hende (næsten mere uhyggeligt end det jeg står i). Vi kendte manden godt og vores børn går i klasse sammen, så min mand og jeg har ofte været i deres hjem - selvom vi ikke forstod hvad han som 35 årig ville med en 15 årig! Men vi dømte ikke, vi var kede af det på konens vegne og syntes at det var voldsomt med 20 års aldersforskel. Det holdt så ikke, de havde intet til fælles og gik fra hinanden.

Så jo, vi kender hende skam godt ....

 

Mht p-pillerne, så har hun selv fortalt at hun ville have et barn med ham og det var for at holde på ham.

 

Jeg er helt enig i at det ufødte barn sandelig ikke er heldigt stillet og synes at det er frygtelig synd for det.

 

At jeg ikke vil have ham tilbage er vel forståeligt. Jeg forstår sagtens jeres kommentarer om hvorvidt jeg er for hurtig til at træffe beslutninger og har faktisk i dag sat farten ned.Jeg er naturligvis styret af en masse følelser i øjeblikket og har lovet mig selv at jeg ikke vil gøre noget overilet.


Dog har jeg været til møde med en advokat, var simpelthen nødt til at finde ud af hvordan sådan noget her foregår (har heldigvis aldrig prøvet det før) Fik forklaret alle procedurer i alle instanser, fik lidt styr på de økonomiske aspekter osv. Det var rigtig rart. Vi har aftalt at hun intet foretager sig før jeg siger til. Jeg skal lige have luft og finde bare en smule fodfæste igen + at jeg kun er interesseret i at samarbejde med ham - trods alt.

 

Mht. pigerne, så siger jeg ikke noget ondt om ham til dem! Min galde hælder jeg ud andre steder, hos gode venner eller i skoven når jeg går med hundene. Når den store har brug for at klapse ham af, lytter jeg og siger at jeg godt forstår hendes reaktion MEN at han faktisk elsker hende og at det nok skal gå. Jeg kunne ikke drømme om at svine ham til overfor dem. Han er deres far og selvom de er kede af det, skuffede og vrede, elsker de ham og han elsker dem. Det skal der aldrig ændres på.

 

/Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 Du har Jeres børn som gidsler
Forfatter: 
Dato:  29-02-2012 18:50

Det tænkte jeg lidt over først, hvorfor pokker inddrager du JERES børn i den situation. Det bør børn slet ikke være med i- før langt senere.

 

Jeg kan meget godt forstå at din mand spurtede tilbage i elskerindens arme- du er sku da for viderekomne.

 

Du gider ham ikke, så det er nok meget rart, han har været utro. Mon ikke?!

 



Mvh Pinny

FRUST (frust) n: The small line of debris that refuses to be swept onto the dust pan and keeps backing a person across the room until he finally decides to give up and sweep it under the rug.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Og det er i orden
Forfatter: 
Dato:  29-02-2012 19:02

At tvinge folk til abort.

 

Jamen, god fornøjelse!



Mvh Pinny

FRUST (frust) n: The small line of debris that refuses to be swept onto the dust pan and keeps backing a person across the room until he finally decides to give up and sweep it under the rug.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Pinny ♥Fyn♥
Forfatter: 
Dato:  29-02-2012 19:40

Jeg ved godt hvem jeg mener er for viderkommende her!!! Og det er bestemt ikke trådstarter!!!

 

Hvor skulle du da skamme dig!

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  29-02-2012 20:03

Pinny ?Fyn?: Jeg tror du bytter om på årsag-virkning når du skriver:

"Du gider ham ikke, så det er nok meget rart, han har været utro. Mon ikke?!"

 

Der er så mange ting alene i den sætning der virker forkert, og jeg kan slet ikke forstå at du kan finde på at skrive sådan til en kvinde der har oplevet sit livs største chok/svigt

 

Man kan sagtens være uenig med folk, men hvis ens uenighed ikke kan bruges til andet end at såre et andet menneske (der allerede er blevet så rigeligt såret), så har man ikke ytringspligt!

 

TS: Jeg synes det virker til at du håndterer situationen forbilledligt. Jeg er dybt imponeret af hvor godt du håndterer det, og er sikker på du og dine børn nok skal klare sig igennem dette

Mange gode ønsker for fremtiden


"Friday left me fumbling with the blues,

and it´s hard to win when you always loose" - Tom Waits

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dorte...
Forfatter: 
Dato:  29-02-2012 20:08

Du håndterer dette super super godt...hatten af for dig.

 

pinny....hold da magle...der viste du da lige hvad du indeholder....

.....ingenting!!!!

 

Selvfølgelig skal pigerne inddrages, de er ikke små længere og forstår så sandelig godt, hvad det er der foregår omkring dem.

 

At TS oven i købet fortæller at hun kun siger godt om ham, er sgu da noget de færreste af os ville kunne formå i en lignende situation.

 

Kors i hytten.... pinny


 

En glad hest er en naturhest!!!

 

 

 

 

 

 

Bomløs sadel sælges.

 


0
0
Svar på denne tråd
 
 xxxxxx
Forfatter: 
Dato:  29-02-2012 21:04

Pinny :

 

 

 

 

eftersom det er moderen der bor med børnene, er det da naturligt at hun bliver nødt til at fortælle dem bare et minimum!

 

børn er da ikke idioter,- de kan da godt se på mors øjne at hun har grædt,- og hov! hvor pokker er far henne?

 

sådan noget kan man da ikke holde hemmeligt,- det kan enhver idiot da sige sig selv


*** Misssophie


0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  29-02-2012 21:06

 

Dorte dine indlæg lyser bare af, at du vil det bedste for dine piger og det er en god gave du giver dem med i livet, i denne absurte situation.

 

Jeg tænker, at du må savne den mand du giftede dig med og pigernes far - det bliver nok den største hurtel at komme igennem. For ham den der forvirrede mandsling han er nu, kan du sagtens undvære.

 

Måske vågner han op snart - måske gør han det først når den unge kvinde, finder en ny ældre fyr, som hun tror kan give hende det hun mangler.

 

Pinny/Xtiny nu har du igen igen tabt sutten. Når du er i det humør, så siger dine indlæg mere om dig, end om dem du skriver til. Gid du kunne lære at styre dine udbrud.

 

 


Søg altid sandheden, men hold dig langt væk fra dem, der siger de har fundet den.

0
0
Svar på denne tråd
 
 pigerne
Forfatter: 
Dato:  29-02-2012 21:10

Ja, jeg forstår godt TS, piger.

De skal naturligvis inddrages i en del af det der foregår, og det er jo tydeligt, at de ikke inddrages i alle de små detaljer. Jeg synes Dorte er på helt rette kurs her! Du gør bare supergodt!

 

Når man har en vis alder, kan man altså også godt gennemskue en hel del selv, og jeg synes det er naturligt at specielt den ældste pige reagerer med galde, hun synes da det er MEGAPINLIGT at hendes far kan finde på "sådan noget".

Desuden har man i den alder fået en god idé om, hvordan man selv synes en kæreste/mand skal være, og jeg tror simpelthen ikke at hendes far lever op til hendes idealer om en "god kæreste".

Det vil nok være svært for hende, at tilgive sin far, selvom Dorte gør alt hvad hun kan for at forklare at hendes far elsker hende.

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 pony-mor
Forfatter: 
Dato:  29-02-2012 22:31

vi er bestemt ik altid enige, men du har da så evigt ret her!

 

Pinny: 1. Manden er selv med til at fortælle pigerne det - hvorfor skal DU give TS skylden? Har du ikke læst teksten?

 

Udover det faktum at man jo da er nødt til at forklare sine børn hvorfor man pludseligt ik er sammen mere altså!

 

2. Hvorfra ved du at TS ik gider sin mand egentlig???

 

3. Nu er det jo ik TS der tvingerm anden til at tvinge den unge pige til en abort, men noget HAN prøvede fordi HAN håbede på TS ville tag ham tilbage...



RIP Keiko dreng 13/4 2004 - 3/6 2010

 

www.lykkepiller.info

 

tina@lykkepiller.info

 

Graviditet og SSRI på facebook

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hold da p
Forfatter: 
Dato:  29-02-2012 23:47

en grim omgang. Jeg synes også du gør det HELT rigtige. Det er storer piger, de ved hvad der foregår. Du giver plads til deres følelser, mens du fortæller, at far altså stadig elsker dem. Du involverer dem der skal involveres, for det er fandme vigtigt at kolleger og skolelærer og elever ved lidt om hvad der foregår, så de også kan give plads til jeres følelser og forstå dem. Hvis ingen vidste noget, så ville det kunne gå RIGTIG galt. Du har også fået plads til dine egne følelser, hvilket også er super godt. At vise følelser er også styrke. :-) Håber virkelig det bedste for alle parter, selv om det kan tage lidt tid. Lige nu er du og dine piger de vigtigeste. Han og kæresten må altså klare dem selv nu.

 

Det skal nok gå, selv om det vil tage tid at komme helt oven på. Du har gjort det rigtige. Man skal sgu ikke blive sammen for enhver pris.

 

De bedste tanker fremover.

 

Heidi


Den, der siger, det ikke kan lade sig gøre, skal ikke afbryde den, der gør det.
Leder efter min gamle hest, har du set ham så send en pb. Kig her: www.heste-nettet.dk/forum/7/113203/ 113203/
0
0
Svar på denne tråd
 
 leonidas og TS
Forfatter: 
Dato:  01-03-2012 00:15

TS, først og fremmest. Nøj hvor jeg føler med dig og pigerne. Jeg kan forestille mig at du har svært ved overhovedet at være i din krop.

 

Leonidas.

 

Jeg forstår godt hvad du skriver. Livet er desværre ikke så sort og hvidt og selv kæmpe svigt, som det TS går igennem nu, kan medvirke til et endnu bedre liv i fremtiden, selvom man ikke kan forestille sig det lige nu.

Jeg har selv været igennem et svigt, ikke i samme grad, men det er ligegyldigt, føler man sig forrådt/svigtet, så er graden egentlig underordnet.

Man KAN ikke tænke klart i den situation og man kan ikke forestille sig at det nogensinde kan føre noget godt med sig, men det kan det.

Det er nemlig en opvågning så det basker. Det er ofte kulminationen på flere års små-fniderier, hvor den ene ikke lyttede til hvad den anden egentlig sagde, men blot kastede egne beskyldninger tilbage.

 

småskænderier om opgaver, som i virkeligheden ofte bunder i, at man ikke "ses" eller "høres" som mand eller kvinde, men bare er blevet til mor eller far.

 

Og ja, lige nu der lyder manden som en fuldstændig forvirret høne, der farer frem og tilbage og prøver at finde en åbning, fuldstændig rundforvirret.

 

Husk, at det du og han gør lige nu, foregår halvt i "vildelse".

 

Jeg kan kun sige, min mand og jeg var ude i hampen på et tidspunkt, men det var det der skulle til for at finde tilbage, og i dag - kliché-agtigt - har det aldrig været bedre.

 

Der skulle sluges kameler.

 

Jeg var ved at handle i panik, han havde handlet i panik.

 

Jeg kendte ikke mig selv og ej eller ham.

 

Men, jeg har endnu ikke hørt nogle skilte sige, det var det bedste jeg har gjort, de fleste har rent faktisk fortrudt, for aben og rygsækken følger med.

 

Og ja, stoltheden der må sluges, for puh hvor er du nem, at tage en utro tilbage og fordommene "en gang utro ........"

 

Glem ham et øjeblik og tænk på dig og dine piger, fremtiden med børn hver anden uge osv. og find ud af om der mon ikke gemmer sig noget der kan reddes, om han ikke også har råbt "hjælp" undervejs.

 

Blot et råd, som du garanteret ikke vil tage til dig lige nu.

 

Jeg håber det bedste for jer.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Rosenholm....
Forfatter: 
Dato:  01-03-2012 07:37

Jeg kender nu flere, hvor skilsmissen har været det bedste de har gjort...

 

Jeg forstår godt, hvad du skriver fordi det jo giver god mening for DIG. Men det gør det nødvendigvis ikke for andre. I lige netop denne tråd kan ts jo ikke bruge andres erfaringer til noget som helst, for det er så individuelt hvordan man føler. Man er nødt til at mærke efter inde i sig selv.

 

Hvis min mand havde været utro, så ville der ikke være nogen vej udenom skilsmissen. Også på trods af, at vi har barn sammen. Jeg ved fra tidligere, at jeg ville opleve mig så svigtet og holdt for nar, at jeg simpelthen ikke ville kunne elske ham mere. Og jeg VIL simpelthen ikke leve med en, som jeg ikke elsker. Jeg kender mig selv godt nok til at jeg ikke kan slippe tanken om utroskabet - og jeg har SGU heller ikke rigtig lyst til det.

 

I min verden er der ikke rigtig nogen undskyldning for ikke, at få løst problemerne inden for hjemmets 4 vægge.

 

Jeg tænker bare: SÅ KOM DOG IND I KAMPEN I UTRO FOLKENS!!! Det andet er sgu da så kujonagtigt, så det halve kan være nok.

 

Nå lang smøre.

 

Vil til sidst sige. Jeg har respekt for dem der vælger at gå tilbage fordi de kan kæmpe kampen - jeg kan og vil ikke. Men lad dog være med at pådutte trådstarter jeres valg. Hun er nødt til selv at skulle igennem hele processen.

0
0
Svar på denne tråd
 
 jeg kan da
Forfatter: 
Dato:  01-03-2012 07:54

hilse dig at sige at min mor osse har sagt at hendes skilsmisse er det ebdste hun ahr gjort- og det kan jeg da kun give hende ret i! Og jeg HAR alle dage givet hende ret i det.

 

Nu er det heller ik nødvendigvis kulminationen på noget (som nærmest igen på sin vis er med til til dels at bebrejde TS hva manden har gjort) som helst. Nogle render en dag ind i en hvor de siger de bare ikke kunne lade være, på trods af kone og børn. Selvom der ik er nogen egentlig grund til det fra hjemmefronten så at sige.

 

Om så der "er" - så kan det aldrig blive en gyldiggrund at være utro. Man på tale om tingene. Og kan begge el den ene af parterne ik finde ud af det. Så må de gå hver til sit (man kan så afprøve terapi inden hvis man vil).

 

Men det at blive sammen for bare at være sammen er netop det alle altid siger er det værste man kan gøre - både mod en selv/hinanden. Men sandeligt frem for alt osse sine børn!

 

Lykkelige forældre hver for sig er altså trods alt bedre end sure forældre der er sammen. det vil de fleste børn osse sige når de er blevet større/ældre. Mest af alt hvis de har prøvet at deres forældre var sure forældre sammen.

 

Folk kan vokse fra hinanden efter år sammen. Det er ikke altid man passer sammen resten af sit liv fordi man tror og håber på det! Vi er jo da heldigvis endnu, forskellige individer og kan rykke os i vidt forskellige retninger.

 

Tingene er IKKE sort/hvid for alle. Det du kan leve med, er det ikke sikkert jeg kan leve med og omvendt. Og det er ganske fair - i og med vi er og bør være forskellige.



RIP Keiko dreng 13/4 2004 - 3/6 2010

 

www.lykkepiller.info

 

tina@lykkepiller.info

 

Graviditet og SSRI på facebook

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  01-03-2012 08:00

Pinny; Jeg forstår slet ikke dit indlæg.

 

Jeg har aldrig udtrykt at jeg ikke ville min mand, jeg har bestemt ikke sendt ham i armene på en elskerinde.
Tvært imod har jeg altid elsket ham dybt og følt at vi havde et meget stærkt ægteskab og ikke mindst venskab.

 

Derfor er det så sårende det han har gjort!

 

Jeg kunne ikke drømme om at tage børnene som gidsler. De har alle døre åbne i forhold til deres far, jeg kunne ikke finde på at holde dem fra ham, hverken fysisk eller psykisk.

 

Åhh, dit indlæg er bare så dumt, ved slet ikke hvorfor jeg gider kommentere på det ....

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  01-03-2012 09:00

Dorte, du er SÅ sej og gør det rigtige. SÅ mange varme tanker til dig og dine piger herfra. Sikke en omgang!!

 

Du skal slet slet ikke læse hvad Pinny skriver. Hun må enten ikke have læst/forstået din situation ordentligt eller også var hun ikke helt ved sine fulde fem, da hun skrev det. Tænk ikke på hende. Tænk på alle os herinde, som synes du klarer dette over al forventning. STORT skulderklap til dig!!



Hilsen Iben
...
Der findes 3 slags mennesker:
dem der kan tælle og dem der ikke kan tælle.


..............


Mor til Oscar - født 1. juni 2008

... og nu med part på skøn lille hest

0
0
Svar på denne tråd
 
 skilsmisse
Forfatter: 
Dato:  01-03-2012 09:21

TS: Sikke en frygtelig tid du står i, men jeg er imponeret over det overskud du viser dine børn OG din mand.

 

Selvfølgelig skal du ikke bare tilgive ham som nogen skriver. Du skal gøre præcis det, der føles rigtigt for dig! Og betyder det skilsmisse, så skal du nok komme igennem det, for udfra hvad vi læser her, er du utrolig stærk selv om du er ulykkelig.

 

Pinny Xtiny: du skulle simpelthen skamme dig!!

For mig virker det som om du evig og altid skal hakke på nogen der pludselig er "svagere" end dig! Får du det virkelig bedre af det!!

Nu har mange af os læst dine ondskabsfulde kommentarer igennem årene, og det er ved at være langt ude! Du må virkelig have det rigtig rigtig skidt med dig selv

 

TS - ignorer Pinny, hun er ikke nogen bekymringer værd for dig!

 

Med varme tanker Anne

0
0
Svar på denne tråd
 
 svært at beskrive
Forfatter: 
Dato:  01-03-2012 09:31

Hm, det er svært at skrive, hvad det er man egentlig mener, altså få det helt frem.

 

Men det vigtige i det jeg mener er netop, gør hvad der er rigtigt for dig og pigerne, ikke hvad andre mener der er det rigtige eller hvad fordomme siger man bør gøre.

 

Og lad lige roen sænke sig en smule, før du endeligt afgør din fremtid, ting kan se anderledes ud om et stykke tid.

 

Jeg ønsker dig og pigerne held og lykke.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ja.......
Forfatter: 
Dato:  01-03-2012 11:37

ikke altid nemt at fatte sig på skrift. Men det ser ud til vi alligevel i bund og grund er rimelig enige.... :-)

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hold da op
Forfatter: 
Dato:  01-03-2012 12:55

.... Nu har jeg lige læst hele tråden igennem... og må vist indrømme at det var med dette ansigtsudtryk det meste af tiden ! ( udover et til hende "Pinny personen" - Skam dig ! )

 

-----

 

Hold da op Dorte, du er da vist en af de sejeste kvinder jeg har hørt om, sikken et mod, stolthed og overskud i en så svær situation...

 

Hold dig selv og dine piger oppe, med et løftet hovede...

 

Min mening tæller ikke noget videre, men nej jeg syntes heller ikke du skal overveje at tage ham tilbage, han har vist sit værd/ mangel på "værd" , først ved sit utroskab, derefter ved sin håndtering af at være "afsløret" ( af egen mund) hvor han kom med visse konkrete udtalelser om elskerinden og dennes graviditet.

 

Derefter igen sin håndtering af at ville tilbage til dig, uden dog at ville kæmpe/arbejde for det - da han slutteligt vælger omgående at gå tilbage til elskerinden da han får afslag fra dig !

 

Han kunne måske have "vundet lidt" ved at vise at han ville gøre "alt" for at jeres forhold skulle kunne komme på fode igen...

 

Men føj han lyder til at være en "grim" mand - tænk at udsætte dig ( sin bedste ven) for den behandling, ikke kun selve utroskaben men hele det efterfølgende spil han prøver at køre!! og jeres børn ikke mindre!

 

Jeg ved at behandlingen af elskerinden må betyde meget lidt for dig ! og ganske forståeligt - men den siger meget om HAM !!

 

Nej, hold du hovedet og modet oppe, og skab dig et nyt liv med glæde og tillid...

 

Jeg håber vi alle herinde får lov at høre fra dig, når du har overskud til det.... forhåbenlig med en melding at du har det bedre og kan begynde at se lyset ved livet igen....

 

Mange tanker til dig og de bedste ønsker for din og dine pigers situation og fremtid....


0
0
Svar på denne tråd
 
 dorte ang xtinys indlag..eller pinny fyn
Forfatter: 
Dato:  01-03-2012 21:12

sa tag dig ikke af dem,, pa det sidste er hun vist blevet for viderekommende.. det du gar igennem nu er sa slemt som noget, at blive bedraget af den man elsker.. jeg foler med dig og dine born.

og forstar fuldt ud du indrager dem, de er ikke sma born, og ville alligvel fole at noget er helt galt.

 

al mulig held og lykke til dig fremover..

 

jeg er overbevist om du kommer igennem det her med hovedet rejst, det tager bare tid.. giv dig den tid. og du bliver et lykkeligt menneske igen..

 

mette


When you see a person who has been given more than you in money and beauty, look to those, who have been given less.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg har
Forfatter: 
Dato:  02-03-2012 08:25

læst det mest af tråden og jeg tager hatten af for dig. Du er godt nok stærk og har i mine øje taget den helt rigtige beslutning om ikke at tage ham tilbage.

 

Det eneste jeg studser lidt over er at du var så hurtigt til at fortælle dine børn at han havde slået op med elskerinden. Måske skulle du tænke lidt mere over hvornår du fortæller dem det deres far og dig snakker om. Ellers syntes jeg er er flot at du inddrager dine børn i hvad der sker. Ellers ville de jo slet ikke forstå hvorfor deres far ikke længer bor hjemme.

 

Jeg håber du står ved din beslutning. Jeg har aldrig forstået hvorfor nogle beholder deres utro mand/kvinde også selv om der er børn indvolvert.

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Enig ragga
Forfatter: 
Dato:  02-03-2012 14:12

Men det har TS jo også fortrudt efterfølgende. Jeg tror ikke altid man kan foudse alle ens handlinger, og konsekvenser i sådan en situation, 100% Vi kender sikkert alle den følelse af at tænke: Æv, jeg skulle have "bidt tungen af mig selv" i stedet for at sige det. :-)

 

Heidi


Den, der siger, det ikke kan lade sig gøre, skal ikke afbryde den, der gør det.
Leder efter min gamle hest, har du set ham så send en pb. Kig her: www.heste-nettet.dk/forum/7/113203/ 113203/
0
0
Svar på denne tråd
 
 Nå men
Forfatter: 
Dato:  02-03-2012 18:46

Så skammer jeg mig- ikke.

Min mening er vel lige så gyldig som Jeres?

 

Og Mette Blossi, der engang havde mening om aborter, så hun blev udelukket fra HN. Det er sku da flot.

 

Ved du hvad: Jeg skiftede mit nick fordi, jeg traf en beslutning om, at jeg ville være mere glad og positiv. Det lykkes ikke altid, men at dig og Inger absolut skal jokke i, at jeg skiftede mit nick. Det er ret trættende.

 

Der er masser af andre brugere, der har skiftet navn, men jeg har skutte trang til at spotte dem.

---

 

Jeg vil gerne sige undskyld til DortheP fordi, jeg nok var lovlig hurtig og det var forkert. Det er jeg meget ked af. Det varikke meningen. Jeg forsøgte nok mere at se mandens kærestes side, og at din mand, åbenbart ville slå op med hende i en fart, for at få dig tilbage.



Mvh Pinny

FRUST (frust) n: The small line of debris that refuses to be swept onto the dust pan and keeps backing a person across the room until he finally decides to give up and sweep it under the rug.

 

0
1
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  02-03-2012 19:38

Tak Pinny, jeg tager gerne imod din undskyldning :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 jeg har ganske vist
Forfatter: 
Dato:  02-03-2012 19:47

samme holdning til aborter som jeg altid har haft.. men kan ikek lige helt se sammenhanget her..

 

og jeg har sa aldig varet udelukket fra HN...

 

og dejligt for dig du vil vare mere positiv.. bare synd det ikke altid lykkes, men det er da flot af dig at du giver dorte en undskyldning..

 

 


When you see a person who has been given more than you in money and beauty, look to those, who have been given less.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Seje Dorte P
Forfatter: 
Dato:  05-03-2012 21:20

Håber virkelig du og dine piger er okay :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Mænd....
Forfatter: 
Dato:  05-03-2012 23:43

Hvad er det for en ynkelig skabning, der er sat i verden til os!!!

 

jeg syntes du er super sej Dorthe - og håndtere det hele en del pænere, end jeg ville have formået.

 

Jeg syntes du gør alt rigtigt, både for dig selv og dine piger.

Du vil til enhver tid, kunne kigge dig i spejlet og vide, at der bor et stort og godt menneske derinde, som fortjener det bedste - intet mindre.

 

Jeg er helt med, hele vejen igennem! Og selvfølgelig er han ikke din ven - sådan behandler man ikke venner!

Og selvfølgelig skal dine piger have lov, at være sure på ham og ikke gide se ham. Og selvfølgelig skal de vide besked - det er jo ikke små børn du har - hvis de ikke får besked fra dig, gør de ude i byen.

 

Det er i min verden absolut utilgiveligt, at tage så meget vare på sine egne, dybt egoistiske behov - og være så forvirret, at man bare bliver ved med, at kaste salt i såret. Det fortjener ingen sympati overhovedet. Det er skandaløst og må han komme til, at ligge rigtig dårligt, der hvor han har redt op!

 

Og det kan ikke ske for alle, at "det smutter". Jeg ville da aldrig nogensinde gøre noget så vanvittigt mod mit liv og de mennesker der befinder sig i det.

 

Og jeg håber kakao'en var meget varm!

 

En hel masse trøstekrammere til dig og super godt, at du er så åben - både i dit eget og dine børns netværk.

 

jeg vil tænke meget på dig og dine - og håbe i kommer igennem med krop og sjæl i behold, på den anden side af det kaos, i står i pt.

 

Knus

0
0
Svar på denne tråd
 
 bumbum
Forfatter: 
Dato:  06-03-2012 09:13

Jeg har haft læst med på sidelinien uden at kommentere..

Jeg håber du, og dine piger er okay... :)


Med Venlig Hilsen

EVa

 

 

 

 

 

D.14/2-2012

Hvil i fred min kære Chapper .. <3 <3 <3

 

 

 


 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  06-03-2012 17:59

Undskyld at jeg ikke har fået opdateret jer ... det har været nogle hårde dage ....

 

Status i dag er følgende;

Han flytter i lejlighed 20 km fra os, så han forhåbentlig kan få samlet sit forhold til pigerne op. Han overtager den om 2 uger og det er jeg glad for.

 

Han har gjort det forbi med pigen (igen) og har meddelt at han ikke ønsker at være far for det barn (som han stadig ikke ved om er hans), men at hvis barnet en dag ønsker at opsøge ham, skal det være velkomment. Der bliver selvfølgelig lavet en DNA test ved fødslen.

 

Pigen er meget sur og skuffet, hvilket jeg jo egentlig godt kan forstå. Hun tæppebomber ham med de ledeste sms'er og videresender dem til mig - som er pisseligeglad!

 

I dag er jeg startet i terapi hos en super dygtig og meget sød præst som også er pskykoterapeut. Det har været fantastisk at sidde i et rum og bare hælde det hele ud, få stillet de "rigtige" spørgsmål og få sat bare en lille smule orden på det kaos der herser i hovedet på mig.

 

I morgen skal både manden og jeg ind til ham for ligesom at prøve at finde ud af hvad der skal ske i fremtiden. Lige nu er han kun interesseret i at få mig tilbage, men det er jeg slet ikke klar til - og ved ikke om jeg nogensinde bliver det. Min tillid er knækket totalt og jeg tror ikke på at den kan limes sammen igen. Desuden er der barnet - jeg har ikke lyst til at have hverken det eller moderen i mit liv fremover.

 

Pigerne har det okay - den mindste har fået grædt det hun havde brug for og har genoptaget sit liv på fuld styrke.
Den store er stadig meget præget af det, siger ikke så meget men er glad for at komme i skole igen og prøve at få det hele til at køre. Ingen af dem ønsker stadig at tale med ham og jeg lader det være op til dem. De får tilbuddet næsten dagligt, jeg har sagt at om de så vågner kl. 3 om natten og vil snakke med ham, så kører jeg gerne de 150 km.

 

Alle - ikke mindst min arbejdsplads - har været helt fantastiske. Jeg vidste godt at jeg havde et stort netværk, men den støtte og hjælp som både pigerne jeg har fået, er utrolig. Glæder mig til at komme mere ovenpå igen og få overskud til at få takket alle godt og grundigt.

 

Jeg har haft mine tudedage hvor alt er noget l... men synes at det lysner lidt forude. Jeg bliver i huset eftersom han nu har lejet en lejlighed, og har det helt ok med det nu. Pigerne er også glade for at vi bliver her.

 

Det var lige sidste nyt herfra .... igen - tusind tak for alle jeres søde ord og skulderklap - det har også være uvurderligt!

 

//Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 Krydser arme og ben..
Forfatter: 
Dato:  06-03-2012 18:26

For at du finder lykken - Hvorend den ligger!!!

 

Jeg fik slet ikke nævnt at jeg synes du tackler situationerne virkeligt flot..

 

Jeg har ikke oplevet det du har - Men skilsmisse har jeg da overlevet;) Og her kan man også finde lykken. Jeg kan dog se nu i bagklogskabens ulideligt klare lys, at aben altid flytter med..

 

Om man så vælger at adressere aben sammen, eller hver for sig... Tja - Det kan ingen anden end den der sidder med aben foran sig rådgive om..

 

Jeg er slet ikke i tvivl om, at du er stærk nok til at træffe den beslutning der er rigtig for dig og dine!!

 

Du er hermed konkluderet MegaSej!

 

Varme hilsner fra Birgitte

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  06-03-2012 19:55

Kære DorteP.

 

Du er en sej og en beslutsom kvinde

 

Der er helt sikkert "et liv" efter skilsmissen, med mere ærlighed og lykke til dig.

 

Kæmpe knus herfra

 

 


Helle Nielsen

 

Carpe diem

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  06-03-2012 20:30

Hvor er det godt at høre at det trods alt går fremad.

Jeg - og sikkert de fleste andre der har læst tråden - har tænkt meget på dig og din situation.

Jeg håber alt det bedste for dig, og synes stadigvæk du klarer situationen forbløffende! godt.

Al held og lykke fremover


"Friday left me fumbling with the blues,

and it´s hard to win when you always loose" - Tom Waits

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det lyder...
Forfatter: 
Dato:  06-03-2012 21:45

... som om du og pigerne kommer godt videre - og de skal forhåbentlig nok få genetableret et fornuftigt forhold til deres far.

 

God ide at han får en lejlighed for sig selv - uanset om han på længere sigt vil genoptage forholdet til pigen, skal han i begyndelsen have et sted der er HANS hjem, hvor hans døtre kan besøge ham.

 

Hvorfor i alverden videresender han hendes beskeder til dig - du har intet med hende at gøre og de kommer jo ikke dig ved. Det må han da forstå er HELT og aldeles upassende

 

God ide med noget terapi der kan få dig til at bearbejde alle de ting du har måttet igennem.

 

 


£isbeth & Baloo


Politicians are like diapers.
They need to be changed often - and for the same reason.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  07-03-2012 08:13

 

Det lyder som om i alle er på den rigtige vej, til at kunne tage den rigtige beslutning i fred og ro.

 

Godt han besindede sig og flytter for sig selv.

 

Dorte - vi har ikke mindre en to gamle vennepar, hvor mændene for flere år siden forlod hustru og børn for en yngre model. Der skete fuldstændig det samme som hos jer. Da mændene opdagede hvad de havde rodet sig ud i, og at det havde konsekvenser, flyttede de for sig selv, og fik styr på deres liv.

Begge par har nu haft sølvbryllup. De boede et stykke tid fra hinanden, fandt sammen igen og flyttede sammen efter henholdsvis et halvt og et helt år.

 

Dengang var der mange der undrede sig over at kvinderne ville tage mændene tilbage, men set i bakspejlet, har det tilført deres ægteskab noget godt på den lange bane.

 

Om man beslutter at blive sammen, eller gå fra hinanden efter sådan et tillidsbrud kræver ro og tid.


Søg altid sandheden, men hold dig langt væk fra dem, der siger de har fundet den.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Endnu engang
Forfatter: 
Dato:  07-03-2012 11:16

sidder jeg på HN og seriøst mangler en "synes godt om" knap!

 

Dorte, du er den sejeste ever!

 

Stort tillykke til dig, for at takle det hele så fantastisk!

 

 


Mvh. Tine


Klipning tilbydes i Køge området: www.hesteklip.dk

Kan du bruge et lift til Hingstekåringen fra Vanløse/Køge, afgang fredag, hjemkomst søndag? Kontakt via PB.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Du er virkelig sej
Forfatter: 
Dato:  07-03-2012 13:32

og jeg håber at du og pigerne nu kan begynde at se fremad og få en dagligdag op at køre igen..

 

Jeg tænker bare "kors hvor er han syg i potten hvis han tilsyneladende er klar til at have sit eget barn gående rundt uden at ønkse at have kontakt med det.." Først laver han det her nummer så Jeres piger står tilbage med en følelse af tilsyneladende ikke at være så vigtige for ham.. Jeg kunne også godt forestille mig at det kunne resultere i en vis identitetskrise hvis hans nye barn får vished om hvordan dets far valgte det fra og bare ønskede at slippe med at betale godt 1100 om måneden (og trække det halve fra i skat!!)

 

Hvor mange mennekser har han tænkt sig at såre på sin vej gennem livet.. Han er da nået ret vidt efterhånden..

 

Jeg håber aldrig at han kommer mere ind i dit liv end det er nødvendigt af hensyn til pigerne.. Det han har gjort rækker langt videre end dumhed.. Det er muligt at han ikke har MENT at han ville såre Jer, men det beviser jo så bare at han er dybt tankeløs og det er ikke mindre risikabelt at have sådan en person i sit liv..


VH,


MaggieMay


"Jeg køber aldrig en travhest igen - men jeg elsker hende jeg har over alt på jorden"..



"Gud skabte manden før kvinden. Det er ligesom, når jeg skriver først laver jeg en kladde" Karen Blix ...
0
0
Svar på denne tråd
 
 Kære Dorte.
Forfatter: 
Dato:  07-03-2012 20:56

Jeg læste allerede denne tråd, samme dag du oprettede den. Med det samme havde jeg lyst til at svare, men havde utrolig svært ved at få sammensat noget fornuftigt.

 

Nu tror jeg imellemtiden jeg har fundet ud af, at få mine tanker omkring dette følsomme emne, ned på papir...eller skærm .

 

Først vil jeg lige indskyd... Pony-mor ... Jeg er fuldt ud enig i det du her skriver, og det er lidt i samme ånd jeg nu vil forsøge, at give dig, Dorte, mine tanker.

-Smid dem væk, hvis de for dig er ubrugelige .

 

Sidste år på denne tid, gennemlevede jeg ret meget det samme som du gør nu...dog var der ingen baby indblandet.

Historien i meget korte træk:

 

Det va ren lørdag morgen ret tidligt. Min mand (Som jeg har levet sammen med i 13 år), havde lovet at ordne stalden denne morgen. Idet han går ud, går det op for mig jeg ikke har min telefon (Og dermed vækkeur) ved min side, og spørger ham om han ikke kan sætte uret på hans Tlf, så jeg kan bruge den.

Han virker en anelse tøvende idet han svare "jo selvfølgelig", men stiller uret, og går derpå i stalden.

 

Efterfølgende falder jeg i søvn, men drømmer nogle uhyggelige drømme, som jeg ikke kan huske meget af, da jeg kort tid efter vågner. Med det samme jeg slår øjnene op, har jeg et meget stort behov for at se i hans Tlf. Hvor det behov kommer fra, ved jeg simpelthen ikke. Som sagt har vi været sammen i 13 år, og det er ikke noget jeg før har gjort.

 

En 6. Sans må have været på spil, for i telefonen finder jeg de mest intime SMS beskeder imellem ham og en noget yngre pige, som er en bekendt af os begge.

 

Beskederne overlader ikke meget til fantasien, og der er ingen tvivl om de har en affære.

 

Manden kommer ind fra stalden, og finder mig med telefonen i hånden, lignende et stort spørgsmålstegn. Med det samme bryder han sammen, og derpå starter timers samtale, gråd, knus, vredesudbrud (Fra min side), mere samtale, mere raseri og endnu mere gråd (Vores to små børn var Gud ske tak og lov på weekend hos deres bedstemor).

 

Kort sagt havde de haft en affære i 1,5 månede. De har været fysisk sammen 3 gange, og resten har været ret hede SMS beskeder (Og der var mange skal jeg hilse og sige).

 

Manden min fortryder prompte. Pigen har for ham ikke betydet noget(I hvert fald ikke set i lyset af at han nu kunne miste sin kone).

ultra kort sammensat, mente han "behovet" var opstået, pga. En periode med død-vande i vores forhold.

 

Vi har altid været de allerbedste venner(også i død-vands perioden), og andre har altid set os som det perfekte match...og sådan har vi også følt os.

vores forhold har altid været meget lykkeligt. Vi har mange fælles interesser, mange rigtig gode venner. To pragtfulde nemme børn(S som børn nu er), gode til at prioritere hinanden, en sund økonomi, og gode helbreds (7.9.13 bank under bordet eller nærmeste vandrede flade).

 

Men i året op til havde vi nok haft et lidt for hektisk liv. Vi fik bl.a. Vores yngste barn, var i gang med et større byggeri, sygdom i den nærmeste familie osv osv.

 

Alt sammen noget der var med til, at der trods vores gode intentioner, kom lidt for meget hverdag ind i vores liv.

 

Manden brød med det samme alt kontakt til pigen... Det gjorde hun imidlertidig ikke... Der er ingen tvivl om hun var dybt forelsket.

Hvor underligt det end lyder, havde jeg faktisk overskud til at have oprigtig ondt af hende, for der er ingen tvivl om at hun i en lang periode virkelig led af ulykkelig kærlighed.

 

Jeg selv var helt forvirret. Den ene dag ville jeg skilles, den næste blive ved ham.

 

Manden og jeg boede fortsat sammen, imens jeg gik i tænkeboks.

Efter nok ca. En mdr. Tid, fandt jeg frem til jeg fortsat gerne ville ham. Med andre ord, jeg ville arbejde på med tiden at kunne tilgive ham, og med tiden turde stole på ham igen.

 

Nu er der gået et år, og vi er stadig sammen.

Det er uden tvivl manden der har arbejdet hårdest. Han har gjort og gør fortsat, alt det han kan i hverdagen, på at give mig tilliden til ham tilbage. Han giver mig ro og tryghed ved hele tiden at vise han elsker mig og virkelig vil mig. Det er små ting i hverdagen. En romantiske middag, en bio tur, en buket blomster han selv har plukket i haven, et kærligt klem på rette tid og sted.

 

Status er at jeg slet ikke er i tvivl om hans helt ægte kærlighed til mig og selvfølgelig vores børn.

for mit eget vedkommende kan jeg mærke, at jeg aldrig helt kommer til at stole på ham igen. Vores forhold vil nok for altid være mærket af det, ingen tvivl om noget dyreart er gået tabt for os.

 

Til gengæld har det tilført vores forhold noget andet. På en eller anden måde er vi begge blevet mere opmærksomme på hinanden. Det er også som om det har bundet os endnu tættere sammen. Det er som om vi begge er vokset af denne krise, og at væksten på en eller anden mystisk måde, har styrket vores forhold... Også selv om meget er blevet ødelagt.

 

Jeg lære aldrig at forstå, hvorfor han gjorde som har gjorde. Jeg som kvinde ville i stedet havde valgt at tale om problemerne, frem for at prøve at kn*ppe dem væk .

 

Om jeg en dag kan tilgive ham, det ved jeg ærligt ikke.

-Men jeg har på ingenmåde fortrudt vi er blevet sammen... Det føles stadig som det helt rigtige... Også selv om jeg stadig kan have nedtursdage over det... For de dage er der også endnu.

 

Pigen holdt efter et par mdr. Også op med at kontakte ham (han var helt åben og ærlig omkring det, og viste mig troligt hvergang hun havde skrevet eller ringet...han svarede dog aldrig).

-Telenor har forøvrigt en meget nem og overskuelig hjemmeside, hvis man vil tjekke indgående og udgåede samtaler og sms'er .

 

Jeg har der imod talt med pigen... Ikke om selve "emnet", men bare sådan om løst og fast. Hun er forøvrigt også kommet videre virker det til.

 

Nå dette blev noget længere end først forventet. Jeg håber at det giver lidt stof til eftertanke, at man kan komme videre sammen.

Ikke at det nødvendigvis er det rigtige for dig.

 

Håber du kan bruge mine tanker og kedelige erfaringer, til et eller andet trods alt.

 

Mange kærlige tanker, Rie.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Rie 2 ...
Forfatter: 
Dato:  08-03-2012 12:26

Nu er det ikke for at negligere din oplevelse - men jeg tror at det har været lettere for dig at blive sammen med din mand, da han ikke venter et barn med sin elskerinde. :-) Og hvor jeg dog håber det bedste for jer fremover, og at du med tiden kan tilgive ham, nu hvor i har valgt at blive sammen ! :-)

 

Jeg forstår dig fuldt ud Dorte - jeg ville heller ikke ønske at skulle være en del af elskerindens barn. Jeg ønsker dig stadigvæk det bedste - og jeg synes stadigvæk du er et kvinde af format ! Du er lavet af noget helt specielt. Jeg synes virkelig du tackler den her møg situation så flot !

 

God vind ! :-)

 

 

\\ Pernille

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  08-03-2012 13:02

Rie; Tak for din historie og Pony-mor; Tak for dine erfaringer.

 

Jeg må indrømme - nu er der også gået 12 dage - at jeg er ved at være lidt mør. Jeg er ikke i tvivl om at han vil have mig tilbage og det er faktisk lidt svært at blive ved med at leve i vreden ;)


Jeg glæder mig SÅ meget til at han flytter tættere på, mest for pigernes skyld. De vil stadig ikke så meget som tale med ham, ignorerer hans sms'er og siger at de har brug for tid og det respekterer jeg fuldt ud. De ved at jeg taler med ham og ser ham, og det synes de er fint nok.

 

Vi 3 tøser er ved at finde en god hverdag igen. Den store taler stadig ikke om det medmindre jeg går lidt til hende, hun siger at hun ikke ved hvad hun skal sige, bare at hun er vred på ham. Den mindste har fuld fart på med hesten, veninder og så videre. Den store sagde forleden; Mor - det er jo ligemeget om han kommer tilbage, vi klarer os fint og han var alligevel aldrig hjemme og nu er der i det mindste ikke nogen der brokker sig over at det roder lidt på køkkenbordet .....

 

I aftes var vi i terapi sammen og det var en hård omgang. Terapeuten var sindssyg god til at få ham til at åbne op og for engang skyld være ærlig omkring hvad han ønsker af fremtiden.

Det viste sig, som jeg havde forventet, at han gerne vil være en del af barnets liv fra starten. Det gjorde afsindig ondt at høre, men jeg var også lettet over at han var ærlig omkring hvad HAN vil.

 

Lige nu har jeg mistet alt håb for en fremtid med ham. Jeg har ikke besluttet at han skulle have en affære og jeg har ikke besluttet at få et barn ind i mit og pigernes liv. Men jeg beslutter om jeg vil leve med det !

 

Vi skal i terapi igen på mandag og der skal snakkes meget mere om hvad han vil med det barn. Tiden må vise hvad der sker, lige nu er jeg bare bombet lidt tilbage .....

 

/Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 hold da op..
Forfatter: 
Dato:  08-03-2012 19:12

Hej Dorte

Har læst det meste af tråden, men alle dine indlæg.. og jeg synes det er ret tydeligt at du allerede fra starten egentligt gerne ville tage ham tilbage. Selv om du dog gentagene gange påstår det modsatte.

 

Jeg er egentligt forskrækket over at du og flere andre, tolker det som hans beslutning ang. aborten.. Det var jo dig der sagde at tingene ville se anderledes ud, hvis der ikke var noget barn!! Ergo "din" beslutning, som han desperat forsøger at tilgode se for at vinde dig tilbage.

Ligeledes da du mødes med ham på cafe, og dropper cacaoen i hans skød, da han fortæller om "sidste nyt" det siger lidt om dine forventninger til dette møde... gør det ikk?

 

- Og nu når han åbenhjertet fortæller om, hvordan han gerne vil tage del i det her uskyldige barn liv. Ja så gør det ondt... mellem linierne læser jeg det somom du forventer, at denne mand ikke skal tage del i dette barns liv OVERHOVED.

 

Jeg forstår ikke hvor du vel hen i denne sag. Du kan da ikk tillade dig, at være pige-sur over at manden vil stå til ansvar over for sit sidespring. Ja, han har dummet sig gevaldigt.. det er vi enige om, men jeg synes godt nok du strammer garnet i nogle af de ting du skriver.

Ja du skriver at du kan vælge om du vil leve med dette!!! Øhh nej det kan du faktisk ikke vælge... Hvis dette barn kommer så er dine døtre halv søskende til dette, også ville det da være synd hvis du nægter børnene bekendskab med hinanden...

 

Jeg ved at dette er en process og det tager tid at tilgive.. men for alle parters skyld så lad dog ikke affæren og vreden gå ud over et uskyldigt barn.

 

Det sidste jeg hæfter mig ved Dorte, det er at I på mandag skal til terapi igen (sammen), og tale om barnet of fremtiden... Hvis du har/havde afskrevet ham helt vil det vel ikke være nødvendigt, at du er med i afgørelserne for fader/barn forholdet - er det?

 

Ved ikke om du kan følge det jeg skriver, og det er ikke fordi du ikke har min medfølelse.. For det har du i stor grad!! :)

Håber du kommer frem til en løsning og at dette er sammen med din mand

1
1
Svar på denne tråd
 
 dejligt at læse
Forfatter: 
Dato:  08-03-2012 20:44

at du stadigvæk kæmper, ja jeg kalder det at kæmpe, for du er da for sej.

Ja det bliver en svær tid, men for mig lyder det til at du har en super god arbejdsplads og dine børn en god skole, som nok skal hjælpe jer igennem på den gode måde.

 

Når man er på en god arbejdsplads, er det supert med støtte fra dem. Du er jo sammen med dem mange timer hverdag og derfor, er det vigtigt at de ved hvofor du får nogle dumme dage, hvor tårene trænger sig på hele tiden.

 

Flot at du er nået til den erkendelse, at jeres ægteskab slutter nu og i skal videre hver for sig. Lige nu lyder din mand stadigvæk som rent ud sagt en dum en af slagsen, men alligevel har jeg på fornemmelsen af, at du er den "voksne" i jeres forhold, som nok skal få samarbejdet om jeres fælles børn til at fungere.

 

Held og lykke og jeg håber, at du fortsætter med at bruge HN og os andre til at læsse af på.

 

ps.

Hop op og fald ned over en persons lidt malplaseret bemærkninger. Det kan slet ikke betale sig at tage dem alvorligt.





IMC

 

 

 

 

 

 

 

 

Dressur sadel sælges.

www.heste-nettet.dk/markedspladsen/ read.php4?f=9&i=357165...y=desc&e=0

0
0
Svar på denne tråd
 
 Inger...
Forfatter: 
Dato:  08-03-2012 21:20

Jeg har da forstået at hun nu nemmere kan forestille sig at de kunne fikse tingene.. Ikke at hun har besluttet sig for at afslutte ægteskabet helt..?

 

Ved du noget vi andre ikke ved;)

 

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  08-03-2012 21:58

 

 

For at afklare spørgsmålet om hvorvidt vi bliver sammen, så er det meget enkelt; Jeg aner det ikke

 

Formålet med terapien er, at vi begge to virkelig har meget som skal på plads, uanset hvad enden på det bliver. Vi har 2 piger som skal videre og selvom jeg har en masse negative følelser i forhold til ham, så ønsker jeg kun at de får et godt forhold igen.

 

M.h.t barnet, så ønsker ingen af pigerne på nuværende tidspunkt at have noget som helst med det at gøre, dels fordi jeg ikke er mor til det men derimod en pige som de ikke kan fordrage og fordi de hader tanken om at skulle dele deres far med et andet barn. Jeg kunne ikke drømme om at nægte dem at deltage i barnets liv,det er fuldstændig op til dem.
Jeg kan ikke forstå at det er svært at forstå at JEG ikke ønsker at have noget med barnet at gøre. Det barn vil altid være et symbol på hvad der er sket i mit/vores liv og det er ikke ligefrem nogen sukkersød tanke der er forbundet med det. Så jo, JEG kan fuldstændig frit vælge om JEG vil være en del af det barns liv, men jeg vil aldrig bestemme om mine børn skal være det.

 

Selvfølgelig ville tingene have set anderledes ud hvis han fra dag 1 havde valgt pigen fra. Eftersom hun var mere end villig til abort, så jeg selvfølgelig en mulighed for at vi kunne komme videre uden den "sten" om benene.

 

Jeg er efterhånden ved at vænne mig til at tingene hurtigt vender, at hvad han sagde igår, ikke gælder i dag. Det er hårdt hele tiden at skulle forholde sig til nye oplysninger, men jeg prøver at lade være med at tænke mere end en dag frem. Mit fokus er nu at få stablet en god hverdag på benene for pigerne og jeg, og det går heldigvis fremad. Vi bliver stadig tilbudt masser af hjælp af forskellig art og det sætter jeg utrolig stor pris på. Vi skal nok klare os, om så det bliver med eller uden en mand/far på matriklen.

 

//Dorte

1
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  08-03-2012 22:57

Hvis der ikke er plads til "primitive følelser" i din situation - så ved jeg næsten ikke, hvornår de er på sin plads.

 

At få et barn sammen er en kæmpe "ting" - en hel unik del af et ægteskab/kærlighedsforhold. Og nu skal der et barn til verden, som vælter det unikke ægteskab og det du troede der var dit/jeres.

Jeg ville også sige højt, hvis jeg stod i din situation, at det barn var ganske uønsket i min verden. Det er du i din fulde ret til. Det er unfanget til stor sorg for dig og dine.

 

Jeg syntes det er så kæmpe stort, at I går i terapi sammen. For selvom det måske ikke ender ud med, at I finder sammen igen - så hjælper det jer med, at afslutte/afklare en kæmpe krise i jeres liv SAMMEN og kan bringe jer videre, enten i et liv sammen, eller hver for sig. Og hvis du vælger, at lade ægteskabet slutte - så ved du, at du har gjort alt hvad der står i din magt for, at danne det rette grundlag for din beslutning. Hatten af for det!

 

Og man visker jo ikke 17 år væk, på 12 dage. For 13 dage siden havde du dit trygge liv, i rammer du troede ikke kunne væltes. Det er da en kæmpe omvæltning og en chocktilstand af format. Og jeg kan kun have stor forståelse for, at du er så meget i tvivl om, hvilken vej du skal gå ned af.

 

Det er kun dig Dorthe, som kan afgøre, hvad der er rigtigt og forkert i det her - og tage de beslutninger der skal tages. Vi kan alle have en masser ideer om, hvad vi selv ville gøre - men det er jo bare tomme bobler. Når det ikke er prøvet på egen krop og sjæl - skal man ikke tro man har de vise sten - eller ved hvad du bør og skal!

 

Jeg kan godt forstå han gerne vil hjem i reden igen - han havde jo en fantastisk kone/livsledsager og nogle skønne selvstændige piger.

 

Jeg håber stadig kakao'en var meget varm ;-)

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  09-03-2012 07:42

Tak Karina for dine søde ord. Ja, man bliver faktisk temmelig primitiv i sådan en situation - og den VARME kakao var kun en lille del af hvad jeg har haft lyst til at gøre ved både ham og pigen.

 

Følelserne vælter rundt og jeg ved at der går lang tid før jeg er 100 % klar til at tage en beslutning om hvad der skal ske fremover.

 

Jeg har valgt at sætte vores ægteskab på "time-out" i ½ år - samme tid som han brugte på at være utro og til den tid er barnet født og jeg ser hvad han gør - om det stemmer overens med hvad han siger. Jeg tør ikke tage ham tilbage i mit liv og hjerte nu (og pigernes), hvis det viser sig at han igen vender rundt. Det har han accepteret fuldt ud og siger at han vil give mig al den tid jeg har brug for.

 

Lige nu er det bare vigtigt at vi sammen og hver for sig for bearbejdet hvad der er sket, og at især pigerne kan få et forhold til ham igen. Selvom de er afsindig vrede på ham, så er han deres far og de elsker ham.

 

Hvordan fanden endte jeg i det her ????

 

//Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  09-03-2012 08:24

 

Helt enig med Karina .

 

Ting tager tid og følelsesmæssige ting tager længere tid.

 

Dorte en kæmpe krammer til dig og håbet om, at du får alle følelser levet ud. At bliver gal og hævngærrig er både normalt og menneskeligt.

 

Så husk at sidde sammen med veninderne og skær hans "stolthed" af ham og klip alt hendes tøj i småstykker, mens I høre Sys Bjerres: Malene.

 

Det er sund at få det ud verbalt og kan også være underholdene i den rette kontekst.

 

Jeg synes du træffer nogen gode beslutninger, for at passe på dig selv og jeres piger - både på den korte og lange bane.

 

Ønsker dig og pigerne det bedste. - og egentlig også din mand, men han skal lige gøre sig fortjent til.


Søg altid sandheden, men hold dig langt væk fra dem, der siger de har fundet den.

0
0
Svar på denne tråd
 
 amirglory
Forfatter: 
Dato:  09-03-2012 18:04

En lille tanke herfra....

 

Hvis du vælger at blive sammen med din mand.....må det barn som er i vente, så ikke komme og se sin far og bo der (måske hver 2. weekend)??

 

Det er en lortesituation, ingen tvivl om det og ja primitive tanker og følelser er så absolut normale, men at gå til at kalde et ufødt barn en "sten om benene" synes jeg ikke er ok.

 

Hvis du vælger at fortsætte med din mand, så håber jeg virkelig virkelig ikke at du nægter dette ufødte barn adgang til sin far!!

 

Jeg håber så meget jeg har fået dit sidste indlæg galt i halsen og har misforstået det.

 

Hilsen en som kender til, at blive nægtet adgang!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dorthes valg
Forfatter: 
Dato:  09-03-2012 22:15

Hvis Dorthe havde mødt en mand,som havde et barn - havde det været en beslutning hun skulle træffe. Så måtte hun enten sige nej tak, eller tage hele pakken.

 

I denne her situation får Dorthe et barn hængt på sit liv, som hun slet ikke har haft noget valg omkring. Et fremmed barn, som symbolisere alt det, der ødelægger hendes liv i skrivende stund.

 

Lad nu være med, at fortolke det, som om at Dorthe vil spytte efter det her barn på gaden, eller manipulere hendes mands samvær med barnet.

 

Læs hendes indlæg igen - hun er en hjertevarm overskudsperson - som prøver at finde en mening midt i kaos.

 

jeg har selv stået i (en helt anden form for) yderst kritisk situation for få år siden - som også ændrede vores liv for altid og havde stor sorg til følge, for mange mennesker involveret.

Det jeg sagde og følte den ene dag - virkede fuldstændig absurd den næste. Det er en helt ny livssituation hun skal forholde sig til - og tage varer på sine børn i.

 

At nogen er blevet svigtet, som barn af deres far eller grundet en 3 person, skal Dorthe jo ikke stå til regnskab for.

Og i forhold til lige det her barn, må det blive manden og lille frk. homebreaker, som skal bære det barn igennem den skæbne, de har undfanget det under - og forsøge at gøre det på bedste vis. Ikke Dorthe.

 

Det er endnu kun et foster, uden hår og tænder - det er for Dorthe ikke noget barn hun står overfor og siger "gå lille Lise, jeg syntes du er i vejen"..

 

Så giv hende lige lidt plads til, at få luft - der hvor hun er nu.

 

Bare bring it on Dorthe. Jeg kan sagtens følge, at det letter, at skrive tingene ned og komme ud med dem - det sætter lidt system på ens tanker - også dem, der ikke lige hitter :-)

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 StineP
Forfatter: 
Dato:  09-03-2012 22:26

Tror ikke DorteP efter 2 uger er i stand til at afgøre, ja overhovedet at overveje, den tanke at et "fremmed" barn skal komme i huset, er sikker på det ikke er noget jeg ville prioritere efter blot 14 dage til at sunde sig over de tumulte omstændigheder, hun har trods alt sig selv, sit eget liv og sine to børns situation at forholde sig til først, og dét er vist en rigelig mundfuld for de fleste. Synes Dorte er i sin fulde ret til at kalde et ufødt barn en "sten om benene", for det er hvad barnet (og hele affæren) har været. Nej, det er ikke barnets skyld, men at Dorte går med de tanker er helt normalt og for sig helt acceptabelt også og ikke noget hun bør have skyldfølelse over. At barnet ikke skal lade sig mærke af dette når det bliver født er noget helt andet, men det er Dorte på ingen måde nødsaget til at skulle tænke på nu, det hele er trods alt stadig noget nyt og sikkert meget uoverskueligt

 

Til Dorte, hæng på, hvadenten du fortsætter ægteskabet om et halvt år eller søger nye veje ønsker jeg dig held og lykke, du virker som en utrolig stærk kvinde, og jeg er sikker på du nok skal komme stærkt igennem alt dette, uanset hvilken løsning du vælger


Med venlig hilsen Cecilie :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 amirglory
Forfatter: 
Dato:  09-03-2012 22:35

Karina Petersen :

 

Der bliver skrevet ca 3 indlæg længere oppe at hun så absolut selv kan vælge om hun vil være en del af det barns liv......men hvad hvis hun tager ham tilbage? Så kan hun altså ikke selv vælge.....jo hvis hun fra start vælger ikke at tage ham tilbage, for jeg håber håber håber ved den søde grød ikke at det bliver til at dette barn bliver nægtet adgang til sin far og heller ikke at farmand skal ud af hjemmet hver gang han skal se "hul i hækken" barnet.

 

Jeg skriver hverken at hun vil være manipulerende eller spyttende.....derimod så læser jeg lidt mellem linierne at dette barn ikke vil være velkommen i deres hjem....det er, i min verden, at lade det gå ud over en uskyldig "person" med eller uden hår og tænder.

 

At du så skriver at et sådan barn, for dig, ville være uønsket i dit hjem hvis du skulle komme ud for noget lignende, det kan jeg kun ryste på hovedet af.

 

Fuld forståelighed overfor raseri, vrede og alle de følelser sådan en rutchetur indeholder, men at sige at et, endnu ufødt barn, ikke er velkommen???? Nej der kan jeg ikke følge dig/jer

 

Dorte : Jeg håber ikke du tager dette som at jeg synes du er hjertekold m.m. for jeg føler virkelig med dig af hele mit hjerte og det er så sejt af dig at have det overskud til dine (jeres) piger

 

Han er et fjols, der mere end rigeligt fortjente den varme kop kakao!!

0
0
Svar på denne tråd
 
 amirglory
Forfatter: 
Dato:  09-03-2012 22:37

CecilieP : Jeg er godt klar over at der er stor forskel fra nu og til dette barn bliver født og at mange ting kan ændre sig, men jeg er bare stadig ikke enig.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  09-03-2012 23:13

Nu mener jeg ikke vi skal overtage Dortes tråd, til vores holdninger om "hul i hækken"-børn.

 

Det barn har da også været en del af mine tanker.

nr. 1 så er dorte i en situation lige nu, hvor hun skal tage vare på sig selv. Hun er blevet svigtet og bedraget af et menneske hun i 17 år har haft tillid til - og fået revet gulvtæppet fuldstændig væk under sig. Alt det hun troede var hendes liv - er ikke mere. Og selvom det kan ende i, at hun og manden finder sammen igen - er alting forandret, for altid! Hun skal så ikke kun tage vare på sig selv - hun har også 2 børn, som lider samme skæbne. Og vores børn, er vores hjerteblod - og enhver høne sine egne kyllinger - sådan er det bare!

Det er fuldstændig urimeligt, LIGE NU, at Dorte skal forholde sig til, hvor pokker i sit system hun skal placere det barn!

Børn er vigtige - alle børn. Men LIGE NU er Dorte's børn vigtige, FOR DORTE - ikke en tankeløs tøjtes barn.

 

Nr. 2 - så går mine tanker til det her barn i en helt anden retning. Elskerinden har helt tydeligt et meget fordrejet tilgang til livet - og ikke mindst et kæmpe faderkompleks. Jeg er da mere bekymret omkring hvilke forældre, det her barn får. Man bliver jo ikke gravid, med sin gifte elsker for, at holde på ham - hvis man er et ansvarsfuldt og velfungerende menneske. Og man knalder heller ikke tankeløse tøjter uden prævension, og derved risikere sin livsledsagers ve og vel - hvis man er helt på toppen af overblik og konsekvenser af sine handlinger.

 

Så i mit stille sind tænker jeg, at det bedste der kunne ske for det her barn, i denne her sammenhæng er, at besøge Dorte hver 2 weekend og derved få en voksen, som kan tælle til 3 - med hjerte og hjerne i et og samme åndedrag.

Men det er IKKE Dortes ansvar og hun er i sin fulde ret til, at vælge det fra!! Mere lyserød er verden nemlig ikke - og slet ikke i Dortes liv, lige nu!

 

Jeg har skrevet det tidligere og jeg skriver det gerne igen. Dorte håndtere det her, langt mere overskudsagtigt, end jeg i min vildeste fantasi kunne forestille mig, jeg selv ville gøre.

 

Undskyld Dorte - håber ikke jeg ligger ord "i munden" på dig og hader at "fylde" i din tråd - syntes jo bare du har nok andet om ørene, end at forsvare dine helt naturlige og fuld ud forståelige følelser i forhold til den graviditet.

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 tumle tum
Forfatter: 
Dato:  10-03-2012 08:42

Giv tid .... helt ærligt, hun har lige fået det afvide ...

 

Min mand lavede samme stunt, han ville ikke have flere børn så jeg fik en abort, for at han ikke skred, 6 mdr senere skred han fordi han havde gjort nabokonen gravid, jeg hadet ham, hende, og deres barn. I dag hader jeg ingen af dem, og slet ikke deres børn man kommer over det, og jeg vil mene at hvis man er et rationell menneske vil man også se at hade et barn er ikke løsningen. Og alt andet end lige så virker Dorte ret rationel.

 

Så giv tid, det tager tid at komme over sådan et svigt, og man kan ikke tage stilling til noget som kun er et foster lige nu



"Just because I don't care doesn't mean I don't understand." --- Homer S
0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  10-03-2012 10:21

Karina : Du siger alt det jeg selv prøver at sige - tak

0
0
Svar på denne tråd
 
 ang xxxx
Forfatter: 
Dato:  10-03-2012 11:08

ja det er en skidt situation du står i men det er ret så fornuftigt at du får lidt hjælp med en terapeut til at få hold på hvad der lige er gået galt der..om ikke andet får at få afklaret hvor du står...

 

håber alt løser for dig så du kan komme videre..ja det er ikke nemt hverken uden eller med ham..uanset hvad du vælger så vil du jo blive mindet om det da det forhåbentlig ikke går ud over det nye barn...

 

men utroligt som nogle mænd ikke taler med deres koner om hvad de mangler før de vifter rundt med en vis legemesdel...jeg havde for kort tid siden en veninde hvor hendes mand var flink til at komme og sige han havde været utro med 11 i de år de var gift dog uden der var nye børn ud af de forhold..behøver jeg at si hun ikke er sammen med ham mere...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det er ikke fair
Forfatter: 
Dato:  10-03-2012 11:30

at bruge ord som tankeløs tøjte om en ung pige der hverken har mulighed for at forsvare sig eller som er part i en sag hvor vi kun kender den forsmåede hustrus side..

 

Jeg siger på ingen måde at Dorte lyver men jeg synes det er utilstedeligt at bruge sådanne begreber..

 

Vi ANER ikke hvad manden har lovet hende, det kan være at han kommer hjem og siger at hun blev gravid for at holde på ham fordi han synes det lød bedst i situationen.. Det kan vel lige så godt være at han har lovet at forlade sin familie, har været sikker på at Dorte ville gå med til den først foreslåede deleordning eller hvad ved jeg. Han har løjet så utrolig meget og det er ikke engang sikkert at han selv ved hvad der er sandt længere..

 

De udsagn som jeg tror ligger til grund for at kalde hende en tankeløs tøjte er altså udsagn som har været igennem den helt store følelsesmæssige vridemaskine..

 

Der er da en mulighed for at hun vokser med opgaven, det er straks værre med manden.. Han har bragt sig selv i en situation hvor han nærmest kun kan tabe..

 

Jeg forstår fuldstændig hvis Dorte ikke vil have at det barn skal inden for dørene.. Hvor stort og fantastisk et menneske man end ville være, hvis man kunne det, så tror jeg desværre, at det er de færreste, der kan.. Helt basalt handler det vel om yngelpleje.. Dortes børn får nu en de skal dele faderens ressourcer, det være sig tidsmæssige, økonomiske osv.. Og uanset at de nok ikke kommer til at mangle noget så ligger det nok uendelig dybt i os..

 

For hver gang man bliver forarget over en stedmor, en hustru eller hvem det nu er der nu lykkes med at stikke en kæp i hjulet for en fars samvær med sit barn så håber jeg at foragten for faderen er tidobbel.. Hvilken VATNISSE lader sig forhindre i det??? Jeg har kendskab til flere par hvor manden er holdt op med f.eks at se børn fra tidligere ægteskab/forhold fordi den nye kone/kæreste har stillet sig på tværs.. Jeg må dog indrømme at jeg har ikke lige på stående fod kan komme på nogen hvor det omvendte gør sig gældende..

 

Giver nogle mænd bare op i forhold til deres eget kød blod hvis det er mere mageligt??


VH,


MaggieMay


"Jeg køber aldrig en travhest igen - men jeg elsker hende jeg har over alt på jorden"..



"Gud skabte manden før kvinden. Det er ligesom, når jeg skriver først laver jeg en kladde" Karen Blix ...
0
0
Svar på denne tråd
 
 tumle tum
Forfatter: 
Dato:  10-03-2012 11:37

jeg skulle lige prøve på at stille mig mellem min mand og hans børn, så røg jeg ud lige med det vuns, og ja lige ledes den anden vej, men hvad vil jeg som person også få ud af at prøve på at nægte ham det ?

 

Men ja nogle mænd opgiver alt alt alt alt for hurtigt, desværre, jeg har må jeg tilstå , presset på nogle af mine venner, i forhold til deres børn, fordi moderen var lidt strid og ja mænd kender faktisk ikke altid deres retigheder og ja opgiver sq for let. De fleste af mine venner var fordi at de var bange for at komme til at se ders børn endnu mindre... men det er en hel anden side af sagen



"Just because I don't care doesn't mean I don't understand." --- Homer S
0
0
Svar på denne tråd
 
 amirglory
Forfatter: 
Dato:  10-03-2012 14:39

Hvis Dorte vælger manden til, mener jeg IKKE hun bare kan vælge dette barn fra! Lyserød ? Nej bestemt ikke, men hun kan bare ikke selv vælge hvis hun fortsætter med manden.

 

Når det så er sagt, så er jeg da ikke andet end sikker på, at jeg ville have fuldstændig de samme følelser hvis jeg stod i Dortes situation.....dette barn ville rage mig en høstblomst, men det er derfor jeg skriver som jeg gør, for det er noget som man med "realistiske" øjne måske kan se, som Dorte ikke kan - og jeg som mange andre heller ikke ville kunne i samme situation.

 

Derfor kan der ikke ske noget ved at man måske får manet sine vrede følelser, overfor dette barn, til jorden af nogle som ikke er personligt indblandet.

 

Dorte : Beklager hvis dette lige overtog din tråd, men jeg bliver bare berørt når der er børn indblandet, om det så er dine eller dette lille "uønskede" myr.

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  10-03-2012 15:34

Det er helt ok Stine, jo flere øjne der ser, jo mere nuanceret bliver jeg også i stand til at se det hele ...

 

Jeg har INTET imod dette barn og jeg kunne aldrig finde på at opføre mig grimt overfor det, eller opfordre mine børn til at tænke i kedelige baner. Barnet har intet gjort, det er bare blevet undfanget i et hav af løgne og det synes jeg er trist.

 

Dog forbeholder jeg mig retten til at vælge det fra af hensyn til mig selv. Jeg har intet ansvar overfor hverken barnet eller hvad der er sket, jeg vil bare gerne prøve at leve et forholdsvis ukompliceret liv fremover.

 

Hvis manden vælger at være i barnets liv med alt hvad det indebærer, så har jeg al ret til at vælge ham fra. Jeg kan ikke vælge ham til og sige at han ikke må se sit barn, det kunne jeg ikke drømme om. Det ville ikke være fair overfor nogen. Derfor har jeg valgt at give ham og jeg en time-out på ½ år, til den tid er barnet kommet til verden og så må jeg se hvad han vil - og hvad jeg vil. Det giver os begge to tid til at få tænkt en masse og ikke mindst lært ham at stå på egne ben, hvilket han aldrig har prøvet. Det er nu han skal blive voksen og træffe nogle meget voksne beslutninger, livet er ikke bare en leg mere.

 

Pigerne og jeg skal nok klare os, uanset hvad udfaldet bliver. Jeg fortsætter naturligvis med terapien sammen med ham, uanset hvad det ender med, så er det godt for os at få lagt det hele lidt på de rette hylder. Vi taler i telefon sammen dagligt og jeg er sikker på at vi nok skal få løst det hele - ikke ensbetydende med at vi skal være gift igen, men bare komme videre....

 

/Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 Flot...
Forfatter: 
Dato:  10-03-2012 20:17

Du gør det godt i en kaotisk tid. Modne beslutninger både for dig og dine piger. Tror det er godt med ½ års timeout, uanset hvad der sker bagefter. Lige nu er alt kaos, og han ved tilsyneladende ikke helt hvad han vil. Måske fordi han ikke ved om barnet er hans, og som du siger, han har aldrig prøvet at stå på egne ben. Jeg er sikker på, om ½ år, ser det hele lidt nemmere ud, uanset hvad I gør. Jeg har en fornemmelse af, at det nok skal blive godt for jer alle, også selv om I går hver til sit. :-)

 

Held og lykke,

Og mange varme tanker.

 

Heidi


Den, der siger, det ikke kan lade sig gøre, skal ikke afbryde den, der gør det.
Leder efter min gamle hest, har du set ham så send en pb. Kig her: www.heste-nettet.dk/forum/7/113203/ 113203/
0
0
Svar på denne tråd
 
 amirglory
Forfatter: 
Dato:  10-03-2012 20:45

Dorte : Tusind tak fordi du tog dig tid til at svare mig

 

Du lyder til at være en fantastisk person!! Helt og aldeles utrolig stærk og hensynstagende til dine børn i denne svære tid.

 

Al lykke til dig og dine børn (og måske lidt til din mand, han får vist brug for det )

 

Håber du bliver ved med at opdatere herinde.

0
0
Svar på denne tråd
 
 tøjter
Forfatter: 
Dato:  11-03-2012 06:37
MaggieMay. Hvordan vil du definere en tøjte, hvis ikke pigebarnet er en sådan?

Hun går i seng med flere mænd i samme periode, eftersom hun ikke ved hvem faderen er til hendes barn. Hun gik allerede som 15 årig i seng med en "gammel" gift mand som var gift.

Jeg foranlediges også til at kalde hende en tøjte. http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=tøjte

Dorte du lyder til at blive stærkere og stærkere for hver dag der går. Var jeg i dine sko, så ville jeg også have meget svært ved at glæde mig over det lille uskyldige barn. Jeg ville nok hade det som pesten.

0
0
Svar på denne tråd
 
 bvhfgrtryrie
Forfatter: 
Dato:  11-03-2012 07:29

Men ville du virkelig kunne respektere din mand, hvis han valgte et af sine børn fra, for at kunne bo sammen med dig igen?

Hvordan tror du, at dine egne børn ville tage det - at vide, at deres far uden videre har fravalgt et barn han fik?

Og hvordan ville du selv have det, hvis din mand flytter sammen med den nye kvinde i hans liv, og derfor fravælger de børn han har sammen, fordi hans nye kæreste ikke vil have dem i sitv liv?

 

Og før I dømmer hende så meget. Er det så ikke også nemt for en 44 årig mand, at virke overbevisende og rigtig på en kvinde på kun 22-23? Kan det ikke tænkes, at hun har ladet sig føre bag lyset af søde ord og overbevisninger? At hun er faldet for ham?

Iøvrigt lyder hun jo ikke så skarp, siden hun lader sig skubbe rundt efter hans forgodtbefindende - vælger abort for at beholde ham osv - så mon ikke synderen kun er én: denne familiefer, der burde overveje hvordan han ville have det, hvis det var hans datter, der var i hans nye kærestes situation.

Og selvom hun to gange har været samme emd en ældre fyr - helt ærligt, som 15-årig!!!

Hvor klog og beregnende skal man lige beskylde en 15 årig for at være?

Hvad er der egentlig galt med mændene i jeres omgangskreds?

Og hvordan ville det være, hvis det var jeres egne døtre?

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 mmmmmmmmmmmm
Forfatter: 
Dato:  11-03-2012 07:34

- helt ærligt: hvis det var min datter, der havde været kæreste med din mand, så havde jeg udstillet ham for alverden, som det røvhul han er.

Jeg kan ikke forstå, at du overhovedet kan se ham positivt, efter sådan en affære.

At vide, at han kan have den slags løgn i sig, uden at du var istand til at bemærke nogen forandring.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det er mange
Forfatter: 
Dato:  11-03-2012 08:39

Der er mange måder at "dømme" andre mennesker på.

 

Men jeg må sige at lige her mener jeg godt nok det er Hr. 44 årig gift familiefar der træder ved siden af, og ikke 23 årig "singel" pige med gift elsker.

Hvor mange troskabs løfter har man over for sin gifte elsker? Han er jo nok heller ikke sin elsker inde 100% tro?

 

Og desuden har vi jo kun usikkerheden om faderskabet til det ufødte barn fra den utro mand... måske han bare forsøger at finde en lille chance for at det hele går i sig selv uden han skal tage ansvar? Måske han slynger om sig med den slags beskyldninger for ikke af være den eneste der er "utro"?

 

Dorte.

Du giver indtryk af at være ualmindelig stærk og fornuftig. Hvis alle kunne takle en sådanne situation som du gør så "elegant" som du lægger ud her, så var verdenen et meget bedre sted for mennesker at være.

til dig.

 

Og så lige en slut kommentar om at kunne vælge det barn til eller ej.

Dorte er jo i en situation hvor hun kan vælge barnet til eller ej. Med den stil hun ellers lægger for dagen er sansynligheden for at hun tager manden ind, men nægter ham at se barnet nok ikke stort?

 

Men hun kan vælge manden fra.

Om hun så hvis manden vælger sit barn fra (jeg antager at det er hans barn) kan leve med en mand der vælger sine egne gener fra på den måde, det ved jo kun hun selv.


Mvh
Jackp
ot


0
0
Svar på denne tråd
 
 DorteP
Forfatter: 
Dato:  11-03-2012 08:39

Du er simpelthen bare for sej.

 

Jeg har fulgt med i din tråd lige fra første dag, og føler med dig.

 

Jeg kan læse, at du er en ufatteligt stærk kvinde - selvom du står midt i kaos.

 

Uanset hvor kloge alle vi andre er på dine vegne, er der kun EN, der ved, hvad der er det rigtige - og det er dig. Bliv ved med at gøre det, du føler er det rigtige, så er jeg sikker på, at du og dine piger nok skal komme sikkert og styrkede ud på den anden side af alt dette roderi.

 

Mange tanker og hilsener til dig og dine piger...

 

Kirsten


HUSK!

Du bliver aldrig for stor til en shetlandspony

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tanja l
Forfatter: 
Dato:  11-03-2012 11:06

Ved du hvad - jeg er fuldstændig ligeglad med om hun passer på definitionen i en eller anden ordbog du kan støve op.. En ordbog tager sig af definitionen - det er op til os om vi vil slynge om os med sårende bemærkninger og udtryk.. Vi ved ikke hvad der ligger til grund for hendes valg, hvad der gør at hun tilsyneladende havner i forhold med langt ældre (gifte) mænd.. Vi kan GÆTTE på at hun har et faderkompleks men jeg synes ærlig talt ikke det er vores opgave at dømme hende når vi ved så utrolig lidt..

 

Hvem siger egentlig at HUN ikke ved hvem faderen er?? Masser af mænd forsøger til det sidste at løbe fra faderskabet.. Det kunne jo også være at det ville bløde lidt op på konen derhjemme at det jo ikke var SIKKERT at det var hans.. Inden barnet kommer vil der jo være en chance for at skårene er klinket og hvis en blodprøve så viser at det ER hans så kan han slippe med 1200/md og trække det halve fra.. Mere behøver han sådan set ikke gøre..

 

Vi har andenhåndsviden angiveligt stammende fra en mand hvis gerninger ikke ligefrem stiller hans troværdighed i det bedste lys.. Det synes jeg er et mere end spinkelt grundlag hvis man vil slynge om sig med sårende betegnelser over for en der ikke har en kinamands chance for at forsvare sig..

 

Han havde 4 piger i sit liv og det lykkedes ham at skubbe alle fra sig..


VH,


MaggieMay


"Jeg køber aldrig en travhest igen - men jeg elsker hende jeg har over alt på jorden"..



"Gud skabte manden før kvinden. Det er ligesom, når jeg skriver først laver jeg en kladde" Karen Blix ...
0
0
Svar på denne tråd
 
 MaggieMay
Forfatter: 
Dato:  11-03-2012 13:27

Hun er jo ikke navngivet eller udstillet billedligt vis - så min moral, har det ganske fint med, at kalde hende en tøjte!

Det er endda et pænt ordvalg, i forhold til, hvad jeg ellers kan finde på!!!

 

For 14 dage siden elskede Dorte denne mand. Det holder man ikke bare op med, natten over - ligegyldigt hvad han end har lavet af @!#$, er der en historik at forholde sig til og en proces der skal gennemleves - før alle ens tanker og følelser kan samles, til en fornuftig anskuelse af tingene/manden/situationen.

 

Så at forlange Dorte skal forholde sig til små søde babyer, som har krav på anerkendelse fra omverden og en ung kvinde, som kan være blevet forført med lovgivning, fra en uansvarlig mand - syntes jeg er lige i overkanten.

 

Jeg tror man har brug for at "læsse" af og på den måde få lidt samling på sine tanker ved, at skrive herinde - og det syntes jeg bare er helt, helt iorden.

 

Hvis man vil have en debat om utro mænd, unge piger, som bliver forført af ældre mænd. Eller børn, som kommer i klemme, fordi de bliver valgt fra af deres far - og hvem der bærer skyld og ansvar i en sådan situation, kan man starte en tråd om det - lad være med, at forlange Dorte skal rumme "hvad man selv ville have gjort hvis"....

 

Det er et offentligt forum og jeg kan ikke bestemme hvem der skriver hvad - ENIG. Men derfor kan jeg godt appelere til, at man sommetider "tænker højt" - hvor det er ganske upassende.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 ncijnfjnhj
Forfatter: 
Dato:  13-03-2012 12:22

STOP nu med at holde hånden over manden!!! Faktum er at man er to til at starte en affærde.. Ofte får elskeren skylden for dette, men i virkeligheden burde partneren stå til regnskab for det ødelagte ægteskab.

 

Vi ved ikke hvad der præcist er sket, og det får vi nok aldrig klarhed over idet mandens udtalelser går igennem Dorte. Så skal vi ikke bare lade være med at gisne om årsagen?

 

Men at kalde denne ungepige for en tøjte er da absolut under lavmål!!! Hvad ville du kalde Dorte's mand "en gammel gris" og at tvivle på hendes evner som mor er ligeledes dybt god nat... Der er da ingen belæg for denne påstand, udover den fordom overfor unge mødre med "hul i hækken børn"

 

Nu skal jeg nok lade være med at komme med mere "hvis det var mig, ville jeg...." men jeg synes nu alligevel at jeg vil belyse, at hvis man tilgiver utroskab - så tilgiver man alt (og starter på en frisk) inkl. det undfangede barn! Hvis manden selv vælger dette barn fra, så håber jeg ikke det er af den grund at "please" dig, Dorte...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kvinde er...
Forfatter: 
Dato:  13-03-2012 12:52

... kvinde værst.

 

Pigen har sandsynligvis ikke gjort andet end så mange andre unge kvinder - haft en kæreste hun kunne lide og som var noget ældre end hende selv.

 

Om HAN har fortalt at han var gift er slet ikke sikkert.

HAN siger hun har snydt med p-pillerne (men hvor mange herinde fortæller ikke at de er blevet gravide på p-piller - når vi tror på dem, hvorfor så tro at HUN har "snydt")

HAN siger at han ikke er sikker på om han er faderen - det betyder ikke at HUN ikke kan vide det med sikkerhed.

 

 

Var det en ung fyr der havde haft et par affærer (måske med et par kvinder der var lidt ældre end ham selv) - så var der ingen der havde kaldt ham skældsord.

Men fordi det er en kvinde der gør det, er hun en tøjte.

 

Lever vi i 1812 eller 2012??

 

 

Den eneste her der er skyld i løftebrud er MANDEN. HAN har en familie der er blevet bedraget.

 

Pigen er fri som fuglen og har ikke ansvar overfor andre end sig selv.

Og INGEN af os ved om hun overhovedet har været klar over at han var gift.

 

Så hvorfor dømme hende og kalde hende skældsord?

 

Jeg vil medgive at Dorte er fuldt berettiget til at sige lige hvad hun vil om pigen - hun er den hvis liv er vendt på et øjeblik.

Men vi andre burde vide bedre end at dømme en person vi intet kender til andet end referater af hvad en desperat mand prøver at fyre af for at dække over sit bedrageri..


£isbeth & Baloo


Politicians are like diapers.
They need to be changed often - and for the same reason.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lisbeth
Forfatter: 
Dato:  13-03-2012 13:19

Lisbeth: Hvis du nu læste Dorthes indlæg, så vil du kunne læse at pigen GODT vidste at manden er gift, og at de faktisk kender pigen ganske godt fra tidligere.

 

og dette:

Var det en ung fyr der havde haft et par affærer (måske med et par kvinder der var lidt ældre end ham selv) - så var der ingen der havde kaldt ham skældsord.

Men fordi det er en kvinde der gør det, er hun en tøjte.

 

Lever vi i 1812 eller 2012??

 

Hvor har du dog det fra?? At ingen ville kalde en ung fyr for skældsord, hvis han havde været utro med ældre kvinder? Det er vist kun dit eget synspunkt, jeg tror at MANGE også ville kalde ham for en snæversynet, egoistisk og afstumpet person!


Man skal kysse mange frøer, før man finder sin prins <3

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hun vidste at de var gift
Forfatter: 
Dato:  13-03-2012 18:22

og det er selvfølgelig uacceptabelt at være sammen med en som man ved er gift - det har jeg givet udtryk for i andre tråde og det mener jeg stadig.. Hun har ikke et direkte ansvar over for Dorte men det er ikke fordi jeg mener at hun er uden ansvar i den ulykkelige sag..

 

Men MANDEN vidste i hvert fald at han var gift og HAN har et ansvar ikke bare over for Dorte men også over for deres piger - og hele deres tilværelse sammen..

 

Jeg tror virkelig ikke på at man i den grad ville skyde med skarpt efter en fyr der er sammen med en gift kvinde - det er stadig hende der er tøjten.. Det er jo tydeligt at se i offentlige sager hvor der har været utroskab inde i billedet.. Hvis man ser på f.eks Jesse James og Sandra Bullock så bliver hende den tatoverede bikerchick som jeg ikke kan huske hvad hedder stadig benævnt som "kvinden der ødelagde Bullocks ægteskab".. Øh nej, det var da vist Jesse James, der stod for den del.. Lige sådan med kvinden som Ashton Kutcher var utro med.. Og HVIS man ikke kan skyde skylden på elskerinden så var det HELT sikkert fordi hustruen var en kold b#tch som ikke gav sin mand nok - han havde simpelthen ikke andre muligheder end at flygte ind i elskerindens arme.. Uanset hvad så ender kvinden med at blive fremstillet som den skyldige..

 

Jeg fatter slet ikke at der er nogen her der overhovedet tror på at hun har fusket med p-pillerne.. Vi aner vitterligt ikke hvad hvem har sagt til hvem og der er masser af sårede følelser og i hvert fald en af parterne må siges at have en lemfældig omgang med sandheden..


VH,


MaggieMay


"Jeg køber aldrig en travhest igen - men jeg elsker hende jeg har over alt på jorden"..



"Gud skabte manden før kvinden. Det er ligesom, når jeg skriver først laver jeg en kladde" Karen Blix ...
0
0
Svar på denne tråd
 
 hvis vi ik
Forfatter: 
Dato:  14-03-2012 08:31

kan sige noget fordi vi kun har det hele fra Dorthes mund, og alt derfor kan være både fordrejet, løgn, ændret af manden mv. Hvorfor er det så lige at i, i det hele taget svarer i tråden?

 

Jeg mener hele start indlægget kommer ligesom fra Dorthe, og er enten hende el "mandens" udtalelser og udlægninger af sagen - og hvis i mener man ik kan el bør tro på at det der er sagt passer.

 

Så kan man vel hverken tillade sig at give Dorthe råd, el sige til/fra på andre måder overhovedet?

 

Vi er da nødt til at tag udgangspunkt i det der netop er skrevet for at kunne sige det mindste pip. Og det er jo da sådan at er det ik sandheden der foreligger, så vil vores råd alligevel ik kunne anvendes i en given situation, eftersom rådene er givet ud fra en anden historie eks.



RIP Keiko dreng 13/4 2004 - 3/6 2010

 

www.lykkepiller.info

 

tina@lykkepiller.info

 

Graviditet og SSRI på facebook

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  15-03-2012 10:03

Jeg forstår godt jeres tvivl om hvem der er den gode og den onde i alt det her - det har jeg også selv svært ved at finde rundt i !!

 

Forleden dag modtog jeg pludselig sms'er fra den unge pige, hun fortalte mig hele sin version af forløbet og den var selvfølgelig noget anderledes end hvad min mand har fortalt mig. Måske burde jeg ikke have læst dem, for det gjorde mig bare endnu mere forvirret og usikker på hvad der er sandt og falsk.

 

Men pointen er, at HAN har haft en affære, HAN lavede et barn og HAN vendte mit liv på hovedet. Ligeså tosset jeg har været på hende, ligeså ondt er jeg ved at få af hende. Hvis han virkelig har talt solen sort overfor hende og overbevist hende om alt det hun skriver til mig, så er vi to om at være godt sure på ham nu.... Ikke lige hvad han havde regnet sig frem til, eftersom han mente at en deleordning var helt genialt...

 

Jeg går stadig i terapi sammen med ham, det er sindssyg hårdt, men også rigtig godt. Hvor det ender, aner ingen af os, jeg har bare brug for masser af tid alene til at tænke og han har brug for ligeså meget tid til at finde sine egne ben at stå på.

 

I dag skal yngste datter se ham for første gang siden han sprang bomben. De skal mødes på neutral grund, da hun ikke ønsker at han skal komme her i huset. Jeg håber sådan at det går godt, at han får forklaret hende at det var HANS fejl, at hun ikke har gjort noget galt og at han altid vil være der for hende.

Store datter vil stadig ikke se ham og hun får den tid hun har brug for.


Jeg har det fint med at være alene og det går virkelig op for mig, hvor lidt han deltog i familien. Jeg har overhovedet ikke "manglet" ham, jeg er vant til at gøre alting selv og have styr på det hele. Men jo - jeg savner ham, savner det vi havde .....

 

/Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  15-03-2012 13:12

Godt, at høre nyt fra dig Dorte - du har været i mine tanker.

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Sandheden....
Forfatter: 
Dato:  15-03-2012 14:51

... afhænger oftest af de øjne der ser.

 

Og i dette tilfælde er der nok 3 forskellige versioner, der hver for sig er sande for de personer der har oplevet dem.

 

For jeg er faktisk ret sikker på at manden nok ser SIN version som sandheden - for hvis han har lovet hende alt muligt har han sikkert nok ment det mens han sagde det... Præcis som han har med det han undervejs har sagt til dig. Og han har lystigt bildt sig selv ind at det hele nok skulle fungere - bare ideen om "deleordningen" viser at hans billede af hvordan tingene hænger sammen er helt ude i skoven. Det ville han ikke foreslå hvis han reelt var på det rene med hvad han har gjort imod dig - og måske mod hende.

 

Men godt at høre at det går fremad for dig. Og specielt at din yngste pige er kommet så langt at hun vil se ham igen. Uanset hvad, så ER han jo hendes far. Jeg håber at den ældste af pigerne også snart er parat til det.


£isbeth & Baloo


Politicians are like diapers.
They need to be changed often - and for the same reason.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  17-03-2012 03:10

Kaere Dorthe,

 

Hvor er det dog modbydeligt hvad den mand har budt dig og dine piger!

 

Jeg synes, at du har handlet saa flot igennem hele forloebet! Nu er det bare vigtigt at huske, at naar man har det skidt mentalt soeger man ikke en kur, men lettelse.

 

Lad ham ikke 'mobbe' dig tilbage i et forhold. Jeg forstaar godt at det er forfaerdelig haardt at leve i et saadant foelelses-kaos, men man kan vidst aldrig 'tage tilbage' hvad man har tabt.

 

Jeg haaber virkelig det bedste for dig og dine piger! Sig til hvis I har brug for at komme vaek - jeg har et gaestevaerelse her i England. :-)

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  17-03-2012 21:22

Puha, har læst hele tråden igennem og vil først og fremmest sende dig, Dorthe, en masse varme tanker. Føj for pokker, at blive behandlet sådan!!

 

Det undrer mig virkeligt, hvordan nogen overhovedet kan have noget som helst til overs for den mand!!! Det er jo egentlig ikke pigen der som sådan har gjort noget forkert. Jo, hun burde ikke starte noget med en gift mand, men realiteten er, at det er HAM der er gift, ikke hende. Det er HAM, der er utro, svigter sin kone og børn, tænker mere på sin p.. end på sin stakkels kone og børn. Det var ikke et enkelt sidespring, men en langvarig affære, dvs ikke en fejl, men en velovervejet, udspekuleret og langvarig handling. Et halvt år er f..... lang tid!!! Hvilket menneske kan i så lang tid snyde og bedrage sin kone og børn og se dem i øjnene hver dag, alt imens han hygger sig med en ung pige???

Han valgte, HVER DAG I ET HALVT ÅR, at have en affære!!!

 

Puhaa, ku fortsætte lang tid endnu, men tror alle har fanget, hvad min holdning er, så vil slutte med det vigtigste i hele denne sag: At du, Dorthe, og dine børn, kommer videre, så godt som i nu kan, efter dette. Børnene kan selvfølgelig ikke vælge at afslutte alt med deres far, men jeg håber virkelig, at du IKKE går tilbage til ham!! Du har fortjent så meget bedre!!! Alle hans handlinger taler så meget højere end hans ord og jeg mener virkelig ikke, at du skal udsætte dig selv for at leve sammen med sådan en mand.

INGEN kvinde har fortjent sådan en mand og der findes faktisk gode, ærlige, søde, dejlige mænd, som aldrig kunne finde på at udsætte nogen, for det han har udsat dig og børnene for!! Selvom det nok er det sidste du tænker på nu, så und dig selv den chance, at kunne møde en god mand engang og spild ikke et sekund mere på den vattot af en mand!!

 

Hårde ord, ved jeg godt, men får helt ondt i maven ved tanken om hvordan dette må være for dig og dine børn!!! Jeg selv, havde aldrig kunnet tilgive sådan en behandling og VILLE heller aldrig tilgive det. Jeg anser mig selv for meget mere værd og det er du og børnene også!!

 

Ønsker og håber alt det bedste for jer fremover!!!

0
0
Svar på denne tråd
 
 amirglory
Forfatter: 
Dato:  18-03-2012 16:56

Håber du stadig har næsen oven vande?

 

Knus

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  18-03-2012 18:19

Hej igen

 

- og tusind tak for jeres søde svar og endda tilbud om gæsteværelse i England

 

 

I dag har den ældste datter endelig mødt sin far og fået talt med ham. Det er 3 uger siden hun sidst så ham, men nu er vreden fordampet så meget at hun følte sig klar til at konfrontere ham og det var heldigvis en god time de havde sammen. Hun fik svar på en masse spørgsmål og jeg er sikker på at hun kommer videre nu.

På næste onsdag starter hun i en ungdomsgruppe hos den terapeut vi går hos og det håber jeg kan hjælpe hende videre.

 

Den unge pige er flyttet tilbage til vores by, så vi støder jævnligt på hende - desværre. Hun bruger meget tid på at skrive til min mand om hvordan det går med graviditeten og skriver nogle temmelig hadske beskeder til mig, hvor hun malende beskriver hvad de havde sammen. Det er nok i håb om at skabe mere splid mellem os men det lader vi ligge og koncenterer os om fremtiden. Jeg holder fast i mit halve års time-out og det accepterer han fuldt ud. I næste uge flytter han til nabobyen og det bliver forhåbentlig godt for pigerne at få ham tættere på, og det vil også gøre det lettere for os at ses og tale sammen.

 

Jeg forstår godt jer der mener at han skulle smides på porten for evigt, men det er godt nok svært .... 21 år er svære bare at slette, vi har børn sammen og i bund og grund også en solid kærlighed og et venskab. Vi er helt enige om at han p*ssede på det hele i et halvt år og at det alene er hans ansvar, men vi var bare kørt døde i det vi havde og selvom jeg prøvede alverdens ting for at få gnisten igen, så valgte han at svigte mig på det groveste. Tilgivelse er en svær ting, jeg ved ikke om jeg kan/vil tilgive det, men jeg arbejder på det og ser hvad der sker. Hans troværdighed er selvfølgelig ikke i top for øjeblikket, men han kæmper for at vise os alle 3 at det kun er os han vil have .....

 

Jeg har det heldigvis fint med at være alene, jeg hygger mig faktisk gevaldigt med det. Ligger i sengen og ser elendige serier den halve nat og i går var jeg i byen med en flok veninder og hygge mig - alt sammen noget som JEG vælger at gøre uden at skulle stå til ansvar over for andre end mig selv ... slet ikke så ringe ;)

 

//Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 amirglory
Forfatter: 
Dato:  18-03-2012 21:13

Hvor er du gennemførende sej!! x 1000.00000000

 

Dejligt med en opdatering og så en fantastisk en af slagsen.

 

Jeg er en af dem der ikke bare stemmer for at smide ham på porten, men virkelig føle efter først. Det virker rigtig fornuftigt det du har gang i

 

Godt du er ude og slå dig løs med venner/ veninder!!

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Super...
Forfatter: 
Dato:  19-03-2012 11:19

Så dejligt Dorte :-)

 

Om han skal på porten eller ej - er din beslutning ene og alene!

 

Et ordsprog kan være på sin plads ;-)

 

"Før du dømmer mig, så tag mine sko på - gå de veje jeg har gået - først der, kan du dømme mig oprigtigt"

 

Fristes til at skrive HALLELUJA :-) men selvom det lyder lidt flyvsk - syntes jeg det er et fantastisk ordsprog :-)

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 sådan!
Forfatter: 
Dato:  19-03-2012 13:58

jeg må sige, hatten af for dig!

 

Jeg kan godt forstå, at man ikke sige kan smide 21 år ud med badevandet. Din løsning med et "sabbartår" lyder som det helt rigtige, så kan alle lige nå at falde ned og man har reel en mulighed for tilgivelse, hvis det er sådan det hele ender.

 

At der er en åbenbart meget forvirret ung pige, som sender fuldstændigt upassende beskeder til dig, er sørgeligt - både for dig og hende. Jeg ved godt, at det måske ikke er det mest oplagte, men jeg tænker ofte på, hvad der mon foregår inde i hovedet på sådanne mennesker. Tænk at hun virkelig er villig til at gennemføre graviditeten, blot for at holde på en mand!

jeg håber at din styrke vil kunne holde til at rumme dette mildt sagt tåbelige pigebarn, da hun jo faktisk bærer på dine døtres halvbror eller søster.

 

og så for at minde dig om noget rigtigt træls og praktisk: dette barn bliver også din mands retmæssige arving! jeg skriver dette til dig, da jeg selv har et barn fra tidligere ægteskab og har netop sammen med min samlever fået lavet testamente, da "særbørn" som det så smugt hedder, kan sætte rigtigt rav i gaden. F.eks skulle din mand dø, mens i satdig er gift, ville du p.ga særbarn måske være tvunget til at udbetale 1/3 af arven til dette barn, istedet for at skulle sidde i uskriftet bo. Og dette barn vil altid skulle have tvangsarv - dvs. du kan ikke undgå at det arver din mand, selvom du er i live. så jeg ville når barnet er født, bede din mand om at gå til en advokat og få oprettet et notar-testamente.

0
0
Svar på denne tråd
 
 forfandenda
Forfatter: 
Dato:  19-03-2012 14:03

Altså - det er da sikkert al ære værd, at I prøver at få det til at fungere - hatten af for det.

 

men I andre: jeg synes sgu det er usmageligt, at tale sådan om den unge pige, og i særdeleshed hendes barn. det er da mennesker også, og ingen af denm kan vel gøre for miseren?

Især ikke barnet.

Og skal alle børn ikke have samme rettigheder - bpåde til samvær og arv?

Er alle børn ikke pr. definition ligemeget værd, og har lige rettigheder?

0
0
Svar på denne tråd
 
 Anata...
Forfatter: 
Dato:  19-03-2012 16:04

Nej - sådan fungere det ikke desværre - velkommen i den virkelige verden!!

 

Lige gyldigt hvad Dortes mand, har bildt denne unge kvinde ind af guld og grønne skove - er det da hovedløs, at blive gravid med en gift mand!! Som stadig lever i samliv med sin kone og har 2 store børn.

Så i min verden, er det hende der bærer ansvaret. Og derved også hende, som har valgt, at dette barn ikke får sin far, i sin hverdag - og skal leve med konsekvensen af det.

 

Naboens barn er i særdeleshed ikke lige meget værd for mig, som mine egne. Set fra et samfundsperspektiv, er det da udgangspunktet - men som mor; enhver høne, sine egne kyllinger...

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 xxxxxcccccc
Forfatter: 
Dato:  19-03-2012 16:13

det er nok ikke den første naive og kærlighedssøgende unge pige i verdenshistorien, som har ladet sig ninde noget på ærmet af en liderlig mand, der er 20 år ældre og tyve år dygtigere til, at virke overbevisende!

Og hvad ved vi om, hvorvidt han har bildt hende ind, at han allerede var flyttet hjemmefra?Eller hvor meget han har æææælsket den unge kvinde, og virkelig fået sine drømme opfyldt i samværet med hende, og hvordan han holder af sin kone, men de ER bare vokset forbi hianden - er det ikke sådan man siger?

 

Anyway - så ER der andenrangs_børn - der kan man bare se. Det er nok alle dem på børnehjem, anbringelseshjem og andre steder for uelskede andenrangs-børn, der som voksne har depressioner, manglende selvværd osv.

 

Godt at have in mente til fremtidige debatter.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 utroskab
Forfatter: 
Dato:  19-03-2012 17:08

Ananta: Den der unge pige var gammel nok til (ikke for første gang) at gå efter en ældre gift mand!

Hvis man mener man er gammel nok til at udkonkurere kone og børn, ja så må man altså tage de skældsord der følger, og de uundgåelige problemer der 100% kommer.

 

Jeg er fuldkommen ligeglad med hvilke løgne han har bildt hende ind. De har færdes i sammen omgangskreds lyder det til, og hun har derfor haft ALLE muligheder for at vide at han stadig boede hos konen og børnene.

 

Hvis FINKEN så stadig mener, at ham vil hun altså have fingrene i, og nu sms'er "grimme" beskeder til konen, ja så er hun sgu da mindre begavet - hvad i alverden bilder hun sig ind!

 

At hun går hen og bliver gravid - ja hurra for 2 jubel idioter - stakkels barn!! Det er BEGGES ansvar at det ikke smutter, så jeg har overhovedet ikke ondt af nogen af de 2, kun TS og de 2 fællesbørn, der nu har fået smadret og forkludret hele deres fremtid. De har lige så lidt bedt om det her som det ufødte barn.

 

For god ordens skyld, så er manden lige så dum som finken, og burde have elastikker bundet (stramt) om bollerne i et par uger, så kan det være han kan holde snablen indenbords i fremtiden (joke - hvis nu nogen skulle tro det var alvor )

 

TS: jeg har faktisk tænkt rigtig meget på dig siden du oprettede dit indlæg, selv min mand snakker også tit om det! Din historie viser virkelig hvor mange facetter der kan blive ud af utroskab, og hvor mange ændringer 2 fjolser kan lave i andres liv i al fremtid.

Jeg har utrolig respekt for den måde du takler det på, og jeg synes det er flot at du hele tiden er så reel og sober i dine fortællinger!

Jeg tror ikke jeg kunne have taklet det som du - der ville min tillid nok desværre være helt borte og umulig at genoprette.

her fra mig! Men vær nu helt ærlig overfor dig selv i hans "karantæne" - lad dig mærke efter helt dybt derinde om du virkelig stadig vil ham - eller om det er den gamle tryghed du savner!

Jeg håber du vil prøve at møde andre - ikke have affærer, men prøv at oplev en middag, tur i skoven osv. med en anden mand - måske opdager du at de kan give dig noget nyt som du faktisk trænger til.

 

Grunden til jeg siger det, er at vi havde en skilsmisse i omgangskredsen sidste år. Konen smuttede, og manden var fuldstændig ødelagt. Efter knap 1 år møder han en ny, og han er helt rystet over hvor dejligt det er at "få lov" til at være en anden, end den han har været i alle de år med exkonen, og hvor dejligt det er at komme ud og væk fra alle de gamle faste rutiner og regler.

Så for ham vendte en meget ulykkelig skilsmisse sig til, at være det bedste der nogensinde er sket for ham.

 

Men lige meget hvad du beslutter, så ønsker jeg dig bare al det bedste

 

De varmeste tanker

Anne

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 lllllllllllllllllllllll
Forfatter: 
Dato:  19-03-2012 17:29

Første gang var hun vist 15 år - er man så helt ansvarlig og kan overskue sine handlinger?

Og stadig kender vi ikke hendes historie.Hendes forklaring.

jeg synes det er så lavt, og så latterligt, at give hende skylden - det er da alene mandens skyld.

 

Jeg har faktisk også, engang for mange år siden, været "den bedragne hustru"

Jeg opdagede det først, da han gjorde det forbi, hvorefter hun så skrev et brev til ham, som jeg selvfølgelig læste.

Det var da endeløst, hvad han havde bildt hende ind om vores forhold, og om mig - og så havde han ikke engang fortalt, at vi fik et barn, samtidig med at han havde hende som "bekvemmeligheds-kæreste" ( fordi han arbejdede 200 km hjemmefra og havde brug for overnatning sommetider).

Da han fortrød, skred han bare uden yderligere forklaringer til hende - og så var det jo, at hun skrev til ham.

Nå, det kunne jeg jo ikke finde mig i, så jeg gjorde vores samliv forbi, som havde varet ti år, og han flyttede ind til hende.

Vi havde jo børn sammen, og sås derfor stadig og var ikke egentlig uvenner, det var der jo ingen grund til - og efter 2 år,tænkte jegk at vi måske kunne prøve igen - og så skred han fra hende igen, en morgen -pakkede sine ting, og gik, uden varsel - gudfader.

Så ringede hun jo desperat, til mig, og til ham - og han var ufin nok til at fortæeller mig en masse om hendes vaner osv., som jeg så lige så ufint kunne smide i hovedet på hende, når hun ringede. Lidt hævngerrig er man vel.

Deres forhold havde på sin vis jo varet over lang tid - han havde fyldt hende med historier, og hun elskede ham jo - det var da ikke hendes skyld, det var da den rene ynk.

Måske burde hun havde været klogere, men det var hun ikke, eller også ønskede hun så desperat at have ham, at hun ville tro på alt.

Og hun ringede som sagt også til mig, og fortalte alt muligt han havde sagt til hende om mig - ja, selvfølgelig havde han det, det gør man jo, når man er utro.

Det korte af det lange er jo, at jeg blev bedraget - men det blev bun også - og faktisk havde jeg ondt af hende, hun var tydeligt så elendig til at fatte det hele.

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 amirglory
Forfatter: 
Dato:  30-03-2012 18:35

Hvordan går det med dig/jer?

 

Tænker meget på jer og håber i har det godt (så godt som man kan have det i sådan en situation)

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  31-03-2012 12:56

Hej Stine - og andre :)

 

Det går okay ... synes at det hele trækker tænder ud i disse dage.


Han er flyttet i lejlighed 20 km herfra og det er rart at han er tættere på. Det gør det lettere at ses og tale sammen, og børnene er ved at vænne sig til at han er i nærheden.

 

Den yngste er meget glad for at få ham på besøg og hun vil også gerne besøge ham når han får de sidste ting på plads. Den store er stadig vred og der har været et par sammenstød mellem dem, som mest er gået på at han ikke er særlig god til at anerkende hendes følelse af at være blevet valgt fra. I aftes tog jeg en snak med dem begge to, fik forklaret ham at hendes følelser er helt okay og at han ikke kan tillade sig at negligere dem, det er HENDES følelser. Han fik sagt undskyld og de fik endelig en god snak om det hele.

 

Jeg aner stadig hverken op eller ned. Faktum er at den unge pige beholder barnet og hun er flyttet hertil igen. Hun har fået arbejde i ungdomsklubben = min yngste har meldt sig ud, og hun opholder sig meget i sportshallen hvor hendes venner spiller håndbold osv = den store har meldt sig ud af håndboldklubben og nægter at sætte sine ben i hallen. Det er en meget lille by vi bor i, og jeg mærker dagligt at vi stadig er det hotteste samtale emne. Folk hvisker og peger, mine kunder oser af nysgerrighed og det er meget ubehageligt.

 

I påsken tager ungerne og jeg nogle dage til Malmø for at komme lidt væk fra det hele. Jeg har mest lyst til at forsvinde fuldstændig, men den går ikke. Der er ikke plads til at være egoistisk, så jeg kæmper videre. Han og jeg taler godt sammen, både med og uden vores terapeut. Han vil så gerne tilbage til os, men jeg kan ikke ... ikke nu, måske en dag. Der er så mange åbne sår og der kommer hele tiden nye små rifter til ... Men det skal nok gå ... det gør det jo altid :)

 

//Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hold da op.....
Forfatter: 
Dato:  31-03-2012 13:37

er den mand normal! for hvilke mand uanset årsag vil gøre sine kære så ondt!!

 

Jeg ville aldrig tage ham tilbage da jeg ALDRIG ville kunne stole på ham mere......Det han har udsat jer for er der absolut ingen undskyldninger for.Du har ikke gjordt noget som gør at han kaster sig i armene på en anden.

 

Hans foreslag om at dele, at han ombestemmer sig med hende mm viser bare at han ikke er god nok til dig.... skal du ikke dele dit (eneste)liv med en som kun værdsætter dig og aldrig ville dig og dine børn noget ondt!

 

Eneste rigtige er at få ham ud af dit liv en gang for alle, tænk hvad han kan gøre ved jer resten af livet.... hvad bliver det næste- for det kommer mere på et tidspunkt.

 

Gå aldrig tilbage til en fuser...... den sætning er SÅ rigtig i flere henseender.

 

Håber både du og dine børn bliver hele igen..... den oplevelse vil betyde noget for jer resten af livet, brug den til at blive stærkere og klog på, men sørg for at han ikke igen kan ramme jer og det gør du kun ved at udelukke ham af jeres liv føelsesmæssigt.

 

tal med ham om børn og intet andet.

Det han har gjordt er utilgiveligt og han må betale prisen.Han har ikke fortjent dig.

 

Fordi du er presset efter oplevelsen og chokket kan han manipulere dig til at tage ham igen... tænk dig om.

 

For os udefra som ikke har føelser med , er denne behandling mere en forrykt.

 

Håber det bedste for dig og dine børn.

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  31-03-2012 14:45

Godt at høre fra dig Dorte.

 

Jeg har tænkt meget på dig og dine piger...

 

Sender dig et stort knus



Mvh Charlotte


Livet er en fest, og du er inviteret...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kære Dorte
Forfatter: 
Dato:  31-03-2012 18:34

Godt at høre fra dig :-)

 

Min far plejede at sige "det går aldrig, som præsten prædiker i kirken".. ;-) Og det har han jo ret i...

 

Der er noget til os alle sammen, her i livet - og som du selv skriver, så går det altsammen, på den ene eller den anden måde - fordi det skal og fordi ting har det med, at løse sig - og det gør det her også.

 

Sender de bedste tanker til dig og tænker, at følelsen at, at folk taler og peger, er som regel stærkere, end virkeligheden!!

Vi havde en lign. episode her i "byen" (ca. 20 indbyggere IALT) og det er for længst "old news" - ingen tog sig af det, da der var gået et par år. Og alle taler lige fint, med alle parter igen..

 

Ting tager tid - og det er så godt, at du giver dig selv tiden.

 

Knus

0
0
Svar på denne tråd
 
 Godt at høre
Forfatter: 
Dato:  31-03-2012 20:53

at det går frem af.

 

Men ærgeligt, at dine børn skal rykke rundt på deres liv, fordi hende den anden vælger at komme tilbage.

 

 

Jeg håber at påsken i Malmø giver jer lidt luft, så i kan komme hjem med friske øjne og en god portion overskud!

 


Mvh. Tine


Klipning tilbydes i Køge området: www.hesteklip.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 amirglory
Forfatter: 
Dato:  02-04-2012 13:26

Tusind tak fordi du tog dig tid til at opdatere

 

Det er sgisme en hård omgang i skal igennem, men du takler det så hamrende fornuftigt! Du har stadig nogle med en god skulder at græde ud ved ikke?

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  03-04-2012 10:27

hold hovedet højt Dorthe!

 

der er nogle kampe man kun kan vinde, ved at sejre dem ihjel. Du skal ikke tage dig af hvisken bag din ryg, man er kun den taber, man lader andre gøre sig til.

 

Du har intet at skamme dig over, og hvis du har modet til at være ærlig om din situation, modet til at hilse på den unge pige ( du kan jo bare spørge pænt ind til hvordan det går med din mands barn...) og vise hele omverdenen, at der skal mere end sådan en sølle skandale til at vælte dig, ja så skal du se: byen vil snakke, men ikke om dig!

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 amirglory
Forfatter: 
Dato:  29-04-2012 09:10

Stadig hovedet oppe og benene nede?

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  29-04-2012 19:08

Jep - hovedet op og benene nede ;)

 

Synes stadig at det er så svært, følelserne hænger uden på tøjet og jeg glæder mig bare så meget til den dag hvor jeg kan vågne op med følelsen af at det er en helt normal dag i mit helt normale liv ...

 

Min ældste datter er startet i terapi, hvilket jeg er meget glad for. Jeg havde foreslået det flere gange, men hun ville ingenting - kun sidde på sit værelse og lukke verden ude. Til sidst meddelte jeg bare at på onsdag kl. 18 skal du med ud til X - vores dygtige terapeut. Hun blev eddike sur, men tog dog med, og endte med at have 2 timer med ham alene hvor hun fik grædt og sat ord på det hele. Hun ville meget gerne tale med ham igen, så der er allerede lavet nye aftaler. Skønt !!

 

Den yngste skal konfirmeres om en uge, så jeg har travlt med forberedelserne til det, det er både godt og skidt at have hovedet fyldt med alt mulig andet...

 

Den unge pige har valgt at smække scanningsbilleder op på facebook, hvilket mine piger blev meget kede af - de hørte om det i skolen og det var ikke så sjovt. Min "mand" bad hende fjerne dem, men det har hun valgt at ignorere. Det er jo også det eneste våben hun har, så det havde jeg heller ikke forventet at hun ville gøre.

 

Han og jeg taler stadig godt sammen, sommetider har jeg behov for at skælde og smælde og han lytter pænt .. han har sagt undskyld en million gange, men det synes jeg slet ikke jeg kan bruge til noget. Jeg er så træt af at han traf en beslutning som har væltet mit og pigernes liv fuldstændig omkuld og det kommer til at tage rigtig lang tid at stabilisere os. Der er sket så mange sindssyge ting som jeg ikke har bedt om, jeg har så mange følelser som jeg ikke har lyst til at have og jeg aner ikke hvordan fremtiden kommer til at se ud.
Han har accepteret at vi kun er venner nu, jeg kan simpelthen ikke være i det der ligner et forhold med ham p.t. og jeg har brug for at se hvad der sker når barnet bliver født. Hvis han vælger at have kontakt med det, så er jeg ude, jeg vil under ingen omstændigheder have det barn - eller det's mor - i mit liv. Det er 100 % hans valg ....

 

Det mest irriterende er at jeg føler mig meget ensom med alt det her. Jeg har masser af søde mennesker at tale med, men ingen har stået i sådan en situation. Mange kender til utroskab, men når der er et nyt barn indvolveret, er jeg ret alene. Det kunne være rart at høre nogle andres erfaringer, men det er åbenbart kun min mand der kunne være så stupid at være sammen med en halvt så gammel pige og gøre hende gravid

 

Håber at I nyder foråret derude :)

 

//Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dorte ...
Forfatter: 
Dato:  29-04-2012 19:30

Jeg tager hatten af for dig.
Jeg vil aldrig kunne forholde mig sådan som du gør..
og jeg forstår godt at du vælger at sige at hvis han vil have kontakt med barnet - så er det ud med ham!

Jeg havde nok valgt præcis det samme.
Puh..

Det hele skal nok blive godt igen - selvom det ser meget kaotisk og rodet ud nu.
Bare vent og se.. Du kommer igennem det :0)


 

Camilla med
Golani Magen & Bonté Limbo

www.kogevejenshestepension.dk
www.olafsvellir.is

0
0
Svar på denne tråd
 
 Våben???
Forfatter: 
Dato:  30-04-2012 10:28

Jeg kender da mange der har lagt scanningsbilleder ud på Facebook, er det helt umuligt at pigen er glad og gerne vil dele det med sine venner.. Eller går der rygter om at hun kun gør det for at såre??

 

Uanset hvem der er far til hendes barn har hun da lov til at lægge billeder ud uden at det straks skal gøres til noget hun kun har gjort for at være ondskabsfuld.. Det er en stor ting der sker for hende og det er nok heller ikke lige nemt for hende..

 

Har ikke hørt om ret mange der som udgangspunkt drømmer om at få barn med en gift mand og ende med at stå alene med det.. Det var bare sådan det blev og så må man få det bedste ud af det..

 

 


Jeg køber aldrig en travhest igen men jeg elsker hende jeg har over alt på jorden.

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  30-04-2012 14:39

Dorte jeg kan ikke lade være med at spekulere på hvorfor din ex-mand fandt sammen med hende den anden og hvordan pokker han kunne få tid til at se hende i 6 måneder uden at du opdagede det?

 

Jeg er da helt sikker på at du selv har kikket lidt i bagklogskabens klare lys på de ting der er gået forud. Men var det forhold ikke dømt til forlis for længe siden når han valgte som han gjorde?


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

FÅ DIN EGEN KNABSTRUPPER - KLIK HER

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  30-04-2012 16:46

Hej Jens

 

Selvfølgelig har jeg kigget "baglæns" og gransket alt hvad der er sket forud ...

Når man har været sammen i 20 år, kan det ikke undgåes at der opstår lidt "døde" perioder hvor det hele går for meget op i praktiske ting og man glemmer at passe på forholdet. Jeg er ikke i tvivl om at vi har haft sådanne perioder og skylden har vi begge.

 

Han er meget aktiv sportsudøver og træningen tog til hele tiden. Jeg lod ham gøre det, tænkte at hvis han var glad, ville jeg også blive det. Men han var altid træt når han så endelig var hjemme og når jeg bad ham skrue lidt ned for tempoet, blev han irriteret ... det var hans passion.

 

Jeg ville også meget gerne vide hvorfor og har selvfølgelig også spurgt ham. Han siger at han savnede spænding, hun overøste ham med komplimenter og han følte sig meget smigret over at så ung en pige syntes at han er lækker .... byttet var let at nedlægge og han var sikker på at jeg aldrig skulle finde ud af det. Han ville bare have noget fræk @!#$ og sole sig lidt i opmærksomheden. Det var aldrig meningn at de skulle have et forhold, men da hun blev gravid, vendte det hans verden på hovedet. Han følte at han skulle tage sit ansvar, men havde på intet tidspunkt lyst til at forlade mig. Det er hans ord - ikke mine.

 

Mht til møderne med pigen, så foregik de hos hende i hans arbejdstid. Han arbejder 130 km herfra, og har et job hvor han er meget ude hos kunder i løbet af dagen, så jeg har aldrig holdt øje med ham eller følt grund til at gøre det. De har som sagt kun været i hendes lejlighed, aldrig været ude at spise eller tilbragt så meget som en nat sammen - hvilket ikke giver den store grobund for et fremtidigt forhold ;))

 

Om vi er dødsdømte eller ej, har jeg ikke besluttet endnu. Jeg er selvfølgelig fyldt af en masse vrede, er såret og uforstående. Det er ikke noget man lige kommer over og jeg er glad for at jeg smed ham ud den aften han fortalte det. Nu hvor jeg bor alene, har jeg bedre mulighed for at finde ud af hvad jeg føler og hvad jeg mener jeg kan/vil leve med fremover. Om det bliver med eller uden ham, ved jeg endnu ikke ...

 

//Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 tumle tum
Forfatter: 
Dato:  30-04-2012 16:48

Godt at høre fra dig, jeg kan sætte mig ind i lidt af det, da min eks mand gjorde noget i den stil, han var mig utro mange gange, men til sidste havde han gjort nabokonen gravid, men til forskel fra ham og din, plagede han ikke om at komme tilbage, nej han bankede mig, og flyttede direkte ned til nabokonen. Og fik en lille pige 7-8 mdr efter vores brud.

 

Det er surealistisk, jeg hader ikke barnet på nogen plan, konen ( som var min ven) har jeg det ikke fantastisk med, nok mest fordi hun har svinet mig til og meldt mig til min lokale kommune ( uden der var noget i det) men kan overleve hun står ved i nærheden, dog ved hun godt hun skal holde kæft når jeg er der.

 

Jeg tror lige som Maggie ikke pigebarnet bruger et scaningsbillede som våben, jeg tror bare at ny-spirende forældre ( uanset hvordan de blev det) vil gerne dele deres nye vidunder med verdenen og dem som jeg kender gør det via facebook i dag.

 

Håber i har at din store pige finder ro , en skilsmisse er aldrig sjov og slet ikke når hendes far har lavet sådan et stunt. jeg kan godt forstå hende



"Just because I don't care doesn't mean I don't understand." --- Homer S
0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  30-04-2012 17:41

Dorte der var et par jeg så i fjernsynet engang der havde været sammen hele livet og nu sad på plejehjemmet sammen. De blev spurgt om hvordan de havde holdt sammen så mange år og konen svarede; at kunsten ikke var at elske hinanden hele tiden, men at der hele tiden var en af dem der havde gjort det og kæmpet for deres ægteskab...

 

Det syntes jeg var ret tankevækkende når man futter rundt og passer sine egne gøremål i familien.


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

FÅ DIN EGEN KNABSTRUPPER - KLIK HER

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  30-04-2012 18:37

Du har så evig ret Jens, og tro mig - der sidder en mand der fortryder så inderligt at han lod sine egne behov komme i første række ;)

 

//Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dorthe
Forfatter: 
Dato:  30-04-2012 22:37

Prøv at læse det sidste du skrev her:

 

Det var aldrig meningn at de skulle have et forhold, men da hun blev gravid, vendte det hans verden på hovedet. Han følte at han skulle tage sit ansvar, men havde på intet tidspunkt lyst til at forlade mig. Det er hans ord - ikke mine.

 

Prøv så at sammenligne det med det første indlæg hvor du skrev:

 

Ens mand gennem 17 år kommer og fortæller at han har været sammen med en 23 årig (han er 44) igennem ½ år og nu er hun gravid ???

 

og her

 

Han vil ikke opgive hende, er forelsket i hende

 

Efter 1/2 år så HAR man altså haft et forhold - hvad enten det så var meningen eller ej og med den foreslåede deleordning in mente så er det muligt at han ikke ville forlade dig men at blive halvvejs forladt er vel ikke stort bedre..

 

Der er altså noget i tale kontra handlinger der langt fra er i overensstemmelse..

 


Jeg køber aldrig en travhest igen men jeg elsker hende jeg har over alt på jorden.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  30-04-2012 23:16

Jeg forstår udmærket dine sammenligninger, men du må også prøve at forstå at HAN har været i en kæmpe krise - og det er IKKE for at forsvare ham, det er jeg nok den sidste til at gøre ;)

 

Da han på dag 1 sagde at han ikke ville forlade hende, var det primært af hensyn til barnet. Han sagde at han mente at han var forelsket i hende, i dag siger han at han blev slået omkuld af hendes opmærksomhed osv.
Som jeg også har skrevet tidligere, går vi i terapi, og der kommer der mange ting frem som har ændret sig en del siden vi startede. Ikke at han lyver, men han ser tingene anderledes i dag end han gjorde på det tidspunkt.

 

Forhold eller ikke forhold. Jeg vil ikke kalde noget et forhold, som består af at han kommer forbi nogle gange om ugen i sin arbejdstid og går i seng med hende. Selvfølgelig har de også talt sammen, men de har aldrig tilbragt så meget som en nat sammen, ej heller en hel dag. Det er vist så meget sagt at kalde det et forhold, et seksuelt forhold ja - men når vi taler om dagligdag osv., så er det vist ikke engang tæt på.

 

Det er bestemt ikke fedt at blive halvvejs forladt - hvilket jeg nok heller ikke gjorde, efter som jeg smed ham ud. Men følelsen af at blive svigtet på utrolig mange områder, gør afsindig ondt - også i dag.

 

Jeg er dog ikke helt med på hvad du vil med dit indlæg, om det er for at skære ud i pap for mig at han er en klaphat, eller hvad ?

 

//Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 retyuiop
Forfatter: 
Dato:  01-05-2012 07:50

jeg vil lige sige i mine unge dage ( ikke noget jeg er stolt af i dag ) men sket er sket. der var jeg gennem 2 år "sammen" med en ældre gift mand, vi var altså ikke i forhold det var @!#$ og lidt hyggesnak intet andet, så bare fordi dortes mand har haft @!#$ med en i 6 mdr er det jo ikke ens betydende med et forhold, et forhold gør man har en dagligdag sammen og gør ting sammen.



JEG ER NY TILFLYTTER TIL KARUP/DOLLERUP OMRÅDET OG SØGER RIDEVENINDER I ALDEREN 20-? ÅR JEG HAR EVT HEST TIL RÅDIGHED ( ISLÆNDER) HVIS DU IKKE HAR, ER SELV 26 ÅR

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dorte..
Forfatter: 
Dato:  01-05-2012 09:35

Hov, hvis du synes at jeg lød fordømmende så lad mig med det samme understrege at det er jeg IKKE - og har heller ikke noget ønske om at være det. Jeg gik til og fra den samme mand 10 gange (!!!) før jeg endelig fattede at det ikke skulle være.. Jeg så bare lidt af det samme som skete for mig i det du skrev.. Når jeg gik var han en klaphat og når jeg så kom tilbage så blødte jeg op på de ting jeg havde sagt og ment.. Det er jo i virkeligheden kun få ord man behøver at vægte anderledes før meningen bliver en helt anden..

 

På samme måde så jeg dig skrive en ting i begyndelsen og så efterhånden ændredes det - blev blødt op selvom der jo var handlinger som ikke stemte overens med det der blev sagt..

 

Men jegvsynes at, du er ret hård ved den unge pige når du mener at hun bruger scanningsbilleder på Facebook som våben.


Jeg køber aldrig en travhest igen men jeg elsker hende jeg har over alt på jorden.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  01-05-2012 15:01

Helt ok :)

 

Når jeg skriver at hun bruger det som våben, er det fordi hun har lagt det ud offentligt, velvidende at mine børn vil høre om det i skolen. Hun har ikke på noget tidspunkt lagt skjul på at hun vil gøre livet så surt for min familie som muligt, det har hun skrevet i en sms til mig.


Derfor mener jeg at hun bruger det som våben. Alt andet hun har på facebook er privat, men netop billederne er offentige ...

 

//Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hold da op...
Forfatter: 
Dato:  08-05-2012 22:14

Jeg må slutte mig til koret, om at du tackler dette imponerende. Også når du hælder VARM cacao i skødet på ham .

 

Jeg kan ikke lade vær med at tænke på det man siger: at virkeligheden overgår enhver fantasi og film.

 

Det er jo helt igennem skrækkeligt hvad du og dine børn gennemgår.

 

Jeg kan ikke forstå pigens ønske om at såre dig. Faktisk mener jeg at hun trænger til en ordentlig røvfuld hvad angår hendes i den grad upassende sms'er. Havde hun så bare stået ved hendes fejltrin og hendes andel i jeres situation.

 

Jeg tror også, at når der bliver snakket bag om ryggen, bliver der kun henvist til, at det var dig, der blev svigtet af din mand og hvor brutalt du er blevet sviget. Altså tror jeg, at det er ikke sladderen i det der siges, men den samme sympati som ligger bag vores deltagelse i dine tanker og din sørg, din vrede og dine stakkels børn som de snakker om.

 

-Sikke en pris I må betale. Og sikke en skam, at vi herinde ikke kan gøre noget for jer i processen med at komme vidre, eller rettere, at komme igennem.

 

Kæmpe knus til dig og til dine børn. Du er en FANTASTISK mor.



Kilden

 

Mor til Lea 02.05.06 og Maya Isabel 08.12.08

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  10-05-2012 12:15

Kilden; Tusind tak for dine søde ord :)

Jeg har været - og er stadig - rigtig glad for den store opbakning jeg har fået herinde, det er guld værd at få andres holdninger og meninger, også selv om jeg ikke altid er enig ;) Men det er godt at få tingene vendt, selv med vildtfremmede. Jeg har heldigvis et godt netværk som lytter og trøster, men de kender jo os begge og det er ikke altid en fordel. Så HN har virkelig vist sig fra sin bedste side ved at give mig nogle input som jeg ellers ikke ville have fået ...

 

Yngste datter blev konfirmeret i søndags og havde helt igennem en fantastisk dag. Hun havde bedt sin far om at ringe rundt til alle gæsterne og få en snak med dem, så det ikke blev på hendes dag at folk lige skulle høre hvad der foregik osv. Sejt tænkt af en 13 årig! Det havde han gjort og ingen sagde et ord, men koncentrerede sig om at fejre hende.


Den ældste datter som uden tvivl har det mest svært for tiden, er endelig startet i terapi. Det holdt hårdt at få hende med, men hun er meget glad for det og har fået noget ud af det. I går var jeg hos samme terapeut (som både han og jeg går hos) og fik nogle råd til hvordan jeg tackler hende på bedste måde. Selvom jeg prøver alt hvad jeg kan, er det jo ikke sikkert at det er det rigtige, så det var guld værd at få nogle ting sat på plads, uden at han gik på kompromis med sin tavshedspligt. Jeg var ikke ude efter at høre alt hvad hun har fortalt, bare at finde ud af hvad jeg skal være mere opmærksom på og gøre bedre.

 

Nu hvor konfirmationen og al planlægningen er overstået, synes jeg at livets barske realiteter trænger sig på igen, men jeg tager en dag ad gangen og prøver at se fremad. Der er kommet brev fra statsamtet hvor vi blev oplyst om hvilke tilskud pigen har søgt, og som forventet har hun søgt om alt hvad hun kan. For at der kan blive lavet en DNA test, har han nægtet at skrive under, så han bliver indkaldt til test når barnet er født. Hun har fået besked om at han ikke vedkender sig faderskabet og jeg er ikke i tvivl om at hun er blevet rasende - hvilket jeg egentlig godt kan forstå, men han har ikke en chance for at vide om der har været andre end ham i den periode.

 

Han kommer her en del, især i forbindelse med konfirmationen og det har været rart at lege familie igen. Især den yngste synes at det er rart når han er her, mens den store ikke bryder sig om det. Så jeg står hele tiden som en lus mellem to negle og prøver at stille alle tilfredse. Han vil bare gerne være hos os hele tiden, og er rigtig god til at lade som om at alt er som det var engang, men det kan jeg ikke.

Det er sgu stadig svært, jeg aner ikke hvad jeg vil fremover og jeg ved ikke hvad der sker når barnet er født. Så jeg venter ......

 

 

//Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 puha......
Forfatter: 
Dato:  10-05-2012 13:19

Jeg kan selvfølgelig ikke tale for dig - men for mit vedkommende ville jeg ALDRIG kunne genvinde fuld tillid til sådan en mand. Han har bevidst startet noget der ville ødelægge livet som I kendte det, især at man kan være så egoistisk når man ved hvilke konsekvenser det kan medføre for de børn han har, som burde være det vigtigste i hans liv....

Og jeg siger ikke en gang utro, altid utro....

MEN når han har haft samvittighed til det en gang, har han det sikkert igen.

Jeg var selv igennem et grimt brud for 5 år siden - men jeg elskede ham og ville så gerne det skulle fungere. Men den manglende tillid til ham gjorde, at jeg ikke kunne... Selvom jeg stadig elskede ham og vi prøvede, kom jeg aldrig til at føle den samme ubetingede kærlighed - og så valgte jeg at det måtte stoppe. For jeg VILLE være lykkelig igen - og det kan sagtens lade sig gøre :)Og at forsøge og forsøge var simpelhen for opslidende, selvom der også var dage hvor jeg følte at vi nok skulle klare det, for så at være i kulkælderen dagen efter. Vi havde heldgivis ikke børn, så det var kun os der var berørte af det.

 

Dorthe, dine indlæg emmer af, at du er en fantastisk dejlig person - der er nem at elske. Jeg håber du vælger at satse på en ny start - for han fortjener dig ved gud ikke, når der faktisk findes mange dejlige mænd derude :)Og i mit tilfælde var det nemmere at starte et nyr fantastisk forhold, fremfor at prøve at fikse det gamle, selvom han var min store kærlighed :)

Held og lykke med alt

 


Trine

0
0
Svar på denne tråd
 
 Suk den usikkerhed.
Forfatter: 
Dato:  10-05-2012 17:08

Først må jeg udtrykke min beundring til din 13 årige datter. Whaooo! Godt gået. Hun får sikret sin dag, og han kommer til at tage sit ansvar i forhold til hendes dag. -Dejligt at han er mand nok, til at gøre det også.

 

Det gør godt, at høre, at du har fået nogle focuspunkter i forhold til den ældste. Det kommer overhovedet ikke bag på mig, at du spørger ind, med stor respekt for din datter private rum og for psykologens tavshedspligt. At du er sådan som menneske lyser dine indlæg af. Jeg tror ikke jeg ville ane hverken til eller fra, som lus mellem 2 (3) negle. Du er så dygtig til at passe på alle andre, at du må huske, at passe på dig selv. Faktisk er jeg herfra mest bekymret for dig, fordi de andre tre, indklusiv din mand, har dig.

 

Godt du har nogle at snakke med, men et eller andet sted, kan det være, at de også ønsker det samme som før? Noget du aldrig vil kunne give nogle. Hverken din mand, den yngste datter, eller din ældste datter eller andre. Desværre ej heller dig selv.

-på den måde kan man sige, at du et eller andet sted måske er nød til at give dig selv lov, til ikke at gøre alle (andre) glade. Det eneste du kan gøre et at holde ud og være ærlig overfor dig selv. Resten af det du gør er godt nok.



Kilden

 

Mor til Lea 02.05.06 og Maya Isabel 08.12.08

0
0
Svar på denne tråd
 
 bumbum.
Forfatter: 
Dato:  10-05-2012 18:37

Jeg har læst hele dette indlæg igennem, og vil bare sige, hvor er du sej Dorte du gør det godt.

Personligt ville jeg aldrig kunne tilgive, hvis en gjorde dette mod mig. Tanken om ham sammen med en anden, og bare det at han bevidst har gået rundt og løjet i 6 måneder(!!), giver mig myrekryb. Det er og træde godt og grundigt i ens tillid og kærlighed. Jeg ville ikke kunne tilgive igen.

Men igen, vi er alle så forskellige, og det er svært at sige hvordan man præcis vil reagere, når man ikke har stået i samme situation.

Det jeg synes du skal tænke over, er, om du vil være i stand til og tilgive helt. For som en anden har skrevet - når man tilgiver, tilgiver man alt.
- igen, stærkt gået, og hold hovedet højt!


HILSEN KAMILLA RIEDER
I'D RATHER BE UNDERESTIMATED THAN OVERRATED.
_______________________________

Søger part og ride på i Østjylland.
www.heste-nettet.dk/markedspladsen/ hest/ match_do_part.php?uid=...leid=3 ...

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  14-05-2012 19:03

Jeg har lige fået at vide at det bliver en pige ... der er lagt scanningsbilleder ind på facebook fra i dag, og kønnet er fastlagt.

 

Min yngste datter blev helt knust, hun havde sådan håbet at det blev en dreng, for hun er så bange for at "den" skulle komme til at ligne hende eller hendes søster.

 

Øv for en møg mandag ....

0
0
Svar på denne tråd
 
 et lillepip
Forfatter: 
Dato:  14-05-2012 20:07

Hej Dorte..

 

Jeg har fulgt med fra sidelinjen lige fra start dog ikke skrevet da jeg ikke følte jeg havde andet at tilføje end alle andre :)

 

Men ønsker dig al mulig held og lykke ... Og synes du er super sej,og håndterer det hele virkelig flot.

 

Kan sagtens forstå din ældste datter og hendes tanker, og jeg synes simpelthen det er svineri af hende tøsen at lægge scanningsbilleder ud offentligt. For jo, det er helt sikkert fuldstændig bevidst, har efterhånden oplevet rimelig mange tøsebørn der sagtens kunne finde på noget ligende ...

 

Mine forældre gik også fra hinanden i en sen alder (3 år siden) jeg er 25 nu, og hold da op det har været hårdt som barn, for man er så voksen at man forstår det hele og man gerne vil være der for sin mor og støtte hende og har jeg virkelig gjort,men kan mærke på mig selv efterfølgende jeg har taget for meget på mine skuldre :( og det har givet bagslag... Jeg har jo set min mor ked af det, (jeg boede hjemme det første halve år, pga brud med min egen kæreste, hvilket selvfølgelig ikke gjorde det lettere) og været der når der skulle læsses af, og det har virkelig påvirket mig, hele tiden at gå rundt og være urolig for hende og om hun nogensinde får det godt igen :( .. Så for dine døtres skyld,vis dem gerne du er ked af det,men HUSK at fortæl du KOMMER over det, du er ældre end dem og har mere erfaring og du skal nok komme igennem og blive glad og dig selv igen :) det tager tid men det kommer,og husk at vis dem når du har det godt og er glad :)

 

Havde jeg denagng vidst min mor nok skulle komme ovenpå igen og få det godt ville det ikke have påvirket mig så meget som det gjorde :( for som barn er man mere beskyttende og får mere med end forældrene umiddelbart tror, også selvom jeg sagde jeg sagtens kunne klare det og jeg syntes det var rart og hun kunne tale ud og jeg ligesom var mellemled, kan jeg mærke nu at det kunne jeg ikke, men troede jeg jo dengang :)

 

 

 

 

 

 

 




Hilsen Sandra..

Søger part til min dejlige haflingervallak i Esbjerg, hans annonce ligger under min præsentation :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 øv for den...
Forfatter: 
Dato:  14-05-2012 20:52

Lige da jeg læste det var en pige fløj ØV! også straks igennem mit hoved.

 

Men okay, hele denne situation er øv. Jeg havde håbet det gik små skridt i rette retning, men det er da vist noget af en spand koldt vand at få smidt i hovedet. (vi kan da håbe den lille har skjult en tap temmelig godt og at han får et lyserødt værelse med sløjfer og prinsesser på væggen... ).

 

Det ville være rart, at I kunne få lidt at grine af, omend det selvfølgelig er taveligt at jeg tænker sådan.

 

ET stort knus herfra til dig.



Kilden

 

Mor til Lea 02.05.06 og Maya Isabel 08.12.08

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  21-05-2012 20:34

Et barn består af 50% fra hver forældre...

Sig til din datter, at selvom pigen kommer til, at ligne hende - vil der altid være 50% af dem, der er vidt forskellig!!!

 

Der er vel stadig, det lille bitte lysegrønne håb om, at barnet ikke er hans!!?

 

Håber I går lysere tider i møde allesammen

 

Knus

0
0
Svar på denne tråd
 
 stakkels barn..
Forfatter: 
Dato:  23-05-2012 09:16

Uha, en gang i mellem tænker jeg, at den sande taber i dette spil, et det uskyldige ufødte barn, der hest uden at ville det, får en masse mennesker imod sig.

Jeg er ret sikker på, at trådstarter og hendes piger nok skal klare sig, de har resouccer og ben i næsen. Manden kommer vel også videre på et tidspunkt, han har ihvertfald fået et smæk over fingrene af livet, og det plejer at blive taget til eftertanke.

 

Den eneste som står tilbage uden noget som helst, er en ung, tåbelig og naiv pige, der havde svinget sig op til den store romantiske drøm, med en mand som var villig til at forlade alt(incl sin familie) for hendes skyld. Og da han måske har vaklet lidt, har hun gjort det dummeste kvinder kan gøre( og der er hun bestemt ikke alene) nemlig at forsøge at binde manden til sig med en bånd som med garanti i følge loven vil holde hende i kontakt med faderen i 18 år endnu. Alle de søde ord, komplimenter og kærlighedserklæringer han er kommet med i hendes lille lejlighed, betaler hun dyrt for nu.

 

Og tilbage står et barn, som aldrig får et forhold til sin far, da faderen jo har en familie, som går i første række. Et barn som resten af livet vil minde sin mor om løfter der aldrig blev til noget. Et barn som tilmed bliver udstyret med havlsøskende, der ikke kan tåle dets tilstedeværelse og et biologisk bånd til en familie, som ikke vil have noget med det at gøre.Gud hvor jeg synes det er synd....

 

Jeg håber at trådstarter kan finde det i sit hjerte, at en dag tilgive dette barn, og se igennem finge med, at moderen dummet sig gevaldigt.

Mit kendskab til mænd fortæller mig, at selvfølgelig har har da sagt 1000vis af søde ord til hende, og "har aldrig følt sådan før" og "ægteskabet er dødt" ect.ect. Denne unge pige har jo ikke just sprunget på ham, bundet ham til sengen og tvunget ham til noget? Hun har da været vildt naiv, har troet på hvert et ord, og har sikkert set sig selv som hans livs store kærlighed - og set trådstarter som den onde, sure kone derhjemme. Den historie er jo som gammel som moses..

 

Det som må være sværest at leve med for trådstarter - som nemlig ikke er så dum og naiv - er en viden om, at ligegyldigt hvor meget manden benægter det, så er der fortaget en ordudveksling, som har ledt denne unge pige til at tro, at han var forelsket i hende og ville forlade sin familie. Den er svær at sluge for alle.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  23-05-2012 22:38

Leonidas;

Dit indlæg rummer faktisk rigtig mange af de tanker som jeg tumler med i øjeblikket. For 3 uger siden var jeg blevet stiktosset og syntes at du var hamrende uretfærdig, men ikke i dag :)

 

Tiden gør jo at tingene bliver vendt og drejet og heldigvis har jeg en fantastisk psykoterapeut som hjælper mig med at få sat tingene på de rette hylder og ikke mindst bekræfter mig i, at det her ikke går over i løbet af natten. Det er en lang og sej proces og der er en masse ting jeg skal forlige mig med.

 

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at manden har fyldt hende med løfter om en fælles fremtid - så meget har han da indrømmet, det skvat .

Han lovede hende at han ikke ville svigte hende og barnet, men at han samtidig ikke ville forlade sin familie, og så var det han kom på den fantastiske idé om at dele sit liv mellem os ... suk.

 

Pigen har heldigvis et godt netværk i form af sin familie. Lillesøsteren er også gravid og skal føde ca. 1 måned før hende, så de kan også støtte hinanden. Jeg ved at hun ikke kommer til at stå alene, der er masser af mennesker som vil hjælpe og støtte.

 

At barnet kommer til at vokse op uden sin far (som det ser ud nu - tingene kan jo hurtigt ændre sig har jeg erfaret), ser jeg ikke som et stort problem. Jeg er sikker på at hun finder en kæreste som gerne vil være far til det barn og som sikkert kan gøre det noget bedre end den biologiske - det håber jeg i hvert fald for barnets skyld. Selvfølgelig vil der mangle noget i form af biologi, men en biologisk far er desværre ikke nødvendigvis = en god far.

 

Uanset hvad, så var det pigen selv der i sidste ende valgte at beholde barnet. Hun sagde til mig at barnet skulle have en chance. Jeg bad hende give sig selv en chance, hun er så ung, i gang med uddannelse osv., men hun valgte at beholde det, velvidende at manden ikke ville være i deres liv.

 

Mine piger er stadig utrolig vrede og sårede, og vil ikke vide af barnet - nu. Måske kommer det en dag og jeg vil aldrig stå i vejen for en eventuel kontakt mellem dem. Deres sorg og bearbejdelses proces er nok lige så lang som min, så jeg lader dem rase og forbande, velvidende at det går over igen. De har brug for at plante deres vrede et sted og tro mig - deres far går ikke ram forbi. Men lige nu virker det for dem at hade pigen og barnet, og så er det bare sådan det er.

 

Og ... der er stadig det lille bitte håb om at det slet ikke er hans barn og så indrømmer jeg blankt at jeg vil danse en lille dans ;)

 

//Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  24-05-2012 10:07

DorteP: Åh, hvor er jeg glad for du skrev det du gjorde, og havde det overskud.

 

Da jeg læste Leonidas indlæg igår, blev jeg helt nervøs for at du skulle blive såret (fjollet når man aldrig har mødtes, og ikke kender hinanden, men din historie har rørt mig dybt).

Ikke fordi Leonidas indlæg på nogen måde var urimeligt eller hårdt, men simpelthen fordi det er så svær en situation, og selvom noget er sandt har man ikke altid lyst/overskud til at høre det

 

Derfor blev jeg så lettet da jeg læste dit indlæg idag, og så at du stadig er lige så stærk som det lyser ud af alle dine tidligere indlæg

Har egentlig ikke så meget at sige som ikke er sagt før, men jeg synes stadig du klarer det fantastisk!


"Friday left me fumbling with the blues,

and it´s hard to win when you always loose" - Tom Waits

0
0
Svar på denne tråd
 
 hfhdfhdhdfhdf
Forfatter: 
Dato:  24-05-2012 13:11

Dorte er Wonder Woman!!

 

 

Beundringsværdig synes jeg virkelig du er. Du klarer det så skide godt Dorte.

 

Jeg tænker tit på Jer, og jeg håber på den lille chance, at barnet ikke er hans, kunne gå hen og være sand.


- Krølfrit Silke

0
0
Svar på denne tråd
 
 amirglory
Forfatter: 
Dato:  24-05-2012 18:22

leonidas : Åh hvor er jeg taknemmelig for at du havde mod til at skrive dette indlæg for det er præcis det jeg har prøvet at skrive fra dag 1 uden helt at turde...

 

Jeg giver dig så helt og aldeles ret i hvert enkelt skrevet ord.

 

Tak tak og atter tak.

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Leonidas
Forfatter: 
Dato:  24-05-2012 22:33

SÅDAN.. Du har bare så meget ret!!!..

 

Hvordan man nogensinde kan vælge sit eget barn fra er mig en kilde til evig undren - det er da noget af det mest skvattede man kan forestille sig.. Kender en hvis forældre valgte hende fra i forbindelse med f.eks ferier, fester osv som barn og det kæmper hun så forfærdeligt med i dag.. Mor tog på sommerferie når hun var hos sin far og omvendt.. Flot nok!!! Nej, biologisk er bestemt ikke altid det samme som den bedste men det er i hvert fald den der har et ansvar over for barnet og det er virkelig usselt at koge det ansvar ned til børnepengene..


Jeg køber aldrig en travhest igen men jeg elsker hende jeg har over alt på jorden.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  24-05-2012 22:35

Tusind tak for jeres søde ord - både til Leonidas og mig :)

 

Hvis jeg en dag vinder i lotto, så sender jeg en bus rundt i det ganske land for at samle alle jer skønne kvinder op og så mødes vi et sted og holder en fest

 

Det bør fejres, at man på trods af afstand, manglende forhånds kendskab, baggrund, alder osv., kan møde så ærlige, varme og trøstende kvinder som jer !!

 

Giv jer selv et stort skulderklap - jeg er SÅ glad for at I tager jer tid til at følge med i min sindssyge historie og stadig gider komme med jeres meninger og holdninger :)

 

Kh
Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 thumbs up
Forfatter: 
Dato:  25-05-2012 09:41

til Trådstarter!

det må være noget af en terapeaut, du har! indsigt og overskud er nemligt sjældet noget som erhverves uden smerte og tårer.

 

Jeg har tit tænkt på hvad jeg ville have gjort i samme situation. at min man skulle lade sig forføre af en 23årigs faste D-skåle, frem for undertegnedes nu noget længere barm, går ikke så ondt som tanken om, at han skulle have forstillet sig et liv med en anden. Det er vel alle menneskers ret at dagdrømme sig lidt væk fra den grå hverdag (f.eks har jeg en date med george clooney her i frokostpausen,det er så godt selvskab når man sidder foran skærmen)men ude i den virkelige verden, har sådanne drømme konsekvenser.

 

Jeg kan i dette tilfælde for en gangs skyld godt tillade mig at være bagklog, for jeg har såmænd prøvet hele turen, blot den anden vej rundt. Jeg forlod min mand, da jeg var blevet forelsket i en anden. Men det gik altså lang tid inden jeg havde nosser nok til at sige det til min mand. Idag bruger jeg mange undskyldninger ( min mand var psykisk ustabil på det tidspunkt, han havde brugt vores fælles opsparring i banken uden at sige det, havde sagt sit job op uden at sige det ect. ect.) men når alt kommer til alt - og det gør det jo - kunne jeg have forladt ham, med mere stil ved blot at have haft nosser til at sige " dette går ikke min ven" . Men at såre en man elsker, eller har elsket, er det hårdeste i verden.

 

Det er måske i mine øjne det mest formildende ved din mands handlinger: han har ikke villet såre dig, måske har han håbet på, at dette affære blot var en "drøm" og som ville ebbe ud og forsvinde i glemslen. Ikke særligt klogt eller modigt, men menneskeligt.

At den unge piges lillesøster også venter sig, kan faktisk have mere med sagen at gøre, end man tror - der er ikke noget som yngre søstres graviditet, som sætter gang i storesøsters hormoner. Måske har hun følt sig lidt "overhalet", og så galdt det bare om at komme til at lege far/mor/børn i en fart?

 

denne historie er en gammelkendt fortælling om hvor galt det kan gå, når størrelsen af ens nosser ikke er passende: Havde din mand haft store nosser nok til at fortælle dig, at ægteskabet var noget han kedede sig lidt i for tiden, så havde du haft en chance for at gøre noget. (havde hans nosser været mindre, var historien nok slet ikke blevet til noget)

Var den unge pige lidt mere selvstændig, havde hun ikke hoppet på limpinden og i øvrigt nok truffet nogle andre - og hårdere beslutninger.

Det sværeste ting i livet kræver "balls of steel" hvilket Dorthe har vist sig at være indehaver af.

Til mandens nosser er der kun et at sige:

It´s called a condom, you idiot....

0
0
Svar på denne tråd
 
 ej så nervøs for barnet.
Forfatter: 
Dato:  29-05-2012 00:31

Jeg står måske alene med denne følelse, men jeg er faktisk slet ikke så nervøs for dette barn, som så mange andre. - ikke i forhold til Dorte og hendes piger.

 

Men jeg håber faderen står ved sit ansvar. -det håber jeg inderligt at han gør. Og jeg tror så ikke, at der er en anden far, end Dortes mand. Det har affæren været for længerevarende til.

 

Jeg har på trods af at det skrevne, ikke evner til at forestille mig, at Trådstarter vil afvise barnet, såfrem det ønsker kontakt med sine søskende og at pigerne ønsker det samme. -nu må tiden vise mig om jeg tager fejl. -og jeg tror heller ikke pigerne vil hade hende forever. Jeg har en ide (måske ønsketænkning) om at du Dorte godt kan forholde dig til barnets uskyld og holde de voskes følelser blandt de voksne. Så må det være forældrenes ansvar, at fortælle deres datter, hvordan tingene hænger sammen.

 

At søsteren venter sig har nok en del at sige i forhold til beslutningen om at beholde.

 

Jeg ville ønske der var en vinder i denne historie.

 

 



Kilden

 

Mor til Lea 02.05.06 og Maya Isabel 08.12.08

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  14-06-2012 19:07

Hej Dorte

 

Tænker af og til på dig, håber du har det godt?

 

 

Knus Naja


 

 

Nu forhåbentlig snart med ifolet hoppe:-)

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  17-06-2012 18:18

Kære Naja

 

Tak for din hilsen :)

 

 

Jeg synes at det går fremad - små skridt - men i den rigtige retning ... også selvom nogle vil mene at jeg er skingrende skør.

 

Manden og jeg er ved at finde hinanden igen. Han ville helst flytte ind med det sammen og få sin familie helt tilbage, men jeg er lidt forbeholden og holder fast på min time-out.

Men vi ses nogle gange om ugen og han overnatter også i her i huset.

Pigerne, især den ældste, er ved at lande på benene igen. Det har været nogle meget hårde måneder for hende, men nu lysner det. Hun kæmper med 9. kl. eksamen og klarer sig forbløffende godt i forhold til hvor lidt tid hun har brugt på skolen de sidste måneder.

 

Der er selvfølgelig stadig dage hvor jeg bare tuder og synes at det hele er noget l*rt, og slet ikke gider bruge mere energi på at få noget som helst til at fungere. Det fylder 80 % af min hverdag og jeg har ikke plads og overskud til ret meget andet i øjeblikket, men det skal nok blive bedre.

 

Pigen hverken ser eller hører vi noget til. Hun har valgt at lade alle sine graviditetsopdateringer på facebook blive anonyme (kun for hendes venner) og det har i hvert fald givet mine piger lidt fred. Kammeraterne var jo "flinke" til at fortælle at der nu lå billeder om ditten og datten, at nu skrev hun sådan og sådan, og det var ikke særlig rart for dem. Jeg kigger aldrig på hendes profil, i starten var jeg nærmest besat af at se hvad hun foretog sig, men nu er jeg ligeglad. Hun skal ikke have så stor en plads i mit liv.

 

Vi går stadig i terapi og det er sindssyg hårdt. Jeg ender som regel med at græde som en pisket, men det er godt alligevel. Der bliver sat en masse ting på plads, så de mange penge er godt givet ud :)

 

Jeg ønsker jer alle en skøn sommer :)

 

/Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  18-06-2012 00:35

Kære Dorte

 

Jeg er glad for at det går fremad, jeg er sikker på at du vælger den vej frem som er den rigtige for dig - og pigerne.

 

Men lov at passe ekstra godt på dig selv, og hold fast i dine følelser, uanset hvad der sker.

 

Knus Naja

 

 


 

 

Nu forhåbentlig snart med ifolet hoppe:-)

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  18-06-2012 08:25

Det er dejligt at høre det går godt :-) Har fulgt med på sidelinjen siden du oprettede tråden :-)

 

Og jeg synes det er fint at du vil prøve igen, kan godt forstå det er svært, men ingen har sagt at kærligheden skal være nem.

Ting tager tid og det er rigtig godt at i er startet i terapi, det tror jeg også er pengene godt givet ud :-)

 

Mange knus fra Freja.

0
0
Svar på denne tråd
 
 dilemma
Forfatter: 
Dato:  23-06-2012 10:08

Det lyder utrolig meget som dit dilemma som er oppe i Mads og Monopolet ligenu!! Lyt evt. med. :-)


Sofie med Spøgelset
 
 
Se min præsentation
Undervisning med Andrea Angeli hver mandag, arrangeres på Kystvejens Hestecenter i nærheden af Haderslev. Kontakt mig for tilmelding eller mere information!
0
0
Svar på denne tråd
 
 he det var lige
Forfatter: 
Dato:  23-06-2012 10:09

det jeg ville sige - det er vist nu, man skal høre M&M :-)



Christina ..Prinser og Prinsesser



stigremme- og bøjler i str mini købes. ridestøvler str. 22-23 købes.

0
0
Svar på denne tråd
 
 også her
Forfatter: 
Dato:  23-06-2012 10:12

Det må da næsten være Dorte, der har indsendt sit dilemma.

 


0
0
Svar på denne tråd
 
 dilemma
Forfatter: 
Dato:  23-06-2012 13:01

kære Dorte

Hvis ikke det var dig der sendte dit dilemma til m&m, så lyt til podcasten,det lød meget som din situation og de sagde faktisk nogle meget gode ting.

Tanja


0
0
Svar på denne tråd
 
 Mads og monopolet
Forfatter: 
Dato:  23-06-2012 14:32

Ha, ha, ha. Tænkte lige det samme som jer andre. :-)

 

Jeg kom ind et stykke inde i m&m, hørte lige det med at manden ville være en uge hos den ene og en uge hos den anden og straks tænkte jeg: "Hey, det lyder sgu da bekendt." Tænkte så på denne debat.

 

Hørte så det hele og er da næsten sikker på at jeg har læst det her.

Men de kom med masser af gode råd. Og man fik set tingene fra en anden vinkel. Virkelig godt indslag, som fik tankerne sat i gang!


Hilsen LisA


Det man har, er man ikke nær så glad for, som det man mister.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  23-06-2012 16:02

Det var mig

 

Sad en dag og talte med en veninde og hun mente bestemt at det var noget for M&M .. skal lige love for at tingene blev vendt - men på den gode måde. Synes at der kom nogle gode ting som jeg tog til mig og debatten raser på deres facebookside. Der blander jeg mig så fuldstændig udenom, jeg vil ikke stå frem så offentligt.


Jeg er også blevet opfordret til at medvirke i et program som vist kommer til efteråret i DR, noget med et panel der skal hjælpe én igennem en krise, men det har jeg takket nej til. Jeg har ikke lyst til at blive "kendt" på nogen måde eller udstille hverken min familie eller den anden kvinde.

 

Så kan man diskutere om det er det jeg har gjort herinde, det er det sådan set nok, men jeg er ikke stået frem med navne, adresser osv.

 

Rigtig god Sankt hans til jer alle - siger jeg der ligger brak efter et knæk i ryggen og kun kan se tv og nørde på HN og facebook ;))

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 ang mads og monopolet
Forfatter: 
Dato:  24-06-2012 17:30

er der nogen som har et link så vi som ik har hørt programmet også kan høre det??

0
0
Svar på denne tråd
 
 Link til
Forfatter: 
Dato:  24-06-2012 18:44

Mads og Monopolet:

 

www.dr.dk/monopolet

 

Her kan du lytte til programmerne.

 

mvh

Kirsten


HUSK!

Du bliver aldrig for stor til en shetlandspony

0
0
Svar på denne tråd
 
 Link til
Forfatter: 
Dato:  24-06-2012 18:45

Mads og Monopolet:

 

www.dr.dk/monopolet

 

Her kan du lytte til programmerne.

 

mvh

Kirsten


HUSK!

Du bliver aldrig for stor til en shetlandspony

0
0
Svar på denne tråd
 
 mads og monopolet
Forfatter: 
Dato:  24-06-2012 18:48

hej mads og monopolet kan findes her: http://www.dr.dk/radio

 

det er ca 1 time inde i udsendelsen .

 

gode betragtninger de kommer med, og håber at Dorte får truffet den rigtige beslutning for sig selv og deres fælles børn

 

Hilsen

 

Anne


Sød voksen skovtursrytter søges - se præsentation

0
0
Svar på denne tråd
 
 ang program
Forfatter: 
Dato:  24-06-2012 18:53

ja jeg har hørt det..tak for det..

 

men undrer mig stadig over ts mand...men nogle gode betragtninger monopolet kom med..

 

nu har jeg heldigvis ikke selv oplevet det stilte dilemma så det er svært at sige hvordan jeg vil reagere i den situation ts er ude for...men jeg kan ha mine ideer...men jeg har haft en veninde som har været ude for det godt nok ik med et kommende barn i vente..

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  24-06-2012 20:40

estella105; Det er netop lige det der er problemet, INGEN har prøvet sådan noget her ... mange har selv prøvet, eller kender nogen der har prøvet det med utroskab, men når der pludselig bliver blandet et barn ind i det, er situationen pludselig en anden.


Ville ønske at jeg kunne få noget sparring med nogle der har stået i situationen men jeg kender absolut ingen, så jeg har åbenbart rekord i at have ekstra dum mand ;)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg må nok...
Forfatter: 
Dato:  25-06-2012 07:21

... give M&M ret i, at når barnet kommer til verden, så er - såfremt I stadig er sammen - I nok nødt til at inddrage dette barn på den ene eller den anden måde. Ellers vil barnet altid være "den elefant i rummet, som ingen taler om".

 

Og dét kan først æde en person op indefra!


 

Venlig hilsen Camilla

0
0
Svar på denne tråd
 
 jeg melder mig....
Forfatter: 
Dato:  25-06-2012 16:50

Jeg har stået i denne situation, godt nok ikke som impliceret ægtefælle/elskerinde, men som det "uønskede" barn....

 

Min far var gift og havde to døtre da jeg blev undfanget. Min mor var den naive unge pige fra landet, der under sin uddannelse pludselig mødte den her flotte charmerende mand med eget værksted og hvad ved jeg.

 

Hvad hun er blevet lovet og bildt ind har jeg aldrig hørt, ikke andet end at hun selv -efter jeg var blevet født- lovede min fars kone at holde sig langt væk fra ham.

 

Det er simpelthen det mest sindssyge jeg nogensinde har hørt: hele familien, altså konen, mine to halvsøstre, min farmor og så den "uskyldige" fader kom anstigende da jeg skulle døbes og var med til festlighederne, og derefter skulle de så ikke ses mere.

 

Men han kunne bare ikke holde sig væk, han boede i Odense og min mor og jeg i Vejle, og han kom jævnligt anstigende og var en aften eller dag sammen med os. Jeg har ikke selv fornemmelsen af hvor gammel jeg var da jeg begyndte at opfatte ham som far, men det gjorde jeg da en dag.

 

Da jeg var syv år blev han skilt, og min mor og jeg flyttede ind i hans lejlighed og skulle være "en lille lykkelig familie".

 

Han exkone var meget large i det forhold, brokkede sig vist aldrig når han slæbte mig med på besøg ved døtrene, men de kom til gengæld ikke i vores hjem overhovedet.

 

Til gengæld blev det så som så med hyggen, min naive mor havde ikke opdaget at min charmerende far var fritidsalkoholiker, så den der "familiehygge" kunne jeg godt have været foruden.

 

Dvs, jeg ville ikke på noget punkt have lidt under den manglende far, ham kunne jeg godt have undværet. Og min mor holdt troligt fast, indtil jeg var flyttet hjemmefra. Så gik der kun et halvt år inden hun fik sin egen lejlighed.

 

DorteP, jeg kan ikke råde dig..... bare sige at jeg synes du er en ulmindelig sej kvinde, og ønske dig alt godt uanset hvad du beslutter dig for.


Dorthe


Skovsgårde Miniatures & Chinchillas



Miniatureblanding hvidfødt knabstrupper hingst sælges

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  25-06-2012 23:30

Jeg kender faktisk et tilfælde, hvor der var et barn involveret..

Barnet var så 1 år, før konen fik "nyheden"

 

Men har desværre ikke kontakt til konen, som blev skilt og flyttede.

 

Her var det manden, der holdte fast i beslutningen om, at skilsmisse var den eneste udvej - konen var gerne blevet, såfremt barnet og dens moder, flyttede langt væk.

Tror dog at det var et desperat forsøg på, at forblive i noget, som ikke var længere. Og for at skåne børnene.

Ved hun nu har mødt en anden mand - og er videre i sit eget liv - dog nok desværre med store ar på sjælen.

 

Tror at forskellen ligger i, at barnet synliggør og foreviger bedrageriet...??

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  26-06-2012 21:56

Camilla; Det var et godt udtryk, det med elefanten ... det har ligget i baghovedet og summet.


Jeg ved ikke hvad jeg frygter mest, elefanten eller barnet.

Det er helt rigtigt hvad Karina skriver, nemlig at barnet er et symbol på det svigt han har udsat mig for.

 

Og jeg siger det gerne igen, barnet har INGEN skyld i det her, og jeg er slet ikke i tvivl om at det bliver et frygteligt sødt lille pus som man faktisk kun kan holde af.

Jeg VIL bare ikke holde af det (hilsen Dorte 5 år ), netop fordi det er hans og hendes, og ikke hans og mit. Jeg har så mange modstridende følelser overfor det barn, men jeg vil i hvert fald følge Pernille Rosenkrantz-Theil's råd om at give det tid - masser af tid. Måske vil jeg en dag være i stand til at åbne op, men som det er nu, er der hermetisk lukket af. En del af problemet er jo også at jeg absolut ikke vil have noget som helst med pigen at gøre. Jeg har ingen anelse om hvordan hun overhovedet vil reagere hvis manden søger om samvær, men jeg kan sagtens forestille mig at 3. verdenskrig bryder ud og det har jeg ikke lyst til at blive en del af ....

 

En veninde spurgte om det var fordi jeg ikke undede ham kontakten til barnet, at han på den måde blev straffet for det han havde gjort mod mig og vores børn. Den har jeg tænkt meget over, men kan alligevel ikke finde ud af at være SÅ koldhjertet. Guderne skal vide at jeg har haft lyst til at klynge ham op i en galge på torvet med et skilt om halsen, og så skulle der ellers være ridepiske til fri afbenyttelse, men det løser ligesom heller ikke noget ...

 

Dorthe; det lyder ikke som om at din bio-far har haft synderlig meget styr på sit liv og har været en svingdørs far. Har du nogensinde konfronteret ham med det ?? Tænker at du er et bevis på at bio-far alligevel ikke altid er lig med en god far..... Håber at du er kommet godt igennem det hele uden for meget bitterhed og ar på sjælen.

 

Jeg kan ikke huske om jeg har skrevet det før, men min mands far lavede samme stunt da min mand var omkring 6 år gammel. Han snuppede sig en elskerinde, gjorde hende gravid og sagde ikke et kvæk derhjemme. En dag kom der et brev fra kommunen vedr. nogle børnepenge og det tog min svigermor imod og så væltede hendes liv totalt. Min svigerfar har aldrig haft kontakt til den datter han fik, men hun opsøgte min mand for 15 år siden og vi ses meget. Svigerfar stikker stadig hovedet i busken og lader som om hun ikke eksisterer, endda til vores børns barnedåb osv. Meget ynkeligt, men heldigvis tager hun det helt oppefra og ned. Hun har har en fantastisk far i den mand som kom ind i hendes mors liv da hun var 3 år gammel og har aldrig haft noget ønske om at kende den vatnisse til biologisk far hun blev udstyret med.
Er sådan noget mon genetisk betinget ?

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 ikke ualmindeligt
Forfatter: 
Dato:  26-06-2012 23:09

Tja, synes at have hørt, at statistikkerne siger, at hvert 10. barn ikke har den far som fungerer som deres far og som også tror han er deres far.

 

For nogle år siden, ringede min svigermor og spurgte min mand om han sad ned. Øh, ja. "Du har en storebror". WHAT.

 

Min svigerfar (de har været skilt i mere end 40 år, er stadig i chok over han ikke vidste hun havde født et barn, inden de fik min mand, sammen.

 

Et par år senere, ringede hun så igen om vi nu også sad ned. Det var mig der tog telefonen. Ja, har jeg nu fået en ny svoger/svigerinde. Øh, nej, sagde hun, nu har JEG (altså svigermor) fået en bror. Så knækkede jeg altså sammen af grin og sagde, at næste gang vi holder familiefest, skriver vi i avisen at alle efterkommere af xx og xx skal møde op i Bella centeret.

 

Den bror var så midt imellem de andre søskende og svigermor kan nu godt huske, at hendes mor på et tidspunkt var væk i et stykke tid.

 

Til svigerfars mors begravelse, dukkede så søreme også en ukendt bror op. Så TS. Det hjælper dig ikke en rygende fis, men du/i er altså ikke alene. Det sker hele tiden, nogle gange kommer det så bare først frem 40 år senere.

 

Vi andre kan kun forsøge at sætte os ind i hvad du går igennem. Men til syvende og sidst, så drejer det hele sig om, om du kan tilgive din mand, uanset om du kan få alle "beviser" ryddet væk fra dine øjne eller ej.

 

Din mand har, ligesom så mange andre kvinder og mænd, begået en stor stor fejl, ingen tvivl om det. I dette tilfælde kom der så "bare" et barn ud af det, et levende bevis.

 

Men, barn, kvinder, venner der kendte til det osv. Du kan flytte med din familie og din mand, væk fra dem alle, men "aben" flytter altså med, hvis ikke du kan tilgive din mand. Og nu mener jeg ikke reelt flytte, det kan være du/i gør, det kan være i ikke gør, det jeg prøver at sige er, alle andre er ligegyldige, andre kvinder, børn osv. for det er din mand det hele drejer sig om, det er ham du skal forholde dig til, kan du nogensinde bare sætte dig lidt ind og forstå at det altså skete, det der ikke måtte ske?

 

Uanset hvor forholdet var henne på det tidspunkt og det må på en eller anden måde have været kørt hver sin vej, for ellers havde du set tegnene på at en anden var inde i billedet.

 

Hvis du prøver at vende det hele på hovedet. Det er helt sikkert, din mand har ikke gjort det her for at skade eller såre dig og jeres børn.

 

I sådan en situation vil man oftest sige "hvordan kunne du gøre det mod os?".

Han gjorde ikke dette mod jer.

 

Han gjorde det for sig selv. Det kan man så mene om hvad man vil.

 

Men vi fejler alle på den ene og den anden måde og har alle haft brug for tilgivelse for fejl igennem livet.

 

Nogle gange bliver man revet med af en stemning, en følelse og pludselig gik det over stregen. Så blev stregen flyttet og næste gang er den længere ude i horisonten.

 

HVIS du tilgiver og vælger livet med din mand igen. Så kan du være helt sikker på, at det aldrig ville ske igen, i hvert fald ikke uden du opdagede det fra dag 1. For hvis jeg ikke tager fejl, så hvis du ser tilbage, så var der forskellige tegn på, at i nu levede hver sit liv.

 

Hvis du kan finde troen og din egen mavefornemmelse frem, så kan DU hvile i dig selv og ikke leve med skrækken for en gentagelse og også måske finde ud af, at dette ikke skete med den "dagsorden" at såre dig.

 

 

 

 

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det tager tid!
Forfatter: 
Dato:  27-06-2012 08:52

Du klarer det super godt Dorthe!

 

Jeg har fulgt med på sidelinjen hele vejen igennem. Nu vil jeg gerne komme med min egen historie.

 

For 1½ år siden var min mand mig utro. Vi var gledet langt fra hinanden, og snakkede egentlig også om om vi skulle skilles. Vi var dog ikke kommet frem til en beslutning.

Men manden tog det åbenbart som signal til at han var fri..? Eller hvad han nu tænkte..

Jeg opdagede det, og i 1-2 uger kørte han frem og tilbage med mig og løj om hans (stadige) kontakt til tøsen. Jeg ville gerne kæmpe for vores forhold. Fik ham overbevist om at vi skulle i parterapi. Og da jeg en dag efter flere løgne sagde at nu var det slut, fik han endelig helt skåret den anden kone fra.

Han var simpelthen så langt ude og depirmeret at han ikke selv fattede hvad det var han havde gang i!

Vi har kæmpet og kæmpet. Vi er stadig sammen. Har været til parterapi i mindst ½ år. Efter et år brød jeg sammen. Jeg havde presset mig selv så hårdt og havde glemt mig selv i min kamp for at beholde ham og min angst for at gøre noget forkert og miste ham. Så jeg har gået til psykolog i 3-4 mdr, og har nu endelig fundet mine grænser nogen lunde igen. Jeg har måtte lukke ham helt ude i en periode, hvor jeg slet ikke kunne have ham i nærheden. En reaktion på at jeg havde presset mig selv så hårdt vil jeg tro.

Hele vejen igennem har jeg været så nervøs for at tøsen ville kontakte ham og sige at hun have fået hans barn. Han var nemlig også dum nok til ikke at beskytte sig. Hun sagde jo hun var på p-piller!

Det er først nu jeg er ved at komme over det. Og stadig får jeg tilbagefald og bliver drønnervøs og jaloux. Som i går da jeg tog mig selv i at tjekke hans telefon :( Men jeg er trods alt meget glad for at vi er sammen i dag og jeg ikke bare gik, selv om det helt klart havde været det letteste! I dag har vi det nemlig godt og kan tale sammen om de problemer og tanker der dukker op. Det kunne vi ikke før.

 

Tror det jeg vil sige er, at det tager laaaang tid at komme over sådan en ting. Så jeg vil give Pernille Resenkranz-Teil ret. Giv det tid!

 

Og havde der været et barn indblandet her, var jeg smuttet er jeg sikker på. Det ville jeg ikke kunne leve med. Hverken at være sammen med ham og vide at han havde et barn han ikke så, eller at skulle være papmor for en "elskerindes" barn. Helt klart er det ikke barnets skyld, men jeg tror ikke jeg ville kunne holde ud at have det i MIT liv!

 

Men det er kun dig selv der ved hvad du kan holde til.

 

Husk dig selv. Pas på dig selv og hold dine grænser. Giv det tid, så er der en chance for at du kommer hel igennem det :)

 

Og igen, jeg synes du har klaret det så flot hele vejen igennem!

 

Jeg hørte også M&M i lørdags, og tænkte at det kun kunne være dig. Det her er en af de ting man forestiller sig ikke kan ske, men kan se på andre indlæg at det gør det åbenbart

 

Pas på dig selv!

 

Mvh. Maibrit.

 


0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  27-06-2012 10:37

 

Dorthe til dig igen.

 

Hvis man kunne se ind i fremtiden og få lidt ro fra det man så, ville det hele være lidt mennere - måske.

 

Men jeg synes, du skal tage tingene, i den rækkefølge de dukker op i.

 

Held og lykke med det hele.


Søg altid sandheden, men hold dig langt væk fra dem, der siger de har fundet den.

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  27-06-2012 20:39

Dorthe jeg kan ikke lade være med at tænke på hvordan en fremtid med din mand vil blive hvis det ender med at i skal være et par i fremtiden.

 

Vil han ikke blive Danmarks fladeste tøffelhelt? Han har jo totalt måtte underkaste sig for at nå dertil hvor i er lige nu. Hvordan lever man sammen med sådan et skvat?


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 Svingdørsfar....;-)
Forfatter: 
Dato:  27-06-2012 21:59

Den var ret god:-)

Nej, jeg har aldrig konfronteret ham med det, men stille og roligt tilgivet ham og båret over med at han var en klovn.

Til gengæld tror jeg altid min mor var bitter over hans hemmeligholdte alkoholmisbrug og dermed følgende trang til at bruge sin fritid udenfor hjemmet.

 

Og du har helt ret: en biologisk far er ikke nødvendigvis en god far, min var ikke. Men alligevel kan jeg ikke sige nu som voksen at jeg godt kunne have været ham foruden, havde jeg aldrig kendt ham havde trangen nok været der.


Dorthe


Skovsgårde Miniatures & Chinchillas



Miniatureblanding hvidfødt knabstrupper hingst sælges

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  27-06-2012 22:01

Hej Jens

 

Jeg vil først understrege at JEG ikke har bedt ham flade ud og gøre sig usynlig på nogen måde.


Når du skriver at han har måtte underkaste sig, hvad mener du så mere specifikt ?

 

Det var alene hans valg at droppe den unge pige, frasige sig barnet osv. Det er ikke noget jeg har bedt ham om at gøre. Jeg har sagt at jeg ikke ønsker kontakt til barnet og naturligvis ikke til pigen, men hvad han har gjort og gør i fremtiden, er alene hans valg.

 

Men du har helt ret i at det er et problem, for jeg føler faktisk også at han kryber langs panelerne og ikke står inde for hvad HAN vil og ønsker af sit liv, men har meget mere travlt med at please mig. Det er en faktor som er til debat meget ofte, men jeg kommer ingen vegne med ham ;)

 

Jeg har klart meldt ud at jeg ikke vil leve med en mand der vimser om benene på mig og undertrykker alle sine egne behov. Jeg har trods alt kendt ham i rigtig mange år og det er desværre ikke noget nyt, sådan har han altid været (til stor irritation for mig). Men i denne sag vil jeg ikke have at han gemmer sig og det er en stor udfordring for ham.

Nu er det på tide at der kommer lidt n*sser (undskyld mit franske) i ham, ellers er det dødsdømt ....

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  27-06-2012 22:35

Tja, Dorthe du beskriver det jo meget godt selv og det er netop den adfærd jeg hentydede til.

 

Jeg ved jo så ikke om han var hjemmekastreret i forvejen og det var det der fik ham til at føle at der var sjovere ved den unge kvinde, som han måske nemmere kunne dupere og "være en mand" overfor? Det var bare en tanke..

 

Det bliver jo ikke bedre af at du fra nu af "har noget på ham", så du om man så må sige kan trække nazikortet hver gang der er optræk til protest, blot ved at løfte et øjenbryn.

 

Det er jo jeres suppedas hvis i bliver sammen. Men jeg kan bare forudset et problem der. Hvordan du skal få monteret et bedre og mere ansvarsfulde klodser på ham, har jeg ingen ide om. Men det var måske noget han burde arbejde videre med i noget terapi eller noget.


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  27-06-2012 22:53

Selvom jeg arbejder hos en dyrlæge, har jeg dog aldrig hjemmekastreret min egen mand :)

Med det mener jeg, at han aldrig har været holdt under nogen som helst tøffel. Jeg har talt med ham om det, netop fordi det også var min tanke, men han siger at han har haft så meget frihed til at være den han er men at han bare ikke selv har formået at bruge det (konstruktivt i hvert fald).

 

Vi er meget forskellige og har altid været det. Jeg er ikke en skrap kælling, men jeg siger som oftest min mening og handler på det der skal handles på. Han er mere typen der lukker øjnene og håber at det hele løser sig af sig selv, og det har selvfølgelig af og til givet nogle konflikter. Men det er bestemt noget han arbejder med nu og som han er klar over skal ændres hvis vi skal have en fremtid sammen.

 

Nok husker kvinder som elefanter, og selvfølgelig vil jeg aldrig glemme hvad han har gjort, men jeg er ikke typen der trækker "dit dumme svin" kortet igen og igen. HVIS vi rider denne storm af sammen, bliver der trukket en streg i sandet og så går vi videre derfra. Der vil jo være nogle ting som ikke forsvinder, så vi vil altid blive mindet om det, om ikke andet hver måned når der bliver trukket børnebidrag....

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  27-06-2012 23:26

Ja børnebidraget burde have været nok til at få ham til at huske kodongerne hver gang...

 

Du bliver nok bare nødt til at sende ham en tur til service hos Karl Mar et par gange om året fra nu af. På et tidspunkt må der jo sive lidt ind ved diffusion.

 

Du har nævnt at i begge går til terapi (?) og selvom Karl Mar er lidt langt ude, så er det nok sådan en type han har brug for at blive påvirket af. Jeg tror ikke en kvindelig terappeut kan få ham langt nok ud på kanten af stolen til at der sker noget.

Det skal helst være en der kan holde ham lige på grænsen hele tiden, så han virkelig finder ud af hvem han er og hvad han også indeholder.

 

Men der er jo på den anden side heller ikke nogen der siger at hans personlighed / konfliktskyhed er forkert som sådan. Det er jo en del af den pakke du valgte til at begynde med og nu er ved at vælge igen.

Man kan måske ændre indpakningen, men fyldet vil altid være det samme.

 

Det store spørgsmål er om du eller han selv nogensinde har set "fyldet"?

 

Jeg er meget glad for at du skriver det med at trække en streg. Uden den vil det heller aldrig komme til at gå. Og bare antydningen af af finde det frem midt i en diskusion vil sætte jeres forhold år tilbage.

Så hold fast i det.

 

 


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  27-06-2012 23:47

Vores terapeut er en mand. Dog ikke med volvo, mudder og bar røv, men han formår alligevel at fastholde manden i en hel del ting.

Det var faktisk mig der valgte at det skulle være en mand, jeg var lidt usikker på om en kvindelig terapeut ville gøre det lidt for lyserødt og sødsuppe-agtigt og det kan jeg ikke bruge til noget. Lorten skal på bordet og så skal der bores nogle dybe huller i den.

 

Vi går der både sammen og hver for sig, og jeg indrømmer blankt at jeg sommetider går tudende derfra og sværger at den idiot simpelthen bare holder med min (engang) bedre halvdel, og at jeg aldrig sætter mine ben hos ham igen. Men når jeg er faldet lidt ned, må jeg jo æde det i mig og indse at jeg måske ikke lige er så skide perfekt som jeg gerne ville være og det bliver så taget til kraftig efterretning. Så jeg har også måtte sluge en hel del klam kameluld den sidste tid, men det er nok kun sundt.

 

Fyldet var der bestemt da jeg i sin tid mødte ham. Jeg forelskede mig hovedkuls i hans fanden-i-voldskhed, hans evne til at gøre drømme til virkelighed og ikke mindst hans ærlighed - også selvom den kunne gøre ondt.

Hvor dette fyld blev af, ved jeg ikke. Om det druknede i bleer og frikadeller er uvist, men jeg ved at det ligger derinde et sted og jeg håber at jeg får det at se en dag.

Selvom det vil gøre ondt, vil jeg alligevel hellere have den hårde sandhed smækket op på væggen, end at gå og glo på ham og spekulere over hvem han mon prøver at narre ....

0
0
Svar på denne tråd
 
 fantastisk
Forfatter: 
Dato:  28-06-2012 00:01

Dorte.

 

Jeg er på halen over dig. Jens er yderst provokerende , men i stedet for at forsvare dig herfra og til verdens ende, så lægger du bare kortene på bordet, både omkring dine egne styrker/svagheder og din mands.

 

Hvis ikke du kan få dig og din familie helskindet igennem dette her, så kan ingen. Du er virkelig imponerende.

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  28-06-2012 00:24

Og så prøvede jeg bare ligsom at gyde lidt olie på vandene med en vits-agtig bemærkning

 

Nej jeg syntes også at du er mere menneske end de fleste Dorthe. Der er nok klynkere og ofre derude. Men du viser med al tydelighed at du ikke vil være en af dem. Det er stort.

 

Jeg er også helt sikker på at denne her omgang vil være noget af det bedste der er sket i dit liv.. Ja! Jo fordi der er så mange der glider gennem tilværelsen uden at ænse livet eller sig selv.

Som jeg hørte et sted. "NU DU BANGE! Men vi skal længere ind, vi skal helt ind i sindet!" Og det kommer du dælen dulle mig også på denne her måde.

 

Man skal ikke tage noget som helst for givet. Det ved dem der har været helt nede i lortet og er kommet op igen. Og det kommer du heller aldrig til at gøre fremover. Så derfor..

 

Jeg er glad for at høre at i går hos en der er så dygtig. Ikke fordi at han får dig til at tude. Men fordi jeg kan mærke på dig at det hjælper. Sådan en familiemekaniker er guld værd :-)


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 hmmmm...
Forfatter: 
Dato:  28-06-2012 11:19

 

 

Rosenholm: Jeg læser ikke det Jens skriver som en provokation - men som et friskt indspark fra en mand. Og det var måske også lidt hvad Dorte og tråden havde brug for.

 

Jeg kom da til at tænke lidt anderledes, og det gør Dorte måske også?

 

 

Dorte: Det er nævnt før - men jeg synes jeg vil nævne det igen. Du er simpelthen noget helt specielt - og i den grad en kvinde af format. Jeg er imponeret over din måde at takle tingene på - og så så hudløst ærlig ! Det er fantastisk, som du kæmper, arbejder med dig selv og udvikler dig !!!

Hvis det ender med at det alligevel ikke holder - så har du da i den grad fået lært at takle selv de største problemer og arbejde dig ud af dem ! Der er ikke noget, der er så skidt - at det ikke kan tørres op!

 

God vind - håber i begge lander på benene.

 

 

\\ Pernille

0
0
Svar på denne tråd
 
 Nuller 89
Forfatter: 
Dato:  28-06-2012 14:43

Min ord om Jens' provokation var nu ment positivt

 

Nogle mennesker ville have gået totalt i baglås, men Dorte svarer bare med et meget ærligt svar, der viser at hun også erkender at hun, som alle andre, heller ikke er fejlfri.

 

Så det var altså i god mening

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ansvar
Forfatter: 
Dato:  28-06-2012 22:55

Tilværelsen byder på rigtig mange forpligtelser og rigtig meget ansvar.. Økonomisk, socialt osv osv men der er vel ingen forpligtelser og intet ansvar der er så omfattende og så essentielt som det for egne børn - ALLE børn som man har lagt til sig..

 

Dorte, hvis du tænker et år tilbage hvad ville du så mene om en mand, der svigtede sit eget barn?? Der pludselig hellere ville noget andet og derfor valgte at skære sit ansvar ned til det absolutte minimum nemlig de 1100 kr om måneden hvoraf halvdelen er fradragsberettiget.. Kan man synke ret meget lavere..

 

Sorry to say men din mand er ikke færdig med at svigte, han svigter bare nogle andre..

 

Og så må jeg lige på det kraftigste understrege at jeg til fulde forstår hvorfor DU ikke vil have noget med barnet at gøre..


Jeg køber aldrig en travhest igen men jeg elsker hende jeg har over alt på jorden.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg tager
Forfatter: 
Dato:  29-06-2012 09:00

hatten af for dig, for du takler denne kedelige situation super flot

 

Dog kan jeg ikke lade være med at tænke:

>gå ikke tilbage til en fuser<.

 

Jeg ved godt at intet er rigtigt besluttet med hensyn til om I flytter sammen igen eller ej.

 

Min egen bror måtte ende et længerevarende forhold, for han kunne ikke glemme hans daværende forlovet's utroskab.

Han kom til at bruge det som "våben" under skænderier, og han ændrede også adfærd markant og havde kort lunte.

 

.....sender masser af positive tanker til dig og dine børn

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Undskyld
Forfatter: 
Dato:  29-06-2012 10:59

 

Rosenholm: Det må du undskylde, så har jeg misforstået dit indlæg! :-)

 

 

 

 

 

 

\\ Pernille

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  29-06-2012 22:57

Maggie;
Jeg giver dig helt ret. Han er slet ikke færdig med at svigte, nu er det bare en anden det går ud over. Ironisk nok, har jeg åbenbart mere dårlig samvittighed over det end han har, men jeg kan simpelthen ikke få ham til at erkende det.
Han spiller den samme plade om og om igen; "Jamen det er DIG jeg elsker, dig jeg vil leve resten af mit liv med, og jeg kan sagtens undvære at se det barn" ... bla bla bla ....


Jeg er ved at få knald i låget af at høre på det!!

Men hvergang jeg bringer det op - og det er KUN mig der bringer det op - så snakker han udenom. Helt sikkert fordi han er sindssyg bange for at jeg hiver proppen ud af det vi prøver at bygge op. Han glor på mig som om jeg er fra månen, i håb om at afkode hvad jeg føler når han snakker om det.


Nu har jeg faktisk lavet et helt lille spørgeskema til ham, som han har fået på mail. Så må jeg se om det virker . Han skal svare på om han synes at det er en god far der vender ryggen til sit barn, hvad han føler for barnet, om han - hvis han ser bort fra mig - har lyst til at se det osv. Det kan virke latterligt at skrive sådan nogle spørgsmål til ham, men jeg håber at det kan åbne lidt op.

 

Og så siger jeg det lige igen; 1000 tak for alle jeres søde ord, og ikke mindst fantastiske indput. Jeg får hele tiden nye vinkler på det og det sætter jeg stor pris på. Det er så nemt at blive låst fast i tankerne og ikke mindst sine følelser, så det er bare en utrolig hjælp I allesammen giver mig

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  30-06-2012 00:01

Puuuha det lyder farligt Dorthe. Han bliver da virkeligt trængt op i et hjørne med sådan et skema! Og hvad vil du så bruge det til? Er der en score han skal over for at bestå eller måske et spørgsmål som vil få dig til at "hive proppen ud"?

 

Og det med at han glor på dig, som kom du fra månen? Så hjælp dog manden. Ikke fordi jeg har lavet noget der er tilsvarende selv, men gud hvor kender jeg den situation du beskriver. Vi mænd kan ikke aflæse jeres følelser så fat det dog. Men vi har lige så meget brug for at kende dem som i har. Så sig det ligeud i stedet for at stå med det der Monalisa smil og være mystiske. Og for jer to er det bare det helt forkerte tidspunkt at køre den stil lige nu. Du bliver også nødt til at åbne op og lukke ham ind.

 

Det er ikke fordi jeg har nogen sympati for det han har lavet. Men du har selv valgt at lukke ham ind i huset igen - hvad med at give dit eget valg en chance. Ellers er virker det lidt som en rafineret hævnplan, hvor han først kommer til at tro på en fælles fremtid igen for derefter virkelig at blive jordet når han bliver målt og fundet for kort. Hvad kan du bruge det til?

 

Og hvad vil du selv i forhold til det barn? Jeg syntes ikke det er rimeligt hvis du ikke selv ved hvad du kan bære i forhold til det, at du så forlanger at han allerede har taget stilling og kan give dig det korrekte svar. Hvis du ikke ved det hvordan skulle han så? Det er jo en umulig sitauation han står i. Ikke dit problem, men det er alligevel noget der kommer til at påvirke hele jeres liv fremover uanset hvad valgene bliver. Barnet er på vej og selvom det er som at samle en bæ op fra den rene ende, så er det kommet for at blive.

 

Måske var det en ide at flytte fokus lidt væk fra barnet. Nogen ting kan man bare ikke lave om på og så kan man lige så god acceptere og lade tingene ske. Som regel løser de sig hen af vejen på deres egen finurlige måde uden vi kan gøre noget ved det alligevel.

 

Noget andet er at jeg ikke går ud fra at moderen har tænkt sig at være single resten af livet, så mon ikke der dukker en anden mand op helt naturligt, som kan være der og blive en fader for barnet? Hvis i finder sammen igen, så kommer din mand jo aldrig til at være der for barnet alligevel.

Selvfølgeligt har han svigtet, bedraget osv ad nauseam, men intet er mejslet i sten mellem mennesker.

Det at være fader har meget lidt at gøre med om man er den der har sået frøet om man så må sige. Det har faktisk ikke rigtigt noget med barnet at gøre da det sker længe inden det ser verden.

En fader er noget helt andet... Så er det i virkeligheden så slemt hvis han aldrig får det barn at se?


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 En historie fra det virkelige liv
Forfatter: 
Dato:  30-06-2012 09:07

Sikke en historie............

 

Vi har en der ligner i min familie, som jeg har lyst til at dele med dig, og så kan du bruge den, hvis du syntes der er noget at bruge den til.........

 

Historien starter i 1946, men trækker lange spor frem til dagen i dag.

 

Min farmor møder som ganske ung hendes livs kærlighed i Sønderborg, hvor hun bor. Manden er noget ældre end hende selv, og han gør i den grad kur til hende. Han er egentlig bosiddende i København, men er i en længere periode udstationeret i byen.

 

Min farmor forelsker sig vildt og inderligt i ham, og hun tror at det er gengældt. Han lover hende guld, grønne skove og evig lykke. Min farmor bliver gravid med ham og venter min far. Det hele er lutter idyl, lige bortset fra at de endnu ikke er gift.

 

På en eller anden måde finder min farmor ud af at manden allerede er gift og konen bor i København. Min farmor bliver totalt knust. Der er ikke noget der hedder fri abort, og min farmor føder min far. Det er rigtig hårdt for hende. Hun står nu med et barn der er født uden for ægteskabet, og det bliver der selvfølgelig set skævt til af byens borgere.

 

Udstationeringen ophører. Manden opsøger hende igennem de næste 2-3 år, når han alligevel er i Sønderborg. Hun er stadig forelsket i ham og tror nu på at han, som han siger, snart vil forlade sin kone. Hun bliver gravid igen og føder et død født barn. I mellemtiden er hans rigtige kone også blevet gravid.

 

Mandens besøg hos min farmor og nu også min far, fortsætter til min far er omkring 2 år og så stopper de af en eller anden årsag.

 

Min farmor er jo ikke længere særlig attraktiv på ægteskabs markedet, på daværende tidspunkt. Hun ender med at gifte sig med en mand, som hun syntes er flink og stabil, men kærligheden finder hun aldrig igen.

 

Hendes nye mand bryder sig ikke om hendes afkom, og min far placerer hos hans bedsteforældre. De elsker ham, gør alt for ham osv. Men de er altså ikke hans forældre. Min fars far dør for nogle år siden, uden at min far har set ham siden han var de der 2-3 år.

 

Min far lever stadig. Han er selvfølgelig mærket af at begge hans forældre svigtede ham så voldsomt. Selvom han rationelt sagtens kan forstå, at hans forældre blot var to fjolser af deres tid, der satte egne behov langt over hans behov, så kæmper han med selvværdet. Hvad var det der gjorde at hans forældre valgte ham fra? Dette har påvirket hans arbejdsliv, familie liv og livet i alle henseender lige siden. På trods har han heldigvis selv formået at skabe sin egen familie, men arrene er meget dybe og de forsvinder aldrig.

 

Historien også påvirket mig. Da jeg som yngre var ude på ægteskabs markedet og mødte mænd der havde børn, som de ikke havde kontakt til, både af den ene eller anden årsag, så var det forhold slut inden det startede. Jeg er allergisk overfor mænd der ikke vægter (alle) deres børns behov og lykke over egne behov. Jeg har kun et udtryk for den slags: Fjols

 

Jeg kunne sagtens forelske mig en mand der havde 10 børn, med 10 forskellige koner, hvis han tog sig godt og kærligt af dem alle. Men at forelske mig i et fjols som har et barn som han ikke ser, det er slet ikke en option.

 

Nu er jeg gift, har selv fået børn osv og jeg tænker stadig: Fjols, når jeg møder mænd der ikke tager varer på alle deres børn. Jeg tænker også på, om de mænd egentlig er klar over, at de risikerer at nedbryde deres børns selvværd og om mændene ved hvor meget de evt. giver deres barn at slås med i fremtiden...............

0
0
Svar på denne tråd
 
 Enig med Jens´s
Forfatter: 
Dato:  30-06-2012 12:22

sidste indlæg - hvad er det du vil Dorte?

 

Jeg havde stor beundring for dig først i tråden - synes du var sej at vippe ham ud - forstår - som andre her - ikke du tager ham ind igen.

 

Og den med dit skema - den finder jeg lidt langt ude - for som Jens også rigtigt skriver - hvad er det du vil med det?

 

Jeg har INGEN forståelse for det han har lavet - men synes også dit skema o.l. bliver lidt hævnagtigt - så drop ham dog helt istedet. Du er jo ikke engang SELV sikker på han er færdig med at svigte.

 

Synes din første beslutning om at hælde ham var den rigtige - hold fast ved den.

 

Og hyttmanns beretning - den er også værd at tænke lidt over.

 

.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lidt overvejelser...
Forfatter: 
Dato:  30-06-2012 14:54

For mig er to af de vigtigste ting i et forhold tillid og respekt.

 

Alene af pga den brudte tillid ville jeg aldrig kunne tage ham tilbage - men jeg beundrer egentlig Dorte for at overhovedet have overvejelsen. Det viser et storsind som jeg ikke ville kunne udvise!

 

HVIS man vælger at kunne tilgive og tage tilbage, er det vigtigt at tilliden bygges 100% op igen - som andre har skrevet, det duer ikke at det bliver taget frem hver gang i skændes - eller at manglende tillid går og nager.

 

 

Men den helt anden ting er respekten!

 

Jeg ville aldrig kunne respektere en mand der kunne vende ryggen til sit barn (med mindre barnet havde gjort et eller andet forfærdeligt - men her er vi på mord/voldtægt niveau - et uskyldigt, indtil nu ufødt, barn vender man ikke ryggen).

 

Jeg ville også have svært ved at respektere mig selv, hvis et ultimatum fra mig gjorde at min mand vendte sit kød og blod ryggen. Som Hyttmann skriver er den slags et svigt der følger en for livstid)

 

Altså ville der - for mig - kun være valget at hvis jeg tog manden tilbage og tilgav ham - så måtte jeg også acceptere barnet (og dets mor) som en del af mit liv. Der ville være weekendbesøg, ferier, juleaftener, fødselsdage - alle de lejligheder hvor barnet bør kunne indgå som en del af familien - og føle sig velkommen.

 

Jeg må indrømme at det ville jeg ikke kunne. At have resultatet af hans svigt gående i mit hjem som en evig påmindelse - nej!

 

Når det så endda tages med i betragtning at ethvert samvær med barnet kræver samarbejde med og kontakt med dets mor..... NEJ - fandeme NEJ om jeg kunne.

 

 

Det kræver vist et større hjerte og en stærkere mave end jeg har.

 

 

Bare lige at se scenarierne for mig...

Ikke så meget lille Sofie med om julebordet - igen, uskyldigt barn der ikke skal være offer eller symbol på noget grimt. Men at man så står 1. juledag og skal tale pænt til Sofies mor der kommer og henter hende. (en kvinde der har direkte sagt at hun vil gøre hvad hun kan for at skade en???)

 

Nej - jeg kunne ikke.

 

Og før man giver det forsøget tror jeg man skal være MEGET sikker på at man kan - for (mislykkede) forsøg vil jo ramme alle hårdt - specielt de to store piger, der jo er såret nok.


£isbeth & Baloo


Politicians are like diapers.
They need to be changed often - and for the same reason.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hold da op Lisbeth
Forfatter: 
Dato:  30-06-2012 16:04

SÅ rigtigt skrevet

 

Og jeg havde heller ikke mave, temperament eller lyst til at få sjoveren indenfor dørene igen.

 

.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  30-06-2012 17:20

Jeg vil lige starte med skemaet ....

Det var nok lovlig hårdt formuleret og jeg forstår godt at det kan fremstå som om han dæleme bare skal komme med nogle svar som jeg kan accpeptere.

 

Men sådan hænger det altså ikke sammen :)

 

Jeg forventer ikke at han skal afkode noget som helst, jeg forventer at han er ærlig. Jeg leger ikke mystisk eller prøver at lede ham i den retning som jeg ønsker, jeg vil bare gerne vide hvor han står. Eftersom der er gået 4 måneder, må han efterhånden have en eller anden idé om hvad han ønsker af sin fremtid, men han deler intet med mig.

 

Jeg ville ønske at jeg kunne lade problemet med barnet være og bare lade alting løse sig selv, men det er jeg nok for meget kvinde til at kunne gøre. Jeg tror at det er en typisk mandeting, " vi ser hvad der sker og tager den derfra ".

Men det kan jeg ikke. Jeg har også 2 børn at tage hensyn til, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at forhindre at de får endnu en spand l*rt i hovedet.

 

Som før skrevet, prøver jeg virkelig at tale med ham om det. Han ER selvfølgelig meget bange for mine reaktioner og prøver at krybe udenom.

De ting som jeg gerne vil have svar på, handler selvfølgelig om at jeg gerne vil prøve at finde frem til hvad HAN virkelig gerne vil, ikke kun med barnet, men også med mig.
Lige nu er han så fyldt med dårlig samvittighed og vil gøre alt for at jeg tager ham helt tilbage. Men det er ikke hans dårlige samvittighed jeg vil leve med, det er ham! Som et helt menneske, der kan se sig selv i øjnene hver dag og stå 100 % ved sine beslutninger.

 

Vi har altid brugt det at skrive sammen, så det er ikke noget jeg lige har fundet på. Når der har været svære ting at tale om, har vi ofte grebet pennen og på den måde i fred og ro formuleret hvad vi har på hjerte, og det har virket fint for os. Så det er egentlig bare det jeg gør og det er heller ikke sat op som et fint afkrydsnings skema eller noget ;) Og han har i øvrigt taget godt imod det, syntes at det var en rigtig god idé og siger at det også er en god måde for ham at konfrontere tingene på.

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  30-06-2012 19:14

God ide - mænd har brug for tid til at formulere sig i lange sætninger :-)


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  03-07-2012 10:51

Der findes ingen facitlister på følelser - eller mænd og kvinder, for den sags skyld.

Jeg elsker dog, når Jens blander sig i div. tråde om forholdet mellem mænd og kvinder - da det er skønt, at få lidt indblik og vinkler fra mandeverdnen også!

 

Men ikke alle mænd er ens. Jeg er selv gift med en, der tror det samme. Og det er ikke oppe til diskution - alle mænd tænker/føler/agere ens - basta :-)

 

Men det gør de jo ikke - man kan trække nogle lighedspunkter - men vi har alle vores historie og ophav, som gør, at vi er forskellige og føler forskelligt - mænd, som kvinder.

Nogle har fået mange tæsk af livet - og nogle får dem aldrig.

 

Men alting tager den tid, det nu tager. Og det kan man ikke forhaste eller bestemme sig for, at det skal de ikke.

 

Dorthe er i en kæmpe proces. Hendes liv er vendt på hovedet fra den ene dag, til den anden - og hun skal opbygge et helt nyt. Både udad til - men også inde i sig selv.

 

Jeg syntes stadig du er skide sej Dorthe. Du formår, at tænke ud af kassen - tage imod det der kommer - her i tråden og i den del af dit liv, du deler med os herinde - vende det, tage det du kan bruge og koge det sammen med den du er - så det giver mening for dig.

 

Du udviser et kæmpe overskud - som jeg VED jeg ikke ville kunne formå, i din situation. (så skulle I se hævntogt af væste skuffe) :-)

 

Og den skal altid gå begge veje - lige så meget du skal respektere han er en mand og tænker anderledes, end det måske er tilsigtet - skal han også forstå, at du er en kvinde, som har fået revet sit hjerte ud - og skal behandles derefter.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  03-07-2012 19:10

Tak Karina - sikke nogle roser at få

 

Netop det med forskellighederne, er også et kæmpe issue her og noget vi bruger vildt meget tid på at snakke om. Jeg kan ikke få ind i hovedet at han tænker og handler som han gør (eller mangel på samme) og han glor nogle gange på mig som om jeg er skingrende skør,- hvilket jeg nok også kan være ;)

 

Sagen er nu, at jeg har valgt at stoppe forsøget med at smede os sammen igen. Han har meldt klart ud at han ønsker barnet i sit liv og vil have det elendigt over ikke at kunne få det. Det respekterer jeg, men da jeg efter 4 måneder i tænkeboksen, stadig ikke har den fjerneste lyst til at have noget med barnet at gøre, har jeg valgt at sige stop.

 

Han gik helt ned med flaget, har grædt og tryglet, men jeg står fast. Jeg kan og vil ikke være skyld i at barnet dels ikke får sin far at se, men bestemt også at han går og er ulykkelig over det. Det er mit valg og det har jeg det fint med. Det gør hamrende ondt at erkende at vi så ikke skal være sammen, tårerne har flydt i stride strømme, men jeg vil også kunne se mig selv i øjnene. Jeg vil ikke gå på kompromis med hvad jeg føler for barnet og jeg vil ikke byde det, at jeg ikke kan åbne mit hjerte ærligt overfor det.


Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet ... jeg vidste jo godt inderst inde at det var det han ønskede og jeg vidste også at hvis han sagde noget andet, ville det ikke være sandt. Så selvom sandheden gjorde ondt, er det bedre at få den nu, end om 1 eller 5 år.

Jeg havde nok bare håbet at vi på en eller anden måde kunne finde ud af det og få den fremtid sammen som vi altid havde i tankerne.

 

Nu er vi igang med at finde ud af hvordan det rent praktisk skal fungere, der er selvfølgelig en masse økonomi forbundet med det, men vi er begge indstillet på at løse det på bedst mulig måde for pigerne.

Det har været nogle seje dage og der kommer mange flere af dem, men det overlever jeg også. Intet kan alligevel blive værre, end da han smed bomben i hovedet på mig for 4 mdr. siden.....

 

Sikke et liv jeg har - ikke lige hvad jeg havde regnet med ....

0
0
Svar på denne tråd
 
 Du er simpelthen...
Forfatter: 
Dato:  03-07-2012 20:43

... nok noget af det sejeste menneske jeg har læst noget fra herinde i mange år!

 

IKKE fordi du har taget samme beslutning som jeg er sikker på at jeg ville have taget - men fordi du har gjort det efter så mange overvejeler og omtanke som jeg er sikker på jeg IKKE havde haft styrken til.

 

Du har virkelig givet både dig selv og ham en mulighed for virkelig at tænke situationen nu - og situationen i fremtiden igennem.

 

Det synes jeg bare er vildt stærkt af dig!

 

Jeg forstår som sagt godt din beslutning - jeg ville heller ikke kunne leve med at have resultatet af min mands utroskab som en del af min dagligdag - og jeg kunne heller ikke leve med at have tvunget ham til at vende sit barn ryggen (ville som tidligere skrevet også aldeles miste respekten for en mand der gjorde det). Så der ville kun være en løsning.

 

Også selv om den koster strømmevis af tårer - fra alle sider.

 

På denne måde får I alle en mulighed for at bygge en ny fremtid op med de præmisser der nu er - og med at kunne se jer selv i øjnenene og udholde konsekvenserne af de beslutninger der er taget undervejs.

 

 

Jeg er sikker på at både du og pigerne skal komme godt igennem dette - også selv om det er svært.

 

Og nej - ikke lige hvad man regner med der sker i ens liv. Men det er i krisen man opdager hvad man er lavet af - og du kan være SÅ stolt af dig selv!


£isbeth & Baloo


Politicians are like diapers.
They need to be changed often - and for the same reason.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kære Dorthe
Forfatter: 
Dato:  04-07-2012 09:52

Åh altså!!!

 

Tænker, at det er hammer-trist og super godt - på en og samme tid!

 

Jeg havde tænkt tanken - at det ville være rigtig svært for jer, at finde en ramme, hele situationen kunne passe ind i.

 

Dejligt for dig, at have taget en beslutning. Nu kan du komme videre med dit liv.

Men også trist, at jeres vej sammen, ender her.

 

Jeg er selv blevet skilt, for efterhånden mange år siden.

Der var ikke andre veje og jeg havde det rigtig godt, med min beslutning.

Derfor kom det bag på mig, hvor stor en sorg, jeg skulle bearbejde bagefter.

Jeg flyttede fra vores fælles hus, sammen med vores lille datter, i foråret - og hele den sommer, havde jeg den værste hovedpine. Jeg savnede som sådan ikke manden og bestemt ikke forholdet - men jeg savnede "min familie og mit liv".

 

Jeg bestemte mig for, at bruge det, som min chance for, at få det liv JEG gerne ville have. Det kan være uoverskuelig trist, når noget ender - men det åbner også muligheder for, at noget nyt kan ske.

 

Da vi ramte efteråret elskede jeg mit nye liv - og brugte 1 år på, at finde ud af, hvad jeg stod for og hvad der betød noget for mig.

Der blev luget godt ud - både i mit hovede og i mit liv generelt :-)

 

Så meget held og lykke med din proces.

Jeg får sådan lyst til, at skrive "sig til, hvis der er noget jeg kan gøre"... :-) Så dus man kan blive i en HN-tråd.

Men gør det endelig :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  04-07-2012 11:18

Ih Karina, hvor er det dejligt at høre at du er kommet så godt videre.


Beslutningen om at stoppe et forhold må uanset grunden, altid være frygtelig svær at tage. Man siger jo ikke kun farvel til manden, men også til minder, svigerfamilie, måske nogle venner, vaner, et hjem, en dagligdag og mange andre ting - hele ens tilværelse.

Jeg tænker også at jeg en dag kommer ud på den anden side og at jeg kan begynde at gøre nogle af de ting som jeg gerne vil med mit liv. Det er så skønt at høre fra en der har prøvet det, at det faktisk kan lade sig gøre.


Men lige et spørgsmål; Føler - eller følte du dig ikke frygtelig ensom ? Jeg har så svært ved at forestille mig at skulle leve alene, ikke at have en at dele alting med. Ikke dermed sagt at jeg farer ud og finder en ny mand, for det er det absolut sidste jeg har lyst til!

 

Lige nu er jeg nærmest panisk ved tanken om hvad der skal ske. Det gør skrækkelig ondt, nok også fordi at det i bund og grund ikke er mit valg. Det er mit valg at stoppe her, men grunden til det har jeg bestemt ikke valgt.

Yngste datter er frygtelig ked af det, græder meget og kan slet ikke forholde sig til det. Hun havde sådan håbet at vi fandt sammen igen, så hun kunne få sit gamle liv tilbage. Jeg har meget dårlig samvittighed overfor hende lige nu, men ved at det på sigt er det bedste for os alle. Hun har også været meget påvirket af sin fars svingende udmeldinger om hvad han vil fremover.

 

Jeg ved at det er en lang proces jeg skal igennem og at det ikke bare er overstået på en uge. Jeg har jo gået i terapi sammen med manden, men har valgt at stoppe det, da jeg ikke syntes at terapeuten gav mig mere, og jeg ikke har lyst til at dele terapeut med manden længere. I dag har jeg været hos lægen og få en henvisning, og i morgen starter jeg op i et nyt forløb hos en anden terapeut. Jeg er klar over at JEG bliver nødt til at få noget hjælp til at komme igennem denne proces, også hvis jeg skal kunne fungere bare nogenlunde i dagligdagen.

 

Selvom jeg er meget afklaret og synes jeg har styr på det meste, så er det hårdt. Jeg har tabt 8 kg (er nede på 48 kg nu), sover elendigt og har svært ved at koncentrere mig især på arbejdet. Uheldigvis fik jeg et ordentligt knæk i ryggen for 2 uger siden og går sygemeldt lige nu. Det er så held i uheld, for jeg tror at det er godt at jeg lige får lidt ro på det hele. Nu kan jeg allgevel ikke lavet andet end at ligge og tænke over tingene ;)


Tak for dit søde tilbud, du GØR altså noget for mig allerede, bare ved at dele din historie med mig :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 hej Dorthe
Forfatter: 
Dato:  04-07-2012 14:50

Jeg vil da lige komme med lidt erfaringer :)

Da min kæreste gennem 10 og jeg gik fra hinanden, var jeg seriøst på herrens mark. Jeg havde aldrig prøvet at bo alene . og gud hvor var det svært i starten, at man ikke havde nogen at dele hverdagen med...

Tiden gik, og en dag kom jeg hjem fra arbejde, åbnede døren og tænkte: det her, det er hjem :)

Man lærer at bo alene og efter et godt stykke tid tænkte jeg faktisk, hvordan pokker skal jeg nogensinde kunne finde ud af at bo med en igen ?

Jeg bor stadig alene og er så glad for det, jeg er ansvarlig for mig selv og nyder det.

Men, jeg vil da gerne ha en kæreste engang, så må jeg jo se om jeg kan finde ud af at bo med en igen.

Min pointe er, følelser tager lang tid, man skal vænne sig til et nyt og forhåbentlig med tiden, bedre liv. Men på en eller anden måde kommer man ovenpå igen - og det gør du også :o)

Jeg ønsker dig så meget held og lykke med resten af dit liv, som kan formes lige hvordan du ønsker det :o)

 


Trine

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej Dorte
Forfatter: 
Dato:  04-07-2012 17:52

 

At du kan fremstå så velfomuleret og empatisk efter det svigt du har lidt, overbeviser mig om at du er en kvinde som er lavet af noget helt specielt.

 

For en kvinde som dig venter der sig masser af nye oplevelser og nye venner - fordi du fremstår så imødekommende og ansvarsbevidst.

 

- du kommer helt sikkert til at skabe din egen lykke, og jeg vil egentlig blot ønske dig tillykke med din beslutning og din nye tilværelse, for jeg er ikke i tvivl om du kommer til at klare dig RIGTIG godt!

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tager hatten a'
Forfatter: 
Dato:  04-07-2012 18:56
Kære Dorte

Jeg tager s*u hatten af for dig. Mere klarsynet og velovervejet kvinde, skal man lede længe efter (y) .
Du valgte at prøve at klinke skårene sammen og se om det holdt vand. En lang proces, hvor du har rykket dig med mileskridt. At du så er kommet tilbage til den oprindelige beslutning om at slutte ægteskabet, er da rigtig trist for jer alle. Men det er den eneste brugbare løsning for dig og pigerne. Og et eller andet sted også for din mand og den lille pige, der kommer. Han skal ikke sige farvel til nogle af sine børn, og skal selv ud og finde sin vej i livet. Måske ikke så skidt endda...
For ud fra min lille verdens synspunkt har jeg da tænkt en del på den kommende baby. Som mange skriver er hun uskylig i dette drama. Jeg kan ikke lade være med at tænke på dine fortællinger om dine piger, og deres følelse af svigt og at blive valgt fra. Dette var trods alt en kort periode og har store konsekvenser for dem. Hvordan mon den lille ny skulle have klaret den følelse hele livet, hvis ikke hun skulle have haft kontakt til sin far? Så blev da lidt lettet over at læse, at han vil sit barn :-) Jeg er nemlig ikke enig i ideen om at en papfar bare kan overtage pladsen. Jeg ved ikke hvor mange gange vi er blevet tudet ørene fulde med hvor vigtig det biologiske ophav er for barnets selvopfattelse. Vi står midt i adoptionsproces og derfor er barnets tarv nok altoverskyggende for mig. Trods al verdens kærlighed og tryghed vil mange adoptivbørn opsøge deres biologiske forældre for at få svar. Hvorfor fravalgte du mig? Langt de fleste lærer at leve med at det spørgsmål forbliver uopklaret. Og klarer sig fint. Men det fylder meget for mange af dem.
Jeg ved godt at mit synspunkt her fuldstændig ser bort fra dig og dine børns behov og følelser. Jeres situation er langt mere kompliceret og kompleks. Der er jo flere, der skal tages hensyn til. Og derfor er det ikke så lige til.
Med din beslutning synes jeg alligevel du har formået at respektere dine egne grænser og hvad du finder bedst for dig og pigerne samtidig med en uselvisk anerkendelse af den lille ny og hendes behov. Stort!

Jeg ønsker dig og din familie al mulig held og lykke

Mia F

Hvis du får ondt i øjnene af at drikke kaffe, så tag skeen op af koppen!!
0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  05-07-2012 01:18

Kære Dorthe

 

Jeg følte mig meget ensom. Især fordi min datter kun var 1 år og efter kl 18, var al liv udenfor hjemmet no go. Hun skulle jo spise, i bad og i seng.

Så der var ikke muligheder for, at gå til en aktivitet, eller på anden måde søge socialt samvær, i hverdagene.

Havde det været i dag, havde jeg nok gjort det lidt anderledes :-) Men som forholdsvis ny-bagt mor, syntes jeg ikke jeg ville byde hende, at skulle have en barnepige. Og jeg ville ikke ligge min familie til last.

 

Men det mest underlige var, at den her mand, jeg havde fulgt i tykt og tyndt gennem 7 år, pludselig havde et liv, jeg ikke kendte til. At jeg ikke vidste hvor han var, eller hvad han lavede...?

Ganske små og ligegyldige ting - men jo noget, som havde været min hverdag og mit liv.

Og jeg manglede også, at fortælle ham hvad jeg skulle og hvor jeg var :-)

 

Jeg tog, som sagt, et år - hvor jeg granskede mit sind. Hvor jeg tænkte dybe tanker (og det havde jeg jo masser af tid til) og fandt ud af, hvor jeg havde fejlet, i forhold til mig selv, mine ønsker og behov. Hvorfor jeg var havnet, hvor jeg stod. Og hvordan jeg skulle sikre mig imod, ikke at komme til, at stå der igen. Ren navle-pilleri...

 

Jeg så et par stykker det år (jeg var jo stadig forholdsvis ung) men det var i nattens mulm og mørke. Ikke noget jeg lod præge min og min datters hverdag. Men bare lidt krydderi og nok også lidt "sutte-kluds-agtigt" :-) Og ikke mindst for, at vende øjnene mod nye tider.

Det er altså et stort skridt, at skulle lære et andet menneske, at kende på godt og ondt - når man troede den del var udlevet :-)

Min mands sure tæer, var jo bare en del af helheden - en fremmedes sure tæer, var jo SURE TÆER :-) Hvis det giver mening???

 

Efter det år, mødte jeg en mand, som jeg fik et fast forhold til. Da vi havde besøgt hinanden yderligere et år, med en pose i hånden, med tandbørster frem og tilbage - stillede han mig et ultimatum; enten tog vi det til næste level - ellers sluttede vi forholdet.

Da gik det op for mig, hvor lykkelig jeg var ALENE. Jeg elskede at have foden under eget bord. Jeg elskede der ikke var nogen, der SKULLE vide hvor jeg var, eller hvad jeg lavede.

Men jeg elskede også manden :-) Så jeg tog skridtet og vi er stadig sammen, på 11 år og har fået 2 børn sammen.

 

De ting jeg lovede mig selv, de nætter, det første år - hvor jeg sad og filosoferede - holder jeg meget stærkt fast i. Og når jeg syntes jeg har brug for det, lukker jeg øjnene og vender tilbage til mit lille køkken på 1 sal - og jeg ved i mit hjerte, at jeg aldrig kan væltes på samme måde igen - fordi jeg tog tiden til, at blive dus med mit eget liv og mit eget selskab.

Og jeg ved, at ligegyldigt hvad der sker - så når man om på den anden side - og får sit liv tilbage. Måske i en helt anderledes indpakning og ikke nødvendigvis det man havde troet - men man mærker man lever, når det gør ondt. Og så er det så ubeskrivelig bekræftende, når smerten aftager.

 

Der er så mange ting, der skal på plads. Den første fødselsdag, den første jul, første gang man skal til en selskabelig begivenhed ALENE - sommerferien osv. Altsammen noget, der er utrygt første gang - men brug de konstruktivt! Hvis I holder jul sammen, så mærk efter; er det her hyggeligt og holdbart for mig? Eller bliver det sidste gang, vi gør det? Prøv at mærke dig selv og følg, som du har gjort hele tiden, dit hjerte og din mave.

Pludselig har du skabt dit eget liv, i dit set up - hvor du kan fungere.

 

Åh Dorthe - det bliver alt for langt, det her :-)

 

Håber for dig, at I holder den gode tone - så der ikke går krig i skidtet! For det er svært nok i forvejen.

Og din datter skal nok klare sig - den dårlige samvittighed varer ved, livet ud - så den kan du lige så godt vænne dig til :-) Men du vil altid kunne kigge hende i øjnene og sige, at du gjorde ALT hvad du kunne. Pludselig, lige om lidt, er hun voksen - og forstår livets bagsider og vil have fuld forståelse for dine handlinger og beslutninger. Du har været åben og ærlig - og det er faktisk det eneste og det bedste du kan give hende.

 

Knus

0
0
Svar på denne tråd
 
 spis spis
Forfatter: 
Dato:  05-07-2012 01:45

Glemte helt det vigtigste : du skal SPISE.

Uden mad og drikke duer helten ikke :-)

 

Jeg gør det selv, når livet gør ondt - men det er alt for selvdestruktivt! Og det duer ikke!!

 

SPIS SPIS SPIS :-)

 

Det er dit første projekt :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dorthe, Dorthe
Forfatter: 
Dato:  05-07-2012 16:20

Jeg må springe med i koret af folk der beundre dig.. Du er så sej, og ærlig. Tænker så meget længere end bare til dig selv... For pokker hvor er du sej..

 

Jeg kan intet siger erfaringsmæssig, andet end jeg også selv har stået i en tumult "skilmisse".. Men det er jo 10 år siden, og der var ikke utroskab eller børn indover.. Men det at føler sig revet op med rode og ikke vide hvad man skal tænke eller føler den kende jeg..

 

Og tror mig, man kommer ovenpå, og man finder glæden igen, og finder udaf at det er ok at have haft gode oplevlser med den man ikke længere har som sin partner, men at det er okey ikke at være sammen mere.. For mit vedkommende elskede jeg ham ikke mere, da jeg gik ud af døren, (der var vold imellem os) Men jeg nægter at tænke at jeg spildte 6½ år at mit liv på ham. Jeg tænker nu det som et kapitel som også har gjort mig til den jeg er, og JEG ER DÆLME GOD NOK..

 

Dorthe kig dig i spejlet og sig til dig selv.... DORTHE JEG ER GOD NOK, JA FAKTISK ER JEG PISSE GO


Kentaur Artemis bom 2, 17,5 tommer, sort sælges, skriv besked eller send SMS

0
0
Svar på denne tråd
 
 Der brugte jeg lige
Forfatter: 
Dato:  09-07-2012 15:56

3 timer af mit liv på Dorte . Du er, når kvinder er bedst! Du skal nok komme stærkt tilbage, det er der ingen tvivl om - ellers havde du slet ikke kunnet komme så langt som du er nu.

Ønsker dig og pigerne alt vel og mange kærlige tanker her fra.


Hilsen Elena

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  09-07-2012 19:31

Hej igen


Tak for alle jeres søde ord og erfaringer. Jeg ved jo godt at jeg sagtens kan klare mig alene ... jeg har mere eller mindre været alene det sidste års tid, hvor hans løb, svømning, cykling, spinning osv. tog til.

Som sædvanlig vender tingene hurtigere end jeg kan nå at følge med ...


Dagen efter jeg havde taget beslutningen, dukkede han op med tårerne flydende og 117 løfter om fremtiden. Nu havde han lige pludselig set lyset; Han vil helt bestemt ikke have del i barnets liv, men åbne døren hvis hun en dag banker på. Det lyder jo altsammen meget godt, men jeg tror stadig ikke at det virkelig er det han inderst inde ønsker, så jeg lader det ligge. Han ombestemmer sig måske alligevel igen om en uge, så ...

 

Vi snakkede i timevis og jeg holdt fast i at jeg simpelthen ikke kan klare det mere, at jeg bliver nødt til at se i øjnene at min fremtid skal være på mine præmisser, ellers bliver jeg ikke lykkelig. Jeg har sat min bil til salg, og vi har fået grønt lys fra banken om at han kan overtage lånene i huset.


Hvordan det rent praktisk kommer til at forløbe, ved jeg ikke endnu. Den yngste datter kan slet ikke overskue at skulle flytte fra sit trygge hjem, men vil under ingen omstændigheder bo sammen med sin far, så plan A er at jeg bliver boende og han finder en biligere lejlighed her i byen, så han er tættere på pigerne. Plan B er at han overtager huset og jeg finder en lejlighed til pigene og jeg. Lige nu har jeg sat det hele lidt på pause, da begge piger igen er kede af det. Den yngste vil bare så gerne have sin "gamle" familie tilbage, og det er svært at forklare at det nok ikke bliver sådan. Den store har lukket sig helt inde igen og er bare så trist, så lige nu er fokus bare på dem.

 

Manden har været her nogle gange siden og det er gået fint. Han respekter mine grænser og prøver at få snakket med pigerne.


Selvom han har gjort noget forfærdeligt, er han jo ikke et dårligt menneske. Han har altid været min bedste ven og en god far for pigerne, så det er svært. Hvis han nu bare var et rigtig dumt svin hele vejen igennem, ville det være meget lettere at skære ham ud af mit liv, men dybt inde elsker jeg ham stadig. Det er egentlig ikke så rart at erkende, for fornuften fortæller mig jo at jeg skal holde mig langt væk og bare se at komme videre, men det er ikke så simpelt.


Nu blev det en lang smøre igen - sorry piger ;)

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  09-07-2012 19:46

Dorte inderst inde så tror jeg at din mand har det ligesådan.

 

Han elsker også dig over alt. Nu står han i en umulig situation;

at du syntes at han er "et dumt svin" hvis han ikke vil vide af det nye barn og du vil ikke vide af det, med barnet inde i billedet vil du ikke have ham.

 

Frasiger han sig barnet, vil du heller ikke have ham fordi han så også er "et dumt svin", nå han ikke vil tage sig af den lille.

 

Det er ikke for at ligge skylden over på dig, men den er lidt svær ikke? Hvad pokker vile du gøre hvis det var dig der havde dummet dig?

 

For nogen er det at elske, at elske så meget at man kan tillade at de også elsker andre. Han har aldrig forladt dig. Så hvad kan du forlange mere?


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 Puha,,,,
Forfatter: 
Dato:  09-07-2012 19:46

jeg har fulgt med på sidelinien hele vejen igennem, og har ikke vidst hvad jeg skulle tænke eller skrive (altså udover i starten selvfølgelig).

 

Jeg kan dog sige, at jeg syntes du er en utrolig utrolig stærk kvinde!

Det overskud du kan mønstre i den situation du er rendt ind i, er sindsyg misundelsesværdig!

 

Jeg håber dine piger sluger det her til sig, og kan tage lidt af din fornuft og styrke med sig videre i livet!

 

Noget godt skal der jo nok komme ud af det.

 

Om det er det rigtige at gå fra manden, kan kun du selv tage stilling til, men set udefra (selvfølgelig med dine briller på ) så ser det ud til at være den løsning, som er mest holdbar.

 

Nogen gange er det bedst at rive plastret af med det samme....

 

Har du spurgt manden om hvorfor han vil tilbage?

 

Held og lykke med fremtiden. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at du kommer stærk ud på den anden side.


Mvh. Tine


Klipning tilbydes i Køge området: www.hesteklip.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  09-07-2012 20:19

Jens; Du slår igen hovedet på sømmet ;) Ja, jeg synes at han er "et dumt svin" ligemeget hvad han gør og det er mit meget store problem.

 

På den ene side synes jeg jo at han er et skvat hvis han ikke tager sig af det barn, og samtidig vil jeg ikke have noget med det at gøre.


Nogle der kan sige dilemma ?

 

Men det er noget som jeg arbejder sindssyg meget med og det er den største grund til at jeg forbereder mig på en fremtid som single. Jeg kan ikke regne ud hvilket af de 2 onder jeg bedst kan leve med, hvis jeg altså vælger at tage ham tilbage.

 

Tine; Ja, jeg har spurgt ham, og svaret er at han elsker mig og ikke vil leve uden mig. Han siger at det aldrig var hans mening at såre mig eller skulle undvære mig i sit liv - deraf forestillingen om at han kunne dele sit liv mellem mig og den anden ....
Om kærlighed er nok til at vi forsøger igen, må tiden vise. Han er i hvert fald bund ulykkelig over at skulle undvære mig i sin dagligdag og det er meget svært for ham at være "på besøg" i sit eget hjem, hvor alle spor efter ham er væk. Han betragter slet ikke sin lejlighed som sit hjem, og er faktisk ret rodløs p.t men det kan jeg ikke hjælpe ham med.

Han har selv rodet sig ud i det her, og der er nogle konsekvenser. Jeg kunne faktisk bare være blevet knald hysterisk og nægtet at se ham igen og draget pigerne ind i kampens hede, men det kunne jeg ikke finde på. Uanset hvor slemt han har såret mig, så skal det gå mindst muligt ud over dem, og det arbejder vi heldigvis fint sammen omkring.

Men tilgivelsens kunst er svær, og jeg ved faktisk ikke om jeg mestrer den ...

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Mine tanker
Forfatter: 
Dato:  09-07-2012 20:30

hvis jeg sådan skal være helt ærlig, har fra starten været at det nok var bedst at gå hver til sit.

Måske ikke så meget pga sidespringet, men pga det vil komme til at gøre ondt i lang lang lang tid, både på dig og dine piger, inddirekte på din mand og dennes kommende barn.

 

Så er det min plaster historie kommer ind. -Måske er det bare bedre at rive plastret hurtigt af, komme over smerten, men komme ny ud på den anden side.

 

I kan måske bedre nu, hvor der ikke er en "forstyrrende" lille ny, lave jeres nye "verden", end om 10 år, hvor du har gået og blevet mindet om hans sidespring på ugebasis, og dine børn sikkert har det ligeså.

 

Så er det nok bedre at tage turen nu, også have det kapitel lukket.

 

 

Men for pokker, hvor ville jeg ønske jeg har fantasi til at håbe på, at det rent faktisk ville gå helt fantastisk, hvis i blev sammen.

 

Omvendt må jeg indrømme, at jeg aldrig havde troet du kunne håndtere sådan en svær situation så modent, så man skal vist aldrig sige aldrig!!

 


Mvh. Tine


Klipning tilbydes i Køge området: www.hesteklip.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  09-07-2012 20:42

Jeg forstår udmærket hvad du mener Tine og jeg er sådan set også enig med dig.


Der er bare den lille irriterende detalje der hedder Hjertet ...

 

Som psykologen forklarede mig, så er jeg stadig i en form for krisetilstand og den tager laaaang tid at komme igennem. Lige nu kan hjerne og hjerte slet ikke samarbejde og derfor bliver jeg nødt til at vente. Hvad jeg venter på, er jeg ikke engang helt klar over, men jeg skal i hvert fald i tage nogle hurtige beslutninger som jeg kan komme til at fortryde senere.

 

Hvis jeg stod på sidelinien, ville jeg give samme råd som du giver mig. Ud, væk og videre. Men når man står midt i orkanens øje, er det bare ikke nemt - desværre.

 

Efter 4 måneder havde jeg sandelig håbet at jeg var kommet tættere på et svar, men ifølge psykologen, er jeg ikke i nærheden af at være afklaret - og det kan jeg jo også sagtens selv mærke. Jeg føler på en måde også at jeg spilder mit liv ved at stå her og glo efter bussen, men det er bare så vigtigt at jeg springer på den rigtige :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  09-07-2012 21:35

Hej Dorthe

 

jeg har, som så mange andre, fulgt med på sidelinien, dog ikke kommenteret, da jeg virkelig har været mundlam...

 

 

Jeg beundrer din evne til at holde begge ben på jorden, og vende og dreje hver sten inden den smides bort. Du er sandelig en kvinde der ikke smækker med nogle døre- en beundrigelsesværdi egenskab.

 

Hvorom alting er, vil jeg dog nu alligevel skrive lidt tanker ned...

 

Den med, at det aldrig var hans mening at såre dig og leve uden dig... Det er jo ikke bare en éngangsaffære, men over 1/2 år med løgn og bedrag- jeg køber den ikke, men igen, jeg kender ingen af jer.

 

De største tabere jeg ser, er jeres fælles døtre. Lidt baggrundshistorie for, hvorfor jeg siger de ting jeg nu gør: jeg var selv som 14-årig den uheldige vinder i lodtrækningen om, at have en far der havde haft en affære i 1/2 år inden det blev opdaget. Skynder mig at sige forskellen, her var ikke et barn involveret, heldigvis!! Min mor var knust og ændrede konstant mening- så skulle de prøve, så skulle de ikke, så skulle de osv osv. Dette resulterede i at jeg, som ellers er så udadvendt, blev indadvendt og med tiden selvskadende. Efter noget tid råbte jeg vagt i gevær, at jeg ikke længere kunne leve i denne uvisse fremtid og at jeg så hellere ville have de flyttede hver for sig, og fandt ud af det der igennem. trods de ikke skændtes foran mig, kan man som barn mærke MERE end man tror. Bottomline, min mor flyttede i lejlighed i 1/2 år, en BEFRIELSE uden lige!!!! Jeg så mine forældre- men kun i hvert deres respektive hjem. De sås ikke når jeg var der, da jeg ikke ville vide af det før der lå et endegyldigt svar. Jeg kunne IKKE mere. Efter 1/2 år prøvede de igen, for os børns skyld nok mest. Skulle de aldrig have gjort. to år efter blev de endegyldigt skilt, og med tiden fik jeg to GLADE forældre hver for sig og har været glad for det siden.

 

Det jeg tænker er: der er gået 4 mdr, og jeres døtre har vel ikke fået et gældende svar, eftersom jeg kan forstå det går lidt frem og tilbage vedr, hvad i skal og ikke skal? (hvilket jeg SAGTENS kan forstå, er selv mor nu og man vil kæmpe langt for sin familie!). De lever i lige så høj grad i uvisheden som i gør, og for dem er det nok endnu værre. De aner ikke om de skal indstille sig på at flytte, have mor og far hver for sig eller hvad der skal ske... Jeg synes de fortjener en afklaring og i den tid, må svaret givetvis være, at mor og far ikke skal være sammen...

 

Ydermere skriver du, at du her efter 4 mdr stadig ikke ønsker den kommende pige i dit liv- jeg forstår dig til fulde. Han ændrer så mening med, hvorvidt han vil være der i hendes liv eller ej. Han kan sige nej nu- men jeg nægter at tro på, at nogen forældre vil afvise deres kød og blod når først det er født. Og hvis han gør- så ved jeg ikke hvad jeg mener om ham. Derudover, HVIS han vælger at holde ved, hvad så den dag pigen opsøger jer? Der vil blive ribbet op i ALT. Jeres døtre vil ikke vide af hende, du vil ikke og farmand er en lus mellem to negle. Skal du beskytte dine døtre, dig selv og dit familieliv og afvise hende i døren? skal faderen? og hvad med den stakkels pige, der som den eneste ikke har bedt om at komme til verdenen, skal hun stå uforstående og blive afvist, af sit biologiske ophav og halvsøskende som hun sådan havde glædet sig til at møde? Skal hun vide, at hun er uønsket fordi farmand havde glemt historien om blomsten og bien og derved risikoen ved at sidespring? Uanset om hun har sagt hun var på ppiller eller ej, er disse jo aldrig 100% sikre, så skylden ville uanset ikke kun være hendes- selvom jeg i din situation havde flået hovedet af hende!!!!

 

Jeg tror, at for nu ville det valg du lader til at have truffet om en fremtid boende hver for sig være det mest optimale og jeg beundrer dig det. Du skal med den rigtige bus ja- men måske den først kommer om et år, hvad så i mellemtiden? Og hey- der er ingen der siger man ikke kan skifte bus undervejs som ruten, og altså ens krav og forventinger ændrer sig. Det gør de hele livet uanset- og det er derfor der er så fandens mange busser ;-)


Nu mor til dejlige Noah

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  09-07-2012 22:19

Rikke; Tusind tak for dit indlæg, det gav virkelig stof til eftertanke!

 

Mine piger står der hvor du stod med dine forældre (ekstra barn eller ej) og jeg er helt med på at det også er utrolig opslidende for dem og det giver mig afsindig dårlig samvittighed - ved godt at det ikke var derfor du skrev det :)

 

De første dage/uger var jeg nok for gavmild med oplysninger om hvad der skete mellem deres far og jeg, men det indså jeg hurtigt var en fejl. Ikke at jeg fortalte alt hvad vi talte om osv., men jeg prøvede at informere dem om hvor vi stod mht. fremtiden.

 

Jeg har (heldigvis) aldrig prøvet sådan noget her før, så det er lidt af en jungle at finde rundt i. Hvad skal de vide og hvor meget ?. De har jo en alder, ligesom du havde, der gør at de udmærket kan spotte om det går op eller ned, uanset hvor meget jeg prøver at skjule det. Men jeg er meget mere forsigtig med hvad jeg deler med dem nu. De ved at vi nu ikke arbejder hen i mod at finde sammen igen og det blev den yngste meget ulykkelig over, mens den ældste synes at det var super. Ikke nemt ... føler at uanset hvad jeg gør, så sårer jeg mindst én af dem.

 

Den ældste har det så elendigt, at jeg her til aften har besluttet at hun skal i terapi igen. Om det bliver samme sted ved jeg ikke, men hun skal have noget hjælp. Hun lukker sig fuldstændig inde, vender op og ned på nat og dag, spiser kun lidt og magter ingenting.
Det er dog ikke "kun" på grund af familiesituationen; da vi var i USA lige inden farmand sprang sin bombe, oplevede hun at blive forelsket for første gang (hun bliver snart 17) - i en pige! Så udover at skulle forholde sig til at den store kærlighed bor mange penge væk, så skal hun også lige forholde sig til at hun også er anderledes end så mange andre, og det trækker tænder ud. Jeg har haft det på fornemmelsen i flere år, så det kom ikke som en overraskelse for mig, men det er så synd at hun har så meget at slås med i denne følsomme alder.

 

Udover at være mor, prøver jeg selvfølgelig også at være hendes ven og fortrolige i alt det her. Hun har ingen at dele det med, men eftersom jeg er alt for "tæt på", synes jeg at det er bedst at hun får noget hjælp udefra. Jeg er for følelsesmæssigt indvolveret i det hele og kan ikke hjælpe hende optimalt.


Den yngste og jeg har hesten sammen, som gør at vi hver dag er sammen og får nogle gode snakke om alverdens ting. Hun er god til at sætte ord på hvad der rører sig og hun klarer heldigvis det hele lidt bedre.

 

Med hensyn til det 3. barn, så er jeg sikker på at jeg ikke vil smække døren i hovedet på hende når/hvis hun en dag opsøger os (hvis det er sådan det kommer til at gå). Jeg kan bare slet ikke overskue at skulle tage det barn ind i mit liv nu eller de næste år, men jeg ved at jeg en dag vil finde mere fred med det end jeg har nu, og det er jeg også sikker på at mine piger vil.

Mandens halvsøster opsøgte faktisk pludselig os for 15 år siden, han vidste at hun eksisterede, men ingen i familien havde haft kontakt med hende før. Pludselig var hun der og selvfølgelig blev døre og hjerter åbnet for hende. Dog ikke hos deres fælles far, han foretrak stadig at lade som om hun ikke eksisterede, hvilket gjorde ondt på os alle. Det vil jeg aldrig udsætte nogen for. Der er forskel på et lille barns behov og for et større barns, det lille barn har ikke samme behov for at kende sit ophav som det større barn, og jeg ville aldrig nægte barnet at lære hverken sin far eller sine halvsøstre at kende :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kære Dorte
Forfatter: 
Dato:  09-07-2012 22:43

Men du må også lige beslutte, hvor den bus, du så springer på, egentlig skal køre hen... Det kunne måske være fristende bare at hoppe på en bus fordi det, at stå ved stoppestedet, bare er trælst på alle måder.

 

Ville du have været sammen med husbonden nu, hvis barnet ikke havde været en faktor? Hvis svaret på det er "ja", så har du taget beslutningen om at give tilgivelsen en chance og satse på dit ægteskab. Hvis det er således, må du jo tage stilling til, om barnet (læs, hans fejl) virkelig skal stå i vejen for "happy ever after" - er barnet virkelig det værd? Muligheden kunne rent faktisk være, at han havde samkvem med barnet uden for hjemmet. Er den overvejelse egentlig blevet taget i betragtning?

 

Kunne det være, at barnet "bare" er blevet en grund til at sætte hælene i? Kan fornemme, at du ikke er bange for egenanalyse, men som du selv siger, det at stå i orkanens øje kan gøre en lidt "rundforvirret" (frit tolket ). Derfor tillader jeg mig at udfordre dig lidt på det felt. Barnet er jo en åbenlys forhindring, men hvad nu hvis (selv om det er usandsynligt) at barnet viser sig ikke at være hans? Er alt så bare godt og du er klar til at stå med armene piv åbne (som du selv skrev i starten)?

 

Du har jo nydt dit ægteskab, dine børn savner deres far og jeres familieliv og tilværelsen ville på mange måder være lettere, hvis alt bare gik tilbage til hvordan det var for få måneder siden. Angsten for fremtiden (emotionelt, praktiske, økonomiske mm.) er også en faktor, du ikke skal undervurdere - al ændring er svær og det bliver ikke lettere med alderen (ved jeg af erfaring). Tanken om at blive, selv hvis det ikke er så godt, er fristende... 

 

Naturligvis er du i krise og i en krise tænker man ikke klart eller rationelt. Det kan du ikke forlange af dig selv. Hvis du overhovedet kan, og du har nok allerede gjort det, så prøv at mærk efter hvordan det føles når du tænker på de forskellige scenarier (selv de urealistiske).

 

Din mand har ingen chance for at gøre det rigtige, som Jens skriver. "Damed if i do, damed if i don't". Men sådan behøver det jo ikke at være. Du har ligesom sagt til dig selv, at med barnet går det ikke og uden at han tager ansvar for barnet, er han en smølf. Så hvis der ikke sker et mirakel, bliver I ikke sammen. Er det nu virkelig det du vil? For hvis hjertet siger kærlighed og du er parat til at tilgive ham og arbejde på sagen, så burde der kunne findes en løsning.

 

I min verden er det således, at den, der har været utro (ovenstående er der én, der beskriver det rigtigt godt) skal genetablere tilliden. Dvs. at gøre alt, også overdrevet, hvad der skal til, for at du igen kan føle dig tryg i forholdet. Dermed lige præcist som beskrevet, sige (uopfordret) hvor man skal hen, med hvem, hvor længe, prioritere dig / familien osv. Ord er ikke særlig vigtige, handlinger tæller.

 

Har du måske ikke set nok handling fra ham og er det dét, der er en bremseklods? Selv om manden har handlet som en klaphat, har du, fantastiske kvinde, jo ikke levet med ham og elsket (elsker) ham, hvis han ikke var noget værd.

Vi alle begår fejl og det skulle da gerne være muligt at undgå en livstidsdom - selv hvis det er en rocker-stor én af slagsen.

 

Jeg er ellers ikke den store tilhænger af at give andre mange råd (erhvervssygdom som coach), men nu har jeg gjort det alligevel. At være ærlig med sig selv i orkanens øje, er måske lige lidt for meget at forlange, men vær' sikker på, at du ikke har har stirret dig blind på en forhindring og bare vil handle fordi det gør så forbandet ondt bare at være til.

Jeg er hverken fortaler for at du bliver eller går - håber du forstår det. Ønsker bare at du får truffet den, for dig, helt rigtige beslutning. Og, frem for alt, husk at det tager den tid det tager!

 

Varme hilsener


Hilsen Elena

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  09-07-2012 23:35

Kære Elena

 

TAK, tak fordi du gav dig tid til at skrive så mange kloge ord til mig.

 

Jeg har printet det ud og tager det med i seng, det er noget der skal læses flere gange og tænkes meget grundigt over.

 

Vender tilbage når jeg har sovet på det - ikke at det bliver til meget søvn med så mange guldkorn ;)

 

Tusind tak

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  10-07-2012 00:10

Hvor er det godt skrevet Elena :-)

 

Jeg sidder bare her og tænker, så overgiv dig da og luk ham ind igen. Dorte du har jo tidligere skrevet at din mand og den unge model aldrig kommer til at danne par. Så under alle omstændigheder vil der ikke blive tale om at din mand kommer til at se noget til hende. Det vildeste ville vel være hvis din mand, meget usandsynligt, hyrede en dyr advokat og med årelang kamp, fik fælles forældremyndighed over barnet, så det skulle være en uge hos hver forældre på skift. Hvor sandsynligt vil det være?

 

Så tror jeg mere på Elena's version, hvor han kommer til at se barnet lejlighdesvis og det kan jo sagtens være uden i kommer til at mærke noget til det hjemme hos jer. Det er jo ikke anderledes end at han går til møbelpolstring en gang om ugen... ;-)

 

Ud fra mit synspunkt så har du nok sparket ham ud af huset, men ikke ud af hjertet. Det kan godt være at det tager ti år før du selv syntes at du kan stole på ham igen. Men den tvivl og mistro vil du også have hvis du møder en ny mand. "de er jo alle sammen svin!" ...

 

Sådan en har jeg boet sammen med i mange år selv. Min kæreste kom fra et forhold med en misbruger og svindler. Så meget at det først gik op for hende hvad det var for en karl, da han sad og svindlede hendes far for øjene af hele familien på en resturant.. Lang historie. Men det korte af det lange er at den mistillid kommer til at sidde i dig i mange år fremover uanset om du vil eller ej. Og uanset om det bliver din mand eller en anden, så vil vedkommende komme til at lide under det. Din mand elsker dig og derfor tror jeg at han er den der vil kunne bære igennem til du er et helt menneske igen.

Mange andre vil opgive længe før og dermed forstærke din smerte oog mistillid.

 

Er du parat til at leve de næste mange år uden en fast ledsager? Lige nu er du måske tilbøjelig til at sige måske, men er du virkelig?

Det her er et valg der kommer til at ramme på mere end en måde og skaden er sket.

 

Det er da lidt bittersødt at din datter endelig forelsker sig, men i en langt langt væk. Men de må jo have noget til fælles. Taler de ikke stadigvæk sammen? Det kunne jo være en god støtte for din datter at have en, på en gang fremmed og på en gang nær at dele sine tanker med.

Også selvom jeg har en ide om at amerikanske normer måske ikke generalt hjælper lige her.. Men det er jo heller ikke en helt typisk amerikansk kæreste hun fik sig :-)


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  10-07-2012 00:12

Nu skriver jeg blot hvad jeg tænker - jeg ved at Du kan tænke selv :-) Og tager de beslutninger, som er rigtige for dig - og ikke dem vi mener du skal tage!!

 

Jeg tror det er en god beslutning, at trække stikket ud og sige stop!

Stop for det liv I havde - det er endegyldigt forbi.

Det I begge længes efter, er brudt sammen og kan ikke genopstå, i den form det havde.

Du er vred, skuffet, ked af det og svigtet ud over alle grænser.

Han angre og vil overgå sine egne grænser, i håbet om, at hans ugerninger kan tilgives.

Det er alt for mudret til, at det kan løses, i de rammer I har nu. Lynhurtigt vil hverdagen gøre sit indtog - du vil forlange noget af ham, han på sigt ikke kan leve op til (det ville jeg) Du vil have en evig trang til, at vide HVORFOR og han vil aldrig kunne give dig de rigtige svar. Han har svigtet dig og jeres døtre - skabt et kaos, som har forandret alting, for altid! I de rammer I har nu!

 

For at få ilt til, at kunne trække vejret - er I nød til, at starte jeres liv på ny.

 

Som jeg har skrevet før, tror jeg ikke barnet, i kød og blod - er det største problem. Jeg tror det er fordi barnet er det uigenkaldelige "bevis" på hans svigt. Det der gør, at man rent praktisk, ikke kan "lade som om det aldrig skete"...

Følelserne ville være de samme - uden barnet. Der ville man så forsøge at snyde sig selv - men udfaldet ville ikke være anderledes i den sidste ende. I ville bare ikke være "tvunget" til, at tage en beslutning her og nu!

 

Jeg mener udgangspunktet er nød til, at være at I finder jer selv, I hver jeres liv. Og hvis det er "ment to be" så vil I også finde hinanden igen - i helt nye rammer, hvor man kan trække vejret og give tid, rum og plads.

 

I forhold til pigerne, har jeg et lille stykke værktøj jeg bruger, i forhold til min egen datter. I stedet for altid, at tænke på det jeg tager fra hende, som avler den dårlige samvittighed - så prøver jeg at vende den og tænke på, hvad jeg giver hende. Giver det mening?

Dine piger har brug for, at vide, at de kan regne med dig - at du er tryg nok ved dig selv til, at kunne tage de rigtige beslutninger. (At du så føler noget andet, når mørket falder på og der er helt stille, er noget ganske andet). Så kan det godt være I opløser deres trygge liv - men skaden er allerede sket. Og nu giver du dem en voksen, der er synlig og har et klart standpunkt til, hvad jeres liv skal kunne rumme og hvad man som kvinde kan magte.

 

Men sikke en udfordring, din store datter står overfor! Der kan jeg virkelig godt forstå dine frustrationer. Det havde været optimalt, at kunne give hende, hendes faste trygge rammer, at udvikle sig videre i. Og have hinanden til, at hjælpe hende...

Men sommetider er vi nød til, at være lidt naive for, at overleve :-)

Hun finder også sit ståsted og sin verden, at begå sig i. Det bliver anderledes - men hun får helt sikkert et fantastisk liv. Og hvor er det dejligt, at hun har så åben og rummelig et forhold til sine forældre, at hun ikke skal fornægte sig selv og den hun er, overfor jer. Så er hun allerede 80% af vejen...

 

Jeg har selv fået rigtig mange tæsk af livet :-) Og langt de fleste, havde jeg da gerne været foruden. Jeg kan heller ikke sige, at jeg er fuldstændig i harmoni med mig selv og mine omgivelser. Jeg har de perfekte rammer - men jeg er nok lidt en baggårds-kat - når alt kommer til alt :-)

Men jeg er så taknemmelig for, at min verden aldrig er sort eller hvid. Jeg er så glad for, at jeg altid er mine venners bedste ven - fordi jeg ikke fordømmer, at det ikke altid går, som præsten prædiker i kirken.

Og alt det der ligger i rygsækken, kan jeg ikke ændre - det er mit lod. Men jeg kan selv bestemme (næsten) hvad det skal fylde og hvordan jeg vil bruge det.

 

Kriser sætter livet i perspektiv - og jeg føler mig rigere og mere helt, som menneske - fordi jeg er kommet om på den anden side af dem og faktisk stadig kan være naiv og tro på det bedste :-)

 

Og sådan tror jeg også, det bliver for dig :-)

 

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  10-07-2012 09:32

Nej, det var så absolut ikke min mening at give dig dårlig samvittighed, men prøve at belyse sagen fra børnenes eventuelle syn.

 

Det gør mig ondt at høre, at din ældste datter kæmper med flere ting, og intet af det gør det nemmere for hende. Du vil, uanset dit valg, føle du skuffer den ene, men det gør du ikke!!!! Uanset hvad du vælger, vil den "forurettede" part jo affinde sig og nok også glæde sig over det på sigt, men der er så sindssygt mange følelser involveret nu.

 

Synes Elena kommer med et meget klogt indlæg, omend jeg dog er lidt uenig... Havde dit svar på give det en chance været et ja, såfremt der ikke var et barn involveret? Se det mener jeg ikke du kan svare ud fra, da der jo netop ER et barn involveret som du død og pine må og skal forholde dig til. Det er jo ligegyldigt hvordan historien havde været hvis præsten havde prædiket anderledes, for det gjorde han ikke og DET her ER din historie, omend du ikke selv bad om det. Jeg glæder mig over du skriver, at du ikke vil afvise barnet på sigt, selvom du på ingen måde kan vide hvordan du reagerer. Der hvor jeg er lidt uenig er der, hvor Elena skriver samkvem kan forgå uden for hjemmet og om barnet er det her værd? Der kan kun findes ET svar i mine øjne: JA JA JA barnet er det værd, børn er ALT værd, de har ikke bedt om at blive født som uønsket eller værende i vejen. Børn er en GAVE som man bør hylde, beundre, betragte og byde HJERTELIGT velkommen. Han tog et valg, og at vende barnet ryggen for ikke at miste dig, er dog det mest udsle han kunne gøre i mine øjne. Han tog et valg om at have s*x med en anden pige gennem 1/2 år, dette er resultatet, og selvom pigen intet betyder, bør han ELSKE sin datter på lige fod med sine andre døtre. Hun er ubenægteligt hans kød og blod.

 

Samvær uden for hjemmet? For mig at se, bliver der ved denne model stadig lagt tabu på emnet vedr. din mands sidespring. Hvad når pigen er 4 år og siger: hvor bor du henne far, hvorfor er vi aldrig der? Tjooo, det er bedre her på legepladsen. Børn undres og det er det der gør dem så ligetil. Når hun kommer i børnehave vil hun undres over de andre har en rigtig far, men hun har en mor og en Peter fx. Hvad skal man sige til hende?

 

Jeg forstår til fulde DU ikke ønsker kontakt med dette barn, havde jeg heller aldrig i hele verden ville selv i den situation, men din mand har i mine øjne ikke noget valg. Der står længere oppe at ligemeget hvad han gør er han en idiot. En idiot hvis han vælger barnet fra, en idiot hvis han vælger dig fra. For mig at se, vælger han ikke dig fra, men han vælger sit kommende barn TIL. Han er en idiot hvis han vælger det fra, det andet scenarie var han allerede en idiot da han var dig utro og mere idiot kan han så ikke blive.

 

Nej jeg vil sige, at er du og dine piger ikke parat til at møde denne lille pige, hvilket du skriver du ikke er de næste år, så er der for mig at se kun én løsning. Løsningen hvor alle tre piger har krav på deres far, for du skal nok klare den, du har så sandeligt bevist du er en stærk kvinde og du behøver ikke ham til at fuldende dit liv- det gør hans piger tilgengæld- og det værende alle tre.


Nu mor til dejlige Noah

0
0
Svar på denne tråd
 
 Måske lidt
Forfatter: 
Dato:  10-07-2012 19:18

akavet at skrive, men jeg vil dog lige takke for en utrolig givende tråd.

Selvom den er "ekstrem" så er det så utrolig fedt at læse de forskellige input, Dortes lige ud af posen skildring og selv få skubbet lidt til ens eget umiddelbare tankespind.

 

Personligt har jeg ihvertfald fået en del ud af den. -Også selvom jeg (såvidt jeg er klar over selvfølgelig) ikke har en utro mand.

Men der kan drages så mange erfaringer udfra denne tråd.

 

Den er genial!

 

Så tak Dorte, fordi du har overskud til at dele dit problem med os så ærligt og ligefremt!

Og jer andre, fordi i holder den gode tone og er så konstruktive!

 

Det er HN når det er bedst!

 


Mvh. Tine


Klipning tilbydes i Køge området: www.hesteklip.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Vicky02
Forfatter: 
Dato:  10-07-2012 21:21

Helt enig

Denne tråd har også sat sig fast i mig - af underlige årsager?

 

Tager mig selv i, at blive bekymret for Dorthe, hvis hun ikke har skrevet i nogle dage :-) Og tænker "bare hun er okay"?

 

Men tror netop, det er fordi Dorthe er så sober og ærlig - i sit livs værste krise!

Og livet, som helhed - bliver sat lidt i perspektiv..

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Godt sagt!
Forfatter: 
Dato:  10-07-2012 22:25

Rikke ?Hedens Chateau? hvor skriver du lige det jeg mener! Det gør ondt i mit hjerte når nogen spørger dig selv om barnet er det værd!

 

Første gang han ser det barn forelsker han sig, og vil aldrig kunne vende det ryggen.

Sådan er det med børn, de kravler lige ind i hjertet på en...og heldigvis for det!

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  10-07-2012 23:01

Jeg er tilbage og jeg har det godt ;)

 

Sikke en masse tanker der har kørt det sidste døgns tid, tak igen for jeres fantastiske tanker.

 

Hvis barnet IKKE var der, slet ikke eksisterede, var det for mig en helt anden situation. Så var det "kun" utroskaben jeg skulle slås med, og jeg er ret sikker på at det krise kunne være redet noget lettere af.

 

Jeg har tænkt alverdens scenarier igennem ... hvis han ikke er far til barnet, hvis han ønsker regelmæssig kontakt til barnet, hvis han ikke ønsker kontakt overhovedet, hvis jeg forlader ham, hvis jeg bliver og så videre.

Når jeg virkelig mærker efter nede i maven, bliver jeg ked af det ved tanken om at det skal være helt slut og vi gør en ende på vores ægteskab. Ærligt, så er jeg bange for at være single/enlig mor, med alt hvad der dertil hører af økonomiske, personlige, praktiske og følelsesmæssige ting.

Men frygten skal ikke være det der gør at jeg bliver, det skal KUN være lysten til at tage ham tilbage.


Som Jens skrev, så smed jeg ham ud af mit hus, men ikke af mit hjerte, og han forlod aldrig mig. Han ønskede ikke at forlade mig, og fandt derfor frem til den sindssyge idé om at dele sit liv i 2. Det er også en faktor jeg har tænkt meget over. Det eneste jeg ønskede den dag var, at han ville sige at det bare var en stor fejl, at det bare var noget jeg havde drømt og at vores liv kunne fortsætte. Det gjorde han desværre ikke, og jeg tog beslutningen om at smide ham ud.

 

Samvær med barnet uden for hjemmet, ser jeg heller ikke som en god løsning. Det er ikke i orden at mødes på en legeplads og være far et par timer, det må være enten eller. I mine øjne vil det være at feje det grimme skidt ind under gulvtæppet, og på en måde lade som om at barnet ikke sådan rigtigt er der ... og det er det.

 

Jeg har i dag fortalt manden om denne tråd og om alle jeres fantastiske råd og indput. Vi har talt meget om den beslutning han kom med i sidste uge - at han ikke ønsker samkvem før barnet opsøger ham - og det holder han stadig fast i.

Jeg har helt klart været for hurtig til at forlange/forvente et klart svar fra ham, jeg har ikke tænkt så meget over at han faktisk også står i en krise af format, men bare ment at det måtte han sgu da kunne komme med en løsning på - og helst i går! Set i bakspejlet er det ikke rimeligt, for han står om nogen med en stor beslutning foran sig.

 

Han siger dog at den løsning hele tiden har fyldt utrolig meget, men at han har skammet sig over at føle sådan, og ikke har kunne få sig selv til at sige det højt. Om det er sandt ved jeg jo ikke ....

Da han fandt ud af at hun var gravid, blev han grebet af angst og panik - også selvom han udmærket vidste at risikoen var der. I sin naive verden havde han bare tænkt at det nok ikke skete (!) men det gjorde det så. Hans udtalelser om at han glædede sig til at blive far igen, var udløst af panik og følelsen af at være presset til at blive hos hende. Jeg er 100 % med på at det IKKE undskylder noget som helst, jeg prøver bare at forstå hans tankegang.

Hans største frygt var at miste mig, og da jeg smed ham ud, var det sidste han ønskede sig, et barn og en 22 årig kæreste. Alt brød sammen i ham og han håbede til det sidste at hun ville få en abort. Den lille lyserøde boble de to havde haft sammen, sprang på et split sekund og var pludselig hans største mareridt.

 

Han er stadig dybt chokeret over hvad han har gjort og hvordan han kunne finde på at såre pigerne og mig så dybt. Der er sikkert en klog M/K eller 2 der kan udlede en masse omkring midtvejskriser osv. og det tror jeg såmend gerne på.

Jeg forstår stadig ikke hvad der udløste sådanne tanker og handlinger, men det er nok heller ikke alt man skal prøve at forstå. Og jeg gentager lige; det er INGEN undskyldning for hvad han har gjort og gør fremover, jeg gengiver bare dele af de samtaler vi har haft.

 

Jeg ved at der er meget delte meninger om hvordan en far skal være - om han skal være en del af barnets liv, eller om det er ok at han er i periferien og gerne åbner sin dør når barnet banker på.

Set udefra, ville jeg nok også sige at han selvfølgelig skal se at komme ind i kampen og tage sig af det barn han selv har skabt, men udfra et egoistisk synspunkt midt i orkanens øje, så er løsning nr. 2 helt i orden for mig. Hvis han kan leve i fred med det, så kan jeg også. Jeg vil bare have at han er mere end 100 % afklaret med det, så han ikke skal gå og undertrykke en trang til at være far eller med frygtelig dårlig samvittighed. Han mener at han sagtens kan leve lykkeligt - med eller uden mig ved sin side - med løsning nr. 2.

Jeg har selvfølgelig spurgt han om hvordan det ville se ud hvis vi gik helt fra hinanden, men han holder fast i at det stadig er den løsning han vil leve med.

 

Hvis han endelig skulle ombestemme sig og ønske at være en del af barnets liv, tror jeg så ikke at det bliver særlig nemt for ham. Han har nægtet faderskabet for at få lavet en DNA test (det skulle han gøre for at den kunne blive lavet) og har slet ikke haft kontakt med moderen siden han gik fra hende. Han har skrevet til hende en enkelt gang, men hun ønsker ingen kontakt med ham. Så det kunne sagtens gå hen og blive et langt tovtrækkeri med statsamtet og en slåskamp med barnets mor. Ikke dermed sagt at det ikke er det værd, men det bør også tages med i overvejelserne. Jeg kender ikke moderen godt nok til at vide hvad hun vil fortælle barnet når det bliver større, men jeg håber ikke at barnet fyldes med negative ord om sin far - på trods af at han vælger fra ....

 

At det er den utro der skal skabe tillid igen, er så sandt, og jeg må sige at han gør hvad han kan. Han gør virkelig utrolig meget for at vise mig at det er MIG han elsker og MIG han vil dele sit liv med. Lige nu er jeg bare stadig for omtumlet til at kunne tro fuldt og fast på det, frygten for fremtiden fylder stadig meget. Men jeg sætter stor pris på det og det fortæller jeg ham også.

 

Hvis det en dag ender med at vi lukker hinanden helt ind igen, så tror jeg at vi er kommet stærkere ud på den anden side. Vi har haft mange ting igennem vores forhold som har styrket os, og dette kunne måske være rosinen i pølseenden.


Kriser i livet er noget man gerne vil undgå mens man står i det, men bagefter er det noget af det bagage som er med til at styrke os i livet. Min mor tog sit liv da jeg var 14, min far døde da jeg var 18,og da jeg ikke har anden familie, har min mand været mit største holdepunkt i livet. Han stod ved min side i hele det år hvor jeg hverken kunne binde mine sko eller handle ind, mens min depressíon rasede. Han har altid været der og det gør forbandet ondt at tænke på at han ikke skal være det ....

 

Det blev vist lidt rodet og igen frygtelig langt ... sorry ;)

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  10-07-2012 23:21

Dorte for mig lyder det bare som om at du lige har skrevet at du elsker ham...

 

Hvad er der så mere?

 

I medgang og modgang

 

 


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  10-07-2012 23:48

Jens: I mit næste liv, vil jeg være mand :-)

 

Der er ingen endegyldig løsning - der er kun dig og ham til, at finde JERES løsning.

Og hvor må du længes efter den løsning...

 

Sender de varmeste tanker, direkte ind i orkanens øje :-)

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  10-07-2012 23:59

Karina : Det vil jeg også

 

Man kan da ikke andet end at misunde den simple tankegang (ikke negativt ment). Mænd har nu bare en evne til at skære ind til benet, se løsningen og gå efter den.


Men kvinder ... suk .... vi vender og drejer hver en lille sten, ævler stolper op og stolper ned og ender med at være endnu mere forvirrede end da vi startede.

 

Hvad er så det mest konstruktive ? At gå efter løsningen og ikke skæve så meget til forhindringerne, eller at tro på at man har gjort alt, tænkt alt og forudset alt ? ...

 

Tvekønnet - det ville måske være løsningen :)

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 interessant...
Forfatter: 
Dato:  11-07-2012 00:31

Det er lidt interessant. Hvis en kvinde vælger at få en abort er det helt i orden, i hvert fald for langt de fleste her i Danmark. En kvinde må altså gerne fravælge sit barn, ved at tage livet af det. Hvis en mand fravælger sit barn, ved ikke at se det, så er han en r*vbanan-idiot-nar-fjols-der-intet- er-værd. Han kunne bare have beholdt bukserne på! Det kan man jo så lige tænke lidt over...

 

Og så er det også lidt interessant, at jeg sidder her i et uendeligt singleland, har lavet mine børn selv og ikke forventer, at jeg får 17 år - eller bare fem - sammen med samme mand. Måske er det derfor, at jeg anser værdien af de 17 års ægteskab, samliv og venskab som rigtig rigtig høj og ikke noget, der bør smides ud med badevandet eller med anfald af raseri eller tvivl eller angst for fremtiden eller hvad man måske kommer til at føle for et barn engang?

 

Jeg sender dig en hel masse god vind, Dorte :-)

 

mvh. tina


Barylere rule!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Gid det
Forfatter: 
Dato:  11-07-2012 08:08

hele var så simpelt Men sådan er det ikke for kvinder og i virkeligheden er det nok Jens' svageste punkt - at han aldrig har været fluen på indersiden af en kvindes hjerne

 

Der ER bare stor forskel på hvordan vi forholder os til verden.

 

Jeg har hittet Mark Gungors Tale of the Two Brains:

 

www.youtube.com/watch?v=3XjUFYxSxDk

 

Den er seværdig og den giver et fantastisk godt indblik i hvad der foregår i hovedet på mænd og kvinder

 

Dorte - du er som andre har sagt det alt alt for sej (y) Du skal nok finde din løsning - hen ad vejen :)


/Trine T =)
What We Do in Life Echoes in Eternity.

If opportunity doesn't knock, then build a door.

 

Lækker tilridningsklar palomino-vallak sælges.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  11-07-2012 08:30

Tja - I kan da godt grine (lidt), men hvordan så din planlægning ud for 10 år siden Dorte? Eller bare 5 år siden.

 

Jeg tror at det er en fejl at forsøge at vinde det her som et skakspil, hvor du forsøger at tænke hele spillet til ende uanseet hvordan brikkerne flyttes.

 

Et eller andet sted vil virkeligheden spænde ben for selv de bedst lagte planer og det kan gå både værre og bedre.

 

Der er jo ingen af os der planlægger efter nederlag. Men både utroskab og depression, eller hvad livet nu giver af "små" stød, er bare en realitet.

 

Som regel er der ikke andet at gøre end at tage tingene som de kommer og så går det godt alligevel til sidst.

 

Du sår hele tiden "frø" med dine handlinger i dit liv. Nogen af dem bliver aldrig til noget og andre vokser sig store før eller siden.

Nogen bliver til smukke ting, andre grimme og tornnede. Men der er ingen garanti for at udseenet på et "frø" fortæller hvordan blomsten bliver i fremtiden. Pasningen har også meget at sige... Din erkendelse af virkeligheden og hvordan du vælger at reagere.


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  11-07-2012 10:51

Altså hvor jeg beundrer dig Dorthe, din evne til at tænke så mange fornuftige ting igennem og ikke forhaste dig gennem noget

 

Som du selv er inde på, så det at han vælger barnet fra, skal i givet fald være hans valg og ikke et valg han tager for at blive hos dig. Det er to helt urimelige scenarier.

 

Jeg ønsker dig/jer alt det bedste, og håber oprigtigt i finder den løsning der passer bedst til jeres familie.

 

Jeg kan sidde her bag skærmen og blive så urolig og bekymret for et menneske jeg ikke kender- din ælste datter især.

Jeg håber så inderligt i snart finder en klar udmelding- hun slås både med at have en anderledes seksualitet end veninderne og det på familiefronten. Senest skriver du at hun er blevet glad over udmeldingen over i ikke arbejder mod at finde sammen, hvilket jeg i dine sidste indlæg kan fornemme alligevel kan være en mulighed- pas nu på ikke at sår hende, i det hun står i en alvorlig krise og får flere udmeldinger. Mor skal virke som troværdig- flere udmeldinger og flere skiftende meninger kan have modsatte effekt og hvis hun i forvejen er indesluttet, hvem har hun så at gå til?

Og nej, jeg mener ikke du skal træffe dit valg på baggrund af hvad hun føler, men passe på med ikke at sige den ene dag, at i ikke skal arbejde mod at finde sammen og den næste dag skal i måske. For mig at se ud fra det skrevne, virker hun ikke til at kunne rumme alt dette.

Som sagt, finder i den løsning hvor i bliver sammen og det er det bedste for fremtiden, så under jeg jer det virkelig. Alt andet lige, du fortjener snart at være glad.

 

Mht. det Taina skriver vedr. abort, tænker jeg at abort som præventionsløsning er et no-go hvorimod hvis en abort vælges ud fra fakta om, at man ikke har noget at tilbyde barnet, ikke kan tage sig af det mm. så er det en helt anden sag. Derudover kender jeg en mor som fravalgte sine to børn på henholdsvis 5 og 8 år- og hun er sgu også en røvbanan-idiot i mine øjne, kvinde som mand. Det jeg mente var bare, at der skal to til tango og at fornægte barnet eksisterer er ikke rigtig nogen mulighed, idet hun jo gør det. Hun er lige så ægte som os andre der trækker vejret.

 

Jeg ønsker dig og dine døtre alt god vind fremover og ønsker jer kun det bedste- det værende løsning 1, 2 eller en helt 3.


Nu mor til dejlige Noah

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jens...
Forfatter: 
Dato:  11-07-2012 12:15

Jeg griner skam ikke - trækker blot på smilebåndet og relatere til mine egne erfaringer, når mænd løser problemer.

 

Syntes det er fantastisk du bryder ind i tråden, med den "maskuline" tankegang og sætter tingene lidt i perspektiv

 

Men mine tanker var nøjagtig, som Dorthes - at det handler om, at komme fra A til B - og så bekymre I jer ikke så meget om, hvad der sker ind imellem.

 

Og kan godt forstå, det kan være frustrerende for en mand, at begå sig i :-)

Hvis jeg f.eks tager et emne op herhjemme, kan min mand sige "det troede jeg da, vi havde fundet en løsning på"?????

Jamen fordi løsningen er fundet, eller emnet er diskuteret, kan jeg da stadig være ked af det/bekymret/i tvivl - eller hvad der nu har været af følelser involveret.

Puha - så bliver han så opgivende :-) Og på den ene side, kan jeg godt forstå det. Omvendt kan jeg jo heller ikke bare slukke og tænde.

 

Derfor har kvinder brug for kvinder... Så vi kan sidde og pille i navlen, indtil alle nullermændene er vendt og drejet 117 gange.

 

Og Dorthe; jeg ved ikke hvad der er bedst????

Tror ikke noget er bedre end andet - tror man er nød til, at finde ud af, hvad der er bedst for en selv.

Tror også, at kønnene supplere hinanden og at det er den fantastiske del af, at være sammen. Nogle gange skal mænd tvinges til, at tænke lidt "dybere" også her og nu.

Men sommetider skal vi kvinder også stoppe, med vores evige tværen rundt i ting, som vi ikke kan forandre alligevel.

 

Og i dit dilemma, er du nød til, at gennem den proces - vende alle stenene og se hvad der ligger under. Men du er også nød til - på et eller andet tidspunkt, at tage nogle beslutninger - så alle kan komme videre.

Måske det var en ide, at tage en lille beslutning af gangen?

 

Statistikker viser, at kvinder klarer kriser, langt bedre end mænd.

Tror tildels det er fordi, vi har gennemlevet "worst case scenaria" i vores hoveder - fra alle tænkelige vinkler. Vi har overvejet konsekvenser, fordele og ulemper. Vi har grædt og bekymret os på forhånd... Så vi tager "bare" arbejdshandskerne på og knokler os om på den anden side.

Selvfølgelig sat på spidsen!

 

Med hensyn til barnet - så er der jo ingen sammenligning mellem, at et liv ikke får lov, at komme til verden - og at et barn vokser op, uden den ene forældre. Det er jo bare at over-analysere situationen - og giver ingen mening, i forhold til den konkrete problemstilling.

 

Dorthe - altså din historie har jo ingen ende. Din livshistorie, i de små bid vi får her, rører mig dybt (uden det skal lyde ynkende).

 

Kan vi ikke aftale, at når vi genopstår, som mænd - så tager vi en håndbajer sammen :-)

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 at være alene
Forfatter: 
Dato:  11-07-2012 15:11

Dorthe, jeg har gået og tænkt lidt over det du skrev om at være alene.

 

Det er altså ikke noget du skal være så bange for!

Selvfølgelig er det hårdt i starten, og der er en masse nyt man skal lære at klare selv, men det klarer man!!

 

Når man en dag pludselig står med kaffekoppen i hånden, og beundrer den (næsten lige) hylde man selv lige har sat op, ja så mærker man pludselig den der selvstændighed og tryghed man får ved at kunne selv!

 

Ens selvværd ryger i vejret når man oplever det, og at man ikke er afhængig af nogen!

 

Ud fra denne tråd, viser du jo klart og tydeligt at du har ben i næsen, så naturligvis kan du også klare at være alene i en periode.

For langt langt de fleste finder altså en ny at være sammen med efter et stykke tid, og sjovt nok viser det sig for det meste at være en klart bedre model end eksen.

 

Så når du skal til at tage din beslutning, så må du ikke lade en frygt for ensomhed spænde ben for hvis du ønsker at forlade din mand.

 

De varmeste tanker fra

Anne

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  11-07-2012 22:46

Karina; Jeg er SÅ klar på den håndbajer når vi genopstår som de bedste udgaver af Onslow, med netundertrøje - skægstubbe - hængerøv og det hele

Hvis vi skulle ses før, så kunne vi nippe til en god Asti og tage en lille bid af jordbær med chokolade :)

 

Jeg tror i øvrigt gerne på din teori om hvem der klarer kriser bedst. Jeg har undret mig meget over hvordan i alverden det kunne være at manden overhovedet ikke så meget som overvejede hvad der kunne komme ud af hans sidespring + baby - at det slet ikke faldt ham ind at jeg ville skrige NEJ og smække med døren. Hans krise startede først lige i det sekund jeg smed ham ud. Hvis det var mig der havde knaldet udenom og gjort en gravid, så havde jeg ved grød ligget søvnløs om natten og spekuleret over hvordan det dog skulle gå - og alle vinkler var blevet analyseret herfra og dertil. Men han tog det som det kom - og fik sig noget af en grim overraskelse ;)

 

Selv nu, er det klart mest mig der prøver at forudse hvad der sker i fremtiden. Ikke at han ikke tænker over det, men jeg kan igen og igen servere alskens scenarier for ham som han overhovedet ikke havde tænkt over. Jeg er holdt op med at bebrejde ham, har accepteret at sådan tænker mænd bare ikke, men det gør selvfølgelig at jeg føler at jeg står med noget større ansvar end ham. Det er dog mit problem ... pokkers til hormoner!

 

Ældste datter og jeg har været en tur hos lægen i dag, og forelagt ham hendes "problemer". Det var dog en vikar vi var inde hos, da vores egen læge har ferie, så denne læge kender os overhovedet ikke. Han mente at hendes søvnløshed, manglende lyst til at være social, manglende appetit, ked-af-det-hed og så videre, skyldtes ganske almindelige teenagehormoner. Måske var vi ikke gode nok til at formulere budskabet, eller også er har manden ret ... under alle omstændigheder gik vi derfra med lovning på hjælp hvis det blev værre og hun var altid velkommen til at ringe eller komme igen.

Det er ok, nu har hun ligesom set at hun ikke bliver kastet for løverne, og at man godt må have det skidt når man er hende. Hun var tilfreds med besøget og det var jeg sådan set også, det vigtigste var at hun oplevede at der er ører der vil lytte og hjælp at hente.

 

Med hensyn til forvirrende budskaber, så ved begge piger nu, at manden og jeg forholder os neutrale til fremtiden og tager en dag ad gangen. Vi arbejder hverken imod skilsmisse eller på at finde sammen, men trækker stikket ud og lader det hele hvile. Han kommer stadig på besøg og alle trækker vejret lettere nu. Jeg er ked af at jeg har forvirret dem med mine udmeldinger, det har aldrig været min mening at gøre dem utrygge eller kede af det, så derfor holder vi alt stille nu. Det er sk*de svært at regne ud hvordan man skal forholde sig i alt det her i forhold til pigerne, for som sagt er de så store at de forstår rigtig meget og mærker alle ændringer lynhurtigt.

 

Når jeg engang er ude på den anden side, skriver jeg en manual for hvordan man bedst guider sig selv og sine børn igennem sådan en omgang ;)

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  12-07-2012 00:10

Dorthe du er min klon - eller omvendt :-)

 

Jeg har netop i dag tænkt, at jeg ville skrive en bog om kvinder i krise - inspireret af denne tråd, dig og alt hvad det har sat igang af tanker omkring mit eget ophav og liv!

 

Titlen kunne være; "kvinder i net-undertrøjer"

 

Med hesyn til dine piger og hvordan du har tacklet det - har du gjort mere rigtigt, end "forkert" - så vægtskålen hælder stadig i den rigtige retning.

 

Og så skal du huske, at de ikke er dig!

Kimen til al min dårlige samvittighed ang. mine børn, bunder i mine egne følelser og oplevelser af, at være barn - i det scenarie min mor skabte for mig, at vokse op i. Og de tunge ting det har givet mig, at bære på. Derfor tror jeg umiddelbart, at de føler det samme. Det gør de jo ikke - for deres udgangspunkt er helt anderledes.

Sådan er det også for dem.

Dine piger har fantastiske forældre, som har gjort alt med hjerte og sjæl for, at de skulle have en dejlig barndom. Du forholder dig til og bekymre dig om, de konsekvenser det har for dem, når I mudre rundt i det og du tager ansvar.

 

Børn og unges fantasier, er ofte meget farligere for dem, end virkeligheden.

 

Giver det mening???

Jeg uddyber gerne (når jeg har fået min nattesøvn) :-)

 

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hold nu kæft.....
Forfatter: 
Dato:  12-07-2012 00:29

Hvor jeg sidder her - meget mundlam....

Har læst tråden løbende, men har nu lige fået opdateret "den sidste måneds tid"....

Jeg føler, at jeg næsten er i gang med en vandvittig roman, én af dem man bare ikke kan ligge fra sig, før den er læst til ende....

 

Jeg fatter næsten ikke, at du, Dorte, stadig har så meget ro til og "vende og dreje hver en sten" oven på den oplevelse, dit liv har været de sidste mange måneder...

Hold da kæft, hvor jeg bøjer mig i støvet !!!

Du er altså for sej, og jeg er så absolut sikker på, at uanset hvilken løsning du vælger at træffe, så skal du nok klare dig - også som evt. singlemor til to teenagere !!!

 

- og så fik jeg sgu helt tårer i øjnene (absolut ikke første gange i hele denne lange "roman"), efter din lange forklaring, hvorefter Jens så smukt skriver: At du jo bare siger, at du stadig elsker din mand !!

 

Jens, altså - du formår at være i topklasse (meget tæt på Dorte) !!!

Så gode synspunkter du har, og gerne deler herinde - du giver sgu HN noget andet lys og læse i !!!

 

- og mht. den med håndbajeren, når vi genfødes som mænd - den vil jeg i hvert fald gerne være med på !!

 

Dorte, af hele mit hjerte ønsker dig og familien - uanset hvor stor den bliver fremover - alt mulig held og lykke, ubetinget af hvilken mulighed du måtte vælge for dit og jeres liv fremover...

Det kan kun gå fremaf nu - selv om det helt sikkert ikke er slut med "skoddagene", "lorten på bordet" osv. osv....

 

Jeg er sikker på, at du ville kunne hente månen ned, hvis du blev bedt om det !!

- dog kunne du nok få glæde af at spørge Jens om hjælp, til den korte version !!!!

 

Mange tanker

fra en HN'er som er med på sidelinien

Tina

 

 


Ejer af Cisco Joy og Sofus !!


En verden uden heste - føj for et mareridt !!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Øjnene der ser....
Forfatter: 
Dato:  13-07-2012 20:58

Kunne ikke lade være med at genlæse mit indlæg efter der var andre, der havde kommenteret det. Tænkte flere gange:"Jamen det sagde jeg jo slet ikke", da jeg læste kommentarerne. Det pudsige er, at jeg faktisk ikke på nogen måde udtaler mig om manden skal tilbage i huset (som jeg læser det), men stiller spørgsmålene / laver refleksioner / konklusioner ift. en del af de ting, som Dorte selv havde skrevet. Som jeg læser mit indlæg, tager jeg ikke stilling (skriver det oven i købet), men stadig skriver folk de er enige / uenige med noget af det jeg skriver.

Det viser bare så tydeligt, at vi som mennekser ikke kan være objektive, og det er vores egne oplevelser, normer, meninger (mm.) der farver det meste i vores liv... (og hvordan vi læser et indlæg på HN'et ). Bare lige en observation.

 

Kære Dorte:

Dejligt du kunne bruge mit indlæg til noget. Var en smule bekymret for, at jeg havde

"overbelastet" dig, men skulle skamme mig for at have undervurderet dig.

 

Jeg tænkte i starten af din tråd, at du naturligvis skulle smide klaphatten på porten, men kunne læse i dine indlæg, at det ikke var så enkelt. Derfor ventede jeg så længe med at skrive noget. Det var dejligt at læse, at din mand ikke kun var klaphatten, men også en skøn mand, der havde støttet dig gennem en svær tid - sådan er vi jo, vi mennekser. Dumme, fejlbehæftede, dybe, skønne, overbærende og smålige - ja, de fleste af os indeholder mange facetter og gør både godt og skidt. Vi har ikke altid gode forklaringer på hvorfor vi gør som vi gør. Vi vil så gerne være gode og fornuftige, men så handler vi alligevel når vi er i følelsernes vold. Sådan er vi. Så længe der hovedsageligt er gode ting i vores relationer med andre, er de værd at holde fast i. Det er nemlig et privillige at have mennekser, man elsker og som elsker én i sit liv og dem skal vi være taknemmelige for. Det skal naturligvis ikke være for enhver pris!

 

Stærkt, at du ikke "bare" forlader manden, selv om det havde været det mest oplagte. Er det mon svært, og møder du mangle på forståelse, ved ikke bare at være den "stærke kvinde" og sige til "stodderen", at han skal skride? Det er, i min verden, mindst lige så stærkt at blive og forsøge at stabilisere et i grunden godt og kærligt forhold, i stedet for bare at smide håndklædet i ringen. Så længe det sker velovervejet og bevidst og er et tilvalg. "Jeg vælger at kæmpe for mit ægteskab, selv om det er svært".

Det, der ikke er blevet talt så meget om, er skammen ved det hele. Aner ikke om du overhovedet føler noget i den retning, så er bare grov og spørger. Er det noget du tænker på? Kræver beslutningen om ikke at kaste ham på porten også kræfter ift. at skulle forsvare din beslutning for mennekser omkring dig hhv. forsvare ham for dig selv?

 

Og så lige lidt hjemmestrikket filosofi: Ofte ved vi ikke, hvad vi skal gøre - hvad der er rigtigt og forkert. Men oplever at jeg, om mange at dem jeg møde både i jobbet og privat, ved - næsten instinktivt - om noget er helt forkert. Ikke at det giver os en løsning eller har et svar på hvad end vi tumler med, men et eller andet sted ved vi, om noget er helt galt.

 

 

 


Hilsen Elena

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  13-07-2012 21:34

Elena hvorfor tager du afstand fra at tage stilling? De fleste der har fulgt med i tråden har sikkert gjort det hen ad vejen og måske skiftet mening en gang eller to..

Jeg er sikker på at Dorte nok selv (engang) skal træffe den beslutning, der er rigtig for hende.

 

Dorte lidt (ikke så) hjemmestrikket filosofi herfra.

Noget der har taget mig rigtigt mange år at udkrystalisere og erkende i forhold til andre mennesker, og dem man lever sammen med, er at de er et spejl for en selv. Da jeg endelig fattede dette er der mange ting der er blevet noget nemmere at forstå og mange ting i relationer, der er blevet nemmere at holde styr på.

(ja ja, jeg er nok lidt langsom)

 

Pointen er at enhver handlig og udtalelse man gør overfor andre, vil spejles tilbage til en selv direkte.

Hvis man har JA-hatten på så tager de fleste andre den også på og hvis man tager NEJ-hatten på så gør andre det også.

 

Det er ikke fordi at jeg siger at du selv er skyld i at manden har haft en afære, langt fra. Men måske har han bare oplevet at møde en med en mere farvestrålende JA-hat og har solet sig i den om man så må sige. Hvad ved jeg. Han oplever jo i lige så høj grad at hans handlinger spejles i andre. Og det er her det hele bliver uendeligt interessant.

 

For hvis man er sig bevidst om hvordan ens handlinger vil spejles i andre når man er sammen med dem, så kan man begynde at flytte bjerge i sit liv.

 

Giv en blomst og gør en kær glad og de vil gøre dig glad og give dig en blomst så du bliver glad og giver en blomst mere osv osv...

 

Jeg syntes også at venskaber og forhold er værd at kæmpe for, specielt når de har vist sig at kunne holde i længden bør der skulle meget til et opgive. Så fortsæt kampen du kæmper. For det er det jeg fornemmer at du gør på trods af dine tvivl og "navlepilleri" ;-)


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jens.....
Forfatter: 
Dato:  13-07-2012 22:11

dit "tager afstand fra" som noget mindre positivt - tolker jeg korrekt?

 

Min intention var ganske enkelt, at prøve at give nogle "tanke-anstød" (giver dette ord egentlig mening på danske?) til Dorte uden at de blev farvet for meget af mine egne meninger. Jeg er mig bevidst, at det ikke er mig komplet muligt, i og med at jeg jo ikke kan frasige mig de samme præmisser som andre - jeg er farvet. Jeg manipulerer jo også ubevidst gennem selve refleksionerne og spørgemålene - selv om jeg ønsker og forsøger at holde mig så neutral som muligt. Håbede, at jeg med mit indlæg kunne bringe nogle nye perspektiver frem og dermed nuancere de tanker, som Dorte tumlede med.

Måske er jeg en smule miljøskadet og derfor er "jeg synes", for mig, mindre aktuelt i offentlige fora. Jeg tænker meget og nøje over før jeg skriver disse ord - også fordi jeg tit finder det mere interessant at spørge andre om deres mening da jeg jo allerede kender mig. Hér, i dette tilfælde, er min mening jo mindre relevant og "målet" for mig var, som ovenstående (tanke-anstød).

Giver det mening eller er det kun i mit hoved det lyder, åh så, logisk?

 

Er, ud over det, kun delvis enig i din filosofi om at man lang hen af vejen spejles. Vi mødes også af forudtagenhed eller meninger, som man ikke kan ændre på noget måde. Mennekser vælger, hvordan de vil se dig, og det kan til tider være ulideligt og umuligt, at ændre denne mening og dermed deres adfærd overfor én. Der er intet neutralt møde mellem mennekser, vil jeg mene.


Hilsen Elena

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  13-07-2012 23:24

Skønne dybe tanker en fredag aften

Det gør mig altså så glad, at I derude virkelig gider bruge så meget energi på min "sag". At I stiller spørgsmål, kommer med jeres meninger og holdninger, og ikke mindst skriver så mange søde ord.

 

Elena; Jeg synes at det er fint at du forholder dig neutralt og objektivt. Det er der ikke noget galt i for mig, det er bare en anden måde at forholde sig til både "sagen" og mig på.

 

Jeg bliver ikke farvet af andres meninger, jeg tager dem bestemt til mig og tænker meget over de grunde som folk kommer med. Både når det er for og imod. Jeg er bare glad for at folk vil kommentere og give deres syn på sagen :)

 

Der er da nogle i omgangskredsen som ikke helt forstår at jeg ikke bare har smidt ham ud, men langt de fleste bakker mig meget op i beslutningen om ikke bare at give op. De holder også meget af manden og kender ham kun for hans gode og kærlige væsen, og de har naturligvis også været meget rystede over at han kunne finde på sådan noget.Ingen kan forstå hvordan netop han kunne såre mig sådan og sætte vores ægteskab på spil. Hvis han nu var et dumt svin, ville de nok måbe over min beslutning, men han ER en god og kærlig mand som har kvajet sig mere end ord kan beskrive.

Jeg tror mest at det er mig selv der prøver at forsvare det, ikke mindst overfor mig selv.
Mth. skam, så er det ikke noget jeg føler i forhold til at kæmpe, men mere i forhold til det han har gjort. Jeg følte i starten en stor skam når jeg mødte andre, følte at de pegede fingre ad mig osv. Det gjorde de nok også, men det var nok mere af sympati. Jeg føler dog stadig en skam over at MIN mand har haft en affære med en der er så meget yngre end ham selv og endda har gjort hende gravid. Det synes jeg faktisk er pinligt, men jeg prøver at skubbe det væk ... det er trods alt ikke mig der har gjort noget forkert.

 

Jens; Jeg giver dig ret i din filosofi omkring spejling. Jeg erkender også blankt at jeg i hvert fald ikke havde den helt store Ja-hat på den sidste tid. Det var nu heller ikke en Nej-hat, men mere en Neutral-hat. Han havde sit liv og jeg havde mit. Sommetider mødtes vi, men det var ikke med store kys, kram og julestjerner i øjnene. Vi sjoskede rundt i leverpostejen og glemte at sige meget mere Ja til hinanden.

Da han så møder hende med JA-hatten i de mest strålende farver, er det for godt til at være sandt, og han kan pludselig ikke finde sin Nej-hat. Jeg kan faktisk ikke bebrejde ham selve dét - men selvfølgelig de konsekvenser det fik for alle parter.


Heldigvis er det så en lærestreg af de store som jeg tager med mig i fremtiden.

Uanset hvilke sår denne "sag" har givet mig, så er jeg taknemmelig for alle de små ting jeg har lært undervejs, og som jeg ved kan være med til at gøre mig til et bedre menneske i fremtiden. Rigtig mange af jer har lige skrevet et ord eller en sætning som har fået pæren til at lyse, og det er jeg utrolig glad for - og der er plads til meget mere, så bliv endelig ved :)

 

/Dorte

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  13-07-2012 23:44

Dorte hvor er det godt at høre du er ved at skrue pæren ordentligt fast - det er der mange der aldrig får gjort..

 

Du kommer aldrig til at jokke rundt i leverporstejen igen, det kan jeg love dig som en der har prøvet det og gled i den også ;-) Den tid hvor du tager tingene for givet er for evigt forbi.

 

(Elena, du er der næsten. Prøv at læse dit indlæg igennem igen et par gange - særligt det sidste afsnit i forhold til det du kommentere ved mit :-D)


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dorte og Jens
Forfatter: 
Dato:  14-07-2012 00:25

Dorte: Mit spørgsmål udspringer af en erfaring, jeg gjorde mig som ganske ung. Havde en kæreste, som jeg var venner med, mens han var kæreste med mig. På et tidspunkt forsøgte han at gøre mig jaloux ved at kysse på en anden pige. Da jeg fik det at vide, var jeg edder spændt - mere fordi jeg syntes det var pinligt og skammede mig over, at min kæreste kunne gøre sådanne noget. Mine venner skældte ham ud men havde også sådan et "hvor er det synd for dig-blik" som jeg slet ikke kunne klare. Vi gik fra hinanden men fandt sammen nogle måneder senere og mine venner kom med kommentarer som "du er da ellers så stærk og karakterfast, hvordan kan du tage ham tilbage?"-spørgsmål, som jeg havde svært ved at svare på. Det gjorde noget ved mit selvværd. Men jeg var en ung pige på 16 år. Tænker, at i dag ville det være meget sværere for mig, hvis jeg skulle kigge på mig selv som én, man kunne være utro over for (læs - mere fæstnet selvopfattelse og nok også lidt mere ego). Det lyder som om, at du er lidt inde på det samme. Tænker, at det er vigtigt at skille ad, hvad der er mit og de andres. I sidste ende man jo leve med sine beslutninger og ikke med andre menneskers meninger. Læser, at du jo har fat i den lange ende og ikke lader det være en forstyrrende faktor.

 

Jens: Pæreren er ikke skruet helt så godt fast hos mig ( med et stort, rødt kryds over) og med min manglende skarphed er jeg jo anvist på, at du lige uddyber og forklare mig hvad du mener - er komplet blank...


Hilsen Elena

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Nu er det
Forfatter: 
Dato:  14-07-2012 08:33

spejleri jo altså ikke helt så enkelt at det kun er det jeg sender ud der er et spejl af det jeg modtager fra andre. Godt nok skal nogen jo være helten i forholdet - men det kræver sørme åbenhed i den anden ende.

 

(Det er en helt generel betragtning i øvrigt og skal ikke antages at være en kommentar til den aktuelle udfordring for TS)

 

At jeg stopper op og kysser og krammer på min kæreste betyder ikke nødvendigvis at jeg får det samme tilbage. Hans kommentar kunne meget vel være - jamen jeg sørger da for at der er slået græs og revet indkørsel og at du har varmt vand i hanen lille skat ...

 

Og bevares - det er da en dejlig ting - men det hjælper altså ikke mig synderligt at jeg har varmt vand i hanen og at græsplænen er slået hvis det ikke er det jeg har brug for aktuelt!

 

I virkeligheden er det jo sådan at jeg ville føle mig mere elsket ved at han kyssede og krammede på mig fra tid til anden bare fordi - og han ville nok føle sig mere mødt hvis jeg futtede rundt ude i haven og lugede ukrudt og klippede hækken og den slags.

 

Hvem skal så starte? Hvem er det der skal give mere af sig selv først? Er det tænkeligt at hvis jeg rendte omkring i haven og lugede ukrudt og svingede støvsugeren inde og sørgede for at der var mad på bordet - at jeg så fik - ingenting?! Er det tænkeligt at man kunne rende ind i en situation hvor den ene giver og giver og den anden tager og tager? Uden at være taknemmelig og vise det?

 

Vi kan naturligvis godt være enige om at det i så fald er et ret ulige forhold - spørgsmålet er blot om der findes så lige forhold at ovennævnte udfordringer slet ikke eksisterer?!

 

Min oplevelse er at hvis ingen tager ansvaret så vil det hele sejle ad helvedes til. Hvis kun en tager ansvaret for at det fungerer så sejler det også med tiden ad helvedes til - det er kun i et møde hvor begge parter er indforstået med at det kræver arbejde at det kan fungere med spejlene.


/Trine T =)
What We Do in Life Echoes in Eternity.

If opportunity doesn't knock, then build a door.

 

Lækker tilridningsklar palomino-vallak sælges.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  14-07-2012 10:25

Trine det lyder da godt nok ikke som om du laver ret meget derhjemme ;-)

 

Spøg til side, hvis det nu er sådan det er (bare for tankens skyld), så tager du "spejleriet" alt for bogstaveligt, men samtidigt er du også ret egoistisk i det du fortæller.

Men det kunne jo netop være det der skulle til for at i begge får det i gerne vil have. At du startede plæneklipperen og at han gav et uopfordret kram.

 

Ofte har man jo en mere eller mindre fast arbejdsfordeling når man bor sammen. Din mand passer haven og gør rent i huset. Du ser dejlig ud, rider på heste og går på arbejde (ud af hvad jeg kan læse).

Hvis man aldrig gør noget uventet eller anderedes bliver ens indsats meget nemt overset. Der er altid rene sokker i skuffen, græsset er altid slået osv. Hvis man ud over det man plejer at gøre, giver noget ekstra, så vil det spejles. Måske ikke øjblikkeligt, men før eller siden.

 

Det virker også den anden vej. Hvis man er uendelig træt af at konen altid glemmer at samle sit nassede undertøj op og lægge til vask, så kan man jo bare lade være med at ordne det. Før eller siden ligger der en kæmpe bunke et sted og der er ikke mere rent undertøj i skuffen.. Enten kommer der en kommentar om det, eller også fatter hun sammenhængen og begynder at lægge det til vask.

Kommer der en kommentar, så skal man bare sige, at nu skal jeg nok lægge det til vask for dig og så gå ud og gøre det med det samme, så ens handling bliver synlig. Det vil afspejles i at der forhåbentligt kommer et glimt i "pæren", og så har man flyttet lidt på tingene.

 

De sværeste at flytte med er altid ens egen familie eller kæreste, de kender jo en og reagere meget langsomt. Hvorfor det er sådan ved jeg ikke helt, det burde være dem der er mest opmærksom på hvad man gør, men måske er det den omtalte leverporstej der har sneget sig ind og forplumre tingene.

Så få renset ud i leverporstejen ved at ændre de ting du gerne vil have bliver anderledes og bliv ved med at arbejde for sagen. Det er hårdt arbejde og stopper aldrig :-)

 

Med udgangspunkt i det du giver som eksempel, har du så tænkt på at det netop kunne være det der skal til for at din mand føler at han er elsket? At du ordnede lidt i haven, eller noget andet han plejer at tage sig af? Selvom du måske ikke kan relatere til hvordan han vil føle sig elsket hvis du slår græsset, så kan det jo være sådan det er. Hvorfor så sige at det er den forkerte måde at vise kærlighed på?

Der er forskel på mænd og kvinder.

 

Selvfølgeligt kan det her ikke løse alt. Men så er det måske på tide at overveje om man har fundet den rigtige at dele ens liv med. Alle mennesker passer ikke sammen. Det kan nogen gange tage lang tid at finde ud af. Selvom det så rigtigt ud fra starten af, er det ikke sikkert at det er det i længden.


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 Citat....
Forfatter: 
Dato:  14-07-2012 12:03

Nu tager tråden vist en helt ny drejning :-)

 

Citat fra en venindes ægteskab:

 

Konen: Jeg vil have mere fysisk bevis på din kærlighed. Jeg vil have kys og kram, på en regnfuld onsdag, midt i hverdagens tummerum - ellers har jeg ikke lyst til s*x".

 

Manden: "Jeg vil have s*x på en regnfuld onsdag, midt i hverdagens tummerum - ellers har jeg ikke lyst til kys og kram".

 

One going story..... ;-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  14-07-2012 12:10

Ja det ved jeg godt. Men nu er der flere der har pm'et mig og spurgt til de der spejle. Så jeg måtte hellere lukke den inden det hele afspore fuldstænigt :-)

 

Tilbage til at pille i Dortes navle


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det var
Forfatter: 
Dato:  14-07-2012 14:08

såmen bare så forsimplet det med de spejle og gik kun den ene vej Jens. Og sådan er det desværre bare ikke altid.

 

Der er selvfølgelig LANGT mere i det end hvem der slår græsset og hvem der ser dejlig ud på hest i det herhjemme Men så drejer tråden i en helt anden retning og det var ikke det jeg ville - men alligevel.... :

 

Den kedelige konstatering er at jeg sørger for oprydning, indkøb, lave mad, vaske tøj, gøre detaljerent (Fx. sørge for at støvsuge paneler og den slags petitesser) - og jeg sørger også for at holde styr på aftaler - og på alt der hedder at komme ud af huset og næsten alt der hedder et fælles socialt liv.

 

Mens manden sørger for at passe sig job og bygge på (hans) hus samt passe haven og i øvrigt lave biler, boliger og alverdens andre ting for alle andre i omegnen...

 

Nåh ja - jeg er nok egoistisk når jeg husker at købe hans yndlingschokolade med hjem og lave god mad sådan på fast basis - og især er jeg nok egoistisk når jeg egentlig forventer at han siger lidt mere end tak for mad ... som fx. "Det smager vel nok godt" - bare indimellem ...

 

Nøjagtigt som jeg altid fortæller ham at jeg er rigtig glad for det når han har lavet min bil - eller for en sjælden gangs skyld har lavet maden ....

 

Næh - hvis det med spejlene (og det med livet - især samlivet!) var så nemt som du får det til at lyde så ville jeg ikke gå rundt og føle mig som mor - men som kvinde ;)


/Trine T =)
What We Do in Life Echoes in Eternity.

If opportunity doesn't knock, then build a door.

 

Lækker tilridningsklar palomino-vallak sælges.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  14-07-2012 14:45

Jens; for min skyld skal du ikke lukke noget som helst, det er kun fedt at der kommer så mange sjove og konstruktive sider af samlivet.

 

Hvis du har mere omkring spejlingen, vil jeg meget gerne høre om det - og hvad du ellers bidrager med :)

 

Trine; Gud hvor jeg kender din beskrivelse :) Og lige små meget jeg har været ved at brække mig over at leve på den måde, ligeså meget har jeg erkendt, at sådan er det bare. Så er det mit valg om jeg vil leve med det (hvis jeg vel at mærke bliver en del af et forhold igen)

 

Jeg ved at mænd ikke tænker på samme måde som os kvinder og det har jeg accepteret. Dog må jeg sige til mandens forsvar, at han faktisk altid har været god til at rose. Han blev glad for at komme træt hjem til et rent hus, rene sokker og rene unger, men JEG var faktisk ikke særlig god til at klappe ham på hovedet når han havde slået græsset. Dét er så bare endnu en ting jeg lige har skrevet mig bag øret ....
Han fortjener ligeså meget ros for det han gør for mig/os, som jeg gør for ham/os. Jeg kan dog læse at du faktisk er god til at erkende det han gør for dig, og selvfølgelig bør det være det samme den anden vej rundt.

 

Generelt tror jeg bare at det handler om at lægge mærke til hinanden, at SE hinanden og ikke mindst mærke hinanden. Det tror jeg at man kommer langt med.

 

Karina; Du rammer lige plet - det er nemlig sådan det er ;) Skal vi så ha den bajer ?

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  14-07-2012 14:56

Nårh Trine T, Dorte & Co - der fik vi vist lige lukket op for posen hva?

 

Og hvordan kunne "vi" så bruge spejleffekten til at gøre noget ved det?


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 I øvrigt
Forfatter: 
Dato:  14-07-2012 16:18

hvis jeg nu oplevede at jeg fik flere kys og kram af at dele mere ud af det der s*x (For guds skyld da ikke om onsdagen hva??) så fik han altså også mere af det

 

Lige så vel som jeg ved at han bliver vældig glad ved at jeg smider kludene og render nøgen forbi - lige så glad burde han jo vide at jeg bliver ved at han kysser mig. Hvem skal så starte? Og skal jeg altid være helten?

 

Det er vel alles ansvar at et forhold kører godt? Ikke bare mit ansvar - eller hans? Det er jo i virkeligheden det som Dorte bruger rigtig meget energi på lige nu så vidt jeg kan læse mig frem til. Du bruger en hel masse energi på processen mens manden helst vil springe over den og gå direkte til at leve lykkelig til sine dages ende uden at skulle tage ansvaret hverken for det ene eller det andet. (Sådan groft sat på spidsen)

 

Jeg kan i øvrigt afsløre at de der mænd der synes man er DEJLIG og som virkelig kysser på dig fordi du er DEJLIG - og ikke bare for at få pudset et-tallet - de FINDES! Og jeg var satme så tåbelig at jeg smed det hele væk da jeg havde sådan en - og jeg har så kysset på frøer siden Mit eneste forsvar er at han var min første kæreste og det simpelthen kørte alt for godt til at kunne være sandt

 

Det var det så ikke - men det var jeg for dum til at fatte. (Noget jeg først har indset for alvor over de senere år i øvrigt) Jeg ville give min højre arm for en mand som ham. Vi talte og lo i timevis - kunne tilbringe timer i stilhed sammen - han fik det bedste frem i mig - og måske fik jeg noget godt frem i ham. Og vi havde i øvrigt et aldeles skønt s*xliv og erfaringsmæssigt så ved jeg at det siger en hel del når forholdet har flere år på bagen.


/Trine T =)
What We Do in Life Echoes in Eternity.

If opportunity doesn't knock, then build a door.

 

Lækker tilridningsklar palomino-vallak sælges.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  14-07-2012 20:35

Hmm hm - Trine T det må da være trælst at din mand, er en du har valgt mere eller mindre af nød, og at han er kommer ind på afbud.

 

Jeg håber da ikke at han også læser med her, for jeg ville da blive lidt ked af det hvis jeg læste at min partner ville give højre arm for at få sin gamle kæreste tilbage..

 

Har du talt med ham om noget af det her?

Det kunne jo tæmkes at han spejler noget af din bevidste utilfredshed og fustration tilbage til dig.

 

Det hele starter altid med dig selv. Milimeterdemokrati virker ikke i ret mange forhold. Hvis ikke man selv er i stand til at give mere, så er det måske tid til at være alene i en periode. Om det så er en aften eller en dag om ugen - eller for altid er spørgsmålet. Men at leve videre i et forhold med leverporstej op til begge øre, er at holde både sig selv og ens partner for nar.


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 jens.....
Forfatter: 
Dato:  15-07-2012 01:23

Nu må du ikke misforstå mit spørgsmål...

Har du børn?

Jeg spørger kun fordi, det ikke fremkommer af din profil.

 

Børnene gør nemlig en verden til forskel, for mit vedkommende, for hvor meget leverpostej jeg indtager, eller acceptere i mit køleskab (ægteskab)!

 

Jeg tænker lige en masse "kloge" tanker omkring rollefordelinger og hvem, der skal/gør/bør hvad...

Hmm - den må jeg vist hellere sove på :-)

 

Dorthe: Du er nok nød til, at hælde en flaske Asti på mig, inden vi tager håndbajeren

 

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  15-07-2012 02:07

Karina - nej jeg har en datter


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 Av altså
Forfatter: 
Dato:  15-07-2012 08:02

Jens - du læser ret mange ting ind i mine indlæg som faktisk ikke er der

 

Min kæreste er valgt fordi jeg forelskede mig i ham - jeg brugte endda ret lang tid på at vi bare var sammen førend vi sådan ligefrem gik ud i den store verden og kaldte os kærester - for at forsøge på at sikre mig at jeg havde fundet den rigtige. Og det var han bestemt da vi mødtes. Han var lige det jeg havde brug for på det tidspunkt - og dengang det hele var nyt var det ikke nær så svært at spendere tid på "os".

 

Men så skulle manden til at bygge på sit hus - stort projekt - og siden da ... nåh ja! Det var jo vigtigere at få iværksat en mængde projekter og så arbejde sig selv halvvejs i stykker på det og i øvrigt glemme alle løfter om at der også skulle være plads til "os".

 

Det er i øvrigt ting vi har snakket rigtig meget om - gennem rigtig lang tid herhjemme. Det er bare som om at nu er vi jo i den her boble hvor tingene kører sådan som de gør og det er han egentlig meget godt tilfreds med. Han får jo mad på bordet hver dag og så videre ....


/Trine T =)
What We Do in Life Echoes in Eternity.

If opportunity doesn't knock, then build a door.

 

Lækker tilridningsklar palomino-vallak sælges.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  15-07-2012 10:34

Trine; Hvis du virkelig vil ham, så slå i bordet !
Du skal ikke bare lade tingene køre og tiden gå, hvis du ikke er glad.


Måske bliver konsekvensen at I går fra hinanden, men måske skal du videre - ud og kysse flere frøer ;)

 

Det er farligt bare at lade stå til, det har jeg i hvert fald måtte sande ...

 

Pas på dig selv og mærk efter ...

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  15-07-2012 12:13

Trine T, det er jo alt for nemt at læse ting ind i et indlæg som ikke er der. Men "det som Dorte sagde"..

 

Og så lige en ting mere; har du overvejet om din mand er tilfreds med situationen?

Du skriver selv "For guds skyld da ikke om onsdagen hva??".. - hvor mange ting er blevet til "ikke om onsdagen"?

 

Jeg gætter helt og holdent her. Men det kunne nemt tænkes at han er nået dertil at det er sjovere at bygge huse om end at bruge tid på dig fordi at der aldrig sker noget onsdage, eller nogen andre dage...

Om det så er s*x eller andet er ligegyldigt. Mad på bordet er ikke nok til at holde gang i et forhold. Rigtige fælles interesser og mål er über vigtige i et forhold, ellers er man bare to mennesker med samme adresse der spiser sammen.

 

Hvis han ikke interessere sig for dine interesser af sig selv, så kunne det være at du skulle åbne øjene for hans? Eller invitere ham med i en af dine?

 

Ellers kunne du finde noget helt nyt som kunne være jeres fælles brændpunkt, som i har sammen. Det behøver jo ikke være pettirørsfletning, men der er masser af ting man kan sammen. F.eks. gå ind og se "Ørkenens Sønner" eller ud og spise/danse osv.

Det er ikke altid at der skal det helt store til at ruske op i tingene, men det er vigtigt at gøre det jævnligt.


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 Uanset
Forfatter: 
Dato:  16-07-2012 08:00

hvem der har gjort hvad - eller ikke gjort noget som helst - så er vi tilbage ved pointen: Historien med spejlene virker kun så længe der to der har et ønske om at danse tango og som i øvrigt taler samme sprog...

 

Og lad os så bare lukke den del hvor tråden pludselig kom til at handle om mig - mestendels fordi jeg har prøvet, jeg har talt, jeg har delt, jeg har forsøgt at igangsætte ting, jeg har fakkertalt stået på hovedet - og jeg oplever bare at jeg ikke bliver mødt fordi - i vores tilfælde - byggeprojektet er vigtigere (!)

 

Onsdage har jeg i øvrigt et noget anstrengt forhold til - hvis det er fast knaldedag af alle om onsdagen så føler jeg mig altså spændt så hårdt op i en kliche at jeg er lige ved at brække mig - mit problem i første række - ja. Men vores problem i længden

 

(Og nej, det kan jeg afsløre, at jeg absolut ikke har nogen planer om at arbejde med - jeg vil nemlig ikke være den eneste der arbejder med forholdet og med mig selv i forhold til forholdet - punktum - jeg vil fandme ha noget igen for al den energi jeg i forvejen lægger i det!)

 


/Trine T =)
What We Do in Life Echoes in Eternity.

If opportunity doesn't knock, then build a door.

 

Lækker tilridningsklar palomino-vallak sælges.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  16-07-2012 08:16

Smil og verden smiler til dig :-)


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  16-07-2012 12:50

Det er altid lettere, at være positiv på andres vegne

(sagt med mild stemme og smil)

 

Det som undre mig mest er, at et forhold ofte skal helt ud og hænge i kanten, før man kan vende skuden.

I Dorthe's tilfælde, har det måske været en mere "stil-tiende" proces, hvor Trine er mere en tordensky :-)

 

Summa sumarum, så skal vi helt derud, hvor det er enten eller - før vi kan begynde, at samle op og være positive og mærke de gode ting.

 

Man kan ikke "aftale" hvordan ens ægteskab skal fungere.

Masser af ting spiller ind - udefra kommende kriser, økonomi, arbejde, børn osv. Ting man ikke kan forudse og som også er en del af livet. Altsammen også noget man udvikler sig i - og nødvendigvis ikke i samme retning.

Man kan godt aftale, at man står sammen om tingene og arbejder mod fælles mål - støtter og bakker op.

Men når man står i situationen, er vi alle blot mennesker - og reagere vidt forskelligt.

 

Der kan også gå lang tid, før man opdager den er gal.

Vi er jo ikke solstråler hver dag.

Jeg kan da godt have et par off dage, eller periode, uden egentlig grund. Og hvis min mand er fraværende, vrisser eller andet - tænker jeg, som udgangspunkt, at han også skal have plads til, at være i sin egen verden - og det han tumler med måske ikke er noget jeg kan eller skal handle på. Ligesom jeg selv, gerne vil være "i fred" hvis jeg tumler med noget - som der ikke umiddelbart kan eller skal handles på.

 

Problemet er når dage bliver til uger og uger til måneder...

 

Dette er ikke en hetz mod mænd - men blot hvad jeg oftest ser.

Mænd flygter fra parforholdet/opgøret! Enten til en elskerinde, et byggeri, deres arbejde eller sport m.m.

De skaber et liv, udenfor hjemmet, hvor de stadig kan fungere sorgløse og uden konfrontationer.

Det fremmer ikke ligefrem stemningen i hjemmet - så så har de skabt endnu en undskyldning for dem selv til, at "blive væk" og lade stå til "hun er sgu altid sur alligevel, ligegyldigt hvad jeg gør"...

 

Jeg ville gerne, jeg kunne sige mig fri, fra disse primitive mønstre - men det tror jeg ingen af os kan!

Hvis nogen i vores familie eller vennekreds har problemer - kan vi da godt snakke om i bilen, på vejen hjem - "at det er da for skørt, at de ikke bare får talt sammen og handlet på problemerne, istedet for bare at kaste med mudder".

Og vupti - ugen efter kan vi selv stå der - akkurat lige så firkantede og "dumme"...

 

Det kan være rigtig svært, kun at handle på, at man vil være glad - fordi livet er for kort til andet!

 

For hvad kommer ud i den anden ende?

Vinder man kampen med sig selv ved, at tage skridtet og gå sin vej - og på den måde føle sig stærk og ansvarlig overfor sin egen lykke.

Eller bliver man og kæmper - og derved styrker det forhold man er i - og igen tager ansvar for sin egen lykke?

 

Ofte tror jeg vi handler på "at vi ved hvad vi har, men vi ved ikke hvad vi får"... Og det kan være lige så rigtigt, som forkert!

 

Jeg har også brugt spejlet :-) Eller ihvert fald, at tage ansvaret for, hvad mit liv/min dag skulle være - uanfægtet hvad min partners humør diktere.

Og jeg vil til dels, give Jens ret.

Hvis jeg bestemmer mig for, at min dag skal være god og glad - så er det rigtig svært, at komme igennem med en negativ stemning, fra anden side. Og så BLIVER dagen god og glad - for alle!

Det kan bare godt være opslidende altid, at skal være den der trækker mundvigen op, på hele forsamlingen :-)

 

Og syntes ofte, at kvinden har det ansvar, hvilende på sine skuldre.

Og så opstår risikoen for, at der går leverpostej i den.

Hvis man så bare holder en nogenlunde tålelig situation - tager sin del med det man kan, i hverdagen; rent hjem, rene sokker og rene unger :-) Så er basis lagt for, at tingene kan fungere.

Så er der et træt barn, så er der en der har haft en dårlig fodboldkamp, så er der en teenager, som har "store problemer" - og så kommer manden ind af døren, beskidt, træt og har brug for, at blive strøget med hårene...

Så er det man sætter leverpostej på bordet - og lader stå til med de dybere tiltag...

Så handler det mest om bare, at fungere - end at være glad!

 

Så hvis man altid får det tilbage, man sender ud - tror jeg jeg vil køre en laaaaang tur og glæde mig til, at komme hjem til et rent hjem, rene sokker og rene unger :-)

Ej, det sidste var blot var en spøg

 

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Bingo -
Forfatter: 
Dato:  16-07-2012 17:15

Karina - der slår du hovedet på sømmet - du skrev det jeg gerne ville have skrevet (y) - men vist ikke fik helt ud i æteren


/Trine T =)
What We Do in Life Echoes in Eternity.

If opportunity doesn't knock, then build a door.

 

Lækker tilridningsklar palomino-vallak sælges.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  23-07-2012 08:36

6 dage uden børn og eksmand

 

Ungerne tager op til farmor i Løkken i dag og han tager op til dem på onsdag og er der til lørdag sammen med dem og sin familie.

 

Jeg har pakket bilen og tager ud i det blå. Først besøg hos en gammel veninde og så nogle dage på et hyggeligt Bed & Breakfast på Stevns.

Bare mig, gode bøger og ... intet andet. Tid og fred til at tænke ...


Nøj hvor bliver det godt !!

 

Håber at I nyder det gode vejr derude

0
0
Svar på denne tråd
 
 ang ferie
Forfatter: 
Dato:  23-07-2012 13:02

godt for dig..

 

og så i en uge med god sommervejr..nyd den uge for dig selv..det har du sørme fortjent..

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  28-07-2012 12:11

Kære Dorthe

 

Håber du har haft nogle fantastiske dage? Vejret har da i hvert fald gjort sit til, at du kunne få lidt strøm på batterierne :-)

 

Tænker det må have været super godt til dig, at komme væk fra ALT og ALLE, efter det du har været igennem, de seneste måneder!

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  30-07-2012 21:07

Jeg har haft de mest fantastiske dage


Besøgte en veninde der har 37 islændere, så jeg fik en herlig ridetur i skoven.


Var et par dage på et meget hyggeligt Bed & Breakfast i Rødvig, lå bare på stranden med en god bog og hyggede mig gevaldigt.

 

Havde et par dage hjemme i fred og ro, ingen mennesker eller hunde, så jeg sov længe og var bare på stranden (bor 300 m fra den skønneste strand).

 

Så jo, det har været en fantastisk uge med masser af fred til hjerte og hjerne. Nu er alle hjemme igen og det er skønt at få pigerne tilbage.

Jeg havde nok forventet at blive lidt mere afklaret i forhold til hvad jeg vil fremover, men det gjorde jeg ikke. Halvårsdagen for da bomben sprang, fejrede jeg alene på stranden i Rødvig. Jeg kan slet ikke forstå at det er et halvt år siden at jeg oprettede denne tråd !!

Det føles som om det kun er meget kort tid siden at det hele væltede og jeg havde nok regnet med at være kommet længere på det halve år. D

Dengang sagde jeg at jeg ville have et halvt års time-out fra manden, og den tid er nu gået. Heldigvis forventer han ikke at jeg er klar, han kan sagtens se at jeg slet ikke er parat til at aflive eller genoptage vores forhold.

 

Om 2 måneder kommer hans barn til verden, og jeg tror stadig at der kan ske mange ting til den tid. Den unge pige har købt hus i "hans"" by, så hun bliver i hvert fald tæt på og det har jeg det ok med. Jeg er også fast besluttet på at jeg bliver hvor jeg er med pigerne, der skal ikke ske flere omvæltninger i deres liv nu.

 

Sikke et halvt år ;) Ikke lige hvad jeg havde regnet med at skulle prøve kræfter med ... men jeg har lært så meget af det - både gode og dårlige ting. Jeg har fået så meget med fra jer HN'er og fra andre i mit liv. Jeg håber at det næste halve år kan bidrage med noget mere medgang, men det er jeg jo heldigvis også selv med til at bestemme :)

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ferie :)
Forfatter: 
Dato:  30-07-2012 22:38

DorteP - det er ikke kun dig, der er igang med en utrolg rejse. Jeg tror at alle vi, der følger dig herinde, også rejser og flytter os. 7-9-13 kommer jeg ikke i din situation, men jeg har lært meget af din fortælling og jeg ernok ikke den eneste.

 

(y) for dig og din ukuelige vilje og tak for at jeg må 'kigge med' og blive lidt klogere.


Mvh. Sanne

 

Ejer af Dolly - den røde kylling, AKA Den gamle dame, AKA Madammen, AKA Kræet.

Hysterisk DV på 5 øh 7 øh 20 år

0
0
Svar på denne tråd
 
 lllllllllllllllllllllll
Forfatter: 
Dato:  31-07-2012 06:43

 

Hvor er du dog en kæmpe inspiration Dorte! Wauw hvor er jeg facineret af dig og din styrke!!!

 

Ønsker Jer det bedste fremover


Sabrina med Mac Neal


En fantastisk Irish Cob

efter Ster Preferent hingsten Clononeen Royal Cash

-' Med ros og tålmodighed kommer man længst '-

 


SØGER et stort og solidt skab

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeres "forhold"???
Forfatter: 
Dato:  31-07-2012 13:07

Hej Dorthe.

Først et stort WAUWWW! Jeg er ligesom stort set alle andre, dybt imponeret af dig, og din måde at tackle det hele på.

 

Jeg har læst alle indlæg, og logger dagligt på HN, for som det første at tjekke, og der er nyt i denne tråd.

 

Jeg har grædt, grint, beundret og ærget mig "sammen" med dig og alle de andre der læser og skriver med her.

 

Jeg høre til dem, som jubler og glædes, hver gang du har givet udtryk for, at du og din mand prøver at finde ind til hinanden igen.

Ligeledes ærges jeg oprigtigt, hver gang noget tyder på det modsatte.

 

Selv om jeg ikke lige står eller har stået i det samme som dig (7-9-13), så har jeg reflekteret en del over, hvad jeg selv ville gøre, og hvad jeg selv ville kunne leve med.

 

Og her kommer det så i helt korte træk, råt og usødt .

 

Jeg er desværre ikke et større menneske, end jeg godt kunne leve med, at barnet ikke fik kontakt med sin far, hvis det tilgengæld betød at manden og jeg stille og roligt kunne finde ind til hinanden igen, og igen lære oprigtig at elske hinanden og blive gamle sammen.

 

Der med sagt, at hvis manden accepterede et sådan krav fra min side hvis han ville "vinde" mig tilbage, og hvis manden oprigtigt selv havde lyst til det skulle være sådan (At han ville vælge mig og sin gamle familie, frem for sit "nye" barn), ja så kunne jeg som hustru, godt leve med, at jeg indirekte var skyld i, at et lille barn ikke så sin far (I virkeligheden er det jo ham og den unge pige der er skyld i det...det er dog dem der har lavet et barn, under uærlige omstændigheder).

 

Men omvendt tror jeg faktisk også, at jeg godt kunne leve med at manden og barnet havde kontakt med hinanden, selv og jeg igen havde fundet sammen med manden.

Men med i den kontakt, skulle jeg selv, og vores fælles børn (jeres døtre) også være med!

 

Det vil sige at det for mig ville kunne fungere, at barnet eksempelvis kom på weekend en til to gange pr. måned, samt lidt ferier og sådan.

Barnet skulle ikke gemme væk, for vores øvrige familie, men være en naturlig del af den, bare i et meget lille omfang.

 

Tilgengæld skulle der være MINUS samarbejde/kontakt med moderen til barnet!

Det vil sige, at de ikke tog til fælles møder i børnehaven, at de ikke holdt børnefødselsdag sammen, at de ikke sludrede over dørtrinet, når junior skulle afleveres. At moderen ikke ringede og berettede om evt. problemer i skolen, med legekammerater, fritids interesser osv.

 

Det vil sige at den faderlige kontakt med barnet, barberes ned til et absolut hyggeplan, hvor far (og jeg selv samt vores børn), blot er en ren "hygge-familie", som junior kunne have glæde og gavn af i sit liv, men hvor alle beslutninger og problematikker omkring barnet, udelukkende er moderens ansvar og opgave at løfte.

 

Så ergo ville det være mere "samarbejdet" med moderen jeg ville frygte, end egentlig barnet i sig selv.

ovennævnte er måske ikke det mest optimale (I forhold til ligelig kontakt mellem mor og far, og hvor mor og far har et godt samarbejde omkring barnet), men det må immervæk trods alt være bedre, end at far og barn aldrig ser hinanden, og der altid ville være en "skjult elefant" i familien.

 

Nå, det var lidt reflektion fra min side. Måske det kan give lidt inspiration til nye tanker .

 

Men nu til mit spørgsmål.

Du skriver du endnu ikke er afklaret i forhold til din mand og dit forhold (HELT forståeligt!), og du derfor ikke er parat til enten af aflive eller genoplive det.

 

Men det forstår jeg ikke?!? Hvordan fungere det så? -Hvordan er jeres nuværende forhold så?

 

Jeg mener, at hvis I ikke er i gang med at finde ind til hinanden igen, så er det vel også hermed "aflivet"?!? (Midlertidig måske?)

 

Ihh altså! jeg kan ikke finde ud af at udtrykke det spørgsmål jeg gerne vil stille .

 

Det jeg i virkeligheden bare gerne vil vide, det er noget i retningen af hvordan I har det... hvordan jeres nuværende "forhold" fungere, når nu I hverken er sammen, på vej til det, eller er gået fra hinanden... for hvad er man så... hvad er planen så?

Hvad er det du venter på, for at kunne træffe en beslutning omkring hvad du har lyst til der skal ske med jer? (Jeg mangler en plan her )

 

Altså i min verden skulle der tages en beslutning: "Enten så bliver vi sammen og kæmper for det, og sammen arbejder hen imod kærligheden igen, eller også så er planen at det her forhold afvikles bedst muligt NU".

 

For mig virker det sådan lidt "planløst" når det kommer til jeres fremtid sammen eller hver for sig. Hvis jeg har ret i det, tror du så ikke at forholdet alligevel ender med at dø helt, hvis der ikke gribes ind, og det får noget genoplivning nu?

 

Dorthe din dejlige kvinde... belys mig omkring ovenstående, jeg har brug for at forstå det, så jeg kan sidde bag min skærm, og enten glæde eller ærge mig .

 

Jeg håber sådan I finde sammen, på lige netop den måde der er den bedste for netop jer to, uden hensyntagen til andre end jer selv, og jeres to fælles børn .

 

KH Sommerfugl.

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  31-07-2012 14:30

Altså - så sidder jeg da igen med en dum lille tåre i øjenkrogen over jeres søde og varme ord :)

 

Èn ting jeg aldrig havde forudset da jeg oprettede denne tråd, var at den dels ville blive så lang, men især at jeg ville få så afsindig meget ud af det.
Faktisk tænkte jeg at jeg ville få tørre tæsk (som man desværre sommetider ser her på HN), men jeg må sige at I har formået at være fantastisk konstruktive og givende på alle områder - TAK igen :)

 

Sommerfugl : Tak for din lange hilsen. Nu skal jeg sandelig oplyse dig om hvor vi står : .?.?.?.?.


Var det svar nok ?

 

Ej, spøg til side .... faktisk aner jeg det ikke. Og det er en meget underlig situation at stå i, specielt fordi jeg selv har valgt den. Jeg er normalt typen der tager en beslutning og arbejder målrettet, men lige her er jeg helt lost. Jeg kan bare ikke bestemme mig for hvad jeg vil og ikke mindst tør. Jeg er så afsindig bange for at det hele ramler igen, måske når hun har født ...

 

Når jeg ser mig selv om 5 eller 10 år, så er det sammen med ham. Jeg kan ligesom bare ikke få sat gang i det. Han vil meget gerne, hvis det stod til ham, flyttede han ind i går. Han gør alt hvad han kan for at gøre mig glad og tryg igen, men jeg har virkelig et problem med tilliden.

Han har været utrolig dygtig til at lyve for mig, jeg har set en side af ham som jeg overhovedet ikke kender og det skræmmer mig. Jeg er faktisk også ret sikker på at han lavede et sidespring med en anden for 1½ år siden, men det indrømmer han aldrig.
Så jeg tror at det hele bunder i at jeg bare ikke tør ... lige nu. Jeg tør ikke kaste mit hjerte over til ham og tro på at han vil mig det bedste resten af mit liv, og det er faktisk ret trist. Det menneske som jeg stolede allermest på, viste sig at være den der svigtede mig allermest.

 

Jeg tænker også på om det ender med at dø af sig selv hvis jeg ikke snart gør noget aktivt, men det er jeg åbenbart parat til at risikere ... ellers ville jeg nok gøre noget i en fart. Åhh .. jeg ved det ikke ;)

 

Han kommer her næsten dagligt, sover her ofte (0 @!#$ !), og vi hygger os faktisk rigtig meget sammen. Han prioriterer helt klart os frem for sin træning - og så tænker jeg jo - ja ja, det er kun lige indtil jeg lukker helt op, så er han væk igen ...men så ved han jo hvor døren er, for det liv skal jeg ikke tilbage til!

 

Vi snakker ikke ret meget om det kommende barn eller hvad der er sket. Jeg tror at jeg har fået sagt (og råbt) det jeg skulle, og nu er der ligesom bare stille ... og vi venter ... vi ved bare ikke lige hvad det er vi venter på.
Min psykolog siger TID - giv tid og masser af tid. Sådan en krise tager lang tid at komme igennem og jeg skal i hvert fald ikke gøre noget fordi jeg er bange for at miste ham eller fordi jeg føler mig presset til det.

Det er underligt at gå i sådan et ingenmandsland, men på en måde også rart, for lige nu føler jeg mig ikke presset til noget, og det tror jeg er vigtigt.

 

Tak for dit syn på hvad du kunne/ville leve med :) Den lille sure egoistiske del af mig, synes bestemt også at det kan være fuldstændig ligemeget om barnet nogensinde får kontakt til sin far. Den er iskold overfor om far og barn vil savne hinanden og ønske kontakt, men jeg ved godt at det bliver mig der taber i den sidste ende hvis jeg ikke gør mig større end det. Min samvittighed vil ikke have det godt og jeg skal måske leve med en mand der er ked af det.

 

Han siger jo at han ikke ønsker kontakt før den dag barnet selv opsøger ham og det prøver jeg at tro på, men det er meget svært. Jeg har en idé om at tingene kan ændre sig radikalt når pigen kontakter ham og fortæller at hun har født deres datter og sikkert også sender billeder - hvilket jeg godt kan forstå - men som jeg ved vil gøre meget ondt på mig. Måske stormer han ud af døren for at se sit barn .. jeg aner det ikke.

 

Hvis han ombestemmer sig (igen!), må jeg tage den derfra. Som du skriver, skal der bare være fuldstændig minimal kontakt til barnets mor, hende vil jeg under ingen omstændigheder have ind i mit liv. Men jeg vil faktisk heller ikke have barnet. Når jeg skal være helt ærlig, så håber jeg at han holder fast i sin beslutning, for jeg har altså ikke lyst til at se på den lille "elefant" og blive mindet om hvad der er sket hele tiden. Mine børn har heller ikke den fjerneste lyst til at dele hverken kærlighed eller opmærksomhed med det barn, og det forstår jeg godt. Her kan de pludselig godt holde sammen og blive enige om at det er DERES far og ingen andens ;)

 

Beklager at jeg ikke kan give dig et mere fyldestgørende svar - men jeg håber ved grød at det snart sker :) Og så håber jeg faktisk også at det bliver positivt ;)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kære Dorte
Forfatter: 
Dato:  31-07-2012 22:13

Ville bare lige sige "hej" . Dejligt at høre, at du stadig er i gang med at bearbejde det hele. Håber, du kan klare at være i processen - det et tit det sværeste, og da du jo er handlingens kvinde, gøre det ikke lettere. Ønsker for dig, at du kan hvile i det og dermed komme til en god beslutning for dig.

At du ikke kan stole 100 % på husbonden, er jo ikke noget odiøst. Det modsatte ville faktisk være underligt. At du ser dig sammen med ham om 10 år er jo et tegn på, at de vil ham. Så må han leve med, at det tager sig tid. Kan han ikke det, så skulle det nok ikke være.

 

Pas på dig selv.

 


Hilsen Elena

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 som din psykolog
Forfatter: 
Dato:  01-08-2012 13:32

siger- så er tid svaret. Sådan da!

 

Var jeg dig- og de ter jeg ikke. Men så ville jeg bestemt tænke på at i første omgang ville jeg intet foretage mig som sådan i hht. evt. at være sammen igen. FØR det barn er født. Jeg ville BESTEMT først vente og se hvordan han takler det når barnet er født, og så tag den derfra!

 

God vind herfra.



RIP Keiko dreng 13/4 2004 - 3/6 2010

 

www.lykkepiller.info

 

tina@lykkepiller.info

 

Graviditet og SSRI på facebook NU som en del af LAP.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for svar.
Forfatter: 
Dato:  01-08-2012 17:29

Hej du.

Mange tak for dit lange uddybende svar... det giver mening, MEGET endda.

 

Særlig synes jeg det er så rigtigt, det med du skriver det på sin vis er dejligt afslappende, at være i "ingenmandsland".

Jeg kan sagtens følge dig, og jeg kan sagtens sætte mig ind i det du mener... jeg tror faktisk også du har brug for at kontakten skal være uforpligtende llgenu.

 

En dag komme svaret til dig, og så er jeg sikker på, at handlings-Dorthe ved præcis hvad hun skal gøre .

 

Den lille romantiske mig, som er sikker på (Eller i hvert fald håber) at alt dette får en lykkelig udgang for jer begge to SAMMEN, hæfter mig ved at du også selv skriver, at du håber enden på om I skal finde sammen, bliver positivt .

 

Dejligt, så vil jeg sidde her bag min skærm og håbe, og ellers glæde mig til "Fortsættelse følger" .

 

Btw. har I fået et DNA svar?

Eller kan sådan et først gives, når baby er født?

 

KH Sommerfugl.

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  01-08-2012 17:49

Ja det kunne så være et spændende "twist" på historien hvis det viser sig ikke at være din mand der er faderen Dorte..

 

Det er en ringe trøst, men mon ikke man kan formode at han også har tage et stort hop i sin personlige udvikling?

Jeg kan da ikke forstille mig at han er gået gennem det her med en tro på at alt kan finde tilbage til sit gamle leje igen uden forandringer i jeres forhold og syn på hinanden.

 

Han har tabt stort på den her historie og kommer til at gøre det i mange år frem. Så man kan da ikke sige andet end at han må holde uendeligt meget af jer for stadig at blive. Ved at gå fra et navivt fjols med en drøm om flerkoneri til total ydmygelse, og stadig bliver han - de fleste var vel flygtet ud af landet og gået under jorden..


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  01-08-2012 18:15

DNA testen kan først laves når barnet er født. Han har modtaqet en masse papirer omkring det og så vidt jeg husker, bliver det faktisk først når barnet er omkring 3 mdr. gammelt

 

Det er ulideligt at gå og vente på!!

 

Ja Jens, det kunne sandelig være lidt interessant hvis det viser sig at det slet ikke er ham der er far. Indrømmer blankt at jeg skal hoppe og danse hvis det er tilfældet - og der må gerne krydses fingre ;)

 

Jeg er faktisk også lidt imponeret over hans vedholdenhed i forhold til pigerne og jeg. Han gør alt hvad han kan for at vise hvad han vil og det sætter jeg pris på. Der mangler så bare at jeg tør tro helt på det ...

 

Han har helt sikkert fået en lærestreg af de helt store og jeg håber aldrig at jeg kommer til at stå i denne situation igen! Jeg spurgte ham for længe siden om han NU ville lade sig sterilisere og det var han helt klar på. Siden har han ikke nævnt det ... ;)

Det var meningen at han skulle steriliseres for nogle år siden, men han trak i land da det nærmede sig. I stedet påtog jeg mig "tjansen", selvom jeg syntes at det måtte være hans tur efter at jeg havde fået 2 kejsersnit + diverse andre operationer. Men det blev altså mig og jeg fortryder det ikke, da jeg er helt klar på at jeg ikke ønsker flere børn, men i dag kan jeg da godt tænke at jeg burde have sparket ham hele vejen til operationsbordet Det havde da sparet mig for denne del af ydmygelsen ved at blive taget i r*ven ....

0
0
Svar på denne tråd
 
 tror du ...
Forfatter: 
Dato:  01-08-2012 21:05

.."Det havde da sparet mig for denne del af ydmygelsen ved at blive taget i r*ven ...."....

 

Tror du nogensinde at han havde fortalt dig om hans affærde hvis ikke hun pludselig var blevet gravid??

 

 

(ja undskyld jeg blander mig ... jeg har fulgt med hele tiden og sikke en kamp du har Dorthe! Forstår 100% at du er i 7 sind!)



Nu uden Libero og Thorleif


0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  01-08-2012 21:26

Nej Vivi, det tror jeg faktisk ikke at han havde ...

Jeg har spurgt ham om det, og han siger at han gik ud fra at det bare ville gå over på et tidspunkt og så ville jeg aldrig få noget at vide.

 

Han glemmer nok bare at det er en meget lille by, på et eller andet tidspunkt ville nogen nok komme til at tale over sig (hun havde allerede fortalt sine forældre + venner at de havde en affære inden hun blev gravid), og så var bomben sprunget alligevel.

 

Og du må meget gerne blande dig

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  01-08-2012 22:03

Så fik jeg taget mig tid til at skrive noget her, efter jeg har læst heeeele tråden

 

Først troede jeg faktisk du tog @!#$ på os, da du skrev han havde været sammen med så ung en pige, og gjort hende gravid. Og bagefter ville lege familie med jer begge! Men da jeg fik læst videre, indså jeg du faktisk mente det.

 

Og HOLD da op en styrke du har! Hvor nogen af os krøller sammen og hyler, og æder citronmåner i en uge, rejser du dig op og siger "fandme nej"!!

 

Jeg beundrer dig DorteP. Dine piger har et fantastisk stærkt menneske at se op til.

 

Håber du nyder sommeren med dine piger. Følger med på sidelinjen (vil jo gerne vide hvad det ender med)!


Quote: "Lets try not to kill anyone tonight - your words"

 

Til salg:
Nissan Terrano II 2.7 Diesel

VW Passat 1.6 Benzin

skriv pb for info :)

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 min menning
Forfatter: 
Dato:  01-08-2012 23:14

Hej dorte

sikke en lang følgeton jeg synes på en eller anden måde (bliver nok halshugget) at du "dyrker" det for meget ja undskyld jeg er nok lidt i den anden grøft og mener altså at det går lidt over gevind .

Ja det er ik fedt det din mand har gjort men i mine øjne så kan det

alså ske også selv om man elsker hinanden .

Og tror altså et sted at det inddirekte eller direkte er

dig der også har været med til at gøre det så svært for dine børn

især angående det ufødte barn stop dem dog når de kommer med de

udmeldinger om det nyfødte barn ikke må være en pige "tænk hvis det kommer til at ligne hende " det er sygeligt i mine øjne .

Men måske har jeg et mere afslappet forhold til det med dine mine vores børn halvsøskende osv

men jeg ville aldrig aldrig tage en far

fra et nyfødt barn (med mindre han selv virkelig ville uden trudsler om et slut ægteskab)

Ligemeget hvad ville jeg aldrig tænke med afsky eller se et lille barn som noget ødelæggende.

"hvem du end er så VELKOMMEN til livet "

hilsen jeanett

0
0
Svar på denne tråd
 
 jeg har også bare
Forfatter: 
Dato:  02-08-2012 08:45

fulgt med på sidelinjen, og jeg tænker at det måske er en god idé at du lige ser hvordan din mand reagere når den lille ny ankommer, inden at du kaster dig ud i noget større med din mand.

 

Ingen ved hvordan han vil reagere.

....følelser er noget spøjst noget engang i mellem

 

 

Cyber kram herfra

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  02-08-2012 13:03

Luckyone:

Tak for dine søde ord :) Jeg kan love dig for at min trang til citronmåner aldrig har været større ;)) Jeg ville ønske at jeg tog dybt p*s på både jer og mig selv, men det gør jeg desværre ikke. Man finder bare nogle kræfter man ikke anede at man havde, og så kæmper man med alt hvad man har. Utroligt hvad kroppen egentlig kan klare når man bliver presset maksimalt :)

 

 

Jeanett;

Jeg ved ikke om du nogen sinde har stået i en virkelig seriøs livskrise, men hvis du har, så ved du også at det ikke er noget der lige forsvinder henover natten.

 

Jeg dyrker på ingen måde hvad der er sket, men det er MIN virkelighed hver eneste dag, en virkelighed som jeg ikke har bedt om. Jeg bliver nødt til at forholde mig til det hele tiden, jeg kan ikke bare smide det hen i et hjørne og sige "pyha, det var det". Jeg er nødt til at tænke grundigt over hvordan jeg ønsker at min fremtid skal se ud, og ikke mindst mine pigers.

 

Jeg vil ikke stoppe mine børn når de har brug for at få luftet ud i deres tanker og følelser. Hvis jeg beder dem tie stille, fortæller jeg dem også at det er forkert at føle på en bestemt måde. I sådan en situation, må de føle lige hvad de vil og sige hvad de vil. De har ikke bedt om at få en halvlillesøster og en far der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Det er ikke kun mig han har svigtet, det er sandelig også dem.

 

Heldigvis bliver tingene også lettere for dem, men jeg kunne ikke finde på at undertrykke dem og deres følelser på nogen måde. Jeg har bestemt heller ikke bakket dem direkte op i det, men har lyttet når de har talt og sagt at jeg godt forstår dem - ikke andet. Jeg går ikke rundt og sviner hverken manden, pigen eller barnet til overfor børnene.

 

Dejligt at du har et afslappet forhold til dine-mine og vores børn, men jeg tror så heller ikke at børnene er kommet til via utroskab ??

Det har nok været nogle børn du vidste var der på forhånd, og så er situationen en helt anden. Hvis min mand havde haft andre børn da jeg mødte ham, havde jeg bestemt taget imod dem med åbne arme.


Hvis nogen mener at jeg er et afstumpet menneske fordi jeg ikke klapper i hænderne af begejstring over dette barn, så er det deres problem - ikke mit!

 

Og jeg tager bestemt ikke ham væk fra barnet, jeg vælger bare at sige at hvis han vil være sammen med det barn, så er jeg ude, og det er jeg i min gode ret til. Han er i sin gode ret til at sige Ok, jeg vælger altså mit barn, det vil jeg aldrig bebrejde ham et sekund. Men JEG vælger hvad jeg vil leve med, jeg valgte IKKE at han skulle knalde udenom og lave et barn, men jeg vælger selv min fremtid.

 

 

Lowrider (jeg kan ikke finde ud af at lave de fine tegn;))


Jeg holder også vejret og venter, der bliver ikke taget nogle beslutninger det næste stykke tid. Jeg regner bestemt med at han får et wake-up call når barnet først er født, hvilket vil være meget naturligt - pludselig bliver det jo virkeligt. Såååå ...jeg tager den helt med ro og ser hvad der sker :)

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  02-08-2012 14:52

Ej altså Dorte - så må du have det lært!!!!

 

Altså, at lave de der sjove tegn :-)

 

Klik på smiley-ikonet og vet 2 sek. så åbner der sig en ny rude, her kan du klikke på de der sjove tegn og vupti, så er de i din tekst!!

 

Ellers kan jeg kun sige, alt det jeg allerede har sagt, i den her tråd :-)

Og det glæder mig inderligt, at du fortsat tager udgangspunkt i dig selv og dine - sådan skal det være....

 

Skynd dig langsomt :-)

 

 

jeanettlar

Dyrker det - come on!!!! Hvordan kan nogen have lyst til, at være i det, Dorte står i??

Ting tager den tid, ting tager.

Og taget i betratning af de enorme konsekvenser, der kommer ud i den anden ende - er det da yderst beundringsværdigt og en nødvendighed, at Dorte vender og drejer, tænker og handler - på alt det der er forbundet!

Alt for mange mennesker er dybt ulykkelige i deres liv, fordi man tager forhastede beslutninger eller sluger l'rte (undskyld mit franske) som man slet ikke har bestilt eller lyst til!!

Det var da en underlig indstilling til Dorte's situation..

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 hvorfor det
Forfatter: 
Dato:  02-08-2012 17:11

hvorfor er det en underlig indstilling jeg har til dortes situation

bare fordi jeg har en anden menning jeg synes så ikk at hun har hånteret det SÅÅ fantastisk som mange skriver

sådan er jeg og jeg er stolt af det menneske jeg selv er i forhold til mange ting . ¨Så det kan du ikke lave om på ved at kalde min mening underlig hehe


hilsen jeanett

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  02-08-2012 17:36

Egentligt kan jeg ikke helt se at der er noget galt i din mening Jeanett. Vi har alle sammen forskellige baggrunde for vores synspunkter.

Nogen ser barnet som en stor krise og andre kan slet ikke se problemet.

 

Der hvor du nok træder mange over tærene er når du siger at Dorte har påvirket sine børn i en uheldig retning. Det kan jo være meget svært at afgøre når man ikke selv har overværet nogen af hendes samtaler med børnene. Men jeg vil gerne støtte dig så langt, som i at børn ofte har en sort/hvid tankegang og at man skal passe lidt på med bare at lade dem løbe ud af en tangent til det bliver "sygeligt".

Der er ikke langt fra bedre at kunne lide pasta til aftensmaden, til at "hade" kartofler i børns verden...

 

Selvfølgeligt skal vi (i min verden) lade vores børn udvikle sig i den retning de vil og lade dem have deres meninger. Men det er samtidigt vores pligt at støtte dem i at tage stilling til tingene på en måde der passer ind i vores normer.

Det er jeg sikker på, også er det Dorte gør.

 

Men hvad vil du have at Dorte skal sige til sine børn? Mit indtryk er at hun lige nu er i et limbo uden faste holdepunkter og en klar linje hun kan følge. Der er alt for mange uvisheder til at hun kan guide sine børn. Når først Dorte selv tager stilling, så tror jeg at hendes børn vil følge hende også. Det er trods alt hende der lægger kursen for både hendes børn og hendes mand lige nu.


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 ja der er ...
Forfatter: 
Dato:  02-08-2012 18:13

mange små hint i tråden som gør at JEG synes at hun har over dyrket det nu har jeg også læst hele tråden af en omgang og ikke fået den i bidder over mange måneder som mange andre sikkert har

men det er såment ikke fordi jeg tror dorte direkte har gjort det men jeg tror sådan noget med at fortælle børnene det og straks kører ud til nogen som er psykologer senere teapeuter osv

samt det med at jeg faktisk synes det virker lidt underligt hvis unge børn i den aldre har sådan et voldsomt antiparti for deres kommende halv lille søster tror det igen kommer fra dorte direkte eller ej ens børn ser sgu ens føelser og kopier dem af loyalitet

 

jeg mener tror og håber at jeg i dortes situation ikke ville opdramatiser det så meget (som jeg tror, ved ikke selvfølgelig )

der er blevet gjort her .

nu er der gået et halvt år og der er stadig tårer og krise og

vende og drejen hvert et ord og handling

det er det jeg tror er med til at påvirke børnene som de måske kunne ha kommet meget nemmere igennem på en anderledes måde .

 

jeg er faktisk ved at kaste op når jeg igen og igen læser hvordan den mand trygler og græder og hvor meget der bliver skrevet han har ødelagt hele sin familie come on !!

Jeg har tit læst mange indlæg om kvinders klagen over deres mænd osv

og sted børn (der aldrig er opdraget ordenligt , kun deres egen er værdifulde ) og jeg har tit ledt efter det rigtige ord i mit hoved

og tak for hjælpen længere oppe HJEMMEKASTRATION der var det :-))

 

 


hilsen jeanett

0
0
Svar på denne tråd
 
 fdfhdfhf
Forfatter: 
Dato:  02-08-2012 19:05

Som ung vil jeg lige komme med input.

 

Hvis MIN far havde knaldet udenom og derved fået et barn med en, som ikke var mange år ældre end jeg selv - Ja så ville jeg sku også hade både far, pige og også barn! Jeg kan virkelig godt sætte mig i deres sted. Det er MIN far og ingen andres.

 

Jeg forstår rigtig godt Dortes piger. Jeg kan sagtens forstå deres syn på sagen, og det kræver næppe en påvirkning fra Dorte. Børn har selv øjne i hovedet, og kan også skabe en mening uden at mor nødvendigvis synes det samme.


- Krølfrit Silke

0
0
Svar på denne tråd
 
 krølfri ..
Forfatter: 
Dato:  02-08-2012 19:14

Nej hvis din far havde fået et barn med en anden ville du IKKE

kunne sige : at det var din far og ingen andres sorry to say men sandt det ville ikk kun være din far mere


hilsen jeanett

0
0
Svar på denne tråd
 
 hdfhdffhfdh
Forfatter: 
Dato:  02-08-2012 20:15

Ja, det er jeg jo godt klar over ;)

 

Det er pointen med at man ikke frivilligt vil dele sin far med andre, og da især ikke, når far har hoppet rundt med en anden, og man ikke havde nogen idé om det.

 

Det er altså LIDT noget andet end mor og far, som venter lillesøster eller lillebror.

 

 


- Krølfrit Silke

0
0
Svar på denne tråd
 
 ja selvfølig
Forfatter: 
Dato:  02-08-2012 20:57

ja klart at det noget andet er der nogen der påstår andet ???


hilsen jeanett

0
0
Svar på denne tråd
 
 Loyalitet
Forfatter: 
Dato:  02-08-2012 23:19

I virkeligheden, så er det jo nok "far" som både Dorte og døtre er mest arrige/skuffet over/på, men da man jo elsker denne person, som samtidig har tilført så meget smerte, så er man nærmest nødt til at kanalisere den over på en anden, i dette tilfælde elskerinde og barn, for ellers kan man vel nærmest ikke magte at klare tilværelsen fremadrettet, i hvert fald ikke før man har fået svigtet så meget ud af kroppen at det "bare er en grim fortid" eller at man slet og ret holder op med at elske manden. Det kan ske for Dorte, men jo aldrig nogensinde for døtrene. Det er jo deres far.

 

Er det mon ikke sådan det er? Det tror jeg.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dorte :)
Forfatter: 
Dato:  03-08-2012 00:06

Har fuldt tråden her siden den startede. Jeg er virkelig målløs, og må erkende at mine "trivielle" problemer godt nok bliver gjort til skamme sammenlignet med dine Dorte.

 

Jeg beundrer dig virkelig for at du trods alt er så objektiv at du kan se tingene fra flere sider og tager imod alt hvad andre HN'ere kommer med af input! Tror jeg virkelig ikke jeg havde overskud til!

 

Ved ikke om du kan bruge den, men da jeg jeg stod i en begyndende depression, gav min mor mig en bog af Louise Hay, som hedder: "Helbred dit liv". Den har virkelig hjulpet mig med at give mig troen på mig selv, og hjulpet mig med at jeg ikke er afhængig af andre, og lært mig at slippe nogle ting, som jeg alligevel ikke har magt over osv.

 

God vind fremover Dorte! Du har al min respekt seje kvinde :D (Y)

 

 


Med venlig hilsen

Zooropa - Anne




*** Impossible as they may seem
You've got to fight for every dream
'Cause who's to know which one you let go
Would have made you complete ***

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  03-08-2012 02:27

Jeanett; Jeg kan kun ryste på hovedet af dine indlæg!

Det er tydeligt at du ingen forståelse har for hvad det er der sker i mit og pigernes liv lige nu. Selvfølgelig er de vrede !! Hvad havde du forestillet dig ?? At de skulle juble over deres fars svigt ?

 

Nu er det jo heller ikke sådan at de dagen lang går og beklager sig over hverken pigen eller barnet, men i starten fyldte det en del og de skulle af med deres frustrationer. Nu hvor der er gået noget tid og tingene falder mere til ro, snakker vi om det på en mere "fornuftig" måde. Hvis du har læst mine indlæg, vil du også se at jeg aldrig vil nægte dem at se barnet hvis de skulle få lyst til det. Jeg fastholder dem på ingen måde i at hverken pigen eller barnet er noget skidt, men taler med dem om at sket er sket, og vi skal allesammen videre på den bedst mulige måde.


At jeg vælger at køre ud til gode venner der tilfældigvis også er psykologer og senere opsøger en terapeut, synes jeg da er et tegn på at jeg er i stand til at tænke så langt til at sige " ok, her er noget der er værd at få noget hjælp til, både til manden, jeg selv og ikke mindst pigerne ". Jeg kunne også have gravet mig ned med 10 kg citronmåner og nægtet at se virkeligheden i øjnene, men jeg valgte at gøre hvad jeg mente tjente os alle bedst - ikke for at søge medlidenhed eller koge suppe på noget.

 

Det er terapeutens fortjeneste at manden og jeg har fået talt så meget og så godt sammen som vi har og jeg har været utrolig glad for de tips han har givet mig i forhold til at tackle børnenes vrede og sorg. De blev desværre ikke lige født med en manual hvor der stod hvordan man gør alting rigtigt, så jeg synes at det har været fantastisk at kunne få noget hjælp til det fra en som ved mere om kriser end jeg. Selvfølgelig har jeg begået nogle fejl undervejs, bla. ved at være alt for hurtig til at informere dem om ændringer der så kun holdt et døgn og dét har jeg lært af - heldigvis. Jeg tror ikke at der findes fejlfrie forældre, men den største fejl må være at undlade at bede om hjælp hvis der er noget man er i tvivl om.

 

Jeg har på ingen måde kastreret min mand. Det lyder som om at du mener at jeg bare skal bøje nakken og tage ham tilbage uden at se mig tilbage ... det var måske hvad du ville gøre, men det hverken kan eller vil jeg! Så meget respekt har jeg dog for mig selv!

Hvis du synes at tråden er så ulidelig at læse, så er der kun en vej frem - lad være med at læse mere .... så nemt er det :)

 

Zooropa; Tak for tippet med bogen, jeg har læst Louise Hay før, men ikke lige den, så den kommer på ønskesedlen :)

 

Silke; Tak for dit "unge" indput :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 imponeret
Forfatter: 
Dato:  03-08-2012 08:57

Hej Dorte

 

Jeg har, som så mange andre sikkert, fuldt med på sidelinien, men nu ville jeg da også lige give dig en kommentar med på vejen. Jeg skal ikke kunne gøre mig klog på situationen, da jeg heldigvis aldrig har oplevet dette, hverken som barn eller partner... men...

 

Jeg synes du klarer det aldeles flot! Og så synes jeg det er enormt flot at du har overskud til at opdatere os herinde. Jeg er selv på HN flere gange dagligt udelukkende for at følge denne tråd, fordi du imponerer mig med dine overvejelser og måde at håndterer alle de følelser du og dine piger sikkert slås med.

Og så synes jeg at det er prisværdigt at du ikke bare lukke din mand ude, men samtidig ikke bare tager ham tilbage med alt hvad det indebærer. Nogle ville måske mene at du "dyrker" det hele, eller overanalyserer det hele, men jeg synes det vidner om at du prøver at passe på dig selv og dine piger, og det må være enhver persons/kvindes/mors ret og pligt, da ingen jo ønsker at opleve sådan en situation flere gange.

 

I hvert fald, stort skulderklap, og et ønske om det hele snart løser sig for dig/jer. Og jeg håber at I kan få det til at fungere så pigerne kan få deres far tilbage i deres liv, for jeg ved at næsten ligegyldigt hvad min far havde gjort, så er han stadig min far, og jeg ville ikke undvære ham for noget i verden.

 

Det venligste tanker


- Maria



0
0
Svar på denne tråd
 
 ja...................
Forfatter: 
Dato:  03-08-2012 09:47

ud af tråden hvis man ik rygklapper dig og synes du håndterer det FANTASTISK !!! haha gad vide hvorfor han søgte bekræftigelse

måske er det pga den PERFEKTE kone han havde

adios


hilsen jeanett

0
0
Svar på denne tråd
 
 ang situation
Forfatter: 
Dato:  03-08-2012 10:12

jeg tror ingen herinde ved helt hvordan de ville reagere hvis de blev stillet foran sådan situation..

 

men man hvisker ikke bare sådan kærlighed væk det ved jeg..men jeg er så en af dem der har en formodning om jeg ville give ham sådan et lods ud af huset..men endnu engang det ved jeg ik hvis jeg engang blev stillet overfor den situation..

 

men rygklappere tror jeg ikke dortep søger..hun søger råd hun kan bruge til noget..så hvis man kan komme med konstruktive råd til hvordan hun evt kan komme videre så vil de sikkert blive taget imod med kyshånd..

 

så jeanettlar jeg tror ik denne tråd kun er lavet for at rygklappere kan komme til orde men synes det er synd hvis indlæggene ikke er konstruktive..jeg synes faktisk dit første indlæg var ok men du skulle nok li ha valgt en anden fremgangsmåde med de senere...prøv at forklare dig istedet for at blive pigesur..

 

jeg har også i et tidligere indlæg skrevet hvad jeg synes hun skal gøre men det er jo ik mig som hver dag er blevet mindet om hvad hendes mand har lavet..håber så for ham at han har været ærlig og "kun" har været hende utro med den ene..

 

bare li en ide så tråden her ikke blir drejet i en uheldig retning men bliver ved med at være konstruktiv så vi alle kan blive klogere både dem der er uenige og enige med dortep..

 

tror alle råd og meninger blir taget imod hvis de bare blir sendt afsted på en konstruktiv måde...

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  03-08-2012 12:18

estella :

 

Jeg søger bestemt ikke rygklappere, jeg søger konstruktiv debat. Der er skam mange jeg ikke har været enige med i trådens tid, men jeg har alligevel taget deres ord og meninger til mig og tænkt over det - og sommetider er det faktisk også endt med at jeg har ændret mening eller holdning :)

 

Men jeannet; Dine indlæg er lige en tand for nedgørende til at jeg vil bruge mere tid på dem. Jeg forlanger ikke at nogen overhovedet skal kunne forstå hvad jeg står i,- det er heldigvis de færreste der får sådan én på opleveren, men sålænge tingene bliver sagt på en ordentlig og konstruktiv måde, er jeg klar til at debattere stort set hvad som helst.

 

Maria; Tak for dine ord :)

 

Ordet "dyrke" er så grimt synes jeg. Jeg synes bestemt ikke at jeg dyrker noget som helst - har jeg også skrevet før - men jeg forholder mig til mit liv, og det skal man gøre, uanset hvordan det ser ud. Det er kun mig der kan ændre på mit liv, det er kun mig der kan finde ud af hvad der gør mig lykkelig osv.
Jeg skriver ikke herinde for at dyrke noget som helst, jeg svarer på alle de indlæg jeg kan og opdaterer jer der følger med. Men lad det nu ligge - ud i solen og nyd det skønne vejr allesammen :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jow jow...
Forfatter: 
Dato:  03-08-2012 13:03

 

...

 

Jeanett; Fik du det bedre ??

 

At Dorte ikke finder ideen med dine, mine og vores børn særlig tiltalende, i forhold til hvordan hun er havnet i situatione - det kan da ikke komme som et chok.

 

At du så åbenbart er mere end villig til at tage imod din mandssidesprings konsekvens, tjo det kan du da ikke klandre Dorte for ikke at ville.

 

 

Jeg synes bestemt ikke denne tråd kun er for rygklappere - men dem der er uengie, har været konstruktive. Hvad har du bidraget med, udover galde?

 

I forhold til pigerne - så kan jeg godt sætte mig i deres sted. Det er jo ikke kun Dorte manden har svigtet - men da også i høj grad også dem.

 

Jeg synes det er flot, at Dorte valgte som det første efter bomben var sprunget, at tage pigerne med til nogle professionelle samtalepartnere.

 

At jeg så ikke ville have fortalt pigerne alt - som Dorte også har lært, det er jo så hvad det er!

 

 

\\ Pernille

0
0
Svar på denne tråd
 
 I går læste jeg
Forfatter: 
Dato:  03-08-2012 23:17

en bog af Elisabeth Dons Christensen som hedder Det sårbare samliv og handler som der står om voksen kærlighed.

 

Elisabeth kommer med utrolig mange kloge tanker omkring kærlighed og parforhold.

 

Blandt andet skriver hun at den store dybe kærlighed kommer af ægteskabet og ikke slet ikke omvendt sådan som nogle synes at mene. Den kærlighed kommer af det liv og alle de hverdage de to lever sammen og af de opgaver som de begge trofast og hver på sin måde forsøger at løse så godt som muligt.

 

Kærlighed er handling siger hun samtidig med at det er at rumme et menneske som det er ikke som vi ønsker at det skal være.

 

Men pointen er at hvis vi ønsker det gode lange kærlighedsforhold så kræver det at vi adskiller tingene så det væsentlige, målet, holdes fast og at vi gør os klart hvad kærlighed er og ikke er.

 

Det er svært for de fleste af os tror jeg. Jeg tror at den romantiske kærlighed som vi jo bliver opdraget til at søge gør det svært for os at elske hinanden når vi begår fejl og gør hinanden ondt.

 

Måske ville det være godt at lære ikke at gøre den smerte andres fejltrin kan give os til vores egen. Deres handling er uafhængig af os og i dette tilfælde mener jeg at den udelukkende handler om Dorthe mands mangel på integritet. Men at han har den fejl har intet med Dorthe eller deres samliv at gøre.

 

Så turde vi stole nok på os selv og vores egen værd når det gælder kærlighed ville vi måske kunne undgå at smerten ville være en hindring på vejen.

 

Det ville da i hvert fald være rart men der er de færreste af os nok ikke når det kommer til stykket.

 

Helle.

 

Ps. Jeg kender en hvis mor har taget mandens barn til sig som han har fået uden for ægteskabet fordi at hun ikke synes at barnet kan gøre for dets forældre er nogle fjolser. Det har ægteparrets datter det fint med men det skal så siges at moren inden da har accepteret at manden ind imellem er utro. Under alle omstændigheder kræver det en utrolig hvilen i sig selv at kunne tage barnet under sine vinger i sådan en situation. Jeg vil bare lige nævne det for at vise at det kan lade sig gøre uden problemer. :)))


Zoneterapi. Healing. Healingsmassage.

 

 

www.Zoneportalen.dk

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  04-08-2012 04:43

Helle, det er et meget rigtigt og flot indlæg du skriver. Kærlighed er vel ideelt at man også har kærlighed nok for hinanden til at give sin partner frihed til at elske andre.

Der er bare en ting man skal huske og det er at det ikke er en frihed man selv kan tage, men en frihed man kan få.

 

 


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak Jens
Forfatter: 
Dato:  04-08-2012 06:20

men det kommer nok an på hvad du mener med at elske andre og med frihed.

 

Det frihedsbegreb vi mest dyrker hvor vi er fri til at dyrke vores egne behov tror jeg ikke går så godt i tråd med den dybe kærlighed.

 

Friheden er der i valget af hinanden men kærligheden vokser ikke i skyggen af menneskelig egoisme for den handler jo om hver dag at bøje sig mod ens partner og ønske det bedste for partneren.

 

At give frihed til at elske andre kan typisk handle om hvad man selv vil have og ikke den anden.

 

Jeg tror langt mere på at sætte grænser og for at tage vare på det meget vigtige grundlag i ens liv som parforholdet er.

 

I det ægteskab jeg nævnte hvor kvinden gav manden fri virker det trods alt som om at den der elsker og også elsker sig selv så meget at hun ikke har brug for mandens totale kærlighed er kvinden. Det er flot af hende som ser at manden her er så svag at det aldrig bliver anderledes men svagt af manden som ikke værdsætter sin partner men værdsætter sine egne behov. At rumme det kræver at man hviler i sig selv som jeg har skrevet før men det øger ikke respekten for manden og ingen kvinde elsker en mand hun ikke respekterer selv om hun måske elsker parforholdet.

 

Helle

 

 


Zoneterapi. Healing. Healingsmassage.

 

 

www.Zoneportalen.dk

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  04-08-2012 10:07

Tja Helle - jeg kender også et par hvor det er manden der har givet kvinden fri.. og har tit tænkt på om det så er pga. krærlighed til kvinden eller kærlighed til fællesskabests tryghed..

 

Selvom det meget tit kan se ud som om det er det sidste der er årsagen, tror jeg man skal være meget varsom med at dømme andres forhold. Og hvad er der galt i at være "tryghedsnarkoman"?

 

Selvrealisation, personlig selvstændighed og den evige store romantiske kærlighed "skal" drive parforholdet ifølge de fleste (kvindelige) eksperter nu til dags.

 

Men jeg syntes tit at jeg ser at resultatet bliver ensomme, nedbrudte mennesker som et resultat af at når den romantiske kærlighed er væk efter et par år. For så er det videre med partneren, fordi man ikke længere danser rundt på en lyserød sky.

 

Så hælper det ikke at pakke ensomheden ind i cafebesøg med veninderne, shoppeture og selvrealisation - lejligheden er stadig tom når de kommer hjem...


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg er såmænd
Forfatter: 
Dato:  04-08-2012 10:17

enig med dig Jens.

 

Men i min optik er forelskelse og lyserøde skyer ikke kærlighed. Det er fantasi. Den fantasi kan vi forfølge i al evighed. Jeg forstår godt at mange kvinder bliver ved med at søge og også søge forgæves. Det tror jeg handler om at vi ikke får defineret kærligheden rigtigt.

 

Men bare fordi at kærligheden er sjælden vil jeg ikke forklejne den til tryghed selv om jeg ikke er ude på at fordømme andres forhold.

 

Hvad der er rigtigt for den enkelte er jo op til den enkelte.

 

Helle


Zoneterapi. Healing. Healingsmassage.

 

 

www.Zoneportalen.dk

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 øhhhhh
Forfatter: 
Dato:  04-08-2012 10:40

nuller89 tak for dagens grin :

At du så åbenbart er mere end villig til at tage imod din mandssidesprings konsekvens, tjo det kan du da ikke klandre Dorte for ikke at ville.

Ha ha ha hvordan f...... har du fået analyseret mig frem til at ville det ???????????

Jeg har endnu tilgode ,hvad jeg ved af , at mine mænd har haft behov for at være utro

Men din analyse ville nok ik holde stik er jeg sikker på :-)

 

ang en skriver længere oppe om jeg er pigesur osv NEJ må skuffe jer jeg ELSKER at skrive min mening lige meget hvad flokken synes , så jeg kan garanterer jeg at jeg ikk har været sur fornærmet osv et sekundt i denne sammenhæng der skal meget mere til


hilsen jeanett

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dyb kærlighed
Forfatter: 
Dato:  04-08-2012 14:37

Tak Helle og Jens for, at vende tråden kunne næsten ikke bære den skulle ende så ukonstruktivt, som den var på vej til...

 

Til Dorte vil jeg lige indskyde, at jeg syntes det er smukt og prisværdigt, at du kæmper for, at give din mand HELE sin kvinde tilbage - og ikke bare resterne, fra de riges bord.

Jeg har selv fortsat et ægteskab, efter en krise, hvor vi bare lukkede bogen og så fremad. Men hvis ikke man har gjort sig helt klart, hvad spillereglerne er - for sit eget vedkommende - flytter aben bare med. Og hver gang sovsen er for tynd, eller underbukserne ikke selv er hoppet op i vasketøjskurven (sat på spidsen) - så vender alt svigtet tilbage, i ens indre - fordi det aldrig er blevet bearbejdet. Men blot lagt på en hylde, som en del af inventaret.

Og så kan man tale om "hjemmekastaration". For så "skylder" han stadig for sine ugerninger.

Du gør stik det modsatte og hatten af for det...

 

Dorte's mand har jo et valg! Han kan vælge, at han ikke vil vente på, at hun tager en beslutning.

Han vælger at hans kærlighed (håber jeg inderligt) er så stor og værdigfuld for ham, at han gerne bliver hængende, i håbet om, at deres ægteskab ikke ender.

Dette valg kan Dorte jo ikke klandres for.

 

Jo vist er børn loyale - men teenagere er knapt så loyale :-) Så tror nok de skulle have sagt til eller fra, hvis de følte sig trængt op i en krog, af Dorte's udmeldinger.

Jeg holder fast i, at du stadig har gjort mere rigtigt, end forkert, i forhold til dine piger!!!

 

Og hvor er det ærgeligt, at der stadig findes mennesker, der ser terapi, som noget "farligt eller latterligt". Man skal bruge det med omtanke - især til børn - men man skal ikke nedvudere effekten.

 

At definere dyb eller ægte kærlighed - tror jeg ikke på man kan. Det enkelte menneskes opfattelse af, at føle sig elsket, eller give kærlighed - er 100% individuel.

Det er nødvendigvis ikke kærlighed, at give sin partner "frie tøjler". Det kan være 1000 mange andre årsager.

 

Her i vores lille samfund, var der et ægtepar, som gennem mange år, levede i et "åbent forhold". Det var ingen hemmelighed og alle vidste det.

Pludselig mundede en glad aften for manden, med en kvindelig kollega ud i, at han "forelskede" sig i kollegaen. Og det blev til en affære, istedet for 1 gangs foretagende. Hans kone kunne leve med, at der var fysisk "utroskab" og udlevede det selv. Men følelsesmæssigt utroskab var en helt anden sag!!!

De er stadig gift, men nu er der ingen der knalder udenom :-) Og hun gennemlever en lang proces, hvor hun skal finde mavero, hver gang han ikke er inden for rækkevidde.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Stadig uafklaret
Forfatter: 
Dato:  04-08-2012 22:35

DortheP: du skrev længere oppe, at du stadig var uafklaret og lidt i en tomrum (min fortolkning).

 

Der er så mange aspekter igang, men mit beskedne forslag er, at du tillader dig at være i denne uafklarethed. Der sker så meget for både mand og kvinde i månederne op til fødslen, så det vil være underligt, hvis din mand ikke er påvirket af det. Og det vil vel også være underligt hvis du ikke også er påvirket, både via din mand og fordi du selv har prøvet det.

 

Og i tiden lige efter fødslen, der sker der jo også en masse.

 

Jeg kan ikke sige hvad der vil være det rigtige at gøre. Men overordnet synes jeg du navigerer meget flot i en svær situation, OGSÅ med dine døtre.


Mvh. Sanne

 

Ejer af Dolly - den røde kylling, AKA Den gamle dame, AKA Madammen, AKA Kræet.

Hysterisk DV på 5 øh 7 øh 20 år

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej Dorthe..
Forfatter: 
Dato:  11-08-2012 21:05

Havde egentligt besluttet jeg ikke ville skrive herinde, men jeg kan ikke lade være..

 

Jeg syntes du tackler tingene rigtig rigtig flot det hele og jeg krydser finger for i finder en løsning i begge, men ikke mindst du selv, kan leve med :)

Du er en rigtig sød dame og ved at din arbejdsplads er fantastisk til at støtte op om dig ;)

Ps. En DNA test kan tages når pigen er helt helt lille, men der er vist en svartid på 3mdr. Har et vennerpar der er igennem det nu :)

Kram herfra..

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  11-08-2012 22:28

Tak for jeres søde ord - de varmer stadig lige meget :)

 

Tak for info om DNA og ventetid, jeg kunne heller ikke lige forstå at baby skal være 3 mdr. før de kan tage prøven, men det er så den tid der går før vi får svar.

 

I denne uge har vi begge haft ferie og han har været hos os hele ugen. Det er gået fint, på en måde irriterende fint hvis man kan sige det sådan ;) Det har været rart og meget dagligdagsagtigt at have ham her, og jeg har næsten kunne glemme hvorfor han ikke lige har alle sine ting stående her i huset. Det er så let at lege "lykkelig familie" og for en stund glemme alt det grimme.


Han har opsagt sin lejlighed i nabobyen (hvor den unge pige har købt hus) og flytter til vores by i næste uge. Så kan han være endnu tættere på os og det har jeg det godt med. Han vil stadig have et sted at kunne trække sig tilbage og jeg vil stadig have mulighed for at få ro når behovet er der.

 

Men vi har dog også fået brugt nogle lange nætter på at snakke om fremtiden. Jeg er stadig afsindig bange for hvad der sker når først barnet er født. Jeg er sikker på at der kommer til at ske en masse i ham til den tid, som han slet ikke er forberedt på - til trods for at han har prøvet at blive far 2 gange før. Denne gang er det selvfølgelig meget anderledes da han ikke er sammen med barnets mor og ikke skal deltage i fødslen osv., men alligevel ...

 

Vi hører stadig intet fra den unge pige, men hun prøver at skaffe sig mere eller mindre heldig opmærksomhed i mine pigers omgangskreds (hvad hun så vil med så unge piger må guderne vide), men får vist ikke så meget ud af det. Om det er et forsøg på at komme i kontakt med mine piger ved jeg ikke, men de er stadig ikke interesserede i hverken hende eller barnet. Det bliver også lidt spændende at se hvad hun gør når hun har født i forhold til min mand, men indtil videre er der i hvert fald stille (måske stilhed før stormen ).

 

Jeg er dog ikke så nervøs for det som førhen, jeg har fået ro nok på til at kunne tackle næsten hvad som helst - håber jeg da ....
Jeg håber også at manden og jeg skal være stærke sammen og ikke hver for sig, men det er kun tiden der kan vise hvad der kommer til at ske....

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  12-08-2012 00:28

Kære søde Dorte

 

Hvor var det rart, at høre nyt fra din front - du har været i mine tanker!

 

Skønt I havde en dejlig ferie og hvor er det godt, at I kan tale sammen og at han vil tale.

 

Krydser alt hvad krydses kan for at resultatet den DNA-test viser, at det ikke er hans barn!!!

Et kort strå, at klynge sig til - men håbet er lysegrønt :-)

 

Knus og tanker herfra

0
0
Svar på denne tråd
 
 amirglory
Forfatter: 
Dato:  12-08-2012 14:38

Hej Dorte.

 

 

Jeg kom til at tænke på noget......

 

Min lillesøster og jeg har ikke samme far og min lillesøsters far er ude af hendes liv (har aldrig været inde) så hun har faktisk ingen far.....hvis det dog ikke lige var for min far.

 

Han er en stor del af min lillesøsters liv og er faktisk en far til hende.

 

Da jeg var 13 år ca (der var min lillesøster lige blevet født)

kom min mor og spurgte mig om, hvad jeg ville sige til hvis min lillesøster kaldte min far for "far"

 

Jeg blev stiktosset og sagde at det skulle hun ikke (jaloux, ja!!)

 

Den dag idag (nu er jeg 30 år) er jeg så ked af og pinlig over at jeg ikke lod hende kalde min far for "far" Hun har ingen at kalde for far

 

Jeg skammer mig over mig selv og min, dengang, egoistiske, reaktion

 

Jeg ved at man som sådan ikke kan drage paralleller mellem min og jeres situation, andet end at i den alder som dine piger er i og i jeres situation er det ikke alt, de skal have lov at bestemme og tage en beslutning om, for de tager beslutning ud fra deres følelser lige nu og her og den vil følge dem resten af livet.

 

Jeg ville gøre hvad som helst for at min (halv) lillesøster kunne kalde min far for "far". Jeg har snakket med hende om det og hun er ok med det, men min beslutning kan ikke ændres.....det ville være for mærkeligt at begynde at kalde ham for far osm 18 årig.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det er faktisk
Forfatter: 
Dato:  12-08-2012 23:39

meget heldigt, at der er vis produktionstid på sådan et barn.... Det betyder i hvert fald, i det her tilfælde, hvor omstændighederne er som de er, at alle påvirkede parter har mulighed for at forberede sig mentalt, i det omfang det kan lade sig gøre.... :-)

 

Det bliver godt nok spændende med den DNA.... Håber selvfølgelig at det viser sig, at din mand ikke er far til barnet....



Zamangah

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dorte...
Forfatter: 
Dato:  17-08-2012 10:19

Dorte: Kæreste Dorte, sikken en historie. Jeg læste det meste af tråden i går. Jeg sidder tilbage med behovet for at dele nogle af mine tanker med dig.

 

Summen af hvad jeg har læst er pt.:

Det er så let at lege "lykkelig familie" og for en stund glemme alt det grimme

- Hvis det er let i små perioder nu, så bliver det let i større perioder med tiden. Hold fast i den følelse du får og glem de dårlige.

 

Din mand har knaldet udenom og uanset om det resulterer i et barn eller ej, synes jeg at du skal fokusere på om du kan tilgive hans handling og lære at stole på ham igen.

 

 

Som jeg læser det har I meget fokus på om det er hans barn eller ej. Nuvel, jeg kan et eller andet sted godt forstå at det gør en forskel - og så alligevel ikke.

 

Jeg synes at I skal forsøge ikke at fokusere på det biologiske bånd. Det er ikke stærkere end det man gør det til. Hvis det er hans barn og jeres forhold skal fortsætte "som det var engang", så tror jeg det er vigtigt at han ikke har kontakt til barnet. Det er det samme hvis man er i et forhold og så bliver forelsket i en anden - man skal holde sig væk og lade være med at lege med ilden, for følelserne forsvinder heldigvis.

 

Da jeg blev født besluttede min mor og far sig for, at min far ikke skulle have noget med mig at gøre. Han fik dog lov at betale børnebidrag :) Det var ikke utroskab, men et barn passede ikke ind i hans liv på daværende tidspunkt. Jeg har levet ganske lykkeligt uden far hele mit liv. Da jeg blev 15 fik jeg dog behov for at opsøge ham, hvilket jeg gjorde. I 2 år var jeg en perifær del af hans familie (kone og to børn). Det var rart at møde ham, men af forskellige årsager valgte jeg at bryde kontakten. Det føltes aldrig "helt rigtigt", og den dag i dag mangler jeg ham ikke i mit liv. Jeg er sikker på, at spurgte du hans to børn kunne de ikke forestille sig et liv uden deres dejlige far :-) Men selvom deres dejlige far også er min far, så savner jeg ham jo på ingen måde. Ej heller er jeg ked af at have levet uden at være kernefamilie - jeg tror ikke mit liv havde været hverken værre eller bedre af den grund. Man tilpasser sig jo sine omstændigheder :-)

 

Summa summarum, bare fordi din mand måske bliver far til en "ups'er" som han ikke ønsker, så er der ingen der tvinger ham til at have samvær med barnet. Hvis han ønsker dig og jeres børn, så må han bære det åg det er "have et barn derude han ikke kender". Pigebarnet som han knaldede med finder nok en anden faderfigur for sig selv og barnet, som så måske ikke er en kernefamilie i din optik. Så er der kun børnepengene tilbage, og I kan jo bare lave en fast overførsel så I ikke skal tænke alt for meget over det. Alternativt så lav en særlig konto som I overfører til én gang om året så du ikke skal blive mindet om det hver gang du afstemmer konto hver måned.

 

Alt det bedste herfra - fra en ups'er! :-)



Hilsen fra Lise, Umarla & Primula

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  17-08-2012 21:16

Kære Lise

 

Tusind tak for dit indlæg, som jeg blev meget glad for. Du siger lige det jeg går og tænker - at barnet nok skal klare sig uden sin biologiske far og at det ikke skal have lov at fylde mere end hvad det er og hvad vi vælger at gøre det til. Jeg frygter lidt at pigen vil tæppebombe min mand med billeder og oplysninger når hun har født, hvilket jo vil være naturligt nok - hun håber nok at han kommer spurtende når først hun har født. Jeg kan kun krydse fingre for at han overholder sit løfte til mig og bliver hvor han er. Mit håb er at der falder helt ro på alting når hun har født og har forstået at han mente det da han sagde at det var hendes valg at beholde barnet og at det vil blive hendes ansvar hele vejen igennem.

 

Jeg håber at hun tager sit ansvar og klarer at være alenemor i så ung en alder, hun har ingen uddannelse og intet job, men en familie der bakker op og det håber jeg er nok. Det vil ikke være rart at høre at det går dårligt, at hun ikke kan tage sig ordentligt af barnet osv. Det ved jeg påvirke min mand og dermed også mig. Så jeg håber ....

 

Han holder fast i at han ikke ønsker kontakt til barnet og det er jeg glad for. Jeg ønsker absolut ingen kontakt til hverken barnet eller dets mor, og min samvittighed har det langt om længe godt med det. Jeg skylder ikke nogen noget og det er ikke mit ansvar. Længere er den ikke. Jeg står dog ved mit løfte om at det skal være velkommen den dag det bliver stort nok til at opsøge sin biologiske far.

 

Jeg er faktisk ikke i tvivl om at han er far til barnet,- eller også har jeg bare vænnet mig så meget til tanken, at det bare er sådan. Hvis det skulle vise sig at forholde sig anderledes, vil jeg faktisk blive temmelig overrasket!

 

Tilliden er noget der arbejdes på hver eneste dag. Han lover mig guld og grønne skove og det er meget svært ikke at sidde og tænke "ja ja - det lyder meget godt, men nu ved jeg hvad du er i stand til". Jeg ved ikke om jeg kan få fuld tillid til ham igen, men jeg håber at finde en måde at leve med ham på alligevel.

 

Han har været her dagligt de sidste 2 uger og det er gået godt. Det føles næsten som det der var en gang. Min yngste datter sagde igår, at det var rart at han var her, men hun gik nærmest bare og ventede på at han "fuckede" det hele op igen, hvilket jeg godt kan følge hende i. Det hele var så normalt lige indtil bomben sprang og jeg opdagede at den mand jeg elskede, pludselig var et uhyre.

Min plejefar sagde til mig for mange år siden - "gift dig med din bedse ven" og det gjorde jeg. Det viste sig at blive min værste fjende og det er noget der svier.

 

Ingen af os kan ændre det der er sket, men vi kan ændre fremtiden og det føler jeg at vi er godt igang med nu. Stadig med små skridt og med erkendelsen af at det aldrig bliver som før. Jeg ligger stadig vågen om natten og vender og drejer det hele 117 gange, og det gør stadig hamrende ondt. Men når jeg ser ½ år tilbage, så er der trods alt sket store fremskridt og jeg er glad for at jeg ikke tabte hovedet helt og startede 3. verdenskrig med ham, som havde gjort alt det onde meget værre.

 

Heldigvis sker der også gode ting; Yngste datter kom og meddelte at hun SÅ gerne vil på sprogrejse til sommer og det skal hun. Det var meningen at vi alle skulle til Florida til foråret, men det holder økonomien ikke til, så det er endt med at store datter og jeg tager afsted alene. Hun skal bo hos sin kæreste og jeg har fundet en skøn lille lejlighed lige ud til Hollywood beach, hvor jeg bare skal nyde livet i 10 dage :)

Så der er skønne ting at glæde sig over og til :)

 

Suk, det blev langt igen ... sorry ;)

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dejligt :)
Forfatter: 
Dato:  17-08-2012 21:50

Dorte, du virker meget afklaret og rolig nu. Stort knus herfra med at du og din familie er kommet så langt.

 


Mvh. Sanne

 

Crosstræner sælges, se præs.

 

Ejer af Dolly - den røde kylling, AKA Den gamle dame, AKA Madammen, AKA Kræet.

Hysterisk DV på 5 øh 7 øh 20 år

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskriften
Forfatter: 
Dato:  21-08-2012 01:38

Hej Dorte

 

Ville bare lige sende en lille hilsen. Du lyder faktisk glad, hvilket er skønt at "høre". Håber det fortsat går fremad - hvorhenne det så end ender.

 

 


Hilsen Elena

 

Part på hest søges i KBH.-området:

www.heste-nettet.dk/markedspladsen/ hest/ search.php?search_do=34608&load=1

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  25-08-2012 11:46

I dag er det nøjagtig 6 måneder siden at min verden væltede.


Jeg fatter ikke hvor de måneder er blevet af. På nogle områder føles det som om det var for en uge siden, og alligevel er en del af det så langt væk.

 

Lige nu ligger han faktisk og sover i vores fælles seng, den ældste datter sover også (teenager ) og yngste datter sidder og hygger sig med en film. Altså en lørdag formiddag fuldstændig identisk med den for 6 måneder siden. Om lidt ville yngste datter og jeg køre op til hesten og hygge et par timer, og når vi vendte hjem, ville han sidde klar med sin indrømmelse og så ville det hele være kaos.

 

Det sker så heldigvis ikke i dag (håber jeg da ved grød ikke).

 

Jeg prøver at gøre status over hvad der er sket og hvor jeg/vi er nu, men det er lidt svært. Selvom jeg er kommet helskindet igennem det hele og har fået ungerne godt med ud på den anden side, så er der stadig et åbent sår der svier.


Jeg er så lettet over at se hvordan især min ældste datter er blomstret op efter hun er startet på gymnasiet og har fået lidt andet at tænke på og nogle nye venskaber. Hun og jeg tager alene til USA til påske, der er lang tid til, men vi glæder os vanvittigt. Hun skal bo hos sin kæreste og hendes familie og jeg har fundet en skøn lille lejlighed lige ud til vandet i Hollywood (Florida) hos et bøssepar som virker utrolig søde. Det er tæt på hvor ældste datter skal være, så jeg har da tænkt mig at være en del hos hende og den søde familie.

 

Yngste datter er startet i 8.kl og det går også rigtig godt. Hun hygger med veninderne og klarer sig generelt bare supergodt.

 

Begge piger har undret sig lidt over at far pludselig er her så meget og har givet udtryk for at de faktisk savner vores lille trekløver. Han er på en måde et forstyrrende element i det vi havde bygget op sammen og det forstår jeg godt. Selvom de har været utrolig kede af det og rasende, så har han også været savnet. Men det bunder jo i at de også er bange for at han pludselig vender på en 5 øre og smutter igen.
Jeg ville gerne pakke dem ind i vat og love at det aldrig sker, men det kan jeg ikke. Jeg ved heller ikke hvad der sker i fremtiden, jeg prøver bare at tro på hvad han siger og håber at han mener det.

 

Jeg spøger også mig selv om hvor naiv man har lov at være ... hvis der skulle sidde nogen og tænke det ;)
Tjaa .. måske er jeg dum og naiv, måske får jeg en spand @!#$ mere i hovedet en dag, men måske gør jeg ikke. Måske kan det lade sig gøre at komme stærkere ud på den anden side og bygge noget nyt og godt op.

 

Mine følelser for ham svinger lidt. Jeg kan stadig se på ham og blive så indædt rasende over hvad han har gjort og få lyst til at lammetæve ham med en baseball kølle, virkelig hade ham som pesten og ønske at alverdens ulykker ville hagle ned over ham.

Men jeg kan også se på ham, se på det menneske som jeg har elsket i så mange år, faderen til mine piger og den mand som faktisk har været en rigtig god mand, ven og soulmate.

 

Jeg har det nok lidt som pigerne, jeg lærte at sætte pris på min selvstændighed og uafhængihed, og den er ved at forsvinde lidt i kraft af at han er her igen. Vi klarede os jo godt os piger, døbte vores hus Hønsehuset og fik det hele til at gå op i en højere enhed. Vi opdagede nok bare at vi ikke havde så meget brug for ham som vi troede ... eller også var det noget vi bildte os ind for at det ikke skulle gøre for ondt. Når jeg skriver "vi", så er det ikke for at pålægge pigerne et ansvar for noget som helst, men fordi det er sådan vi alle 3 ser tilbage på det når vi snakker om det.

 

Men ude i verden går der stadig en ung pige rundt som skal have et barn om 5 uger, og jeg holder stadig vejret lidt. Jeg har kun mødt hende en enkelt gang i al den tid, utroligt eftersom vi færdes de samme steder. Men jeg så hende i byen en dag, gik bare forbi og så gav hun mig fingeren. Meget modent og en lille smule frækt set i lyset af at det var hende der knaldede MIN mand og ikke omvendt. Men jeg ignorede det, det tjener intet formål at jeg går i krig med hende over noget som helst. Håber bare at hun klarer sig og lader mig/os være.

Jeg er stadig rasende på hende over hvad hun har gjort, men mærkelig nok trøster det mig lidt at jeg ikke er den eneste der har været udsat for den historie her. Jeg har talt med kvinder som har stiftet bekendskab med hende på samme måde som jeg selv og det er bare sørgeligt at høre hvor langt et "synderegister" hun har. Man kan kun håbe at barnet måske kan få hende til at tænke sig lidt mere om i fremtiden og forsøge at skabe et stabilt liv for dem begge. Og nej, jeg glemmer ikke at der skal to til en tango - det er kvalmende at mænd der er 20-30 år ældre end hende, kan finde på at sætte deres ægteskab på spil!

 

Konklusionen må vel være at jeg er kommet godt videre. Jeg har endnu ikke helt besluttet hvordan min fremtid skal se ud, der er stadig nogle detaljer der skal på plads. Men jeg står stadig op og det er blandt andet takket være alle jer der har bakket op, kommet med råd og trøstet når der var brug for det. Fremmede M/K'er der har gjort en stor forskel - dét er jeg uendelig taknemmelig for!

 

Hvis min historie har gjort bare en lille bitte forskel for nogle af jer, eller nogle i kender, så er jeg også glad for det. Måske er der nogen der lige har set deres ægteskab lidt efter i sømmene og måske har fået en god snak med kæresten/ægtefællen og har fået rettet lidt op på noget der måske ikke kørte helt godt. Intet er skidt uden at det er godt for noget :)

 

Og nu er det snart tid til store hestedag - og jeg skal køre derop i min skønne lille nye bil som jeg efter 7 ugers venten, kunne hente hos forhandleren igår. Min første selvstændige handel, MIN bil som står i MIT navn . Nemlig så !

 

Hav en skøn weekend derude :)

 

/Dorte

 

 

 

 

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  25-08-2012 12:01

Kæreste Dorte

 

Jeg bukker mig i støvet, i respekt for dig, og jeg ønsker dig og dine piger alt mulig helt og lykke,

 

jeg har fuldt med på side linjen og har sidet og rystet på hovedet over den mand som en gang lovede at han ville elske og ære dig resten af jeres dage, jeg beundre dit mod og din evne til at se ud over egen næse.

 

Kærlig Hilsen

Christina

 

 

og store tommelfingre op for dig og dine piger

 

 


hvor intet vover intet vinder

0
0
Svar på denne tråd
 
 hdfhdfhdffh
Forfatter: 
Dato:  25-08-2012 14:31

Sikke en selvdiciplin, Dorte!!

 

Jeg havde sku nok smækket hende én i forbifarten, ikke fordi jeg er voldelig af natur, men der er grænser for, hvor meget salt der kan smøres i såret. Til gengæld tror jeg også, at jeg var blevet så overrasket, at jeg ikke kunne nå at reagere.

 

Magen til opførsel fra hende. Jeg væmmes. AD og FØJ!

 

Jeg håber så sandelig også, at barnet kan få hende til at lukke benene, i det mindste for gifte mænd.

 

 

Jeg krydser, og håber, og ønsker at det hele fremover går til din og pigernes fordel. Det fortjener I.

 

Hvad der sker, når barnet er født, bliver 'spændende'. Kunne sagtens forestille mig, at pigen IKKE vil være sød omkring det, og vil kæmpe med næb og kløer, for at få din mand bare lidt om sin lillefinger igen.

Må det dog aldrig ske!!!

 

Flere og bedste tanker herfra!

 

 


- Krølfrit Silke

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  25-08-2012 15:30

Det er rart at høre at det går så godt for dig og pigerne, men jeg kan ikke lade være med at sidde og tænke at det måske var bedst for både dig og specielt din mand hvis du satte ham fri. Måske med et kærligt spark bagi hvis det er det der skal til.

Ja det lyder som om tingene går bedre og i er ved at finde sammen igen osv osv. Men det lyder også som om du er ved at bygge en barriere op imod ham for ikke at blive såret igen... Er det det værd, hvis i skal leve med den barriere resten af jeres tid sammen?

 


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 utroligt
Forfatter: 
Dato:  25-08-2012 17:36

Kære Dorte.

Jeg har læst din tråd fra starten, men har ikke givet mit besyv før nu, mestendels fordi mange i tråden allerede har skrevet præcis hvad jeg tænkte. Og jeg melder mig altså i gruppen af beundrere, der synes du har tacklet hele denne situation fuldstændig afsindig flot, langt mere end hvad man kunne forvente. Og jeg græmmer mig over tanken om at omtalte DUMME TØS kunne være en veninde til mig, da vi er jævnaldrende. Og ja, jeg tillader mig at tale ned om hende, for jeg synes hendes gerninger alt i alt tegner et billede af en ubehagelig personlighed! Hendes sidste nye gestus med fingeren synes jeg beviser at hun ikke bare er den "stakkels forelskede pige der faldt for den forkerte og blev gravid" og bla bla bla. I USA ville hun være stemplet som "the home wrecking whore". Færdig. Du, Dorte, er rigtig god til ikke at svine hende (eller nogen andre!) til, så nu tager jeg "teten" om at få et par frustrationer ud om hende. ;) Det håber jeg ikke du tager ilde op, jeg ved at alt ikke er sort og hvidt, og jeg kunne formulere mig mere elegant. Din mand har fået en vis portion medfart i denne tråd, så ham vil jeg undlade at sige mere om. Vi er nok alle enige i at han har opført sig tåbeligt, men det handler om at se fremad nu. Jeg håber virkelig inderligt at du får det fantastisk, med eller uden ham.


Jeg har været i tvivl om jeg skulle fortælle dig dette, af frygt for at det ville blive tolket forkert og som en form for "reklame for mig selv". Men jeg skriver sange, og min seneste sang er faktisk skrevet med dig i tankerne. Jeg skriver altid ret "bredt", altså ikke om specifikke mennesker og situationer, men mere så mange vil kunne genkende ting i mine tekster. Så det er altså ikke en sang der handler om dig og dit, men flere af linjerne i teksten er skrevet imens jeg har sat mig i dit sted og forsøgt at forestille mig hvordan du måtte have det. Sangen har ligget i hyggesnak for nylig, så måske du allerede har hørt den, uden du vidste at du selv har bragt noget af inspirationen til den. Hvis du kunne tænke dig at høre den, vil jeg sende dig et link i p-besked. Måske kan du slet intet nikke genkendende til hvis du hører den, men uanset hvad, kan du tage del i æren for sangens skabelse. Hvis det kan give dig den mindste smule glæde, vil det også glæde mig. :)

Ønsker dig alt held og god vind i verden, og vil fortsat følge med i opdateringerne. Vi er mange der kan lære meget af dig, og jeg er sikker på at du er et uovertruffent og sindssygt godt forbillede for dine døtre.

 


Mia

Jeg træder i en pyt, og tænker "Pyt!"
0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  25-08-2012 19:30

Jens: Jeg ved ikke om jeg har forstået det rigtigt, men det jeg læser er, at du synes at jeg har fanget ham med lassoen og for enhver pris vil beholde ham ... læst ud fra din sætning om at sætte ham fri.

Tro mig - det gør jeg ikke! Jeg "beholder" (lyder som om det er en hest vi snakker om ) fordi jeg elsker ham. Ikke fordi jeg vil "vinde" over den anden pige, eller fordi det er det nemmeste. Faktisk er det noget af det sværeste jeg har gjort. Det ville afgjort være 100 gange lettere at sige farvel og tak og bare komme videre, fuldstændig ligeglad med om han vil lege far for barnet eller ej og om han fremover ville gøre 20 andre unge piger gravide

 

Den helt store opgave som jeg har valgt, indebærer at der skal arbejdes hårdt på utrolig mange ting, og jeg er ikke i tvivl om at der kommer (flere) dage hvor jeg tænker på om det virkelig er det værd. For det ER hårdt! Men jeg gør det fordi JEG gerne vil. Han vil det frygtelig gerne, ingen tvivl om det. Det er jo klart det letteste for ham at kvaje sig, sige undskyld og flytte ind igen og lege familie. Men vi er begge to indstillet på at der skal ændres på nogle ting og at det tager tid. Måske ender det ikke med at blive os der bliver gamle sammen, men så har jeg i hvert fald prøvet.

 

Mia: Tusind tak for din søde hilsen. Jeg må tilstå at jeg ikke har hørt din sang, men det vil jeg forfærdelig gerne, så du må endelig sende et link til mig - det vil jeg blive utrolig glad for :)

 

Det er helt ok at du er ved at flyde over med galde - tro mig, jeg har ofte haft lyst til at skrive de værste gloser om hende - OG ham, men det får jeg nok ikke så meget ud af ;) Heldigvis har jeg nogle gode veninder som hellere end gerne lytter når jeg har brug for at gå amok over det hele, og ellers har min stakkels hest lagt øre til lidt af hvert ;) GOdt at han ikke kan sladre ....

 

/Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  25-08-2012 19:46

Mia - jeg har lige fundet den på hyggesnakken ...

 

Jamen jeg er så rørt !! Måtte virkelig tage mig sammen for ikke at drukne tastaturet i tårer ... hvor er den smuk - og bestemt også din stemme !!

 

1000 tak fordi du skriver og synger så smukt

 

Knus

Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvor tiden dog går hurtigt
Forfatter: 
Dato:  25-08-2012 20:03

Man soll den Tag nicht vor dem Abend loben - man skal ikke rose dagen før om aftenen (tysk ordsprog) . Hvem ved, hvad der kan ske i aften. Ej, undskyld - dårlig vits.

 

Da jeg var barn læste jeg på en Gajolpakke noget i retningen af: "Når alt er gået galt, bliver det ikke værre" - måske en ringe trøst, men på en måde også meget sandt.

 

Det du har været igennem kan ikke overgåes af meget hvad krise angår. Status må være, at det er lykkedes dig at holde sammen på dig selv, på pigerne, du har lært meget om dig, erkendt og mærket din styrke, dit overskud, dine evner til at tilgive og skabt dine prioriteringer. Det synes jeg er meget på et halvt år. På den måde kan du, lige meget hvad han kommer til at byde dig i fremtiden, være helt sikker på, at du kan klare så godt som alt uden at gå i stykker. Ja - det kan gøre voldsomt ondt, men du kan rent faktisk holde til det. Det skal du være stolt af, for det er stort. Du kunne jo have gravet dig ned under dynen og aldrig have set ham og situationen i øjnene.

 

Jeg bliver sådan en smule "hmmmm" når jeg læser, at livet ligner sig selv. Det er det jo ikke, vel? Nu har jeg jo været en af "reflektér lige over det her"-skribenter i din tråd, så fortsætter lige i den retning. Håber meget, at livet bestemt har forandret sig i og med, at dit ægteskab er forandet. Går I tilbage til "gamle gænge" har det her været en smule forgæves. Med denne krise skulle I gerne have fundet en ny og gerne, bedre måde at være sammen på. Så ud over, at I rent geografisk ikke er ved det gamle (han har vel stadig sin lejlighed), hvad er så forandet? Hvordan er jeres samvær? En ting er, at du holder vejret 5 uger endnu, men I er jo ikke i imbo. Hvad har han, du, I gjort for at skabe en ny samværsform? Det "gode, gamle" kan jo ikke have været helt uden skår, vel? Bliver sku bare en smule bekymret på jeres vegne....

 

 


Hilsen Elena

 

Part på hest søges i KBH.-området:

www.heste-nettet.dk/markedspladsen/ hest/ search.php?search_do=34608&load=1

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  25-08-2012 21:38

Elena: Tak for dine ord :)

 

Pudsigt at du skriver at du er bekymret for "at det hele ligner sig selv". Vi har netop siddet og talt om det i flere timer og fortsætter igen om lidt ....

 

Jeg tog det op, netop det at jeg ikke kan klare at vi leger videre som om intet er sket. For der ER sket noget - rigtig meget faktisk.

 

Han har opsagt sin lejlighed, da han ønskede at finde noget her i byen så han kunne være tættere på os. Fint med mig. Pludselig havde han gang i at købe et sommerhus og så blev jeg sur! Jeg havde lige solgt min dyre bil og købt en meget mindre og billigere, så vi kunne få nedbragt udgifterne (det har været ekstremt dyrt at køre to husholdninger) og så ville han købe et sommerhus! Jeg sagde at hvis han gjorde det, så skulle vi til en advokat og have lavet særeje og så hed det fuldstændig delt økonomi i fremtiden (vi er stadig gift på papiret og jeg vil IKKE hæfte for flere af hans dyre idéer).

Sommerhuset blev droppet og så skete der sgu ikke rigtig mere. Inden jeg egentlig fattede hvad der skete, stod alle hans ting på loftet og i skuret og kontoret blev indrettet til alt hans tøj og ting. Jeg sagde ikke noget ... men i dag hvor lejligheden er helt tømt og rengjort, fik jeg alligevel en stor knude i maven som jeg tog hul på med ham. Han har ikke haft i sinde at snige sig ind ad bagdøren, men kan godt se at det faktisk er lige det han har gjort. Jeg er ikke blevet spurgt, men har stiltiende accepteret at han er rykket ind igen.

 

Jeg kan slet ikke finde ud af hvad jeg vil og hvornår. Føler ikke at jeg blev færdig med at være alene og lære, men omvendt nyder jeg at han er her. Det er bare gået så stærkt og jeg er ikke helt med.

 

Så nu snakker vi om hvad vi så gør ..om han finder en billig lejlighed i byen og har sin base der, og at vi på den måde arbejder os videre eller hvad.
Selvom jeg også synes at jeg er kommet langt og har fået styr på en hel masse, så har jeg faktisk lige i dag bare lyst til at gemme mig under dynen og være børnesur, men det kommer der jo ingen løsninger af .....

 

Jeg er glad for dine "tænk dig nu lige om" påmindelser - ingen tvivl om at jeg stadig har brug for nogle spark bagi ;)))

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  25-08-2012 22:16

Det var faktisk ikke det med at fange ham med lassoen for en hver pris jeg mente, men mere noget af det du skriver videre i de næste indlæg også.

 

Nemlig at jeg fornemmer at du er begyndt at tage meget vare på dig selv. Det er der intet forkert i - slet ikke. Alt andet ville også være mærkeligt efter den omgang. Men det ændre jo nogen præmisser i jeres forhold at du om man så må sige har installeret en vindebro og voldgrav om dig selv.

Et ganske godt eksempel med snakken om særeje hvad det rent praktiske angår..

 

Det jeg er mest bekymret omkring er om du også har rejst en følelsesmæssig mur om dig, eller er ved at gøre det?

Hvis i mister den åbenhed og sårbarhed det er at være to, så er jeg bekymret for om det holder i længden når i altid kommer til at gå og være på vagt overfor hinanden.

 

Det var såmend bare det..


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  25-08-2012 22:42

Jens: Ok, så er jeg med :)

 

Det er meget nemmere at håndtere voldgraven når det handler om økonomi og praktiske ting, men jeg må erkende at du har helt ret i at det også er følelsesmæssigt.

 

Jeg har meget svært ved at åbne op - altså både tage imod og give fx et knus. Der ér en usynlig mur mellem os og det er jeg meget bevidst om. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre ved den lige nu. Det nemmeste ville være at rive den ned, lukke øjnene og hoppe lige ud i det, men det kan jeg ikke. Så jeg lader den være og lader igen tiden være min ven (det har den allerede været længe).

Måske ender det med at muren simpelthen er for høj eller stærk og så er det sådan det er, men måske kan den også pilles stille og roligt fra hinanden, så både han og jeg igen kan nå hinanden. Det eneste jeg er helt sikker på er, at det tager tid - masser af tid. I starten ejede jeg ikke tålmodighed, jeg ville have en afklaring på alting her og nu, men det har jeg fattet at jeg ikke får. Så jeg venter. Ikke at jeg sidder med hænderne i skødet og glor ud i luften, men jeg vil i hvert fald ikke byde ham hvad han har budt mig; den ene dag gider jeg dig, i morgen gør jeg ikke .....

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  25-08-2012 23:19

Kære Dorte

 

Det kan godt være, det ikke var hans intension, at snige sig ind gennem bagdøren - ikke desto mindre, er det det han har gjort!

 

I forhold til det Jens skriver, kan man ikke sætte nogen "fri" - for man "ejer" ikke hinandens vilje og evne til, at handle.

Så længe han ønsker, at blive, kan du frit vælge/handle ud fra det - lige såvel, som han kan vælge om han vil blive og handle ud fra det!

Giver det mening??

 

Nå, tilbage til hundehvalpen, som havde spist en dyr sko - fået skæld ud - og skammer sig rigtig meget - men også forventer, at blive tilgivet og vende tilbage til, at blive kløet bag øret på vanlig vis :-)

(jeg har ALT for lave tanker omkring mænds formåen - det er et arbejdspunkt) :-)

 

Min erfaring er, at det altid vil være i baghovedet, efter man har truffet et valg, af denne karakter. Inderst inde, ved man det godt - og det er det, som gør beslutningen så forbandet svær.

Hvis I vælger at fortsætte med målet om, at blive gamle sammen - vil han ind imellem trække et "sommerhus-kort" og du vil tænke "forfanden, hvorfor valgte jeg, at beholde det her i mit liv" og hønsegården bliver, i de øjeblikke, meget atraktiv.

Hvis du kaster jeres ægteskab på porten, vil du højest sandsynlig savne ham og tænke, at den hønsegård, jo har brug for sin hane - og ind imellem fortryde din beslutning.

 

Der er ingen krystal-kugle, der kan fortælle hvad der kommer til, at ske - lige gyldigt hvilken beslutning, du vælger at tage!

Så det eneste man er ladt tilbage med er BESLUTNINGEN.

Og her mener jeg absolut du skal fortsætte med, at skynde dig LANGSOMT!

Og i processen, blive ved med, at være så bevidst om, hvad der sker omkring dig og indeni i dig!

Man kan ikke sætte tid på - de 6 måneder er gået (og ja, ved du hvad - hvor fanden blev de lige af - syntes det føles som få uger siden, du startede denne tråd). Indenfor de næste 4-6 uger, bliver barnet født - men det er heller ikke givet, at det kaster lys over udfaldet.

 

Jeg er selv blevet i et forhold, fordi jeg var bange for, at jeg ville fortryde det, hvis jeg gik!

Bevæg-grundende var lidt anderledes - men jeg skulle stadig tage BESLUTNINGEN. Så jeg ved lige nøjagtig hvordan du har det, når du lader ham "snige ind af bag-døren". En del af dig vil, at han skal komme hjem, en anden del er ikke klar. Men det er så pokkers hårdt, at sige fra hele tiden....

 

Jeg ved ikke, om jeg har skrevet det tidligere? Men en af mine ynglings-sætninger, som jeg tager frem, fra tid til anden er; "Det er aldrig for sent, at blive den, man gerne vil være".

Og sommetider, når man står i @!#$ til halsen - skal man give sig selv og sit liv, mulighed for at sadle om og vende det til noget positivt.

Dette er din chance for, at få det liv DU gerne vil have - med eller uden hundehvalpen og sommerhuset :-)

 

Du har al mulig ret til, at kræve "ro" i dit liv. Der har været tumult nok. Så sørg for, at skabe nogle rammer, som du kan finde ro og tryghed i - med eller uden hundehvalpen og sommerhuset :-) Og stil krav!

Ingen af delene, kan blive 100% - men det SKAL være DIT indre valg.

 

Kæmpe knus og mange tanker

fra Onslow ;-)

 

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  25-08-2012 23:43

Ku' han ikke overveje en brugt campingvogn i stedet for - der er en del billigt til salg for tiden og så kan han jo køre frem og tilbage over vindebroen når den er nede ;-)


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  26-08-2012 02:12

Hey Onslow ;))

 

Har lige sendt dig en pb - og lagt et billede på min profil så du selv kan se at jeg ikk lyver ;) (find pb, læs og forstå )

 

Jeg er normalt ikke oppe så sent, men jeg sidder faktisk og nyder synet af manden der sidder med læsebrillerne nede på næsen mens han læser - tadaaa - denne tråd!

Han er lidt målløs over alle de indlæg der har været, men synes at det er vildt spændende (og faktisk også sørgeligt) at læse om mine tanker og overvejelser og ikke mindst alle jeres fantastiske svar. Du og Jens bliver kommenteret en del fra den anden side af bordet

 

Åh hvor jeg dog ville ønske at jeg kunne lukke øjnene og vupit Pede, så var der gået al den tid der skal til før jeg kan finde hoved og hale i hvad der er godt og skidt for mig. Men det kan jeg ikke, så jeg må prøve at finde mere tålmodighed frem fra kuffert.

 

Jeg kan godt li' din teori med hundehvalp og sommerhus - kortene. Det vil være forbandet let at trække dem hvergang der er noget og det bliver en kunst at lade være. Der er så mange nye ting der skal læres før jeg tror på at det kan lade sig gøre.
Bare eksemplet med at han har sneget sig ind ad bagdøren .. det er så ældgammelt et mønster som jeg ikke magter mere og som jeg troede at vi havde fået aflivet i denne omgang. Men det kræver nok mere tilvænning både fra ham og mig, at få ændret de dumme vaner..

 

Men ja - det SKAL være mit valg - mit og ingen andres, og det lover jeg dig i Asti'ens tegn, at det nok skal blive

 

Knus fra Onslow II

 

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  27-08-2012 10:34

Min datter (den lille bly viol) har i øvrigt et "say" på sin FB cover - da jeg så det, kom jeg til, at tænke på dig og den unge pige, som mente det var yderst passende, at give dig fingeren, på åben gade!

 

Goes like this:

 

Some people just need a high-five

 

 

In the face

 

 

With a chair

 

 

Hvad sagde manden til tråden??? Fik I nogle gode snakke ud, i den anden ende?

Han må godt syntes jeg er en reje-kælling - og hvis det kan trøste ham, vil han ikke være alene om, at have den mening ;-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Bare en kort
Forfatter: 
Dato:  27-08-2012 13:06

Indlæg, når vi nu snakker FB covers... Jeg tænker faktisk på dig, hver gang jeg læser denne:

 

"When i am sad, i stop being sad and be awesome instead"

 

 


Mvh. Tine


Klipning tilbydes i Køge området: www.hesteklip.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 pip herfra igen...
Forfatter: 
Dato:  27-08-2012 15:46

Jeg har flere gange ville give et pip herfra, men syntes ikke tiden har været den rette.

 

Nu kommer det dog.

 

Hvad angår det kommende barn. Vælger din mand, at han vil tage del i dets liv, håber jeg at han har nosser nok til at blive i det (barnets liv).

 

-det andet gør simpelhen for ondt. (men det er en anden historie).

 

Omvendt, vælger han at holde sig til børnebidrag håber jeg, at hun vil respektere dette. -også for barnets skyld. (og for alle jer andres selvfølgelig!).

 

Hvad angår alle dine forbehold overfor barnet forstår jeg til fulde. Altså så godt man nu kan tænke sig til at forstå noget man aldrig har prøvet på sig selv.

 

For 6 måneder siden håbede jeg for dette barn, at det kunne få del i sin fars liv...nu håber jeg bare at din mand vil finde afklarethed.

 

Jeg må også udtrykke min beundring for dig.

 

I min lille familie har vi vores at kæmpe med og selvom det er en anden situation, finder jeg stor inspiration i din styrke. I dine overvejelser, i dine frustrationer, i din usikkerhed.

Selvom du lægger sårbarheden frem, virker du ikke svag.

 

Jeg øver mig også på lektien "giv tid". Den er åbenbart universel hvad enten det er parforholdet, helbredet, psyken eller noget helt 5. krisen kradser i.

 

Blev lidt ramt af den sidste drejning, om at nu går det lidt som det plejer.

 

...og så tænkte jeg på.

 

Nu her mens jeg sidder i mit eget familieliv med vores kampe (depresssioner m.m.), og øver mig i at give ting tid (og holder fast i hestene for at holde det ud), hvad gør jeg så for mit parforhold imens.

 

Altså vi taler og støtter hinanden og alt det der som skal til...

men hvad med middage, gåture, pudekamp eller???.

 

Må jeg spørge, hvad gør I som voksne ALENE sammen. (som ikke handler om at forsøge at blive afklaret, terapi, ect.)?

-og hvordan?

-Hvor finder I energien, ideen, overskuddet?

 

Som du nok kan regne ud, må jeg vist personligt summe over dette affødt af fokus på "som det plejer".

 

 

Og som to tilføjelser:

 

Jeg bliver lige nødt til at fnyse lidt. (og der skal altså MEGET til at forarge mig):

"Jeg har talt med kvinder som har stiftet bekendskab med hende på samme måde som jeg selv og det er bare sørgeligt at høre hvor langt et "synderegister" hun har."

Fnys!!!

 

 

Jeg ser det som en styrke, at han læser med her. Hvis han kan holde til 382 indlæg i EN hn-tråd sååå.... .

 

Håber I holder hovedet over vande. Kæmpe knus herfra.

 

 

 

 

 

 

 



Kilden

 

Mor til Lea 02.05.06 og Maya Isabel 08.12.08

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  27-08-2012 17:44

Karina; Hvor er det pudsigt ... netop det "say", sendte den unge pige til min mand da han aftenen før havde besøgt hende og forklaret at han ville sætte alt ind på at få sin familie tilbage, og ikke længere ville have noget med hende at gøre ... Sååå .. jeg har set det før, men det er faktisk supergodt ;)

 

Han synes bestemt ikke at du er en rejekælling, han synes at du har skrevet nogle super fede indlæg og har stor respekt for dig :)

 

 

Vicky02; Det er supergodt !! Det skriver jeg mig lige bag øret !

 

Kilden: Tak for dine pæne ord :) Det glæder mig at jeg trods alt også kan være en inspiration i alt det rod her. Det gir lige et skulderklap til at fortsætte kampen. Nu ved jeg ikke om det er dig eller en i familien der kæmper med en depression, men kan bare sige - been there, done that ... I over et år anede jeg ikke hvad der var op og ned på noget som helst, jeg tager her 5 år efter stadig medicin og kommer nok aldrig ud af det. Jeg er faktisk overrasket over at alt det her ikke har fået mig til at vælte igen, men jeg tror på at jeg har været så langt nede som jeg kan komme og nu er der kun én vej; OP. Jeg håber sådan for dig/jer, at I må komme igennem jeres krise og få lyset ind i tilværelsen igen.

Som du selv skriver, tager sådan noget tid - masser af tid, og det er ikke lige tålmodighed man har mest af i sådan en situation. Men der er ikke andet at gøre end at tage en dag ad gangen, tage imod al den hjælp man kan få og tro på det bliver bedre.

Godt at du har hestene og holder fast i dem! Det er virkelig vigtigt at have et fristed hvor man bare kan lufte sig selv ud og lave noget helt andet. Dyr er ren terapi - du kan simpelthen ikke gøre andet end at være tilstede sammen med dem.

 

Ehmmm... faktisk gør vi ikke noget sammmen (tak for det indspark). Vi snakker sådan set bare rigtig meget og så er det .. ja - som det plejer. Vi er godt på vej til at traske rundt i leverpostejen igen og det må bare ikke ske. Vi har dog talt om at finde en weekend snarest hvor vi tager på et weekendophold og virkelig for noget alenetid. Jeg er helt med på at det også skal ske i hverdagene, om det så er pudekamp eller noget andet, er sådan set ligemeget. Det er også skrevet bag øret :)

 

Jeg tager også hatten af for manden, han blev i aftes færdig med at tygge sig igennem samtlige indlæg og var meget imponeret over alle jer der har fulgt med og givet så gode kommentarer. Han er ikke den der hænger på nettet, men kunne i aftes godt se hvor meget godt jeg har fået ud af at skrive om det herinde. Først syntes han at det var sådan lidt underligt at lægge vores liv til offentligt skue, men nu forstår han godt hvorfor jeg hænger så meget herinde ;)

 

Stort knus til dig - og du må gerne skrive en pb hvis du har lyst til at "snakke" og måske få lidt råd ... så kan jeg jo give lidt tilbage af alt det jeg har fået herfra :)

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kære Dorte
Forfatter: 
Dato:  28-08-2012 12:21

Naturligvis er der super meget tryghed i at gå tilbage til dengang, da "alt var i orden". Vi mennekser er jo vanedyr og vores hjerne er faktisk indrettet således, at der bruges mindre energi på at gentage genkendelige mønstre end at danne nye.

Så man skal tage kampen op meget bevidst, da vores fysiologi vil det andeledes - giver det mening? Du ved sikkert, som de fleste af os andre, at det faktisk er ret svært at bryde vaner. Et langt samliv er fyldt med vaner og mønster. Vi genkender dem, der er knyttet følelser til og vi bliver "presset" ind i dem om vi vil eller ej. Opmærksomhed og handling er løsningen. De fleste af os har prøvet at skulle ændre noget i vores opstilling - f.eks. hænderne. Hold da op - hvor tit skal man (og underviseren) ikke minde os om det? Først når vi tænker på det og efterfølgende handler igen og igen, vil det ændre sig.

 

Det samme gælder jo jer. I vil begge automatisk søge tilbage til det kendte, der jo i høj grad har haft mange, gode elementer. Historien viser dog, at det ikke dur i længden. Derfor er at "tale om det" ikke tilstrækkeligt. I skal gøre noget anderledes. At tage væk en weekend er en god start, men langt fra nok. Der skal jo være en bevidsthed om, hvad I begge ønsker i fremtiden og så skal der sættes handling bag. Ja, det tager tid, men tingene forandres jo ikke over tid hvis man ikke gør noget anderledes. "Tiden heler alle sår" - det er der nok noget rigtigt i, men tror altså, at tiden alene ikke vil æde alt det dårlige.

 

Advarsel: I følgende bliver jeg lige lidt radikal

 

Jeg skrev længere oppe, at din mands handlinger skal afspejle, at han søger at genvinde din tillid. Er sku i tvivl om at hans tilbagevenden til huset (så godt som) gør det. Ja - det afspejler nok at han vil jeres samliv, men det kunne også afspejle, at han bare ikke vil ensomheden. Ved godt, jeg sætter det på spidsen, men det kan du jo tåle (om han kan, hvis han læser dette, vælger jeg ikke at bekymre mig om). Hvis din voldgrav (benytter mig lige at Jens' billedsprog) skal overvindes, skal du ikke fire hængebroen ned, men han skal bygge sin bro over til dig. Du kan vælge at komme ham i møde, skabe et fundament, så hans bro har et solidt sted at hvile, men ansvaret er hans. At han har valgt at sige sin lejlighed op, stå med alle sine ting "på gaden" er ikke det fede træk. Naturligvis har han håbet på at vende tilbage til huset. Siger ikke, at han har siddet en mørk aften med starinlys, gnedet sig i hænderne og smedet en plan, men har har heller ikke været opsøgende ift. hvor du er henne i den sammenhæng. Det er ikke særligt respektfuld eller tyder på, at han har lært at se din autonomi som et faktum. At du ikke er sagt fuldt fra, afspejler din ambivalens. Den skal du udforske. Én ting er, at du siger fra over for sommerhusidéen, men det er også så dejligt håndgribeligt og derme forholdsvis let. En anden er, at du accepterer, at han / I vender tilbage til det gamle.

Ja, giv dig tid, men sørg for at bruge og udnytte denne tid til at ændre tingene - ændre dig og forhåbentlig ændrer han sig så også.

 

Er I ikke ved at falde i samme grøft? Håbende på, at hvis I bare replikerer dagligdagen som den var "før", så bliver alt som før? Måske var "før" godt nok - det var det nok for dig, men hans handlinger afspejler, at det var det ikke for ham. Så tingene skal være anderledes! Ikke kun en weekend væk - hvad ændrer det i længden? Hvad med at ændre vaner? Skifte den side I sover i i sengen, en anden plads ved bordet / foran fjernsynet, lave noget sammen (og gerne noget, som DU vil og som han, for at imødekomme dig, naturligvis deltager helhjertet i - f.eks. en ridetur på Island), eller noget helt tredje. Dagligdagen kan og skal jo ikke være fyldt med hurlumhej, der er masser af værdi i rutinernes tryghed, men I som par er udsatte, og derfor er rutiner og tryghed bare ikke nok mere. Så frem med hurlumhej'et...

 

Du skal se handling før du kan tro på, at han vil noget andet / noget mere. For ham (og dette afspejler min mening om mange mænds refleksionsevne og lette "basale" tankemønster) er det, at han flytter ind / siger, han vil finde en lejlighed tæt på jo det ultimative tegn på, at han vil jer, men, hold kæft, hvor er det altså bare for let. Det vidste du jo i forvejen, ikke? Vil han gøre indsatsen når han først er indenfor i den trygge rede? Der er jo hér, prøven skal stå og lige nu kan jeg ikke lade være med at bekymre mig om, at han bare synes det kører super godt og dermed er den prut slået...

Og lige én ting til - hvis han er en "typisk mand" (undskyld Jens, basseret på erfaring, men jeg ved, der er undtagelser) har han det jo nok med at hænge på i stedet for at være på forkant med tingene. Dermed sagt, at han da gerne siger "ja" til dine forslag, men nok er mindre god til at komme med dem selv og så handle på det (håber, jeg tager meget, meget fejl!). Så vil han / I væk en weekend, ville jeg forvente, at han planlægger, bestiller og betaler. Og i samme ånd sørger for, at tingene i hverdagen bliver andereles, for DET HAR DU BRUG FOR. Gøre det uden opfordring fra din side, tænker sig selv til hvad du har brug for/kunne ønske dig. Se, det ville i mine øjne vise, at han gør en aktiv indsats.

 

Puha - kære Dorte - det blev en længere smørre og noget ukarakteristisk fra min side. Tror, jeg bare godkender det uden censur, da jeg nok ellers sletter det meste. Håber du ved, jeg mener det godt med dig / jer, og det er skrevet ud af et ønske om, at I må få det bedst muligt.


Hilsen Elena

 

Part på hest søges i KBH.-området:

www.heste-nettet.dk/markedspladsen/ hest/ search.php?search_do=34608&load=1

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Stor high five til Elena
Forfatter: 
Dato:  28-08-2012 16:47

Som så mange andre i denne tråd, vil jeg lægge ud med at skrive at jeg ikke ofte blander mig i debatten herinde, men nogle gange er der bare nogle tråde der kalder på mig - og dette er en af dem!

 

Jeg må sige at Elena i sit sidste indlæg, i den grad slår hovedet lige på det søm, hvor mange af mine tanker omkring jeres forhold ligger. Dette efter at jeg hele vejen igennem har fulgt tråden og læst indlæggene.

 

Først må jeg sige at jeg ikke er sikker på jeg ville kunne rumme at tage ham tilbage efter sådan et svigt, men der hvor du er i dit liv er der plads til det og det er jo så den vej du skal gå.

Men som Elena påpeger, så har han haft det lidt for let i mine øjne....

"Hov - jeg kom til at sige min lejlighed op, så jeg bor lige midlertidigt hos dig....." Wow, det var nemt hva'?!

 

Som Elena skriver så er det altså op til ham at give dig grund til at tro på en fremtid med ham, ikke op til dig at gøre plads til hans tøj, for at redde ham ud af en situation, hvor han ikke har taget ansvar.

Det er uansvarligt (og i mine øjne umodent) at opsige en lejlighed inden man har en anden og/eller undlade at søge og så liiiige rykke ind hos dig. Det viser at han har været helt 100% sikker på hvor han havde dig og at du ville redde hans røv.....igen!

 

Hvor er det han har taget ansvar for det han har gjort og for at gøre dig tryg og tilpas igen?? I mine øjne ingen steder. Han snakker og siger store ord ja, men....

 

"It's not enough to talk the talk, U gotta be able to walk the walk" - er han det? Føler du at han er et modent og voksent modspil til det I skal til at bygge op igen?

 

Er du tryg ved alle de flotte erklæringer uden handling bag?

 

Extreme lavede en gang en sang der hedder: "More than words" - og den beskriver netop at det ikke burde være nødvendigt at bruge ord til at erklære kærlighed. Handlinger alene bør vise det.

Hvis du udelukkende ser på hans handlinger og ser bort fra hans talestrøm og forsikringer - er du så helt sikker på at elsker dig ubetinget?

 

Jeg synes du er stærk og sej, men jeg synes du agerer som mor for din mand og tager ansvar for at han kan komme ind i familien igen. Det er meget bekymrende synes jeg...

 

Du må meget undskylde hvis jeg er for hård i min tone her, men på trods af du blot er tegn på en skærm i mit liv, er jeg kommet til at bekymre mig for dit ve og vel og jeg bliver vred på din mand, når han ikke kan se at han er nødt til at arbejde for at få den store spandfuld guld han har lige foran sig.

Så pas på dig selv - jeg synes der er tegn på at han allerede har løbet dig lidt over ende igen.....

 

Mange knus og tanker

Bettina

 

 


www.basichorse.dk

- back to basic horsetraining...

"lykkelig er den hest, der er så lydig at den gives stor frihed..."








0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  28-08-2012 17:45

I lyset af de to ovenstående udsagn, kan jeg ikke lade være med at være djævlens advokat... Manden er stensikkert ikke gået i lag med den unge model bare fordi hun viftede med øjenbrynene og var mere fast i kødet vel.

Der har sikkert også være noget reelt han savnede ala nærhed, følelser, 6, bedre smørrebrød eller noget helt andet.

 

Måske er det også værd at overveje at der fortsat skal to til tango og den fremadrettede indsats skal gå begge veje for at det lykkedes.

 


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jens... :-)
Forfatter: 
Dato:  28-08-2012 18:04

Det har du fuldstændigt ret i!!

 

Der skal altid 2 til tango, men uanset hvor meget du prøver at tippe tingene på hovedet, så var det altså ham, der valgte at bryde ud af fællesskabet og gøre noget han godt vidste ville skade hans forhold mere end det ville gavne.

 

Hvis han mener han havde forsøgt at råbe Dorte op, men ikke var blevet hørt, vil jeg stadigt mene det var mere reelt at ophæve forholdet fremfor at udsætte sin partner for det svigt han har gjort.

Her er jo ikke tale om em "one-nighter" for spændingens skyld, men en længerevarende forhold, med løfter til den "nye" partner og ovenikøbet et hovedløst forslag om flerkoneri.

 

Så - det må altså være ham, der viser at han er villig til at tage det sure med det søde og være i det forhold han er i og ikke søge nye græsgange, hver gang det bliver lidt svært, for det gør det igen, uanset hvad.

 

Så det handler ikke om skyld, men tillid.... kan Dorte have tillid til han som en ligeværdig partner, der har n*sser nok til at kæmpe kampen sammen med hende. Og VIL han det virkeligt - eller er han bare bange for at være alene?

 


www.basichorse.dk

- back to basic horsetraining...

"lykkelig er den hest, der er så lydig at den gives stor frihed..."








0
0
Svar på denne tråd
 
 jhjbvdfkjbvdkjbvkjf
Forfatter: 
Dato:  28-08-2012 18:06

Elena og Geisti til jeres indlæg. Jeg havde ikke lige fanget, at han 'kom til' at stå uden lejlighed, men som I skriver er det jo meget belejligt ;)

 

Jens - du har en indgroet mani med at gå på tværs af hvad 'hønsene' skriver. Bliv endelig ved med det så 'vi' (= kvinderne) ikke føler os alt for selvfede LOL


Mvh. Sanne

 

Lånehest søges for 1 år, se præs.

 

Crosstræner sælges, se præs.

 

Ejer af Dolly - den røde kylling, AKA Den gamle dame, AKA Madammen, AKA Kræet.

Hysterisk DV på 5 øh 7 øh 20 år

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  28-08-2012 18:21

Elena og Bettina :

I siger meget de samme ting og kors hvor har I ret !! Og tak for jeres kloge ord - jeg elsker at få vendt tingene :)

 

JA jeg er faktisk lidt konfliktsky i det her med hans adresse og det undrer mig en del - jeg er utrolig opmærksom på det vil jeg lige skynde mig at sige ...

 

Jeg plejer ellers nok at kunne sige til og fra, men lige her har jeg enormt svært ved det og forstår det ikke rigtigt. Jeg er ikke bange for at han ville blive skidesur og gå sin bare vej hvis jeg sagde "hey - det med bolig må du lige finde ud af, her kan du ikke bo lige nu", så det handler ikke om at jeg er bange for at miste ham hvis jeg kommer med den udmelding. Jeg indrømmer dog at jeg synes at det er synd for ham at han ikke har et sted at bo og JA det er fuldstændig latterligt !! Det er ikke en skid synd for ham, han har selv rodet sig ud i alt det her og han har selv valgt at sige lejligheden op uden at have noget andet på hånden.

 

Og nej, han er bestemt ikke god til at komme med løsningsforslag, jeg føler at det er mig der skal komme med alle de gangbare idéer og det irriterer mig. Når han endelig kommer med en løsning, så er det selvfølgelig den til 600.000 kr. som han ved jeg vil gå op i limningen over og kaste langt væk. Så bliver han totalt handlingslammet og siger ikke mere ... nok meget typisk mænd!

Jeg er helt med på at jeg har gjort det alt for let for ham og det nager mig helt sikkert. Dog har jeg tænkt over om han ikke er blevet straffet nok. Jeg kan jo gøre livet lige så surt for ham som jeg har lyst til, men tjener det noget formål ?

 

Måske forsvarer jeg ham lidt med følgende; Det har heller ikke været let for ham. Han opbyggede en drømmeverden som jeg sprang i luften da jeg sagde nej til hans sindssyge forslag om at dele ham med den unge pige. Pludselig gik det op for ham hvad han havde gjort og at der endda var et barn med i hans fremtidige liv, har også været noget af en "nedtur". Hans to børn fornægtede ham fuldstændig i lang tid og han er stadig ikke kommet helt ind på livet af dem, og kommer det måske aldrig. Det har haft store omkostninger for ham og vil have det resten af hans liv.
Det er INGEN undskylding for hvad han har udsat mig for!!!

Men han bliver straffet resten af sit liv for hvad han har lavet, ikke mindst i forhold til barnet.

 

Måske prøver jeg som sædvanlig at være "den store og ansvarlige". Når der er kriser, er det mig der går i fronten og tager løve-lufferne på - ingen skal røre MIN familie! Men han har "rørt" mine (vores) børn - han har gjort dem så ulykkelige og taget noget fra dem som de aldrig får igen og det indrømmer jeg blankt at jeg hader ham for. Sommetider tænker jeg at jeg skulle have ladet ham blive hos sin unge tøs, for dét ville sgu være den helt ultimative straf!

Men hjertet ... det dumme gamle hjerte ... årh altså!

 

Vi har talt om det, jeg har sagt at jeg føler at han sniger sig ind ad bagdøren uden at spørge mig om det egentlig er ok, og det ved han godt .... han har også tilbudt at flytte på campingpladsen i en campingvogn som han kan låne .. og så kommer mit mor-gen op til overfladen og jeg synes at det er lidt langt ude at han skal sidde i en kold campingvogn. Pyha hvor er jeg dum at høre på - det kan jeg sagtens se, men sådan føler jeg (og hvis jeg ikke kan være ærlig herinde, så ved jeg ved grød ikke hvor jeg kan ).

Der er så også lige den detalje at jeg egentlig godt kan li' at han er her ...

Jeg føler hele tiden at jeg står med det ene ben i "burde" lejren og det andet i "jeg føler" lejren ... det er ikke så fedt ..

 

I har fuldstændig ret i at det er handling der skal til. Han kan snakke solen sort, men det kan jeg jo ikke bruge til ret meget. Det med at handle på tingene, har dog altid været et issue hos os. Han er ikke det store handlemenneske, hvor jeg er lige modsat. Også det har vi talt om - surprice ;)

Dog vil jeg rose ham for at han nedprioriterer al sit løb og træning betragteligt i forhold til tidligere. Det er minimalt hvad han er væk hjemmefra og han gør en masse for at være sammen med mig/os.
Her er det nok mig der er lidt modsat, jeg har faktisk stadig brug for alenetid og for at gøre nogle ting sammen med pigerne hvor han ikke er med, men også det har vi talt om og lavet nogle forslag til.

 

Tid er en god faktor ja, men jeg er klar over at tingene ikke løser sig ved at vi sidder og glor på uret. Der skal handling til og masser af det ...

Han er hele tiden bange for at jeg får et anfald og smider ham ud (af mit liv) og jeg er bange for at han pludselig forsvinder. Så vi går egentlig lidt rundt om os selv og hinanden og er lidt bange for hvad der sker i morgen. Den frygt tror jeg at vi skal have styr på inden vi kan handle 100 %. Eller hvad mener du coach ? :)

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dorte :-)
Forfatter: 
Dato:  28-08-2012 18:41

Det er dejligt at du svarer så sagligt, samtidigt med du er følelesmæssigt ærlig. Det gør at vi andre kan være ærlige i vores svar, uden at være "bange" for hvordan du reagerer. Jeg synes du har en fantastisk evne til at læse det der bliver skrevet og forholde dig til det og ikke overanalysere på alt det der ikke bliver skrevet! :-)

 

Jeg synes ikke det her handler om straf - for ja, han har da oplevet konsekvenserne af sine handlinger, men det er vel fair nok.

 

Det handler om, hvorvidt du føler han er din ligeværdige partner, som du kan stole fuldt ud på igen....?!

Og med ligeværdig menes et voksent menneske, der kan forventes at give mod- og medspil og som du IKKE skal være mor for. Det er du nemlig for dine børn.... Han er vel ikke dit barn?!

 

Hvis det med den manglende handling er et issue hos jer, så må I dælme tage hul på det. Ikke ved at tale - det er I åbenbart skide gode til, men ved at handle.

 

Lav en øvelse:

Næste lørdag er jeres kærestedag. Den skal HAN og HAN alene arrangere. Og det skal foregå udenfor jeres lille rede, så havearbejde tæller ikke ;-)

Det betyder også at det er HAM der sørger for at få børn afsat eller aktiveret. Og du understår dig i at komme ind og spørge til det undervejs og du redder ham ikke, hvis det viser sig han står fredag og ikke har arrangeret en skid.

Hvis det viser sig han ikke har arrangeret andet en morgenmad på sengen, må du tage dagen i egen hånd for DIG og måske dine piger - uden HAM.

Men mon ikke han formår at handle, når det er så konkret en opgave?!

 

Næste opgave må så være at han arrangerer jeres ude weekend i september en gang. Lidt mere løst, men mon ikke han magter det også.

 

Mangel på handling kan skyldes dovenskab, men det kan også skyldes manglende selvtillid omkring det, fordi vi piger altid er så skide hurtige til at bryde ind og overtage det hele.

Vi har f.eks lige været på sommerferie, som jeg købte mm.... Efterårsferien skulle manden så købe... men VUPTI, det har jeg sqisme allerede gjort.... Så er det jo ikke nemt at være handlingens mand.

 

Jeg håber du kan bruge dette til noget - for jeg tror I begge skal øve jer og stoppe med at snakke, men handle istedet!

 

Knus

Bettina

 

P.S - han overlevede nok at bo et par måneder i campingvognen, så I kan "besøge" hinanden og finde vejen ind til hinanden igen, uden der lynhurtigt går leverpostej i den.


www.basichorse.dk

- back to basic horsetraining...

"lykkelig er den hest, der er så lydig at den gives stor frihed..."








0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  28-08-2012 18:52

Jens altså

 

Hvor gerne jeg end ville tro at han røg på hende fordi hun viftede med øjenbrynene og sin meget lille faste popo, så ved jeg godt at det ikke KUN var derfor (for det gjorde hun i stor stil!).

 

Men han kunne skam sagtens råbe mig op - jeg kunne bare ikke råbe ham op! Jeg råbte op om mere s*x, mere samvær og 117 andre ting, men han ville hellere ud at løbe.

 

Her er en lille detalje som jeg ikke har indviet jer i:

Nogle måneder før det her skete (inden han begyndte med hende), sagde han en dag til mig at han syntes at jeg skulle finde mig en elsker. Han havde ikke lyst til s*x, men forstod godt at jeg havde. Så jeg havde grønt lys til at gå ud og finde mig en anden mand.

Lettere (underdrevet) målløs, tænkte jeg lidt over det og sagde så at det jo måtte gælde begge veje. I min MEGET naive verden, tænkte jeg at det måske kunne sætte fut i OS hvis han prøvede noget andet.

Vi har nogle venner som lever i åbne forhold og det fungerer supergodt, og jeg tænkte virkelig at det måske var det der skulle til hos os. At en lille smule hyggejalousi og nysgerrighed for hvad den anden havde oplevet, kunne sætte gang i os. Ikke kun seksuelt, men på flere planer. Jeg er det mest tåbelige, naive, idiotiske menneske på denne jord, sig det bare ....

 

Første punkt i aftalen var, at der aldrig måtte komme følelser med i spillet, det måtte KUN være s*x.
Han ønskede ikke at vide hvis jeg gjorde brug af hans tilbud, mens jeg absolut ville vide hvis han lavede noget. Desuden var kondom påkrævet!

Man kan så ikke sige at han overholdt nogle af de aftaler, som i min verden faktisk ikke var fuldstændig afsindige.

 

Efter noget tid, mødte jeg en mand, som jeg har haft s*x med få gange. Jeg fortalte ikke min mand noget, der blev altid brugt kondom, og følelser var der ikke noget af, udover at jeg synes at han er en dejlig og sød mand - men ikke en jeg vil kunne have et forhold til. Det var faktisk overraskende at opleve at jeg i det hele taget var i stand til at gøre det, det troede jeg ikke om mig selv!

 

Da han sprang sin bombe, spurgte han også om jeg havde lavet noget, og da fortalte jeg om den mand jeg havde set. Det gjorde ham ked af det, for det var jo i virkeligheden slet ikke det han havde ønsket, og det var bestemt heller ikke det jeg havde forestillet mig at vores ægteskab skulle ende med at indeholde.

Måske burde jeg sidde her og have frygtelig dårlig samvittighed over hvad jeg har gjort, men det har jeg faktisk ikke. Jeg følte dog klart at jeg var min mand utro, men eftersom det var et tilbud han gav mig, skubbede jeg det væk. Da jeg smed min mand ud den lørdag aften, kan jeg huske at jeg var glad for at jeg i det mindste havde fået nogle gode oplevelser og var blevet bekræftet som kvinde - også selvom jeg er 43 år og knapt så fast i kødet som hans unge pige .....

 

Det var så endnu et twist i romanen ... håber ikke at jeg har chokeret jer alt for meget ....

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Chokeret!!!
Forfatter: 
Dato:  28-08-2012 19:28

Naaaa - det er jeg vist ikke - men for pokker hvor er jeg ærgerlig på jeres vegne!

 

At lege med tanken om elskere og åbent forhold, er i min verden noget man gør når forholdet kører og tilliden er total.

 

Ikke noget man eksperimenterer med, når man har svært ved at nå at kitte alle de sprækker ud, der er opstået i ens forhold.... :-/

 

Det kunne jo nærmest kun gå galt...


www.basichorse.dk

- back to basic horsetraining...

"lykkelig er den hest, der er så lydig at den gives stor frihed..."








0
0
Svar på denne tråd
 
 Tja du er blevet klogere
Forfatter: 
Dato:  28-08-2012 20:33

Nej, I er nok begge blevet klogere.

 

Jeg læser som på 2 måder, at I begge har fået hvad I konkret bad om ('tilladelse til sidespring') og at det jo egentlig ikke var det I reelt ville ha. Det er en meget klassisk konstruktion i fortællinger.

 

Den anden måde er, at på den her måde har du (DU) jo 'givet tilladelse' til hans eskapader, så hvordan kan du så tillade dig at blive sur? (set fra hans vinkel)

 

I betragting af hvad I har været igennem synes jeg ikke at den her historie er særlig vigtig, der har været langt dybere problemer i jeres forhold.

 

Nå, det vigtige - er du ved at blive/genblive 'mor'? Ja jeg synes altså også, at han skal til at BEVISE med sine handlinger, hvad han vil. Den der 'jeg er hjemløs og du har jo plads til mig' - må indrømme at den generer mig. (altså på dine vegne)

 

Han nedprioriteter løb og træning, det klinger ret billigt 'sluppet'. Han burde da nærmest bestorme dig igen, altså invitere på en middag, sige I skal ud og gå en tur sammen, gøre nogle af de ting han gjorde (??) den gang I lærte hinanden at kende? Alle de ting, der viser dig at han VIL ha dig, at du er værd at ofre tid og kræfter på. Ud fra det du skriver virker han lidt fesen ....

 

Undskyld hvis jeg misforstår jeres situation - jeg er nok bare gal og forarget på dine og pigerne vegne.

 

PS. og så vil jeg læne mig tilbage og vente på indsparket fra Jens ;)


Mvh. Sanne

 

Lånehest søges for 1 år, se præs.

 

Crosstræner sælges, se præs.

 

Ejer af Dolly - den røde kylling, AKA Den gamle dame, AKA Madammen, AKA Kræet.

Hysterisk DV på 5 øh 7 øh 20 år

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  28-08-2012 21:04

Først er det lige vigtig for mig at sige at jeg ikke tilbageholdt denne oplysning om "tilladelse til sidespring" for at gøre HAM til skurken og mig til den gode.

 

Hvis han "bare" havde haft s*x med hende eller en anden, ville det slet ikke se ud som det gør, og derfor syntes jeg ikke at det var så relevant, så ville han have gjort brug af aftalen præcis som jeg gjorde.

 

Han har dog aldrig sagt at jeg ikke kunne tillade mig at blive sur over hvad han har lavet. Han ved godt at flere måneders s*x, forelskelse og et barn er langt ud over hvad denne åndssvage aftale gik ud på.

 

Set i bakspejlet var det jo fuldstændig vanvittigt at lave sådan en deal når forholdet var lykkeligt. Desværre tror jeg ikke at vi er de første fjolser der har troet at den model kunne skabe liv og glade dage, men det undskylder ingenting. Jeg er SÅ vred på mig selv over at jeg gik med på den idé!! Det siger sig selv at det var dømt til at gå galt .... og det må man sige at det gjorde.

 

Ja, jeg er sgu nok ved at blive for meget mor til 3 igen ... og jeg takker for de tørre tæsk og vender skuden

 

Jeg venter også i spænding på Jens' svar ...... uha da da ....

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det var lidt...
Forfatter: 
Dato:  28-08-2012 21:25

... af en tilføjelse til historien - men ikke noget der jo egentlig ændrer væsentligt ved resultatet eller ved hvad der er sket.

 

MIN definition på utroskab er at man gør noget der er imod de aftaler man indbyrdes har og som man ved vil såre partneren.

 

Har man aftalt at det er ok at have 6 med andre - så er det ikke utroskab. Men det er det hvis man ikke overholder de aftaler der er - altså i dit tilfælde at han IKKE ville vide det - og i hans tilfælde at du VILLE vide det - og så selvfølgelig med at holde følelser udenfor det (altså at det KUN var 6) og at beskytte sig. Så jeg ser det stadig som HAN har været utro - og det har du egentlig ikke.

 

At det så måske ikke er en aftale du har haft det godt med, og at du derfor måske har været "utro over for dig selv" - det er en anden sag - og faktisk også ret alvorligt. Det er jo lidt at overskride sine egne grænser alvorligt, når man gør noget som man egentlig ved at man ikke kan stå inde for og ikke bryder sig om....


£isbeth & Baloo


Politicians are like diapers.
They need to be changed often - and for the same reason.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Straf, burde og føler for...
Forfatter: 
Dato:  28-08-2012 21:30

Dorthe, jeg synes du er så sej, så sej. Jeg ved, at jeg aldrig lander i den situation du er i nu, men hvis jeg gjorde, så ville jeg garanteret ikke håndtere det så godt, som du gør! Nå, men derfor er det jo altid lettere at se tingene fra sidelinjen, så her er mine fem øre...

 

Jeg synes, det lyder som om, at du er flyttet lidt ud af dig selv :-) I stedet for at tale om, hvordan du har det med, at din mand er flyttet ind på "Hovsa, jeg manglede sgu lige et sted at bo"-måden, skriver du om, om han er blevet straffet nok og om at du føler dig splittet imellem hvad du føler og hvad du burdet.

 

Vil du SÅ hoppe ud af burde-lejren og plante dig solidt med begge ben i føle-lejren, så du kan begynde at mærke, hvordan du har det med den nuværende situation! Hvis du føler, at det er ok, at han er der, jamen så er det ok. Også selv om alle vi andre er hamrende bekymrede for, at det bliver for "let" for ham at komme tilbage. For alle vi andre er i den forbindelse ret ligegyldige, hvis DU har det ok med, at han er der på den måde, som han nu engang er der.

 

Hvis du ikke er ok med, at han er flyttet tilbage på den måde, så må du kvinde dig op og slå en streg i sandet. Jeg tror i den forbindelse også, at det er supervigtigt, at du melder ud, for han har også brug for at vide, hvor han har dig, og hvad du vil, og du har på din side brug for, at han ikke bliver alt for usikker på dig, for - som jeg læser det - så er det,når han er usikker, at han gør det samme som du gør lige nu, nemlig flytter ud af sig selv og bliver handlingslammet.

 

Tror jeg...

 

Og med hensyn til straf og hvad han har fortjent og alt det - det er bare ikke relevant, det er noget, der kommer udefra, en form for kunstig retfærdighed, som ingen af jer får noget ud af. Hvis du vil ham, så vil du ham helt, uden straffe-forbehold. Og hvis du ikke vil ham, så smider du ham ud (hvilket bærer straffen i sig selv). Og så er jeg godt klar over, at du ikke helt ved det endnu, men der synes jeg faktisk ikke at det er ok at tænke i straf, fordi du ikke er nået i mål endnu.

 

Endelig så synes jeg, at det er lidt farligt at operere i de der opgaver, som han skal løse på tilfredsstillende vis, for at han har gjort det godt nok til, at han kan tages tilbage. Altså han er jo den, han er, og det er helt fint at prøve noget nyt, men at definere en ny ramme, som han lige skal passe ind i for at kunne tages til nåde, synes jeg er lidt at udnytte situationen (og dermed ikke sagt at jeg ikke har eller ikke vil komme til at gøre det selv, det er bare så meget lettere at se udefra :-)) Din mand er den, han er, med plusser o og minusser, vil du have ham eller vil du ikke?

 

mvh. tina


Barylere rule!
0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  28-08-2012 22:05

Det var da godt nok et interessant svar. Jeg havde sådan set fået et billede af "DorteP" som ca. lige så kedelig og tør i hverdagen som en Texas lommeregner. Men der tog jeg så fejl :-)

Der er jo ligefrem en lidenskabelig kvinde inde under den praktiske gris med job og børn osv.

 

Nu var det jo nemt at sige at jeg ikke kan se at du kan kalde din mand utro - det er der nok en del af hønsene der forventer. Men det syntes jeg altså at han har været. Ikke pga. det han har lavet - det havde han jo fået lov til, men pga. følelserne.

Der hvor jeg syntes at det er gået galt er der hvor der kom en regel om at der ikke måtte være følelser med i det. Nok fordi at jeg aldrig tror at jeg selv ville kunne hoppe på en jeg ikke følte noget for. Men sådan er vi jo så forskellige.

Uanset hvad så brød han den aftale og så er den ikke længere. Det var naivt af dig at tro at han ville kunne overholde den og det siger nok mere om dig end om ham...

 

Mht. at få lidenskaben ind i hverdagen igen, så kunne i jo overveje en swingerklub næste gang. Så er det da lidt nemmere at holde øje med hinanden... i er jo tydeligvis pasionerede mennesker begge to ;-)


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  28-08-2012 22:53

Elena

 

Det er vise sten....

0
0
Svar på denne tråd
 
 I min optik
Forfatter: 
Dato:  29-08-2012 07:45

bliver kvinder tit "snydt" for at kunne udleve al vores lidenskab. Vi ønsker jo @!#$ som flytter vores bevidsthed og gør os flydende inden i og vi magter det.

 

Men vi magter det sjældent når vi afvises igen og igen og ikke føler os begæret hverken som kvinder eller som mennesker.

 

Det ser ud for mig som om at mænd sjældent responderer godt på den lidenskabelige kvinde som har brug for mere end bare det gnidningsløse knald og sådan er det jo oftest i faste forhold.

 

Det kræver simpelthen at manden er et virkeligt mandfolk der formår at rumme kvinder som andet end objekt og som stadig formår at begære denne kvinde med alle hendes identiteter i stedet for at have bygget sin seksualitet på en fantasi om objektet.

 

Derfor forstår jeg godt at I laver denne aftale om et åbent forhold for når man ikke er blevet hørt længe nok er det nemmere at tage til takke med det næstbedste som i dette her tilfælde bare er @!#$ i dit tilfælde og for din mand er det @!#$ på et "fantasiplan" uden hverdag hvor han skal forholde sig til den unge kvinde som et komplekst menneske.

 

Men skal man gro skal man gå indad også i forholdet.

 

Måske er det volapyk det jeg skriver. Måske er det helt forkert. Men det er min erfaring og min personlige holdning at en kvindes seksualitet rummer dybder vi alt for sjældent får plads til at udforske men jeg håber at I sammen kommer dertil for ellers tror jeg at det bliver svært ikke at føle sig svigtet på det indre plan og hvorfor så ikke bare opføre sig som en mor ;-).

 

 

 

 


Zoneterapi. Healing. Healingsmassage.

 

 

www.Zoneportalen.dk

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Undskyld DorteP
Forfatter: 
Dato:  29-08-2012 15:27

men med DEN oplysning faldt al min empa/sympati fuldstændig væk.

 

Du har HELT ret i : Jeg er det mest tåbelige, naive, idiotiske menneske på denne jord, sig det bare ....

 

Nu synes jeg sgu du/I har fået som fortjent.

 

Bare en skam Jeres børn betaler prisen for den gang idioti.

 

.

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  29-08-2012 16:21

Helle - hvis du siger den slags til en mand, som f.eks. "flytter vores bevidsthed og gør os flydende inden i", så tror jeg ikke der er nogen der fatter det. Kan du ikke bare kalde en spade for en spade og sige at du gerne vil give oralsex uden kondom?


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  29-08-2012 18:12

taina: Du har ret ... jeg skal hoppe ud af burde lejren ... men det er bare ikke så let ;) Der er to ting der prøver at samarbejde : Hjerte og hjerne. Hvad hjertet vil, er ikke helt det samme som hvad hjernen mener om det hele (burde-lejren). Set "udefra", synes jeg jo at I har fuldstændig ret når I siger at han slipper for let om det, og det havde jeg faktisk en snak med ham om i aftes. Han kunne sagtens se at han havde glemt at respektere mine grænser, og lige nu arbejder vi på en model der hedder at han ikke er her fx. onsdag og torsdag. Så har jeg nogle dage for mig selv sammen med pigerne, hvilket vi alle 3 savner.

 

Jens: Jeg foreslog faktisk swingerklub inden alt det her skete . Men det var der faktisk ingen af os der var rigtig interesserede i, så det blev droppet igen. Troede du virkelig at jeg var ligså kedelig som en lommeregner ?? ;) Ej, kedelig er nok det sidste ord jeg vil bruge om mig selv - på alle områder.

 

 

Helle: jeg giver dig fuldstændig ret! Vi kvinder hænger måske lidt fast i "den pæne pige" opdragelse som vi egentlig nok slet ikke har fået (a'la for mange år siden), men som vi alligevel har hængende på os. Dog er der efterhånden mange kvinder som bryder ud og gør hvad det passer dem på det seksuelle plan, men det er vel heller ikke noget de ligefrem skilter med. Men ja, vi rummer meget mere og tænker sikkert langt mere over vores seksuelle forhold end mange mænd gør. Vi har nok brug for flere facetter i den del af samlivet.

 

Stella2; Tak for din ærlige udmelding. Jeg forstår godt at du tænker sådan, men (må lige forsvare det lidt), så var der jo en del grunde til at den aftale kom i stand + at de simple aftaler der blev lavet omkring det, ikke blev overholdt, hvilket er grunden til at vi står hvor vi gør i dag. Hvis han havde overholdt aftalerne, var det her jo aldrig sket. Vores børn betaler bestemt en pris for det her, men det er de desværre ikke de eneste der gør.

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jens altså
Forfatter: 
Dato:  29-08-2012 19:57

hvor kom den med oralsex fra???

 

Det viser da klart at du ikke forstår mig som den mand du jo er.

 

Måske skulle du overveje at blive kvinde i dit næste liv. Det er faktisk ikke værst ;)))


Zoneterapi. Healing. Healingsmassage.

 

 

www.Zoneportalen.dk

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Helle..
Forfatter: 
Dato:  29-08-2012 20:14

Så tror jeg at jeg vil overveje at blive genfødt som lesbisk... bare for at være sikker på ikke at blive så frustreret som mange kvinder åbenbart er over alle de mandslinge der ikke forstår dem alligevel ;-)


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jamen Jens
Forfatter: 
Dato:  29-08-2012 20:41

det er da nok heller ikke værst selv om jeg nu ikke helt forstår at de har lyst til at undvære det bedste ved manden.

 

Men god fornøjelse til den tid ;)

 

og undskyld Dorte for sidespringet :)


Zoneterapi. Healing. Healingsmassage.

 

 

www.Zoneportalen.dk

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Noget helt andet
Forfatter: 
Dato:  29-08-2012 21:58

er Dorte at jeres åbne forhold jo egentligt gør den unge pige til den forurettede part.

 

Hun har jo intet gjort dig reelt set andet end at gå i seng med din mand med din billigelse, sandsynligvis må de have talt om jeres accept af hinandens affærer hvilket også forklarer hvorfor din mand ikke troede at det var et problem at beholde jer begge.

 

Det han havde lovet dig glemte han måske nok sådan for nemhedens skyld. Ingen siger jo at pigen er bekendt med andet end at I har givet hinanden fri.

 

Det må jo være partnerne i det åbne ægteskab der har ansvaret for at sexpartneren forstår deres andel i bekendskabet.

 

Men måske har jeg misforstået det!!!

 

 

 

 


Zoneterapi. Healing. Healingsmassage.

 

 

www.Zoneportalen.dk

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 spørgsmålet?
Forfatter: 
Dato:  30-08-2012 07:56

Hej Dorte,

 

Har du nogen siden vedt din mands spørgmål om s*x med andre, til at det var noget han spurgte om fordi han kendte dig så godt at han vist han også ville få lov til dette?

 

Og er du sikker på at de ikke har haft gang i noget før aftalen kom i stand?

 

 

Bare en tanke jeg gerne ville have vendt :)

 

 


M.v.h.

Britta Trab

0
0
Svar på denne tråd
 
 Et åbent ægteskab...
Forfatter: 
Dato:  30-08-2012 08:01

... er jo kun så åbent som de klare aftaler der er.

 

I dette tilfælde var aftalen at Dorte ville VIDE hvis han havde noget udenoms. Det fik hun ikke at vide!

Der skulle ikke være de store følelser indvolveret - passer ikke helt med at han i starten sagde at han var vildt forelsket i hende.

Og det skulle være med gummi - hvilket jo heller ikke HELT harmonerer med at hun har termin om et par uger "fordi hun snød med p-pillerne".

 

Så Der har været klart brud på det aftalte fra hans side - og det er der det er gået galt.

 

HVIS han havde holdt sig til aftalen og var kommet hjem og havde fortalt Dorte at han havde fundet sig en B-veninde - så kan det også være at det havde vækket noget i hende om at det alligevel ikke var ok. Så måttte de have arbejdet sig igennem DEN krise - og måske ændre på de aftaler der var, men så kunne hun på ingen måde have sagt at han havde været utro - for det havde jo været inden for aftalen.


£isbeth & Baloo


Politicians are like diapers.
They need to be changed often - and for the same reason.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  30-08-2012 09:08

Helle; Den unge pige vidste intet om vores indbyrdes aftale. Jeg aner ikke hvorfor han ikke fortalte hende det, men hun vidste altså intet.

 

Smilly: Det har jeg også spurgt om. Da han kom med forslaget og jeg tilbød ham samme "frihed", vred han sig noget på stolen og sagde at det havde han absolut ikke lyst til - han havde slet ikke lyst til @!#$, hverken med mig eller andre ...

 

Jeg har også spurgt om han har været sammen med andre,men det benægter han kategorisk. Dog er det kommmet frem at han har kysset en (også ung) pige som han trænede sammen med og som virkelig prøvede at score ham, men han siger at der ikke skete mere. Det fandt sted ret tæt på alt det her, så jeg har lidt svært ved at tro på ham. Men på den anden side - hvis han har været i seng med hende, så kan jeg faktisk ikke engang hidse mig voldsomt op over det. Det vi står i nu, er det værste der kan ske, så et engangsknald med hende, virker pludselig ikke så vigtigt. Lyder det helt russisk ??

 

Lisbeth: Lige mine ord :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 sidespring...
Forfatter: 
Dato:  30-08-2012 14:59

Først mit sidespring:

 

Jens : flydende indeni. . Mega kvikt "sagt".

 

Men det er rigtigt som kvinde vil jeg have @!#$ som kan flytte mig mentalt. Hvor følelserne og nærværet flyder frem. God @!#$ som stimulere min følelsessans og virker intens på hjernen (uden snak) er langt mere værd en en orgasme. Herre gud det sidste kan jeg klare på få minutter alene, men det første kan vare i flere dage... og bestemt længere tid end min mund holdes fugtig .

 

 

 

Dorte, kære Dorte.

 

Dit sidespring, aftalte, ændre ikke meget på det hele, omend det har gjort jer mere sårbare.

 

Jeg respektere dig mere og mere for din ærlighed og hudløshed. Jeg er ikke selv god til at rette mig ud ad, men din tråd har vist mig, at for at få overvejet og personlige svar, bliver jeg nød til at være personlig i mine egne emner og indlæg.

 

Pt er det min mand som er syg, men jeg har selv prøvet det .

 

De konkrete opgaver til manden er ikke en god ide syntes jeg. -for det tager stadig følelsen ud af det. Han gjorde det jo, fordi han skulle.

 

-måske er det på tide at han tager sig en løbetur, uden at løbe den forkerte vej.

-sådan en seriøs mandlig og barsk en. Måske en triatlon inspireret en. Du kunne jo tilbyde at køre hans cykel xx km væk. så kan han løbe hen til den og cykle hjem. Tri-delen kan jeg ikke lige finde på. Måske skal i bare nøjes med to (eller selv finde den trejde, måske en seriøs vandkamp eller pudekamp eller??)

så får du alene tid og han bliver blæst igennem, får maskulig sur svedlugt.

 

Hvad angår at han er i huset, så fred være med det. Jeg tvivler på, at det bliver lettere næste gang. Måske tog han alligevel initativ til at I kom et konkret skridt vidre. Selvom det var med snigeren på, og nogle vil sige for let, er det måske alligevel en tillidserklæring. (Jeg ville aldrig vove at stå uden tag over hovedet.)

 

Var der noget med sport med pigerne?

 

Skal farmand ikke med ud til hesten, så datteren kan lære ham lidt om at muge ud, strigle, hestens kropssprog eller tage billeder og så kan I forældre om aften kigge dem igennem og I kan vælge de bedste ud og lave en bog/billed, eller blot vise hende alle de rideting hun gør flot?

 

Hvad angår planlægning af alenetid syntes jeg dog, at det er meget klogt. - det er der jeg sniger mig hen til mine heste .

 

-Får du tid udenfor hjemmet med en veninde og en kop the, kaffe eller...?

 

Min mand er pt hos sine forældre igen, i afskærmning, så her er det ikke helt så aktuelt at lave store armbevægelser. Jeg vil dog sende ham et brev. ET rigtigt et og med nogle tegninger fra mig.

 

 



Kilden

 

Mor til Lea 02.05.06 og Maya Isabel 08.12.08

0
0
Svar på denne tråd
 
 Overskriften
Forfatter: 
Dato:  30-08-2012 15:30

Sanne og Bettina

Jens - du er slet ikke en Jens - du er en kvinde in cognito (ment som et kompliment, selv om du måske ikke opfatter det således - jeg er nemlig ikke en høne!)

 

Kære Dorte:

Hvis det er mig du henviser til som coach, må jeg skamfuldt, og med røde kinder, vist afvise, at jeg på nuværende tidspunkt fortjener denne titel. Jeg har forlængst overskredet grænsen for at være "prof." i denne tråd. Ved ikke lige hvad der gør mig så involveret, for det eneste vi har tilfældes er vores alder og hesteinteresse. Så jeg har besluttet at tage jakken med vatskuldre, bukserne med pressefold, den topmavedækkende bluse, øreringe og mascara af, sætte mig i sofaen i hyggetøj, tage en kop te og en smøg, og bare skrive, hvad jeg tænker. Tror på, at du kan magte det og sortere ift. hvad du kan bruge. Så jeg går i ucensureret "veninde-mode"...

 

Here it goes:

 

På ingen måde skal din mand straffes - det giver ingen mening hvis I vil opbygge et nyt og anderledes forhold. Hvis han oplever din tøven eller din tvivl som straf, bare ærgerligt, Sonny. Så skulle du måske ikke have stukket din ubeskyttede dillermand ind i en anden dame, vel? At du vender tilbage til samme enme eller har brug for mere end bare "jeg fortryder, undskyld" er da helt, helt klart. Du kan til enhver tid trække dig, og det der den risiko han skal leve med. Er det en straf, tja, det er det måske. I hans verden er det jo et overstået kapitel, han har truffet sin beslutning, så derfor oplever han det som straf at du ikke bare tror på ham og følger med - bare ærgerligt, Sonny - det skulle du måske have tænkt på noget før....

 

Det, han dog skal være forberedt på er, at han skal ændre sig. Han vil skulle bevise, at han skal gøre en indsats for at "gentjene" din tillid og vise, at han satser på dig. Det kræver mere end bare at gøre - tja, ingenting. For det er, hvad jeg ser. Det at undlade at gå til sport, er jo ikke at gøre noget, men at "ikke-gøre-noget" - giver det mening? Hans undladelse er måske noget han kommer til at savne, men det kærver jo ingen indsats fra hans side, vel? Jeg forestiller mig (i min rimeligvis ret generaliserende fortolkning af mænds tankegang), at det for ham er bevis nok, at han er flyttet ind igen og frasiger sig barnet. I min forståelse er det ganske og aldeles ikke nok. Kom i omdrejninger, mand (alias Sonny). Det kan godt være han er "doven", og dertil har vi kvinder bidraget. Vi har skabt en generation af mænd, er er så Peter Pan at dert gør helt ondt. Vi (de fleste kvinder jeg kender, der har noget mellem ørene) har fra en ung alder villet styre mænd, villet bestemme, tage téten, og nu brokker vi os over, at vi har fået en omgang vatnisser der hverken kan tage initiativ eller gøre noget uden "tilladelse". Det plejede at være madonna/luder komplekset, man tale om, nu er det omvendt. Vi vil have en blid, metroseksuel mand i køkkenet og en tyr med evig erektion i soveværelset. Det er lige så umuligt for en mand at opfylde, som det er for en kvinde. Vi kvinder har bare lettere ved at bevæge os i flere verdener og opfylde mange, forskellige behov og har måske klaret den forventning bedre end mændene gør.

Dette er min forklaringsmodel, men ikke nogen undskyldning. "Dovenskab", "handlingssvag" eller hvad vi lige vil kalde det, er ikke noget undskyldning. Sonny-boy må komme i omdrejninger og komme ud over sine sædvanlige rammer og handle. Du kan motivere, inspirere, men så hold snitterne fra fadet. Han skal selv, og han kan selv. Vil I noget nyt, skal der gøres noget nyt og fordi han nu engang har maksimalt fücked up, påligger det ham, at gøre noget. Tror nu også, at det i længden vil give ham noget selvtillid og dermed gøre ham gladere - både i og udenfor soveværelset. Du skal ombejles, og han skal vinde dig tilbage og i den process, ville I kunne på hinanden med nye øjne og indtage nye roller.

 

En anden ting jeg kom til at tænke på, er din forandrede rolle i det, der sker nu. Lige pludseligt har du jo et medansvar ift. jeres samliv på en helt anden måde. Set udenfra kunne man sige:"Du har ladet ham komme tilbage i huset, givet dine børn (og ham) håb om en hel familie, og nu smider du ham på porten igen?". Som jeg "kender dig", er det sidste du vil, at såre dine børn og du bekymrere dig ekstemt meget om hans følelser (heldige ham). I og med at du ikke har "forhindret" hans tilbagevenden til reden, skal du, hvis du beslutter dig for at stoppe sit ægteskab, påtage dig et helt andet ansvar. Førhen lå det udelukkende på hans skuldre - nu er du blevet blandet ind i det på en helt anden måde. Det her handler ikke om at jeg vil bebrejde dig, slet ikke. Dette er bare et aspekt du bliver nød til at overveje før du beslutter, om han skal helt ind i varmen igen.

 

Som jeg før har skrevet, det er kun dig der kan beslutte, om du vil ham, men du lever jo ikke i limbo. Dine handlinger har indflydelse på andre og det skal du have med i regningen.

Synes ikke, du skal have det dårlige med at du forsvarerer eller undskylder manden. I og med at du elsker ham, vil du naturligvis forsvare ham. Som flere har skrevet, har I begge et medansvar ift. en leverpostej hverdag. At jere 6-liv ikke fungerer, er måske slet ikke så forunderligt hvis det billede, der tegner sig i mit hoved at jeres ægteskab, er bare halvvejs korrekt. Du er effektiv, handlende, beslutsom (måske også lidt dominerende?) og han er en mand, der bare følger med. Lader bestemme over sig fordi det bare er så meget lettere. Men det koster på selvtillidskontoen, på "jeg er en mand-kontoen". Hvis han opførere sig som et barn, du behandler ham lidt som et barn, ja, så er der sørme ikke noget at sige til, at det i sengen ikke er fyrværkeri. Hvem har lyst til at "humpe" sin mor?

 

Som jeg ser det, ville det bedste være at han flytter i en campingvogn eller på en eller anden måde ikke vokser fast i huset endnu. Naturligvis nyder du at have ham i huset, men kan også læse, at du slet, slet ikke er færlig med at finde dig alt det her. Så nu skal du både forholde dig til hvad du vil, hvad børnene vil, hvad han vil og nok også hvad omgivelserne siger - det er måske lige en tand for meget. Du overtager igen ansvaret for alt og alle. Den rolle er du vant til (igen, den dumme hjerne der driver os mod kendte mønstre) og kigger man tilbage på det, der er sket, så er det bare en skiiide dårlig idé. Lige nu er alting måske super, da Sonny gør alt hvad han kan (som sagt, slet, slet ikke nok!!!), men lur mig, om I ikke allerede er ved at falde af på den....

 

Så stopper jeg (for denne gang). Har nu skrevet dette tre gange, da mit indlæg ikke accepteres (måske er det bare for langt). Det har nok gjort det lidt kludret, men håber da, du kommer igennem det. Som sædvanligt, ta' hvad du kan bruge og skid resten på møddingen


Hilsen Elena

 

Part på hest søges i KBH.-området:

www.heste-nettet.dk/markedspladsen/ hest/ search.php?search_do=34608&load=1

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 ang par
Forfatter: 
Dato:  30-08-2012 17:17

tja der var jeg så li ved at få kaffen galt i halsen (hvis jeg havde drukket kaffe)..

 

men nu er jeg så en gammeldags pige.at man løser problemerne indenfor ægteskabet og ikke laver det om til et mere eller mindre åbent parløb som har ret til at se andre..

 

men nu er det så også bare mig..ja i har aftalt at i kan få lov til hvis i skulle ha lyst til at ha @!#$ med andre så længe i ikke har følelser med i det..

 

at din mand så ups havde fået det og desuden har fået gjort hende han var sammen med gravid er for mig at se ja et problem..meeeeen..

 

det er jo hvad der kan ske når man har @!#$ eller er der noget jeg har misforstået der..hm..selv med den bedste beskyttelse..

 

så ja nu er der et arbejde for jer begge for at genoprette´jeres ægteskab men bebrejde ham tja det syns jeg faktisk ik du kan da du jo selv har været med til at lave den mulighed..

 

så jeg ville gå til parterapi og så indse at jeg havde en stor del af "æren" for hele denne misære..

 

så ja jeg forstår dine følelser men om de er berettiget er jeg nu i stor tvivl om..det er jeg nu ik så tilbøjelig til at synes..

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dorte...
Forfatter: 
Dato:  30-08-2012 18:18

Du skriver, at han tilbød dig at tage en elsker, fordi han ikke havde lyst til 6 overhovedet.

 

Du gav ham samme tilbud, nok mest i "ligestillingens navn"? Det er egentlig også underordnet.....

 

Det viste sig jo senere, at det ikke var fordi han ikke havde lyst til 6 - han havde åbenbart bare ikke lyst til 6 med dig - det andet modbeviste han til fulde... Ovenikøbet brød han alle regler i jeres åbne ægteskab...

 

Tidligere har jeg ment, at jeg bestemt synes du skulle tage ham tilbage, hvis du kunne glemme hans eskapader.... Nu synes jeg faktisk du bør smide ham helt ud - han har jo lige bevist, at det i bund og grund var dig han ikke havde lyst til....


 

Mvh

Line

 

Gelenegle laves - tæt på Aalborg - skriv PB for yderligere info

 

 

Feriehus ved Malaga udlejes, byhus i Torrox i 2 etager med stor tagterrasse.

 

Skal du have skrevet en sang? - så send en PB ...

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  31-08-2012 15:49

Kilden: Jeg har læst din tråd og kommenteret i den, så jeg ved hvad der rører sig hos dig og sender dig et stort knus !!

 

Dit forslag med at sende ham på en lang løbetur osv, får det til at løbe koldt ned af ryggen på mig ;) Det var netop løbet (OG en ironman) der gjorde at vi gled så meget fra hinanden, det blev altid prioriteret meget højere end os herhjemme. Så nej - jeg tør sgu ikke sende ham afsted igen ;)

 

Han er faktisk blevet rigtig god til at tage med op til hesten - og det er hans initiativ :) Han er med på hyggelige gåture hvor vi også tager hundene med og han synes faktisk at det er hyggeligt at være med i stalden.

 

Jeg har været slem til at nedprioritere mig selv efter han er rykket ind igen, men det gør jeg noget ved nu. I søndags var jeg hos en god veninde med nogenlunde samme problemer, så vi fik ævlet og kørte en vild tur på hendes ATV'er . I morgen står den på Store hestedag sammen med datter og min søde kollega, så det går da lidt fremad.

 

Elena - coach eller ej ;) Dig må jeg møde en dag! Jeg tror at vi kunne snakke solen sort ....

 

Straf .. du har så meget ret! Hvis jeg endelig skulle udtænke den ultimative straf, måtte det være at han skulle bo og leve med hende han har gjort gravid. Jeg har ofte tænkt at de to klaphatte ved gud fortjener hinanden - for de ville drive hinanden til vanvid i løbet af en uge. Så ud på en meget lille øde ø med dem i en måneds tid - så ville jeg nok få en MAND retur som både kunne handle og tænke ekstremt kreativt . Du er også helt rigtigt på den med de mænd vi "fantastiske" kvinder selv har været med til at skabe. Efter mange år med macho/blød mand, har vi skabt en generation af hønisser, og det er rigtig ærgeligt. Jeg er ikke i tvivl om at de virkelig gerne VIL en masse og også tænker en masse, men vi springer altid lige foran i køen og gør det selv - for så bliver det nemlig gjort lige præcis som vi vil have det - på den HELT rigtige måde! Jeg er fuldstændig klar over at jeg har frataget ham en del af hans handlekraft, i og med at jeg altid har haft løsninger på det hele og også gerne er gået forrest i kampen når noget skulle ordnes.

Jeg må lære at holde bøtte og sidde på mine hænder!

 

Du har også helt ret i at jeg påtager mig alt for meget ansvar - det er sådan en ting jeg har ... og som er meget irriterende! Det er dog noget jeg arbejder meget med - sådan ca. fra NU af (han har lige ringet og snakket om en campingvogn som han kan låne af en han kender men som i virkeligheden selv skal bruge den og SÅ kunne jeg jo ikke lade være med at himle op om en vi kender der har 5-6 campingvogne stående som han ikke bruger!) ... sååå nu vil jeg lige ta mig en smøg og love mig selv at jeg IKKE blander mig mere !!!

 

Estella; jeg ved ikke om du har orket at grave dig igennem samtlige indlæg, men vi startede altså i terapi allerede en uge efter det her skete + at jeg selv går i terapi. Hvis han havde været sammen med hende en enkelt gang og kondomet sprang, så var det godt nok ærgeligt, men han var sammen med hende ca 50-60 gange UDEN at beskytte sig overhovedet - og han ved nok om blomster og bier til at kunne regne ud hvad der så kan ske. Så jeg vil ikke tage ansvar for noget som helst her ;)

 

Line: Jeg kan kun give dig ret - det var MIG han ikke havde lyst til. Havde jeg vidst det, var jeg bestemt heller aldrig gået med på den lille usmarte aftale ;)

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Naa, men
Forfatter: 
Dato:  31-08-2012 16:31

jeg ville egentlig heller ikke blande mig i debatten, men nu braender jeg alligevel inde med en hel masse.....

 

Dorte - du er sej, staerk og virkelig ihaerdig! MEN nu glemmer du dig selv.

 

Du anerkender at det i virkeligheden var dig, som din mand ikke ville og derfor skete alt det her. Hvorfor vil han dig saa nu? Hvad er forandret hos dig, som goer at han nu pludselig vil DIG?

 

Min mening - og brug den som du lyster

Det lyder som om at du altid har haft "bukserne paa" i forholdet, og nu i denne situation er det din styrke som faar jer videre. Behoever du ham virkelig? Det tror jeg faktisk ikke, at du goer - og jeg tror heller ikke at du behoever tosomheden med en mand i huset. Hvis jeg var dig (beriget af alle inputs fra sidelinien og med alskens mod i verden) saa tror jeg, at jeg ville have en "pause" i aegteskabet. Lade ham komme ud og finde sig selv, ligesom du er ved at finde dig selv stadig. Det betyder ikke, at I ikke kan dele oplevelser, maaltider og have samvaer i hverdagen, men minimer det og find jer selv og derefter (maaske) hinanden igen.

 

Du siger at triathlon drev ham i armene paa den unge pige bogstavelig talt - jeg tror faktisk ikke at han ved hvem han selv er, fordi han har vaeret saa vant til at laene sig op af dig. Giv ham chancen for at blive lige saa staerk som dig, og saa find ud af om det stadig skal vaere jer hen ad vejen.

 

Lige nu er det "nemt" fordi I kender hinandens roller, men som een skrev tidligere, hvornaar er det saa lige at det bliver surt igen? (Undskyld - ved godt at det ikke er nemt, men kunne ikke lige saette andre ord paa). Nu er du yderst tiltraekkende fordi du straaler i din styrke og tager ansvar. Du er aaben og tager imod input. Jeg tror maaske det er derfor at det er dejligt for ham at vaere sammen med dig igen - og du har taget imod ham! Godt nok stiller du ham spoergsmaal og giver ham opgaver, men det er mere for at teste jer sammen end det er at afdaekke hvem I hver isaer er og hvad I kan goere for hinanden.

 

Lad ham flytte i campingvognen. Ok at tage ham med til hesten, men det er jo reelt noget som dig og din datter har sammen. Det finder han ikke sig selv ved. Faa hver jeres hverdag og saa se hvor I sammen kan passe ind.

 

Det kan vaere at jeg har misforstaaet det hele - og saa fred vaere med det. Jeg haaber, at du goer det, som du finder rigtigst for dig selv og dine piger - samt din mand!

 

De bedste hilsner

 

Spez

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  31-08-2012 16:54

Spez : Du rammer lige et ømt punkt ;) Netop det med at finde sig selv og først derefter finde hinanden, var egentlig også den rækkefølge jeg ønskede og også sagde højt til ham i starten. Da han flyttede ind i lejligheden 2-3 uger efter bomben sprang, var jeg så lettet! Ikke kun fordi han havde forladt den anden, men fordi jeg virkelig håbede at han på den måde kunne finde sig selv og lære noget af det. Det holdt dog ikke så længe og det er vi begge to skyld i. Det var selvfølgelig nemt for ham at komme "hjem" - ikke bare nemt, men også noget han havde stor trang til, eftersom han savnede sine børn meget og også mig.

 

I min verden skulle vi have boet hver for sig i meget lang tid, mindst indtil barnet var født, og det var sådan set også aftalen fra starten. Jeg krævede time-out, men har ikke selv været god til at håndhæve den. Der gik også hurtigt "vi prøver at se hvad der sker" i den hos mig.

Nu smider jeg ham bare ikke lige på porten igen, der er også lige et par piger at tage hensyn til og det vil blive meget hårdt især for den yngste hvis vi starter helt forfra. Hun har dog også stillet spørgsmålstegn ved at han er her så meget og spurgt om han er flyttet ind igen, hvilket jeg har måtte sige at jeg faktisk ikke rigtig ved ... flot mor!

 

Jeg har også spurgt ham hvad pokker det lige var der gjorde at han pludselig fandt ud af at han absolut ikke kunne leve uden mig. Først er han ligeglad i et års tid, kører sit eget løb og gider egentlig ikke rigtig sin familie. Så knalder han udenom i lang tid, og meddeler mig at han elsker hende og ikke vil leve uden hende. I det sekund jeg smækker døren i nakken på ham, får piben en anden lyd ... meget mystisk. Han siger dog - ligesom han gjorde den dag - at han heller ikke ville leve uden mig, og derfor fandt på at vi da bare kunne dele ham . Måske fordi den anden pige gik med på idéen, var det oplagt at jeg også gjorde ...

Vi har en lang historie sammen og han siger at det betyder uendelig meget for ham og at han faktisk slet ikke havde lyst til at begynde en ny historie med hende (de kendte jo faktisk også kun hinandens kroppe og ikke hvad der ellers hører med).

 

Men jeg kan love jer allesammen at jeg ikke er sammen med ham fordi det er det nemmeste, det ville have været meget lettere at holde ham så langt ude af mit liv som muligt i betragtning af børn osv., men jeg har altså valgt at tage kampen ....

0
0
Svar på denne tråd
 
 lige en tanke
Forfatter: 
Dato:  31-08-2012 17:20

proev at laese dit indlaeg igen og igen og igen

 

Du er kommet rigtigt langt! Well done!!

 

Naeste skridt - walk the talk

0
0
Svar på denne tråd
 
 ang indlæg
Forfatter: 
Dato:  31-08-2012 19:17

jo jeg har spist mig igennem alle indlæg og ved godt i har været i terapi..

 

men som jeg læser det har i lavet en fælles aftale om i måtte ha @!#$ udenom..at du så "kun" har gjort det et par gange og han har gjort det i længere tid..tja..

 

har i aftalt inden hvor meget i måtte eller var aftalen "bare" at i godt måtte hente inspiration "udenbyes"?

 

men uanset hvad så er det en aftale der eksploderede og fik gjort jer opmærksomme på at det måske var en aftale som der ik skulle ha været lavet..

 

jeg syns uanset hvad så er det måske lidt for sent at sige nej du måtte kun ha @!#$ et par gange..

 

kan han sige noget om hvorfor han har kørt surt i jeres ægteskab?hvis han kan så syns jeg i skulle ta den derfra i terapi igen sammen..

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  31-08-2012 20:54

Estella; Jeg ved simpelthen ikke om jeg ikke har forklaret det godt nok eller hvad ... men jeg prøver gerne igen :)

 

Vi lavede en aftale om at vi måtte have s*x uden for hjemmet, ALTID med beskyttelse, han skulle fortælle mig hvis han gjorde det, mens han ikke ønskede at jeg skulle sige noget, og følelser var forbudte (altså man må jo godt synes om den man har s*x med, men hvis der kom større følelser ind over, skulle man trække sig med det samme).

Der blev ikke aftalt x antal gange og det er heller ikke det som noget af alt det her handler om.

 

Han fortalte mig IKKE da han var sammen med hende, hverken første, anden eller gang nr. 50. Han forelskede sig i hende og beskyttede sig ikke.

 

Så jeg tror godt at vi kan nå frem til at han ikke overholdt de regler som vi sammen havde stillet op og at konsekvensen af hans handlinger har fået voldsomme følger for os, vores børn osv.

 

Vi har talt om hvorfor vi kørte rundt i leverpostejen og glemte hinanden, det har jeg også beskrevet tidligere.

 

Håber at det var svar nok, ellers skal jeg nok prøve at uddybe det endnu mere :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  31-08-2012 23:06

Her kommer der altså lige en god lille opdatering :)

 

Vi har fået en god snak - og endda temmelig konstruktiv og fremadrettet - takket være jeres fantastiske indspark !!

 

Han meldte klart ud at han faktisk ikke er sådan rigtig jublende lykkelige over at være tilbage i "hønsehuset", fordi han konstant prøver at lodde hvor jeg er og dermed "kryber lidt langs panelerne" - hvilket jeg tydeligt kan mærke og faktisk er irriteret over. Han er bange for at jeg pludselig vender på en 5 øre og smider ham ud, han er bange for at miske det hele igen.

Jeg er bange for at HAN vender på en 5 øre og spæner ud til hende igen.

 

Altså har vi aftalt at gøre hvad vi kan for at nedtone vores frygt og huske på at vi begge to gerne vil den anden, ellers sad vi ikke hvor vi gør.

 

Han skaffer en campingvogn hurtigst muligt og netop den løsning er en som han faktisk rigtig gerne vil have, fremfor en lejlighed eller noget andet "fast". Med campingvognmodellen, er vi stadig sammen uden at være sammen og har begge nogle faste dage om ugen hvor vi trækker os tilbage og kan være os selv. Han har også brug for at være alene og lære sig selv at kende på ny (hans ord).

 

Jeg var lige ved at lave håndtegn og skrige "RESPEKT MAND" så hele nabolaget kunne høre det, men jeg synes faktisk at det er så fedt at han melder SÅ klart ud - det er længe siden jeg har oplevet det. Han følte også at han mistede respekten for sig selv, ved at iklæde sig den "panel" rolle når han trådte ind ad døren og jeg har det jo på samme måde.

 

Der blev en god lang snak som jeg ikke kan gengive helt her, men alt i alt er så jeg et godt glimt af den mand jeg har savnet meget længe :)

Fedt at få sat ord på de tanker vi går med på en anden og mere respektfuld måde.

TAK allesammen - I har en meget stor del af æren !!!

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  01-09-2012 01:41

Spez - god vinkel at have med .

 

Kære Dorte

Måske kunne vi en dag ride os en lang tur sammen og få ordnet det hele . Sjovt som man synes man begynder at kende folk man aldrig har mødt, fordi man deler ærlige tanker og meninger på den fede måde . Det kan godt være vi har bidraget til at du er kommet videre, men i mine år på HN er jeg aldrig blevet lokket så meget ud af busken. Så også tak til for for at tage godt imod, inspirere mig og dermed fik mig til, at blotte mine meget personlige tanker (det gjorde faktisk slet ikke så ondt...) (der skulle du lige have to smilys).

 

Og så mange klap,klap, klap i hænderne. Endelig kommer manden din (måske ikke helt så Sonny mere) ud af busken. Måske skal han også indse, at han skal være sig selv, for hvis man prøver at være en anden, ja så bliver man i hvert fald ikke glad eller kan gøre andre glade.

Synes det tegner rigtigt godt at både du og han er villige til risikere hvad end en "pause" kan medbringe af nye erkendelser. For det kan jo være, at enten du eller han - eller måske jer begge - kommer til den erkendelse, at det ikke skal være jer. Hvor modigt! Men er er beslutningen i hvert fald truffet i omtanke og ikke i vrede.

Krydser fingrene for at denne time-out bringer godt med sig. Hold os endelig opdateret (der er jo mange, der følger med, kan man se på "læser-tallene).

 

Nu godnat (puha- det blev pludselig sent...)


Hilsen Elena

 

Part på hest søges i KBH.-området:

www.heste-nettet.dk/markedspladsen/ hest/ search.php?search_do=34608&load=1

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Handling...
Forfatter: 
Dato:  01-09-2012 15:13

Hej Dorte...

 

Det glæder mig virkeligt at høre at der nu kommer en eller anden form for handling på al jeres snak.

 

For mig har det virket lidt som om at I har været rigtigt gode til at snakke alle facetter af det her igennem og mens I har siddet der og talt og talt, er tingene lige så stille krøbet ind på jer igen....Så I er endt et sted I måske slet ikke ville værem fordi I har snakket om at bryde vaner, men uden handling er faldet tilbage i dem igen....

 

For mig at se så trænger I til at være alene - hver for sig!

 

Jeg håber for jer at I klarer jer igennem det her, men jeg er stadigt ikke imponeret af din mands evne til at tage ansvar og hånd om.... Men af et ærlig hjerte, må jeg nok tilstå, at hvis det var sket her hos os, ville jeg måske stå en en lige så kastreret mand som dig, idet jeg sq også lige fikser alt herhjemme.

 

jeg har så valgt en ny strategi og det betyder at nogle gange falder tingene lidt sammen om ørerne på os og så står manden der og er helt forbavset, for han troede jo..... Men når det sker, så kan han sagtens træde i karakter og for hver gang får jeg mere og mere ro i sjælen og tillid til at han kan klare det. Og det har allerede, på det halve år, der er gået siden jeg tog beslutningen, betydet at vi er begyndt at opdage hinanden som ligeværdige partnere igen og jeg er ved at forelske mig i min egen mand igen.

 

Det er svært for mig at sidde på mine hænder, men hold da op hvor har det gavnet os begge og vores forhold!

 

Nu kom det til at handle lidt om mig - men pointen var at det der er sket for jer, kan ske mange steder og at jeg tror mange af os stærke piger skal huske at lade mænd være mænd. Ikka at der dermed fratager din mand ansvaret for sine handlinger, for jeg synes sq han har været en sjuft.

 

Knus

Bettina


www.basichorse.dk

- back to basic horsetraining...

"lykkelig er den hest, der er så lydig at den gives stor frihed..."








0
0
Svar på denne tråd
 
 Respekt til jer begge...
Forfatter: 
Dato:  01-09-2012 16:58

Den samtale du beskriver er virkelig guld værd.

 

Det er svært at beskrive forprocessen og selve processen under samtalen. -men det er sådan min mand og jeg evner at samtale. Og det er en del af vores forholds fundament.

 

Hvordan fik I hul på samtalen.

Hvordan fandt I dybden?

Hvordan fik I lyttet til hinanden?

Hvordan fandt I "rummet"?

og en hel masse hv spørgsmål.

 

Denne reflektion kunne bestemt være endnu en samtale værd imellem jer, og alle andre herude. -også hos mig selv.

 

 

Det er jo et focus på noget af det, som vi alle drømmer om. Det de fleste ønsker ved et fast forhold. En partner som man kan tale med på dette niveau.

-og selvfølgelig supplere op, med veninder/venner ( og nogle H'ænder) som også kan tåle noget hudløs ærlighed.

 

Pas på det ikke går tabt igen!

 

Godt gået.

 

Og manger tak for din respons til mig. Jeg kan bruge det, men også alt det der er i denne tråd.

 

 

 

 



Kilden

 

Mor til Lea 02.05.06 og Maya Isabel 08.12.08

0
0
Svar på denne tråd
 
 kaprer tråden
Forfatter: 
Dato:  02-09-2012 13:36

Må lige kapre din tråd, Dorte, for at sige til Bettina, at det var da super modigt gjort. Kvinder tør nemlig ikke slippe tøjlerne, fordi de har haft erfaring for, at tingene ikke bliver gjort adækvat eller hurtigt nok. Og når det er sket et par gange, ja - så lærer man, at gør man det bare selv, bliver man tilfreds (never mind, hvad de får manden til at føle). Kvinder holder sig da heller ikke tilbage med at rette det arbejde manden, sveddryppende, lige af afsluttet. Hvor "nederen" er det så lige for manden... Mænd er ofte mere langmodige og bekvemme, og det får dem til i starten at acceptere det, ofte endda nyde fraværet af ansvaret, men hvad det gør i længden, er jo en helt anden sag.

 

Det fremgår jo tydeligt, at du er på helt rette spor, og din mand får sin handlekraft tilbage. De færreste kvinder tænker jo, "nu vil jeg finde en vatnisse og forelske mig..", nej, man forelsker sig i en mand, og så kastrerer man ham med ens kompetencer.

 

Så HURRA for modige og stærke kvinder det tør lade mænd være mænd, selv om alt så ikke lige bliver ordnet efter kvindens hoved.

Godt gået, Bettina. Håber mange kvinder vil læse dette og tænke sig om.


Hilsen Elena

 

Part på hest søges i KBH.-området:

www.heste-nettet.dk/markedspladsen/ hest/ search.php?search_do=34608&load=1

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  02-09-2012 19:39

Typisk!! Så har man skrevet en lang smøre og så ryger man af nettet og alt er væk :(

 

... Men ... tak for jeres gode indput :)

 

Jeg er så glad for at "Sonny" er kommet så meget på banen som han er. I dag har han helt selv købt en campingvogn og jeg fik at vide at jeg bare skulle blande mig uden om! Det er da kærlighed ;)

 

Jeg øver mig også i at slippe tøjlerne og lade ham gøre tingene selv. Det kræver øvelse, når man i mange år har været Alfa'en i rigtig mange ting i vores forhold, men jeg er sikker på at det kan lade sig gøre. Tak for dine opmuntrende ord Bettina :)

 

Det er virkelig sjovt som man kan føle at man kender hinanden når man har udvekslet så mange detaljer om sit liv herinde. Det kunne være så hyggelig at mødes en dag og få sat ansigt på :)

 

Det blir ikke til mere i denne omgang, vasketøj og madpakkerne kalder ;)

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  03-09-2012 00:23

Sonny ville nok ønske, om et par måneder, at han var startet med campingvogns-modellen - det bliver jo nærmest et "gør-det-selv-Carl-Mar kursus" - når vinteren kommer

 

Jeg syntes det er super fint, at I finder nogle løsninger.

Og så FEDT, at der kommer ord på nogle sårbare emner, følelser og forventninger!

 

Jeg syntes også, at det er godt, at I har fundet ud af, at et af jeres arbejdspunkter er, at han skal handle ansvarligt og selvstændigt.

Og kan, her i dette tilfælde, godt tilslutte mig klapsalverne.

 

Men overordnet set, er jeg så meget modstander af den gode gamle med, at "så gør han endelig noget og så bliver han kritiseret for ikke, at gøre det godt nok"!

Hvis jeg skal tage de hensyn, føler jeg mig for alvor, som "mor" i et forhold.

Hvis vi gifter os med mænd og de forvandler sig til hø-nisser, under vores kyndige og sytematiske nedbrydning - så boede hø-nissen nok derinde i forvejen - tænker jeg!?

Hvis de, som menneske (mænd) havde noget substans - kunne vi (kvinder) jo ikke fratage dem "retten" til at handle selvstændigt eller blande sig i ansvaret for deres eget liv og gøren.

Og hvis min mand påtager eller bliver pålagt (det lyder sgu så firkantet) en "opgave" og han løser den uhensigtsmæssigt i forhold til unger, vasketøj, økonomi eller andet - så syntes jeg næsten det er, at behandle ham, som et barn, hvis jeg ikke kan tillade mig, at sige det højt - bare fordi "nu gør han jo noget".

 

For mig handler det om ligeværdighed og accept af forskelligheder.

Og ikke mindst, at kende sine egne begrænsninger og kompetencer.

 

Rigtig mange ægteskaber fungere super-duper-fint i den model. Der er en, der er god til, at tage ansvaret og handle - den anden har det bedst med, at være fri for det. Match made i heaven :-)

Men hvis en af rollerne bliver proppet ned i halsen på os - kaster vi den på et eller andet tidspunkt op - og så opstår konflikterne - både i os selv og i forholdet.

Og så har man et arbejdspunkt (eller som oftest, en skilsmisse)!!!

 

Og hvis jeg skal forsvare mændende lidt - det er ellers ikke noget jeg er kendt for :-) Så har vi ofte selv påtaget os den rolle.

For når unge kvinder bygger rede, går der tit lidt "se alt det jeg kan - og så på 1 gang" i den. Når vi så, efter 10-20 år, er ved at brække os over, at skulle vaske tøj og tage vare på alle familiemedlemmernes liv og gøren - så gør vi oprør og syntes det er for dårligt, at alt det vi ganske frivilligt og mekanisk har klaret med venstre hånd - bliver taget som en selvfølge!

 

Og hvis I holder mig op på det sidste, hvis min mand spørger - vil jeg benægte til enhver tid :-)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 uha..da da.
Forfatter: 
Dato:  03-09-2012 09:06

"Men hvis en af rollerne bliver proppet ned i halsen på os - kaster vi den på et eller andet tidspunkt op - og så opstår konflikterne - både i os selv og i forholdet."

 

-der er jeg så ikke helt enig. Klart, nogle mænd har ikke meget substans, forstået i netop denne sammenhæng (min egen far er en af dem). -Hvor mange der er sådan fra naturens siden af skal jeg ikke udtale mig om.

 

Når det er sagt kan man altså godt nedbryde alt substans i langt de fleste mennesker. Kritik er så nedbrydende. Oftes gives den, fordi den anden ikke har samme standart (læs høje) som jeg.

 

Det med superkvinde og super mor m.m. kan jeg så gendkende. -omvendt så har min mand stadig substans, men jeg er også bevidst om, at selvfølgelig skal han have lov til at gøre det på sin måde. LIGE SÅ MEGET SOM JEG HAR LOV til at gøre det på min måde. Ligestilling er altså ikke længere udelukkende en kvindekamp.

 

Min mand har gentagende sagt overraskende og meget taknemmeligt til mig, at han er så forbavset over min måde at være på. -For jeg har ikke behov for at kritisere ham igen og igen. Han har engang boet med en som hele tiden var uforudsigelig. -Han vidste ikke om han kom hjem til en hjertevarm og glad kvinde. -ELLER om hun pludselig var eddike sur over noget han sagde for 1 måned siden. Hun ville have børn og alt det der med ham. Han har sagt, havde han det, var han sgu smuttet alligevel (altså fra hende, ikke børnene).

 

Når det er sagt, får jeg det da også ofte på min måde. Hi hi forresten virkede han sur da vi havde været hjemme i 2 timer. -og jeg orkede ikke at undersøge hvorfor. Det må han jo komme og sige, hvis der er mere en træthed i det. (bliver det ved må jeg så reagere på det i dag ).

 

Forresten. Det der macht made in heaven forhold (fedt nyt udtryk), så er det lige præcis det min far ikke fandt i min mor, og lige det, han fandt i sit 2. ægteskab. -Depliomat er han bestemt i det forhold. De har så nok i hianden at de ikke behover hveken hans eller hendes børn og børnebørn .

 

-er vattede mænd i virkeligheden vattede eller magelige, eller meget diplomatiske.

 

Nåske er det mig her i huset som er vatnissen .

 

Sagde hun og bor med rækkehus-typen på landet.



Kilden

 

Mor til Lea 02.05.06 og Maya Isabel 08.12.08

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kilden..
Forfatter: 
Dato:  03-09-2012 10:22

Det bevidner jo netop, at din mand har "substans", at han kom ud af et forhold, han vidste han aldrig ville kunne fungere i :-)

 

Det er ikke min mening, at kaste dårligt lys over mændende. Den kan som sagtens gå den anden vej :-)

 

Og man behøver nødvendigvis ikke, at være en hø-nisse, fordi man overlader noget (eller alt) ansvar til sin partner.

Hvis begge er afklaret og fungere godt, er der jo ingen ko på isen!

 

Det er sådan set min pointe!

 

Vi er så forskellige, som mennesker. Og vi bærer så forskelligt baggage med os, som uundgåeligt, om vi vil det eller ej - kommer til syne i vores parforhold.

 

Og nu gætter jeg bare (sorry Dorte, hvis jeg tager helt fejl)

Men det er tidligere blevet nævnt, at Dorte mistede sine forældre i en ung alder - og sin mor under nogle tragiske omstændigheder.

Dorte kunne have reageret lige så forskelligt, som vinden blæser. Men mit gæt - ud fra tråden - er at Dorte fra en tidlig alder, har skullet tage ansvar for sig selv og har gjort det til UG.

Det er derfor en stor del af Dorte, at hun TØR tage beslutninger og at hun, pr. instinkt handler - fordi hun ikke er flasket op med, at der er nogen der kommer og løser tingene for hende.

 

Defor handler det for mig om ligeværdighed.

Dorte ville måske nok nyde, for en stund, at smide det ansvar - men på sigt er det jo ikke hende. For så havde hun reageret helt anderledes på sin baggage.

Det har ikke en pind med kvindekamp, at gøre :-)

Den proces Dorte er i - handler om at få brugt den styrke konstruktivt og mest af alt, at hendes mand ikke "udnytter" den til, at bære på hans baggage for ham.

 

Arbejdspunktet, for mig at se er, at de skal lære at gå ved siden af hinanden - istedet for, at fokusere på, hvem der går forrest.

Dorte skal finde en måde, at udnytte sine kvaliteter til større gavn for sig selv - istedet for, at bruge dem på, at manden får løst sine "problemer/udfordringer".

Hun skal ikke lære, at blive mere eller mindre, det ene eller det andet. Hun skal bare lære, at bruge det anderledes, i forhold til sit ægteskab.

Hun skal blive på sin egen stol - og hendes mand skal ikke sidde lårene af hende der - han skal finde sin egen stol.

 

Sommetider kan Dorte have brug for, at komme over på skødet af sin mand og sommetider omvendt. Og det skal helst være det, som gør det fantastisk, at være 2 - HALLELUJA ;-)

 

 

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  03-09-2012 18:32

Karina altså - som du kan slå hovedet på sømmet

Jeg kan rigtig godt li' din beskrivelse med stolene, det er lige sådan det skal være hos os!!

 

Du har nok ret i at jeg alt for tidligt har lært at klare mig selv. Det behøver jo ikke at være en dårlig ting, men for mig har det nok betydet at jeg har en tendens til at ville have tjek på ALT og det er nogle gange for meget. Jeg er ikke en superwoman (og det har jeg ALDRIG sagt hvis manden spørger ), og skal virkelig lære at holde nallerne for mig selv og klappe gællerne i.

 

Kilden; du har helt ret i at man sagtens kan bryde et menneske ned til vatnisse stadiet - hos begge køn. Hvis kritik og nedladenhed er hverdags kost, så kan selv den sejeste bukke under og selv tro på at alt man gør er noget ged. Jeg har måske nok været hård ved min mand i mange år, ved altid at hoppe ind foran og gøre alting selv. Men hvor er det skønt at man kan lære så længe man lever og at tingene kan ændres inden det går helt skævt. Jeg kan mærke at jeg allerede slipper tøjlerne mere end jeg nogensinde har gjort og at han blomster helt op, så det var et spark der ville noget :)

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Åh Dorte...
Forfatter: 
Dato:  03-09-2012 20:45

Du er altså bare sej.

 

Får du ro på en gang imellem?

 

Stunder hvor der bare er total stilstand?

-kan det overhovedet lade sig gøre.

 

Jeg syntes, at jeg glemmer mig selv i alt den her, skal forholde mig til dit og dat, tage ansvar for min egen udvikling, børn, passe på mig selv, dem, os, beskytte og udvikle parforholdet, snart få noget kondi og færre kg (projekt er startet), fordi jeg bare behøver det så meget for min selvrespekt og helbred (psykisk og fysisk).

ja i kriser skal man udvikle sig mest, men sikke en stromflod udviklingen forcer sig på, sådan er det jo, men...

 

Suk. Det hele dag for dag for dag og huske at tage den ridetur jeg så inderligt behøver...

 

-og der ville jeg være, på ryggen af en hest, hvis ikke lige min mand er ude med vores bil (som igen, igen lige er lidt i udu (ungerne har leget med et vindue).

 

Jeg overvejer om jeg enten er ved at være helt udpumpet i dag eller om jeg er ved at blive en sur strigle. -eller om jeg er en vatnisse som er ved at træde i karakter... FOR nu er jeg godt hisig. Kan den yngste (en masse bandeord, jeg vil fortryde) så for helvede ligge sig til at sove.

 

-Jeg spår min mand smider mig (ud!) i stalden i morgen. Det plejer han at gøre når jeg kradser i lakken som nu .

 

Herligt det lettede.

 

-eller er det bare den søde spilledåses musik som giver mig en ro (og det samme for min Maya og derfor hun spiller den)?



Kilden

 

Mor til Lea 02.05.06 og Maya Isabel 08.12.08

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  03-09-2012 21:41

Sikke et par god indlæg der er kommet. Men husk nu det gamle kinesiske ordsprog: "Du får ret og jeg får fred"... Det er ikke alle mænd der er vatnisser. Det kan måske se sådan ud set fra fruens vinkel, men faktisk er der også en del mænd der bare tager futskoene på og tøffer rundt derhjemme langs panelerne for at live gevaldigt op når de er uden for konens nedladende åsyn. Det har jeg da set en del af.

 

Jeg tror ikke at det som mange tager for at være vattet egentligt er et udtryk for at mænnerne ikke har en mening, kan tage sig sammen eller mangler rygrad. Mange af os vælger bare vores kampe med omhu. Jeg er da pi''e ligeglad med hvor møblerne står, hvilken farve væggene har eller så mange andre ting. Det betyder ikke at jeg ikke selv kan vælge, men at jeg overlader den slags til min kæreste for hvem det betyder rigtigt meget.

Og sådan er det med mange ting herhjemme. Men ikke altig. Det kunne måske godt misforstås som vattethed, men i de tilfælde hvor jeg har en mening og et ønske, så siger jeg altså også fra og til.

 

Til Karina vil jeg bare sige at det ikke er en ret at kritisere andre - hverken naboen eller manden. Uanset hvor lidt eller hvor meget det er man kritisere, så er det en nedbrydende ting at gøre overfor andre og hvor har jeg selv være længe om at lære det og hvor svært er det at lade være.

 

Men vend den mod dig selv Karina. Hvor fedt syntes du det ville være hvis jeg ændrede min signatur til "Og i øvrigt mener jeg at Karina Petersen har en stor og slap bagdel..) På sigt ville det nok blive en smule anstrengene at se på?

Det kan godt være at de fleste mænd ikke er så gode til at formulere sig eller siger så meget, men de er stadig levende væsner med alt hvad det indebære.

Jeg syntes at i der forbeholder jer ret til at kritisere skulle se jer godt i spejlet og tænke over hvor ofte i gør noget for at opbygge jeres mænd og inspirer dem til at lette sig fra sofaen, komme ud af hobbyrummet eller frem bag fra PC-skærmen.

Men undskyld at det lige var dig Karina, som jeg fremhæver. Dit indlæg udtrykker bare en attitude som jeg har en fornemmelse af at der er mange koner der har og som ikke fremmer noget som helst.

 

Og det er nok også som DorteP siger, at når det ikke lige er perfekt (efter jeres mening) så river i tingene ud af hænderne på manden og gør det selv eller også kommer i og kritisere bagefter.

Lad mig sige hvad jeg gør når jeg giver andre en opgave. Jeg specificere de ting jeg lægger vægt på og de ting jeg vil have på en bestemt måde - resten lader jeg vedkommene om at løse som de vil. Det gælder på min arbejdsplads, overfor min datter og overfor min kone... Og det fungere glimrende. Er der så noget jeg har glemt, så siger jeg det og undskylder, men beder om at få lavet det om så det er i orden. Det er en vigtig detalje at indse hvad der er andres fejl og hvad der er ens egne mangler på at kommunikere til andre.

Mænd og kvinder er ikke ens - naaaj siger i så. De har jo en diller og så er de dovne. Ja siger jeg, men der ligger mere bag. Meget mere.


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 Søde Jens
Forfatter: 
Dato:  03-09-2012 23:25

Det ville da være en chamerende signatur og ville bringe et smil frem på mine læber, hver gang jeg så det...

(især med tanke på, at min bagdel knap kan fylde buksebagen ud)

 

Jeg er helt med på, hvad du siger og er blevet misforstået - som det jo ofte sker, i det skrevne ord, mellem fremmede mennesker!

 

Det eneste, jeg reagere på er, at det aldrig må blive en undskyldning, at være en mand!

Og jeg syntes faktisk det er respektløst, ikke at korrigere "bare fordi, nu gør han endelig noget og så kan han ikke gøre det godt nok alligevel".

Hvis jeg skal løse en opgave, jeg ikke er helt på toppen af - som da jeg feks. vandskurende et kæmpe køkken-alrum - spørger jeg da frem til jeg mener, at have forstået hvad, hvor og hvornår!

Og hvis jeg har fået det hele galt i halsen og det ligner noget lavet af rød stue, eller der er risiko for, at det hele preller af, efter 14 dage - ville det da være på sin plads, at en med forstand på foretagenet, ville fortælle mig, at jeg gjorde det forkert - uden jeg blev tøse-fornærmet!

 

I forhold til at være "vattet" - mener jeg absolut ikke, det ubetinget er en negativ kvalitet.

Der er mange former for intelligenser - og det kan godt være man ikke formår, at tage de store beslutninger, eller handler i øjeblikket - men så kan det være man er et fantastisk menneske til, at holde andre i hånden, når de trænger til det, er helt på toppen af husholdningskassen - eller noget helt femte.

Det er jo først en negativ kvalitet, når ens omgivelser bliver berørt, eller såret af det - og når det får konsekvenser for andre, som de har det skidt med.

Og så mener jeg det er lige lovligt stort et ansvar, at ligge på kvinderne, at de pr. instikt fremavler vat-nisser! :-)

 

Selvfølgelig kan alle nedbrydes og det berettiger INGEN til, at benytte sig af det.

 

Jeg kender hobetal af de mænd du nævner, som bare lader det fise ind den ene vej - og ud den anden!

Og hobetal af kvinder, som har en mening - bare for, at have den - og føler de er i deres ret til også at sige det højt - ved hver given lejlighed.

OG JEG ER ABSOLUT IKKE EN AF DEM!

 

Jeg er et meget empatisk menneske og tro mig - her i hjemmet er det sgu mig, der oftest står for skud, fordi jeg vælger mine kampe med omhu ;-)

Jeg er en meget stærk og handlekraftig kvinde, men jeg har giftet mig med en mand, som er lige nøjagtig lige så handlekraftig og som ALDRIG holder sig tilbage.

Det sagte, kan ikke gøres usagt - og det skal man behandle med respekt.

Jeg kan sagtens fare op og være rigtig meget kvinde - i fuld flor. Men jeg bliver aldrig "personlig" i den forstand, at det aldrig er min hensigt, at RAMME hvor det gør ondt.

Jeg passer meget på med, at blive på min egen stol - og tage udgangspunkt i, hvad den pågældende situation gør ved MIG og ikke hvor dum eller grim den anden er - fordi det er nemmere, at skyde skarpt med.

Jeg klapper også min mand på skulderen, når han har gjort noget godt eller hjulpet mig. :-)

 

Så søde Jens - jeg er enig i alt hvad du skriver :-) Jeg kan bare ikke se mig selv i det!

Og hvis der er noget, der mangler forklaring - just bring it on.

Jeg er nemlig, udover at være en rigtig sød kone også en baggårdskat - så jeg kan tage det :-)

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  04-09-2012 00:13

Jeg kommer faktisk, inspireret af ovenstående, lige i tanke om en episode med min søde svigermor.

Hun er nemlig den type menneske, der hellere fortæller hvad man gør forkert - end hvad man gør rigtigt.

 

Vi var ved, at lave et hus i stand. Mine svigerforældre kiggede forbi om formiddagen og spurgte ind til, hvordan de køkkenelementer vi var ved, at bære ind, skulle monteres.

Og min mand kan altså bygge højhuse på nulkommafem - så da de kommer forbi igen 5 timer senere, står der et færdig monteret køkken - med alt hvad det indebærer.

Jeg var super stolt af min handy man og hans "lille hjælper" - det var super godt klaret.

Svigermor rynker lidt på næsen og begynder at trække ud i alle skuffer og skabe - OG HURRA - glæden var ikke til, at tage fejl af, da hun fandt en skuffe, som var skæv! Det blev påtalt og så trak de sig tilbage igen!

 

En dag, hvor hun hældte lidt væske ud af ørene, fordi hun mente hendes drenge ikke behandlede hende respektfuldt nok - måtte jeg bringe ovenstående på bane og sige, at et skuldreklap i situationen, ville have drysset af på hende i flere år frem!

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  06-09-2012 08:49

Kilden; Ro ro ro ... ikke i en båd, men i hovedet. Det er simpelthen så vigtigt når man står i en krise. Jeg har det nok ligesom dig - jeg handler og glemmer mig selv. Krisen bliver også lige lidt mindre, netop fordi tankerne er alle andre steder. Det kan være en lettelse i sig selv, men det er jo lidt som at tisse i bukserne, det bliver fandens koldt igen ....


Manden har fået sin campingvogn, den skal synes i dag og bliver så smidt ned på campingpladsen. Jeg indrømmer blankt at jeg glæder mig til at få lidt plads til MIG. Ikke at han sidder lårene af mig eller er om mig hele tiden, men jeg har lige brug for at huske hvorfor vi er hvor vi er. Ikke at der skal svælges i det og jeg skal drukne i selvmedlidenhed, men bare lige klare hovedet i fred og ro.

Det er fint at tage op til hesten nogle timer, men så er jeg optaget af det og får heller ikke tænkt så meget, så lidt total-ro bliver godt :)

 

Jens; igen sidder jeg bare og nikker. Din beskrivelse af at mænd bare ikke gider beskæftige sig med A-L-T, er så rigtig (og jeg er faktisk lidt misundelig). I er bare så gode til at vælge hvad der er værd at bruge krudt på og det er vi kvinder ved grød ikke. Vi beskæftiger os med alt - intet er nærmest overladt til tilfældighederne. Vi har en mening om alt, vi husker alt, vi ser alt osv. Det er faktisk temmelig belastende!!

Men du har så ret I at det bliver misforstået. Vi tror at I er ligeglade (hvilket I måske også er i nogle tilfælde), og vi prøver at tvinge jer til at komme med en udmelding om dit og dat. Dårlig idé ... der ender i konflikter.

En herinde lagde dette link ud - det ligger fast på mit skrivebord og er en god reminder på forskellen mellem mænd og kvinder:

 

www.youtube.com/ watch?v=xxtUH_bHBxs&feature=fvsr

 

Man kan grine ad det, men manden har så meget ret !!

Det er klart at vi bliver frustrerede når han glor på en som om man er fra månen når vi stiller et fuldstændig simpelt spørgsmål - såsom; Skal vi tage de stribede eller de blomstrede puder til sofaen ??
Herregud, han ved at det er trick spørgsmål, vi ved allerede hvad vi vil have, men vi spørger for at være høflige. Men .. han er rystende ligeglad !!

 

Mon vi nogensinde lærer det ?? At der bare er forskel ?

Nu vil jeg nyde min hårdt tiltrængte fridag, en tur op til hesten og rengøring!! ;)

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 tak for link.
Forfatter: 
Dato:  06-09-2012 22:21

Herhjemme er det ikke bokse og wires vi kalder det, men klædeskab og kommode. Skuffer vs et stort skab.

 

-men den i linket er endnu bedre. Tak for et herligt grin.

 

Fik du nydt friheden?

 

Hvad angår det med at huske hvorfor I er, hvor I er. -Det kan jeg godt følge. For pludselig falder det hele hurtigt på plads og nogle gange glemmer man, det hele. -Så er der godt nok ro eller hverdag på. Livet er normaliseret, men indeni er man jo ikke lige udeover det hele. Så nej, ikke at dvæle i det, men som du siger det ret præcis. Huske.

 

"Jeg har været ude at ro" .

 

God karma herfra

 

og et stort knus.



Kilden

 

Mor til Lea 02.05.06 og Maya Isabel 08.12.08

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  07-09-2012 08:53

sikke en spændende udvikling.!

 

nu har jeg læst tråden igennem igen og igen, og det som falder mig i øjene, er at både Dorthe og hendes mand virker som to lidenskabelige mennesker, med sans for erotikken, som bare alt alt alt for længe har ladet sig reducere til mor og far, indtil enhver spænding og initiativ var drænet ud.

 

men som man siger, "ægteskabets lænker er så tunge, at der skal to til at bære dem, nogle gange tre"

 

ja, det er selvfølgelig hårdt for børnene,(men det er også en del af voksenlivet, som imodsætning til filmene, aldrig er pænt og ufarligt) når sådan noget sker, men et eller andet sted tror jeg faktisk at hele denne affære, kan have en lykkelig slutning.

 

Tænk på hvad der kunne være sket, hvis ikke den unge pige var blevet gravid..Så havde et spændingsforladt ægteskab, med tilhørende konfliktskyhed og fastlåste forstillinger, slæbt sig af sted, gispende som en fisk på land, indtil - når børnene var gamle nok- det havde endt i en skilsmisse, ligeså fredelig og tør, som knækbrød uden noget.

 

Lige nu har trådstarter og dertilhørende campist måske et lidt anspændt forhold, men der er sgu gang i den! hold da op, de for lov til at mærke sig selv og hinanden (hæ) og enhver rutine og selvfølge, er til fornyet overvejelse. Og når alt kommer til alt, så tror lyder det som om, at både Dorthe og manden, er et par, som trives bedst, så tingene ikke kører i tomgang.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lidt tanker..
Forfatter: 
Dato:  07-09-2012 13:01

Hej

 

Nu har jeg læste de fleste af indlæggene og tænkte at jeg ville prøve og skrive mine tanker..

 

Jeg har prøvet på og forstille mig hvor uforstålige og sårende det må have været den dag han kom og vendte om på din verden...

 

Kan næsten læse at du føler dig en smule skyldig i at han hoppet ud i og have seksuelt sammenværd med en anden pige..fordi i lavet den aftale..

 

Faktisk tror jeg at han gave dig muligheden for og have seksuelt sammenværd med andre for og tage lidt fra hans egen skyldfølse, da han sikkeret på det tidspunkt også var sammen med pigen...

 

Og hans manglede seksuele lyst med dig, kunne ligge i at han fik sine behov opfyldt andet sted, og så hans samvitighed...Må have været svært for ham og se dig i øjene...

 

Men, jeg tror ikke at pigen har nogen egenlig betydning for ham og tror ikke at du har grund til at være nervøs for at han går tilbage til hende igen, men det er muligt at han er blevet lidt afhænig af og "jage" piger...det kan blive lidt som alkohold eller andre ting for nogen...spænding der i..

 

Tænker også at hvis du virkligt ønsker at Jers forhold skal redes som jeg ligesom læser mig til at du gør, så må du vide at du er meget bedre ind pigen uanset hvor ung hun er, jeg tror ikke på at din mand, helt respekter hende som han gør dig..

 

Og angåden barnet, det er jo en del af ham, der tænker jeg at du ligesom må accepter at det barn vil på en eller anden måde være en del af Jers famile og liv..Ellers tror jeg der kommer komplikationer.

 

Det kan godt være at det barn ligesom er blevet en symbol på hans svigt af Jer.. Men selve barnet er jo uskyldigt og det var ikke dens skyld..

 

Håber ihverfald at I finder ud af det, og at alt ender godt..

 

 

 

Hilsen

Christina

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lonidas
Forfatter: 
Dato:  07-09-2012 23:12

Godt set!!

 

Min skønneste mor siger altid: "Intet er så galt, at det ikke er godt for noget". Som ung fattede jeg ikke en brik og syntes bare, det var noget underligt noget at sige. Men i mit voksenliv, specielt de sidste 10 år, hvor tingene slet ikke er gået, som jeg troede de skulle, så har den visdom vist sig at gøre mig til en tumling. For mig har det måttet handle om, at man kan og skal lære at de svære ting i livet. Når man står midt i det, er det noget f****ng møg og man kan slet ikke forstå, hvordan man fortjener at opleve så meget bøvl, men tillægger man sig den "modus operandus" hvor man tager "ja-hatten" på, kan man faktisk blive klogere og stærkere.

Det betyder på ingen måde, at jeg ikke helst ville have været foruden alle disse "berigende" oplevelser, men når det nu skal være....

 

Så lad os håbe, at det samme gælder for Dorte og Sonny i sin campingvogn (som heldigvis ikke er nær så dyr som et sommerhus og faktisk kan genbruges til romantiske ferieture i vindistrikterne...)


Hilsen Elena

 

Part på hest søges i KBH.-området:

www.heste-nettet.dk/markedspladsen/ hest/ search.php?search_do=34608&load=1

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 kram herfra.
Forfatter: 
Dato:  13-09-2012 20:36

Tænker meget på dig/jer.

 

Håber pigerne og dig har det godt. (og din mand).

 

Lige et kæmpe knus herfra.



Kilden

 

Mor til Lea 02.05.06 og Maya Isabel 08.12.08

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  14-09-2012 12:55

Tak for dine tanker og knus :) Jeg har faktisk også tænkt meget på dig, håber at tingene begynder at lysne lidt hos jer ....

 

Manden har fået campingvognen placeret på campingpladsen og er der foreløbig 2 nætter om ugen - fra torsdag til lørdag, og det er rart.

 

Jeg nyder at have noget alenetid igen, og bare gå og "sumpe" lidt over det hele. Den store datter er lige startet i gymnasiet og er heldigvis faldet utrolig godt til. Hun fejrer sin 17 års fødselsdag på lørdag i et sommerhus sammen med klassen, og det er bare fedt at hun igen har lyst til at være sammen med andre mennesker.

 

Den lille har travlt med stævner for tiden, så vi bruger en masse tid hos hesten hvor vi får hygget og snakket.

 

Nu er der kun omkring 3 uger til barnet kommer til verden og det må jeg indrømme nager mig. Nu har der ligesom været ro og fred til at manden og jeg har kunne få samling på en masse ting, men nu hvor det nærmer sig, er vi begge lidt spændte.

Jeg er ved at tro på at det virkelig er os han vil. Han fortæller nogle ting om den unge pige og deres "forhold" som får nakkehårene til at rejse sig på mig - og faktisk også på ham selv. Han er fuldstændig sikker på at det var forelskelsen han var forelsket i, og ikke hende. Det var en flirt der udviklede sig altfor voldsomt og han ved at det aldrig var gået mellem dem.

 

Måske har jeg de naive briller på, men så må jeg tage endnu en r*vfuld - hvis den kommer. Jeg har besluttet at tage chancen for at få mit liv til at fungere sammen med ham, men det skal foregå meget langsomt, især fordi jeg stadig har meget svært ved at kapere at der kommer et barn om kort tid .......

 

Knus og rigtig god weekend til dig - og alle jer andre :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  17-09-2012 14:20

Det har ikke noget med naive briller, at gøre :-)

 

Du har taget en beslutning - og hvor fantastisk er det lige? :-)

Det har jo været den store frustration, gennem hele processen (tråden) at du ikke har turdet stole på hverken din egen dømmekraft, eller ham.

Så det syntes jeg da er SUPER, PRETTY FANTASTISK!

 

Løsningen at smide ham på porten, kunne have været lige så naiv!

 

Som der står skrevet 1 mill. gange - kender ingen jo udfaldet, lige gyldig hvilken beslutning du tog.

 

Nu har du/I et helt klart arbejdspunkt og et helt klart mål!

Og med de bedste forudsætninger.

Så er det bare på med arbejdshandskerne og holde fast i, at I aldrig skal derud igen - hverken med jer selv eller hinanden.

Lad for guds skyld være med, at købe leverpostej - det er NO GO!!!! :-)

 

Og hvor er det skønt, at dine piger trives og tilsyneladende også finder ro og vender tilbage til deres hverdag.

 

Puha - jeg går altså også her og tæller dage og holder øje :-)

Kan godt forstå det er lidt et uoverskueligt bjerg, at det barn snart kommer til verden.

 

Men hold fast i det, I er ved at bygge op - og så løser det sig - på den ene eller den anden måde.

 

Knus :-)

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Overskriften
Forfatter: 
Dato:  17-09-2012 22:35

Hej Dorte.

 

Nu har I da fundet en form for arrangement, hvor han hverken er rigtig inde eller ude, men på den måde får du da mulighed for at trække vejret uden han i nærheden og han har sikkerhed i, at han ikke lander på gaden (campingvogne er faktisk meget hyggelige og det er stor mode at vintercampe i Tyskland, så han kan starte trenden i DK). Hvordan kom I egentlig lige frem til den ordning med 5/2?

 

Venter også lidt spændt på barnets fødsel. Jeg spår, at det umiddelbart ikke vil forandre så meget hvis han ikke vælger at se barnet. Er du stadig samme sted? Altså at hvis han vil se barnet så er du ude af billedet?

 


Hilsen Elena

 

Part på hest søges i KBH.-området:

www.heste-nettet.dk/markedspladsen/ hest/ search.php?search_do=34608&load=1

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  18-09-2012 12:49

2012 er bare ikke mit år !!

 

Har lige været til samtale med cheferne og de måtte desværre meddele mig at jeg bliver skåret ned i tid - til 20 timer!


Det kan jeg hverken leve eller dø af, så nu sidder jeg igen og tuder ned i tastaturet .. øv altså.

 

På grund af den skrantende økonomi, havde jeg overvejet om de ville gribe til den løsning, men alligevel kommer det som en bombe.

 

Jeg er rigtig glad for mit arbejde og min arbejdsplads, og jeg har overhovedet ikke den fjerneste lyst til at skulle ud og finde noget andet, men det kan jo blive konsekvensen af det - medmindre krisen pludselig forsvinder, og det gør den nok ikke ...

 

Må man godt råbe RØV ud ad vinduet ??

 

 

Mht. til familielivet, så har du helt ret Karina; Ja jeg har taget en beslutning - så den ged er ligesom barberet. Dejligt at kunne krydse den af på to-do listen ;)

Der ligger jo stadig tonsvis af arbejde foran os og jeg synes også at vi gør en indsats, men for pokker hvor bliver det hurtigt "dagligdag" igen. Ikke at der er noget i vejen med dagligdagen, men jeg har det nok bare noget mere svært med det hele end han har. Han har fået sin familie tilbage, sover i sin varme seng i hverfald 5 dage om ugen og hans liv går videre. Jeg synes stadig at det hele fylder meget og jeg kan virkelig få lyst til at lammetæve ham engang imellem ....

 

5/2 delingen var min idé, da jeg forudså at det ellers aldrig rigtig ville blive til noget, hvis jeg hver gang skulle bede ham om at tage ned i campingvognen. Jeg ville helt sikkert få dårlig samvittighed og føle at jeg smed ham ud, og så ville jeg ikke få den ro jeg har brug for.

 

Mht barnet så er jeg stadig samme sted ja. Ikke så meget hvad barnet angår længere, men mere med hendes mor. Jeg vil bare ikke have noget som helst med hende at gøre, og det kan ligesom ikke undgåes hvis barnet skal være i hans liv. Han siger stadig at han er fuldstændig afklaret med sit valg og så må jeg jo tro på det, selvom jeg er noget spændt på hvad der sker når først hun har født ....

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  18-09-2012 14:14

Åhhhh NEJ!!!!

 

For pokker hvor er det ved, at være belastende med den krise!!!

Er selv ramt big time - så der har jeg desværre ikke det store, at byde ind med, til løsningsmodeller og opmuntrende gloser.

 

Råb du bare RØV!!! Rigtig højt og rigtig længe. Det smager bare bedre end, at råbe "Øv altså" ;-)

 

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 skal vi tage et røv råb...
Forfatter: 
Dato:  18-09-2012 20:52

Jamen hvis du skulle have for meget pli til et røv (op)råb kan vi jo tage et kollektivt et ud af vinduerne kl xx i morgen.

 

-Og hvis jeg hører et tilsvarende råb bor der en seniorchattende H'ænder i mit område ud over mig.

 

Og lige som man syntes at du har taget din del af NOTHING...

 

For et års tid siden fandt jeg mig en ny livsfilosofisk sætning.

 

"Det kan altid blive værre."

 

den kan ses pessemisitisk og optimistisk.

 

Tidligere troede jeg, at man på et eller andet tidspunkt, da kunne se, at nu var nok, nok. -Og selvom jeg og sikkert de fleste skribenter i denne tråd syntes at NU er nok, nok for jeres vedkommende, så er det åbenbart ikke helt nok.

 

-I keder jer da vist ikke .

 

Gid jeg kunne sige et eller andet byrdelettende, men det eneste som er tilbage er sort humor. -Håber du har en masse? -Det er vist nødvendigt.

 

-men der kan jo gå sport i at på en sort måde at gætte det næste.

 

Måske:

 

-Snart og under spændende dramatiske begivenheder bliver der født en lille en. -Det bliver næppe en stille almindelig (strid) fødsel. Mon ikke det bliver udrykning og hele pivtøjet, så alle følelser bliver testet til det yderste?

 

-Barnet bliver en pige og kommer til at dele fornavn med din 1. fødte datter.

 

Suk...

 

-måske er det i virkeligheden total upassende af mig at komme med disse tåbelige forsøg på sort humor.

 

 

-Jeg tror jeg vender tilbage til at råbe RØV ud af vinduet på dine vejne istedet for. (når ikke hbørnene sover).

 

Min egen øv, hvorfor skal jeg nu have tandpine oveni det hele på 7. dag, virker pludselig så latterlig. Jeg tager en pille og finder på neget sort om den nu manglende visdomstand. (og min manglende visdom).

 

-Beklager mit selvsving. Burde lære at begrænse mig til:

 

STORT TRØSTEKRAMMER HERFRA.

 

 

 

 

 



Kilden

 

Mor til Lea 02.05.06 og Maya Isabel 08.12.08

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  18-09-2012 23:13

Sort humor ville vel være hvis det blev en neger...


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  20-09-2012 16:08

 

Tak for grinet Kilden - du har helt ret ... masser af humor må være den bedste opskrift på det her ....

 

Tænkte at jeg kan bruge min nedsatte arbejdstid på at få skrevet den bog/manual jeg har gået og puslet med så længe ....

 

Kom gerne med forslag til en titel

Den skal handle om hvordan man som kvinde overlever når verden bliver ét stort kaos og så en masse idéer til payback

 

Det må sgu da blive en bestseller af de helst store ;)

 

 

Åhh Jens - det ville da opfylde min største drøm !! At se pigebarnet stå og hårdnakket påstå at hun KUN har knaldet min mand - som er lysere end lys - mens hun holder et lille meget sort barn i sine arme ;)

 

 

Jeg ved jo at det hele nok skal gå. Jeg dør ikke af sult og i virkeligheden er det et luksusproblem - HVIS jeg absolut skal sammenligne mig selv med en jævnaldrende kvinde i fx Zululand.

Men derfor vil jeg alligevel gerne ha lov til at tørre snot af i ærmet og synes at det hele er noget @!#$ i dette herrens år 2012 ;)

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  20-09-2012 16:54

"Kvinder har brug for kvinder" - er mit motto.

Du må gerne stjæle det..

 

Som undertekst kunner der stå:

 

"Og Jens"

 

:-) :-) :-)

 

Jeg skal nok købe den!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Den ultimative hævn
Forfatter: 
Dato:  20-09-2012 17:10

er vel at leve et godt liv og komme videre uden den der har r#vrendt en.. Meeeen hvis man ikke kan/vil/har lyst til det så hørte jeg om et GRUSOMT trick engang..

 

Det var en kvinde, der pludselig blev byttet ud med en yngre model og derfor smidt ud af det der var hendes mands hus.. Manden var så forelsket at han også skulle giftes med den nye dame og det endda i en fart så den tidligere kæreste fik besked på at fjerne sine ting fra huset mens de var på bryllupsrejse..

 

Det gjorde hun såmænd også men hun var også liiiige oppe for at pille ved gardinstangen i forskellige rum.. Det var af den slags med en stor knop ude for enden.. Den skruede hun så af, hældte nogle frosne rejer ned og skruede knoppen på igen som om intet var hændt..

 

Da manden og den nyerhvervede frue kom hjem stank der jo selvfølgelig over det hele og det endte med at de måtte få brækket gulve op i et forsøg på at finde ud af hvad det var der forårsagede lugten.. Needless to say - sådan en omgang tærer selvfølgelig ganske alvorligt på et forhold og den unge frue var da ikke sen til at rykke ud igen - hvem gider at bo i et hus hvor det hele stinker..

 

 

Bortset fra det så kan jeg altså stadig ikke forstå hvorfor du omtaler den unge pige i så hånlige vendinger.. Det ER altså din mand der har stået for de adskillige svigt..

 


Jeg køber aldrig en travhest igen men jeg elsker hende jeg har over alt på jorden.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  20-09-2012 18:50

Karina, den var go ;)

 

maggiemay; det var dog en grum historie, men rigtig sjov ;)

Jeg ER ikke særlig venlig stemt over for pigen og jeg synes også at jeg har forklaret hvorfor flere gange, men jeg ridser det gerne kort op igen ... Hun kender mig og hun kender mine børn - det alene er i min verden rigelig grund til at holde sig langt væk. Hun vidste præcis hvilken familie hun var i færd med at splitte ad, vi var ikke nogle fremmede som hun kunne lade som om ikke eksisterede. Hun har prøvet det før - at lege med en gift mand og se hvilke frygtelige konsekvenser det havde for familien og så er der også de mænd som hun har løjet for ved at sige at hun var gravid ...

Mså nej, jeg synes ikke kun at det er hans skyld, jeg synes at hun har opført sig mindst ligeså dårligt. Forskellen på de to er bare at han trods alt har en samvittighed ...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Rejer ....
Forfatter: 
Dato:  20-09-2012 20:14

LOL

 

Du ku også prøve med passende ostestumper hist og her


Mvh. Sanne

 

Crosstræner sælges, se præs.

 

Ejer af Dolly - den røde kylling, AKA Den gamle dame, AKA Madammen, AKA Kræet.

Hysterisk DV på 5 øh 7 øh 20 år

0
0
Svar på denne tråd
 
 MaggieMay
Forfatter: 
Dato:  20-09-2012 21:34

Du skal altså fortælle den historie ordentligt! :-) For først splitter de hele huset ad, derefter sælger de det - og med lugten i huset er det ikke just noget, de tjener penge på. Derefter pakker de alle møblerne sammen for at flytte. Inklusiv gardinstængerne...

 

mvh. tina


Barylere rule!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Jamen jeg skulle nå en bus
Forfatter: 
Dato:  20-09-2012 22:02

så der var kun tid til historien i lidt grove træk.. Synes bare at den var så fantastisk fordi den var så utrolig gennemført.. Ingen kom jo decideret til skade, men det medførte en ufattelig mængde problemer - på grund af en lille lillebitte detalje..

 

Dorte - jeg har ikke rigtig fulgt med i historien det sidste lange stykke tid så jeg beklager at du måtte opridse detaljerne igen.. Jeg tænker altså stadig at uanset om det var din eller en andens mand så kan den unge pige ikke stille meget op hvis ikke vedkommende er mere end villig.. De familier der er blevet ødelagt er blevet ødelagt fordi der var en far og ægtemand, der var villig til at lade dem ødelægge..

 

Din mand har jo dårlig samvittighed og med god grund.. Det har han selvfølgelig travlt med at vise for dig for at redde stumperne.. Pigen har ikke dårlig samvittighed over for DIG men derfra og så til at sige at hun ingen samvittighed har der er sgu langt..


Jeg køber aldrig en travhest igen men jeg elsker hende jeg har over alt på jorden.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  20-09-2012 22:17

Jeg synes at det var en super historie, netop fordi ingen kom til skade :)

 

Det er helt ok, det er også en lang smøre at følge med i ;)

 

Selvfølgelig har mændene den største del af skylden, når de bevidst smadrer deres familier, men at hun ikke har samvittighed nok til at sige; ok - det her vil JEG ikke byde nogen (igen og igen), fatter jeg ganske enkelt ikke. Han har ikke tvunget hende til noget som helst, hun startede med at kontakte ham og invitere ham indenfor - det kunne hun have ladet være med. Han skulle have sagt blankt nej, ingen tvivl om det, men hun tog det første skridt ud i noget som hun udmærket vidste ville gøre nogen ondt. Så jo - hun kunne godt have stillet noget op ....

 

Hun har fortalt min mand og flere jeg kender om sine "jeg er gravid" løgn historier, og kan slet ikke se noget galt i det. Hun gjorde det for at opnå noget hun ville have og var ligeglad med at det sårede dem. Historierne er endeløse og ligegyldige, pointen er at jeg ikke har noget som helst tilovers for hende og kun kan læne mig tilbage og vente på hendes næste træk ....

0
1
Svar på denne tråd
 
 ¨123456
Forfatter: 
Dato:  20-09-2012 22:48

Forskellen er jo, at Dorte elsker sin mand - men hun elsker ikke og har aldrig elsket, den unge pige.

Så naturligt nok, kan hun ikke have empati for, eller tage ejerskab i hendes handlinger. Sådan set helt fra oven...

Når hun og hendes børn så yderligere betaler en så stor pris, for denne kvindes handlinger - er det da den mest naturlige ting i verden, at ønske hende hen hvor peberet ikke engang gider, at gro!

Det er ren logik i min verden!

 

Når så den unge pige oveni, at have været medvirkende til, at skabe så stor sorg - tillader sig, at henvende sig til Dorte via mindre flaterende sms'er og giver hende den grimme finger på åben gade - Jamen for sørensen - hvor stort et menneske skal man så strække sig til, at være?

 

Dorte har ikke lagt skjul på, at hendes mand har været en klap-hat.

Syntes faktisk ikke hun har skånet ham, eller ladet ham "gå fri".

Men ud af 17 år - kan hun jo ikke kun dømme ham kun på det sidste år. Der ligger historik og følelser, som hun også skal forholde sig til - det skal hun ikke med den unge kvinde.

 

Så kan det godt være, at man i det store gudinde-billede burde være et større menneske.

Og så sandt som det står skrevet, skal der 2 til tango. Det er der vist ingen, der kan være uenige i - men vi er kun mennesker og vi værner først og fremmest over vores egen og vores nærmeste' lykke. Sådan skal det være.

 

Jeg er også enorm rummelig overfor andre menneskers gøren og tilbøjligheder. Jeg bliver ikke forarget over "åbne forhold" eller alternative måder, at "drive" sit ægteskab på.

SÅ LÆNGE DE IKKE KNALDER MIN MAND ;-) Og derved piller ved mit fort, hvor jeg beskytter både mig selv og mine børn bag.

Så ville der blive dømt reje-kælling af værste skuffe! Nothing less

 

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Karina
Forfatter: 
Dato:  21-09-2012 00:12

 

Jeg er også enorm rummelig overfor andre menneskers gøren og tilbøjligheder. Jeg bliver ikke forarget over "åbne forhold" eller alternative måder, at "drive" sit ægteskab på.

SÅ LÆNGE DE IKKE KNALDER MIN MAND

 

De to ting er jo sådan lidt i modstrid med hinanden ikke?? Umiddelbart tænker jeg da at der jo var frit slag inden for nogle fastlagte rammer og de rammer valgte manden så at bryde - på flere punkter..

 

 

Forskellen er jo, at Dorte elsker sin mand - men hun elsker ikke og har aldrig elsket, den unge pige.

Så naturligt nok, kan hun ikke have empati for, eller tage ejerskab i hendes handlinger. Sådan set helt fra oven...

 

Her tror jeg altså at du blander to forskellige begreber sammen.. Empati og sympati er ikke det samme og faktisk synes jeg det virker som om at Dorthe udviser et stort mål empati med den unge pige men ingen sympati med hverken hende eller hendes handlinger - forståeligt nok.. Jeg synes på ingen måde at pigens handlinger er ok - jeg synes bare at det er vigtigere at der stod nogle mænd, der var parate til at sætte deres egen, deres kones OG deres børns tilværelse over styr.. Og det er IKKE den unge piges skyld at de var det.. Jeg håber og tror at der er et særligt sted i Helvede til kvinder, der ikke hjælper andre kvinder - men skal kvinder stå sammen så gælder det begge veje.. Kig i pressen, det er jo lidt pudsigt at hvis en mand har en affære så bliver det ofte indikeret (eller sagt direkte) at det nok var konens egen skyld fordi hun var for kedelig.. Elskerinden på sin side er en homewrecker. Manden - tja, han benyttede sig af chancen, fik for lidt eller "var bare en mand.. Omvendt hvis en gift kvinde har en affære så er hun virkelig en sl#t og alle fingre peger på hende.. Elskeren får nærmest beundrende blikke for han må jo virkelig kunne noget siden han kan score en der er gift..

 

Kom lige til at tænke på et eksempel.. Kristin Stewart og Robert Pattinson fra Twillight filmene.. Hun er sammen med en instruktør, der er 20 år ældre, er gift og har børn.. Han er bare en mand - ja, han har svigtet sin kone men det er Kristin Stewart der får den tvivlsomme ære af at være homewreckeren - til BEGGE sider.. Altså både i sit eget og i elskerens forhold..

 

Det er vigtigt for mig at understrege at min undren over vreden ifht den unge pige ikke står alene.. Jeg forstår til fulde vreden - der hvor kæden hopper af for mig er når man kan være så vred på en ung pige der i og for sig er en udenforstående - men tilsyneladende ser sig i stand til at tilgive sin mand gennem 17 år for et svigt af den karakter..

 

Jeg ved godt at det ikke handler om logik og at kærlighedens veje er uransagelige.. At der er et liv, der skal leves og to piger, der skal beskyttes.. Jeg synes bare at fortælligen bærer præg af ikke kun en naturlig udvikling i sagerne men i lige så høj grad af rationalisering - en forsvarsmekanisme som er sund og anvendelig i en krisesituation men som sjældent gør noget godt på lang sigt..


Jeg køber aldrig en travhest igen men jeg elsker hende jeg har over alt på jorden.

1
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  21-09-2012 01:47

Man vælger jo selv hvor høj en pris man vil betale. Dorte har valgt at "kæmpe" for sit forhold. Men kampen har en pris.

 

Hun kunne jo også vælge at undlade at betale en pris overhovedet og sige sket er sket for derefter at leve videre.

 

Det er jo i virkeligheden et spørgsmål om hvor egoistisk hun er, hvor stor prisen bliver i sidste ende.

Enten kan hun bebrejde hende selv, hendes mand, elskeren eller helt lade være - det er hendes valg hvor meget hun populært sagt "vil betale".

 

Jeg kan se at der er mange af jer der hælder til at både manden og elskeren skal straffes (hårdt) og at Dorte er offeret der betaler hele prisen. Men set udefra så ser det for mig ud til at det i virkeligheden er sig selv de slår mest på hver i sær.

 

Dorte har jo selv sagt at der sikkert var gået leverporstej i forholdet, eller sagt på en anden måde at hun tog sin mand for givet. Det er vel i bund og grund årsagen til at hun nu føler sig så svigtet og såret fordi at det rent faktisk ikke var givet at hendes mand havde det på samme måde?

 

Kimen til det her blev lagt for længe siden og nu afregens der. Det er det man kalder karma med et fint ord. Men hun bestemmer selv hvor stor indflydelse det her skal have på hendes liv uanset udfaldet.


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

0
0
Svar på denne tråd
 
 livets virkelighed straffer.
Forfatter: 
Dato:  21-09-2012 08:58

Når vi taler om skyld og straf og lignende.

 

Det ser jo ud til at alle betaler en pris for det der er sket.

 

Manden, dels fordi han ikke lykkedes i at beskytte sin familiem, og dette især fra ham selv. Dels igennem alle de konflikter og det arbejde som han skal igennem. Kampen for at genfinde sin hustru, sine børn, sit hjem.

 

Pigen, fordi hun kommer til at opfostre et barn under kompliceret realationer til faderen og dennes familie. Hun har ikke barnets far med ved fødslen, og dette er næppe hvad hun drømte om dengang.

 

Dorte du betaler en høj pris for leverpostej og tråden har vist åbenlyst belyst denne og dine kampe.

 

Så skal man se i bagklogskabens lys, skulle der ikke været gået leverpostej i det hele. Dorte skulle have reageret på det, Hendes mand skulle have gjort en indsats for at finde gudinden i sin kone og den unge pige skulle have fundet en singel og fået løst sit faderkompleks med sin far istedet for.

 

(Og så kan alle vi læsere jo personligt starte der i vores eget liv, for ellers kan vi betale samme pris som overstående???)

 

-men det blev jo sådan her. Ud fra at det skete, at de alle måtte forholde sig til de problemer der er her nu, har jeg svært ved at se, hvordan Dorte kunne have handler mere kompentent end hun allerede har gjort? Hun har grædt, raset og handlet, handlet handlet. Og dette efter bedste evne.

 

Manden var noget "sjov" i starten med sine kreative forslag og delemand/far, men han er vist på vej ind i kampen. Nu skal han så finde sin gudinde i Dorte og dyrke denne (modsat at ofre til den). Der skal nogle initativer på bordet, planlægning af voksentid.

 

Den unge pige har ødelagt det lidt for sig selv og sit barn i forhold til Dorte. Istedet for at fremvise den miderste finger, skrive nedgørende sms'er og lignende, kunne en stor uforbeholden undskyldning og angren nok have virket bedre. -Eller i det mindste mindre ødelæggende. At hun stod til ansvar for sin del. Og hun kendte Dorte, pigerne. -En angrende undskyldning, var næppe nok, men den ville da være bedre en @!#$. Både for Dorte og hendes kommende barn.

 

Nu må jeg hellere gennemgå mit liv og forhold for leverpostej for tænk hvis jeg skulle straffes med en lignende omgang.

 

-eller må man i perioder godt kunne hvile lidt i lun leverpostej uden at frygte sin partneres utroskab og et familiesammenbrud? -Hvor meget leverpostej er for meget?

 

Hvor meget @!#$ skal man have med sin partner for at gå skyldfri når ens mand boller udenom? Hvor meget kærlighed skal man give?

 

 

 

STORT KNUS TIL DIG DORTE.

 

-hvordan trives jeres store pige?



Kilden

 

Mor til Lea 02.05.06 og Maya Isabel 08.12.08

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  21-09-2012 10:50

MaggieMay: Det var jo netop min pointe!!!!

At når man bor i den virkelige verden og bliver ramt af dens unåde - handler, tænker og føler man modstridende.

 

Jeg er også enorm rummelig overfor andre menneskers gøren og tilbøjligheder. Jeg bliver ikke forarget over "åbne forhold" eller alternative måder, at "drive" sit ægteskab på.

SÅ LÆNGE DE IKKE KNALDER MIN MAND

 

Jeg har fuldstændig styr på mine begreber :-) Og aner hverken sympati eller empati - forståeligt nok - fra Dorte's side, mod den unge kvinde.

Empati er evnen til, at genkende og forstå andres følelser - at kunne sætte sig i deres sted og forstå hvorfor de handler og føler, som de gør!

Sympati er evnen til at dele en følelse med en anden person, at man oplever samme følelse, i samme situation!

 

Og den unge kvinde er ikke udenforstående i min verden. Som Dorte skriver, så kendte hun familien inden - hun kendte Dorte og pigerne.

Og jeg mener, at det er at sætte tingene på spidsen - at fordi Dorte vælger at redde sit ægteskab og forsøger at tilgive sin mand - så skal den samme nåde tilfalde den unge pige.

 

Og hvis hun ikke skal bande hende langt væk - her i tråden, hvor alt og alle er ganske anonyme - hvor skal hun så?

 

Jens: Jeg mener faktisk ikke at nogen skal straffes overhovedet. Og hvis der skulle falde straf, syntes jeg alle tager deres, som tingene er allerede.

Men at man er nød til, at sætte nogle kriterier for, hvordan man kan forsvare sine beslutninger og se sig selv i øjnene efterfølgende. Har jeg stor forståelse for.

 

Og hvis man bare kunne vælge hvordan man vil føle og handle til enhver tid - så ville denne tråd være meningsløs. Og det er den jo alt andet, end lige!

Man kan vælge at arbejde hen imod en løsning - og man kan vælge at man vil tilgive, hade eller noget helt 4. Men fordi man vælger det, er det ikke det samme, som at det er gældende fra man tager beslutningen - og til tid og evighed.

Når man skal bearbejde en krise, tager ting tid - og bedst som man syntes at nu er man på rette kurs - kan man blive sparket tilbage. Ofte bliver man ikke sparket helt tilbage til START - men måske halvvejs eller måske bare et par skridt. Og så må man gå i de samme fodspor lidt igen, inden man igen er på rette kurs!

Måske var der noget man troede man var afklaret med, som pludselig kan vække det værste i en - og andet som man troede man ville knække over, bliver ligegyldigt og har slet ingen reaktion.

Det har intet med egoisme, at gøre - tænker jeg!

Som jeg har skrevet før, kan Dortes mand jo også vælge, at han ikke vil betale sin pris (i campingvognen i regn og kulde).

 

Det der gør Dorte til den "svage part" er, at hun ikke har været dicideret medvirkende til situationen - men må tage de tunge konsekvenser af den.

Så kan man sige, at hun indgik en tåbelig aftale med sin mand - om et åbent ægteskab, fordi de troede på, at det kunne redde noget på den konto. Og derved har hun måske selv været med til, at pille ved tingenes tilstand.

Men aftalen var ikke; Ha en affære i ½ år, med en ung tøs og knald uden gummi - så ser vi hvordan det går!

 

Jeg tager også min mand for givet! Jeg antager, at han er her fordi han ønsker det og fordi vi har fået stillet et liv på benene, der svært kan opretholdes, hvis den ene ikke er her.

Jeg går ikke og overvejer, om jeg sender ham i armene på en anden.

Jeg kan godt lide følelsen af, at gøre ham glad eller at vi ind imellem vender tilbage til, der hvor vi startede - og får sprket lidt til hverdagen.

Se det er egoisme :-) Jeg gør det fordi det giver mig noget, at give ham noget - som i; jeg får noget jeg stræber efter tilbage.

Altså på de ægteskabelige områder... ;-)

 

 

 

 

 

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  23-09-2012 01:17

Hvor er det fantastisk at ligge med influenza af værste skuffe og så åbne sin pc og læse alle jeres tankevækkende indlæg :) Det gør mig sgu glad!

 

Ved næsten ikke hvor jeg skal starte, så jeg laver bare et mix af det hele ...

 

At tage hinanden for givet .. jeg troede faktisk heller ikke at det ville være SÅ farligt. Jeg var godt klar over at vi var ude på et sidespor i forhold til den tåbelige aftale vi lavede, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet at jeg skulle ende hvor jeg er i dag. Måske meget naivt, men jeg gik faktisk ud fra, at hvis min mand ikke ønskede at være min mand længere, så ville han have nosser til at komme og sige det til mig og så måtte vi jo tage den derfra. Det ville uden tvivl have været et hårdt slag, men slet ikke i samme kategori som det her.

Vi tog hinanden for givet - det var ikke kun mig - men det værste var nok at respekten forsvandt for hans vedkommende. At han ikke respekterede mig nok til at behandle mig ordentligt, det gjorde faktisk allermest ondt. Jeg troede at jeg var hans kone (den han elskede), hans bedste ven osv.,men fandt mig selv nedgraderet til den grimmeste dørmåtte i Silvan og det var sgu ikke fedt. Nu kæmper han for at overbevise mig om at jeg er hans gudinde, men det har jeg stadig meget svært ved at tro på.

Havde jeg kendt konsekvenserne af lun leverpostej, havde jeg aldrig åbnet pakken!

 

Straf... jeg mener også at alle er blevet straffet så det skriger til himlen. Manden fordi han hver dag skal leve med hvad han har udsat pigerne og jeg for, pigerne fordi de pludselig skulle forholde sig til en far der valgte dem fra til fordel for et andet barn (han ombestemte sig, men dét sår svier stadig), mig - de 117 grunde jeg har skrevet om 117 gange og den unge pige fordi hun bliver alene med sit barn osv. Der er vist ikke nogen der ikke er blevet ramt i det her. Jeg har ikke brug for at straffe nogen, bare lige så det er klart.

 

Krise... Ja, det er en tidsrøver ;) Begge psykologer har sagt til mig at jeg kan forvente at det tager 1 - 1½ år før jeg er helt på toppen igen. I starten skræmte det mig fra sans og samling, men jeg har efterhånden lært at leve med det. Jeg kan også se at der jo sker fremskridt. Hver dag er ikke længere mit værste mareridt, jeg vågner faktisk om morgenen og lever mit liv igen. Mit liv bliver bare aldrig det samme som før og dét er lidt af en kamel at sluge. Dog vælger jeg 9 ud af 10 dage at sige til mig selv at det bare er en ny udfordring, at man skal se muligheder fremfor begrænsninger, men der er da stadig dage hvor jeg synes at det hele er noget ged.
Jeg har taget en beslutning om at give os en chance, men jeg har stadig en masse forbehold som jeg lige skal have på plads. Jeg har svært ved at slippe mig selv i forhold til manden, jeg har stadig brug for tid alene og så videre.

 

Det havde unægeligt været lettere bare at sige farvel til ham og lade ham sejle sin egen sø sammen med hende. Jeg ved at jeg nok skulle have klaret mig sammen med pigerne og skabt et godt liv for os, men det var ikke det mit hjerte sagde at jeg skulle gøre. Jeg er helt med på at der sidder nogle derude (også i vores vennekreds) som synes at jeg er dybt sindssyg, men det kan jeg ikke tage mig af. Måske kommer de en dag og siger "hvad sagde jeg", måske gør de ikke. Jeg ved ikke hvad fremtiden bringer - ligeså lidt som jeg ikke vidste at det her skulle ske, så jeg kan kun tage en dag ad gangen og håbe på det bedste.

 

Jeg har hverken sympati eller empati for den unge pige. Jeg mener at hun tog nogle meget bevidste valg og de konsekvenser skal hun leve med resten af sit liv. Jeg ønsker hende ikke noget grimt, men hun vækker ingen positive følelser i mig på nogen måde.

 

Min store datter har det heldigvis meget bedre :) Hun er startet på gymnasiet og har fået nogle meget søde veninder, noget som hun aldrig har haft i folkeskolen. Hun løsriver sig mere og mere som en 17 årig skal gøre og giver sin mor endnu flere grå hår når hun snakker om hvor fed en fest hun var til sidste lørdag ;) Men jeg kan se at hun er glad og trives og det gør mig glad. Hun og jeg har altid været meget tæt knyttet og har kunne tale om alt, men jeg har desværre mistet hende lidt i alt det her. Jeg tror at hun har trukket sig lidt fordi hun ikke vil "belæmre" mig med sine tanker og følelser og så tror jeg også at hun har svært ved at forstå at jeg kan tage ham tilbage i vores liv efter hvad han har udsat os for. Det har jeg talt med hende om og prøvet at forklare hvorfor jeg gør det, og det håber jeg at hun forstod. Hun siger at hun er ligeglad ... det er jo ofte standardsvaret fra en 17 årig ... men jeg håber at vi en dag finder vores nærhed igen, lige nu har hun bare behov for at vise hvor uafhængig hun er (også selvom hun ikke kan koge et æg).

 

Det blev endnu en lang smøre ... det må være "fluen" der gør mig lidt melankolsk i aften ;)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Overskriften
Forfatter: 
Dato:  28-09-2012 14:09

Synes altså jeg høre et "røv" her den anden dag... Andre fra Nørrebro her inde?

Måske er det for tider bare den fremherskende mening... (kommer det fra en nyligt arbejdsløs).

Det kan altid blive værre, men så længe man kan se værdi i de små ting, kommer man igennem det hele, tror jeg på (nogle gange er det det eneste, der holder en oppe).

 

Din teen-ager er heldig bare helt normal og du er en helt normal mor - rigtig leverpostej, og det er ikke altid skidt. Hun skal nok søge tilbage på et tidspunkt og så skal I redefinere jeres forhold. I har jo en solid relation så den skal nok holde til fester, kærester og alle de onde ting, hun har til gode. Du skal nok nå at få nedbidte negle over det - such is life.

 

Du lyder ellers som om du er ved godt mod på trods af den forestående fødsel (går ud fra, barnet ikke er kommet endnu, da du ikke har skrevet om det). Håber humøret holder.

 

Rigtig god weekend her fra


Hilsen Elena

 

Part på hest søges i KBH.-området:

www.heste-nettet.dk/markedspladsen/ hest/ search.php?search_do=34608&load=1

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  01-10-2012 21:06

Vil egentlig bare lige sende en krammer!!

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  02-10-2012 19:45

Øv Elena altså ... håber at der snart vælter et fedt job ned i din turban - det fortjener du !!

Der må gerne råbes RØV rigtig højt når der sker sådan noget i ens liv, især sådan som jobmarkedet ser ud i disse tider.

 

Jep, min teenager er heldigvis helt normal, men jeg glæder mig alligevel til hun kommer ud på den anden side som et rigigt menneske ;) Heldigvis har jeg masser af humor, så jeg prøver at se det sjove i det meste af det hun byder mig, ellers ville jeg banke hende med en gammel strigle ;)

 

Der er termin om 2 dage og jeg kan ikke påstå at jeg tager det oppefra og ned. Jeg ved godt at jeg ikke får noget ud af at ligge søvnløs om natten og spekulere over hvad det egentlig kan få af betydning når hun har født, så jeg prøver at lade være. Men lad os så bare sige at det er det første jeg tænker på når jeg står op og det sidste jeg tænker på når jeg går i seng .....

Manden er fuldstændig upåvirket, hans liv går lystigt videre og jeg føler bare at jeg hænger i bremsen og slet ikke når til grønt lys. Men det kommer vel en dag ..

 

Tante: Du får da lige en krammer retur :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Termins dagen.
Forfatter: 
Dato:  04-10-2012 10:34

Så er det terminsdagen.

 

Sikke du må have det???

 

Tænker så tit på jer.

 

Nu burde du bestemt få blomster, chokolade og en lækker trøje til efteråret.

 

Det kan ikke ændre situationen, men netop nu, har du vist rigtig brug for at blive taget af og om.

 

-og pigerne med.

 

Send den lige videre herfra, som en hilsen til din mand . -Ellers må jeg have din adresse snart!

 

Stort knus herfra.



Kilden

 

Mor til Lea 02.05.06 og Maya Isabel 08.12.08

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  04-10-2012 11:36

Tak søde dig - lige hvad jeg havde brug for :)

 

Ja det er i dag, men umiddelbart er der ikke sket noget, jeg har i hvert fald ikke hørt om det, men som førstegangs fødende kan hun jo let gå over tid ....

Så jeg venter .......

 

Knus til dig - håber at der er ved at være lidt lys hos jer!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Bmmelum
Forfatter: 
Dato:  04-10-2012 17:21

Har læst og fulgt meget med herinde.

Som med alt, hvad der sker i livet lærer man jo en masse af de slag man får. Selvskabt eller ej, life is a lesson. Og jeg synes du håndtere alle de murer du render imod SÅ fandens flot.

 

Respekt herfra, du er en stærk - og meget speciel kvinde.

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 kære Dorte
Forfatter: 
Dato:  04-10-2012 19:31

Jeg har fulgt dit indlæg siden foråret og ved, at i dag er "dagen" og så alligevel kun måske er dagen......

Tænker at det er endnu en milepæl i dit liv, så vil bare sende opmuntrende tanker og et knus.

 

DU KAN OGSÅ KLARE DENNE FORHINDRING.

 

ps. det kunne være rart med en del 2 tråd, den er ved at være svær at åbne

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  04-10-2012 20:46

Kære Dorte

 

Tænker ofte på dig, sender lige et cyberkram:-)

 

Knus Naja


 

 

Nu med ifolet hoppe:-)

Termin 2. juni 2013

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lang tråd
Forfatter: 
Dato:  05-10-2012 15:16

Findus - det tænkte jeg også. Eller også skal tråden op på nr. 500 ;)

 

Ej undskyld det useriøse.

 

Men tænk lige på hvor mange! der (virtuelt) følger med i om en gravid kvinde går over tiden ......

 

Dorte, et stort knus til dig - det har du fortjent :)


Mvh. Sanne

 

Crosstræner sælges eller byttes til kondicykel, se præs.

 

Ejer af Dolly - den røde kylling, AKA Den gamle dame, AKA Madammen, AKA Kræet.

Hysterisk DV på 5 øh 7 øh 20 år

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  05-10-2012 15:38

Jeg lover at jeg laver en del II når hun har født

0
0
Svar på denne tråd
 
 Uha med en bævren...
Forfatter: 
Dato:  05-10-2012 18:06

...men intet nyt i baby verden.

 

Håber I har det godt. Rigtig fredag, hygge og nu weekend godt.

 

Jeg ved godt, at man ikke kan planlægge sådan noget, men har I gjort jer nogle tanker om, hvordan I som familie vil tackle nyheden, og hvordan I vil informere pigerne (samt om hvordan I får besked)? Skal der laves fadderskabs test?

 

Skal I sørge, se film, spise slik, eller lave en voododukke til moderen? Se billeder eller?? Får I direkte bedsked eller er det via FB og rygter eller?

 

Sikke lige nogle, anti-god-weekend spørgsmål -beklager.

 

 



Kilden

 

Mor til Lea 02.05.06 og Maya Isabel 08.12.08

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  05-10-2012 20:50

Fede spørgsmål du stiller ;)

 

Jeg aner ikke hvordan vi kommer til at høre om det. Eftersom hun ikke har givet lyd fra sig i 7 måneder, kan det være at vi (JEG) bare ser det på facebook eller hører om det i stalden ...

Hendes lillesøster har født i dag, så hun kom først ;)

 

Lige nu har jeg ingen idé om hvordan jeg vil modtage beskeden, men eftersom jeg de sidste 2 uger ikke har tænkt på ret meget andet, så er jeg nok bare klar. Og jeg kan jo ikke gøre en skid ved det alligevel ...

 

Pigerne ved også at det er meget tæt på. Den store reagerer med total ligegyldighed og det gør den mindste faktisk også, selvom jeg ved at det påvirker hende mere. Hun holder fast i at hun ikke vil have noget med sin halvlillesøster at gøre, og jeg holder fast i at det er helt ok at ombestemme sig og at jeg vil hjælpe med at skabe en kontakt hvis hun ønsker det. Jeg går næsten ud fra at det bliver mig der informerer pigerne, det håber jeg i hvert fald - altså at de ikke hører det ude i byen eller ser det på facebook.

 

Jeg vil ikke kunne lade være med at se billeder, se om der er ligheder mellem hende og mine børn osv. Manden vil helt sikkert helst undgå noget som helst, for hvis man lukker øjnene længe nok, forsvinder det hele nemlig ;)

Lige præcis den holdning har gjort at jeg har rystet mandens verden lidt - på den gode måde altså. Jeg sendte ham et 3 sider langt brev forleden, hvor jeg gjorde opmærksom på at jeg ikke kan leve med den kamæleon som han vitterlig er. Han tilpasser sig alle tænkelige situationer udfra hvad han tror at folk forventer af ham, og mærker aldrig nogensinde efter hvad han egentlig føler for noget som helst. Nu fik han så besked på at ændre mønster, ellers smider jeg håndklædet i ringen. Meget kort version - men helt sikkert noget der har rykket en hel masse i ham. Allerede i morges var han til psykolog (vores tidligere fælles terapeut) og har fået taget hul på bylden. Han ved udmærket godt selv at den er helt gal, og bryder sig heller ikke om den han er (eller ikke er).

Vi har haft en lang snak til aften og han er så glad for at jeg har rusket op i ham og er også klar over at det er sidste gang. Det har altid været et issue hos os, men nu håber jeg at han får lynet op og set hvad han virkelig indeholder.

 

Og ja, der skal tages DNA - desværre tager det 3 måneder at få et svar, så vi skal lige igennem lidt mere venten ..... Øv .....

 

I morgen skal vi til et brag af en fest med 600 mennesker, en årlig begivenhed som jeg bare ikke vil gå glip af, så jeg håber ved grød ikke at hun føder i morgen ;) Jeg vil gerne have en glad dag og aften ... men det bestemmer jeg nok mest selv ;)

 

Rigtig god weekend til alle jer derude :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  05-10-2012 21:02

Lige en rettelse til DNA testen ...

 

 

Barnet skal være 3 mdr. før testen overhovedet kan tages og SÅ skal man lige vente ca. 3 måneder på svar ... så jeg napper lige et ½ år mere på pinebænken ....

0
0
Svar på denne tråd
 
 DU kan klare det ....
Forfatter: 
Dato:  05-10-2012 22:15

Hej Dorthe.

 

Jeg følger også stadig med på sidelinien - og vilbare sige, at uanset hun føder i morgen eller en anden dag - så håber jeg bare du får en fantastisk fest i morgen aften - den er du heldigvis selv "herre" over !!!

 

- og DNA-testen - tænk over hvor længe der allerede er gået - det klarer du også !

 

For du er nok den stærkeste kvinde jeg har hørt om, din måde og håndtere alle situationerne på, din måde og komme videre på, selv om du hele tiden får "ændret din dagsorden" af udefrakommende ....

 

Se DET er sgu' fantastisk.....

 

Jeg ønsker dig igen alt muligt held og lykke til at klare "de kommende" ændringer i dagsordenen !!

 

Mange hilsner

Tina


Ejer af Cisco Joy og Sofus !!


En verden uden heste - føj for et mareridt !!
0
0
Svar på denne tråd
 
 overskriften
Forfatter: 
Dato:  05-10-2012 23:48

Hej Dorte

 

Tak for de gode ønsker - det er virkeligt tiltrængt. Havde en lidt syret oplevelse i går. Har lige fundet ud af, at jeg nok ikke kan fortsætte min uddannelse som familieterapeut og få dagpenge samtidig (jeg har brugt 4 år på at spare 80.000 op til uddannelsen). På trods af stor erfaring og godt CV vil ingen jo ansætte én, der skal have fri til undervisning. selv om det kun er godt 10 uger på 2 år. Stod i går og brøl-tuede i a-kassen og kunne slet ikke forlige mig med min grusomme verden. Hesten blev også aflivet i går, så tingene så bare så sorte ud. Men så kom jeg hjem, hvor jeg tilfældigvis har to skravlede plejekillinger fra Kattens Værn, der skal flaskes op så de kan finde gode hjem. Satte mig på sofaen og så kom en skøn, lille sort-hvid mis op på mit skød, begyndte at spinde og slikke min hånd. Og ved du hvad? Så var alting pludselig ikke så håbløst mere. Det lyder helt vildt "corny", men mit humør blev bare så meget bedre (ikke en let, hvid sky, men heller ikke det sorte stormvejr, det havde været få minutter før). Skrev et par ansøgninger som vikar, lavede et udkast til at have privat-klienter og selv om det hele er så pokkers usikkert, fik jeg mod på tingene igen - der skal bare findes en løsning. Det jeg vil sige med min tude-have-ondt-af-sig-selv historie er sådanne se bare, at når livet går i @!#$, har man intet andet valg end at se på de gode ting. Nogle gange er de bitte små, som en lille killing er spinder på en skød (eller en god fest), men det kan være nok...

 

Hokus pokus, Dorte i fokus:

Godt du fik ned på papir, hvad du forventer at husbonden. Det må på en måde være svært at elske én, man egentlig ikke helt ved hvem er - og det må være svært at være ham. Er du egentlig klar over hvor sejt det er at du stiller dette ultimatum? Du har jo prøvet at holde sammen på det hele, og nu stiller du rent faktisk krav til ham om at arbejde med sig selv. Han har tydeligvis forstået budskabet og har besluttet, at gøre noget ved det - sikkert også for sig selv. Modigt! For hvem ved, hvilken person, med hvilke behov, der "kommer ud i den anden ende"? Kan du holde snitterne fra fadet så længe det står på? For det her repræsenterer jo et helt sæt nye udfordringer for jer. I er begge i gang med at redefinere jer selv samtidig med jeres parforhold - stor mundfuld. Håber for jer begge, at I kommer styrket ud af dette her og at I genfinder kærligheden med de nye sider af jer selv.

Ha' en fantastisk weekend - og find en killing at kæle med (jeg har i hvert fald brug for en dosis mere før min weekend bliver fantastisk )


Hilsen Elena

 

Part på hest søges i KBH.-området:

www.heste-nettet.dk/markedspladsen/ hest/ search.php?search_do=34608&load=1

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hatten af
Forfatter: 
Dato:  06-10-2012 01:46

Puha sikke en redelighed... Har brugt de sidste par timer på bare at læse lidt af tråden... Hatten af for at du har valgt at kæmpe så meget som du har...

 

Venter spændt på en opdatering... Synes der er sagt så meget godt i denne tråd... Og jeg er bestemt også blevet klogere på mig selv... Og til dels også på min mand... Je vil i hvert fald gøre mit for at der ikke gør leverpostej i den herhjemme. Tusind tak for at åbne mit sind. Kæmpe kram

til dig Dorte.

Du må være et fantastisk menneske!

 


Alle heste er heste, men ikke alle ryttere er ryttere!

Er den glade låner af Fanfare <3 en bl. af araber, holstener, dv og fuldblod.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  06-10-2012 12:07

TAK alle i søde kvinder, sikke søde ord at vågne op til på en regnfuld lørdag :)

Alle jeres indput og meninger, er med til at holde skuden oven vande, det giver mig altid et skub til at blive ved med at kæmpe og det skal i virkelig have tak for!

 

Elena dog, sikke en møgdag!! - og møgsituation du står i. Jeg håber virkelig at du får mulighed for at fortsætte din uddannelse, jeg er ikke et sekund i tvivl om at du er en gave til alle mennesker der har brug for hjælp! Jeg kan godt se at det kan blive svært at finde et job hvor du har mulighed for at være væk 10 uger på 2 år, men noget vikararbejde eller andet må da være til at opdrive. Jeg krydser alt hvad jeg har for dig!!

Hvor gør det mig ondt med din hest, det må have været en frygtelig dag for dig!!

Hvor er det fantastisk at en lille blød kattekilling kan gøre så meget, alt det du gør for den, får du lige tilbage i form af lykkelig spinden og trøst :)

 

Lige nu glæder jeg mig bare til i aften, det skal nok blive en god fest og jeg agter ikke at lade hverken fødsler eller andre ting komme i vejen for det. I morgen er jeg sikkert for skidt til at tænke på noget som helst, så det skal nok blive en god weekend ;)

 

Jeg ønsker jer alle en skøn weekend - pas på jer selv :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 knuuuuus
Forfatter: 
Dato:  07-10-2012 04:41

Endnu engang et knus herfra. Jeg har været lidt igennem den process din mand påbegynder.

 

Den blev dog udløst af en situation hvor en gik over mine grænser og gjorde mig rasende. -jeg tror nærmest ikke at jeg har været det, siden skoleårene. Jeg ved det måske er underligt, men jeg er en virkelig dygtig diplomat og konflikt mægler (for at bruge nogle andre ord).

 

Jeg er stadig en mild person, med rimelige krav (og langt nemmere end gennemsnitskvinden). Men jeg har nu også en meget ja sigende mand, i et forhold hvor der gives meget, accept af til tider at skiftes til at tage ungerne så jeg kan ride, han kan svømme eller...

 

Din mand kan sagtens klare den opgave. Der kommer altså ikke en helt ny person ud af en sådan udviklig, blot en mere irreterende spændende partner. Lidt ligesom når man vil opdrage sine børn til at blive selvstændige individer som kan tage vare på sig selv og andre. Det er bare ærgeligt når det rammer en selv og børnene siger nej til deres mor, fordi nu vil de ikke give mere af sig selv den dag, da resten er brugt i skolen, på kærestesorger eller samarbejde med lillesøster, bedsteforældre, pædagogerne mor og far eller træthed ect..

 

Det er dog et svært tidspunkt at han skal finde sig selv, da han (måske) stadig skal vil bevise sin kærlighed ved netop at være en kæmelon (sætte dig/jer i centrum) og give plads for alle jeres føelser. Husk dog at han ikke siger nej til DIG, men JA til SIG SELV. (og måske begynder at løbe en del igen).

 

Husk at tilvælge hinanden højt. Et lille "jeg vil dig og os" på vej ud i køkkenet, gør godt i krisetider.

 

 

Elena. Sjovt med den herlige killing (ikke din R*V situation). Vi har også lige fået killing, efter 6 måneders venten på...et eller andet. Og sikke en lykke sådan en hårbold kan give. Vores er så inspirende i sit gå på mod og ummidelbare tilgang til livet. Den er ikke bange for noget, indtager sit nye hjem i stiv pote fra første færd og dagen efter bliver den slæbt til dyrlæge

(Veninde) til tjek og vacc., hvor det tager ekstra tid, fordi jeg skal ordne gødningsprøver fra hestene. -Den leger med ungerne i personale kontoret imens og syntes bare at mene, yes nu er jeg er så her, en ny lille verden at indtage.

-også knus til dig.

 

 



Kilden

 

Mor til Lea 02.05.06 og Maya Isabel 08.12.08

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  09-10-2012 19:36

Så er barnet kommet til verden.


Facebook blev budbringeren, manden har i hvert fald ikke hørt fra hende - endnu da ....


Sagde pænt tillykke til manden .. hvad siger man ellers i sådan en situation ?

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ja, hvad skal man sige
Forfatter: 
Dato:  09-10-2012 20:07

boller fra kohberg.

 

Hvad sagde manden så til, at han er blevet far igen?

 

Det må altså være meget mærkeligt, at sådan noget stort er sket for en, men man ikke selv er med til det.

 

Hvad siger døtrene. Var det dem der opdagede det?

 


Mvh. Tine


Klipning tilbydes i Køge området: www.hesteklip.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 far igen
Forfatter: 
Dato:  09-10-2012 20:18

hvad siger man til manden i sådan en situation? - man siger naturligvis tillykke og opfordrer ham til at besøge sit nye barn - og du bør ikke stå i vejen for ham!

Hvad ville du selv have sagt, hvis du i den omvendte situation var blevet gravid med et "sidespring" og var blevet bedt om ikke at beholde/have kontakt til det barn?

 

Jeg synes alle jer der mener Dortes mand skal vende ryggen til dette barn bør skamme sig, i råber op om at manden skal tage ansvar - er det at tage ansvar at vende ryggen til barnet?

Dorte, du bør også skamme dig for at ytre du ikke vil have noget med barnet at gøre what so ever - hvis du finder ud af du vil din mand, så er det barn også en del af ham, og derfor også en del i dit liv.

Kan du ikke acceptere det, bør du slet ikke overveje at få en fremtid med din mand igen, for han vil i den grad få et meget ambivalent forhold til konstellationen Dorte/barn/ham selv hvis ikke du bakker ham op i at sørge for dette barn kender sin far ved mere end navn.


Michael Moesby-

med hang til heste der har masser af vilje og gakkede gangarter, samt toptunede border collies til bla hundehop, måske bedre kendt som agility.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  09-10-2012 20:37

Vicky; Jeg opdagede det heldigvis før dem, det var min skræk at de skulle høre det i skolen .....

 

 

Ved du hvad Michael - du har tydeligvis overhovedet ikke læst hvad der er blevet skrevet de sidste 7 måneder, så det er lidt svært at gide at svare dig seriøst!!

 

Jeg har ALDRIG = A-L-D-R-I-G bedt min mand om at vende det barn ryggen og det er der heller ingen andre der har!!

 

JEG har derimod al ret til at ikke at have noget med det at gøre, det er ikke mit sidespring og min fejl at det barn er kommet til verden!

Nu ville jeg for det første ALDRIG være så snotdum at blive gravid ved et sidespring, og for det andet så var det ikke ET sidespring, men noget der stod på i månedsvis.

 

Hvis han vil have barnet i sit liv, så er han hjertelig velkommen, jeg vil ikke stå i vejen for hverken hans eller barnets lykke, men jeg er fuldstændig fri til at sige at JEG ikke vil have noget med det at gøre - og det gør jeg med fuldstændig ren samvittighed. Hvad han får af ambivalente forhold til noget som helst, er hans hovedpine. Han redte sengen - så må han sgu også ligge i den = gøre hvad han føler er bedst for ham.

 

Og jeg sagde faktisk tillykke til ham - og mente det!

 

Om han så vil have nok så meget samkvem, så er der lige en ung pige han skal forbi først, og hun er helt sikkert overhovedet ikke indstillet på at have ham i hverken sit eller barnets liv. Hun har ikke engang selv kontaktet ham for at fortælle at han blev far, så der vil stensikkert være en lang og sej kamp for ham hvis han ønskede at tage del i barnets liv - hvilket jeg - for 117. gang - aldrig vil forbyde ham.

Nu tror jeg ikke at det kan pensles meget mere tydeligt ud .....

 

Og ja - suk - jeg er hamrende træt af at få sådan en spand møg i hovedet når folk ikke engang gider gøre sig den ulejlighed at læse sølle 470 indlæg inden de kaster sig over tasterne

0
0
Svar på denne tråd
 
 amirglory
Forfatter: 
Dato:  09-10-2012 20:51

Et lille forsigtigt pip herfra.

 

Jeg synes du er en sej kvinde og det er hamrende svært det i har været igennem/er midt i

 

Men jeg tror rent faktisk at Michael har læst indlæggene igennem....

Jeg kan godt følge ham......du risikere at din mand altid vil have dette barn i baghovedet og måske om 5-10 år fortryde og så ville have kontakt til dette barn. Hvad så? Hvis han finder ud af at han til den tid bliver nødt til at tage kontakt til dette barn....vil du så smide ham ud efter at i (forhåbentlig) har fået bygget noget helt specielt op igen?

 

Nu kan jeg ikke huske om du har skrevet noget om det (og ærligt, jeg magter ikke at lede) Men hvad nu hvis dette barn vælger at kontakte sin far når det er gammelt nok....hvad så? Jeg ved det er ting der kommer til at ske ude i fremtiden, men det er trods alt noget der kommer til at vedrøre jer alle, om du vil det eller ej.

 

Håber i øvrigt du havde en super dejlig weekend og en fantastisk fest.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  09-10-2012 21:04

Hej Stine :)
Tak, havde en skøn weekend og det var dejligt at komme lidt ud ;)

Et eller andet sted længere oppe har jeg redegjort for problemstillingen omkring hvad vi gør hvis barnet ønsker at opsøge ham og det skal være velkomment.

Jeg forholder mig til at jeg står med to piger som p.t ikke ønsker kontakt med hverken barnet eller pigen og det har jeg heller ikke. Derfor vælger jeg fra. Hvis han ønsker kontakt, må det være hans ansvar og hovedpine at få det til at lykkes, jeg vil ikke blandes ind i det på nogen måde.

 

Jeg er helt med på at det berører os alle, uanset om jeg vil det eller ej. Faktisk er jeg nok den der har taget mest stilling her i huset og lagt alle muligheder på bordet. Af skræk for at miste mig igen, har han valgt at sige at han under ingen omstændigheder ønsker kontakt, men jeg ved da udmærket godt at det ikke passer helt. Han hverken kan eller vil fornægte det barn og det skal han heller ikke.

 

At jeg ikke vil være en del af dets liv og især ikke moderens, gør at jeg vælger helt fra. Det er under ingen omstændigheder mit ansvar at det barn er kommet til verden og jeg skylder ikke nogen noget som helst - andet end at passe på mig selv og mine piger. Det har krævet meget selvransagelse og mange overvejelser at nå dertil, men jeg følger mit hjerte og min mavefornemmelse hele vejen. Jeg lukker ikke øjnene for noget som helst, jeg tager bare ansvar for det der er mit ansvar :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  09-10-2012 21:16

I et af de sølle 470 indlæg står der, at såfremt barnet henvender sig til sin far (hvis det er Dorte's mand, der er faderen) når barnet er gammelt nok til selv, at rette henvendelse - vil Dorte ikke afvise hverken barnet eller hvis hendes mand ønsker kontakt med barnet....

 

Pt. er bylden så betændt, at moderen til barnet, giver Dorte fingeren på åben gade og er så vred på Dorte's mand, fordi han har valgt at give sit årelange ægteskab en chance, at han end ikke har fået direkte besked om, at barnet er født!

 

Hvorfor Dorte skal skamme sig, forstår jeg simpelthen ikke??????

 

Hvis man har været med, gennem samtlige 470 sølle indlæg, gennem de sidste 7 måender - burde man skamme sig over, at være så ensporet i sin udmelding.

0
0
Svar på denne tråd
 
 far igen
Forfatter: 
Dato:  09-10-2012 21:56

 

jeg har skam læst alle indlæg i tråden inden jeg har dannet mig min mening - jeg har fulgt med fra dag 1!

 

Du har måske ikke skrevet direkte at manden skal vende ryggen til barnet, men når jeg læser kommentarer fra dig bla som:

 

Dato:

31-07-2012 14:30

Hvis han ombestemmer sig (igen!), må jeg tage den derfra. Som du skriver, skal der bare være fuldstændig minimal kontakt til barnets mor, hende vil jeg under ingen omstændigheder have ind i mit liv. Men jeg vil faktisk heller ikke have barnet. Når jeg skal være helt ærlig, så håber jeg at han holder fast i sin beslutning, for jeg har altså ikke lyst til at se på den lille "elefant" og blive mindet om hvad der er sket hele tiden.

 

 

Dato:

02-08-2012 13:03

 

Og jeg tager bestemt ikke ham væk fra barnet, jeg vælger bare at sige at hvis han vil være sammen med det barn, så er jeg ude, og det er jeg i min gode ret til.

 

så har jeg meget svært med at tænke andet!

 

 

Jeg står fuldt ud inde for mit tidligere indlæg, og har egentlig ikke behov for at uddybe ret meget andet end ovenstående.


Michael Moesby-

med hang til heste der har masser af vilje og gakkede gangarter, samt toptunede border collies til bla hundehop, måske bedre kendt som agility.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  09-10-2012 22:10

Du behøver ikke at uddybe noget Michael, jeg er helt med på hvad jeg har skrevet tidligere, og jeg står 100 % ved det.

 

Men jeg behøver ikke at tage imod en samlet pakke = barn og mand. Jeg er i min gode ret til at vælge fra og det er han også. Jeg tvinger ham overhovedet ikke til at vælge hverken det ene eller det andet, det står ham helt frit for.


Vælger han barnet til, har jeg fuld forståelse for det. Han ER far i forvejen, han ved hvilken gave det er at få et barn og han har også glædet sig til at få dette barn - i hvert fald indtil jeg måtte gøre opmærksom på at jeg ikke ville være en del af deres syge "far, mødre og 3 børn" leg, så forsvandt gnisten ligesom lidt ....

 

Undskyld at jeg hidsede mig op før - det hele var bare lige lidt for meget på det tidspunkt .... og så skal man lære at holde nallerne fra tasterne til blodtrykket er faldet ;)

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  09-10-2012 22:28

MIchael: Jeg læser egentlig ikke så meget andet i de indlæg du fremhæver, end Dortes egne følelser omkring det.

Hvad han vælger at gøre ift. barnet er jo helt op til ham selv, det kan og skal Dorte da ikke styre (og jeg læser heller ikke noget ønske om at gøre det i hendes indlæg).


"Friday left me fumbling with the blues,

and it´s hard to win when you always loose" - Tom Waits

0
0
Svar på denne tråd
 
 bla, bla bla.
Forfatter: 
Dato:  09-10-2012 22:54

Jamen selvfølgelig påvirker Dortes fravalg af en anden kvindes barn, hendes mand, idet han er far til barnet.

 

-Men det skal jo ikke vare argumentet for at Dorte skal lægge sine egne grænser til side for at han skal have frit lejde og cart blance.

-Hvem skal tage vare på Dorte i alt dette, hvis ikke Dorte selv?

 

Som jeg ser det kan manden kan ikke tage vare på Dorte nu, i de valg, de dilemmaer, og den krise han står i/overfor.

 

Og ja, det er brutalt og urimeligt for det lille barn, at dets verden ser således ud.

 

Og det er brutalt for Dorte og hendes døtre og for hendes mand og alle andre parter.



Kilden

 

Mor til Lea 02.05.06 og Maya Isabel 08.12.08

0
0
Svar på denne tråd
 
 en tanke
Forfatter: 
Dato:  09-10-2012 23:18

Nu bliver jeg nok upopulær. Men jeg fik blot en tanke som jeg tillader mig at skrive til Dorte.

 

Når man er i et forhold, endda i højere grad et ægteskab, så er det efter min overbevisning utrolig vigtigt at man støtter hinanden i ens valg og hjælper hinanden igennem svære tider.

 

Med dette mener jeg at hvis du virkelig vil din mand.. Så er du nødt til at tilgive fuldt ud, æde kamelen og acceptere barnet som en del af hans (og dermed også dit) liv... Du er nødt til at støtte op om ham i denne situation, uanset hvor lidt det huer dig. Hvis det er hans ønske at tage kontakt til barnet, og også ønsker din hjælp til at klare alt papir arbejdet og kampen med pigebarnet.. Så er du nødt til at hjælpe, uanset hvor svært det er, for i et ægteskab bør man kunne få hjælp hvis man har brug for det.

Hvis du ikke kan det, så forsvinder "medgang og modgang" lidt for mig.. og du bør derfor vælge din mand fra..

 

Når dette så er sagt, er jeg selvfølgelig klar over hvor usandsynligt svært det må være og kan slet ikke sætte mig ind i de tanker og følelser du må stå med lige nu. Jeg kan sagtens forstå hvor lidt du ønsker dette barn ind i dit liv, men det kan bare ikke fornægtes at barnet er en del af din mand..

 

Men jeg mener bare at hvis man ikke kan støtte hinanden i alle aspekter af livet, så bør man nok ikke være gift... Selvfølgelig kan man være uenige, men man skal stadig acceptere og støtte hvis det er hvad den anden part har brug for.

 

Dorte, jeg håber ikke du tager mig det ilde op.. Ville blot dele mine tanker med dig.. Brug dem eller lad være.. Det er jo heldigvis op til dig selv :)

 

 


Alle heste er heste, men ikke alle ryttere er ryttere!

Er den glade låner af Fanfare <3 en bl. af araber, holstener, dv og fuldblod.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Please, kom med 2. del!
Forfatter: 
Dato:  09-10-2012 23:46
Min telefons krowser måtte genstarte tre gange og min pc går også i brædderne på den her gigatråd :-P

 

Venlig hilsen Camilla

0
0
Svar på denne tråd
 
 DorteP...
Forfatter: 
Dato:  10-10-2012 17:30

... du behøver ikke undskylde noget, bægeret kan løbe over for os alle, og i din situation kan jeg sagtens forstå hvis kanten sidder lidt lavere. :-)


Michael Moesby-

med hang til heste der har masser af vilje og gakkede gangarter, samt toptunede border collies til bla hundehop, måske bedre kendt som agility.

0
0
Svar på denne tråd
 
 amirglory
Forfatter: 
Dato:  11-10-2012 16:52

Dorthe : Takker mange gange for dit svar og for ikke at tage mine spørgsmål og tanker ilde op

 

Takker Min hjerne er ikke til at holde styr på hvad der blev skrevet hvor og hvornår.....puha, er kun 30 år. Hvordan skal det dog ikke ende

0
0
Svar på denne tråd
 
 Med og modgang.
Forfatter: 
Dato:  11-10-2012 21:46

Forudsætningen for at stå hinanden bi i med og modgang kan nogle gange, kræve mere af vores skuldre, end vi som individ kan bære.

 

Måske udvikler det sig til, at dorte kan og skal bære barnet i sit liv, mere end hun tror nu.

 

...men det kan også tænkes, at hendes personlige begrænsning går til, tilgivelse af 6 måneders utroskab, det faktum at der nu er kommet en datter mere i hendes mands aner og at kvinden giver Dorte fingeren på åben gade. Måske, er Dortes grænser der.

 

Kærlighed er også at skåne sin partner.

 

Jeg må tilstå, jeg ved ikke, om jeg selv ville kunne benægte barnet, hvis det var min mands nummer og mit liv ( heldigvis står jeg ikke i en sådan prøvelse), men jeg respektere Dorte så meget for, at kunne adskille det hele.

 

At hun finder sit standpunkt, sine begrænsninger for hvad hun som kvinde og kone kan bære. At hun melder det ud og ovenikøbet udstår ventetiden, usikkerheden og alt imellem indtil hun lader sin mand vælge hvad han ønsker.

 

Jeg ser det ikke som afpresning, selvom det sikkert kan syntes som et ultimatum, at han vælger enden barnet eller hende. -for hun kan tilsynladende IKKE give mere end hertil. -Det er vist langt mere, end mange ville have kunne (til+)givet. -Og ja. Nogle kan mere.

 

Jeg beundre hende for, at skåne barnet fra sin direkte frasigelse af det. At barnet ikke skal leve i Dortes familieliv og vokse op som den uønskede steddatter som følger med eller kommer oveni.

 

For skal de alle leve lykkelige til deres dages ende også med dine-mine-og deres børn- så er det hele vejen. At Dorte ikke kan det, bør da ikke neglisere deres ægteskab.

 

 

 

 



Kilden

 

Mor til Lea 02.05.06 og Maya Isabel 08.12.08

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  11-10-2012 22:34

Kilden: Tak - jeg kunne ikke have forklaret det bedre selv :)

 

Jeg har tænkt rigtig meget over dit indlæg Pernille og forstår udmærket hvad du mener. Men .. så må jeg bare erkende at jeg ikke er så stort et menneske som jeg måske burde være, for jeg KAN simpelthen ikke forlige mig med tanken om det ekstra barn.

Jeg kunne godt vælge at indlæmme det i familien for at gøre min mand glad, men det ville være at trække det meget groft ned over hovedet på både mig selv og mine piger. Så længe de ikke har den fjerneste lyst til at have noget med deres nye halvsøster at gøre, kunne jeg ikke drømme om at tvinge dem til det. De har været udsat for mere end rigeligt ...

 

Du har helt ret i alt det med medgang og modgang, men her må jeg også sige at manden jo ikke ligefrem selv har leveret det bedste eksempel på det JA vi gav hinanden for mange år siden. Det har fået nogle konsekvenser og dem må han leve med på bedst mulige måde. Om det så betyder at han tager barnet ind i sit liv, er hans valg 100 %. Jeg mener ikke at jeg afpresser ham eller tvinger ham til noget, han har frit valg på alle hylder :).

 

Hvis han vælger at tage kampen op med den unge pige, så bliver det hans kamp. Det vil jeg ikke være en del af. Men jeg hjælper gerne med det papirarbejde der kommer i forhold til faderskabstest og ændrede arvevilkår for vores fælles børn. Det er jo ikke sådan at jeg fornægter at barnet nu er her, tvært imod faktisk - jeg tager det måske endda mere nært end han gør. Som mor ved jeg hvad den unge pige står i lige nu og jeg ved at der er en masse følelser der kommer væltende i og med at hun har valgt at blive alenemor. Ikke en misundelsesværdig situation, men det var hendes valg. Jeg synes også at det er ærgeligt at endnu et barn vokser op uden sin far ved sin side, men det er IKKE mit valg eller ansvar.

 

Det er lige der min grænse går, at tage ansvar og vælge. Jeg har på ingen måde været en del af at det barn blev til eller kom til verden, det må de to forældre rode med. Jeg har mit og pigernes liv at tage hensyn til og det er dér mine følelser og kærlighed er placeret. Jeg ville såmend gerne redde hele verden, men i min høje alder er jeg blevet klar over at man sommetider er sig selv nærmest ...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej Dorte.
Forfatter: 
Dato:  12-10-2012 10:00

Jeg har også fulgt med i denne tråd siden dag ét og har egentlig haft lyst til at skrive til dig mange gange, men har alligevel holdt mig tilbage...Indtil nu.

Jeg må sige, jeg synes du har et utroligt overskud til at se situationen fra flere vinkler, at mærke dig selv og samtidig tage hensyn til dine børn. Nu ved jeg ikke præcis hvor du er i forhold til din mand, men udfra dine indlæg synes jeg bare jeg ser en problematisk situation, hvor du på den ene side gerne vil din mand og tilgive ham for de ting han har gjort og på den anden side bliver situationen mere og mere bøvlet, hvis man kan sige det sådan. Beklager hvis jeg kommer til at tolke, men det virker på mig som om chokket efterhånden er aftaget men at irritationen og bøvlet nu er blevet en del af hele denne trælse situation. Igen må jeg tage hatten af for dig. Jeg var smuttet for længst. Måske havde jeg givet det en chance i kortere tid, men synes bare det lyder som om, at det nu er blevet så indviklet og irriterende, at jeg var daffet...Jeg ville simpelthen ikke kunne magte at skulle tage stilling til mit forhold - der forøvrigt har skrantet og jeg dermed ikke har været tilfreds - og hans nyfødte barn og det bøvl der ville følge med resten af livet...Tror du skal overveje om dine anstrengelser for at redde dit forhold er det hele værd...i det du har nævnt at du har været bange for at ende i det sædvanlige leverpostejfarvede forhold igen, så ville jeg måske overveje at tage en seriøs pause eller stóppe forholdet helt for en stund eller for evigt. Se nogle andre mennesker og finde ud af om det virkelig er ham du savner eller trygheden...Er det dét værd, at skulle gå på kompromis med sig selv og egne grænser igen og igen? Ikke i mine øjne...

De bedste tanker til dig og dine ine piger!


Med venlig hilsen Ditte Bertelsen


Med palominohoppen Kimberley Krystal - en rigtig dame!


Hvis dit liv var en film, ville du så se den?



0
0
Svar på denne tråd
 
 overskriften
Forfatter: 
Dato:  13-10-2012 11:14

Kilden: Tak for de gode ønsker - det er bare så hyggeligt at have de små væsner i ens liv. De giver så mange smil og grin i løbet af en dag, så man slet ikke kan forfalde til tungsind.

 

Dorte: Tak for de søde ord . Håber du har ret med at jeg er en gave - som man forhåbentlig ikke kan sige nej til . Et ukueligt, optimistisk sind hjælper jo på ret meget (nogle kalder det dumhed) og jeg er jo i den "heldige" situation, at jeg ikke skal tage hensyn til andre end mig selv - og jeg kunne have godt af at leve på havregryn i nogle år.

 

Som du jo skriver, har du ikke kun dig selv, men også dine døtre at tage hensyn til - og det er faktisk din fornemste opgave så længe de ikke er voksne. De kan ikke selv styre hvordan deres liv skal se ud, og derfor har de forældre, der skal gøre det for dem. I dette tilfælde er det dig, der sidder med den opgave, og du løser den helt fint, vil jeg mene. De skal passes på i alle henseender, og det gør du det bedste du har lært - bliv endelig ved med det.

 

Der er jo mange, forskellige familiekonstellationer i dag - børn med rigeligt af forældre, børn med halv, hel, kvartsøskende, børn med to mødre / fædre - ja, hele familiestrukturen er ikke, hvad den har været. Om et barn er lykkeligere med en mor og en far kommer da helt an på moderen og faderen. Jeg har tænkt over det der med at børn der ikke kender deres bio-forældre / en forældrepart. Om de egentlig er ulykkelige over manglende kendskab som så eller om det handler om at samfundet stadig tegner billedet af en lykkelig familie som "mor, far, børn" og de derfor er "søgende" og føler, at der mangler noget. I andre kulturer, hvor familie / familiegruppen er meget forskelligt defineret fra vores vestlige, vokser børn også op som glade og lykkelige - under helt, helt andre betingelser. Det giver mig i hvert fald en idé om, at det ikke er "naturen" der kun er altafgørende, men også kulturen og forventningerne den afstedkommer hos et barn. Jeg har set lykkelige, veltilpassede og engagerede børn komme fra familier, hvor konstellationen ikke er som "normen" - og vice versa. Med det vil jeg egentlig sige, at du ikke behøver at tage på dig (hvilket jeg heller ikke tror du gør, men som nogle andre enten antyder eller skriver direkte), at din mands barn automatisk bliver ulykkeligt hvis det ikke er en del af jeres familie. Det er dette barns mors opgave, at skabe de bedst mulige betingelser for barnet - hun har skabt situationen og nu må hun tage ansvaret. Hun har, i mine øjne, været uendelig dum og egoistisk og har tænkt på sig selv i stedet for sit kommende barns velfærd og trivsel. Håber for barnet, at hun hurtigt bliver moden og vokser med opgaven.

 

Og så ved jeg godt, at der nok vil komme en masse "jamen faderen har også et ansvar" og det er fuldstændigt rigtigt, meeeeen... Virkeligheden er, hvordan man end vender og drejer det, at det i sidste ende er kvinden der føder barnet, der har taget et valg og er primær ansvarlig. Om retfærdigt eller ej - i mine øjne er det realiteten i denne situation og nok også i rigtigt mange andre. Lige som du nu passer på dine børn, skal hun passe på sit. Så hvad der barnets tarv? Ideelt ved vi det godt, men er der nogen herinde (eller overhovedet) der kan sige om sig selv, at de har haft den optimale opvækst. Det, vi kan håbe på er, at vi har haft en opvækst, der forbereder os bedst muligt på voksenlivet og som har givet os tryghed, omsorg og kærlighed som udmønter sig i selvtillid og selvværd. I min verden handler det ikke udelukkende om hvor mange forældre man lige har, men om den man har har været god (nok).

Måske et lidt rodet indlæg, men nogle af de overståene indlæg har afstedkommet disse tanker. Mener ikke, at du kan gøre andet end du gør. Lige meget hvordan man vender og drejer det, er der ingen "god" løsning - ikke en løsning, hvor alle er glade. Hvad der sker hen af vejen, tja - vi må se hvor mange år denne tråd er i live .

Koncentrer dig om din virkelighed og dine nærmeste og ikke mindst om her og nu. Du kan hverken gøre fra eller til hvad dette barn angår og det er måske meget godt (én ting mindre, der lander på dit bord). Nu går der nogle månder før den DNA-test kan tages og jeg vil bare advare dig om, at det ikke bliver endnu en "så venter vi til det er sket før-" situation. Du har gået og ventet på dette og det har uden tvivl gjort noget ved dig og dine relationer og din udvikling. Det ville være at føje spot til skade hvis du nu igen bruger tre måneder på at vente på at det næste sker før du kan falde til ro med tingene som den er hhv. fortsætte den udvikling, I har gang i. Måske er det at bede dig om at lægge noget fra dig som fylder for meget, men om ikke andet vær opmærksom på at det er en faktor der kan stå i vejen.

 

Var det egentlig en god fest?

 


Hilsen Elena

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  19-10-2012 12:10

Ditte; Mange tak for din søde hilsen. Jeg forstår godt dine overvejelser, og tro mig - jeg har dem også ;)

 

Der er bestemt dage hvor jeg tænker; Er det virkelig det værd ?? Skulle jeg ikke bare stoppe det hele og leve et noget mere ukompliceret liv ?.
Men jeg bliver. Fordi det er det jeg helst vil. Og det handler ikke om tryghed, for jeg ved at jeg sagtens kan klare mig selv, både økonomomisk og følelsesmæssigt. Men jeg vil ham gerne - hvilket kan virke fuldstændig sindssygt efter hvad han har udsat mig for - men sådan har jeg det. Så jeg vælger at følge mit hjerte og krydse alt hvad jeg har for at det ikke sker igen.

 

Jeg aner ikke hvad der sker i morgen eller om et halvt år - eller om 5 år, men jeg har lært at det kan man aldrig vide. Jeg lullede mig ind i at min verden var et sikkert sted og det var den så ikke. Men er den nogensinde det?. Det vil jo også kunne ske i et nyt forhold, når man ser på statistikkerne, er jeg ikke den eneste der har været udsat for utroskab.
Han ved at han er utrolig heldig, og han er meget taknemmelig over at jeg har givet ham en chance. Han ved også at helvede fryser til is hvis han bare så meget som overvejer at lave et lignende stunt igen. Hvis der bliver en næste gang, så tager jeg det ikke så "pænt" som jeg gjorde denne gang .....

 

Elena:Du rammer som sædvanlig så rigtigt! Der er nemlig ufattelig mange måder at være en familie på og der er masser af børn der vokser op i alt andet end kernefamilier. Har de det værre end dem der har en kernefamilie ? Det tror jeg faktisk ikke. Far og mor sammmen, behøver ikke nødvendigvis at være det mest optimale, jeg kender faktisk selv flere hvor man kunne ønske at de gik fra hinanden og skabte nogle bedre rammer for deres børn.

 

Jeg tror på at den unge pige kan skabe et godt liv for sin datter, især fordi jeg ved at hun har et rigtig godt netværk. Hvis min mand skulle ind i billedet, kunne det let ende ud i konflikter og det ville barnet ikke få noget godt ud af. Børn der skal hentes/afleveres på neutral grund fordi forældrene ikke kan sammen, eller børn der skal høre på at far/mor er en idiot osv., har ved grød ikke den store gavn af at have begge i deres liv.

 

Så synes jeg at det er bedre at vente. Vente og se om barnet en dag ønsker kontakt til sin far og så skal hun være meget velkommen. Jeg kunne ikke drømme om at afvise hende eller behandle hende grimt. Hun ville blive inviteret indenfor og jeg vil håbe at mine børn også vil tage godt imod hende. Hun har jo ikke gjort noget, hun er bare kommet til verden i et kaos af voksne der var kede af det og sårede. Men indtil da, er jeg sikker på at hun har det bedst hos sin mor, og jeg håber at hun kan opfylde hendes behov.

 

Festen var kanon!! Det var skønt at komme ud og give den gas :)

 

Er der sket noget positivt i din sag ??

 

 

Fridag og sol = på tur med den skøre hest :) Hav en rigtig skøn dag derude :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 En hilsen
Forfatter: 
Dato:  21-10-2012 11:50

Dejligt at du ikke tager mig det ilde op :)

jeg har meget respekt for de valg du har truffet. Og tror heller ikke jeg selv ville kunne være så stort et menneske at tilgive og omfavne alt. For som du siger så har din mand godt nok svigtet...

men dejligt at kærligheden sejrer til sidst :)


Alle heste er heste, men ikke alle ryttere er ryttere!

Er den glade låner af Fanfare <3 en bl. af araber, holstener, dv og fuldblod.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ny tråd
Forfatter: 
Dato:  21-10-2012 20:55

Hermed endnu et ønske om en tråd nr 2 :) Nu har tråden rundet 500 indlæg og det ser ud til at den fortsat har sin berettigelse :)


- Charlotte


SÆLGES:

 

* Weatherbeeta dækken a la Thermatex. Mørkeblåt med grå inderside. Str 145 cm. Nypris 800 kr. Sælges for 250 kr. SE ANNONCE

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  21-10-2012 21:21

Tillykke Charlotte - du blev nr. 500

 

Jeg opretter straks en del II, så det er mere overskueligt fremover.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Nr 500
Forfatter: 
Dato:  21-10-2012 21:28

Tak! Æren er belønning i sig selv!

 

Gad vide hvor mange, der egentlig følger dit liv fra sidelinjen herinde. Jeg synes der kommer mange spændende synspunkter og vi er nok mange, der får rusket lidt op i vores tanker om forhold, kærlighed, svigt og tilgivelse.

 

Har du fundet en måde at slukke for tankemylderet, når det bare er til besvær?


- Charlotte


SÆLGES:

 

* Weatherbeeta dækken a la Thermatex. Mørkeblåt med grå inderside. Str 145 cm. Nypris 800 kr. Sælges for 250 kr. SE ANNONCE

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider